INTERNATIONALISERING PÅ GRUNDSKOLER, GYMNASIALE UDDANNELSER OG ERHVERVS- UDDANNELSER BILAGSRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTERNATIONALISERING PÅ GRUNDSKOLER, GYMNASIALE UDDANNELSER OG ERHVERVS- UDDANNELSER BILAGSRAPPORT"

Transkript

1 Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilagsrapport Dato Juli 2014 INTERNATIONALISERING PÅ GRUNDSKOLER, GYMNASIALE UDDANNELSER OG ERHVERVS- UDDANNELSER BILAGSRAPPORT

2 INTERNATIONALISERING PÅ GRUNDSKOLER, GYMNASIALE UDDANNELSER OG ERHVERVSUDDANNELSER BILAGSRAPPORT INDHOLD 1. Spørgeskemaundersøgelse blandt grundskoler Respondenter Frekvenstabeller Om skolen Den kommunale indsats med internationalisering i grundskolen Skolens arbejde med internationalisering 4 2. Spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasiale uddannelser Respondenter Frekvenstabeller Om skolen Bestyrelsens indsats med internationalisering på de gymnasiale uddannelser Skolens arbejde med internationalisering Skolens arbejde med/deltagelse i eksport af uddannelser Spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsuddannelser Respondenter Frekvenstabeller Om erhvervsuddannelsen Bestyrelsens indsats med internationalisering på erhvervsuddannelserne Skolens arbejde med internationalisering Skolens arbejde med/deltagelse i eksport af uddannelser Spørgeskema blandt kommuner Respondenter Frekvenstabeller Generelle internationaliseringsaktiviteter Internationaliseringsaktiviteter rettet mod grundskolen Kommunens arbejde med/deltagelse i eksport af uddannelsesaktiviteter 54 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 1. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT GRUNDSKOLER I dette kapitel præsenteres svarene fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse med ledere fra grundskoler og gennemført som en del af projektet om internationalisering i grundskoler, på gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Kapitlet indeholder to afsnit: En beskrivelse af respondenterne, herunder repræsentativitet Frekvenstabeller med skoleledernes svar på spørgsmålene i undersøgelsen opdelt på temaer. 1.1 Respondenter Spørgeskemaet blev udsendt til 708 grundskoler i Danmark. Her defineres en grundskole som én af følgende: folkeskoler, friskoler og private grundskoler, efterskoler (inkl. efterskoler med samlet særligt tilbud) og specialskoler. For at sikre et tilstrækkeligt antal besvarelser fra efterskoler, specialskoler og friskoler og privatskoler er disse blevet oversamplet i stikprøven. Der er modtaget 379 fulde besvarelser og 41 delvise besvarelser. Dette giver en svarprocent på 53 % for de fulde besvarelser. Tabel 1 viser den faktiske fordeling af skoletyper, populationsfordelingen og fordelingen blandt respondenterne. Tabel 1: Respondenter fordelt på grundskoletyper Faktisk fordeling Populationen Respondenter Respondenter, vægtet Antal Pct. andel Antal Pct. andel Antal Pct. andel Antal Pct. andel Folkeskoler % % % % Friskoler og private grundskoler % % % % Efterskoler % % % 33 9 % Efterskoler med samlet særligt tilbud 38 2 % 15 2 % 10 3 % 6 2 % Specialskoler % % % 28 8 % Grundskoler i alt % % % % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler samt UNI-Cs hjemmeside. Som det fremgår af tabel 1, er fordelingen af skoletyper i populationen og blandt respondenter skæv i forhold til den faktiske fordeling. Dette skyldes som nævnt en oversampling af bestemte skoletyper. For at korrigere for dette er skoletyperne blev vægtet således, at fordelingen af skoletyper blandt respondenter svarer til den faktiske fordeling. Analyserne præsenteret i dette bilag er således foretaget på den vægtede gruppe af respondenter. Fordelingen af de deltagende grundskoler på regioner fremgår af tabel 2. 1

4 Tabel 2: Fordeling på regioner I alt Respondenter Antal Procentandel Antal Procentandel Svarprocent Region Hovedstaden % % 45 % Region Sjælland % % 51 % Region Midtjylland % % 54 % Region Nordjylland % % 60 % Region Syddanmark % % 60 % I alt % % - Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler samt Danske Regioners hjemmeside Skolernes fordeling på regioner blandt respondenterne stemmer nogenlunde overens med fordelingen i den fulde population. Der er dermed ingen systematisk over- eller underrepræsentation af en enkelt region. Der har dog været en markant højere svarprocent i Nordjylland og Syddanmark end i region Sjælland. 1.2 Frekvenstabeller I det følgende præsenteres skoleledernes svar på spørgeskemaet. Spørgsmålene er opdelt i tre dele: 1. Om skolen 2. Den kommunale indsats med internationalisering i grundskolen 3. Skolens arbejde med internationalisering. For de fleste spørgsmål er der angivet kommentarer Om skolen Tabel 3: Hvilke trin er der på skolen? 0% 25% 50% 75% 100% Inskoling Mellemtrin Udskoling 86% 86% 85% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. N=370 Tabel 3 viser, at 86 % af grundskolerne i undersøgelsen har indskoling og/eller mellemtrin, mens 85 % har udskoling. Tabel 4: Hvor i lokalsamfundet er skolen placeret? 0% 25% 50% 75% 100% I et landdistrikt (færre end indbyggere) 42% I en mindre by ( indbyggere) I udkanten af en større provinsby eller storby (over indbyggere) I centrum af en større provinsby eller storby (over indbyggere) 18% 21% 20% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. N=370 2

5 Tabel 4 viser, at 42 % af respondenterne er grundskoler, der ligger i landdistrikter med færre end indbyggere. De resterende respondenter fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de resterende tre typer lokalsamfund Den kommunale indsats med internationalisering i grundskolen Tabel 5: Er internationalisering af skolen et kommunalt fokusområde (organisatorisk og/eller som dimension i undervisningen)? 0% 25% 50% 75% 100% Ja Nej Ved ikke 26% 29% 45% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. Note: Respondenter, der svarer nej eller ved ikke, svarer ikke på de næste tre spørgsmål. N=370 Tabel 5 viser, at 29 % af respondenterne, svarende til 108 ud af 370 grundskoler, svarer, at internationalisering af skolen er et kommunalt fokusområde, og 45 % svarer, at det ikke er. Tabel 6: Er kommunens fokus på internationalisering understøttet af en eller flere af følgende? 0% 25% 50% 75% 100% Kommunale støtteordninger Konsulentbistand i forbindelse med internationalisering Målsætninger og indsatsområder Krav om at internationale aktiviter skal beskrives i kvalitetsrapporten Netværk Kursusforløb, temadage etc. Kommunens fokus understøttes ikke af ovenstående Andet kommunen gør for at understøtte, angiv venligst hvad 22% 30% 38% 24% 41% 19% 15% 15% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. N=108 Blandt de 101 skoler, der angiver, at de ligger i en kommune, hvor internationalisering er et fokusområde, angiver 41 %, at kommunens fokus understøttes af kommunal støtte til skolens deltagelse i nationale og internationale netværk. 38 % svarer, at kommunens fokus understøttes af deres målsætninger og indsatsområder. Generelt er det relativt få af de opstillede områder, som mange af skolerne oplever, at kommunerne anvender. 15 % af respondenterne svarer, at kommunens fokus ikke understøttes af ovenstående 1. Blandt andet angiver en skoleleder, at kommunen har fælles tilmelding til internationalt samarbejde, hvor lærere mødes og aftaler projekter med andre lærere i primært Europa, og en anden skole fortæller, at kommunens 6. klasser tilbydes pladser på en skole med en international linje. En kommune har oprettet et globalt house, der kan benyttes af samtlige kommunens skoler, og en anden kommune har Town Twinning med en kommune i Italien. Endelig er der en skoleleder, der nævner, at kommunen oplyser om de muligheder, der er. 1 De 15 % svarer til 17 respondenter og fordeler sig ved 13 folkeskoler, 3 friskoler/private grundskoler og 1 specialskole. 3

6 Tabel 7: Vurderer du, at fokus på internationalisering fremmer skolens arbejde med at udvikle en international dimension i undervisningen og/eller skolens organisatoriske arbejde med internationalisering? 0% 25% 50% 75% 100% I høj grad I nogen grad Slet ikke Ved ikk 13% 13% 16% 58% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. N=108 Tabel 7 viser, at de fleste skoleledere, der angiver, at kommunen har fokus på internationalisering, også vurderer, at dette har betydning for skolens arbejde med internationalisering. 14 skoleledere vurderer, at det slet ikke er tilfældet. Tabel 8: Er der forældre eller andre personer tilknyttet skolen, der aktivt bidrager med internationaliseringsaktiviteter (foredrag, virksomhedsbesøg etc.)? 0% 25% 50% 75% 100% Ja 40% Nej 54% Ved ikke 6% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. N=108 Tabel 8 viser, at 40 % af respondenterne svarer, at forældre eller andre personer med tilknytning til skolen bidrager med internationaliseringsaktiviteter, mens 54 % ikke har sådanne personer tilknyttet Skolens arbejde med internationalisering Tabel 9: Har skolen en eller flere internationale linjer/klasser? 0% 25% 50% 75% 100% Ja 15% Nej 85% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. Note: Respondenter, der svarer nej, svarer ikke på næste spørgsmål. N= ud af 379 har en eller flere internationale linjer/klasser, men langt de fleste har ikke. Internationale klasser/linjer kan i folkeskolen kun gennemføres som forsøg. Derudover eksisterer der 24 internationale frie grundskoler, der har mulighed for helt eller delvist at gennemføre undervisningen i alle andre fag end dansk på et fremmedsprog (engelsk, tysk eller fransk). 4

7 Tabel 10: Er der fokus på internationalisering på de linjer/klasser, der ikke er specifikt internationale? Ja, i høj grad 8 Ja, men i begrænset omfang 31 Nej/næsten ikke 16 Ved ikke 0% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. N=55. Note: Tabellen viser antal ikke procent. Blandt de 55 skoler med internationale linjer/klasser har 39 i et vist omfang også fokus på internationalisering i de linjer/klasser, der ikke er specifikt internationale, dog primært i begrænset omfang. 16 skoler har ikke eller næsten ikke fokus på internationalisering i de linjer/klasser, der ikke er specifikt internationale. Tabel 11: Hvilke af disse programmer, communities mv. kender du til eller har hørt om? 0% 25% 50% 75% 100% Skoleniverden.dk/EMU'ens internationale indgang EU på skemaet etwinning 30% 34% 33% Global undervisning Comenius-programmet (hører pr. 1. januar 2014 under Erasmus+) Leonardo-da-vinci (hører pr. 1. januar 2014 under Erasmus+) Aktive Unge (hører pr. 1. januar 2014 under Erasmus+) 12% 0% 6% 74% Nordplus Junior 23% UNESCO Skolenetværk Andet, venligst angiv hvilke: 4% 15% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. N=370 Comenius-programmet er klart det mest kendte program i grundskolen. Herefter følger EMU ens internationale indgang, EU på skemaet og etwinning, der dog alle er kendte på under halvdelen af skolerne. De resterende programmer/communities er kun kendte i begrænset omfang. Blandt dem, der har angivet andet, nævnes bl.a. en række programmer under forskellige NGO er (Ibis, Røde Kors, Amnesty International) samt udvekslingsprogrammer. 5

8 Tabel 12: Hvor højt prioriteres arbejdet med en international dimension i undervisningen for følgende faggrupper? Fremmedsprog (engelsk, tysk/fransk) 18% 52% 23% 2% 4% Humanistiske fag udover fremmedsprog (dansk, historie, kristendomskundskab og samfundsfag) 9% 42% 41% 3% 5% Naturfag (matematik, natur/teknik, geofrafi og fysik/kemi) 8% 20% 55% 9% 8% Praktiske/musikalske fag (idræt, musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab) 6% 20% 55% 10% 9% Meget højt prioriteret Højt prioriteret Ikke særligt prioriteret Slet ikke prioriteret Ved ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. Note: Tabellen viser antal, ikke procent. N=370 6

9 Tabel 12 viser, at 70 % af respondenterne primært prioriterer arbejdet med en international dimension i fremmedsprogene højt og efterfulgt af de humanistiske fag. Mindst prioriteret er internationalisering i naturfag og praktiske/musiske fag, hvor der dog stadig er omkring 26 %, der prioriterer dem højt eller meget højt. Tabel 13: Hvor højt prioriteret er arbejdet med internationalisering (det organisatoriske) i skolens hverdag? 0% 25% 50% 75% 100% Meget højt prioriteret 5% Højt prioriteret 23% Ikke særligt prioriteret 63% Slet ikke prioriteret Ved ikke 1% 8% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. N=370 Tabel 13 viser, at arbejdet med internationaliseringen i skolens hverdag ikke er særligt prioriteret for de fleste skoler. Lige omkring hver fjerde skole prioriterer det højt, og 8 % prioriterer det slet ikke. Tabel 14: Hvilke af følgende forhold vedrørende skolens organisering i forhold til internationalisering findes på skolen? 0% 25% 50% 75% 100% Deltagelse i internationale netværk og fora 28% Deltagelse i nationale netværk og fora om internationalisering En vision og/eller en handleplan med konktrete tiltage for internationalisering af skolen Konferencer/studieture/kurser i udlandet for lærere 19% 22% 27% Et international koordinator 17% Et internationalt udvalg 10% Tid/midler afsat til internationale projektsamarbejder 26% Ingen af ovenstående 42% Andet skolen gør organisatorisk med henblik på internationalisering, angiv venligst hvad: 15% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. N=370 At arbejdet med det organisatoriske i forhold til internationalisering ikke er højt prioriteret på de fleste skoler underbygges af, at næsten halvdelen af skolerne angiver, at de ikke anvender nogen af de listede redskaber/forhold. Et internationalt udvalg findes på færrest af skolerne (10 %), mens de resterende forhold eksisterer på omkring % af skolerne. 15 % af skolerne angiver at gøre andet organisatorisk med henblik på internationalisering. Af andre ting skolen gør organisatorisk med henblik på internationalisering, domineres svarene af udvekslingsaftaler og studieture for elever. Dertil kommer deltagelse og planlægning af konferencer, internationale lærersamarbejder, praktikpladser til udenlandske lærerstuderende, samarbejder med virksomheder med internationalt fokus og valgfag samt særlige undervisningstilbud med fokus på internationalisering. Konkret kan nævnes, at én skole bruger hele 8. klasse på internati- 7

10 onalisering. En anden skole har en international linje kaldet "Verdensklassen" (7.-9. klasse i det kommende skoleår), hvor alle fags indhold vinkles efter det internationale. Endelig nævner flere skoler, at de underviser efter Cambridge Curriculum/Cambridge Class/Cambridge International Examinations. Tabel 15: Hvilke af følgende forhold vedrørende en international dimension i undervisningen findes på skolen? 0% 25% 50% 75% 100% En vision og/eller handleplan med konkrete tiltag for en international dimension i undervisningen Udenlandske gæstelærere/undervisningsassisstenter mv. på skolen 21% 29% Undervisningsaktiviteter med fokus på det internationale Lejrskoler/studieture til udlandet 52% 53% Elevudveksling med skoler i udlandet 23% Kurser/efteruddannelse for lærerne i inddragelse af en international dimension i undervisningen Internetbaserede internationale samarbejder i konkrete fag/klasser/undervisningsforløb Ikke-internetbaserede samarbejder i konkrete fag/klasser/undervisningsforløb 9% 20% 32% Ingen af ovenstående 17% Andet skolen gør for at inddrage en international dimension i fagene, angiv venligst hvad: 4% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. N=370 Tabel 15 beskriver forhold vedrørende en international dimension i undervisningen. 53 % af respondenterne svarer, at de har lejrskoler/studieture i udlandet for eleverne. 52 % svarer, at de har undervisningsaktiviteter med fokus på det internationale. De resterende forhold anvendes i relativt begrænset omfang, dog særligt ikke-internetbaserede projektsamarbejder, som kun anvendes på 9 % af skolerne. 17 % af respondenterne, svarende til 63 ud af 370 skoler, svarer ingen af ovenstående. Af andre ting, skolen gør, nævnes øget undervisning på engelsk, ugentlig fortælletime om nyheder fra udlandet og rejseoplevelser, udvekslingsaftaler og praktikbesøg. 8

11 Tabel 16: I hvilken grad vurderer du, at følgende læringsmål er centrale for skolens arbejde med en international dimension i undervisningen? Viden om andre lande 35% 60% 3% 2% Viden om internationale forhold 29% 63% 5% 3% Forståelse af andre kulturer 51% 45% 2% 2% Erfaring i at kommunikere på skrift og i tale på fremmedsprog 42% 49% 5% 2% 2% Evnen til at håndtere mødet med mennesker med anderledes kultur og/eller værdisæt 43% 49% 4% 1% 3% Evnen til at samarbejde med mennesker med en anden baggrund end en selv 41% 50% 5% 1% 3% Evnen til at anvende it interaktivt på tværs af kulturer/lande 20% 54% 20% 2% 3% Forberedelse til et internationalt arbejdsmarked 15% 42% 31% 6% 5% Forberedelse til et internationalt uddannelsesmarked 14% 40% 33% 7% 6% Andre vigtige læringsmål, angiv venligst hvad: 6% 8% 3% 5% 79% Meget vigtigt Vigtigt Ikke særlig vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. N=370 Tabel 16 viser, at langt de fleste af de opstillede læringsmål vurderes at være vigtige. Vigtigst er målene: forståelse af andre kulturer, evnen til at håndtere mødet med og at samarbejde med mennesker med anden kultur samt erfaring i at kommunikere på skrift og i tale. Mindst vigtig er de mere konkrete mål og fremtidige mål som forberedelse til et internationalt arbejdsmarked og forberedelse til et internationalt uddannelsesmarked, hvilket kan hænge sammen med, at det kan have meget lange fremtidsudsigter for grundskolens elever. Angivne andre centrale læringsmål er et indblik i en større verden, mellemfolkelig forståelse og praksislæring ved fællesprojekter. Tabel 17: Er det praksis at inddrage erfaringer fra udenlandske elever (tosprogede der bor permanent/midlertidigt i Danmark såvel som udvekslingselever) i undervisningen med henblik på at sikre en international dimension i undervisningen? 0% 25% 50% 75% 100% Ofte 8% Indimellem 33% Sjældent 41% Aldrig 15% Ved ikke 3% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. N=370 9

12 Tabel 18: Er det praksis at inddrage erfaringer fra udenlandske/tosprogede medarbejdere i undervisningen med henblik på at sikre en international dimension i undervisningen? 0% 25% 50% 75% 100% Ofte 10% Indimellem 30% Sjældent 43% Aldrig 15% Ved ikke 2% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. N=370 Erfaringer fra udenlandske elever i undervisningen inddrages i begrænset omfang. Langt flest har angivet, at det sker sjældent eller indimellem, og relativt få gør det ofte (8 %). Det samme billede tegner sig med hensyn til at inddrage erfaringer fra udenlandske/tosprogede medarbejdere i undervisningen. Tabel 19: Tilbyder skolen undervisning i sprogfag, ud over det der er obligatorisk? 0% 25% 50% 75% 100% Ja 32% Nej 68% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. Note: Respondenter, der svarer nej, svarer ikke på næste spørgsmål. N=370 Tabellen ovenfor viser, at 32 % af respondenterne, svarende til 118 ud af 370 grundskoler, tilbyder sprogfag, ud over det der er obligatorisk. Tabel 20: I hvilke sprogfag tilbydes der undervisning i ud over det obligatoriske? Engelsk Fransk Tysk Spansk Andet/andre sprog, angiv hvilke: Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. N=118 Ja, i indskoling Ja, på mellemtrinnet Ja, i udskoling Blandt de 118 skoler, der tilbyder sprogundervisning ud over det obligatoriske, tilbyder langt flest engelsk (93 skoler) og tysk (80 skoler). Derudover tilbydes de fleste yderligere sprogfag primært i udskolingen bortset fra engelsk, som også tilbydes i høj grad i indskolingen. Af andre sprogfag, som tilbydes ud over det obligatoriske, nævnes overordnet kinesisk, arabisk og italiensk. 10

13 Tabel 21: Hvad gør skolen for at sikre opretholdelse af andre sprogfag end engelsk? 0% 25% 50% 75% 100% Koordinerer udbuddet af sprogfag med andre grundskoler Koordinerer udbuddet af sprogfag med ungdomsskoler Koordinerer udbuddet af sprogfag med ungdomsuddannelser Yder en særlig indsats for at rekruttere lærere til sprogfag Yder en særlig indsats for at rekruttere elever til valgfrie sprogfag Skolen gør intet af ovenstående Andet skolen gør, angiv venligst hvad 7% 15% 4% 15% 11% 25% 45% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. N=370 Langt de fleste skoler anvender ikke nogen af opstillede forslag for at sikre opretholdelse af andre sprogfag end engelsk. 25 % yder en særlig indsats for at rekruttere lærere til sprogfag, men det er uklart, om det særligt er med henblik på at kunne tilbyde sprogfag ud over det obligatoriske. Af andre ting, skolen gør, nævnes flere gange, at undervisningen i visse fag, typisk tysk, gøres obligatorisk for alle elever på bestemte klassetrin. Desuden tilknytter skoler modersmålslærere og inviterer udenlandske gæstelærere samt efteruddanner egne lærere i sprogfagene. Tabel 22: Bruges der fremmedsprog i andre fag end sprogfagene? 0% 25% 50% 75% 100% Ofte 4% Indimellem 36% Sjældent 42% Aldrig 12% Ved ikke 5% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler N=370 Tabel 22 viser, at fremmedsprog i andre fag end sprogfagene anvendes i begrænset omfang. 42 % gør det sjældent og 36 % indimellem. Kun 4 % anvender ofte fremmedsprog i andre fag end sprogfagene. 11

14 Tabel 23: Angiv venligst, i hvilken grad du er enig eller uenig i følgende udsagn: Der er interesse for internationale aktiviteter blandt skolens lærere 25% 61% 15% Lærerne har de fornødne kompetencer til at varetage undervisning med en international dimension 15% 68% 16% Det er et tema ved ansættelse af lærere, at de har kompetencer til at varetage en international dimension i undervisningen 6% 31% 63% Internationale aktiviteter varetages primært af ildsjæle 45% 42% 43% Meget enig Nogenlunde enig Uenig Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. N=370 Internationale aktiviteter varetages primært af ildsjæle på de fleste skoler. Med hensyn til lærernes interesser for og kompetencer i relation til det internationale har langt de fleste ledere angivet at være nogenlunde enige i udsagnene. Mere kritisk er lederne i relation til, hvor højt de selv vægter kompetencer til at varetage en international dimension i undervisningen, når de ansætter lærere. Her er 63 % uenige i, at det vægtes. 12

15 Tabel 24: Mener du, at følgende er en hindring for arbejdet med skolens internationalisering? At fagformål, slut- og trinmål i de Fælles Mål ikke har tilstrækkeligt fokus på en international dimension 4% 36% 30% 29% At fagenes undervisningsvejledninger ikke har tilstrækkeligt fokus på en international dimension 4% 39% 30% 27% At afgangsprøverne ikke har tilstrækkeligt fokus på en international dimension 4% 37% 27% 32% At der mangler viden om, hvordan elevernes udbytte af en internaitonal dimension skal evalueres 10% 39% 23% 29% Manglende politisk bevågenhed på internationalisering fra kommunen 8% 32% 26% 34% Manglende interesse for internationalisering fra skolebestyrelsen 4% 27% 44% 24% Manglende økonomiske støtteordninger til internationalisering 24% 37% 15% 30% Manglende eller upræcise kommunale målsætninger for internationalisering 11% 36% 21% 32% Manglende konsulentstøtte til internationalisering 10% 32% 25% 32% At lærerne ikke har de rette kompetencer til at undervise med fokus på internationalisering 4% 48% 31% 17% At der ikke er tid/midler til at prioritere internationalisering i hverdagen 18% 49% 18% 15% At det ikke er obligatorisk med internationale projektsamarbejder 11% 43% 27% 18% Manglende adgang til it, der kan understøtte internationalisering 3% 21% 58% 17% Andre hindringer, angiv venligst hvad: 16% 8% 18% 58% I høj grad I nogen grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler. N=370 Generelt ser grundskolerne meget få hindringer for arbejdet med internationalisering, hvilket kan hænge sammen med, at de kun i begrænset omfang udøver internationalisering. Mangel på tid/midler til at prioritere internationalisering i hverdagen og manglende økonomiske støtteordninger til internationalisering er de primære hindringer for grundskolernes arbejde med internationalisering. Blandt andre hindringer for skolernes internationalisering fokuseres igen på, at det ikke er relevant for elever på specialeskoler. Andre hindringer er problemet med at opnå støtte til specifikke områder såsom kinesisk, rejsetilladelser, samt at skolen har mange ansvarsområder og må prioritere. 13

16 Tabel 25: Hvordan forventes omfanget af skolens arbejde i forbindelse med internationalisering (organisatorisk eller som dimension i fagene) at se ud de næste 1-2 år? 0% 25% 50% 75% 100% Arbejdet med internationalisering forventes at få mindre omfang end nu 1% Arbejdet med internationalisering forventes at få samme omfang som nu Arbejdet med internationalisering forventes at få større omfang end nu 47% 45% Ved ikke 9% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på grundskoler N=370 14

17 Tabel 25 viser, at skolerne er fordelt mere eller mindre ligeligt mellem dem, der mener, at internationaliseringens omfang de næste 1-2 år vil være det samme som nu eller højere end nu. 15

18 2. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT GYMNASIALE UDDANNELSER I dette kapitel præsenteres svarene fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse med ledere fra gymnasiale uddannelser, gennemført som del af projektet om internationalisering i grundskole, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Kapitlet indeholder to afsnit: En beskrivelse af respondenterne, herunder repræsentativitet Frekvenstabeller med skoleledernes svar på spørgsmålene i undersøgelsen opdelt på temaer. 2.1 Respondenter Spørgeskemaet blev udsendt til 223 institutioner med gymnasiale uddannelser i Danmark 2. Her defineres en gymnasial uddannelse som en institution, der udbyder stx, hf, hhx og/eller htx. Der er modtaget 176 fulde besvarelser og 4 delvise besvarelser. De delvise besvarelser anvendes ikke i analysen, og der er dermed en svarprocent på 79 %. Fordelingen af de deltagende skoler på regioner fremgår af tabel 26. Tabel 26: Respondenter fordelt på regioner Hele populationen Respondenter Antal Procentandel Antal Procentandel Svarprocent Region Hovedstaden % % 76 % Region Sjælland % % 74 % Region Midtjylland % % 81 % Region Nordjylland % % 83 % Region Syddanmark % % 80 % I alt % % - Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på gymnasiale uddannelser samt Danske Regioners hjemmeside. Tabel 26 viser, at fordelingen af regioner blandt respondenterne svarer til fordelingen i populationen. 2.2 Frekvenstabeller I det følgende præsenteres skoleledernes svar på spørgeskemaet. Spørgsmålene er opdelt i tre dele: 1. Om skolen 2. Bestyrelsens indsats med internationalisering på de gymnasiale uddannelser 3. Skolens arbejde med internationalisering 4. Skolens arbejde med/deltagelse i eksport af uddannelser. For de fleste spørgsmål er der angivet kommentarer. Der angives en samlet besvarelse på tværs af institutionstyper. Signifikante forskelle mellem institutioner beskrives i hovedrapporten. 2 Alle gymnasiale uddannelser er trukket fra UNI Cs databank over institutioner, der udbyder stx, hf, hhx og htx. I tilfælde hvor flere enheder ligger under samme institution, er de i stikprøven slået sammen til én institution på nær få, meget store campussammenslutninger med flere ledere. 16

19 2.2.1 Om skolen Tabel 27: Hvor i lokalsamfundet er skolen placeret? N=176 Tabel 27 viser, at de fleste respondenter er placeret i eller omkring byer med mere end indbyggere, færrest i et landdistrikt. Tabel 28: Fordeling på uddannelsestype Hele populationen Respondenter Antal Procentandel Antal Procentandel Svarprocent Hf % % 83 % Stx % % 84 % Hhx % % 74 % Htx % 21 8 % 66 % Skoler i alt % % - Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på gymnasiale uddannelser samt Danske Regioners hjemmeside. Note: Spørgeskemaet blev sendt ud til 223 uddannelsesinstitutioner. Flere institutioner har mere end en type uddannelse, derfor bliver antallet af skoletyper i populationen og blandt respondenter højere end antallet af institutioner. Fordelingen mellem de 4 uddannelsestyper blandt respondenterne er nogenlunde overensstemmende med uddannelsestypernes fordeling i den fulde population. Der er dermed ingen overeller underrepræsentation af uddannelsestyper i forhold til populationen Bestyrelsens indsats med internationalisering på de gymnasiale uddannelser Tabel 29: Er internationaliseringen af skolen (organisatorisk og/eller som dimension i undervisningen) et fokusområde for skolens bestyrelse? Note: Respondenter, der svarer nej eller ved ikke, svarer ikke på de næste fire spørgsmål. N=176 Tabel 29 viser, at internationalisering er et fokusområde for en stor del af bestyrelserne på de gymnasiale uddannelser (70 %). 17

20 Tabel 30: Udmønter bestyrelsens fokus på internationalisering sig i en eller flere af følgende? 0% 25% 50% 75% 100% Bestyrelsen bidrager med erhvervslivets perspektiv på internationalisering og behov for arbejdskraft med internationale kompetencer Bestyrelsen bidrager med videregående uddannelsers perspektiv på internationalisering og behov for studerende med internationale kompetencer 41% 41% Bestyrelsen er med til at formulere skolens vision/strategi/handleplan for internationalisering 74% Bestyrelsen hjælper med at skabe kontakter i udlandet, bl.a. til brug ved studierejser 16% Bestyrelsens fokus understøttes ikke af ovenstående 10% Andet bestyrelsen gør, angiv venligst hvad: 5% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på gymnasiale uddannelser N=124 Tabel 30 beskriver, at bestyrelsens fokus på internationalisering især udmønter sig i, at bestyrelsen er med til at formulere skolens vision/strategi/handlingsplan for internationaliseringen (92 skoler). På 51 af skolerne udmønter bestyrelsens fokus sig i, at bestyrelsen bidrager med erhvervslivets perspektiv og/eller de videregående uddannelsers perspektiv. Som svar til andet bestyrelsen gør, skriver respondenterne bl.a., at internationalisering indgår i resultatlønskontrakterne (2 skoler), samt at bestyrelsen bevillingsmæssigt støtter skolens strategiske arbejde med internationalisering (1 skole), og endelig at bestyrelsen har godkendt oprettelse af studieretninger med internationalt sigte (1 skole). Tabel 31: Vurderer du, at fokus på internationalisering fremmer skolens arbejde med at udvikle en international dimension i undervisningen og/eller skolens organisatoriske arbejde med internationalisering? N=124 Langt de fleste respondenter angiver, at bestyrelsens fokus på internationalisering fremmer arbejdet med udviklingen af en international dimension i undervisningen (kun 6 % svarer slet ikke, og 5 % ved ikke). Tabel 32: Er internationaliseringen af ungdomsuddannelser et fokusområde for regionen (organisatorisk og/eller som dimension i undervisningen) N=124 18

21 Lidt færre respondenter vurderer, at internationaliseringen af ungdomsuddannelser er et fokusområde for regionen, end det var tilfældet med skolens bestyrelse. Dette kan dog skyldes, at 1 ud af 4 ikke har set sig i stand til at vurdere regionens fokus på internationalisering. Tabel 33: Er der forældre eller andre personer tilknyttet skolen, der aktivt bidrager med internationaliseringsaktiviteter (foredrag, virksomhedsbesøg etc.)? Note: Spørgsmålet blev tilføjet til spørgeskemaet efter pilotundersøgelsen. Derfor har fire pilotrespondenter ikke svaret. N=120 Halvdelen af skolerne har forældre eller andre, der aktivt bidrager til internationaliseringsaktiviteter, mens den anden halvdel ikke har Skolens arbejde med internationalisering Tabel 34: Har skolen en eller flere internationale studieretninger/linjer/klasser? Note: Respondenter, som svarer nej, svarer ikke på næste spørgsmål. N=176 Tabel 34 viser, at 60 % af respondenterne, svarende til 106 skoler, har en eller flere internationale studieretninger/linjer/klasser. Dette i sig selv indikerer, at rigtigt mange skoler i et eller andet omfang har fokus på internationalisering. Tabel 35: Er der fokus på internationalisering i de studieretninger/linjer/klasser, der ikke er specifikt internationale? N=106 Blandt de skoler, der har en eller flere internationale studieretninger/linjer/klasser, har de fleste også fokus på internationalisering i de studieretninger/linjer/klasser, der ikke specifikt er internationale, dog primært i begrænset omfang. Kun 9 % af skolerne angiver, at de ikke eller næsten ikke har fokus på internationalisering i de studieretninger/linjer/klasser, der ikke specifikt er internationale. 19

22 Tabel 36: Hvilke af disse programmer, communities mv. kender du til eller har hørt om? N=176 Commenius-programmet er langt det mest kendte program på skolerne fulgt af Leonardo da Vinci og Nordplus Junior. Mindst kendt er Aktive Unge. Af andre programmer nævner skolerne oftest Globale Skolepartnerskaber, Globale Gymnasier, synergiskolerne.dk, Interreg og Grundtvig. Tabel 37: Hvor højt prioriteres arbejdet med internationalisering/en international dimension i undervisningen i skolens hverdag? Stx Hhx Hf Htx Meget højt prioriteret Højt prioriteret Ikke særligt højt prioriteret Slet ikke prioriteret Ved ikke N=176 OBS: En lang række af skolerne udbyder ikke alle uddannelser, N for den enkelte uddannelse er dermed under 176 og varierende. Det ses af tabel 37, at arbejdet med internationalisering prioriteres højest på stx og hhx og lavest på hf og htx. 20

23 Tabel 38: Hvor højt prioriteret er arbejdet med en international dimension i undervisningen for følgende faggrupper? N=176 Tabel 38 viser, at den internationale dimension prioriteres højest i fremmedsprogsfagene, de samfundsvidenskabelige fag og i lidt mindre omfang i de humanistiske fag. Lavest prioriteres det i de naturvidenskabelige og kunstneriske fag. Tabel 39: Hvilke af følgende forhold vedrørende skolens organisering i forhold til internationalisering findes på skolen? N=176 Tabel 39 viser, at næsten alle de opstillede forhold findes på størstedelen af skolerne i undersøgelsen. 79 % svarer, at der arrangeres konferencer/studieture/kurser i udlandet for lærere, og 73 % svarer, at der findes en vision og/eller handleplan med konkrete tiltag for internationalisering af skolen. Derudover svarer %, at følgende forhold findes: Tid/midler afsat til internationale projektsamarbejder, en international koordinator eller deltagelse i internationale netværk eller fora. Til spørgsmålet om andet skolen gør, handler størstedelen af besvarelserne om, hvordan skolen arbejder for at skabe internationale netværk gennem partnerskaber med udenlandske skoler, udvekslinger og studierejser for elever og lærere. En skole nævner, at de samarbejder med 21

24 grundskoler om konkrete internationaliseringsprojekter, en skole angiver at have en masterklasse i udlandet, mens en anden skole udbyder en særlig stx i samarbejde med et tysk gymnasium. Endelig angiver en skole, at de har volontører fra udlandet på skolen hvert år. Tabel 40: Hvilke af følgende forhold vedrørende en international dimension i undervisningen findes på skolen? N=176 I forhold til arbejdet med at sikre en international dimension i fagene viser Tabel 40 ligeledes, at skolerne samlet set tager langt de fleste midler i brug. Langt flest (97 %) arrangerer studieture til udlandet for deres elever, og 74 % arrangerer elevudveksling med skoler i udlandet/praktikophold i udlandet. Færrest anvender ikke-internetbaserede internationale samarbejder i konkrete fag/klasser/undervisningsforløb, hvorimod en del flere anvender internetbaserede samarbejder. 2 % af respondenterne har ikke nogle af de nævnte forhold vedrørende internationalisering på skolen. Blandt dem, der svarer andet, nævnes bl.a. elevorganiserede aktiviteter med globalt sigte, studieretning med undervisning i udlandet og udvekslingsstuderende fra udlandet på de gymnasiale uddannelser. 22

25 Tabel 41: I hvilken grad vurderer du, at følgende faglige mål er centrale for skolens arbejde med en international dimension i undervisningen? N=176 Tabel 41 viser først og fremmest, at alle de opstillede læringsmål vurderes at være vigtige eller meget vigtige. Mest vigtigt er forståelse af andre kulturer og mindst vigtige er de mere konkrete mål som evnen til at anvende it interaktivt på tværs af kulturer samt forberedelse til et internationalt arbejdsmarked eller uddannelsesmarked. Det er dog stadig vigtigt at bemærke, at selv de mindst vigtige mål vurderes at være vigtige eller meget vigtige for mindst 70 % af respondenterne. Blandt andre vigtige læremål nævnes en forståelse af arbejdsmarkedsforhold, eksport og handel, personlig udvikling og forståelsen af den danske kultur i et internationalt perspektiv. Tabel 42: Er det praksis at inddrage erfaringer fra udenlandske elever (tosprogede der bor permanent/midlertidigt i Danmark såvel som udvekslingselever) i undervisningen med henblik på at sikre en international dimension i undervisningen? N=176 23

26 Tabel 43: Er det praksis at inddrage erfaringer fra udenlandske/tosprogede medarbejdere i undervisningen med henblik på at sikre en international dimension i undervisningen? N=176 Tabel 42 viser, at 63 % af respondenterne ofte eller indimellem inddrager erfaringer fra udenlandske elever i undervisningen. Kun 3 % gør det aldrig, og andre 3 % ved ikke, om det sker i undervisningen. Tabel 43 viser et næsten identisk billede, når det handler om at inddrage erfaringer fra udenlandske eller tosprogede medarbejdere i undervisningen. Tabel 44: Hvilke sprogfag ud over dansk og engelsk henholdsvis udbydes og er oprettet i indeværende skoleår? (antal) Tysk 128 Fransk 121 Spansk 115 Kinesisk 34 Latin 31 Italiensk 21 Græsk 16 Russisk Arabisk Andet Tyrkisk Japansk Udbydes Oprettet (13/14) Note: Respondenter har i flere tilfælde sat kryds ved både Udbydes og Er oprettet i skoleåret 2013/2014. N=176 Tabel 44 viser, at tysk, fransk og spansk er de mest udbudte og oprettede fremmedsprog ud over dansk og engelsk. Kinesisk, latin, italiensk og græsk udbydes og oprettes ligeledes, dog på færre skoler. De resterende sprog udbydes på meget få skoler. Under andet angiver respondenterne særligt kinesisk områdestudium (3 skoler) samt portugisisk (1 skole) og endelig fransk begynder og fortsætter (1 skole). 24

27 Tabel 45: Hvad gør skolen for at sikre opretholdelse af andre sprogfag end engelsk? 0% 25% 50% 75% 100% Koordinerer udbuddet af sprogfag med andre ungdomsuddannelser Koordinerer udbuddet af sprogfag med grundskoler i området 17% 16% Koordinerer udbuddet af sprogfag med ungdomsskoler 2% Yder en særlig indsats for at rekruttere lærere til sprogfag 18% Yder en særlig indsats for at rekruttere elever til valgfrie sprogfag 40% Udbyder sprogfokuserede studieretninger 66% Skolen gør intet af ovenstående 14% Andet skolen gør, angiv venligst hvad: 10% N=176 Tabel 45 viser, at den mest udbredte måde at sikre opretholdelsen af andre sprogfag end dansk og engelsk er ved at udbyde sprogfokuserede studieretninger (66 %). Derefter følger, at skolerne yder en særlig indsats for at rekruttere eleverne til valgfrie sprogfag (40 %). Ingen koordinerer udbuddet af sprogfag med grundskoler, ungdomsskoler eller andre ungdomsuddannelser, og meget få koordinerer med ungdomsskoler (2 %). Blandt andre tiltag findes oprettelse af sproghold på trods at lav tilmelding, målrettet sprogundervisning med fokus på fremtidig udveksling, målrettede foreninger og arrangementer for grupper i området samt talentundervisning/talentrejser og sprog som indsatsområde ved temadage mv. Tabel 46: Bruges der fremmedsprog i andre fag end sprogfagene? N=176 Tabel 46 viser, at 79 % af respondenterne indimellem eller sjældent bruger fremmedsprog i andre fag end sprogfagene. 25

28 Tabel 47: Angiv venligst, i hvilken grad du er enig eller uenig i følgende udsagn? N=176 Tabel 47 viser, at respondenterne vurderer, at der er interesse for internationale aktiviteter blandt skolens lærere, men at det samtidig er tilfældet, at internationale aktiviteter primært varetages af ildsjæle. På trods af et begrænset fokus på kompetencer til at varetage en international dimension i undervisningen ved ansættelse af nye lærere er lederne meget eller nogenlunde enige i, at lærerne har de relevante kompetencer til at varetage undervisning med en international dimension. 26

29 Tabel 48: Mener du, at følgende er en hindring for arbejdet med skolens internationalisering? N=176 Tabel 48 viser, at de største hindringer for skolens arbejde med internationalisering er, at en international dimension ikke er en del af prøver og eksaminer, manglende økonomiske støtteordninger, og at der ikke er tid/midler til at prioritere internationalisering i hverdagen. Manglende adgang til it, der kan understøtte internationalisering, og manglende interesse for internationalisering fra bestyrelsen opfattes næsten ikke som hindringer, ligesom manglende konsulentstøtte og manglende lærerkompetencer kun i begrænset omfang er en hindring. Af andre hindringer beskrives manglende sammenhæng mellem målet om øget internationalisering og de eksisterende rammer for skolearbejdet og planlægningen (der er for meget andet, der skal nås) samt i nogle tilfælde manglende elevinteresse. 27

30 Tabel 49: Hvordan forventes omfanget af skolens arbejde i forbindelse med internationalisering (organisatorisk eller som dimension i fagene) at se ud de næste 1-2 år? N=176 Tabel 49 viser, at 73 % af respondenterne forventer, at internationaliseringens omfang vil stige i løbet af de næste 1-2 år. Ingen skoler svarer, at de forventer, at arbejdet med internationaliseringen vil mindskes de næste 1-2 år Skolens arbejde med/deltagelse i eksport af uddannelser Tabel 50: Har skolen i løbet af de sidste fire år haft/deltaget i eksportaktiviteter som defineret ovenfor? N=176 Tabel 50 viser, at 10 % af skolerne, svarende til 17 ud af 176, har deltaget i eksportaktiviteter. Tabel 51: Har skolen i løbet af de sidste fire år haft overvejelser om at deltage i eksportaktiviteter af uddannelsesydelser? Note: Spørgsmålet blev tilføjet til spørgeskemaet efter pilotundersøgelsen. Pilotrespondenterne fik således ikke spørgsmålet. Spørgsmålet er kun stillet til dem der svarede nej eller ved ikke til forrige spørgsmål. N=156 Blandt skoler, som ikke har deltaget i eksportaktiviteter, har 10 %, svarende til 15 ud af 157, overvejet det de seneste 4 år. De næste spørgsmål er kun besvaret af skoler der har deltaget i eksportaktiviteter. 28

31 Tabel 52: Hvilke af nedenstående beskriver bedst skolens arbejde med at sælge/eksportere uddannelsesydelser? N=17 11 af respondenterne beskriver deres arbejde med eksport af uddannelsen som værende enkeltstående aktiviteter. 4 beskriver aktiviteten som programmer, der gentages løbende, og som er centrale for skolen, mens de sidste 2 beskriver det som løbende aktiviteter, der ikke er centrale for skolen. Tabel 53: Hvilke af følgende eksportaktiviteter har skolen organiseret/deltaget i i løbet af de sidste fire år? Eksport af pædagogiske programmer eller metoder 47% 41% 12% Leverance af institutionel ledelse 23% 65% 12% Leverance af pædagogisk eller anden faglig ekspertise 60% 29% 12% "Joint-ventures" i samarbejde med udenlandske institutioner (Ex. EU-programmer, hvor skolen skolen har modtaget kompensation for arbejdet) 53% 35% 12% Enkeltstående programmer, kurser og e-learning, der sælges til udlandet 23% 65% 12% Varetagelse af programmer til udenlandske institutioner eller enkeltpersoner, som danskere har udviklet og/eller har rettigheder til (licens) 18% 71% 12% Konsultativ bistand til andre lande og udenlandske institutioner i udviklingen af deres uddannelser eller pædagogiske metoder (Ex. Danida eller anden 23% 65% 12% Gennemførelse af betalte studiebesøg eller ophold 59% 29% 12% Andet, venligst angiv hvad: 12% 37% 50% Ja Nej Ved ikke N=17 De mest udbredte eksportaktiviteter er leverance af pædagogisk eller anden faglig ekspertise (10 skoler). Den tredje mest udbredte aktivitet er Joint ventures (9 skoler) og fulgt af eksport af pædagogiske programmer eller metoder (8 skoler). De resterende aktiviteter gennemføres af mellem 3 og 4 skoler. Under andet har en enkelt skole angivet workshops i Wuxi for kinesiske lærere om danske undervisningsmetoder. 29

32 Tabel 54: I hvilket omfang har eksport af uddannelser bidraget til følgende på din skole? N=17 Eksportaktiviteterne har særligt styrket de involverede medarbejderes kompetencer (i meget høj eller i høj grad på 11 skoler) samt elevernes internationale kompetencer (i meget høj eller i høj grad på 9 skoler). En respondent angiver under andet, at eksportaktiviteten bidrager økonomisk til skolen. Tabel 55: Hvilken eksportaktivitet har været vigtigst for skolen i løbet af de sidste fire år? Aktiviteten kan have været vigtig af faglige og/eller økonomiske årsager Eksport af pædagogiske programmer eller metoder Leverance af institutionel ledelse Leverance af pædagogisk eller anden faglig ekspertise "Joint ventures" i samarbejde med udenlandske institutioner Enkeltstående programmer, kurser og e-learning Varetagelse af programmer til udenlandske institutioner eller enkeltpersoner, som danskere har udviklet og/eller Konsultativ bistand til andre lande og udenlandske institutioner i udvikling af deres uddannelser eller Gennemførelse af betalte studiebesøg eller ophold Antal der har eksportaktiviteten N=13 De 13 respondenter, der har angivet flere eksportaktiviteter, anser Joint ventures og gennemførelse af betalte studiebesøg eller ophold som de vigtigste eksportaktiviteter. Leverance af institutionel ledelse, varetagelse af programmer til udenlandske institutioner eller enkeltpersoner samt konsultativ bistand til andre lande og udenlandske institutioner har ingen angivet som det vigtigste. 3 Stilles kun til respondenter, der har angivet at skolen har deltaget i flere eksportaktiviteter. 30

33 Tabel 56: Hvad karakteriserer bedst denne eksportaktivitet? 4 N=13 De vigtigste eksportaktiviteter bidrager primært til at styrke de involverede medarbejderes kompetencer og mindst til at styrke elevernes kompetencer generelt set. Tabel 57: Hvorledes har den betalte aktivitet været organiseret og udvekslet? Spørgsmålet er kun stillet til dem der svarede ja til spørgsmålet i tabel 50. N=17 Den mest udbredte organisering af eksportaktiviteter er gennem indtægtsdækket virksomhed direkte til skolen (8 skoler) og fulgt af aktiviteter, der er formildet gennem konsortieaftaler (7 skoler). Ingen af respondenternes eksportaktiviteter er blevet varetaget af den kommunale forvaltning. 1 respondent har under andet svaret, at deres eksportaktivitet har været delvist finansieret af EU. 4 Stilles kun til respondenter, der har angivet, at skolen har deltaget i flere eksportaktiviteter. 31

34 Tabel 58: Hvem har i øvrigt været involveret i aktiviteten? N=17 Især virksomheder eller selskaber samt andre uddannelsesinstitutioner har været involveret i eksporten. Faglige organisationer har været mindst involveret. Danske myndigheder er de mest anvendte rådgivende aktører. Tabel 59: Har eksportaktiviteten bidraget til økonomisk overskud eller underskud i løbet af 2013? N=17 Eksportaktiviteten har bidraget til økonomisk underskud for 4 af skolerne og økonomisk overskud for 2 skoler. Mest almindeligt er det dog, at aktiviteten hverken bidrager til overskud eller underskud. Tabel 60: Størrelsen på det økonomiske overskud eller underskud i løbet af 2013? N=6 1 af skolerne har haft et overskud på mere end DKK , mens den anden har haft overskud på DKK skoler har haft underskud på DKK , mens de andre 2 har haft underskud på under DKK

35 Tabel 61: Hvilke udfordringer og barrierer oplever skolen i forbindelse med eksport af uddannelser? Spørgsmålet er kun stillet til dem der svarede ja til spørgsmålene i tabel 50 eller 51. N=32 Den mest udbredte udfordring for respondenterne er vanskeligheder med at afse tid og kræfter til arbejdet med eksport (17 skoler). At skolens ydelser er svære at sælge og vanskeligheder med at skabe relevante kontakter i udlandet er de mindste barrierer. En skole angiver under andet, at politiske barrierer er de største. Tabel 62: Har I kommentarer eller andet i forbindelse med skolens eksport af uddannelser? # Svar 1. Det kommer ikke på tale Vi har arbejdet på at eksportere en uddannelsesmodel for særligt idrætsaktive til Sydafrika, bl.a. med støtte fra Ibis. Men efter 3 år og 3 besøg er det fortsat ikke lykkedes. En god sund forretning, der giver skolen små 20 mio. kroner og 6 mio. kroner på bundlinjen, og som styrker internationaliseringen på skolen, gør os dygtigere som institution, gør lærerne dygtigere og derved gøres eleverne dygtigere. 4. Definitionen er ikke klar. 5. Vi har i realiteten alene eksporteret en dansk pædagogisk tilgang og ikke en fuld uddannelse Efter at have beskæftiget mig med eksport af uddannelser og internationalt uddannelsessamarbejde i mere end 15 år er det min erfaring, at specielt de grundlæggende ungdomsuddannelser er meget kulturbetingede og at man i bedste fald kan inspirere og lade sig inspirere. Vi har ikke haft egentlige eksportaktiviteter, men vi har varetaget efteruddannelse af lærere på vor kinesiske partnerskole som led i partnerskabsaftale. 33

36 3. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT ERHVERVS- UDDANNELSER I dette kapitel præsenteres svarene fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse med ledere fra erhvervsuddannelser og gennemført som en del af projektet om internationalisering i grundskoler, på gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Kapitlet indeholder to afsnit: En beskrivelse af respondenterne, herunder repræsentativitet Frekvenstabeller med skoleledernes svar på spørgsmålene i undersøgelsen opdelt på temaer. 3.1 Respondenter Spørgeskemaet blev udsendt til 70 erhvervsuddannelser (herefter skoler) i Danmark, som udbyder eud. Dette udgør den fulde population af erhvervsuddannelser i UNI-Cs databank. Der er modtaget 47 fulde besvarelser og 5 delvise besvarelser. De delvise besvarelser anvendes ikke i analysen. Dette giver en svarprocent på 67 %. Fordelingen af de deltagende erhvervsuddannelser på regioner fremgår af tabel 63. Tabel 63: Respondenter fordelt på regioner Hele populationen Respondenter Antal Procentandel Antal Procentandel Svarprocent Region Hovedstaden % % 42 % Region Sjælland % 6 13 % 60 % Region Midtjylland % % 71 % Region Nordjylland 6 7 % 4 9 % 57 % Region Syddanmark % % 62 % I alt % % - Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med ledere på erhvervsuddannelser samt Danske Regioners hjemmeside. Fordelingen af erhvervsuddannelser på regioner i undersøgelsen stemmer godt overens med fordelingen i populationen. Der er en procentvis afvigelse på 9 % og 6 % for hhv. Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Afvigelserne svarer til hhv. 4 og 3 skoler. 3.2 Frekvenstabeller I det følgende præsenteres skoleledernes svar på spørgeskemaet. Spørgsmålene er opdelt i tre dele: 1. Om erhvervsuddannelsen 2. Bestyrelsens indsats med internationalisering på erhvervsuddannelserne 3. Skolens arbejde med internationalisering 4. Skolens arbejde med/deltagelse i eksport af uddannelser. Vi har valgt at angive skolernes svar i både absolutte og relative tal. Dette giver en sammenlignelighed på tværs af spørgeskemaundersøgelserne til den videre analyse. Det er dog vigtigt at bemærke, at med den meget lille population kan procenter være meget misvisende, da en skoles besvarelse kan rykke opgørelsen med ca. 2 %. For de fleste spørgsmål er der angivet kommentarer. 34

37 3.2.1 Om erhvervsuddannelsen Tabel 64: Hvor i lokalsamfundet er skolen placeret? N=47 Størstedelen af respondenterne ligger i centrum af en større provinsby eller storby. Kun 4 skoler ligger i et landdistrikt Bestyrelsens indsats med internationalisering på erhvervsuddannelserne Tabel 65: Er internationaliseringen af skolen (organisatorisk og/eller som dimension i undervisningen) et fokusområde for skolens bestyrelse? Note: 15 deltagere svarede nej eller ved ikke og har dermed ikke svaret på de næste fire spørgsmål. N=47. Skolens bestyrelse på 32 af de deltagende erhvervsuddannelser har internationalisering som fokusområde, mens 13 ikke har. Tabel 66: Udmønter bestyrelsens fokus på internationalisering sig i en eller flere af følgende? 0% 25% 50% 75% 100% Bestyrelsen bidrager med erhvervslivets perspektiv på internationalisering og behov for arbejdskraft med internationale kompetencer Bestyrelsen bidrager med videregående uddannelsers perspektiv på internationalisering og behov for studerende med internationale kompetencer 6% 47% Bestyrelsen er med til at formulere skolens vision/strategi/handleplan for internationalisering 65% Bestyrelsen hjælper med at skabe kontakter i udlandet, bl.a. til brug ved studierejser 18% Bestyrelsens fokus understøttes ikke af ovenstående 18% Andet bestyrelsen gør, angiv venligst hvad: 9% N=32 For de 32 skoler, hvor bestyrelsen har internationalisering som fokusområde, er bestyrelsen primært med til at formulere skolens vision/handleplan for internationalisering. Derudover bidrager bestyrelsen med erhvervslivets perspektiv på internationalisering og behov for arbejdskraft. Bestyrelsernes roller herudover er begrænsede. 35

38 Under andet angiver en skole, at bestyrelsen bidrager ved at prioritere ressourcer (timer) til medarbejdere, mens en anden angiver, at de bidrager ved at gøre internationalisering til en del af indsatskontrakten. Tabel 67: Vurderer du, at bestyrelsens fokus på internationalisering fremmer skolens arbejde med at udvikle en international dimension i undervisningen og/eller skolens organisatoriske arbejde med internationalisering? N=32 Langt størstedelen af lederne på skoler, hvor bestyrelsen har internationalisering som fokusområde, vurderer, at bestyrelsens fokus på internationalisering fremmer skolens arbejde med den internationale dimension i undervisningen og det organisatoriske arbejde med internationaliseringen. Kun 2 vurderer, at det slet ikke er tilfældet, og 2 har angivet, at de ikke ved det. Tabel 68: Er internationaliseringen af skole/ungdomsuddannelser et fokusområde for regionen (organisatorisk og/eller som dimension i undervisningen)? N=32 De respondenter, der har set sig i stand til at vurdere, om internationalisering er et indsatsområde for regionen, vurderer generelt, at det er tilfældet. En stor del af respondenterne har dog slet ikke set sig i stand til at vurdere, om internationalisering er et regionalt fokusområde. Tabel 69: Er der forældre eller andre personer tilknyttet skolen, der aktivt bidrager med internationaliseringsaktiviteter (foredrag, virksomhedsbesøg etc.)? Note: Grundet senere tilføjelse af spørgsmål er det ikke stillet til deltagere i pilottesten. N=30 Halvdelen af skolerne har forældre eller andre personer med tilknytning til skolen, der aktivt bidrager med internationaliseringsaktiviteter, den anden halvdel har ikke. 36

39 3.2.3 Skolens arbejde med internationalisering Tabel 70: Har skolen en eller flere internationale linjer/klasser/uddannelser? Note: Respondenter, der svarer nej, svarer ikke på det næste spørgsmål. N=47 Halvdelen af erhvervsuddannelserne har en eller flere internationale linjer, klasser eller uddannelser, mens den anden halvdel ikke har. Tabel 71: Er der fokus på internationalisering i de linjer/klasser/uddannelser, der ikke er specifikt internationale? N=24 Blandt de skoler, der har en eller flere internationale linjer, klasser eller uddannelser, har de fleste også fokus på internationalisering i de linjer/klasser/uddannelser, der ikke er specifikt internationale. Dog primært i begrænset omfang. Kun 4 skoler har ikke fokus på internationalisering i de linjer/klasser/uddannelser, der ikke er specifikt internationale. Tabel 72: Hvilke af disse programmer, communities mv. kender du til eller har hørt om? N=47 Tabellen viser, hvilke programmer, communities mv. skolen har kendskab til. For størstedelen af programmerne gælder det, at 9-17 skoler kender til dem. 3 programmer (Comenius, Leonardo da 37

40 Vinci og Nordplus Junior) stikker dog ud ved, at af skolerne har kendskab til dem. Mindst kendt er UNESCO Skolenetværket. Blandt andre programmer nævner skolerne hovedsageligt udvekslings- og praktikordninger såsom Erasmus, Praktik I Udlandet (PIU), Danmark-USA og Nordplus Voksen. Tabel 73: Hvor højt prioriteres arbejdet med en international dimension i undervisningen på følgende indgange? Bygge og anlæg Dyr, planter og natur Mad til mennesker Bil, fly og andre transportmidler Merkantil Sundhed, omsorg og pædagogik Eux Medieproduktion Produktion og udvikling Strøm, styring og it Erhvervsgrunduddannelserne Bygnings- og brugerservice Krop og stil Transport og logistik Enkeltfag Meget højt prioriteret Højt prioriteret Ikke særligt højt prioriteret Slet ikke prioriteret Ved ikk N=47, dog er N forskellig for de forskellige indgange. Tabellen ovenfor viser, hvor højt skolerne prioriterer arbejdet med en international dimension på en række indgange. Det ses, at internationalisering prioriteres højest på indgangene Merkantil, Mad til mennesker samt Strøm, styring og it. Lavest prioriteres internationalisering på indgangene Bygnings- og brugerservice, Krop og stil samt Transport og logistik. Tabel 74: Hvilke af følgende forhold vedrørende skolens organisering i forhold til internationalisering findes på skolen? N=47 38

41 Tabel 74 viser først og fremmest, at de opstillede redskaber anvendes af mange af skolerne. Kun 1 skole angiver, at de ikke anvender nogen af de opstillede redskaber/forhold. Mindst anvendt er et internationalt udvalg, der dog stadig eksisterer på 11 skoler. Deltagelse i nationale netværk eller fora om internationalisering er mest udbredt, men med små forskelle ned til de andre redskaber/forhold. Andet, skolerne gør, inkluderer strategiske samarbejder med nationale og internationale partnere med henblik på både udveksling og eksport af uddannelse. Tabel 75: Hvilke af følgende forhold vedrørende en international dimension i undervisningen findes på skolen? N=47 Med hensyn til forhold, der skal sikre en international dimension i undervisningen, anvendes disse generelt lidt mindre bortset fra studieture i udlandet for elever (42 ud af 47 skoler) og elevudveksling med skoler i udlandet/praktikophold i udlandet (38 af 47 skoler). Internetbaserede samarbejder samt ikke-internetbaserede samarbejder er blandt de mindst anvendte. Blandt andet nævnes efteruddannelsesophold i udlandet for undervisere; udbud af en særlig EUeksamen til hhx-elever i samarbejde med partner fra andet land, samt at praktikophold i udlandet forberedes med udenlandske gæstelærere. 39

42 Tabel 76: I hvilken grad vurderer du, at følgende kompetencemål er centrale for skolens arbejde med en international dimension i undervisningen? N=47 Tabel 76 viser først og fremmest, at alle de opstillede kompetencemål vurderes vigtige på de fleste skoler. Mindst vigtige er de mere praktiske og konkrete mål som evnen til at anvende it interaktivt på tværs af kulturer/lande samt forberedelse til et internationalt uddannelsesmarked og/eller arbejdsmarked. Kompetencemålene med den højeste vurdering er dem, der handler om evnen til at håndtere mødet med og samarbejde med mennesker fra andre kulturer med andre værdisæt og forståelsen af andre kulturer. Svarene til andre vigtige kompetencemål indeholder opnåelse af selvværd, selvstændighed, fleksibilitet samt evnen til at inddrage nye værdier. Tabel 77: Er det praksis at inddrage erfaringer fra udenlandske elever (tosprogede der bor permanent/ midlertidigt i Danmark såvel som udvekslingselever) i undervisningen med henblik på at sikre en international dimension i undervisningen? N=47 40

43 Tabel 78: Er det praksis at inddrage erfaringer fra udenlandske/tosprogede medarbejdere i undervisningen med henblik på at sikre en international dimension i undervisningen? N=47 Tabel 77 viser, at størstedelen af skolerne indimellem eller sjældent inddrager erfaringer fra udenlandske elever i undervisningen. Det samme billede tegner sig i relation til at inddrage erfaringer fra udenlandske/tosprogede medarbejdere i undervisningen, dog med en svag tendens til at dette sker på lidt færre skoler. Tabel 79: Hvilke sprogfag ud over dansk og engelsk henholdsvis udbydes og er oprettet i indeværende skoleår Tysk 11 Spansk 6 Fransk Italiensk Russisk Arabisk Tyrkisk Kinesisk Japansk Latin Græsk Udbydes Oprettet (13/14) Note: Respondenter har i flere tilfælde sat kryds ved både Udbydes og Er oprettet i skoleåret 2013/2014. N=47 Tabel 79 viser, at tysk, spansk og fransk er de sprogfag ud over dansk og engelsk som oftest udbydes på erhvervsuddannelserne i undersøgelsen. Alle 3 fag oprettes i mindre omfang end de udbydes. En del sprogfag synes at være blevet oprettet, på trods af at de ikke er blevet udbudt. Dette kan eventuelt skyldes, at respondenterne har svaret med udgangspunkt i forskellige skoleår. 41

44 Tabel 80: Hvad gør skolen for at sikre opretholdelse af andre sprogfag end engelsk? 0% 25% 50% 75% 100% Koordinerer udbuddet af sprogfag med andre ungdomsuddannelser Koordinerer udbuddet af sprogfag med grundskoler i området Koordinerer udbuddet af sprogfag med ungdomsskoler Yder en særlig indsats for at rekruttere lærere til sprogfag Yder en særlig indsats for at rekruttere elever til valgfrie sprogfag Udbyder sprogfokuserede studieretninger 6% 0% 0% 2% 8% 0% Skolen gør intet af ovenstående 75% Andet skolen gør, angiv venligst hvad: 15% N=47 Tabel 80 viser, at størstedelen af skolerne ikke gør noget af det oplyste for at sikre opretholdelsen af andre sprogfag end engelsk. Under andet angiver skolerne bl.a., at de søger at målrette sprogfagene mod uddannelsesretninger og -forløb på skolen, eksempelvis udbyde sprog efter lande hvor der er praktikophold (italiensk), særligt fokus på sprog ved uddannelse af receptionister samt at udbyde sprog på tværs af studieretninger. Tabel 81: Bruges der fremmedsprog i andre fag end sprogfagene? N=47 Tabel 81 viser, at størstedelen af skolerne indimellem eller sjældent bruger fremmedsprog i andre fag end i sprogfagene. 42

45 Tabel 82: Angiv venligst, i hvilken grad du er enig eller uenig i følgende udsagn? N=47 Tabel 82 viser, at respondenterne vurderer, at der er interesser for internationale aktiviteter blandt skolens lærere, men at det samtidig er tilfældet, at internationale aktiviteter primært varetages af ildsjæle. På trods af et begrænset fokus på kompetencer til at varetage en international dimension i undervisningen ved ansættelse af nye lærere er lederne nogenlunde enige i, at lærerne har de relevante kompetencer til at varetage undervisning med en international dimension, meget få ledere (4) er dog meget enig heri, mens lidt flere (6) er uenige. Tabel 83: Mener du, at følgende er en hindring for arbejdet med skolens internationalisering? N=47 43

46 Tabel 83 viser, at de største hindringer for internationalisering på erhvervsuddannelserne er, at en international dimension ikke er en del af kompetencemål/uddannelsesordninger og bedømmelseskriterier/bedømmelsesplaner. Herefter følger tid og midler samt manglende viden om, hvordan elevernes udbytte af en international dimension skal evalueres. Mindst hindrende er manglende adgang til it, der kan understøtte internationalisering. Til andre hindringer svares der, at systemet er rigidt, og at der er lovmæssige barrierer for eksportaktiviteter. Desuden nævnes PIU-elevers vilkår, og dét at internationalisering ikke anerkendes som et kerneområde og en vigtig kompetence. Tabel 84: Hvordan forventes omfanget af skolens arbejde i forbindelse med internationalisering (organisatorisk eller som dimension i fagene) at se ud de næste 1-2 år? N=47 Tabel 84 viser, at størstedelen af skolerne forventer, at arbejdet med internationalisering vil få et større omfang inden for de næste 1-2 år. Kun 2 skoler forventer et mindre omfang. Tabel 85: Er der vigtige forskelle mellem skolens uddannelser, som der bør tages højde for i analysen? # Svar 1. Landbrugsskolerne er meget små enheder (få årselever på mange uddannelsestrin) ift. mange andre erhvervsuddannelser/uddannelser. Omvendt er landbruget et erhverv, hvor der historisk har været interesse for at tage ud at rejse/lære og hvor erhvervet er meget direkte påvirket af globaliseringen/internationaliseringen (=stort behov for "international kompetence"). 2. Det er vigtigt, at cheferne for de enkelte afdelinger har kendskab til og interesse for det internationale arbejde. Det bør være en del af afdelingernes udvikling, at en eller anden procentdel af eleverne/lærerne kommer i dokumenteret kontakt med (udenlandske) virksomheder/uddannelsesinstitutioner. 3. Der er ført og fremmest stor forskel på, om der er tale om kompetencegivende uddannelser eller studieforberedende uddannelser. Derudover er der stor forskel på, hvordan globaliseringen påvirker forskellige jobfunktioner og hermed uddannelser i forhold til de kompetencegivende uddannelser (erhvervsuddannelserne). Industrielt rettede uddannelser opererer globalt på en anden måde end traditionelt håndværk som et eksempel. 4. Der er uddannelser, som er mere internationalt orienterede som f.eks. kok/tjener, industrislagter 5. Vedr. elevmobilitet og internationalisering: Vi har nærmest ingen aktiviteter på grundforløbene, men alle aktiviteter på hovedforløbene. 6. Afdelingens interesse for internationalisering afhænger typisk af afdelingslederens og de ansatte i afdelingens indstilling til dette. Ofte bremses gode tiltag af afdelinger, der ikke kan se en mening med tiltaget. Især omfanget af sprogundervisning bliver mindre og mindre omfattende, og der udbydes meget sjældent andet end engelsk som fremmedsprog. 7. På EUD er der store forskelle i prioriteringen af den lovpligtige internationale dimension i uddannelsen. Højt prioriteret på f.eks. indgangen Mad til Mennesker og lavt prioriteret på Biller, fly og andre transportmidler på vores skole. 8. Med de store forskelle mellem vores skoles uddannelser mangler vi en koordinator på tværs af disse, f.eks. som en stab ved direktøren. For at udnytte de opsamlede erfaringer optimalt i organisationen. 44

47 3.2.4 Skolens arbejde med/deltagelse i eksport af uddannelser Tabel 86: Har skolen i løbet af de sidste fire år haft/deltaget i eksportaktiviteter som defineret ovenfor? N=47 13 ud af 47 af erhvervsuddannelserne har deltaget i eksportaktiviteter inden for de sidste 4 år. Tabel 87: Har skolen i løbet af de sidste fire år haft overvejelser om at deltage i eksportaktiviteter af uddannelsesydelser? Spørgsmålet er kun stillet til dem der har svaret nej eller ved ikke til forrige spørgsmål. N=33 Ud af de skoler, som ikke havde deltaget i eksportaktiviteter, har 36 % haft overvejelser om at deltage de sidste 4 år. De næste spørgsmål er alene stillet til de skoler, der har deltaget i eksportaktiviteter. Tabel 88: Hvilke af nedenstående beskriver bedst skolens arbejde med at sælge/eksportere uddannelsesydelser? N=13 Blandt de 13 skoler, der har arbejdet med eksport, har 6 skoler aktiviteter, som gentages løbende, men ikke er centrale for skolen. 3 har gentagne aktiviteter, der er centrale for skolen, mens 4 beskriver deres aktiviteter som enkeltstående. 45

48 Tabel 89: Hvilke af følgende eksportaktiviteter har skolen organiseret/deltaget i i løbet af de sidste fire år? N=13 Tabellen ovenfor viser, hvilke eksportaktiviteter de 13 skoler har deltaget i. Det ses, at de oftest gennemførte aktiviteter er gennemførelse af betalte studiebesøg eller ophold (10 skoler), leverance af pædagogisk eller anden faglig ekspertise (10 skoler) og eksport af pædagogiske programmer eller metoder (9 skoler). De mindst udbredte aktiviteter er leverance af institutionel ledelse og varetagelse af programmer til udenlandske institutioner eller enkelpersoner (begge gennemført af en skole). Tabel 90: I hvilket omfang har eksport af uddannelser bidraget til følgende på din skole? N=13 Blandt de 13 skoler har eksport af uddannelser bidraget mest til de involverede medarbejderes kompetencer (i meget høj eller i høj grad på 10 skoler) og skolens internationale miljø (i meget høj eller i høj grad på 6 skoler). På de resterende områder er der mellem 3 og 4 skoler, der har 46

49 angivet, at eksport bidrager i meget høj eller i høj grad. 1 respondent svarer under andet, at eksportaktiviteten har øget forståelsen af uddannelse som værdiskabende. Tabel 91: Hvilken eksportaktivitet har været vigtigst for skolen i løbet af de sidste fire år? Aktiviteten kan have været vigtig af faglige og/eller økonomiske årsager 5 N=12 Blandt de 12 skoler, som har haft flere eksportaktiviteter, har Joint ventures (4 skoler), gennemførelse af betalte studiebesøg eller ophold (3 skoler) og konsultativ bistand til andre lande og udenlandske institutioner (2 skoler) været de vigtigste. Ingen skoler har vurderet, at leverance af institutionel ledelse eller leverance af pædagogisk eller anden faglig ekspertise har været vigtigst. Tabel 92: Hvad karakteriserer bedst denne eksportaktivitet? 6 N=12 Den vigtigste eksportaktivitet er på 11 af skolerne karakteriseret som værende styrkende for de involverede medarbejderes kompetencer. 8 skoler svarer, at den har styrket skolens internationale miljø, og henholdsvis 7 og 6 skoler svarer, at den har styrket elevernes internationale og generelle kompetencer. Under andet har 2 skoler svaret, at det har været med til at skabe en indtægt for skolen. 5 Spørgsmålet besvares kun, hvis respondenten har angivet at skolen har deltaget i flere eksportaktiviteter. 6 Spørgsmålet besvares kun, hvis respondenten har angivet at skolen har deltaget i flere eksportaktiviteter. 47

50 Tabel 93: Hvorledes har den betalte aktivitet været organiseret og udvekslet? N=13 7 af respondenterne svarer, at deres eksportaktivitet har været organiseret gennem en indtægtsdækket virksomhed direkte til skolen. 5 svarer, at den har været organiseret gennem en konsortieaftale med andre aktører eller indirekte gennem en anden dansk aktør. Ingen angiver, at betaling direkte til de involverede ledere eller lærere har været et element, eller at aktiviteten har været varetaget af den kommunale forvaltning. En skole angiver under andet, at aktiviteten er formaliseret via uddannelsesforløbene. Tabel 94: Hvem har i øvrigt været involveret i aktiviteten? N=13 Den eneste gruppe med rådgivende deltagelse har været danske myndigheder (2 skoler). Danske myndigheder har ligeledes været aktivt deltagende/partnere (6 skoler). Virksomheder eller selskaber er de aktører, der oftest er aktivt deltagende/partnere (7 skoler). Under andet har en skole angivet at have samarbejdet med Farming for Life i forbindelse med deres eksportaktivitet. 48

51 Tabel 95: Har eksportaktiviteten bidraget til økonomisk overskud eller underskud i løbet af 2013? N=13 Tabel 96: Størrelsen på det økonomiske overskud eller underskud i løbet af 2013? Spørgsmålet er kun besvaret af dem der i forrige spørgsmål angav, at aktiviteten gav overskud eller underskud. N=5 I de fleste tilfælde har eksportaktiviteten hverken givet overskud eller underskud. 4 skoler har haft overskud og kun 1 skole underskud. Underskuddet var på mindre end DKK og overskuddene lå imellem DKK og for 3 skoler, mens 1 skole havde et overskud på mellem DKK og Tabel 97: Hvilke udfordringer og barrierer oplever skolen i forbindelse med eksport af uddannelser? N=25 (både de der har haft eksportaktiviteter og de der har haft overvejelser om eksportaktiviteter) Ifølge respondenterne er den største barriere de lovgivningsmæssige (10 angiver dette som en barriere i meget høj eller i høj grad). Dette er fulgt af 1) vanskelighed med at afsætte tid og kræfter til arbejdet med eksport, 2) at arbejdet med eksport ikke er en del af skolens kultur samt 49

52 3) manglende adgang til finansiering og behov for investering. At skolens ydelser er svære at sælge, opleves kun i begrænset grad at være en barriere, ligesom vanskeligheder med at skabe relevante kontakter i udlandet og interessekonflikter med skolens øvrige formål og aktiviteter. Under andet efterspørger en person muligheden for selskabsdannelse, mens en anden henviser til anbefalinger i DEAs strategioplæg: "Uddannelseseksport det nye bacon" august Tabel 98: Har I kommentarer eller andet i forbindelse med skolens eksport af uddannelser? # Svar 1. Lovgivningen er meget svær og rigid. Vi kan ikke selv gøre noget som institution, fx lave programmer der er kompetencegivende i forhold til dansk uddannelsessystem. 3. En for stor risiko at begynde arbejdet. 4. Inden for de eksisterende rammer kan vi lave small scale-forløb i form af strategiske partnerskaber, men skal der gøres mere, kræver det politisk vilje og fokus omsat i love og bekendtgørelser. 5. Vi sælger kurser og konsulentassistance til virksomheder i udlandet, typisk inden for kødbranchen Jeres spørgsmål er rodet ift., at I både stiller strategiske spørgsmål rettet mod topledelsen i organisationen og samtidig stiller spørgsmål, som er rettet mod underviserniveauet. Spørgsmålene er endvidere dårligt formuleret ift., hvordan det internationale arbejde er defineret i lovgivningen på en erhvervsuddannelse. Mener det kunne være en idé at arbejde med og eksportere problemløsningsorienteret og projektarbejdsformen. Ligger ikke inden for skolens kerneydelse, vanskeligt at planlægge ressourcer i forhold til denne kerneaktivitet. 50

53 4. SPØRGESKEMA BLANDT KOMMUNER I dette kapitel præsenteres svarene fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale chefer på uddannelsesområdet, som er en del af projektet om internationalisering i grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Kapitlet indeholder to afsnit: En beskrivelse af respondenterne, herunder repræsentativitet Frekvenstabeller med de kommunale lederes svar på spørgsmålene opdelt på temaer. 4.1 Respondenter Spørgeskemaet blev udsendt til samtlige 98 kommuner i Danmark. Der er modtaget 70 fulde besvarelser. Dertil kommer 1 delvis besvarelse, som dog ikke er inkluderet i analysen. Dette giver en svarprocent på 71 %. Fordelingen af de deltagende kommuner på regioner fremgår af tabel 99. Tabel 99: Respondenter fordelt på regioner Hele populationen Respondenter Antal Procentandel Antal Procentandel Svarprocent Region Hovedstaden % % 62 % Region Sjælland % % 59 % Region Midtjylland % % 68 % Region Nordjylland % 8 12 % 73 % Region Syddanmark % % 86 % I alt % % - Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med kommunale chefer på uddannelsesområdet samt Danske Regioners hjemmeside. Tabel 99 viser fordelingen af kommuner på regioner i populationen og blandt respondenterne. Idet alle kommuner er medtaget i populationen, svarer populationsfordelingen til den faktiske fordeling på regioner. Det ses, at fordelingen af respondenter stemmer godt overens med den faktiske fordeling. Der er 4 % i forskel mellem Region Hovedstadens del af respondenterne og af populationen. Dette skyldes en relativt lav svarprocent. Region Syddanmark udgør en større andel af respondenterne end af populationen som følge af en svarprocent på 86 %. 4.2 Frekvenstabeller I det følgende præsenteres de kommunale lederes svar på spørgeskemaet. Spørgsmålene er opdelt i tre dele: 1. Generelle internationaliseringsaktiviteter 2. Internationaliseringsaktiviteter rettet mod grundskolen 3. Kommunens arbejde med/deltagelse i eksport af uddannelsesaktiviteter For enkelte spørgsmål er der angivet kommentarer. 51

54 4.2.1 Generelle internationaliseringsaktiviteter Tabel 100: Har kommunen en internationaliseringsstrategi eller lignende dokument, der skal sikre kommunens løbende fokus på internationalisering? Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med kommunale chefer på uddannelsesområdet. N=70 Tabel 100 viser, at over halvdelen af kommunerne ikke har en internationaliseringsstrategi eller lignende, der skal sikre kommunens løbende fokus på internationalisering. Cirka 1 ud af 3 kommuner har dog sådan en strategi. Tabel 101: Har kommunen en venskabskommune i et andet land eller på anden måde systematisk udveksling med et andet land? Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med kommunale chefer på uddannelsesområdet. N=70 Tabel 101 viser, at lige omkring halvdelen af kommunerne har en venskabskommune i et andet land, mens 20 % har andre måder at sikre systematisk udveksling med et andet land. Lige omkring hver fjerde kommune har hverken venskabskommune eller andre måder til systematisk udveksling med et andet land. En kommune angiver i et senere åbent svarfelt, at kommunen lægger op til, at der i grundskolen arbejdes lokalt og nationalt med samarbejdsklasser. Fra 3. til 6. klasse arbejdes der med nordiske samarbejdspartnere og i udskolingen arbejdes der primært med kommunens tyske og skotske venskabsskoler Internationaliseringsaktiviteter rettet mod grundskolen Tabel 102: Ser I det som en kommunal opgave at sikre, at der inddrages en international dimension i undervisningen i grundskolen? Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med kommunale chefer på uddannelsesområdet. N=70 52

55 Tabel 103: Ser I det som en kommunal opgave at sikre, at skolerne organisatorisk arbejder med internationalisering?: Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med kommunale chefer på uddannelsesområdet. N=70 Langt størstedelen af kommunerne i undersøgelsen mener, at det er en kommunal opgave at sikre, at der inddrages en international dimension i undervisningen i grundskolen (87 %). Lidt færre, men stadig langt de fleste af kommunerne mener ligeledes, at det er en kommunal opgave at sikre, at skolerne organisatorisk arbejder med internationalisering (67 %). Tabel 104: Hvordan arbejder kommunen med internationalisering på grundskoleområdet (organisatorisk og som dimension i undervisningen)? Har kommunen en strategi for en international dimension i undervisningen i grundskolen? 29% 66% 6% Har kommunen en konkret handlingsplan (konkrete aktiviteter, indsatser og mål) for en international dimension i undervisningen i grundskolen? Forpligter kommunen skolerne til at rapportere om internationale aktiviteter i de kommunale kvalitetsrapporter? Har kommunen etableret støttestrukturer for internationale aktiviteter i grundskolen i form af konsulentbistand/international koordinator til skolerne? 21% 21% 40% 71% 74% 56% 7% 4% 4% Er der kommunale midler specifikt afsat til internationale aktiviteter i grundskolen? 24% 70% 6% Stiller kommunen krav om, at grundskolen skal afsætte dele af egne midler til internationale aktiviteter? 17% 76% 7% Har kommunen oprettet og/eller sikret understøttelse af netværk om internationalisering på tværs af kommunens skoler? Har kommunen arbejdet aktivt med at sikre, at kommunens skoler inkluderer en international profil i skolens læseplaner? Har kommunen inden for de sidste 5 år tilbudt/opfordret til opkvalificering i internationalisering for (udvalgte) medarbejdere på kommunens grundskoler? 17% 33% 41% 74% 61% 50% 6% 9% 9% Har kommunen grundskoler med internationale linjer? 24% 69% 7% Har kommunen udvekslingsskoler blandt kommunens skoler? 54% 36% 10% Andet kommunen gør, venligst angiv hvad: 50% 21% 29% Ja Nej Ved ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med kommunale chefer på uddannelsesområdet. N=70 Når vi spørger ind til, hvordan kommunerne arbejder med internationalisering på grundskoleområdet, ses det, at der på tværs af kommuner er begrænset anvendelse af de opstillede redskaber. Flest kommuner angiver at have tilbudt/opfordret til opkvalificering i internationalisering (41 %) samt at have etableret støttestrukturer for internationale aktiviteter i grundskolen (40 %). Færrest kommuner angiver at have arbejdet aktivt med få skolerne til at inkludere en international profil i læseplanen (17 %) samt at have stillet krav om, at grundskolen skal afsætte dele af egne midler til internationale aktiviteter. 53

56 Opsummerende kan kommunernes yderligere tiltag beskrives som værende skolers deltagelse i internationale studie- og udvekslingsprogrammer såsom Comenius og ESP, studieture, tilskud til studie- og foreningsture (fx sportsforeninger), faglige tiltag og støtte i form af konsulenter og arbejdsgrupper, der arbejder med den internationale dimension i læseplanerne. 7 Tabel 105: I hvilket omfang informerer kommunen skolerne om følgende muligheder/ressourcer? Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med kommunale chefer på uddannelsesområdet. N=70 Tabel 105 viser først og fremmest, at en ret stor del af respondenterne ikke ved, om kommunen informerer skolerne om de forskellige muligheder/ressourcer. Dette indikerer, at besvarelserne skal tages med forbehold. Generelt set viser undersøgelsen, at kommunerne kun i meget begrænset omfang er målrettede i deres information til skolerne om de nævnte muligheder. Alt efter emne strækker fordelingen af besvarelserne sig fra 3 % til 19 %, og det overordnede gennemsnit for målrettet information er ca. 9 %. Flere kommuner giver generel eller begrænset information om diverse muligheder, mens størstedelen ikke giver nogen information. De mener, at det er skolernes eget ansvar at holde sig orienterede om tiltag, som ligger uden for kommunen. Som et særtilfælde kan dog nævnes Comenius-programmet. Henholdsvis 19 % og 31 % af kommunerne svarer, at de giver målrettet eller generel information om programmet videre til skolerne. En enkelt kommune angiver i de kvalitative besvarelser, at kommunen har en international konsulent, som bl.a. sørger for målrettet information til sit netværk af internationale koordinatorer, som efterfølgende informerer medarbejderne på de respektive skoler. I en anden kommune angiver de, at de hjælper skolerne med adgang til en regional konsulent i EU med afsæt i den enkelte skoles indsatsområde. Erasmus, og Baltic Cities er andre områder, som kommuner angiver, at de informerer deres skoler om kommuner har angivet, hvad kommunen ellers gør på området (det sidste spørgsmål). En del kommuner har ikke svaret på, hvad de gør, men blot angivet, at de gør andet end det listede. 8 Baseret på besvarelserne af det åbne spørgsmål. 54

Internationale aktiviteter i grundskolen

Internationale aktiviteter i grundskolen Rapport Internationale aktiviteter i grundskolen En status fra Maj 2010 11. maj 2010 Styrelsen for International Fiolstræde 44 1171 København K Telefon 3395 7000 Telefax 3395 7001 E-post lak@iu.dk Netsted

Læs mere

KORTLÆGNING INTERNATIONALISERING PÅ GRUND- SKOLER, GYMNASIALE UDDANNELSER OG ERHVERVSUDDANNELSER. Undervisningsministeriet. Rapport. August 2014.

KORTLÆGNING INTERNATIONALISERING PÅ GRUND- SKOLER, GYMNASIALE UDDANNELSER OG ERHVERVSUDDANNELSER. Undervisningsministeriet. Rapport. August 2014. Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato August 2014 INTERNATIONALISERING PÅ GRUND- SKOLER, GYMNASIALE UDDANNELSER OG ERHVERVSUDDANNELSER KORTLÆGNING INTERNATIONALISERING PÅ GRUNDSKOLER,

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater UNI C 24 juni 2009 Undersøgelse af linjefagsdækningen Gennemgang af resultater UNI C 24. juni 2009 Af Lone Juul Hune Direkte tlf.:

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,

Læs mere

Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse

Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse 2012 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative

Læs mere

DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV

DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV v. Peder Skelbo Hansen, cand. pæd. soc. Skoleleder på Nordbyskolen siden 2013 og skoleleder siden 2005. HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION?

Læs mere

Hvor udbydes 10. klasse?

Hvor udbydes 10. klasse? Hvor udbydes. klasse? - oversigt over placeringen af de kommunale tilbud Dette notat har til formål at anskueliggøre, hvor de forskellige typer af. klasse bliver udbudt fordelt på kommuner og regioner.

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Faneblad 4 Uddannelsesønsker Her vælger du uddannelse og uddannelsessted

Faneblad 4 Uddannelsesønsker Her vælger du uddannelse og uddannelsessted 1 Ud af skolen 2019 Faneblad 4 Uddannelsesønsker Her vælger du uddannelse og uddannelsessted Det er her, du vælger, hvilke uddannelser du ønsker samt en prioriteret rækkefølge. Denne side fortæller generelt

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Kendskabsundersøgelse jul 2016

Kendskabsundersøgelse jul 2016 t Kendskabsundersøgelse - 2016 20765 NOTA 7. jul 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser... 5 4. Kryds med

Læs mere

Hvor udbydes 10. klasse?

Hvor udbydes 10. klasse? Hvor udbydes. klasse? - oversigt over placeringen af de kommunale tilbud Dette notat har til formål at anskueliggøre, hvor de forskellige typer af. klasse bliver udbudt fordelt på kommuner og regioner.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaet

Introduktion til spørgeskemaet Bilag 3 - Spørgeskema Introduktion til spørgeskemaet Vi er en gruppe sociologistuderende fra Aalborg Universitet, der er i gang med at lave en undersøgelse om Brønderslev Gymnasium og HF-kursus. Vi har

Læs mere

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Bilag til Elevplaner. Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet

Bilag til Elevplaner. Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet 2007 Bilag til Elevplaner 2007 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen

Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen Valgfaget Hvilke fag skal skolerne udbyde? Alle elever skal vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der afsluttes med en prøve. De praktisk/musiske

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Mellem forventningens glæde og det svære valg elever i 9. klasse om valget af ungdomsuddannelse

Mellem forventningens glæde og det svære valg elever i 9. klasse om valget af ungdomsuddannelse Mellem forventningens glæde og det svære valg 2109 elever i 9. klasse om valget af ungdomsuddannelse Mellem forventningens glæde og det svære valg 2.109 elever i 9. klasse om valget af ungdomsuddannelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

HVEM ER EUD ELEVERNE?

HVEM ER EUD ELEVERNE? HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.6 REGION (BOPÆL)... 6 1.7 KARAKTERER... 8 1.8 FORÆLDRES UDDANNELSE...

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Tabelbilag: Studieretninger på de gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx samt toårig stx) for skoleåret 2018/2019

Tabelbilag: Studieretninger på de gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx samt toårig stx) for skoleåret 2018/2019 Tabelbilag: Studieretninger på de gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx samt toårig stx) for skoleåret 2018/2019 Flest 1.g ere på stx går på samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige. Tabel 1. Fordeling

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

HVEM ER EUD ELEVERNE?

HVEM ER EUD ELEVERNE? HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.5 REGION (BOPÆL)... 6 1.6 KARAKTERER... 8 1.7 FORÆLDRES UDDANNELSE...

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KÆRE BROBYGGER VELKOMMEN TIL TORNBJERG GYMNASIUM!

KÆRE BROBYGGER VELKOMMEN TIL TORNBJERG GYMNASIUM! KÆRE BROBYGGER VELKOMMEN TIL TORNBJERG GYMNASIUM! Vi glæder os til at give dig et indblik i, hvad stx er generelt og på Tornbjerg specielt. Du bliver introduceret til gymnasiets kultur og værdier både

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR

Læs mere

Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14

Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14 Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14 2. fremmedsprog og kunstneriske fag har betydning for dine muligheder for valg af studieretninger. I skemaet nedenfor kan du ved at vælge

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram Student på kun 2 år! 2-årig STX 2017-2019 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig STX noget for

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

Katedralskolen: stx og hf

Katedralskolen: stx og hf Katedralskolen: stx og hf STX og hf Begge er almendannende Begge kan bruges til at få adgang til en videregående uddannelse. Begge indeholder en række almindelige fag kendt fra folkeskolen og selvfølgelig

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008 af Hanne ech Dette notat er en opdatering af notatet Studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser, da elevernes eksamensresultater nu er opdateret

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Atheneskolen: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Atheneskolen: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Atheneskolen: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 159040 Skolens navn: Atheneskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøg

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

FORÆLDREUNDER- SØGELSE

FORÆLDREUNDER- SØGELSE FORÆLDREUNDER- SØGELSE BUPL AUGUST 2017 METODE Undersøgelsen er baseret på interview med 1669 forældre med børn, som inden sommerferien gik i 0.,1. 2. eller 3. klasse og også et tilmeldt et fritidstilbud.

Læs mere

Internationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer

Internationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer Internationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer Ina Winther Groth, iwg@iu.dk Den internationale dimension i undervisningen, 10. november 2011 - Aalborg Styrelsen for Universiteter og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse BAGGRUNDSNOTAT Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse I dette notat præsenteres udvalgte resultater fra en spørgeundersøgelse

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kundby Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kundby Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kundby Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280674 Skolens navn: Kundby Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Aksel Goth 2. Angivelse

Læs mere

Undersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse

Undersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse Undersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse 2 Efterskolerne arbejder målrettet med overgange til erhvervsuddannelse For få unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Ambitionen

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj). Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Opfølgning på 45 minutters bevægelse i skoledagen en statuskortlægning november 2015, Dansk Skoleidræt 2015. Dansk

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2

Læs mere

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010 Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010 Punkt. nr. 3 Dagsordenspunkt: Udbud af studieretninger og frie valgfag for skoleåret 2011-2012 Sagsfremstilling: Bestyrelsen

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Styrelsen for It og Læring Center for Data og Analyse

Styrelsen for It og Læring Center for Data og Analyse Notat om studieretninger på de gymnasiale uddannelser stx, hhx og htx samt toårig stx Med aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er det besluttet, at der skal være færre studieretninger. Studieretningerne

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere