Universitet sætter fokus på brint

Transkript

1 2. MAJ MAJ ÅRGANG NR. 4 INGENIØR Universitet sætter fokus på brint Håndtering af brint er et helt centralt område i forbindelse med udbygningen af den vedvarende energi - hvilket smitter af på de nordjyske ingeniøruddannelser LÆS SIDE 8 UNGDOMSUDDANNELSER FLERE ELEVER FRAVÆLGER 10. KLASSE LÆS SIDE 3 BUNTMAGER OG MODIST Uddannelsen går op i blød pels og hatte LÆS SIDE 4-5 Design med adresse til erhvervslivet Kreativiteten får frit løb, når nye designideer prøves af. Men vi glemmer ikke, at ideerne først for alvor kommer til live, når økonomien kan bære, lyder det fra Designskolen i Kolding LÆS SIDE Anerkendelse til danske studerende i Italien læs side 6 VÆR MED PÅ DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESMESSE 2008 FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse Se mere på side 11

2 2 2. MAJ MAJ Udgiver: Kim Ingwersen Souschef: Jacob Porse Jylland/Fynsredaktør: Morten Lund Sjællandsredaktør (ansvarshavende): Christina Qvistgaard Projektleder: Erik Nørager International studievejleder: Studeriudlandet.dk Anmari Lundegaard Uddannelsen går op i blød hat og pelse EUC i Sønderborg er alene i Danmark om uddannelserne af buntmagere og modister LÆS SIDE 4-5 Vi får vores samfund til at fungere DETTE NUMMER: Flere fravælger 10. klasse side 3 Teknisk gymnasium er et hit side 3 Uddannelsen går op i hat og pelse side 4-5 Anerkendelse til danske studerende side 6 Vi får vores eget samfund til at fungere side 7 Universitet sætter fokus på brint side 8 Udgiver: Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Fændediget 1A, 2. sal Postbox 293 DK Køge Telefon: Fax: ua@ua.dk Konsulent: Troels Nielsen Regnskabschef: Anette Hansen Redaktion: Ansvarshavende redaktør og Sjællandsredaktør: Christina Qvistgaard Telefon: Mobil: christina@ua.dk Jylland/Fynsredaktør: Morten Lund Fuglebakken 16 DK Hobro Telefon: journalist@morten-lund.dk Udkommer i juni, 23. august, 1. november Annoncer: telefon.: fax: Oplag og udgivelser: Uddannelses-avisen udkommer i eks. 7 gange årligt. Grafisk arbejde: HASTE Tryk: DAT Konsulent: Britt Larsen Sekretær: Christina Køppen Afvekslende arbejdstider og gode kollegaer kendetegner jobbet som fængselsbetjent - et job, hvor alle erfaringer er værdifulde. Det lille samfund skal lige som alle andre fungere LÆS SIDE 7 Aalborg Universitet sætter fokus på brint Håndtering af brint er et helt centralt område i forbindelse med udbygningen af den vedvarende energi - hvilket smitter af på de nordjyske ingeniøruddannelser LÆS SIDE 8 af Christina Qvistgaard Brevkassen side 10 Forbilleder og inspiration Eksperimenterende design side Fokus på vedvarende energi side 14 Kreativiteten trives på slottet side Tag pengene med til udlandet side 18 Gode studiepoint for iværksættere side 19 Akademikere vilde med hjælpearbejde side 20 er Danmarks største avis, der udelukkende beskæftiger sig med uddannelse, fra et niveau efter folkeskole til gymnasiet, erhvervsskole, universitet og videregående uddannelse. Uddannelsesavisen distribueres som klassesæt til afgangsklasser i folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler, samt til universiteter og videregående uddannelsessteder, højskoler og uddannelsessteder i øvrigt, til biblioteker, arbejdsformidlingen, stat, amter og kommuner og de politisk ansvarlige. Øvrige aktiviteter under Forlaget KSI A/S Arrangør af Uddannelse Uden Grænser, Danmarks største uddannelsesmesse, der afholdes hvert år i januar/februar i Herning, Aalborg, København og Odense. Udgiver af det engelsksprogede Study Abroad, Nordens største internationale uddannelsesmagasin. Udkommer 5 gange årligt i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Arrangør af Education Without Borders, den internationale uddannelsesmesse, som udelukkende præsenterer uddannelser uden for landets grænser. Messen afholdes hvert forår i Helsinki og hvert efterår i København, Oslo og Stockholm. International studenterrådgivning. Hos StuderiUdlandet.dk kan studerende, der overvejer at studere i udlandet, få gratis hjælp og rådgivning. StuderiUdlandet.dk har samarbejde med universiteter og colleges over hele verden. Studeriudlandet.dk Forlaget KSI blev etableret i 1987, og i 1993 så den første udgave af Uddannelses-avisen dagens lys. Dette var startskuddet til en årrække, hvor firmaet flyttede sit fokus til udelukkende at koncentrere sig om aktiviteter vedrørende uddannelse og karriere. Den bedste naturfagslærer i Europa er dansker. Finn Skaarup Jensen fra Rønde Skole er så dygtig til at inspirere og interessere sine elever, at han løb med 1. prisen ved lærerkonferencen Science on Stage i Grenoble foran 500 andre lærere fra 28 lande. Det er den slags nyheder, lærerfaget har brug for at få frem i lyset. De gode historier, som understreger, at lærerne har en solid plads i vores skoler, som forbilleder og inspiration for kommende generationer. Om Finn Skaarup Jensens præstation siger undervisningsminister Bertel Haarder: Det er sådan, vi skal fange elevernes interesse for naturvidenskab ved at vise, hvor spændende det er. Der bliver ydet fremragende undervisning i de naturvidenskabelige fag. Problemet er, at der er alt for lidt af det. Men er der nu også for lidt af den fremragende undervisning. Eller har pressen og politikerne så travlt med at sætte tænderne i de negative historier, at alle de små og store lyspunkter rundt omkring på de danske skoler bliver skubbet i glemmebogen? Vi har sikkert allesammen haft en lærer, der var noget helt særligt. Én man kan huske tilbage på og ønske, man kunne sige tak til. Tak fordi de er en Problemet er bare, at alt for få har mod på at kaste sig ud i den udfordring. De, der gør det, fortjener tak stor del af grunden til, at man valgte den vej, man gjorde. De lærere eksisterer også i dag. Måske endda endnu mere end den gang, jeg gik i skole. For de, som vælger lærerfaget i dag, gør det på trods af konstant kritik, konstante ændringer og konstante krav om både at skulle være forælder, opdrager, underviser og vejleder, politimand og topdiplomat. Problemet er bare, at alt for få i dag har mod på at kaste sig ud i den udfordring. De, der gør det, fortjener en stor tak og lidt flere klap på skulderen, end de får i dagligdagen. Ellers ender vi med en lærerstyrke, der består af ufaglærte og netop-uddannede gymnasieeelever, som alt andet lige aldrig kan erstatte en professionel. For at engagere eleverne skal lærerne brænde for deres fag. De skal have et stort mentalt overskud til at få selv de mest uinteresserede til at vise et glimt af interesse. Men overskud kræver også mulighed for at koncentrere sig om undervisningen. Om det der er vigtigst. Og det kræver først og fremmest, at råmaterialet eleverne er til at arbejde med. Alt for ofte hører man om elever, der er næsten umulige at undervise. Går 50 procent af undervisningstiden med at skulle lære sine elever om de basale sociale færdigheder, kan det være lidt svært også at skulle have energi til at yde præmieværdige undervisningspræstationer. Så ansvaret hviler også på forældrene. Det er deres ansvar at sørge for, at deres børn er klar til at modtage undervisning. Selvfølgelig har lærerne i kraft af deres gerning en vis opdragelsesforpligtigelse, men det er ikke og har aldrig været meningen, at de skal overtage familiens rolle. Finn Skaarup Jensens elever har bygget robotter. Et projekt, der virkelig har fanget interessen hos eleverne og gjort naturvidenskaben virkelig. Der er flere af hans slags ude i de danske skoler lad os høre lidt mere om dem. Om alle de gode historier.

3 2. MAJ MAJ UNGDOMSUDDANNELSE Flere fravælger 10. klasse Et stigende antal folkeskoleelever sætter kursen direkte mod en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. En tendens der har været synlig i de sidste syv år Siden 2000 er antallet af 9. klasse-elever, der vælger at fortsætte i 10. klasse, faldet med næsten 13 procent. I år er det således første gang, at under halvdelen af en årgang har valgt at søge 10. klasse. Undervisningsminister Bertel Haarder er glad for udviklingen men mener stadig, at for mange unge vælger 10. klasse, selvom de ikke rent fagligt har brug for et ekstra skoleår. Jeg er glad for, at flere vælger erhvervsuddannelser og gymnasiet direkte. 10. klasse skal nu rettes mod dem, der har behov for afklaring og udvikling af kvalifikationer. Det var formålet med den nye 10. klasse reform, der træder i kraft d. 1. august 2008, siger ministeren klasse 61,8 60,4 60,1 57,1 55,2 54,2 51,9 49,0 Erhvervsuddannelser 9,4 10,1 9,6 10,7 10,6 10,8 11,5 12,4 Social- og Sundhedsuddannelser 0,6 0,5 0,6 0,5 0,6 0,6 0,7 0,6 Gymnasiale uddannelser 25,2 25,7 26,5 27,6 29, ,5 33,0 Andet 3,0 3,3 3,2 4,0 4,3 4,4 4,5 4,9 Alle uddannelser Kilde: UNI C Statistik og Analyse Teknisk gymnasium er et hit Tilfredsheden er stor blandt eleverne på de tekniske gymnasier. Interessen for naturvidenskab er øget, og lærerne er populære. Det viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning Undersøgelsen, som er baseret på svar fra 3000 elever, viser, at 98 procent af pigerne og 95 procent af drengene er glade for deres skole. Halvdelen af eleverne var i tvivl inden deres valg af Htx, men er i dag tilfredse med både det faglige indhold og det sociale miljø. Undersøgelsen bekræfter en tendens, som mærkes hos landets tekniske skoler. Vi kan godt nikke genkendende til tallene, siger Rikke Palmgren, uddannelseschef på Ålborg Tekniske Gymnasium. Vi ser grupper af unge til vores åbenthusarrangementer, som som vi ikke har set tidligere. Vi kommer bredere ud i dag. Mange tekniske gymnasier laver selv tilfredshedsundersøgelser for netop deres skole, og her er tendensen også klar. Vi har lige lavet en lokalmåling for vores skole, der viser høj tilfredshed. Det er i hvert fald det eleverne giver udtryk for. Og det gælder i særdeleshed for dem, der er startet efter den nye reform, fortæller Mette Grønvaldt, rektor på Københavns Tekniske Gymnasium. Mette Grønvaldt fortæller, at eleverne er meget tilfredse med indholdet af undervisningen, som de finder brugbart og relevant. Desuden er eleverne også glade for de fysiske rammer på skolen. Stigende elevtal Også på Odense Tekniske Gymnasium oplever man stor tilfredshed hos eleverne. Tilfredsheden kan også mærkes på elevtallet. Vi er vokset hvert eneste år i de sidste år, fortæller afdelingschef Johnny Grauballe Nielsen. I 2006 blev der optaget nye elever på Htx, og det tal har været støt stigende gennem årene. Det samlede antal elever i dag på de tekniske gymnasier er omkring fordelt på tre årgange. Mange af eleverne, der gennemfører en uddannelse på de tekniske gymnasier, tager en videregående uddannelse. Det gør i alt 70 procent. Lidt over halvdelen af elever fra Htx, der tager en videregående, vælger en uddannelse som ingeniør eller vælger en uddannelse inden for de naturvidenskabelige fag. AFRIKASTUDIET KØBENHAVNS UNIVERSITET NORDISK SOMMERLEJR Den svenske afdeling af Foreningen Norden arrangerer kulturlejr for unge mellem 18 og 22 år. Den svenske lejr foregår fra august i Bålsta uden for Stockholm. Det koster 600 kr. at deltage inklusive rejse, ophold og aktiviteter. Mere information på ROS TIL DANMARK FRA EU Danmark er et af de EU-lande, der gør mest for at opfylde Lissabon-strategiens mål om at investere i innovation, forskning og uddannelse. Det fremgår af Europakommissionens årlige rapport om strategien. I rapporten roses Danmarks globaliseringsstrategi og velfærdsforliget samt den danske flexicurity - model. SELANDIA UDVIKLER BACHELOR- UDDANNELSE Selandia i Slagelse har som en af de meget få erhvervsskoler fået mulighed for at udvikle en ny professionsbacheloruddannelse. Undervisningsministeriet har bevilget udviklingsmidler til, at Selandia udvikler en bachelor i Anlægsgartneri, park og landskab. GYMNASIET BLIVER BEFRIET FOR OVERFLØDIGT BUREAUKRATI En lang række forenklinger af gymnasiereformen skal mindske bureaukrati og overflødigt administrativt arbejde. Det foreslår det såkaldte monsterudvalg bestående af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Rektorforeningen og Undervisningsministeriet i en rapport. Udvalget har mere end 16 konkrete forslag til forenklinger. Kravene til planlægning og evaluering bliver mindsket, og gymnasierne får mere frihed til egne løsninger. Det tværfaglige projektarbejde skal være nemmere at planlægge for lærerne. Derudover foreslår udvalget, at almen studieforberedelse fylder mindre i 1. g og mere senere, når eleverne er bedre forberedt til at bruge fagene sammen. SMS SERVICE Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. SportsMarketing & Management Er du sportsinteresseret med en gymnasial baggrund (STX, HHX, HTX eller HF)? Den 3. september 2007 starter det nye hold studerende på den 2-årige uddannelse til MARKEDSFØRINGSØKONOM med speciale i SportsMarketing & Management på ErhvervsAkademiet i Svendborg i samarbejde med TietgenSkolen. Et tværfagligt masterstudium der giver indsigt i Afrikas samfundsmæssige, udviklingsmæssige og kulturelle-religiøse forhold. Center for Afrikastudier optager nye studerende på det ét-årige Masterstudie. Studiestart: 1. september 2007 Ansøgningsfrist: 5. juli 2007 Hvis du har mod på et spændende studie- og karriereforløb med fokus på marketing, økonomi, sport og projektledelse - så er du kandidat til 2007-holdet (max. 40 stud.). Kontakt udviklingschef Michael Grube Andersen på tlf , hvis du vil vide mere om studiet eller se KOT-ansøgning (nr ) - se Rekvirer ansøgningsskema og informationsmateriale på: CENTER FOR AFRIKASTUDIER Købmagergade 46, Kbh. K. Telefon: , cas@teol.ku.dk * Du har mulighed for at kombinere uddannelsen med træning i Håndbold, Fodbold, Gymnastik, Badminton eller Tennis/Squash på Fyns SportsCollege FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

4 4 2. MAJ MAJ BUNTMAGER OG MODIST Uddannelsen går op i blød pels og hatte EUC i Sønderborg er alene i Danmark om uddannelserne af pelskloge buntmagere og hattekyndige modister Karina Thomsens sorte tøj ser ud, som om hun lige har leget et par timer med en storfældende Golden Retriever, og hår i munden er en oplagt erhvervsrisiko. Derfor må vi heller ikke sidde og arbejde sammen med skræddereleverne. De vil ikke risikere at få hår på deres stoffer, fortæller hun. Sammen med Sandra Carstensen udgør Karina Thomsen EUC Syds skolepraktik-hold af kommende buntmagere. På bordet ligger et par pelsjakker, de er i gang med at omforandre, ligesom ginerne i lokalet er klædt varmt på i bløde pelse. Og selv om de arbejder lidt for sig selv for enden af en af bygningens lange gange, er det tydeligt, at de sidder præcis, hvor de gerne vil sidde. Der er stor forskel på det, skræddereleverne laver - og det vi har med at gøre, fortæller de. Vi syr meget mere i hånden. Vores maskiner er anderledes. Og så fælder nogen af vores materialer altså, når vi arbejder. Rigtigt håndværk Begge buntmager-eleverne startede ellers på deres erhvervsuddannelse med målet at blive skræddere. Men allerede under første besøg i det lille buntmager- Interessen for pelse er voksende for øjeblikket, hvilket bør give mere at lave for de kommende buntmagere. Få Uddannelsesavisen sendt GRATIS til jeres skole Hvor mange aviser har Bestil eller ret det antal I modtager i øjeblikket på Uddannelsesavisens hjemmeside: Uddannelsesavisens 7 regionale udgaver udsendes 8 gange årligt og distribueres efter følgende kriterier: Pakker sendt med det ønskede antal aviser til: Folkeskolens afgangsklasser, offentlige og private/selvejende samt kost, fri og efterskoler Ungdomsuddannelsesinstitutioner, VUC, HF Videregående uddannelsesinstitutioner, korte, mellemlange og lange Folkehøjskoler, husholdningshøjskoler mv. Studievalg centre UU-Centre Studenter- og Ungdomsrådgivning AF-kontorer, biblioteker Aviser sendt direkte til personer på institutionen til: Skolens ledelse Afdelingsledere, uddannelsesledere og øvrige ledende medarbejdere Studie- og erhvervsvejledere Informationsmedarbejdere Desuden distribueres Uddannelsesavisen til personaleafd. i større virksomheder, politikere, stat, amter og kommuner mv. I behov for? 1. JUNI AUGUST ÅRGANG NR. 5 PRIS KR Biler på både dansk og udenlands BILØKONOM Thomas Bjerg, som normalt arbejder i sin praktikvirksomhed i Fredericia, har været med til at starte en ny bilvirksomhed i de baltiske lande som et led i sin uddannelse til biløkonom FORSKNING ER INTERESSANT FOR ALLE LÆS FORSKNINGENS DØGN 2006 HØJSKOLE LÆS SIDE 8 De andre kan også høre gode steder i symfonien LÆS SIDE Brobygger mellem sport og forretning Studeriudlandet.dk besvarer spørgsmål i brevkassen side 18 Bliv ejendomsmægler! Jobgaranti? læs mere på eller ring på FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse ÅBENT HUS videregående uddannelser SE TID OG STED PÅ SIDE 17 SIDE Det gør ikke spor, hvis de studerende kommer med en lille Don Ø i maven, fortæller udviklingschefen på Svendborg ErhvervsAkademi, Michael Grube Andersen LÆS SIDE FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

5 2. MAJ MAJ Om jeg nogensinde kommer til at leve af at arbejde med hatte, ved jeg ikke. Men at jeg vil blive ved med at lave hatte altid, er jeg ikke i tvivl om. Jeg kan ikke lade være værksted, ombestemte de sig. Arbejdet med pels og læder er rigtigt håndværk, siger de. Det tager ganske vist noget længere tid for os, inden vi for alvor har noget at vise frem. Det er simpelthen tungere materialer at arbejde med. Og det kan da også kræve en del kræfter, når du f.eks. skal strække et skind eller et stykke læder. Buntmageruddannelsen er en af de mindste uddannelser i Danmark. For øjeblikket er der på landsplan 11 elever i gang. Men der bliver brug for flere, forudser lærer Marianne Hansen fra EUC Syd: Pels er ved at komme på mode, efterspørgslen vokser, og der bliver plads til flere buntmagere, siger hun. Vi kan se, at det bliver lettere det er stadig ikke let at finde praktikplads. Brænder for hatte Lige så fint det passer buntmagerne, at de ikke skal passe på skræddernes kreationer, når de sidder og fælder ja, lige så godt går de i spænd med skolens hold af modister. Eller rettere: Skolens modist. For hvis buntmager-uddannelsen er en af landets mindste, må uddannelsen til modist kandidere til at være den mindste. Vi er to modist-elever i Danmark for øjeblikket, fortæller Line Petersen, der også er i gang med skolepraktik. Den anden modist in spe har fået praktikplads ved Det Kgl. Teater. Og det er en meget specialiseret uddannelse, Line Petersen har kastet sig over: Modister laver hatte og breder sig en gang i mellem til også at gøre et slør. Og det er lige præcis det, jeg brænder for, siger Line Petersen. Om jeg nogensinde kommer til at leve af at arbejde med hatte, ved jeg ikke. Men at jeg vil blive ved med at lave hatte altid, er jeg ikke i tvivl om. Jeg kan ikke lade være. Afhængige af moden Ligesom buntmagerne skal Line Petersen nok regne med at måtte kæmpe for at skabe sig en karriere med sin modistuddannelse, erkender Marianne Hansen. Men det kan lade sig gøre, forsikrer hun. Modister vil ofte slå sig ned som selvstændige eller måske finde arbejde et sted som Det Kgl. Teater. Men de store muligheder ligger for øjeblikket i udlandet. Og som udviklingen ser ud lige nu, tror jeg, at også modisterne på et tidspunkt får mere at lave i Danmark. Det er også et spørgsmål om mode, siger hun.»jeg vil altid lave hatte. Uanset om jeg kommer til at arbejde som modist eller jeg finder på noget helt andet,«siger Line Petersen. Den fuldstændig korrekte betegnelse for de to uddannelser er i øvrigt»beklædningshåndværker«- med speciale som henholdsvis buntmager eller modist. Uddannelsen varer omkring tre år med mulighed for at stoppe som»beklædningsassistent«efter cirka to år. Og så vil begge uddannelser i øvrigt være gode springbrætter til videre uddannelse indenfor design, siger Marianne Hansen. Af Morten Lund SMS SERVICE Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. Modist Line Petersen prøver historiske hatte på et par buntmagere: Karina Thomsen (tv.) og Sandra Carstensen. Så til søs men først på: SVENDBORG SØFARTSSKOLE cand.soc AARHUS UNIVERSITET Erhvervsøkonomi i kombination med f.eks. engelsk, fransk, kemi, matematik, idræt, film og tv, filosofi eller psykologi I erhvervsøkonomi beskæftiger man sig med ledelse af virksomheder og offentlige institutioner. Man studerer, hvordan virksomheder og institutioner rent faktisk ledes, og man studerer, hvordan de eventuelt kunne ledes mere hensigtsmæssigt. Ledelse kræver indsigt i regnskabsvæsen, finansiering, omkostningsteori, organisationsteori, markedsføring og planlægning men i høj grad også i, hvordan man omgås mennesker, f.eks. hvordan man ansætter de rigtige medarbejdere, eller hvordan man skaber gode og motiverende jobs. En erhvervsøkonomisk uddannelse kommer derfor til at rumme en vifte af ret forskelligartede fag spændende fra regnskabsvæsen over markedsanalyser til ledelsespsykologi. Yderligere oplysninger: counsellor@econ.au.dk EN BA- OG KANDIDATUDDANNELSE UDDANNELSESAVISEN - JWH VI TILBYDER Svendborg Søfartsskole Skibsassistentuddannelsen HF-Søfartsuddannelsen Søsikkerhedskurser Brandkurser STCW Grundkursus røgdykker (24 timer) Genopfriskning røgdykker (8 timer) Brandlederkursus (16 timer) Brandbekæmpelse for skibsofficerer (40 timer) YDERLIGERE INFORMATION Svendborg Søfartsskole Overgade Svendborg. Tlf Fax info@svesoef.dk FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

6 6 2. MAJ MAJ DESIGN-TEKNOLOG Anerkendelse til danske studerende i Italien Camilla Skjoldborg Jørgensen og Tina Westergaard Christiansen har fået et kæmpe nik fra den italienske modebranche. Deres design er blevet vist i bladet Io Donna, som er et tillæg til en af Italiens største aviser Corriere della Sera Det betyder rigtig meget at få en anerkendelse af det, man laver, hvilket det er at blive valgt ud til at komme i et blad, fortæller de to design-studerende. Camilla, Tina og deres veninde Annelise Boisen har alle tre færdiggjort en 2-årig designteknologuddannelse på BEC Design før afgangen til det modebevidste støvleland. Til sommer bliver de færdige med en 1-årig overbygning på Istituto Europeo di Design (IED) i Milano. Vi kunne ikke finde en tilsvarende overbygning i Danmark, fortæller Camilla og Tina. Dertil kunne vi godt tænke os at prøve at studere i udlandet. Vi fandt ud af, at der var forskellige muligheder deriblandt på IED, og det var den skole, Camilla Skjoldborg Jørgensens design vi fandt mest spændende, og som var tættest på det, vi havde studeret på BEC. En design-uddannelse, men med en kommerciel tilgang. Fortolkning af modehuse At deres design skulle ende i en stor avis, havde ingen af de to regnet med før afgang, men deres kreationer blev valgt ud efter en konkurrence på deres institut Moda Lab. Vi skulle fortolke stilen fra et givet modehus. Vi kunne selv vælge mellem 12, heriblandt Moschino og Etro, fortæller de. Camilla valgte at give sit bud Vi er blevet hærdede på alle mulige måder. Og vi er bestemt ikke blevet strøget med hårene. Vores tålmodighed er blevet sat på prøve med den italienske a domani mentalietet på en Etro kreation, mens Tina fortolkede stilen fra Moschino. Og det lykkedes så godt, at de var blandt 12 udvalgte elever, som kom med i bladet. Ikke nok med den store anerkendelse, der følger med, har de to også fået en personlig kommentar fra deres valgte modehuse. Det er ret stort, fortæller de. Tålmodighed på prøve Selve uddannelsesforløbet på IED har været en modningsproces og udfordring for de danske elever. Vi er blevet hærdede på alle mulige måder, konstaterer Camilla og Tina. Og vi er bestemt ikke blevet strøget med hårene. Vores tålmodighed er desuden blevet sat på prøve med den italienske a domani (i morgen, red.) mentalitet, smiler de. Der har da også været mange positive oplevelser ved opholdet i Italien. Blandt andet har den anderledes studieform givet dem et stort skub i den rigtige retning. På vores gamle skole skrev vi altid lange eksamensopgaver, hvor vi redegjorde for vores koncept, men hernede går de hovedsageligt op i selve designdelen, så der føler vi virkelig, at vi har rykket os. Vi skal intet skriftligt aflevere, men til gengæld bruge alle vores ressourcer på designet og konceptet. Tina Westergaard Christiansens design Fremtiden Nu står de danske design-studerende så på tærskelen til at rykke ud i det virkelige liv. Og drømmen er helt klar. Vi vil begge to gerne ud og have job i en mode- eller designvirksomhed, konstaterer Camilla og Tina. Og efter deres succesfulde ophold i Italien burde alle døre stå åbne for dem. Af Christina Qvistgaard FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

7 2. MAJ MAJ FÆNGSELSBETJENT»Vi får vores eget samfund til at fungere«afvekslende arbejdsdage og gode kollegaer kendetegner jobbet som fængselsbetjent et job, hvor alle erfaringer er værdifulde Et fængsel er som et samfund i samfundet. Alle de funktioner, du finder i din egen hverdag, findes også her, indenfor murene. Og vores opgave er at få vores eget lille samfund til at fungere, fortæller Claus Vennekilde, der er fængselsbetjent eller rettere: fængselsfunktionær ved Statsfængslet i Ringe. Uddannelsen til fængselsfunktionær har hidtil ikke været den mest synlige uddannelse. Men i takt med at konkurrencen om de eftertragtede unge skærpes, er også Kriminalforsorgen gået i offensiven for at tiltrække medarbejdere til fængsler, arresthuse etc. Og vi har noget at byde på, mener Jan Rosenlund, der er personale- & sikkerhedskonsulent ved fængslet i Ringe. Uddannelsen varer tre år med en god elevløn hele vejen igennem. Ligesom et tilfredsstillende forløb af uddannelsen så godt som garanterer fast ansættelse, siger han. De enkelte institutioner tager selv kommende fængselsfunktionærer ind efter en grundig ansættelsesprocedure. - Det er vigtigt for os at sikre, at vi ansætter robuste personer. De kommende fængselsfunktionærer skal være i god fysisk form, de skal have en positiv indstilling til andre mennesker og de skal kunne stå for det pres, de måtte komme ud for i arbejdet med de indsatte, siger Jan Rosenlund. Sammen om opgaven At et fængsel kan være en til tider barsk arbejdsplads, lægger ingen da heller skjul på. Men det er ikke de barske oplevelser, der ligger yderst på tungen, når Karin Pedersen fortæller om sin uddannelse. Hun mangler et halvt år, før hun kan kalde sig fuldt uddannet fængselsfunktionær. Og jeg har da endnu ikke oplevet at komme»i klemme«. Det skal nok ske en dag, men det er altså ikke det, vi bruger dagen på, siger hun. Til gengæld taler hun gerne om det kollegiale fællesskab, der gælder blandt de ansatte i fængslet. Vi er sammen om at få hverdagen til at hænge sammen. Det betyder også, at vi sammen skal sørge for at dække hele døgnet. Og endelig er sammenholdet da også en af de vigtigste sikkerhedsforanstaltninger: Du kan altid stole på at der er hjælp at hente, hvis du skulle få brug for det, siger hun. Respekt for mennesker En af de vigtige overskrifter for uddannelsen er da også»konfliktløsning«. Forstået sådan, at vi næsten altid vil kunne løse en konflikt ved at snakke om tingene. Men naturligvis skal vi også være parat til at tage fat, hvis det skulle være nødvendigt, siger Claus Vennekilde. Derudover rummer uddannelsen fag som idræt, psykologi, pædagogik og jura. Samt en række fag, der mere eller mindre lapper ind over områder, man normalt vil forbinde med socialrådgivernes arbejde. De indsatte er blevet idømt en eller anden frihedsstraf, som de naturligvis skal udstå. Men målet er altså også, at de skal være bedre til at fungere i samfundet, når de kommer ud, end da de røg ind. Det er også en del af vores job at arbejde på den front. Der for skal vi altid selv kunne møde de indsatte med en respekt og en seriøsitet, siger han. Det betyder også, at dagen i fængslet skal ligge så tæt på en almindelig hverdag som muligt. Og netop derfor har vi brug for fængselsfunktionærer med hele spektret af erfaringer og forskelligheder: Er du til fodbold, er det din aktivitet. En baggrund som håndværker og du kan komme i værkstederne, Og så videre. Samtidig med, at vi aldrig kommer til at kede os: Du ved aldrig, hvad en dag vil bringe. Og to dage er ikke ens. Tekst & foto: Morten Lund De eneste tremmer i Statsfængslet i Ringe:»Det fylder meget lidt i vores hverdag som fængselsfunktionærer at rasle omkring med det store nøgleknippe,«siger Karin Pedersen og Claus Vennekilde. SMS SERVICE Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. SKOV- OG NATURTEKNIKER SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR DPU - en naturlig livsstil... Åbent hus for uddannelser på Skovens Dag 13. maj kl på Skovskolen Sjælland: Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg Jylland: Eldrupvej 2, 8963 Auning Skovskolen Tlf SL.life.ku.dk FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

8 8 2. MAJ MAJ INGENIØR Aalborg Universitet sætter fokus på brint Håndtering af brint er et helt centralt område i forbindelse med udbygningen af den vedvarende energi hvilket smitter af på de nordjyske ingeniøruddannelser Kassen er på størrelse med en velvoksen sixpack og ligner mest af alt en lille harmonika med et par tunge plader i enderne. Her er indgangen for brint, mens der skal luft ind af det andet hul, fortæller Søren Knudsen Kær. Resultatet er elektricitet som fra et almindeligt batteri. Uden støj og uden nogen forurening. Søren Knudsen Kær er lektor ved Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet. Og den lille kasse på bordet er en brændselscelle: Og et eksempel på, hvordan man ved hjælp af brintteknologien kan skabe energi uden at belaste miljøet omkring os, siger han. Netop udviklingen og brugen af den nyeste brint-teknologi spiller en stor rolle, når de studerende på Aalborg Universitets ingeniøruddannelser beskæftiger sig med udfordringerne fra vores energihungrende omverden. Vi arbejder naturligvis med alle typer vedvarende og traditionel energi. Men brint-teknologien er et af vores stærkeste kort her på universitetet og generelt i udviklingen af en renere energiproduktion, fortæller Søren Knudsen Kær. Fremtidens teknologi Interessen for brændselsceller og brint rækker i øvrigt langt ud over universitetets laboratorier. Aalborg Universitet lægger løbende faciliteter og vejledning til gymnasieelever, der ønsker at skrive større opgaver inden for området. Ligesom brændselsceller allerede i dag er en almindelig anvendt teknologi, bl.a. når vi taler back-up strøm til edb-systemer, hospitaler og lignende. Eller når en virksomhed ønsker en forureningsfri truck til indendørs brug med en opladningstid på få minutter sammenlignet med de timelange opladninger af almindelige el-køretøjer. På længere sigt inden for fem-seks år tror Søren Knudsen Kær også på, at vi vil begynde at udskifte vores naturgasfyr med små, brintdrevne kraftvarmeværker. Mens egentlige brintbiler venter yderligere en halv snes år ude i fremtiden. Brint er dog ikke i sig selv nogen energikilde, men Søren Knudsen Kær er initiativtager til en ny forskerskole, hvor ph.d-studerende indenfor brintteknologien kan udveksle erfaringer, fremlægge resultater og møde det offentlige og private erhvervsliv med interesse i området. en energibærer. Men fremstillingen af brint kan ske fuldt ud med anvendelse af vedvarende energi. For eksempel kan strømmen fra en vindmølle udskille brint af almindeligt vand. Men der er stadig masser af udviklingsarbejde at gribe fat i. For både studerende og færdiguddannede ingeniører, siger han. Ny forskerskole Aalborg Universitet har siden efteråret 2006 sat ekstra fokus på arbejdet med brint-teknologien indenfor en forskerskole, der samler ph.d-studernde indenfor området. I første omgang med ph.d ere fra Aalborg Universitet og DTU. Men principielt kan forskerskolen søges af studerende fra andre uddannelsessteder også, siger Søren Knudsen Kær. Tekst & foto: Morten Lund SMS SERVICE Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt. Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse. (Obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

9 2. MAJ MAJ

10 Vær med på Danmarks største uddannelsesmesse! 2008 HERNING januar Herning Kongrescenter KØBENHAVN 31. januar - 2. februar Forum ODENSE februar Odense Congress Center AALBORG januar Aalborg Kongres & Kultur Center Vi ses! Kom i direkte dialog med tusindvis af uddannelses- og karrieresøgende. Kontakt os for flere informationer og køb af stand. Arrangør: Uddannelsesavisen uug@uug.dk

11 12 2. MAJ MAJ Flere ugers nonstop arbejde ligger bag præsentationen af ti unikke forslag til, hvordan Kildemoes i fremtiden kan forme sine cykler, fortæller Mir Toftemark og Yukiko Usuba, Martin Lauritsen. cand.oecon AARHUS UNIVERSITET ØKONOMI Den klassiske bacheloruddannelse ved Aarhus Universitet i en ny og forbedret udgave. Med udgangspunkt i emner fra den aktuelle debat (fx. ØMU-Euro, fusioner-omstrukturering osv.) fås indblik i, hvad og hvordan en økonom arbejder. Forelæsningstimernes antal er reduceret, mens antallet af øvelsestimer er forøget. Der gøres brug af andre og nye undervisningsformer. Flere fag udbydes i samarbejde mellem flere lærere. På det tredje år af bacheloruddannelsen får du meget større valgfrihed til selv at sammensætte dine fag end tidligere. Samlet set vil en bacheloruddannelse ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet give dig et godt afsæt enten til videre studier eller til et inspirerende og vellønnet job i det private erhvervsliv eller den offentlige sektor. Vi giver dig en verden af muligheder! UDDANNELSESAVISEN - JWH DESIGN Eksperimenterende design med adresse til erhvervslivet Kreativiteten får frit løb, når nye design-ideer prøves af. Men vi glemmer ikke, at ideerne først for alvor kommer til live, når økonomien kan bære,«lyder det fra Designskolen i Kolding Her lever du 24 timer i et ekstremt kreativt miljø, hvilket er en fantastisk oplevelse. I gymnasiet var du meget alene med dine vidtløftige ideer. Her er du i selskab med andre, der fungerer på samme måde. Sådan beskriver Mir Toftemark sin umiddelbare oplevelse af Designskolen i Kolding. Han er i gang med andet år på linien»industriel design«. Og udfordringerne har allerede taget pusten fra ham og hans medstuderende i hvert fald i korte øjeblikke. Men det har været utroligt fedt. Vi har netop afsluttet et projekt, der handlede om at udvikle nye design for cykler. Det betød flere uger med næsten nonstop arbejde. Men det var det hele værd. Samme oplevelse fik Martin Lauritsen og Yukiko Usuba ud af sliddet med de avancerede cykel-design. Og udsigten til, at nogle af de studerendes design-ideer muligvis føres ud i virkeligheden, føjer kun ekstra dimensi- SMS SERVICE Yderligere oplysninger: counsellor@econ.au.dk FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst.»Selv om ansøgertallet på Designskolen kan forekomme overvældende, skal man ikke lade sig skræmme. Har man talentet og engagementet, er nåleøjet slet ikke så snævert,«siger institutleder Ulrik Jungersen.

12 2. MAJ MAJ Helt kendetegnende for skolen er, at ingen ideer er for tossede - alt kan tænkes, testes og vurderes. Men uddannelsen rummer også fag som økonomi og iværksætteri oner til begejstringen. Cykel-udviklingen er gennemført i et meget tæt samarbejde med Kildemoes Cykler, fortæller de. Og der er vist ingen tvivl om, at Kildemoes-folkene blev overraskede over, hvor gennemført et projekt, vi kunne præsentere. Sammenhold Ti færdige modeller af cykler, som verden aldrig tidligere har set, står for øjeblikket fremme i hall en på Designskolen. Senere bliver»cyklerne«flyttet til en udstilling i Kildemoes hovedkvarter. Hvilket får både stolthed og bæven frem i stemmer på designerne: Cykel-modellerne er ikke så solide, så det bliver da med sommerfugle i maven, at vi sender dem ud at rejse. Og netop skrøbeligheden hos»cyklerne«, der primært er fremstillet i træ og plast, var ved at koste en del af den afsluttende præsentation. En af cyklerne væltede og gik i stykker. Men her viste Designskolens miljø og sammenhold sig fra sin bedste side: Vi fik al den hjælp, vi kunne drømme om, fra de andre studerende, så alle modellerne stod klar, da vi skulle vise dem frem. Fælles for de ti cykel-modeller, som designerne har udtænkt, er, at de faktisk ligner cykler. Undervejs har der været nogle endda meget spacede ideer Yukiko Usuba og de andre cykeldesignere har fulgt deres arbejde helt til dørs: Fra de første ideer via fremstillingen af modellerne i naturlig størrelse til præsentationen for Kildemoes Cykler. på bordet. Men da virkeligheden skulle sættes ind i ligningen, vendte designerne tilbage til Jorden. Helt kendetegnende for Designskolen er, at ingen ideer er for tossede alt kan tænkes, testes og vurderes. Men uddannelsen rummer altså også fag som økonomi og iværksætteri. Vi ved godt, at de bedste ideer også skal kunne føres ud i virkeligheden. Et nåleøje og dog Uddannelsen på Designskolen i Kolding varer fem år: En treårig grunduddannelse og en toårig overbygning. Med seks forskellige faglige profiler at vælge imellem, fortæller institutleder Ulrik Jungersen. Vi uddanner designere indenfor mode, tekstil, grafik, illustration, industriel design og interaktivt medie. Optagelse på Designskolen sker via en årlig optagelsesprøve, der umiddelbart ligner et ganske snævert nåleøje at klemme sig igennem: op mod 500 ansøgere, hvor af typisk 300 gennemfører prøven hvoraf omkring 70 bliver optaget. Men man skal altså ikke lade sig skræmme af tallene. Det er faktisk ikke så svært, som det lyder, siger Ulrik Jungersen. Hvis man har talentet og brænder tilstrækkeligt meget for at arbejde professionelt med design, vil det som regel lykkes at komme ind. Ikke nødvendigvis i første forsøg. Men man skal ikke uden videre give op, siger han. Tekst og foto: Morten Lund

13 14 2. MAJ MAJ INGENIØR Uddannelse med fokus på vedvarende energi Aalborg Universitet præsenterer dette forår en ny uddannelse af energi-kloge ingeniører Sol, brint, bioenergi og solceller er for alvor ved at komme ind i varmen igen politisk og som hæderkronet dansk teknologiområde. Det tager vi nu konsekvensen af på Aalborg Universitet. Efter sommerferien er vi parat til at tage mod det første hold ingeniørstuderende, der fra starten af studiet sætter fokus på energi helt overvejende den vedvarende energi, siger Søren Knudsen Kær, der er lektor på universitetets Institut for Energiteknik. Efter sommerferien er vi parat til at tage mod det første hold ingeniørstuderende, der fra starten sætter fokus på energi Fordybelse Ingeniørstuderende i Aalborg har også hidtil kunnet specialisere sig i arbejdet med den vedvarende energi, men med den nye uddannelse præsenterer universitetet en fordybelse i området fra dag ét. Erhvervslivet efterspørger ingeniører med disse kompetencer blandt andet indenfor brint-teknologien. Derfor giver vi nu de studerende mulighed for direkte at tilmelde sig en ingeniøruddannelse, der fra starten er helt fokuseret, siger Søren Knudsen Kær. Netop med afsæt i Danmarks markante rolle på verdensscenen indenfor brugen og udviklingen af alternative energiformer er ambitionen, at den nye uddannelse af bachelorer og civilingeniører med speciale i energi også vil kunne tiltrække studerende fra andre dele af verden. SMS SERVICE Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse

14 15 2. MAJ MAJ UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyder unge vejledning om uddannelse fra 6. klasse til de fylder 19 år. Der er knyttet vejledere til de enkelte skoler, og for unge der er gået ud af skolen tilbydes der vejledning, hvis den unge ikke er i en tilfredsstillende situation med hensyn til uddannelse og beskæftigelse. Unge under 25 år kan få vejledning, hvis de henvender sig på de lokale UU Centre. Alle unge skal have en uddannelse eller et arbejde det er derfor vigtigt, at du kontakter UU Centret, hvis du stopper på en uddannelse eller tænker på stoppe. UU-centre i Region Nord UU Thy, der dækker følgende kommuner: UU Vendsyssel, der dækker følgende kommuner: Hanstholm, Thisted og Sydthy Frederikshavn, Sindal, Hjørring, Hirtshals, Løkken-Vrå, Sæby og Skagen uuthy@thisted.dk Tlf: info@uuvendsyssel.dk Tlf: UU Mors, der dækker følgende kommuner: UU Øst-Vest, der dækker følgende kommuner: Morsø Hals, Dronninglund, Brønderslev, Pandrup, Brovst og Fjerritslev uumors@uumors.dk Tlf: od@uuoestvest.dk Tlf: UU Aalborg, der dækker følgende kommuner: UU Center Himmerland, der dækker følgende komm.: Aalborg, Nibe, Støvring, Skørping, Sejlflod, Aabybro, Nørager og Læsø Hadsund, Hobro, Arden, Løgstør, Farsø, Aalestrup og Aars uu@aalborg.dk Tlf: uucenter@aars.dk Tlf:

15 2. MAJ MAJ IVÆRKSÆTTERI Kommende iværksættere scorer gode studiepoint Aarhus Universitet honorerer nu uddannelse i iværksætteri med merit, så forløbet bliver en anerkendt del af de studerendes akademiske uddannelse I foråret 2007 udbyder Center for Entrepreneurship ved Aarhus Universitet et forløb i entrepreneurship, der varetages af udviklingskonsulent Finn Kristensen og lektor fra Informations- og Medievidenskab Jens Christensen. Entrepreneurship er et fagligt begreb for vidensiværksætteri, som dækker den forretningsmæssige del af oplevelses- og vidensøkonomien, fortæller Finn Kristensen. Oplevelses- og vidensøkonomi er fællesbetegnelser for den økonomiske side af en række vidensektorer - som f. eks. fødevarer, transport, energi, medico og it - og en række oplevelsessektorer - f. eks. medier, sport, turisme, mode, musik og litteratur. Universitet og erhvervsliv Forløbet kan ses som et stort skridt på vejen til tættere kontakt mellem universitet og erhvervsliv. De studerende skal ikke bare udstyres med en basisviden om, hvordan man laver en virksomhed, men oparbejde en fornemmelse for, hvordan man omtænker sin forskningsbaserede viden til samfundsnyttig praksis: Med andre ord, hvordan man kommer til at leve af sin videnskabelige uddannelse, siger Finn Kristensen. Det er vores kongstanke, at de studerende skal komme mange forskellige steder fra, så de kan give hinanden så stort fagligt modspil som muligt. Det er gennem mødet med andre fagområder, man får et nyt blik på sine egne kompetencer. Og i samspil med undervisningen får et sådant møde de studerende til at tænke og handle aktivt, kreativt og økonomisk. På tværs af uddannelser Forløbet, der henvender sig til alle studerende ved Aarhus Universitet, kan derfor også søges af studerende ved andre højere læreanstalter og færdige kandidater. Forløbet er udviklet i samarbejde med seks uddannelsesinstitutioner: Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Journalisthøjskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Ingeniørhøjskolen i Århus med midler fra Den Regionale Udviklingspulje. Center for Entrepreneurship er et center under Aarhus Universitet, der nu i fire år har tilbudt undervisning og coaching i hele processen, fra man får en idé - eller på anden vis bliver ramt af tanken om at være direktør - til virksomheden springer ud. Undervisningen foregår ofte utraditionelt; f. eks. har skuespilleren og dramaturgen Anni Bjørn undervist i præsentationsteknik, fordi akademikere ikke har brug for at vide, hvordan man står bag en disk, men hvordan man får kroppen til at sige det samme som hovedet. Og hovedet - det er jo allerede fyldt med samfundsnyttig viden. Ja tak send venligst det afkrydsede til: GRATIS brochureservice SMS WWW AVIS send en SMS til 1231 og skriv dén SMS-kode der står ud for den annoncør du vælger + dit navn og din adresse 3 veje til nem brochurebestilling fra vores annoncører klik ind på og sæt X ud for den eller de annoncører du vælger på hjemmesiden + skriv dit navn og din adresse send denne side til os og sæt X ud for den eller de annoncører du vælger her på denne side + skriv dit navn og din adresse LANGE OG MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Ankerhus Seminarium SMS-kode: UDD 3113 Bioanalytikeruddannelsen København SMS-kode: UDD 3301 Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole SMS-kode: UDD 3308 CVU Lillebælt SMS-kode: UDD 3204 CVU Lillebælt SMS-kode: UDD 3414 CVU Syd SMS-kode: UDD 3306 Fiskericirklen SMS-kode: UDD 3111 Forsvarets Rekruttering SMS-kode: UDD 3116 Frederiksborg Amts Sygeplejeskole SMS-kode: UDD 3310 IT-Universitetet SMS-kode: UDD 3314 Københavns Dag- & Aftenseminarium - KDAS SMS-kode: UDD 3423 Københavns Pædagogseminarium SMS-kode: UDD 3303 Københavns Universitet SMS-kode: UDD 3109 Køge-Holbæk Zonecollege SMS-kode: UDD 3316 N. Zahles Seminarium SMS-kode: UDD 3311 Nordjysk Musikkonservatorium SMS-kode: UDD 3205 Odense Socialpædagogiske Seminarium SMS-kode: UDD 3203 Skolen for Psykomotorik SMS-kode: UDD 3307 Skolen for Visuel Kommunikation SMS-kode: UDD 3120 Sygeplejerskeuddannelsen SMS-kode: UDD 3313 Aalborg Universitet SMS-kode: UDD 3104 ERHVERVSSKOLER, ERHVERVS- OG KVU-UDDANNELSER CEU Uddannelsescenter Herning SMS-kode: UDD 3431 CPH West SMS-kode: UDD 3319 Dansk Center for Jordbrugsuddannelse - Vejlby Landbrugsskole - Selandia CUE - TietgenSkolen / Dalum Landbrugsskole SMS-kode: UDD 3117 FDZ Sekretariatet SMS-kode: UDD 3206 Fiskeriets Uddannelser SMS-kode: UDD 3115 Gotvedskolen SMS-kode: UDD 3315 Handelsskolen Sjælland Syd SMS-kode: UDD 3429 IMMA - Game-Design / Billedkommunikation SMS-kode: UDD 3317 IMMA - Moderne kommunikation SMS-kode: UDD 3318 Københavns Erhvervsakademi SMS-kode: UDD 3416 Københavns Tekniske Skole - Service SMS-kode: UDD 3433 N. Zahles Gymnasieskole SMS-kode: UDD 3432 Roskilde Tekniske Skole SMS-kode: UDD 3312 UNGDOMSUDDANNELSER, PRODUKTIONS- OG EFTERSKOLER Grenaa Gymnasium & HF SMS-kode: UDD 3404 Gymnasial Supplering SMS-kode: UDD 3118 Gymnasial Supplering HF+ SMS-kode: UDD 3119 Køge Handelsskole SMS-kode: UDD 3309 Metropolitanskolen SMS-kode: UDD 3418 Niels Brock SMS-kode: UDD 3302 Skolen for Gastronomi, Musik & Design SMS-kode: UDD 3101 Social- og Sundhedsskolen i Brøndby SMS-kode: UDD 3430 VUC Thy-Mors SMS-kode: UDD 3201 FOLKEHØJSKOLER OG HUSHOLDNINGSSKOLER Askov Højskole SMS-kode: UDD 3114 Familiehøjskolen Skærgården SMS-kode: UDD 3103 Isterød Efter- og Højskole SMS-kode: UDD 3112 Kunsthøjskolen i Holbæk SMS-kode: UDD 3105 Linieskolen SMS-kode: UDD 3121 Nørgaards Højskole SMS-kode: UDD 3108 Rønde Højskole (Summer Camp) SMS-kode: UDD 3107 Skaarupskolen SMS-kode: UDD 3122 Suhr husholdningsskole SMS-kode: UDD 3304 Vallekilde Højskole SMS-kode: UDD 3110 Vejle Idrætshøjskole SMS-kode: UDD 3102 Zanzibar Højskole SMS-kode: UDD 3106 PRIVATE, KREATIVE OG DESIGNUDDANNELSER Kosmotologskolen Kolding SMS-kode: UDD 3427 Kosmotologskolen Kolding SMS-kode: UDD 3428 Kosmotologskolen København,Odense Århus, Kolding, Ålborg SMS-kode: UDD 3426 ORGANISATIONER OG VOKSEN/EFTERUDDANNELSE Fællesbo SMS-kode: UDD 3202 VUC Skive - Viborg SMS-kode: UDD 3424 VUC Storstrøm SMS-kode: UDD 3425 STUDER I UDLANDET studeriudlandet.dk SMS-kode: UDD 9005 Study Abroad SMS-kode: UDD 9004 NAVN: ADRESSE: POSTNR. OG BY: TLF. Det udfyldte skema sendes til Uddannelsesavisen i en frankeret kuvert. FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse Postboks 293 DK-4600 Køge

16 2. MAJ MAJ Udgiveradresseret maskinel magasinpost Forlaget KSI Fændediget 1 A, Køge Returneres ved varig adresseændring B AKADEMISK HJÆLPEARBEJDE Akademikerstuderende er vilde med hjælpearbejde Hjælpeorganisationen CARE oplever, at stadig flere studerende ønsker at kombinere deres studier med en praktisk indsats mod fattigdom i Afrika eller Asien FÅ BROCHURE: SMS til 1231 og skriv UDD navn og adresse Flere og flere unge ønsker at kombinere deres boglige studier med praktisk erfaring, og meget gerne i en god sags tjeneste. Det mærker hjælpeorganisationen CARE Danmark, som oplever stigende interesse for praktikordningen, der to gange årligt giver unge akademikere mulighed for praktikophold ved projekter i Afrika og Asien. Sammenlignet med for blot få år siden er der en stigende interesse for vores praktikordning. Der er dagligt studerende, som ringer for at høre om mulighederne for at arbejde ved vores projekter, siger programmedarbejder hos CARE, Marianne Haahr. Ulønnet arbejde Praktikanterne arbejder ulønnet med et akademisk fokuseret feltstudie og bidrager på den måde konkret til at styrke CAREs arbejde med at bekæmpe den mest basale fattigdom i nogle af verdens fattigste lande. Den stigende konkurrence om praktikstillingerne SMS SERVICE Bestil information fra vores annoncører nemt hurtigt Send en sms til 1231, skriv koden der står under annoncen + dit navn og adresse (obs! Send kun én kode pr. sms). Sms en sender en mail til annoncøren, der sender yderligere oplysninger til dig. Servicen er gratis. Du betaler kun almindelig SMS-takst. Trine Didriksen valgte at rejse fire måneder til Afrika for at skrive sit speciale i»biologi & Formidling«ved Syddansk Universitet i Odense på et CARE-projekt i en nationalpark i Uganda. Arkivfoto afspejler, at det er blevet attraktivt at tilføre sit studie en global og praktisk dimension. Det er vi glade for i CARE, for praktikanternes rapporter er et vigtigt bidrag til de lokale eksperters arbejde med at forbedre vilkårene for den fattigste befolkning, siger Marianne Haahr. CARE Danmark har dette forår sendt seks piger til Vietnam, Niger og Ghana, hvor de får mulighed for at afprøve deres akademiske evner i praksis. Foto: Morten Lund