Midtvendsyssels Lærerkreds

Transkript

1 Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev Januar Vi ønsker dialog og ikke konflikt! Kredsformand Grete Andersen På den ekstraordinære kongres den 8. januar 2013 vedtog de delegerede enstemmigt udspillet Sammen gør vi god skole bedre, se Kirstens referat af kongressen. Sammen gør vi en god skole bedre er vores bud på, hvordan vi med de rette rammer og en forpligtende fælles indsats parterne imellem kan give folkeskolen et kvalitativt løft. Udspillet skal imødekomme regeringens reformudspil, hvis målsætninger foreningen grundlæggende er enig i. Oplægget er et udtryk for Danmarks Lærerforenings ønske om at komme i reel dialog med regeringen og er altså ikke en færdig løsning, men et oplæg til diskussion. Vi ønsker en dialog og ikke en konflikt! I udspillet foreslår DLF: Kvalificeret undervisning i en sammenhængende og afvekslende undervisningsdag med tydelige mål for elevernes læring En styrket inklusion med kvalificeret undervisning til alle Tværprofessionel indsats for at bryde den negative sociale arv En åben skole, hvor eleverne inddrages og bliver, fordi de har lyst Trepartssamarbejde om styrket efteruddannelse DLF foreslår, at undervisningens organisering nytænkes, så der skabes mulighed for fordybelse. Vi foreslår, at lærernes underviser 5 sammenhængende klokketimer pr. dag. Lærerteamet fastlægger undervisningen for de enkelte klasser i skiftende perioder med udgangspunkt målene for fagene. I nogle perioder måske organiseret efter fagrækken i andre perioder på tværs af fagene. At nytænke undervisningstiden uden faste pauser vil skabe en effektivisering; og lærerne sørger for, at undervisningen er afveks- I dette nummer: Vi ønsker dialog og ikke konflikt! 1 Ny procedure for rådgivning om psykisk arbejdsmiljø 2 Ekstra-ordinær kongres 3 Løber du stærkere end du plejer? 4 Særlig for fraktion 4 4 Digitaliseringsstrategi 5 Inklusion 6 Sådan kan fremtidens skole i Brønderslev kommune se ud 7 TR s opgaver 8

2 lende. DLF finder det afgørende, at evt. aktivitetstimer understøtter elevernes undervisning. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning beskriver netop, at den gode skole skabes af en kultur, hvor der er høje forventninger, højt engagement og et for eleverne klart mål. Det samlede udspil kan på via link fra hjemmesidens forside. Det er min opfattelse, at DLF med udspillet har vist en farbar vej for, hvordan lærerne får mulighed for at levere den gode undervisning, hvor helheden er central. Vi søger indflydelse og viser samtidig en vej, så lærerne er i stand til at se sig selv i øjnene og bliver i stand til at kunne holde til jobbet. De kommende måneder vil så vise, om KL vil være med til at sætte rammen i form af en arbejdstidsaftale, der muliggør de foreslåede ændringer i regeringens reformudspil. Vi kan ikke tillade en aftale, der forøger presset på lærere, der i forvejen er pressede. Men vil KL fortsat takke nej og holde fast i, at vi ikke skal have særlige arbejdstidsregler i folkeskolen, og i stedet overlade det til skolelederen at tage stilling til forberedelsestid, mødetid o a, for hver enkelt lærer? Hovedstyrelsesmedlem Niels Christian Sauer beskrev i indlæg på Folkeskolen.dk hvordan lærernes forberedelse er sammensat og konkluderede: Sætter vi, at indhentning og vurdering af alle disse oplysninger for hver enkelt lærers vedkommende samt den dermed forbundne mødeaktivitet vil tage fx 5 timer, så bliver det med 50 lærere i alt 250 timer. Det svarer til 50 timer om ugen i fem uger under forudsætning af, at ledelsen ikke beskæftiger sig med andet ( Mon det næste bliver at lægen skal operere kræftsyge patienter uden at få lejlighed til at forberede sig ved at gennemse scanningsbilleder osv. Vores arbejdstid skal normaliseres, hedder det. Mon det betyder, at vi skal arbejde, som de gør på rådhuset? Mig bekendt går de ikke hjem, når åbningstiden slutter kl ! I givet fald forestår der KL en stor opgave med at beskrive, hvordan man overhovedet kan forestille sig at tilrettelægge og gennemføre et skoleår. Ny procedure for rådgivning om psykisk arbejdsmiljø Sagsbehandler Johnny Hydén Har du problemer på grund af det psykiske arbejdsmiljø, kan du benytte dig af rådgivningsordningen i Danmarks Lærerforening og bestille tid til en telefonisk samtale med en af vores arbejdsmiljøkonsulenter. Du har mulighed for at bestille en tid til rådgivning direkte fra hjemmesiden ved fra forsiden at klikke i nævnte rækkefølge: rådgivning/trivsel på arbejdet/rådgivning om psykisk arbejdsmiljø/ebooking rådgivningssamtale. Tavshedspligt Konsulenterne har tavshedspligt i forhold til alle typer af henvendelser og videregiver ikke oplysninger uden dit samtykke. Du skal være opmærksom på, at der kan forekomme ventetid, før du få en samtale. Sparring Skoleledere, tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og kredsstyrelsesmedlemmer kan ofte stå i vanskelige situationer i kraft af deres rolle. Det kan være særdeles relevant at drøfte situationen med en udenforstående og modtage sparring, og du kan derfor rette henvendelse til rådgivningens konsulenter. Henvisning til psykolog Du skal have undersøgt muligheden for psykologhjælp via din arbejdsgiver eller din kreds, inden rådgivningens konsulent kan henvise dig til en af de psykologer, der er tilknyttet foreningen. Hvis du benytter dig af tilbuddet, skal der gå to år, før du kan henvises til psykolog igen gennem DLF. Spørg din tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant Hvis du er i tvivl om, hvor din arbejdsgiver kan henvise til, kan du bede din tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant undersøge muligheden. I nogle tilfælde kan din læge henvise til psykolog over sygesikringsordningen. Akut hjælp Har du akut behov for psykologbistand på grund af vold, trusler om vold eller lignende bør hjælpen rekvireres af arbejdspladsen samme dag. Hvis ikke du får hjælp, kontakt din kreds eller rådgivningen.

3 Ekstra-ordinær kongres Næstformand Foreningen afholdt kort efter jul ekstra-ordinær kongres. Sædvanen tro startede vi med at synge foreningssangen, der syntes mere aktuel end nogensinde før. Lærerforeningens formand Anders Bondo startede med at takke medlemmerne for det store engagement og bad kredsene viderebringe dette som hermed er gjort. Et eksempel på det store engagement er den sang, to lærere fra Vodskov skole havde lavet efter første nationale faglige klub møde. De to lærere fremførte sangen live efterfulgt af stående applaus. Herefter indledte formanden kongressen med en tale, hvor han redegjorde for lærernes situation, og beklagede KL s nedgøren af lærerne og konstante mistro til lærernes arbejde. Selvom vi befinder os i en konfliktlignende situation, vil en konflikt ikke gavne nogen, og derfor har DLF lavet et konstruktivt forslag til, hvordan regeringens udspil til en folkeskolereform kan føres ud i livet, sagde Anders Bondo. Han fortsatte: Konflikt skal afløses af dialog, og derfor har DLF lavet et forslag. Dialogen skal handle om, hvordan vi sammen kan mindske den sociale arv og styrke trivslen i skolen. Vores forslag bygger ikke på tro, men på forskning og praksis og derfor denne nytænkning på skoledagen. Udspillet er lærernes bud på, hvordan vi ved en kombination af de rette rammer og en fælles indsats, vil kunne komme rigtigt langt. Det har vi tidligere vist, at vi kan med læseprojektet, hvor vi i den seneste OECD-måling er rykket adskillige pladser op. Med udspillet vil lærerne sikre kvaliteten i undervisningen. DLF støtter ikke heldagsskolen for alle, men de steder det er nødvendigt, er det en god ide. Til gengæld vil vi gerne støtte en helhedskole. Vi ved, at autonomi i arbejdet styrker engagementet, og at det er kvaliteten af undervisningen og ikke antallet af timer, der styrker elevernes udbytte. Derfor burde regeringen i stedet give lærerne mulighed for at give eleverne det størst mulige udbytte af undervisningen. Det er uden fortilfælde, at regeringen kommer med en reform, hvor det er lærerne, der skal betale de ekstra udgifter reformen koster. De kalder det en normalisering og modernisering af lærernes arbejdstid, og regeringen lægger dermed et unødigt pres på lærerne, slog Anders fast, inden han forlod talerstolen. At det er en ganske alvorlig situation, vi står i, bekræftedes ved, at generalsekretæren for det nordiske lærersamarbejde var kommet helt fra Finland for at tale på kongressen. I sin tale kunne han fortælle, at de havde sendt et brev til den danske regering og KL, hvor de udtrykte deres bekymring for regeringens indblanding i lærernes overenskomstforhandlinger. Herefter gik LO s formand Harald Børsting på talerstolen, hvor han talte om den danske aftalemodel, som fundamentet for det danske arbejdsmarked, vi har i dag. Meldingen fra ham var klar og tydelig, og han tog skarp afstand fra regeringens utidige indblanding i overenskomstforhandlingerne. Direkte henvendt til lærerne sagde han: I uddanner ungdommen, og I beriger Danmarks råstof. Sidste punkt på kongressen var DLF s bud på, hvordan de gode elementer i regeringens reform kan føres ud livet. Strategier i forbindelse med OK13 blev også drøftet, og begge punkter foregik for lukkede døre. Desværre er tiden så hektisk, at inddragelse af medlemmerne ikke altid er nemt, da der oftest skal reageres meget hurtigt. Med disse ord lukkede formanden kongressen.

4 Løber du stærkere end du plejer? Næstformand Ja, det gør du, og det er der gode grunde til, for en ny opgørelse, der er lavet på baggrund af data fra Det Fælleskommunale Løndatakontor, FLD, viser et markant fald i antallet af lærere i Folkeskolen. På landsplan er nedgangen i antallet af lærerstillinger siden 2009 på 10,3 procent, hvor nedgangen i antallet af elever kun er faldet med ca. 2 procent. Desværre kan vi konstatere, at faldet i antal lærerstillinger i både Brønderslev og Jammerbugt kommuner ligger over landsgennemsnittet. Her er der de seneste tre år nedlagt cirka 50 stillinger i hver kommune, og selv om nogle af stillingerne kan tilskrives strukturændringernes effektiviseringsgevinst, så kan nedgangen næppe undgå at få konsekvenser for kvaliteten af undervisningen. Tallene dækker lærere i folkeskolen, herunder også specialundervisningen i kommunalt regi. Der er tale om beregnede fuldtidsstillinger, så antallet af nedgangen i hoveder kan være faldet endnu mere, hvilket selvfølgelig betyder, at der er færre lærere til at løse skolens andre opgaver eks. gangvagtsordninger. F a l d i l æ rers ti l l i ng er f ra : B r ønde r s l e v l æ r e r e - 1 1, 8 % J am m e r bugt l æ r e r e - 1 1, 3 % En så markant nedgang i antallet af lærerstillinger kan da også mærkes på den enkelte skole, for der skal stadig skrives samme antal elevplaner, afholdes samme antal skole/hjem samtaler, gives individuel vejledning til samme antal elever, afholdes samme antal forældresamtaler, rettes samme antal stile og matematikopgaver, afvikles samme antal prøver mm. Ja, jeg kunne blive ved i en uendelighed. I samme periode har vi oplevet, at skolerne skal rumme stadig flere elever, som tidligere var henvist til specialundervisning. Som lærere støtter vi tanken om en folkeskole med plads til så mange elever som muligt, men alle har krav på at få et undervisningstilbud, så de lærer så meget som overhovedet muligt. Det kan være svært at opfylde, hvis den øgede inklusion kombineres med færre lærerkræfter det handler nemlig om undervisning og ikke pasning. I øjeblikket er KL og regeringen i fællesskab i gang med en kampagne, der sår tvivl om lærernes arbejdsindsats. Men sandheden er, at lærerne i folkeskolen gennem en lang periode har måttet løbe hurtigere og hurtigere, og i den grad har præsteret en produktivitetsfremgang. Set i det lys er det grotesk, at KL nu foreslår, at lærerne skal undervise endnu mere uden forberedelsestid, og selv med en god gang løbetræning for lærerne, kan det ende med at flere lærere snubler. Særlig for Fraktion 4 Palle Steffensen Slut på vinteren Kultur og stof til eftertanke Karin Flensborg Torsdag den 28. februar kl til ca Sognegården, Bredgade 104 i Brønderslev 1. Tidligere skoledirektør i Åbybro og tidligere præst på Stevns Palle Steffensen: Martin A. Hansen Liv og forfatterskab 2. Frokost 3. Forfatter og skuespiller Karin Flensborg: Skarnsknægte og dydsmønstre 4. Kaffe og kage Pris: 150 kr. Tilmelding senest fredag den 8. februar. Med i prisen: alt undtagen drikkevarer.

5 Nyt fra Jammerbugt Kommune FTR Helle Nørgaard Pedersen Digitaliseringsstrategi I august 2011 fremlagde den daværende regering en national digitaliseringsstrategi for folkeskolen. Strategien har til formål at gennemføre syv initiativer, der skal give bedre it i folkeskolen: 1. Støtte til indkøb af digitale læremidler. 2. Effektiv distribution af digitale læremidler. 3. Trådløst netværk på skolerne frem mod Adgang til computere for alle elever frem mod Videreudvikling af nationale test og afgangsprøver. 6. Klare mål for anvendelsen af digitale læremidler og digitale læringsmål. 7. Forskning og udvikling af it-baserede læringsformer. På baggrund af dette nedsatte forvaltningen i Jammerbugt Kommune 2 udvalg, der fik til opgave at formulere et udkast til en digitaliseringsstrategi for skole-it under ledelse af en projekt-konsulent fra KMD. En projektgruppe bestående af medarbejdere, skoleledere og medarbejdere fra IT-afdelingen, en styregruppe bestående af 1 medarbejderrepræsentant, 2 skoleledere, chefen for IT-afdelingen, pædagogisk konsulent, skolechefen og undertegnede. Igennem de sidste mange måneder har vi arbejdet med dette på møder i de enkelte udvalg samt i dialog med politikere fra Børne- og Ungeudvalget. Det har været et spændende arbejde, der har givet anledning til mange konstruktive debatter partnerne imellem. Fra at være en diskussion om ressourcer, har diskussionen bevæget sig over til en drøftelse af, hvad der gav mest mening, - en diskussion om didaktik, kompetencer og elevernes læringsudbytte. Dette betragter jeg, som et resultat af, at medarbejderrepræsentanter (lærere og skoleledere) er inviteret med i udvalgene. Dette har afspejlet sig i det udkast styregruppen nu har udarbejdet og som skal danne baggrund for de fremtidige dialoger mellem skoleledere og politikere. I styregruppen er der bred enighed om, at udviklingen af lærerkompetencer er det vigtigste, og derfor kommer investering i dette FØR investering i udstyr. Helt konkret foreslår styregruppen, at der uddannes ca. 19 it-vejledere på diplomniveau, de skal vejlede kollegaer, deltage i et fælles kommunalt netværk, deltage i undervisning/støtte til kollegaer samt støtte skoleledelsen. På denne måde tror vi på, at udnyttelsen af det udstyr der allerede findes på skolerne forbedres, samt at udbyttet af merinvesteringen bliver optimeret. Forskningen bakker os op i denne tænkning. En engelsk undersøgelse Decoding learning, 2012 viste, at investeringer for 4 mia. kr. i it ikke tænkte forandringer i undervisningen ind, og at udstyret derfor ofte endte i skabene uden at blive brugt. Forsker ved DPU, Aarhus, Jeppe Bundsgaard udtaler: Der er en forventning om, at undervisningen bliver bedre, fagligheden større og eleverne gladere, hvis bare der investeres i ny teknologi. Men der er ikke noget belæg for, at det hænger sådan sammen, snarere tværtimod. It kan ligeså godt resultere i ringere som bedre undervisning. Vi skal have lærernes professionelle udvikling i fokus. Så kommer integrationen nærmest af sig selv. (Politiken d. 4/9 2012). Styregruppen har i deres udkast netop givet lærernes professionelle udvikling førsteprioritet. Der SKAL også investeres i udstyr, for at Jammerbugt Kommune kan leve op til regeringens målsætning, men her er det vigtigt, at politikerne forstår og anerkender, at det kræver en ekstra bevilling. Skal ressourcerne findes i de nuværende budgetter bliver resultatet, at man erstatter lærere med computere. Og ingen computer eller andet fancy udstyr skaber mere læring. Formålet med it er jo ikke, at eleverne kun skal udvikle deres tekniske kompetencer, mere at de skal udvikle de faglige kompetencer. Og det kræver en lærer, der ud fra en didaktisk vurdering har planlagt og gennemført en undervisning.

6 Nyt fra Brønderslev Kommune FTR Inklusion Arbejdsgruppen, der gennem længere tid har arbejdet med inklusion, har fremlagt sit forslag, og det er nu godkendt i Børne- og Skoleudvalget. Forslaget indeholder en definition af begrebet inklusion, en overordnet målsætning for børne- og ungeområdet samt målsætning for skoleområdet. Derudover er der udarbejdet forslag til en kompetenceudviklingsindsats. Udgangspunktet for de opstillede mål er at styrke almenmiljøet både mht. ressourcer og kompetencer, for dermed at udskille færre børn til specialtilbud. En af forudsætningerne for, at det kan lykkes, er at medarbejderne skaber rammer og læringsmiljøer, som giver alle børn optimale muligheder for læring og trivsel. Inklusion handler altså om alle børn, ikke kun børn med særlige behov. Selvom det er hensigten, at alle børn skal gå i et lokalt tilbud, skal børn, som ikke profiterer af at deltage i lokale fællesskaber, stadig have mulighed for at få et specialtilbud. Inklusionen skal understøtte børns ret til at deltage i sociale og faglige fællesskaber, og derfor skal alle voksne arbejde for, at alle børn skal have mulighed for at være en aktiv del af et fællesskab med respekt for børns forskellighed. Skolerne skal have inkluderende læringsmiljøer, hvor eleverne opnår størst muligt fagligt udbytte og trivsel gennem aktiv deltagelse i det lokale fællesskab, hvilket betyder, at lærerne kontinuerligt skal udvikle deres undervisning. På skoleområdet er der opstillet både kvantitative og kvalitative mål. Kvantitativt er målet, at der til skolestart i skoleåret 2015/2016 er inkluderet 96 % af alle elever i den almene undervisning. Da tallet pt. er 95,2 % betyder det, at 35 færre elever skal modtage undervisning i specialklassetilbud. I skoleåret 2020/2021 er forventningen, at 97 % er inkluderet. I et kvalitativt perspektiv er målet, at der er gode relationer mellem fællesskabets deltagere, og at læringsprocesserne ledes kvalificeret. Endvidere er det et klart mål, at der gøres brug af differentiering. For at kunne leve op til dette er det væsentligt, at lærerteamene har let adgang til vejledning og rådgivning fra faglige, specialpædagogiske vejledere og fra kommunens PPR. Kompetenceudviklingen er bygget op omkring det, forskningen viser er de væsentligste faktorer for, at inklusion kan lykkes. Det drejer sig om skolelederens samarbejde med medarbejderne, og derfor er det væsentligt, at ledelsen har den fornødne viden og indsigt i forandringsprocesser. Lærernes samarbejde i team er en anden væsentlig faktor, og derfor er det vigtigt, at samarbejdet i teamene udvikles vha. et fælles kompetenceløft for alle lærere i inkluderende teamsamarbejde. Efterfølgende vil den enkelte skole kunne sætte fokus på netop de forløb, den har behov for at udvikle. Der vil givetvis være behov for, at der uddannes ressourcepersoner, der kan rådgive og vejlede lærerne og indgå i undervisningsforløb, når det er nødvendigt, ligesom PPR s medarbejdere også skal kompetenceløftes. For at inklusionsindsatsen skal lykkes, er det vigtigt at sikre, at ressourcerne fra specialundervisningen følger med over i den almene undervisning, og den udvikling vil vi som kreds følge meget nøje. Der er samtidig nedsat et udvalg, der arbejder med det økonomiske i forbindelse med inklusionsopgaven, og det bliver spændende at se resultatet af deres arbejde.

7 Nyt fra Brønderslev Kommune FTR Sådan kan fremtidens skole i Brønderslev kommune se ud. Så er den længe ventede masterplan endelig blevet behandlet i Børne- og Skoleudvalget og er sendt i høring i skolebestyrelserne. Skoledistrikter: -Agersted, Aså, Dronninglund -Flauenskjold, Klokkerholm, Hjallerup -Serritslev, Thise, Skolegade, Hedegårdsskolen -Ø. Brønderslev, Toftegårdsskolen, Søndergade Forslaget indebærer, at der bliver færre skoledistrikter, end der er i dag, og at hvert skoledistrikt får en overbygningsskole. Forslaget sikrer også, at der er undervisning på alle skolerne, men det betyder, at der er skoler, der mister deres overbygning. Eleverne indskrives på hovedskolen i distriktet, og der kan laves optimale klassestørrelser ved at flytte elever mellem skolerne i distriktet. Konsekvensen af det kan være, at der er nogle af de skoler, der kun har elever i årgang, der mister et eller flere klassetrin. Der er faktisk i planen givet mulighed for, at også eleverne fra den store skole kan flyttes til en mindre skole. Jo mere man er i stand til at optimere, jo flere midler bliver der til at lave undervisning for, eller også er det en spareøvelse for kommunen. Politikerne vil ikke tvinge nogle årgange til at flytte, og derfor er det blevet en opgave, som skolebestyrelsen i første omgang tager stilling til, hvorefter politikerne tager beslutning fra gang til gang. I planen foreslås også, at der oprettes 3 4 overbygningsskoler, hvor klasse samles. Ifølge planen skal Dronninglund og Hjallerup i den østre ende af kommunen have overbygning, hvilket betyder, at Klokkerholm og Aså mister deres overbygning. 4 skoledistrikter Elever Spec.tilbud Rationale kr Dronninglund Hjallerup Hedegårdsskolen Søndergade I Brønderslev ligger der to forslag, hvor det ene forslag betyder, at Hedegårdsskolen og Søndergade skole får overbygning. Konsekvensen af dette forslag er, at Skolegade og Toftegårdsskolen mister deres overbygninger. Det andet forslag gør Hedegårdsskolen til ren overbygningsskole, hvorefter deres klasser flyttes over på de øvrige skoler i Brønderslev. Planen indebærer også et forslag om, at alle kommunens specialtilbud tilknyttes en almenskole, og det hænger godt sammen med den tænkning, der ligger i inklusionsopgaven. Det er nu meningen, at planen sendes i høring, således at skolebestyrelserne har mulighed for at give deres besyv med, inden den endelige beslutning træffes, så den er klar til at træde i kraft fra skoleåret 2014/15. Henvendelse til kredsen Midtvendsyssels Lærerkreds Grønnegade Brønderslev Tlf: Fax: @dlf.org Kredskontoret er åbent: Man. - tors. kl Fredag kl

8 TR s opgaver Næstformand Du skal inden 1. april være med til at vælge tillidsrepræsentant på din skole, og det er vigtigt, at du deltager, da din tillidsrepræsentant er en meget vigtig person i din hverdag og for din arbejdsplads. Når du skal vælge tillidsrepræsentant, bør der kun være et kriterium at gå ud fra: Du bør vælge den person, som du finder bedst egnet til at varetage opgaven. Når tillidsrepræsentanten er så vigtig skyldes det, at tillidsrepræsentantaftalen foreskriver, at lederen anerkender TR som den legale interessebærer for dig og dine kollegaer på skolen. Aftalen pålægger også ledelsen og medarbejderne at samarbejde. Samtidig pålægges TR at arbejde for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold, og har hermed et medansvar for, hvordan arbejdspladsen fungerer. Tillidsrepræsentanten har nogle vigtige opgaver. For det første skal TR være DLF s repræsentant på stedet og som sådan være koblingen mellem foreningen og medlemmerne, og det forventes, at TR videreformidler information fra foreningen, ligesom det også forventes, at TR har dækning for sine synspunkter i forhold til foreningen. Det foregår blandt andet gennem Faglig Klub, som TR forbereder, leder og følger op på. Desuden har tillidsrepræsentanten også en central rolle som bindeled mellem dig og kredsen blandt andet ved at videregive informationer, herunder at deltage i TR-møder. Tillidsrepræsentanten skal være talsmand for de medarbejdere, som TR er valgt iblandt, og som sådan varetage deres interesser over for ledelsen på stedet. TR kan forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejderne samt optage forhandlinger med ledelsen om lokale spørgsmål og vilkår. Tillidsrepræsentanten er nøgleperson i forbindelse med medarbejderindflydelse og medbestemmelse, og det forventes, at TR varetager både dine og skolens interesser, blandt andet i det lokale MED-udvalg, hvor TR altid er medlem. Du kan forvente faglig indsigt og engagement hos din tillidsrepræsentant, således at dine interesser varetages bedst muligt i de situationer, hvor TR repræsenterer dig. Dette uddannes TR til af Danmarks Lærerforening. Sidst men ikke mindst kan din TR rådgive og vejlede dig i spørgsmål, du måtte have eller henvise dig til Kredsen eller DLF s rådgivning. Brug din stemme!