Undersøgelse af det tværsektorielle samarbejde mellem Slagelse Kommune og Psykiatrien Vest Job og inklusion for mennesker med psykiske vanskeligheder

Transkript

1 Undersøgelse af det tværsektorielle samarbejde mellem Slagelse Kommune og Psykiatrien Vest Job og inklusion for mennesker med psykiske vanskeligheder Formålet med undersøgelsen er at forbedre det tværsektorielle samarbejde omkring job, uddannelse og inklusion af mennesker med psykiske vanskeligheder. Formålet realiseres af Udviklingsenheden SPIR via en tværfaglig og tværsektoriel udrednings- og udviklingsproces, som undersøger, analyserer og fremlægger forslag til beslutning. Udviklingsenheden SPIR ved Kasia Vad

2 Indholdsfortegnelse 0. Resumé Introduktion Undersøgelsens metode Tematisering af de centrale barrierer for helhedsorienteret opgaveløsning Strukturelle barrierer: Lovgivning, økonomi og organisering Strukturelle barrierer i et ressourceperspektiv Organiseringen er en barriere for helhedsorienteringen Organisatoriske, faglige, værdimæssige, kulturelle og vidensmæssige barrierer i en ond cirkel Parallelle systemer parallelle paradigmer Jobfokus ikke et problem sig selv, men sanktioner, manglende overlap og hurtige, kvantitative succeskriterier er! Lyt til den enkelte borgers egen vurdering af behov og muligheder Faglige og kompetencemæssige barrierer hvem er eksperten, har medarbejderne de rette kompetencer, er der tillid mellem systemer og borger - og tillid systemerne imellem? Viden, kendskab, aftaler og brobyggere: En forudsætning for koordinering og sammenhæng Hvad kan udgøre en positiv forskel i hverdagen? Forslag til konkrete løsninger på den korte bane: Forslag til fælles udviklingsarbejde på den lidt længere bane: Bud på de rigtige tværsektorielle løsninger Interviewgruppens bud på de rigtige tværsektorielle løsninger i et teoretisk perspektiv Aktuelle rapporter vedr. udfordringer og muligheder omkring det tværsektorielle samarbejde på psykiatriområdet Afsluttende kommentarer fra SPIR Bilag

3 0. Resumé Interviewgruppen anerkender samlet set at det tværsektorielle samarbejde i forhold til mennesker med psykiske vanskeligheder er præget af barrierer, både konkrete, strukturelle barrierer, som lovgivning, økonomi og siloorganisering, men også faglige, videns, kompetencemæssige, kulturelle og værdimæssige barrierer. De strukturelle barrierer nævnes blandt andet i et ressourceperspektiv i forhold til kapacitetsproblemer i psykiatrien med mangel på speciallæger samt lange ventetider til behandling ligesom lovgivning, økonomi og siloorganisering gør det svært at arbejde efter fælles mål, fordi der er tale om parallelle systemer, med deres egne mål, succeskriterier og budgetter. Barriererne har også konsekvenser i forhold til tilbud, som borgerne efterspørger, men som ikke benyttes på grund af sektororganisering og økonomi, ligesom sektororganisering, faglige og værdimæssige forståelser, betyder at der er borgere, der havner i gråzoner uden tilbud, som for eksempel manglen på integrerede tilbud til borgere med psykiske lidelser og et samtidigt misbrug. Flere interviewpersoner mener dog ikke, at barriererne i sig selv behøver at begrænse samarbejdet. Jura, økonomi og organisering kan altid udgøre barrierer, hvis vi vælger at se snævert på vores egne områder. Men uanset hvordan vi organiserer os, vil der opstå nye snitflader. Barriererne kan overvindes, hvis man vil og hvis man ændrer sin tilgang/tankesæt, lyder en af meldingerne, som støttes op af en anden melding om, at: Økonomien udgør ikke nødvendigvis barrierer. Der er altid muligheder, og begrænsninger kan være befordrende for, at nye ideer finder plads Vi har ikke nok viden og indsigt i hinandens muligheder og vilkår, hvilket også kan skabe fordomme om hinandens måder at arbejde på og hinandens kompetencer. Et godt netværk og kendskab til hinanden vurderes således som meget betydningsfuldt for et godt helhedsorienteret samarbejde, herunder understreges det at det personlige kendskab uomtvisteligt er en fordel for den direkte opgaveløsning. En kommunal repræsentant vurderer at kontakten på det kommunale lederplan er præget af en respekt og gensidighed, netværk og kendskab til hinandens områder, som opretholdes af den energi de forskellige ledere ligger i dette og i at lederne mødes løbende. Denne positive kontakt bør udvikles på medarbejderniveau også, ligesom det samme skal gøre sig gældende i konktakten mellem psykiatrien og kommunen. Viden og indsigt i hinandens områder kan dog ikke stå alene. Der er brug for et kompetenceløft og en organisering, hvor de relevante aktører samles i fagligt kompetente fællesskaber, og hvor tilgængeligheden det tidlige og direkte samarbejde omkring konkrete sager, skal opprioriteres. Endelig skal der være de nødvendige personaleressourcer til stede for at løfte opgaverne opgaven kan ikke tages ind, hvis der ikke er personaler til at løse den. De faglige fællesskaber/teams skal samtidig begrænse antallet af medarbejdere omkring den enkelte borger, både sagsbehandlingsmæssigt og støttemæssigt og det skal sikres, at den enkelte borger har en gennemgående kontaktperson især i komplekse forløb. 3

4 Gode samarbejdsrelationer, viden og indsigt i hinandens områder skal understøttes af tydelige og formaliserede samarbejdsaftaler, som holdes ajour og formidles ud til medarbejderne i de pågældende områder. Samarbejdsaftalen fra 2009 mellem Psykiatrien Vest og Slagelse Kommune fremhæves som betydningsfuld på daværende tidspunkt, og det foreslås at den opdateres og bringes i anvendelse igen. Udover de lovgivningsmæssige, økonomiske og organiseringsmæssige barrierer har flere repræsentanter fremhævet det forhold, at det er en barriere at der i disse år ses to parallelle paradigmer; et kompensationsparadigme og et udviklings/rehabiliteringsparadigme, hvor især en dominerende arbejdsmarkedsdiskurs opleves at have fået en status som en faglig sandhed. Succeskriterierne for opgaveløsningen defineres kvantitativt efter målet om at få så mange som muligt i gang med uddannelse og job, men der er ikke nogen kvalitative succeskriterier i forhold til, om det bliver en succes for det pågældende menneske og om den pågældende opnår en blivende tilknytning til uddannelse/job Interviewgruppen er samlet set enige omkring, at job og uddannelse er vigtige elementer i alle menneskers liv, men metoderne (f.eks. sanktionering og trusler i forhold til forsørgelsesgrundlag) samt standardiserede og kortsigtede forløb uden koordination og overlap, er problematiske og kan virke kontraproduktivt i forhold til de borgere, det handler om. Der er også enighed omkring, at der skal et langt større fokus på at se på den enkelte borgers behov og muligheder og at lytte til den enkelte borgers egen vurdering for at kunne skabe den optimale integrerede behandlings- og arbejdsmarkedsindsats. Interviewgruppen har samlet set udtalt en lang række konkrete ønsker og forslag til at forbedre samarbejdet, både på kort sigt, og forslag som kræver en mere langsigtet fælles planlæg og proces. Disse forslag findes i afsnit 4, mens afsnit 5 opsummerer Interviewgruppens bud på de rigtige tværsektorielle løsninger. 4

5 1. Introduktion Formålet med opgaven er at forbedre det tværsektorielle samarbejde omkring job, uddannelse og inklusion af mennesker med psykiske vanskeligheder. Formålet realiseres af SPIR via en tværfaglig og tværsektoriel udrednings- og udviklingsproces, som undersøger, analyserer og fremlægger forslag til beslutning. Formålet er opnået når lederne (af deltagerorganisationerne) har forholdt sig til de producerede forslag og truffet beslutninger og indgået aftaler og når der har været afholdt et fælles medarbejderseminar, som tydeliggør parternes nye roller og ansvar i henhold til disse aftaler. Baggrund Udgangspunktet og målet for opgaveløsningen er i store træk meget enslydende hos de forskellige aktører i kommunens og regionens afdelinger og centre, nemlig at: Det enkelte menneske med psykiske vanskeligheder skal modtage den behandling og støtte, der kan genskabe det bedst mulige funktionsniveau hos den enkelte borger. Indsatsen skal være af høj faglig kvalitet og med udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang med det enkelte menneske i centrum. Trods de ofte enslydende mål på tværs af afdelinger, centre og sektorer, er det alligevel en stor udfordring at leve op til den helhedsorienterede opgaveløsning i praksis. Der findes en række barrierer, der på forskellig vis spænder ben for de gode intentioner hos de aktører, der skal- og gerne vil samarbejde på tværs. Typisk er der tale om juridiske, faglige, organisatoriske, vidensmæssige og tidsmæssige barrierer, som kan hæmme og modvirke en helhedsorienteret opgaveløsning og forstærke silo-orienteringen hos de ellers samarbejdsvillige aktører. Udviklingsenheden SPIR har som hovedformål at understøtte sammenhængende indsatser for psykosocial rehabilitering på tværs af kommunens og regionens afdelinger og centre, og har ressourcer til at udrede og analysere de konkrete barrierer i det daglige samarbejde og analysere mulighederne for at overvinde disse barrierer. Rammer for undersøgelsen - Styregruppen for SPIR har godkendt opgaven på et ordinært styregruppemøde den 16/ Udviklingsenheden SPIR er ansvarlig for den udredende og analyserende del af processen. SPIR er også ansvarlig for at der produceres forslag til beslutning, herunder ansvarlig for dialog og inddragelse af alle parter i processen. - Beslutningstagerne er ansvarlige for at medvirke til drøftelse af forslagene som produceres som resultater af udredningsprocessen. - Kontaktpersonerne medvirker til udredningsprocessen og til analysearbejdet med input og forslag til emner. SPIR vil i første omgang invitere til dialog med hver enkelt kontaktperson om hvad det er de ser som de centrale udfordringer i forhold til det tværsektorielle samarbejde. Herefter vil kontaktpersonerne medvirke til at kvalificere og afstemme de forskellige forslag som produceres. 5

6 2. Undersøgelsens metode Der er tale om en kvalitativ undersøgelse af de lokale samarbejdsforhold i en afgrænset tidsperiode imellem Slagelse Kommune, Socialpsykiatrisk Center Slagelse, Misbrugscentret Slagelse og Psykiatrien Vest i Region Sjælland. Undersøgelsen består af en interviewrunde blandt nøglepersoner i de deltagende enheder, interview med en repræsentant fra Bedre Psykiatri samt interview med en ekstern vidensaktør på området, Psykiatrifondens Erhvervspsykiatriske Center. 1 Resultatet af interviewrunden er efterfølgende bearbejdet og analyseret i forhold til nogle gennemgående temaer omkring de udfordringer aktørerne oplever i deres hverdag i forhold til at kunne arbejde helhedsorienteret. Interviewpersonerne har herudover bidraget med forslag til hvad der kunne forbedre samarbejdet. Dels hvad de selv kunne gøre anderledes, og dels hvad de kunne ønske sig fra deres samarbejdspartnere. Disse forslag er sat op i to oversigter: - En oversigt over forslag/ønsker til konkrete forbedringsmuligheder på den korte bane - En oversigt over forslag til fælles udviklingsarbejde, der kræver fælles planlægning og proces. Interviewgruppen har også givet deres bud på de rigtige tværsektorielle løsninger. Disse bud er sammenfattet i nogle overordnede principper, som sammenlignes med hovedbudskaberne i publikationen Tværsektorielle overgange i psykiatrien og teoriretningen Relationel Koordinering 3, som netop nu indtager en topplacering i den aktuelle velfærdsdiskurs. Undervejs i undersøgelsen har SPIR indsat udpluk af forslag til en styrket sammenhæng, fra Regeringens Psykiatriudvalg, oktober , som matcher nogle af de forslag som interviewgruppens repræsentanter er fremkommet med. Disse er markeret ved en orange boks, og afslutningsvis har SPIR nogle kommentarer til Psykiatriudvalgets rapport. Undersøgelses- og analyseprocessen er forløbet over en periode på ca. 5 måneder, fra juni 2013 til oktober Forundersøgelse/forventningsafstemning Undersøgelsen er startet med en forventningsafstemning omkring relevante emner, dels via møder i kommunen og via møder i psykiatrien Vest. Udviklingsenheden SPIR har herefter 1 Metode: Rundspørge Udpegning. Der er ikke tale om en repræsentativ undersøgelse. Målet har i stedet været at skaffe et udvalg af nøglepersoner, ud fra en formodning om, at disse nøglepersoner har relevant viden og erfaring i forhold til emnet, som kan bruges til en uddybning og kvalificering af de aktuelle vilkår for samarbejdet. 2 Rapport: Tværsektorielle overgange i psykiatrien. Afrapportering af kvantitativ og kvalitativ undersøgelse, Rapporten er udarbejdet af Rådgivende Sociologer ApS i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri. Denne rapport, har i større omfang end nærværende analyse, gennemført en undersøgelse i forhold til det tværsektorielle samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Frederiksberg og Frederiksberg Kommune. 3 Jody H.Gittell: New Directions for Relational Coordination Theoy, OUP UNCORRECTED PROOF, 18/04/2011, GLYPH. 4 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser, Rapport fra Regeringens Psykiatriudvalg. 6

7 iscenesat bilaterale interviews med udvalgte repræsentanter fra deltagerorganisationerne, se interviewplanen bilag 1. Bearbejdning af interviews og analyse Datamaterialet fra interviewrunden er blevet bearbejdet af SPIR med henblik på at tematisere de centrale barrierer for samarbejdet, samt de muligheder der er for at overkomme disse barrierer og ikke mindst, interviewpersonernes forslag til løsninger. SPIR har på den baggrund udarbejdet et samlet oplæg, som består af tematisering, analyse og udkast til konkrete her og nu forslag til mulige løsninger, samt forslag til fælles udviklingsarbejde. Kvalificering af oplæg ved interviewgruppen og Psykiatriens Brugerpanel Oplægget - analysen og forslagene til samarbejdsløsninger - er blevet præsenteret for interviewgruppen for en yderligere kvalificering og er blevet forelagt til drøftelse og kommentering for Psykiatriens Brugerpanel. Indgåelse af aftaler SPIR vil efter kvalificeringen udarbejde et forslag til et fælles udviklingsarbejde med de forslag, som der kan skabes tilslutning omkring, til beslutningstagerne for de respektive områder i kommunen og Psykiatrien Vest. Udbredelse af viden om nye aftaler Beslutningerne formidles på et fælles medarbejderseminar. 7

8 Deltagere i undersøgelsen se detaljer i bilag 1. Slagelse Kommune - Forvaltningsniveau Center for handicap, socialpsykiatri og misbrug Jobcenter Slagelse afdelingen af arbejdsfastholdelse og Ungeafdelingen UTA Slagelse (Ungdomsuddannelse til alle) Center for Børn, Unge & Familier Center for skole og fritid Borgerservice Rådgivning og udbetaling Slagelse Kommune - Udførerniveau Socialpsykiatrisk Center Slagelse, LivsMestring Slagelse Misbrugscenter Psykiatrien Vest, Region Sjælland Distriktspsykiatrien, Slagelse Psykiatrisk Klinik, Slagelse Praksissektor i Region Sjælland Praksiskonsulent i Region Sjælland: Er kontaktet, men SPIR fik ikke lejlighed til at afholde et interview med en repræsentant herfra. Bruger- og pårørendeforeninger og brugerpanel Bedre Psykiatri, Slagelse afdeling. LAP (Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere): Er kontaktet, men SPIR fik ikke lejlighed til at afholde et interview med en repræsentant herfra. SIND: Er kontaktet, men SPIR fik ikke lejlighed til at afholde et interview med en repræsentant herfra. Psykiatriens Brugerpanel: Har fået undersøgelsen præsenteret efterfølgende. Ekstern vidensaktør Psykiatrifondens Erhvervspsykiatriske Center. 8

9 3. Tematisering af de centrale barrierer for helhedsorienteret opgaveløsning SPIR har gennemført i alt 12 interviews af ca. 1 times varighed med hver interviewperson I tre interviews var der tale om flere interview-personer i samme interview. Ved hvert interview er nedenstående hovedspørgsmål blevet stillet: 1. Set fra dit arbejdsmæssige perspektiv, hvilke barrierer forhindrer, at I på din arbejdsplads kan skabe den ønskede helhedsorienterede opgaveløsning i praksis? 2. Hvad vil efter din vurdering gøre den største forskel for at I på din arbejdsplads kan skabe den ønskede helhedsorienterede opgaveløsning i praksis? 3. Hvad vil efter din vurdering være de rigtige tværsektorielle løsninger? 4. Hvilke idéer skal afprøves (tænkt både på den korte og den lange bane) Tematiseringen af de centrale barrierer er så vidt muligt fremstillet via interviewpersonernes egne udsagn for at fastholde nærværet i de budskaber, der formidles Strukturelle barrierer: Lovgivning, økonomi og organisering De strukturelle parametre som lovgivning, økonomi og organisering opfattes i særdeleshed som udfordringer i forhold til at kunne arbejde helhedsorienteret omkring den enkelte borger. Jobcentret er for eksempel i høj grad underlagt regler, som i sig selv udgør barrierer for helhed i opgaveløsningen. Dels fordi den enkelte medarbejder oplever at skulle bruge ca. 75 % af sin arbejdstid på administration, kontrollere borgerne og sig selv og dels fordi nogle regler betyder, at man ikke kan imødekomme de individuelle behov den enkelte borger har Borgerens situation forværres naturligvis yderligere af, at få lukket muligheden for et forsørgelsesgrundlag selvom borgeren fortsat er i en uafklaret situation 5 (Jobcentret afdelingen for arbejdsfastholdelse). Fra psykiatriens side opleves forhold som økonomi, lovgivning og organisering også som barrierer for en helhedsorienteret opgaveløsning. Først og fremmest ud fra patienten/borgerens perspektiv, men også ud fra et overordnet perspektiv om de forudsætninger, der skal være til stede for at kunne prioritere det tværsektorielle samarbejde og yde den behandling, den enkelte patient har brug for, på det rigtige tidspunkt. I forhold til den enkelte borger/patient: I stedet for at patienten og klinikken kan koncentrere sig om behandlingsforløbet, bruges der tid på brandslukning. Trusler i forhold til den enkelte patients forsørgelsesgrundlag, samt øvrige sociale problemer, betyder at patientens behandling sættes i stå, da patienten ikke har ro til behandling når økonomi og sociale problemer fylder (Psykiatrisk Klinik Slagelse) På et overordnet niveau: DRG systemets incitamentsstruktur 6 understøtter ikke det tværsektorielle samarbejde. DRG systemet giver kredit for face to face behandling, så når 5 Jobcentret afventer med interesse sygedagpengereformen fra årsskiftet, som forhåbentligt giver muligheder for at træffe nogle individuelt afbalancerede afgørelser. 6 DRG-systemet anvendes ved udmøntning af den statslige aktivitetspulje, beregning af den kommunale medfinansiering, afregning af mellemregionale patienter på basisniveau, i forbindelse med takstfinansiering og som redskab til at analysere omkostninger og aktivitet på landets sygehuse. 9

10 lægen deltager i tværsektorielle møder vedr. patientens behandlingsforløb, får lægen ikke kredit for dette 7. (Distriktspsykiatrien, Slagelse) Psykiatrifondens Erhvervspsykiatriske Center 8 oplever generelt projektfinansieringen på psykiatri/socialpsykiatriområdet, som en udfordring. Gode tiltag lever kun så længe de puljefinansieres, herefter dør de gode erfaringer, fordi de ikke overgår til drift. Centret opfordrer til, at man ikke starter nye tiltag og projekter op. Kig på de mange gode projekter, der bare ligger og aldrig blev implementeret, eller gik i sig selv fordi ingen ønskede at finansiere dem udover projektperioden. (Psykiatrifondens Erhvervspsykiatriske Center) 3.2. Strukturelle barrierer i et ressourceperspektiv Ved siden af den økonomiske incitamentsstruktur, sættes det tværgående samarbejde yderligere under pres, på grund af den geografiske udfordring Region Sjælland har i forhold til at tiltrække læger til dele af regionen. I Psykiatrien Vest er der således tale om flere ubesatte lægestillinger. Lægemanglen påvirker mange aspekter af mulighederne for et velfungerende tværsektorielt samarbejde, men kan også udgøre en risiko for kvaliteten af arbejdet, da det kan være svært at nå andre aspekter af den psykiatriske indsats, ud over den rent medicinske (Distriktspsykiatrien, Slagelse) Hertil kommer, at Jobcentret er underlagt nogle tidsmæssige betingelser, som kolliderer med de arbejdsbetingelser som Psykiatrien Vest er underlagt: Når sagsbehandlerne i Jobcentret bliver opmærksomme på, at en ledig borger samtidig er patient, beder Jobcentret om at psykiatrien udarbejder en statusvurdering. Denne statuserklæring skal afgives indenfor 14 dage. Distriktspsykiatrien, Slagelse oplever i nogle tilfælde, at der ikke har været tale om en tilstrækkelig udredning inden kravet om statuserklæring kommer, og nogle gange har psykiateren end ikke nået at møde patienten endnu.. Dette skyldes dels, at Psykiatrien Vest er uddannelsessted for yngre læger. Det er således de yngre læger, der tager de indledende samtaler med patienten og der kan gå et stykke tid inden der kan findes tid til en egentlig udredning ved overlægen. Tidsforskydningen skyldes også den ovenfor omtalte lægemangel. I Distriktspsykiatrien, Slagelse er der til eksempel ca. 2 speciallæger til ca. 700 ambulante patienter 9. (Distriktspsykiatrien, Slagelse) Ressourceperspektivet er også tydeligt i forhold til venteliste- og fremmødeproblematikker: Der er typisk lange ventetider til det konkrete behandlingstilbud sættes i gang. Regionen har vedtaget at der kun skal være 1 måneds ventetid, men det er kun en reel kvalitetsforbedring, hvis der ansættes flere personaler til at gennemføre behandlingsforløbene. Ellers vil 1 måneds ventetid blot betyde, at patienten kaldes ind til en første samtale inden 1 måned, hvorefter patienten venter længe på at selve behandlingsforløbet sættes i gang. Der opstår herved en usynlig pukkel, idet patienterne bare venter et nyt sted, før den reelle behandling sættes i gang. (Psykiatrisk Klinik, Slagelse) 7 Dette spørgsmål er også behandlet i Sammenfatning af afrapportering fra Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet. Regeringen nedsatte i april 2012 Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet med deltagelse af Danske Regioner, KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. 8 Centret er både et videnscenter, og arbejder også konkret i feltet med afklaringsforløb for mennesker med stress og depression, opkvalificering af rådgivere samt undervisning 9 De 2 speciallæger til ca. 700 ambulante patienter" udgøres af 3 speciallæger med delt funktion, 1 deltidsansat almenmediciner ansat på konsulentbasis og så et par yngre læger under uddannelse i nogle måneder af gangen. 10

11 En anden side af ventelisteproblematikken er, når patienter ikke møder frem til den aftalte tid: Der sættes 2 timer af til førstegangssamtaler, så når patienten udebliver er der tale om et væsentligt ressourcespild. Set i sammenhæng med manglen på læger, bliver det yderligere ærgerligt, da en anden borger kunne have fået den afsatte tid i stedet for. Samtidig er der jo en grund til at borgeren har fået afsat en tid med psykiateren, så når borgeren ikke møder op, går såvel behandlingsforløb som de andre mulige indsatser i stå. Problemet er at mange borgere med psykiske lidelser end ikke får åbnet deres post, og andre gange ikke magter at komme af sted til behandlingen. (Distriktspsykiatrien, Slagelse) Tidsspørgsmålet omtales også i kommunen: På udførerniveau: Udslusning fra behandling er problematisk (ressourcespørgsmål). Der er kendskab til uddannelsestilbud fra Misbrugscentrets side, men der mangler nogen, der kan stå for den koordinerende indsats. Der er hul i forhold til at sluse de unge tilbage til uddannelsessystemet. De har stadig sociale problemer, når de er færdige med misbrugsbehandlingen. Der skal være støtte/opdækning, når de er startet på en uddannelse Der burde være mere samarbejde mellem Børn og Unge, psykiatri, socialpsykiatri og Jobcenter. Det bunder i høj grad i manglende ressourcer/tid. For fokus er der. (Misbrugscentret Slagelse) På forvaltningsniveau: Manglende tid er en barriere for helhedsorienteret samarbejde. Børn og ungesagsbehandlere har f.eks. typisk en samlet sagsmængde på sager (inklusiv handicapsager). Det er klart at den enkelte sagsbehandler kunne lave et bedre stykke arbejde ved et lavere antal sager. Det bemærkes derfor også i interviewet at dette center er ved at ansætte flere sagsbehandlere. (Center for Børn, Unge & Familier) 10 En anden vinkel på tidsbarrieren: Tiden kan udgøre barrierer, hvis vi ikke har indsigt i og respekt for hinandens tid. Dermed menes, at der skal stor opmærksomhed på, at man kun afholder de møder, der er relevante, kun inviterer de personer, der er relevante for mødets afholdelse og at man kun mødes i den tid, der er brug for gerne kogt ned til 15 minutter. Møder uden indhold, f.eks. hvor man er med til et møde bare for at ens afdeling er repræsenteret er spild af tid, og tager tiden fra de møder, der reelt er nødvendige. Vi skal have respekt for at vi ikke ved alting hver især, og vi skal have respekt for hinandens faglighed, tid og hinandens vilkår. Når vi anerkender disse ting, så har vi tillid til hinanden og ved, at det ER nødvendigt og et gode for alle parter, at komme til møde samme dag i 15 minutter, hvis en samarbejdspartner beder om det. Så finder vi de 15 minutter. (Borgerservice Rådgivning og Udbetaling). Denne opfattelse bakkes op fra Jobcentret, som vurderer, at det ikke er tidsfaktoren i sig selv, der er problemet. Centrene skal beslutte sig for at ville det tværfaglige samarbejde. Som det er nu, bruges meget unødig tid på, at sagsbehandlerne fra forskellige områder IKKE får sat sig sammen tidligt i sagsforløbet. (Jobcentret afdelingen for arbejdsfastholdelse). 10 Sagsbehandlere i børne- og ungeafdelingen har nu et gennemsnit på 50 sager på sagsbehandler- SPIR

12 3.3. Organiseringen er en barriere for helhedsorienteringen Det fremhæves fra flere sider at silo-organisationsformen og sektoropdelingen på psykiatriområdet er en barriere for en helhedsorienteret opgaveløsning. Repræsentanten fra Bedre Psykiatri er ikke i tvivl: Opdelingen af indsatser i forskellige sektorer udgør en stor barriere for en helhedsorienteret opgaveløsning. Der er ikke kontakt mellem samarbejdspartnerne i dag Laplandsmodellen 11 eller Triestemodellen 12 foretrækkes. Bedre Psykiatri fremhæver også et ønske om, at de pårørende inddrages indenfor 24 timer, hvilket er et af de bærende principper i Laplandsmodellen/Åben dialog. (Bedre psykiatri, Slagelse afdeling) Den tværgående ungeindsats i Slagelse Kommune, UTA, mener ligeledes at organiseringen udgør en barriere Siloerne er en barriere: Der mangler ikke vilje, men lovgrundlag og finansieringsspørgsmål udgør barrierer der burde være mål på tværs og tilsvarende tværfaglige budgetter (UTA og Jobcenter Ungeafdelingen). 13 Dette synspunkt deles af psykiatrirådgiverne i Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug, som supplerer med, at siloorganiseringen også medfører et manglende overblik og indblik i hinandens områder: Hver afdeling / center har hver sin pose penge. Det betyder manglende overblik og mulighed for at løse de fælles opgaver, de komplekse og de mange gråzonesager. Det betyder også at det bliver uigennemskueligt hvad der danner grundlag for, at man bevilger tilbud det ene eller andet sted, og en væsentlig konsekvens af det manglende overblik og indsigt i hinandens områder er, at der ikke er opmærksomhed og hensyntagen i forhold til, hvad det betyder for andre afdelinger/områder når en afdeling lukker et tilbud. Hvis der f.eks. lukkes for aktivering i Jobcentret for et ADHD-projekt for match 3 borgere, så sker der en opgaveforskydning - borgerne findes fortsat, men tilbuddene forsvinder. (Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug) Denne mekanisme med at lukke tilbud kan også overføres til et overordnet plan i forhold til overgange fra børn og ungeområdet til voksenområdet: Lovgivningen betragter de unge som myndige når de fylder 18 år. Familieperspektivet forsvinder og støttefunktioner fra Børn og ungeområdet forsvinder. Men de unge er ikke voksne i almindelig forstand. Mange af dem er på grund af de særlige problemer/forudsætninger de har i livet, f.eks. kun 14 år modningsmæssigt 11 Laplandsmodellen også kaldet Åben dialog modellen. Det sociale netværksperspektiv er et hovedprincip i modellen, hvor indsatsen koncentrerer sig om patienten fremfor systemerne og patienterne, deres familie, og andre nøglepersoner i deres sociale netværk er altid inviteret til det første møde for at mobilisere støtte til patienten og familien. 12 Assertive Community Treatment (ACT) er en metode, hvor borgeren med sindslidelse indgår i en håndholdt helhedsorienteret indsats. Det særlige effektive ved ACT-tilgangen er jævnlige hjemmebesøg kombineret med, at både den sociale sektor og sundhedssektoren indgår i og samarbejder direkte i ACT-teamet. Metoden er effektiv i forhold til at motivere borgeren til at fastholde kontakt til støtte og behandling og metoden reducerer dermed behov for genindlæggelse. Holland, UK og Danmark har en national dækning med udgående team (assertive outreach) og i Italien har Triesteregionen en velintegreret udgave af ACT. 13 Den tværgående ungeindsats i Slagelse Kommune, Ungdomsuddannelse til alle (UTA) fungerer som stifinder for de unge, uddannelsesinstitutionerne og andre, der arbejder med unge, og hjælper med at skabe kontakt til de kommunale medarbejdere og afdelinger, der er ansvarlige for at bringe den unge videre i forhold til uddannelse. 12

13 Juridisk har vi heller ikke tilbud af psykiatrisk art, som er godkendt efter 76 Efterværn. Derfor er det svært at finde tilbud til unge med psykiske lidelser. De kører efter voksenområdets lovgivning. Det, Børn og Ungeområdet typisk kan byde ind med er støttekontaktpersoner efter 76 (Center for Børn, Unge & Familier) Misbrugscentret oplever også at der mangler socialpædagogiske/socialpsykiatriske tilbud til de unge.de har stadig sociale problemer, når de er færdige med misbrugsbehandlingen. Der skal være støtte/opdækning, når de er startet på en uddannelse der er store problemer i forhold til når de unge fylder 18 år. Selvom der er efterværn frem til 23 år, så mangler der ressourcer i forhold til at give dem nok opbakning og støtte (psykisk sårbarhed). (Misbrugscentret, Slagelse) Eksempel 1: Café R Eksempelvis har Socialpsykiatrisk Center (SCS) har et tilbud, Café R, som kunne være et godt overgangstilbud fra ungeområdet til voksenområdet. SCS vil gerne udvide tilbuddet så det også henvender sig til unge mellem 16 og 18 år, og har lavet et pakketilbud, hvor Børn og Ungeafdelingen for kr. pr. måned kan sikre den unge ret til at benytte Café R og samtidig få en støttekontaktperson. Det giver rigtig god mening, da de unge netop har brug for at kunne beholde den samme støttekontaktperson, når de bliver 18 år. Børn og Unge bruger dog ikke tilbuddet, da der ikke er juridisk grundlag for at bruge det til unge under 18 år. Café R har således et finansieringsproblem, da det er Jobcentret, der skal bevilge tilbuddet og Jobcentret bruger, så vidt vides, ikke tilbuddet. (Center for Børn, Unge & Familier) Forslag fra Regeringens Psykiatriudvalg, oktober 2013 i forhold til en styrket sammenhæng i indsatsen overfor Unge: Kommuner og regioner prioriterer samarbejdet om en fleksibel overgang fra børnetil voksenområdet for at understøtte, at sårbare unge i risiko for at falde ud af uddannelse eller arbejdsmarked fastholdes eller kommer i job eller uddannelse, f.eks. med inspiration fra erfaringerne fra efterværnsprojektet Bedre overgange for udsatte unge. (side 149 i rapporten) BUM-modellen har sine fordele, men måske flere ulemper. For når hvert område sidder med sit eget afgrænsede budget, betyder det, at budgetbalancen går forud for alt andet, også den fagfaglige tilgang til borgeren. ( LivsMestring, Socialpsykiatrisk Center/SCS) Eksempel 2: Tilbuddet LivsMestring LivsMestring nævnes som et eksempel på økonomiske barrierer for en helhedsorienteret opgaveløsning, både fra udfører - og myndighedsside og også som et eksempel på de faglige udfordringer, der kan opstå, når der etableres et tilbud som ikke passer ind i den bestående sektororganisering: LivsMestring har haft en god effekt i forhold til en gruppe af unge med diagnoser som for eksempel Borderline. Det har så at sige været en succeshistorie i den tid LivsMestring har været puljefinansieret ca. 50 % af de unge, der har været igennem et behandlingsforløb i projektperioden, har således opnået tilknytning til uddannelse eller job. Efter ophør af puljefinansieringen er tilbuddet overgået til drift, men har i den sammenhæng oplevet vigende efterspørgsel. Der kan være flere forklaringer på dette, jf. en tidligere kommentar om projektfinansiering som en udfordring i sig selv, men en gennemgående forklaring er, at tilbuddet er for dyrt. Jobcentret har kr. til al aktivitet pr. person til helårsindsats og det rækker ikke langt i et forløb, som inkluderer LivsMestring. Også psykiatrirådgiverne i Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug, 13

14 må ofte skuffe de unge, der har fået LivsMestring anbefalet af f.eks. deres læge, da afdelingens eget budget ikke rækker til et forløb i LivsMestring. I den sammenhæng er det væsentligt at understrege, at LivsMestring oprindeligt var tænkt som et supplement til psykiatriens tilbud når de unge var færdigbehandlere i psykiatrien, kunne kommunens livsmestringstilbud bringe dem videre. Dette ser anderledes ud nu, hvor LivsMestring foregår som et parallelt tilbud til psykiatriens tilbud. Årsagen til denne udvikling er, at nogle af de unge ikke har kunnet profitere af gruppeforløb i psykiatrien, men har formået at gennemføre et behandlingsforløb i LivsMestring. At tilbuddet nu foregår som et parallelt tilbud til psykiatrien kan ses som en faglig succes for tilbuddet, men finansieringsmæssigt er der tale om en forstærket usikkerhedsfaktor, idet psykiatriens tilbud allerede er finansieret via den kommunale medfinansiering. Det betyder, at det bliver ekstra svært for myndighedspersonerne at bevilge et LivsMestrings forløb til et ungt menneske, da psykiatrien har et gratis tilbud til samme målgruppe. Et forslag kunne være, at LivsMestring blev finansieret via en abonnementsordning, eller at kommunens centre bevilger indsatser til borgerne efter et princip om at overholde den fælles bundlinje i stedet for deres afgrænsede budgetter disse løsninger nævnes fra flere sider og også i forhold til andre former for indsatser. Udover at have en finansieringsudfordring, har LivsMestring også den udfordring, at det ikke er afklaret mellem kommune og region hvordan opgavefordelingen bør være mellem LivsMestring og psykiatriens tilbud. Det betyder at der aktuelt er tale om en uigennemsigtig opgavefordeling. Et forslag kunne være, at LivsMestring henvender sig til de borgere, der har behov for særlig støtte og som man ved, er i risiko for at falde fra Psykiatriens tilbud, f.eks. fordi de ikke ønsker at deltage i gruppeterapi. Det vil være fornuftigt, at man mødes ledelsesmæssigt med deltagelse af socialpsykiatrien og psykiatrien for at få større klarhed over denne opgavefordeling (Psykiatrisk Klinik Slagelse) 3.4. Organisatoriske, faglige, værdimæssige, kulturelle og vidensmæssige barrierer i en ond cirkel LivsMestring er et eksempel på et tilbud, som ikke passer ind i den eksisterende sektororganisering - både i forhold til økonomi og faglig forståelse. For i og med, at behandling organisatorisk varetages i regionspsykiatrien, kommer opbakningen herunder nok så vigtigt den økonomiske opbakning til tilbuddet til at mangle, uanset om der er målgrupper, som profiterer af dette tilbud og som tilsyneladende har manglet tilbuddet indtil nu. Et andet velkendt gråzone eksempel er dobbeltdiagnoseområdet. Eksempel 3: Dobbeltdiagnoseområdet Psykiatrien behandler psykiske sygdomme og kommunen har ansvaret for misbrugsbehandlingen. Denne opgavefordeling er klart formuleret i lovgivningen. Problemet opstår, når borgere med både psykiske lidelser og misbrug har brug for hjælp. Her opstår ofte nogle faglige barrierer, som af organisatoriske, kulturelle, værdimæssige og vidensmæssige årsager ikke har fundet nogen holdbare løsninger indtil videre. De faglige barrierer handler om, at psykiatrien vurderer, at der ikke kan foretages en egentlig udredning og iværksættes psykiatrisk behandling, inden den pågældende borger har været ædru eller stoffri i tre måneder. Dette krav er ofte ensbetydende med en reel afvisning. Det er velkendt, at selv borgere, som kun har et misbrug, har meget svært ved at stoppe dette misbrug. For borgere, som oveni misbruget har en psykisk lidelse, er det en endnu større udfordring, da misbruget ofte bruges som selvmedicinering. 14

15 Hvis folk drikker pga. angst kan det være problematisk at skulle skære helt ned på sit alkoholforbrug, hvis der ikke tilbydes noget andet til at dæmpe angsten (Misbrugscentret Slagelse) I forhold til psykisk syge med stofmisbrug er problemstillingen ofte den, at psykiatrien ønsker at iværksætte en nedtrapning af deres substitutionsbehandling, for at kunne tage stilling til det reelle psykiatriske sygdomsbillede. Dette er forståeligt, rent medicinsk, men konsekvensen er, at borgerne ofte ikke magter at gennemføre en for hurtig nedtrapning. Når borgeren så forlader behandlingen, lyder den faglige forklaring ofte, at borgeren ikke kunne magte behandlingen. Det vil sige, at hvis borgeren ikke kan overskue nedtrapning, bliver det italesat som manglende motivation (Misbrugscentret Slagelse) Den manglende forståelse af misbrugsproblematikker, hvad de kommer af og en anerkendelse af, at misbrug er en slags sygdom, betyder også at flere selvmordstruede borgere bliver afvist af Psykiatrisk Akut Modtagelse i den akutte fase, fordi de har et misbrug og at man ikke bliver taget seriøst, hvis den psykose man har, er stofudløst (Misbrugscentret Slagelse) Der er behov for en holdningsændring inden for psykiatrien mhp. at borgere med dobbeltdiagnoser kan opleve en ligeværdig henvendelse til begge sektorer.(bedre Psykiatri, Slagelse afdeling) De faglige, organisatoriske, vidensmæssige og kulturelle forståelser kommer også i spil i forhold til spørgsmålet om selve koordinationsarbejdet: Barriererne omfatter f.eks.: Faglighed/jura: at man kun lægefagligt kan give oplysninger til andre lægefaglige, Sprog: at det for mange socialfaglige medarbejdere kan være svært at forstå sproget, der tales i psykiatrien. Holdninger/fordomme: Misbrugere udebliver også fra behandling (lige som mange andre patienter) og det kan hurtigt blive en irritation og forklaring om, at det er fordi de er misbrugere Det er vigtigt at vi tænker hinanden ind og bygger bro i forhold til vores tilbud via SKP er eller en socialsygeplejerske. Organisatoriske: Det giver ikke altid mening, at det er egen læge, der er tovholder. Enten fordi det er en borgergruppe, der ikke har kontakt til egen læge, fordi lægen ikke har viden om misbrugsproblematikker/psykiatri eller fordi lægen ikke har interesse i at være tovholder. Vidensmæssige: På Jobcentret er der ofte en barriere i forhold til, at sagsbehandlerne ikke har nok viden om målgruppen. De er slet ikke opmærksomme på, hvor mange af de ting, de selv tager for givet, som vores målgruppe ikke er opvokset med en viden om: hvad snakker men med kollegaerne om på en arbejdsplads, hvornår/hvordan holder man pauser, hvorfor er det vigtigt at møde til tiden og så videre. (Misbrugscentret Slagelse) Refleksioner fra SPIR: En åbenlys udfordring med store konsekvenser for de berørte mennesker Der er fokus på, at borgere med dobbeltdiagnoser falder mellem stolene både i kommunerne, i regionerne og på centralt niveau, men nationalt set, insisteres der på en fortsat opgavefordeling mellem region (psykiatrisk behandling) og kommune (misbrugsbehandling) også i forhold til denne særligt udsatte gruppe. Udfordringen handler ikke så meget om hvilken sektor behandlingstilbuddet er placeret i, men det forhold, at der er tale om en opsplitning mellem behandlingen af den psykiske lidelse og behandlingen af borgerens misbrug i stedet for et integreret tilbud. Uanset om det psykiatriske/psykologiske behandlingstilbud er forankret i den regionale psykiatri eller kommunalt, afvises borgere, der er i aktivt misbrug. Det socialpsykiatriske behandlingstilbud LivsMestring, der yder psykologbehandling, tager således heller ikke imod borgere med samtidigt misbrug. Misbrugscentrene har psykiatere og psykologer tilknyttet, og kan dermed yde en integreret indsats, men behandlingen er ofte begrænset af, at der er tale om ambulante tilbud. 15

16 Denne opgaveopsplitning er en dobbeltudfordring for de borgere, der er dobbelt ramt og deres pårørende. Når organiseringen samtidig bygger på et paradigme (baseret på økonomi, faglighed og nærhedsværdier) om, at behandlingsindsatsen så vidt muligt skal foregå lokalt og ambulant, er det ekstra svært for disse borgere at profitere af de indsatser, der iværksættes da ambulante tilbud ofte ikke er tilstrækkelige. Kommunerne kan visitere borgere til døgnbehandling, og der findes nogle få tilbud, der har god erfaring med dobbeltfokuseret behandling, men nærhedsprincippet og økonomiske begrænsninger, har medført en vigende efterspørgsel efter døgnbehandlingstilbud til målgruppen. Konsekvensen af den samlede mængde af barrierer (faglighed, kultur, viden, økonomi og værdier) sammenholdt med en mere eller mindre fastlåst organisatorisk opsplitning af psykiatrisk / psykologisk behandling og misbrugsbehandling, betyder at borgere med så alvorlige udfordringer som en samtidig psykisk lidelse og misbrug, lades i stikken og ofte med den forklaring, at det var borgeren selv, der ikke var tilstrækkelig motiveret. Tilbuddene stod klar, men borgeren magtede ikke/ville ikke tilpasse sig systemet 14. Forslag i forhold til borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug fra Regeringens Psykiatriudvalg, oktober 2013: Region og kommune udarbejder en koordineret indsatsplan for borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug. Ved komplicerede forløb udpeges en tværgående koordinerende kontaktperson blandt de aktører, som indgår i forløbet. Det aftales i de konkrete forløb, hvem der har det overordnede koordinerende ansvar. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen udarbejder i fællesskab en vejledning om indholdet i den koordinerede indsatsplan, herunder i forhold til almen praksis rolle. Planen skal indeholde en klar arbejdsdeling og ansvarsfordeling mellem aktørerne fra region og kommune. Der udarbejdes faglige anbefalinger på det sociale område for behandling og rehabilitering af personer med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Der gennemføres en planlægning af den specialiserede indsats for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug i regi af den nye nationale koordinationsstruktur på socialområdet. Er Psykiatriudvalgets forslag tilstrækkelige? Alle erfaringer tyder på, at denne gruppe ikke får håndteret deres dobbeltproblematikker i den aktuelle organisering, hvor den psykiatriske/psykologiske behandling er skilt fra misbrugsbehandlingen 15. Interviewpersonerne fra SPIR s undersøgelse deler generelt denne oplevelse. Udvalgets forslag til en styrket planlægning og koordinering, inklusiv en koordinerende kontaktperson vil styrke samarbejdet, og for en del af gruppen vil dette indebære en forbedret indsats. For andre vil et styrket samarbejde dog ikke i sig selv, kunne løse det forhold at der mangler integrerede kliniske tilbud, en særlig misbrugspsykiatri, der dels kan sikre en kvalificeret integreret behandling til de borgere, der har behov for dette, og dels kan udgøre et fundament for en langt højere prioritering af den faglige og forskningsmæssige udvikling af dette specifikke område. (SPIR) Strukturelle forhold kan udgøre barrierer for en helhedsorienteret indsats, men det kan gode værdier som inklusion, nærhedsprincippet og princippet om mindst indgribende indsatser altså også, jf. ovenstående. Bedre Psykiatri peger på to andre eksempler nedenfor i eksempel 4: 14 En undersøgelse udarbejdet af Social Udviklingscenter SUS En tværfaglig udfordring. Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug om kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug fra 2011, estimerer på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne, at 28 pct. af borgere med sindslidelse og misbrug ikke modtager behandling for den psykiatriske lidelse og 33 pct. ikke modtager misbrugsbehandling. Størstedelen af disse er borgere med sværere psykiske lidelser. 15 Psykiatriudvalget henviser selv til SUS, der peger på at litteraturen relativt entydigt peger på, at denne målgruppe har brug for et integreret tilbud Vidensbase, Indsatsen for mennesker med sindslidelse og misbrug Socialt Udviklingscenter, 2011 Indsatsen for mennesker med sindslidelse og misbrug. 16

17 Eksempel 4: Når gode værdier ikke holder i praksis og når god etik kan modvirke netværkets muligheder for at støtte op om indsatsen Misbrugscentret problematiserede spørgsmålet om den praktiserende læges centrale rolle i forhold til dobbeltdiagnosticerede borgere. Dette spørgsmål tages også op at repræsentanten for Bedre Psykiatri i forhold til borgere på socialpsykiatriske bosteder. Det er forkert, at man har aftaler om at beboerne skal have hjælp fra egen læge. Borgerne skal i princippet gå til egen læge og bruge sundhedsvæsenet som andre borgere. Men vores normer om inklusion fungerer ikke i praksis, og de praktiserende læger kommer ikke ud og tilser beboerne. I praksis ringer bostedets sygeplejerske blot og genbestiller medicinfornyelsen. En løsning ville være at få nogle læger, som interesserer sig for opgaven, tilknyttet bostederne. Bedre Psykiatri har forsøgt at invitere de praktiserende læger til tværfagligt dialogforum, men de kommer ikke. (Bedre psykiatri, Slagelse afdeling). Bedre Psykiatris pointe er her, at når de gode værdier ikke implementeres i praksis, indebærer inklusionstanken (at gå til egen læge), at de borgere med psykiske lidelser, der er for dårlige til at benytte tilbuddet om egen læge, i stedet får en ringere kvalitet i den lægelige behandling end andre borgere. Bedre Psykiatri nævner også etikspørgsmål om privatlivets fred og borgerens retssikkerhed som et tveægget sværd. Der er en udpræget berøringsangst og manglende viden på bostederne om, hvordan man agerer i forhold til mennesker, som er meget dårlige pga. deres psykiske lidelse. Personalet gemmer sig bag tavshedspligten og privatlivets fred, hvilket kan medføre en eskalering af borgerens dårlige tilstand. (Bedre psykiatri, Slagelse afdeling). Også i forhold til indlæggelse kan tavshedspligten opleves som en stor barriere af de pårørende. Bedre Psykiatri opfordrer til, at behandlere omkring den syge borger, arbejder med den syge ved at fortælle, at det er godt for de pårørende, at de ved at personen er indlagt Parallelle systemer parallelle paradigmer De rent strukturelle barrierer som organisering, lovgivning og økonomi, har som nævnt nogle afledte konsekvenser i form af manglende viden, overblik og indsigt i hinandens verdener. Psykiatrifondens Erhvervspsykiatriske Center oplever således, at der er tale om parallelle systemer med egne mål og succeskriterier. Selvom der overordnet set er enighed om at udgangspunktet er borgeren i centrum, har aktørerne i de forskellige afdelinger og sektorer mest blik for deres egne målsætninger og de succeskriterier de måles på og anerkendes på (såvel fagligt som økonomisk). (Psykiatrifondens Erhvervspsykiatriske Center) Den manglende indsigt i hinandens områder leder ofte til en ærgerlig positionering mellem en beskæftigelsesverden og en behandlerverden. Begge verdener er enige om præmissen om, at også psykisk syge/psykisk sårbare skal inkluderes i uddannelses- og arbejdslivet, men metoderne/tilgangen er man uenig omkring, og der opstår en form for fordom om hinandens verdener: Psykiatrien som beskytter og Jobcentret som en trussel.. Vi har brug for at lære om hinandens vilkår og vi har brug for, på den baggrund, at få en holdningsafstemning mellem systemerne! (Psykiatrifondens Erhvervspsykiatriske Center) Disse udsagn understøttes af udsagn fra Slagelse Kommune: 17

18 Kommunen og regionen arbejder i to forskellige paradigmer, og der er behov for at disse bringes i dialog. Vi skal blive nysgerrige på hinanden og undgå fordomme Psykiatrien bedømmes f.eks. som en diagnosefabrik der kommer aldrig et barn ud af psykiatrien uden en diagnose mens kommunerne arbejder konsultativt i forhold til det enkelte menneske. (Center for Skole og Fritid) Jobcentret er bureaukratiske og har fået rollen som bad guys (siger nej, tvinger borgeren til forløb og tager forsørgelsesgrundlag osv.), Jobcentret kan også meget andet og er selvfølgelig interesserede i at lave en god indsats at være samarbejdspart om Det gode forløb (Jobcentret afdelingen for arbejdsfastholdelse) Jobfokus ikke et problem sig selv, men sanktioner, manglende overlap og hurtige, kvantitative succeskriterier er! Lyt til den enkelte borgers egen vurdering af behov og muligheder Udover manglende viden og indsigt, har den aktuelle positionering også rod i det forhold, at vi i disse år oplever et paradigmeskift fra et kompensationsparadigme til et udviklingsparadigme på velfærdsområderne og at der ikke opleves at være ligevægt mellem disse paradigmer. Socialpsykiatrien: Den nuværende diskurs, hvor job og uddannelse har det absolutte fokus betyder at der på forhånd er et hierarki hvor Jobcentret har den største magt, når man mødes til et tværfagligt møde med borgeren Jobfokus og forventninger om hurtige resultater betyder at kun kortvarige forløb kan anvendes. Det er en stor udfordring, for ting tager tid. Vi må forstå at nogle borgere har brug for mere end tre måneders behandling. Der er ofte tale om personlige belastninger gennem hele opvæksten og det kræver at der skal investeres i den enkelte borger, og gives mulighed for længere forløb og overlap mellem tilbud - Jobfokus og uddannelsesfokus kan for nogle borgere opleves som blokeringer for deres konkrete helhedsorienterede rehabiliteringsproces ( LivsMestring, Socialpsykiatrisk Center/SCS) Denne observation støttes af Psykiatrifondens Erhvervspsykiatriske Center, som oplever at den aktuelle lovgivning bliver til en faglig sandhed og dette kombineret med at sagsbehandlerne ikke har nok viden i forhold til målgruppen, kommer til at virke kontraproduktiv, da der fra sagsbehandlerne presses for hårdt på. Succeskriterierne for opgaveløsningen defineres kvantitativt efter målet om at få så mange som muligt i gang med uddannelse og job, men der er ikke nogen kvalitative succeskriterier i forhold til, om det bliver en succes for det pågældende menneske og om den pågældende opnår en blivende tilknytning til uddannelse/job (Psykiatrifondens Erhvervspsykiatriske Center) Jobcentrets afdeling for arbejdsfastholdelse har også en vinkel på denne problemstilling: Problemet er ikke jobfokus, men sanktionsmulighederne og det forhold at ikke alle grupper kan holde til, at der anvendes sanktioner. Jobfokus og de sociale, sundhedsmæssige og psykiatriske perspektiver skal integreres Man skal passe på med at lade borgerne gennemgå alle mulige standardiserede aktivitetsforløb. Planer skal tage udgangspunkt i den enkelte person. Men der er vi ikke endnu.det kunne være interessant hvis vi kunne starte med slutmålet: Altså få borgeren ud på arbejdsmarkedet med det samme, og herudfra vurdere støttebehov mm., i stedet for at borgeren skal gennemgå diverse afklaringsforløb først (Jobcentret afdelingen for arbejdsfastholdelse). 18