Antimobbestrategi for

Transkript

1 Antimobbestrategi for Gældende fra den 1. august 2009 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Social trivsel er en af de vigtigste forudsætninger for et godt skoleliv og en mobbefri skolekultur. Social trivsel har afgørende betydning for elevernes selvværd, samhørighedsfølelse og livskvalitet. Social trivsel danner grundlag for positive læringsprocesser og dermed faglighed glade børn lærer bedst! Vi vil understrege betydningen af, at vi hver især lægger mange kræfter i at sikre elevernes trivsel på NOVAskolen. NOVaskolen vil markere og synliggøre, at alle på skolen har et ansvar for, at mobning ikke foregår, og at alle elever trives og trygt kan gå i skole. Alle på skolen skal 1

2 forebygge og stoppe mobning. Mobning skal bekæmpes, og det kræver en kontinuerlig og systematisk indsats til gavn for såvel den enkelte elev som for skolekulturen. BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel?. På NOVAskolen lægger vi vægt på at skabe et miljø for det enkelte individs optimale læring og udvikling. Alle, der færdes på NOVAskolen, skal kunne færdes i tryghed og med en fornemmelse af trivsel og respekt for andre. Vi tror grundlæggende på værdier som: Gensidig respekt Ligeværd Ansvarlighed Vi forventer at: Vi taler ordentligt til hinanden Vi hjælper hinanden Vi tager hensyn til hinanden Mobning accepteres ikke under nogen form på NOVAskolen - hverken blandt elever eller ansatte. Hvad forstår vi ved mobning? Definition af mobning: Mobning defineres som en eller flere personers systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person. Mobning foregår for det meste steder, hvor personen er "tvunget" til at være. Dette har dog ændret sig, siden det er blevet almindeligt, at eleverne har mobiltelefon eller er bruger på en af de mange hjemmesider, der findes på nettet. Mobning er kendetegnet ved, at det er En gruppe, der står over for en enkelt person En person, der har magt (f.eks. ledere) Det foregår systematisk Det foregår over en længere periode Det foregår for det meste i det skjulte 2

3 Det foregår et sted, hvor den, det går ud over, ikke kan flygte fra Personen, det går ud over, holdes ude af fællesskabet Personen, det går ud over, forfølges af de andre/en anden Personen, det går ud over, ændrer sig i denne periode Når man bliver bagtalt Når folk går fra en, når man kommer hen til dem Når de andre sender blikke eller måske sender hadebreve eller nedgør en, hvis man er lidt anderledes Mobning, som foregår på en indirekte og "usynlig" måde Hvad mobbes der generelt med? Udseende Påklædning Sprog Væremåde Fritidsinteresser Tegn på mobning i skolen Personen ændrer sig Øgenavne Ting der er ødelagt Ofte i skænderier Tit i slåskamp Blå mærker m.m. Grinet ad Går rundt alene En af de sidste, der tages til boldspil eller gruppearbejde Holder sig til de voksne Taler lavt i timerne Virker tavs og ulykkelig Ustabil med hensyn til skolearbejdet Tegn på mobning set derhjemme Personen ændrer sig Kommer hjem med ødelagte ting og sager Tager ikke klassekammerater med hjem Bliver ikke inviteret til fest Vil ikke i skole Tit syg Klarer sig dårligt i skolen Vælger en anden vej til og fra skole Urolig nattesøvn Virker trist Pludselige udbrud af irritation og vrede 3

4 Stjæler eller beder om flere penge Hvad forstår vi ved konflikter? Definition af konflikter Konflikter handler om en bestemt sag, som to parter er uenige om. Sagen medfører nogle bestemte følelser i konfliktens parter, og de følelser bevirker, at parterne har svært at tale sammen. Mobning er systematisk, det er en konflikt ikke. Konflikter og interesseforskelle er ikke nødvendigvis negative, men kan føre til respekt og nyt syn på hinanden. Forskellige konflikttyper kræver forskellige slags handlinger fra de voksne. STATUS Kender vi omfanget af mobning på vores skole? Ja. Skolen bruger Hvis ja: Hvad er status? Se bilag 1 Hvis nej: Hvordan og hvornår vil vi undersøge omfanget af mobning på vores skole? FOREBYGGELSE Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? 4

5 Tre afgørende faktorer for at forebygge og standse evt. mobning: 1. Engagerede pædagoger og lærere 2. Mobilisering af det tavse flertal blandt eleverne 3. Forældre, der tager medansvar Tiltag på NOVAskolen Logbog på alle klasser og elever Akt-kurser på flg. årgange: 0.årg.: klassemøde 3.årg.: Samarbejde 4.årg.: Kend din kammerat 5.årg.: Fællesskab 7.årg.: PSV-K årg.: De stille piger Elevmægling Handleplan for hvad skolen gør, hvis en elev overtræder skolens værdisæt PSV-K på enkeltelever/klasser, hvis der er bekymring om elevens/klassens trivsel God Skole - evaluering Ugentlige koordineringsmøder Ofte 2 klasselærere pr klasse Ekstra ressourcer til skolepædagoger på 0.-2.årg. SSP-person er en del af akt-teamet Synligt tilsyn i frikvarterer Lærernes og pædagogernes indsats fordelt på årgangene. Se bilag 2 Hvad er elevernes rolle? Evt. fordelt på årgange eller trin 1. Se bilag 2 lærere og pædagoger 2. Elevrådet har sammen med ressourcecentrets AKT-lærer arbejdet med temaet Hvad kan elevrådet gøre mod mobning Elevrådet er enige om følgende - Skal være rollemodeller - Har stort ansvar for at involvere klassens lærere - Ønsker at lærerne i klassens tid taler trivsel med elverne - Ønsker at være en del af den nationale Trivselsdag første fredag i marts - Forslag om foredrag omkring mobning fx en fra Børns vilkår Hvad er forældrenes rolle? Evt. fordelt på årgange eller trin 1. Se bilag 2 2. NOVAskolen har Trivselsambassadører se bilag 3 5

6 Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner (AKT-lærere, trivselslærere, konsulenter mv.) i det forebyggende arbejde? AKT er en del af ressourcecentret og arbejder både forebyggende og indgribende AKT har et netværk af samarbejdspartnere bl.a. skolens social faglige medarbejder, PPR, UU-vejleder, sundhedsplejersker, SSP Akt giver kurser under overskriften Trivsel. Akt-teamet mægler i konflikter, så de ikke udvikler sig. Observation i klasser fra akt-teamet med efterfølgende handleanvisninger Vejledning af kolleger (akt) Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever? Klasselærere Skole-hjem-samtaler Elevsamtaler God skole PSV-K Hvordan opdager vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere/pædagoger og elever? Skole-hjem-samtaler, klasselærere, elevsamtaler Koordineringsmøder AKT s observation i klasser God skole og PSV-K Hvordan griber sikrer vi, ind, at mobning hvis vi oplever ikke gentager mistrivsel sig? hos én eller flere elever? Læreren, ofte klasselæreren, tager problemet op, når det opstår. Samtale med mobbeofferet Samtale med mobberen Samtale med forældre Samtale med klassen Mulighed for vejledning og indgriben fra akt Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret? 1) Taler med de involverede parter og deres forældre. 2) Værktøjer overvejes af klasselærer og AKT-person. 3) Udformer en handleplan og følger op på den. 6

7 Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere og elever? Ressourcecentret tilbyder vejledning Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? Klasseteamet Skolens ledelse Ressourcecentret/akt Skolesundhedsplejersken Skolens social faglige rådgiver LEDELSENS ROLLE Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Vi rammesætter arbejdet med trivsel i samarbejde med ressourcecentret. Gennemgår sociale årsplaner med årgangsteams Er i tæt kontakt med forældrekredsen Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger? Ved akutte sager Ved konkrete henvendelser fra personalet Ved forældrehenvendelser Ved elevhenvendelser Ved kommunale henvendelser Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Uddanner skolens ressourcecenter Sikrer vejledning og rådgivning via ressourcecentret Kurser og foredrag Være i dialog med medarbejderne Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejde mellem skole, sfo og fritidshjem/klub omkring elevernes sociale trivsel? 7

8 Omdrejningspunktet er ressourcecentret hvor der også er ansatte fra skolens SFO med ansvar for kontakt med elever og forældre Områdeledermøderne sikrer en god dialog imellem skolens samarbejdspartnere Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skolebestyrelsen på NOVAskolen har udarbejdet et værdiregelsæt se bilag 4 Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet? NOVAskolens antimobbestrategi udbredes via skolens hjemmeside. Der bruges tid på forældremøderne til at præsentere og snakke om emnet. Klasselæreren gennemgår ved skoleårets start skolens mobbe/trivselspolitik for klassen Fast punkt på forældre-skolebestyrelses samt kontaktforældrerådsmøder OPFØLGNING Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen? Minimum en gang om året deltager alle klasser i God skole AKT laver en gang om året PSV-K på 7. Årgang Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? Hvert år i august på skoleårets første afdelingsmøde gennemser og reviderer alle teams bilag 2 Koordinatoren for AKT er tovholder på processen og sikrer, at den reviderede antimobbestrategi er færdig og offentliggøres 8

9 Bilag 1 Status og omfang af mobning på NOVAskolen Seneste svar fra alle elever på skolen O. til 3. klasse Kommune: Vejle Kommune Skole: NOVAskolen Antal svar: 213 Kommune: Vejle Kommune Skole: NOVAskolen Spørgsmål nr. 6: Er du blevet mobbet? Spørgsmålene Det rare 1. Har du været tryg i timerne? 2. Har du været tryg i frikvartererne? 3. Har du haft det rart i klassen? 4. Har du haft det rart i frikvartererne? 9

10 5. Har du følt dig frisk i timerne (ikke sulten, ikke træt osv.)? 6. Er du blevet mobbet? 7. Har du været bange for at blive mobbet? Det engagerede 8. Har du haft lyst til at lære i timerne? 9. Har timerne været spændende? 10. Hvis du har kedet dig i timerne, har du så hurtigt kunnet gøre noget? 11. Hvis noget har været for svært i timerne, har du så hurtigt kunnet gøre noget? 12. Har du fået ros, når du har fortjent det? 13. Har du kunnet koncentrere dig i timerne? 14. Har du haft det sjovt i frikvartererne? Det meningsfulde 15. Har du glædet dig til noget, der skulle ske i timerne? 16. Har du troet på, at du kunne finde ud af det, du skulle i timerne? 17. Har du kunnet bruge det, du har lært i timerne (f.eks. derhjemme eller i fritiden)? 18. Har I elever været gode til at holde jeres aftaler? Undervisningsformen 19. Har du kunnet lære godt, når læreren underviste hele klassen samtidig? 20. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i gruppe? 21. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i par? 22. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede alene? 10

11 4. til 9 årgang Seneste svar fra alle elever på skolen Kommune: Vejle Kommune Skole: NOVAskolen Antal svar: 287 Kommune: Vejle Kommune Skole: NOVAkskolen Spørgsmål nr. 9: Er du blevet mobbet? Spørgsmålene Det rare 1. Har du været tryg i undervisningen? 2. Har du været tryg i frikvartererne? 3. Har der været en god stemning i klassen? 4. Har der været en god stemning i frikvartererne? 5. Har du oplevet skolen som et fysisk behageligt sted at være? 6. Har du oplevet skolen som et fysisk smukt sted at være? 7. Har du oplevet at have god energi i undervisningen (ikke sulten, ikke utilpas osv.) 11

12 8. Har I haft et godt kammeratskab i klassen? 9. Er du blevet mobbet? 10. Har du været bange for at blive mobbet? Det engagerede 11. Har du haft lyst til at lære i undervisningen? 12. Har du været engageret i undervisningen? 13. Har du haft gode muligheder for at vælge i undervisningen? 14. Har du haft godt medspil (støtte) i undervisningen? 15. Har du haft godt modspil (udfordring) i undervisningen? 16. Har undervisningen været spændende? 17. Har du været god til at hjælpe med at gøre undervisningen spændende? 18. Har læreren sat gode mål for undervisningen? 19. Har du været god til at sætte mål for dig selv i undervisningen? 20. Har jeres regler virket godt i undervisningen? 21. Hvis du har kedet dig i undervisningen, har du så hurtigt kunnet gøre noget? 22. Hvis undervisningen har været for svær, har du så hurtigt kunnet gøre noget? 23. Har du fået ros, når du har fortjent det? 24. Har du været koncentreret i undervisningen? 25. Har du haft det sjovt i frikvartererne? Det meningsfulde 26. Har du været optimistisk i undervisningen? 27. Har du glædet dig til noget i undervisningen? 28. Har du troet på, at du kunne finde ud af det, du skulle i undervisningen? 29. Har du kunnet bruge det, du har lært i undervisningen (f.eks. derhjemme eller i fritiden)? 30. Har du og dine kammerater overholdt jeres aftaler? 31. Har du oplevet, at du og dine kammerater, respekterer hinanden? 32. Har du oplevet gensidig anerkendelse i skolen? Undervisningsformen 33. Har du kunnet lære godt, når læreren underviste hele klassen samtidig? 34. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i gruppe? 35. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i par? 36. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede alene? 37. Har du nået det, du skulle, i undervisningen? 38. Har du nået det, du ville, i undervisningen? 39. Har du været tilfreds med dit udbytte af undervisningen? 40. Har du været tilfreds med din indsats i undervisningen? 12

13 Bilag 2 Pædagogiske personale: Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? 0. årgang: 1. Klassemøder 2. Social træning; f.eks: Vi tager emner op på klassen Vi forholder os til konkretet sager eller eksempler 3. Sammensætningen af klasser/ hold/ grupper 4. Leg på tværs 5. Forældresamarbejde 6. Vi forholder løbende til konflikter hos børnene; f.eks: Lytter Giver konkrete værltøjer til konfliktløsning 7. Generelt anerkendende tilgang til børnene 8. Bruger Trivselsambassadørerne som støtte til Klasseforældrerådet (i opstarten). 9. Fødselsdage, bakker op, deltager, formidler. 1. årgang: Hjælpe eleverne med lat skabe legerelationer. Udfordre eleverne med nye legemakkere Klassemøder Rundkreds, hvor ordet er frit men med læreren som ordstyrer Skabe åbenhed Fokus på de børn, der har mobbet Vi fører an viser et godt eksempel Skabe humor i klassen De voksne skal lytte til eleven, når eleven kommer og fortæller om et problem Arbejde fælles på årgangen Fælles ture ud af huset De voksne skal turde tage fat i nogle emner, som rører sig 2. årgang: Klassemøder Styrede lege Få forældrene på banen Omsorg/ forståelse Ideer: Se mere på skolen som helhed - lave forløb på tværs af afdelinger. Brug humor til emneåbner: rollespil, musical, samarb.øvelser, emneuger, lege og have det sjovt sammen. Venskabsklasser - De ældre gives ansvar - følordning, "adoption" - afhold f.eks. skolernes motionsløb på tværs. 13

14 Daglig motion - de store hjælper de små. 3. årgang: Vi skaber et trygt miljø, ved at være en tydelig rollemodel. Når der opstår problemer, så tager vi børnene alvorlige og tager os af deres problemer. Vi skaber en situation, når vi sidder samlet på bænkene, hvor eleverne er trygge og tør sige deres mening. I frikvarterne har vi legemakkere og laver lege aftaler med børnene inden de går ud og holder pause. 4 årgang: Har igangsat 'legegrupper' hvor eleverne kommer på besøg hos hinanden (jvf trivselsambassadørernes anbefalinger) Leger fællesskabslege i 'klassens tid' Tilbyder 'behovs-samtaler' til forældrene flere gange i løbet af året. 'God skole' - og efterfølgende elevsamtaler med hver enkelt elev Accepterer ikke dårligt sprog Har igennem lang tid anvendt materialet 'Den man rører mobber man ikke' - hvor eleverne to og to giver hinanden nakke/ryg-massage - med dæmpet belysning, rolig musik og en historie der 'guider' elevernes måde at give massage på. Eleverne har i perioder krydset af på 'frikvartersskemaer' med smileys, alt efter hvordan de har haft det i frikvartererne - og så har vi efterfølgende kunnet gennemgå skemaerne og følge op, hvis der var noget der skulle tages op. Har søgt AKT-bistand til at ændre dynamikken i en pigegruppe, og har i den forbindelse indkaldt forældrene, dels parvis, dels alle de pågældende forældre sammen. Har brugt tid på at opfordre alle til at deltage i fødselsdagsfejringer i hjemmene. Bruger i hverdagene par-arbejde og gruppearbejde med skiftende makkere. Har opfordret eleverne til at bruge Torvet - hvilket har haft den ønskede effekt. De spiller nu ofte diverse spil med hinanden - med skiftende makkere og grupper. Giver dem lov til at sidde hvor de har lyst i klassen - men opfordrer samtidig til at de skal overveje at 'blande sig /tage ansvar. Har brugt lege/rollespil/små dramatiseringer som fremmer interaktionen mellem eleverne og hjælper dem til at udvikle empati (og have det sjovt!) 5 årgang: Sociale arrangementer på tværs af årgang. Skiftende hold- og gruppedeling som støtter den enkelte elev. Med udgangspunkt i vort kendskab til eleverne laver vi skiftende gruppesammensætninger der forebygger konflikter /mobning. Massage Fælles og tydelige holdninger/krav/rammer/styring/værdier/struktur på hele årgangen Trivsel som fast punkt på teammøderne Opfølgning: elevsamtaler, klassesamtaler, aftaler, skole-hjemsamtaler Årgangsteamet har ansvar over for alle elever på årgangen Fælles konflikløsningsstrategi (fra Trin for Trin) 6 årgang: Læreren agerer i klassen ud fra en selvskrevet og usynlig regel om at alle behandler hinanden pænt og ordentligt. Denne norm bør derved brede sig blandt eleverne. Ved 14

15 afvigelser fra normen gives plads til undren. Eleverne der for opgaver, hvor de skal være i fysisk tæt kontakt kan dæmpe mobbetrangen. Dyrkelse af forældrenes kendskab til hinanden kan dæmpe mobbetrangen. Jævnlig samtale med eleverne om hensigtsmæssig social gebærden, fællesskabet mekanismer og ansvarlighed. 7 årgang: - I dansk har vi gennemført undervisningsforløb om emnet. - Bestilt foredragsholdere til klassen, som har oplevet mobning på nærmeste hold. - Laver nogle sociale arrangementer (Gyseraften, Legoland, Bowling, biograftur m.m.) - Lader eleverne samarbejde med alle i klassen. - Undlade at tage sig selv så højtideligt i rollen som underviser man skal have lov til at gøre lidt grin med eleverne og omvendt. 8 årgang: Vi forsøger at fremstå som gode eksempler, hvad angår sprogbrug og fremtoning. Samtaler om elevernes trivsel i skolen. Slår ned på de elever, der taler nedladende til andre elever. Nultolerance overfor dumsmarte elevbemærkninger. Inddrager øvrige lærere, ledelse og forældre efter behov. God Skole 9. årgang: Forsøger i dagligdagen at ha fingeren på pulsen om eleverne har det godt og tar en snak med den enkelte hvis vi synes der er noget. Har eleverne oppe at vende på teammøderne I den daglige undervisning snakker vi om at respekterer hinanden og at forskellighed er OK Prøver at have en omgangstone som viser, at vi som lærere har en selvironisk distance til tingene, og være humoristiske og respektere hinanden. Hvad er elevernes rolle? Evt. fordelt på årgange eller trin 0. årgang: 1. Vi forventer, de deltager aktivt i vores løsningsforslag. 2. Lytte til hinanden/ de voksne 15

16 3. At hente hjælp ved hjælpbehov/ hos de voksne/ hos kammerater Det er ikke at sladre 4. At være gode kammerater Anerkendende tilgang de voksne synliggør for børnene, når de er gode kammerater 1. årgang: Eleverne skal lære at sige fra Eleverne skal trænes i at kende deres egne grænser 2. årgang: "uddannelse" af eleverne Korps af mobbeagenter. holder øje med hvad der sker - ser det de voksne ikke ser. Uddannelsen starte i 1. klasse - færdiguddannet efter 3. klasse. Gå med ned og hjælpe med uddannelse af nyt kuld mobbeagenter. 3. årgang: Børnene har tillid til, at vi klarer problemerne for dem. Vi skal her i 3. klasse til at give børnene et større ansvar selv. De kan henvende sig til en elevmægler. Børnene har deltaget i et samarbejdskursus med PS og redskaberne derfra kan de drage nytte af. 4 årgang: Skal indgå i de fællesskaber, der er mulige i klassen Skal deltage i drøftelser i klassen om deres ansvar for hinanden 5 årgang: Følge den aftalte konflikløsningsstrateg (fra Trin fra Trin): 1.Sig hvad du ikke bryder dig om på en ordentlig måde 2.Gå væk fra situationen 3.Henvend dig til en voksen Det er vigtigt at eleverne er så trygge ved lærerne at de fortæller, hvis der er problemer og IKKE oplever dette som at SLADRE Komme med foreslag til ting som kan øge deres trivsel og forebygge deres mistrivsel 6 årgang: Eleven skal udvikle bevidsthed om egen rolle og ansvar i fællesskabet samt bevidsthed om sammenhæng mellem handling og konsekvens. 7 årgang: - Hvis de har kendskab til mobning, skal de tage kontakt til læreren og forsøge at stoppe det, hvis de kan. 8 årgang: Hjælpe hinanden med at sige fra. 16

17 9. årgang: Eleverne har ikke specielle roller, men det er de fornuftige elever i begge klasser, som får lov til at sætte dagsordenen. Eleverne skal selv tage ansvar for hinanden - og de gør det. Hvad er forældrenes rolle? Evt. fordelt på årgange eller trin 0. årgang: 1. at støtte op om skolen i omtale og deltage i evt. arrangementer 2. at tale pænt om andres børn 3. Man mobber ikke forældres venners børn! Forebyggende skabe legegrupper børnene imellem i fritiden 4. Sige til (i skole/ SFO) hvis de mærker ændringer hos deres børn - i familien - i skolen - andet 1. årgang: Forældrerådet skal inddrages Fælles arrangementer med klassen 2. årgang: Fællesskabet er også et forældreansvar. Fest/samvær: kendskab, dialog, respekt. 3. årgang: Forældrenes rolle er i udpræget grad at bakke op omkring og indgå i en positiv dialog med lærerne 4 årgang: Kontaktforældrene arrangerer overnatninger o.a. fælles arrangementer. De bør holde fælles fødselsdage for klassen/pigerne/drengene hvis de vil holde noget - og må ikke i skoletiden invitere en udvalgt gruppe (hvilket desværre er sket et par gange i en af klasserne!) Forældrene står for invitationen i forbindelse med legegruppernes besøg hos hinanden. Forældrene har doneret spil til klasserne 5 årgang: Vigtigt at forældrene lærer hinanden at kende Åben snak til forældremøder om emner der kan give anledning til mobning f.eks. mails, sms Til skole-hjemsamtaler turde snakke om renlighed, overvægt, påklædning 6 årgang: Forældrene opfordres til at følge op på lærerens samtale med eleverne omkring normer, 17

18 fællesskab og ansvarlighed. Forældrene opfordres til konsensus omkring normer, værdier og reaktioner ved afvigelser fra disse. 7 årgang: - De skal tale med deres børn om mobning, hvis det foregår i klassen. - De skal tage kontakt til lærerne, hvis deres barn bliver mobbet. 8 årgang: Fremstå som gode eksempler. Fremmøde ved skolens samarbejdsrelationer. 9. årgang: At bakke op omkring skolen og de beslutninger vi tager, tage ansvar og henvende sig til skolen, hvis der er problemer og have tillid til at vi tager tingene op. Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever? 0. årgang: 1. Vi* ta r kontakt til forældre * skole - SFO - skole og SFO 2. Afdække i hvilke situationer mistrivslen 2er 3. Samarbejde skole SFO imellem er vigtig 4. Arbejde tvær-team-mæssigt 5. Kollegial information er vigtig 1. årgang: Griber ind med det samme Inddrager de involverede parter Inddrager ledelsen samt resten af teamet 2. årgang: Ingen besvarelse 3. årgang: Vi reagerer ved at kontakte forældrene, AKT og elevmæglere. Vi inddrager alle "parter" og følger op på problemet. 4 årgang: Er lydhøre og opfordrer dem komme frem med de problemer der evt. er. Hjælper eleverne med at prøve at løse problemet Drøfter evt. sagen i klassen Drøfter sagen med forældrene Kontakter AKT hvis det er nødvendigt Samarbejder med kommunen/børnenetværket Tager problemet op på et koordineringsmøde. 18

19 5 årgang: Elevsamtaler Klassesamtaler Aftaler Skriftlige kontrakter Skolehjem samtaler Vi mægler mellem eleverne for at afhjælpe en konflikt så begge parter oplever en win/win situation 6 årgang: Læreren undersøger og kortlægger situationen. Samtale med eleven klassen og evt. forældre. 7 årgang: - Taler med ofrene og mobberne. - Taler med klassen om mobning. - Tilknytning af ressourcecenter. - Klassemøder 8 årgang: Brandslukning AKT-inddragelse 9. årgang: Snakker med eleven. Tager på teammøder og klassemøder beslutninger om hvad der skal gøres. Fx henvendelse til hjemmet, AKT, Hanne Elise o.s.v. - og gør det! Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret? 0. årgang: 1. Vi følger proceduren for anti-mobning på skolen 1. årgang: Tager fat i problemet med det samme. Åbenhed i klassen om gamle problemer Tage emner op der har rødder i de problematikker vi ved kommer eks. Puberteten, kærester, død, osv. 2. årgang: Ingen besvarelse 3. årgang: Vi har ikke oplevet direkte mobning på vores årgang. Vi tillid til at AKT har de redskaber vi vil få brug for, hvis vi møder mobning. 19

20 4 årgang: Se tiltag ovenfor.( NB Ovennnævnte tiltag er ikke gældende i lige høj grad for alle klasser, og heller ikke hele tiden, men vi har nævnt nogle af de forskellige eksempler, vi har kunnet komme i tanker om.) 5 årgang: Se pkt. 4 6 årgang: Antimobbestratigien træder i kraft. Samtale med eleven, forældrene, klassen, ledelsen, akt og i værste fald de sociale myndigheder. 7 årgang: Meget lig ovenstående 8 årgang: 9. årgang: Elevsamtaler Teamdebat - forældre og evt. ledelse involveres. Snakker med den elev der bliver mobbet. Tager tingene seriøst Kontakt med forældrene til den der mobber, og handler der ud fra. Følger op. Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig? 0. årgang: 1. Fik vi ikke forholdt os til 1. årgang: 2. årgang: Ingen besvarelse 3. årgang: Vi vil følge tingene tæt og i og med at børnene har tillid til os, vil de sandsynligvis selv henvende sig til os, hvis de får problemer igen. Vi vil løbende holde øje med God skole evaluering. 4 årgang: Se tiltag ovenfor. 5 årgang: Synliggørelse om tiltagene virker Klassesamtaler især før pauser, ture ud af huset, inden børnene går hjem 20

21 6 årgang: Evaluerer og optimerer pkt årgang: - Forebygge i hverdagen, når vi støder på de mindste antydninger af begyndende mobning. - Huske at tale med sine elever om klassen, og hvordan den fungerer. 8 årgang: 9. årgang: Opfølgende opmærksomhed. Følger op. Men ellers har vi har ikke de store problemer med mobning på 9. årgang. 21

22 Bilag 3 Om Trivselsambassadørerne på skolen Forældre til skole samarbejde og Forældre til forældre samarbejde På NOVAskolen er vi en lille gruppe på pt. fire personer der er blevet etableret som trivselsambassadører. Dette er en del af et landsdækkende tiltag igangsat af Skole og Samfund Vi er alle forældre til børn på skolen, som gerne vil bidrage til at sikre den gode trivsel på skolen. Vi arbejder helt frivilligt og fokuserer på, hvordan vi som gruppe kan fremme dialogen mellem forældrene og mellem forældre og skolens personale. Formålet er at medvirke til at identificere forbedringspunkter for trivsel for alle på skolen og italesætte forskellige emner og temaer. Trivselsambassadørerne fungerer som et underudvalg under Skolebestyrelsen og blev etableret i nov Et medlem fra skolebestyrelsen sidder med i udvalget. Gruppens medlemmer er ikke valgt og der er ingen tidsbegrænsning for, hvor længe man kan være med i gruppen. Vi vil meget gerne være flere så mangfoldigheden på skolen bliver repræsenteret og udtrykt bedst muligt. Når skolen har underskrevet trivselserklæringen vil vi gerne bidrage til og understøtte skolens gode arbejde med trivsel og formulering af en antimobbestrategi: På opfordring deltager vi i klassens forældremøder. Her er der mulighed for at diskutere klasseforældrerådenes vigtige rolle. Vi kommer med tips og tricks, taler om forældreressourcer og -værdier. Vi vil også gerne snakke skikke, fx fødselsdage mm. Det handler om de små ting, der kan gøre den store forskel. Udbygning af inspirationskatalog med gode ideer til, hvad klasseforældrerådene kan arbejde med. Både de gode fælles aktiviteter for klassen i løbet af skoleåret, men også ideer til emner, som vil være gode at få diskuteret på forældremøderne. Vi vil gerne være med til at finde nye veje, således at endnu flere forældre får lyst til at komme på skolen og bidrage til god trivsel for alle. Bidrage til Skolebestyrelsens debatter om forældre-roller på skolen. Sætte gang i en debat om roller og værdier. Hvad kan man med rette forlange af forældre og skole i forældre til skole samarbejdet og hvad kan forældre konkret bidrage med? 22

23 Hvordan kommer du i kontakt med os? Ønsker du/i at få besøg af trivselsambassadørerne til fx et klassemøde eller du har fået lyst til at deltage i trivselsambassadørernes arbejde, så kontakt os endelig pr. mail her: Rikke Bjerrum Thomsen,rikke@thomsen.mail.dk Raeka Maoued, raeka@hotmail.com Helle Anneken Appel Laursen (medlem af skolebestyrelsen), famappel@mail.tele.dk Birgit Østergård Pedersen, birgitp@mail.dk Gode ideer efterlyses: Har I lavet et godt arrangement eller haft en vigtig debat på et klassemøde, så skriv til os, så vi kan give ideerne videre til andre. Værdiregelsæt fra: Trivselsambassadørerne på Klasserne undervisningsmiljø (psykisk og fysisk) o Trivsel er en forudsætning for god indlæring o Vi udviser respekt og tillid til hinanden o Vi møder til tiden og er forberedte (også lærerne der er rollemodeller) o Undervisning starter til tiden og der er ro til læring o Oprydning og orden er en fællesopgave o Vi passer på skolens ting og inventar Frikvartererne o Der er klare regler for omgang med hinanden på skolen o Elever kender hinanden på tværs af klasser og årgange vha fx legepatrulje, storesøster/brorordning o lign o Der er synlige voksne/gårdvagter, så der er mulighed for dialog og voksenkontakt o Vi passer på, inddrager og hjælper hinanden o Vi mobber ikke og undgår klikedannelse o Vi passer på hinandens ting Opførsel og omgangstone o Skolen sætter klare regler for omgangstone sprogligt, via SMS, elevintra mm og forældre bakker op 23

24 o Det sociale samvær styrkes bla via arrangementer, hvor eleverne er sammen om andet end skoleaktiviteter o Elevernes kendskab til hinanden styrkes o Vi taler pænt med og om hinanden o Vi overholder aftaler og respekterer evt sanktioner Fælles værdier, engagement og ansvarlighed o Vi har respekt for forskelligheder og kulturer o Aktivt skole-hjem samarbejde. o Forældre er bekendt med og bakker op om skolens og klassens spilleregler o Forældre inddrages ifb mobning o Klassens trivsel diskuteres på klasseforældremøder o Skolebestyrelsens arbejde er synligt for alle o Skolens hjemmeside giver tilstrækkelig information til alle interessenter o Skolen har en klar profil og branding o Skolen udbyder sund og billig mad til elever og lærere o Forældre og elevintra bliver aktivt brugt af alle Forventninger til forældre o Forældre følger med og støtter barnets skolegang o Forældre kommer til samtaler og deltager i fællesarrangementer o Forældre omtaler elever, andre forældre, lærere og skolen med respekt o Elevers ferie, fritidsinteresser og evt arbejde tilrettelægges så skolen ikke forsømmes 24

25 Bilag 4 Skolebestyrelsens værdiregelsæt: Undervisningsmiljøet Bevidsthed om det sociale miljø er vigtigt for, at der kan etableres et læringsmiljø. Vid og humor er en vigtig ingrediens i et læringsmiljø. Et godt humør og et engagement inspirerer eleverne. Anerkendende tilgang, den positive tilgang til kompetencer og kunnen Anerkendende tilgang, den positive tilgang til kompetencer og kunnen Respekt for lærerens autoritet som underviser og tillidsperson Altruisme: At kunne forstå andre Empati: Indlevelse i andres synsvinkel Respekt for andres forskellighed, meninger Frikvartererne Altruisme: At kunne forstå andre Det skal være muligt at kunne komme væk fra kammeraterne og de voksne. Der skal være mulighed for at lave noget sjovt i pauserne Være en god kammerat. Ærlighed Vær mod andre som du vil have de skal være mod dig Empati: Indlevelse i andres synsvinkel Respekt for andres forskellighed, meninger Omgangstone Besidde situationsfornemmelse Kærlig drillende omgangstone Sproget kan være et hårdt våben overfor hinanden dette accepteres ikke Omgangstonen: Afstemme sprogbrug til situationen og mennesket du står overfor Fælles værdier, engagement og ansvarlighed Man må ikke blive overset alle skal ses Mobning accepteres ikke Der skal laves legeaftaler Anerkender at man som elev, forældre, ansatte, ledelse indgår i en kompleks helhed, hvor alle indgår som partner i fællesskabet Interesse og engagement i de mennesker man er sammen med. Interesse og engagement i dit barns skole. 25