Matematik og Perspektiv

Transkript

1 Matematik og Perspektiv Et tværfagligt åben skole samarbejde mellem Højelse Skole og Køge Billedskole Januar-februar 2014 Af Udviklingskonsulent, Trine Louise Lehmann Åben Skole er et aktuelt begreb, som er blevet til med den nye skolereform. Skolereformen lægger op til, at folkeskolerne i højere grad åbner sig op i mod det omkringliggende samfund og samarbejder med relevante aktører eksempelvis foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder. En egentlig standard for hvad der skal til før et samarbejde kan kaldes et åben skole samarbejde findes ikke. Derfor er der ekstra stort behov for, at der indsamles og deles erfaringer på kryds og tværs, så skoler og partnere kan blive mere skarpe på, hvad åben skole skal og kan bidrage med i folkeskolen. I efteråret 2013 tog Køge Billedskoles leder Kit Kjærbye kontakt til Højelse Skole med en idé om at udvikle et tværfagligt undervisningsforløb om perspektivtegning i fagene billedkunst og matematik. Forløbet blev udviklet og afviklet i januar og februar 2014 i tæt samarbejde mellem billedskole og skole. Afdelingsleder Ebbe Sørensen fra Højelse Skole havde i udgangspunktet en særlig tradition for at arbejde med kreative fag i undervisningen. Vi arbejder efter parolen: Ingen faglighed uden kreativitet ingen kreativitet uden faglighed. Vi har en særlig stærk musiktradition, og vi kan se det bidrager til, at eleverne udstråler en anden form for glæde og selvsikkerhed. Billedkunst har vi ikke dyrket så meget, derfor var billedskolens forslag om samarbejde interessant. Læringsmål Mellem de to ledere blev indgået en aftale om projektets formål og læringsmål. Herefter blev indsendt en ansøgning til Køge Kommunes Kulturafdeling, som bevilgede penge til projektet. Formål: Eleverne i 6.a på Højelse Skole skal udvikle deres kompetencer inden for rumlig gengivelse ved hjælp af perspektiv- og iagttagelsestegning. Formålet er med en mere eksperimenterende og kunstnerisk indfaldsvinkel at udvikle og motivere elevernes iagttagelse og gengivelse af rummelige former, så de både styrker deres matematiske forståelse af den rummelige matematik og styrker deres tegnefærdigheder. Projektets læringsmål. Eleverne skal blive bedre til at skabe perspektiv i deres tegninger blive bedre til at tegne størrelsesforhold i forhold til afstande få en klarere fornemmelse for at gengive rummelighed blive mere bevidste om, hvorfor de tegnemæssige værktøjer virker blive bevidste om sammenhængen mellem størrelse og afstand og er i stand til at kunne udtrykke det blive mere motiverede for at tegne blive mere motiverede for matematikkens rummelige discipliner 1

2 Fleksibilitet giver muligheder På det første møde mellem billedkunstneren og matematiklæreren blev det planlagt i detaljer, hvordan forløbet skulle tilrettelægges. Med et stramt skoleskema for 6.a og for lærerne, var det en udfordring at finde blokke af timer til sammenhængende undervisning. Det var derfor helt afgørende, at afdelingslederen sad med ved bordet og tilkendegav, at lærerne blot skulle planlægge forløbet, og han derefter ville få skemaerne til at gå op. Afdelingslederens rolle i praksis var i høj grad at legitimere projektet og sikre, at det var praktisk muligt at udføre. Faglige forventninger Både billedkunstneren Veo Friis, skolens matematiklærer Christina Hagedorn og afdelingsleder Ebbe Sørensen havde ved projektets start høje forventninger til, hvordan de to fag billedkunst og matematik kunne berige hinanden. Konkret havde Christina forventninger om at få omsat matematikken til noget kreativt. Hun så muligheder i, at eleverne rent faktisk kom til at opleve, at matematikken kunne anvendes i praksis. Veos forventninger var i høj grad, at eleverne ville blive bedre til at iagttage, opleve og gengive rum, og hun håbede, at de matematiske metoder kunne supplere de billedkunstneriske metoder. Ebbes forventninger gik i høj grad på det kreative. Jeg drømmer om, at eleverne kan udtrykke sig bagefter, at de kan se, at de kan bruge det at tegne og iagttage til noget. Erfaringer fra forløbet Forløbet blev tilrettelagt med tanke på, at et intenst forløb med fem undervisningsblokke over en tre-ugers periode ville give eleverne et godt fundament, som ville sætte spor. Forud for forløbet havde Christina undervist eleverne i de nødvendige matematiske færdigheder. Forløbets opbygning Forud for projektet Indledende møde på ledelsesniveau Projektbeskrivelse udarbejdes definition af læringsmål, formål Fundraising ansøgning til kommunen om støtte til projektet Opstartsmøde ml. skole, billedskole ledelsesniveau. Overordnet planlægning af forløb og undervisningsdage. Opstartsmøde ml. billedkunstner og lærere samt afdelingsleder. Detaljeret planlægning af undervisningsforløb. Herunder rundvisning i lokaler. Afvikling af forløbet Dag 1 kl Undervisning i Køge Billedskoles lokaler Dag 2 kl Undervisning på Højelse skole Dag 3 kl Undervisning på Højelse skole Dag 4 kl Museumsbesøg og undervisning KØS Dag 5 kl Undervisning på Højelse skole Lærere udvælger billeder til udstilling Udstilling på KØS Museum for kunst i det offentlige rum Udstilling på Højelse skole Efter forløbet Lærerne mødes til evaluering Afrapportering og regnskab Det har været et ambitiøst forløb fyldt med faglighed og god kemi, og det har været spændende, godt, hårdt og intenst, fortæller Veo efter projektforløbet er afsluttet. Hun er særligt glad for at se, at eleverne udviklede sig og fik nye færdigheder inden for disciplinen perspektivtegning. Eleverne fremhæver undervisningen uden for skole og særligt besøget på museet KØS museum for kunst i det offentlige rum, som det mest spændende. Her oplevede de, at de kunne se noget af det, som de havde lært i undervisningen. 2

3 Nogle fortæller, at de havde svært ved at huske fra gang til gang, når der f.eks. gik en uge imellem undervisningen, mens andre fortæller, at det lange forløb har gjort, at de bedre husker, det de har lært. Eleverne efterspørger dog generelt mere variation i undervisningen. Det kunne være sjovt, hvis man lavede perspektiv-leg eller noget. Jeg fik ondt i hånden af at tegne så meget, siger Daniel fra. 6.a. Klassens matematiklærer var også glad for forløbet, og hun blev inspireret til at anvende kreative processer i matematikundervisningen. Nye roller og relationer Når en gæstelærer træder ind i klassen bliver klassens almindelige strukturer og roller ændret. Veo påtog sig som gæstelærer en lederrolle i forhold til at tilrettelægge og afvikle undervisningsforløbet. I klassen var det hende, som forestod undervisningen, mens klassens faste matematiklærer Christina supplerede ad hoc med matematisk og pædagogisk faglighed. Christina fungerede fint som et fagligt og socialt bindeled. Hun satte andre ord på svære begreber og byggede bro mellem forløbet og den almindelige klasseundervisning. Som hun fortæller, Det er mig, der kender eleverne, og jeg skal bidrage til at Veo lykkes med undervisningen. Både Veo og Christina påpegede efterfølgende, at den korte forberedelsestid var årsag til, at ledelsesrollen naturligt blev placeret hos Veo. De havde håbet på mere samarbejde omkring afviklingen af undervisningen og ikke mindst en mere tydelig integration mellem fagene. Eleverne var dog enige om, at det tilførte undervisningen noget godt, at der kom en lærer udefra. Klassens sociale strukturer De sociale strukturer i klassen udfordrede løbende, og mellem timerne måtte Veo og Christina følge op på udfordringer i forhold klassen og de enkelte elever. Jeg har haft god brug for al min pædagogiske erfaring, fortæller Veo, og jeg kunne have haft god gavn af, at være klædt bedre på i forhold til klassens og elevernes særlige udfordringer. Heldigvis fungerede dialogen rigtigt godt mellem os lærere, så udfordringerne blev løst løbende. Både Veo og Christina oplevede, at forløbet havde en positiv effekt på klassens trivsel generelt. Veo havde godt øje for, hvordan de sociale strukturer kunne udfordres positiv gennem undervisningen. Og børnene fortæller, at de oplevede et godt sammenhold i klassen. Flere fortæller med stolthed, at de har fået ros for deres tegninger. Fagligt udbytte Eleverne satte efter projektforløbet selv ord på, hvad de synes, de havde lært. Det er blevet nemmere at lave tegninger i rum Jeg tænker mere over rum Vi har lært om horisontlinjer og perspektiv i billeder Jeg ser anderledes på omgivelserne og oplever mere rumlighed Vi er blevet vænnet til at bruge vinkler, frø- og fugleperspektiv til at skabe rum i tegninger Det er blevet sjovere at lave billeder Jeg er blevet mere interesseret i at tegne Elevernes beskrivelser af deres faglige udbytte ligger meget tæt op af de formulerede læringsmål, og Christina er ikke i tvivl om, at læringsmålene er blevet indfriet for begge fag. Det er sjovt, spændende og noget helt andet, end vi er vant til, fortæller de. 3

4 Udviklingsperspektiver Projektet Matematik og Perspektiv er blevet båret af stor velvilje og interesse for at samarbejde mellem billeskolen og skolen. Det store engagement har fået ting til at lykkes, og både billedkunstner, lærere og elever har været glade for forløbet. Erfaringerne har dog også vist, at hvis tværfagligheden og integrationen mellem fag, lærere og institutioner helt skal lykkes kræves rigtig god tid til forberedelse. Jeg kan sagtens forstille mig mere formaliserede samarbejder mellem skolen og eksterne aktører. Jeg ville gerne have, at kunstnere indgik i billedkunstundervisningen, musikere i musikundervisningen osv. Det ville dog kræve ekstra økonomi, fortæller Ebbe Sørensen. Christina er enig Det er en sjælden og dyr luksus at lave denne her type forløb. Man kunne lave lignende forløb med andre fag. Man skal bare huske at sætte tid og penge af til møder mellem de implicerede før forløbet, hvis man vil have mere samarbejde og integration mellem fagene Den helt store gevinst ved projektet Perspektiv og Matematik har været, at relationen mellem billedskolen og folkeskolen er blevet etableret. Projektet har givet nogle gode erfaringer at bygge videre på, og siden projektets afslutning er der blevet udviklet og gennemført yderligere tværfaglige forløb på skolen. Derudover har billedskolen haft held med at oprette to betalingshold på skolen, hvor der ikke tidligere var basis for fritidsundervisning. Køge Billedskoles leder Kit Kjærbye er meget begejstret for udviklingen og er ikke mindst overbevist om, at billedskolerne er nødt til at komme mere ud på skolerne både ift. samarbejdsprojekter, men også ift. at udvikle fritidsundervisning. Som hun siger: Projektet Matematik og Perspektiv er et godt eksempel på, at der med målsætningen om åben skole åbnes op for nye samarbejdsmuligheder, som med tiden kan udvikle og gavne både skolerne og kulturskolerne. Og Ebbe supplerer, Projektet her er et godt eksempel på nogle af de gode tanker, der er i skolereformen. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv, kunst og kulturskoler og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen kan fastsætte principper for samarbejdet. 1, stk. 4 i Lov om ændring af folkeskoleloven 4

5 Opmærksomhedspunkter Generelle forudsætninger Fleksibilitet ift. skemalægning Ledelsesopbakning Afklaring i forhold til ekstra økonomi Afklaring ift. juridiske spørgsmål tavshedspligt, børneattester m.v. Afklaring ift. overenskomstmæssige spørgsmål aflønning af kunstnere o.lign. Før Afsæt god tid til at definere formål og læringsmål samt tilrettelæggelse af projektforløb sammen med de involverede lærere, kunstnere m.v., så alle får ejerskab til projektet og samtidig er klar over hvilket udbytte, der tilstræbes. Overvej hvordan læringsmålene nås. Skal effekterne kunne mærkes eller måles? Skal der opstilles øvrige succeskriterier, og hvilke metoder skal anvendes? Overvej hvilke perspektiver der er efter projektets afslutning eventuel forankring Afklar ved tværfaglige projekter fagenes snitflader og vægt i forløbet Afklar rollerne hvordan skal undervisningen forløbe? Hvilken rolle skal hhv. kunstneren, læreren have? Skal både gæstelærer og lærer være til stede under hele forløbet? Afklar hvordan forløbet integreres løbende i den daglige undervisning eventuel forberedende undervisning forud for forløbet samt opfølgende undervisning efter forløbet m.v. Tal sammen om klassen og eleverne. Hvordan er klassens sociale strukturer? Har nogle af børnene særlige behov - socialt eller fagligt? I hvilket omfang kan/skal projektet bidrage til at løse disse udfordringer? Under Skab gode relationer mellem gæstelærer og eleverne lær navne (navneskilte), del forventninger med hinanden forud for forløbet Gør løbende status med eleverne. Efterlad huller i planen, så elevernes kan være med til at skabe forløbet Løbende opsamling af dokumentation i forhold til eventuelt opstillede effektmål/succeskriterier Efter Følg op sammen med eleverne. Hvad har fungeret godt? Hvad har fungeret mindre godt? Opfølgning på kvalitative eller kvantitative effektmål eller succeskriterier Perspektiver med projektet eventuel forankring 5