Ældre, demens og selvmord. Demenskoordinatorernes årsmøde Silja E.K. Henderson, Demenskonsulent, psykolog, ph.d. Frederiksberg Kommune.

Transkript

1 Ældre, demens og selvmord Demenskoordinatorernes årsmøde 2015 Silja E.K. Henderson, Demenskonsulent, psykolog, ph.d. Frederiksberg Kommune Program Generel viden om demens, depression og selvmord Spørgeskemaet QoL-AD Konkrete erfaringer med at bruge skemaet Cases Opmærksomhed og handlemuligheder i fht. selvmord Spørgsmål 1

2 Demens og depression Ca personer med demens i Danmark Ca lever med demens i familien Forekomsten af demens i udviklede lande vurderes til at være mellem 1,3 og 1,9% i aldersgruppen år og mellem 22-33% blandt de ældste ældre fra fra 85% op opefter (Erlangsen, Suicidologi, 2011) Depression er et almindeligt symptom ved demens og pårørende til mennesker med demens rammes også hyppigere end normalbefolkningen af depression!!! Demens og pårørende-belastning Pårørende varetager i mange tilfælde hovedparten af omsorgen for hjemmeboende demente. Det er mere psykisk belastende at yde omsorg for en dement end for et menneske med udelukkende fysisk svækkelse. I takt med sygdommens udvikling udviser de pårørende i stigende grad tegn på bekymringer, tristhed, belastnings-reaktioner og stress. Egentlig depression forekommer 2-3 gange hyppigere end normalt. Pårørende til demente går ofte til lægen og tager mere receptpligtig medicin end normalt. Der er øget risiko for at udvikle alvorlig somatisk sygdom, eventuelt med døden til følge. 2

3 Depression Depression er et af den vestlige verdens allerstørste helbredsproblemer. WHO har forudsagt, at depression i 2020 vil være verdens næstmest belastende sygdom. Ældres depression er i denne forbindelse ikke anderledes end andres, også i denne aldersgruppe er en depression en stor belastning både for den enkelte og samfundet og er både lidelsesfuldt og socialt invaliderende. Depression hos ældre, der ikke er indlagt, og som bor i eget hjem forekommer hos ca. 13% (inklusive de lettere tilstande). Hos plejehjemsbeboere ser man typisk depression eller betydelige depressive symptomer hos 25-35%. Blandt ældre, indlagt på geriatriske afdelinger har op mod 40% depression, og i nogle undersøgelser finder man depression/depressive symptomer hos op til 85% af de demente. Almindeligvis kan man forvente at cirka 30% af demente på et eller andet tidspunkt udvikler depressionssymptomer. Demens og selvmord I en stor dansk registerundersøgelse fra 2008 (Erlangsen, Zarit & Cornwell, 2008) blev registerdata fra 11 år og ca 2.5 mio mennesker analyseret. 136 selvmord blandt demente i denne periode Studiet fandt forhøjet risiko for selvmord hos personer over 50 år, diagnosticeret med demens i hospitalssystemet Størst risiko for selvmord blandt yngre demente (under 70 år 3,4-4,7 x større risiko) og indenfor det første halve år efter diagnosen er stillet (13,5 x større risiko i fht sammenligningsgruppen uden demens) Dobbeltdiagnose med depression og demens var forbundet med en markant øget risiko for selvmord (11-12 x større risiko) 3

4 Klassiske tegn på depression Søvnforstyrrelser Manglende interesse Skyldfølelser Lavere energi-niveau Dårlig koncentrationsevne Fastlåste, negative tankemønstre om sig selv og andre Ringe appetit Psykomotoriske forstyrrelser Selmordstanker og et passivt ønske om at dø Irritabilitet og afvisende adfærd Vrede og paranoide tanker Atypiske depressionsformer Håbløshed, ringhed, hæmning Helbredsproblemer (smerteklager, svimmel, maveproblemer) Ængstelig eller neurotisk (angst, appellerende, hypokondrisk) Vredladen (irritabel, negativ, afvisende, anklagende) Demenslignende (mentale kapaciteter svækkes, opgivende, hjælpeløs) - Ældre MÆND udviser sjældent klassiske depressionssymptomer! Vær opmærksom! - Ældre mænd OG kvinder kan benytte alkohol som selvmedicinering 4

5 Risikofaktorer (for selvmord, generelt) Tab, sorg og krise (ved demens f.eks. tab af autonomi eller livsværdier, tab af selvværd) Ensomhed (grad, type og håndtering nogle pårørende oplever ensomhed idet de ikke kan dele deres frustration med deres samlever med demens, personer med demens kan også føle sig isolerede i deres sygdom) Psykiatriske lidelser (depression, psykose, alkohol- og medicin misbrug eller familiær disposition for psykiske lidelser) Stress (ydmygelse, skam, afmagt, relationsbrud, isolation mm. for de demente og pårørende stress ved ændret samliv/hverdag/omsorgsroller mm.) Kronisk tilbagevendende selvmordstanker eller adfærd Beskyttelsesfaktorer (generelle) Mestringsstrategier (tidligere og nuværende, stresshåndtering, frustrationstolerance, hjælpsøgende adfærd) Aktuelle relationer (ansvar for andre, kæledyr, gode forhold til familie, venner og social støtte) 5

6 Socialstyrelsens projekt 2-årig projektindsats til fremme af trivsel og fysisk aktivitet hos borgere der er 65 år og opefter Frederiksberg og Århus kommune er med Som en del af indsatsen skal demensnøglepersoner anvende et spørgeskema om livskvalitet som supplement til samtalen med den berørte borger/pårørende Quality of Life in Alzheimer s Disease Videnscenter for demens QoL-AD blev udviklet i slutningen af 1990 erne af en arbejdsgruppe fra University of Washington med input fra personer med demens, deres pårørende samt demenseksperter (3). Resultatet blev et 13-items spørgeskema beregnet på: at opnå en vurdering af den demente persons livskvalitet foretaget såvel af personen selv som af en omsorgsgiver. Domæner i QoL-AD 1) Fysisk helbred 2) Energi, 3) Humør, 4 Boligsituation, 5) Hukommelse, 6) Familie, 7) Ægteskab, 8) Venner, 9) Personen selv som helhed, 10) Evne til at udføre opgaver i hjemmet 11) Evne til at gøre noget for at have det rart, 12) Økonomi 13) Tilværelsen som helhed. Derudover to spørgsmål om selvmordstanker og adfærd. Original reference: Logsdon RG, Gibbons LE, McCurry SM, Teri L. Quality of life in Alzheimer's Disease: Patient and caregiver reports. Journal of Mental Health and Aging 1999;5(1):

7 QoL i praksis QoL-AD er let at anvende og forudsætter kun begrænset øvelse. Den demente persons besvarelse foregår som udgangspunkt i interviewform, mens omsorgsgiveren selv besvarer spørgeskemaet. Tidsforbruget er ca. 10 min. Spørgeskemaet fungerer bedst ved let til moderat demens. Hvert item rates på en fire-punkts skala: Dårligt (1 point); Nogenlunde (2 point); Godt (3 point); Udmærket (4 point). Herved dannes en skala, der går fra 13 (lav livskvalitet) til 52 (høj livskvalitet). Tidsrammen er den nuværende tilstand og situation. Dansk version: QoL-AD er bl.a. blevet anvendt i the Danish Alzheimer Intervention Study (DAISY) og i den forbindelse oversat til dansk (1;2). En dansk oversættelse af QoL-AD kan rekvireres fra the Mapi Research Trust Copyright: Rebecca Logsdon Forskning I Danmark har QoL-AD været anvendt i mindst to forskningsprojekter indenfor demensområdet. 1. I en undersøgelse af patienter i den tidlige fase af Alzheimers sygdom fra Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet, sås, at ratings foretaget af patienter (n = 48) for det meste lå højere end ratings foretaget af pårørende (4). Graden af uoverensstemmelse mellem ratings var associeret med tilstedeværelsen af svigtende sygdomsindsigt (anosognosi). 2. QoL-AD blev endvidere sammen med EuroQol-5 Domain (EQ-5D) (5) anvendt i the Danish Alzheimer Intervention Study (DAISY), der løb af stablen i årene I det treårige forløb sås et signifikant fald i QoL-AD-ratings, om end med høj individuel variation. Se hjemmeside; 7

8 Spørgsmål om selvmordstanker og selvmordsadfærd QoL indeholder to spørgsmål der relaterer direkte til dette: Har du indenfor de sidste 3 måneder haft svært ved at finde en mening med livet? Ja/Nej Har du indenfor de sidste 3 måneder haft selvmordstanker eller selvmordsadfærd? Ja/Nej Egne Erfaringer med at bruge QoL i praksis (hjemmebesøg) De ældre er generelt positive overfor redskabet og det fører ofte til yderligere informationer som kan bruges til at støtte og vejlede borgeren skemaet kan anvendes til at komme hele vejen rundt om borgerens trivsel og også være en åbning til at tale om det der er svært Jeg spørger som regel først længere henne i samtalen om de ønsker at deltage idet det er mit indtryk at det kræver en vis tryghed/fortrolighed at svare på spørgsmålene. Dem som er længere henne i deres demensforløb bliver hurtigere trætte og siger oftere nej til at deltage Genkender mønstret at de demente vurderer deres livskvalitet højere end de pårørende, men selvom der ofte er manglende sygdomserkendelse i den indledende samtale, så er det mit indtryk at flere vurderer deres hukommelsesvanskeligheder en anelse mere realistisk når de spørges i forbindelse med QoL. Endnu ingen oplevelser med selvmordstanker/adfærd hos mine borgere 8

9 Case 1 Pia (Forebyggende hjemmebesøg) besøger et ældre ægtepar i ældrebolig alder mellem 75 og 80. Pia screener med GDS-15. Den er ikke alarmerende. Efterfølgende stiller hun de to spørgsmål om selvmordstanker og selvmordsadfærd (fra QoL) kvinden siger tydeligt ja til selvmordstanker igennem flere år begrundet i betydelige kroniske smerter, lavt funktionsniveau og skyld over at være en byrde for sin ægtefælle/familie. Hun betegner sig selv som en sortseer og siger at hun har lavet en aftale med en veninde om at de skal hjælpe hinanden hvis de bliver syge og ikke synes det er værd at fortsætte. Pia spørger nærmere ind til tankerne - om hun har tænkt på hvordan, hvem der skal finde hende og hvordan hendes pårørende vil reagere osv. Ægtefællen er overrasket over at hans hustru går med disse tanker og det åbner op for en god snak imellem dem. Pia vurderer ikke at kvinden er i høj risiko for selvmord her og nu, men foreslår at hustruen går til lægen og taler nærmere om det, og det vil kvinden overveje. Pia oplever at borgeren er lettet over at have talt om det og tilbyder en opfølgende telefonsamtale Case 1 Pia (Forebyggende hjemmebesøg) besøger et ældre ægtepar i ældrebolig alder mellem 75 og 80. Pia screener med GDS-15. Den er ikke alarmerende. Efterfølgende stiller hun de to spørgsmål om selvmordstanker og selvmordsadfærd (fra QoL) kvinden siger tydeligt ja til selvmordstanker igennem flere år begrundet i betydelige kroniske smerter, Spørg lavt ind funktionsniveau til Belastning/ og skyld over at være en byrde for sin ægtefælle/familie. tanker/adfærd risikofaktorer Hun betegner sig selv som en sortseer og siger at hun har lavet en aftale med en veninde om at de skal hjælpe hinanden hvis de bliver syge og ikke synes det er værd at fortsætte. Pia spørger nærmere ind til tankerne - om hun har tænkt på hvordan, hvem der skal finde hende og hvordan hendes pårørende vil reagere osv. Ægtefællen er overrasket over at hans hustru går med disse tanker Vurder og det åbner op De for pårørende god snak ved imellem det ikke dem. selvmords Pia vurderer ikke at altid kvinden er i høj risiko for selvmord her og nu, risiko men foreslår at hustruen går til lægen og taler nærmere om det, og det vil kvinden overveje. Pia oplever at borgeren er lettet over at have talt om det og tilbyder en opfølgende telefonsamtale Følg op 9

10 Case 2 Mette fra forebyggende hjemmebesøg besøger en ældre herre på 77 år. Mandens kone er for nyligt fraflyttet boligen, hvilket han er meget ked af. Han er i øvrigt bekymret for hendes helbred og hjælper hende med mange praktiske ting. Han har desuden en dement bror som han også hyppigt besøger og hjælper. Han har tidligere opsøgt egen læge på opfordring fra hans datter, som mener at han er overbelastet, nedtrykt og ikke yder omsorg for sig selv, men egen læge har ikke villet udskrive antidepressiv medicin eller tilbyde anden hjælp. Han har en score over cut-off på GDS-en og adspurgt har han haft selvmordstanker, følelse af håbløshed og nedtrykthed, men ingen konkrete selvmordsplaner eller adfærd. De aftaler at han kan tage papirversionen af GDS-en med til egen læge og at Mette vil følge op telefonisk. Ved opfølgningen erfarer Mette at manden igen har opsøgt egen læge og er blevet tilbudt psykolog hjælp som han har taget imod. Case 2 Mette fra forebyggende hjemmebesøg besøger en ældre herre på 77 år. Mandens kone er for nyligt fraflyttet boligen, hvilket han er meget ked af. Han er i øvrigt bekymret for hendes helbred Belastning/ og risikofaktorer hjælper hende med mange praktiske ting. Han har desuden en dement bror som han også hyppigt besøger og hjælper. Han har tidligere opsøgt egen læge efter bekymring fra hans datter, som mener at han er overbelastet, nedtrykt og ikke yder omsorg for sig selv, men egen læge har ikke tilbudt antidepressiv medicin eller anden hjælp. Han har en score over cut-off på GDS-en og adspurgt har han haft Spørg ind til Opfordr til selvmordstanker, tanker/adfærd følelse af håbløshed og nedtrykthed, men kontakt ingen konkrete selvmordsplaner eller adfærd. De aftaler at han med kan egen tage papirversionen af GDS-en med til læge egen læge og at Mette vil følge op telefonisk. Ved opfølgningen erfarer Mette at manden igen har opsøgt Følg op egen læge og er blevet tilbudt psykologhjælp som han har taget imod. 10

11 Case 3 Forebyggende hjemmebesøg besøger ældre herre i egen bolig. Hustruen er flyttet på plejehjem. Manden er meget belastet af omsorgsfunktionen overfor sin kone og en lang række kampe han har haft omkring plejen af hende og det han oplever som plejehjemmets omsorgssvigt af hustruen (bl.a. har hun været indlagt i månedsvis med store liggesår). Manden har en forhistorie med indlæggelse pga. nervesammenbrud og medicinering gennem 4 år og han har opgivet alt i sit eget liv for at passe sin syge hustru, som efterhånden er meget dårlig. Han scorer højt på GDS en og giver adspurgt udtryk for selvmordstanker og også nogen konkrete ideer til udførelse (ville kaste sig ud foran et tog). Den professionelle spørger ind til tankerne/planerne herunder hvordan hans søn ville reagere, og hvem der skulle finde ham, hvordan togføreren vil reagere, og de har en god refleksion omkring disse ting som rykker borgeren længere væk fra selvmordstankerne. Den professionelle opfordrer til kontakt med livslinien hvis behovet opstår og de aftaler to opfølgende samtaler. Den professionelle har efterfølgende kunnet se i journalen at manden senere igen er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling (dog ikke pga. selvmordsforsøg) Case 3 Belastning/ Forebyggende hjemmebesøg besøger ældre herre i egen risikofaktorer bolig. Hustruen er flyttet på plejehjem. Manden er meget belastet af omsorgsfunktionen overfor sin kone og en lang række kampe han har haft omkring plejen af hende og det han oplever som plejehjemmets omsorgssvigt af hustruen (bl.a. har hun været indlagt Psykiatrisk i månedsvis forhistorie med store liggesår). Manden har en forhistorie med indlæggelse pga. nervesammenbrud og medicinering gennem 4 år og han har opgivet alt i sit eget liv for at passe sin syge hustru, som efterhånden er meget dårlig. Han scorer højt på GDS en og giver adspurgt udtryk for selvmordstanker og også nogen konkrete ideer til udførelse (ville Selvmordstanker kaste sig ud foran et tog). Den professionelle spørger ind til tankerne/planerne herunder hvordan hans søn ville reagere, og hvem der skulle finde ham, hvordan togføreren vil reagere, Spørg ind og til de har en god refklesion omkring disse ting som rykker tanker/adfærd/ambivalens borgeren længere væk fra selvmordstankerne. Henvis til Den professionelle opfordrer til kontakt med livslinien hvis behovet opstår og de aftaler livslinien to opfølgende samtaler. Den professionelle har efterfølgende kunnet se i journalen at manden senere igen er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling (dog ikke pga. selvmordsforsøg) Følg op 11

12 Opmærksomhed på selvmord Lyt efter tegn på depression, både klassiske og atypiske Vurder risiko (f.eks. Stress/belastning/forhistorie) og beskyttelsesfaktorer Undersøg selvmordsadfærd ved at spørge ind til handlinger (tidligere forsøg), tanker, planer, hensigt og ambivalens (for og imod) QoL skemaet kan være en god måde at komme i gang med en snak om livskvalitet generelt og mere specifikt selvmordstanker/adfærd Handlemuligheder Aktiver netværk (pårørende, venner beskyttende faktorer) Henvis til Kompetencecenter for selvmordsforebyggelses telefonlinje og/eller Livslinien Ved mistanke om depression opfordr borgeren til kontakt med egen læge Ved akut høj risiko kontakt selv borgers læge eller psykiatrien, ring til en pårørende der kan komme og være hos personen Aftal opfølgning i form af tlf. opkald eller nyt besøg efter nogle dage eller uger alt efter behov 12

13 Spørgsmål? Tak for nu! 13