Nye Bidrag. Kundskaben om Middelhavets. O. O- Sårs. Invertebratfauna. Ostraeoda mediterranea. o v» Kristiania. c^w. Forlagt af Alb. Cammerm eyer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye Bidrag. Kundskaben om Middelhavets. O. O- Sårs. Invertebratfauna. Ostraeoda mediterranea. o v» Kristiania. c^w. Forlagt af Alb. Cammerm eyer."

Transkript

1 QL 086S INVZ

2

3 c^w * Nye Bidrag tu Kundskaben om Middelhavets Invertebratfauna O. O- Sårs. Ostraeoda mediterranea. o v» (Sydeuropæiske Ostracoder). <^ "Med 20 autographiske Planeher. ^Sj» Separataftryk af Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. i Kristiania. Forlagt af Alb. Cammerm eyer

4 2 Bairdia og en ægte Cythere, der ulig de øvrige Arter er en virkelig Ferskvandsform. Endelig har jeg for Fuldstændigheds Skyld medtaget en Art af Slægten Oandona fra Lago di Garda. Paa denne Maade har jeg havt til Undersøgelse ikke mindre end 10 forskjellige Slægtstyper henhørende til hegge de fornemste Afdelinger af Ostracoderne. Af enhver af disse Slægtstyper har jeg foretaget en saavidt mulig fuldstændig anatomisk Undersøgelse, ligesom det har været mig om at gjøre at levere ikke blot nøiagtige Figurer af Skallen og af de enkelte anatomiske Detailler, men ogsaa af det hele Dyr med de forskjellige Lemmer i sin naturlige Situs, saaledes som dette viser sig, efterat den ene af Valvierne er fjernet. Paa meget faa Undtagelser nær, har jeg af samtlige Former havt Anledning til at undersøge begge Kjøn og har derved kunnet paavise den ofte i høi Grad paafaldende sexuelle Ulighed, der tidligere i enkelte Tilfælde har givet Anledning til Opstillelsen af nominelle Arter og Slægter. De Lokaliteter, hvorfra Ostracoder haves, er følgende: Speeia. Golfen ud af Porto Venere, F. D. Messina. Det indre af Havnen, F. Udløbet af Havnen, i Vandskorpen. Siracusa. Porto grande, F. Cyane. Circa l /s Mil ovenfor Elvemundingen. Goletta. Golfen lige' ud for Byen, 6 10 F. Lago di Garda. Desenzano, 6 10 F. Systematisk Fortegnelse over de i det følgende nøiere beskrevne Arter: Divisio: Fam. 1. Myodocopa. Cypridinidæ. 1. Asterope elliptica, Phil., 9 & 2. «oblonga (Grube), 9 & %.

5 3 3. Cypridina mediterranea, Costa, $ &. 4.» angulata, n. sp., 9-5. Philomedes Folinii, Brady, $ &. 6. Sarsiella capsula, Norman, $. Fara. 2. Conchoeciidæ. 7. Conchoecia pellucida. n. sp., 9 &. 8.» tetragona, n. sp.,. 9.» striolata, n. sp.,. 10. Halocypris Clausii, n. sp., 9 &. Bivisio: Fam. 1. Podocopa. Cypridæ. 11. Pontocypris intermedia, Brady, 9 &, 12. Candona neglecta, n. sp., 9 &. Fam. 2. Bairdiidæ. 13. Bairdia subdeltoidea, Mtinster, 9 &. Fam. 3. Cytheridæ. 14. Cythere amnicola, n. sp., 9 &. Almindélige Bemærhninger om Ostracodernes Morphologi. Inden jeg gaar over til at beskrive de ovenfor nævnte Former, finder jeg det hensigtsmæssigt med nogle Ord at omtale disse Dyrs almindélige Morphologi, væsentlig for at have en fast Basis at gaa ud fra ved Terminologien. Den for Ostracoderne mest udprægede Character, der ogsaa har givet Anledning til Benævnelsen, er utvivlsomt den saakaldte Skal, hvori Dyret fuldstændig kan inddrages og som ofte har en paafaldende Lighed med en Muslingskal. Ligesom denne sidste bestaar den altid af 2 Valvler, der langs den dorsale Side er forbundne med hinanden enten ved et simpelt elastiskt Ligament eller tillige ved en compliceret Laas. I visse Tilfælde er disse Valvler stærkt incrusterede med Kalk og viser da gjerne en mere eller mindre udpræget ydre Skulptur, hvorved deres Lighed med Muslingskaller bliver end større. At Skallen hos Ostra-

6 coderne, trods dens afvigende Udseende, er homolog med JRygskjoldet (carapax) hos andre Crustaceer, er vel noget, som nu alle Naturforskere er enig i. Inden Branchiopodernes Orden har vi som bekjendt tydelige Overgange fra en det hele Legeme omgivende tveklappet Skal, som hos Ostracoderne, til en mere begrændset dorsal kappeformig Duplicatur, i et og alt svarende til Rygskjoldet hos høiere Crustaceer. Skallen er hos alle Ostracoder uden Undtagelse forbunden med Legemet ved en stærk Adductormuskel, hvis Insertion til den midtre Del af hver Valvel frembringer en ofte meget iøinefaldende Gruppe af klare afrundede Muskelindtryk (lucid spots), hvis Tal og Anordning synes hos de forskjellige Former at vise et characteristiskt og constant Forhold, hvorved de ofte bliver af systematisk Værd. Inden Myodocopernes Afdeling er Dyret desuden befæstet i Skallen ved en tydeligt markeret dorsal Forlængelse, hvori Hjertet har sin Plads, og til hver Side af hvilken en Del skraat gaaende tynde Muskler passerer fra hver Valvel til Dyrets Legeme. Hos de øvrige Ostracoder er denne dorsale Forlængelse mindre tydelig, skjønt den vistnok ialfald delvis existerer. Undertiden, som hos de allerfleste Cyprider, forlænger visse Indvolde sig mere eller mindre langt mellem Valvlernes to Lameller. Dette er saaledes Tilfældet med de fra den forreste Afdeling af Tarmen udgaaende laterale Blindsække og med Kjønsorganerne, baade Testes og Ovarierne. Det Sted, hvor disse Indvolde træder ind i Skallen, ligger altid i den umiddelbare Nærhed af Insertioneu for Skallens Adductormuskel. I ethvert Fald er der hos alle Ostracoder en nøie organisk Forbindelse mellem Dyret og Skallen, saaledes at Blodet har Anledning til at circulere indenfor dens to Lameller. Hvad selve Dyrets Legeme angaar, saa findes i Regelen ikke nogensomhelst udpræget Segmentering og derfor heller ikke nogen distinct afsatte Kropsafsnit. I det høieste kan man adskille en For- og Bagkrop, den sidste mere eller mindre nedadbøiet eller slaaet ind under Forkroppen og endende med et Par for-

7 o skjelligt formede, med Kløer eller Børster forsynede Plader r svarende til den saakaldte Postabdomen hos Cladocerer og Phyllopoder. Disse Plader, der ialmindelighed forestiller kraftige- Bevægeapparater, kan dog hos visse Former (Cytheriderne) være ganske rudimentære. Mundaabningen er fortil overdækket af en somoftest stor, hjelmformig Overlæbe og er ogsaa i de fleste Tilfælde begrændset bagtil af en vel udpræget, tildels temmelig compliceret Underlæbe. Analaabningen ligger hos alle bekjendte Ostracoder mellem Caudalgrenene. Hvad Lemmerne angaar, saa er de, sammenlignet med hvad Tilfældet er hos andre Crustaceer, i høi Grad reducerede i Antal og, i Overensstemmelse med den stærke Forkortning af Legemets Bugside, tæt sammentrængte paa et indskrænket Hum, saa at det ofte bliver vanskeligt nok med Sikkerhed at bestemme deres Rækkefølge. De er ogsaa udviklede paa høist forskjellig Vis hos forskjellige Familier, og homologe Lemmer er i Overensstemmelse hermed ofte beskrevne under meget ulige Benævnelser, hvad der tildels har vanskeliggjort en exact morphologisk Sammenligning. Især er dette Tilfældet med de Lemmer, som følger bag Munden, hvoraf et større eller mindre Antal er benævnt, alt efter deres Structur og Function, dels som Maxiller, dels som Fødder. Hos Cypridina adskilles saaledes 3 Par Maxiller og kun 1 Fodpar, hos Conchoecia og Gypris 2 Par Maxiller og 2 Fodpar, men hos Cythere og Bairdia kun 1 Par Maxiller og 3 Fodpar. Der er selvfølgelig intet iveien for, at Lemmerne benævnes i Overensstemmelse med deres Structur og Function, men man maa herved vel huske paa de virkelige Homologier. Det vil saaledes, naar man gaar ud fra Forholdet hos Cypris, være urigtigt og vildledende at sige, at hos Cypridina mangler Iste Fodpar, medens der er et Par overtallige Maxiller, eller at der hos Cythere er et overtalligt Fodpar og at et Par af Maxillerne her mangler. Sagen er, at hos de ovennævnte Typer er Lemmernes Tal i Virkeligheden det samme, og selvfølgelig har hvert Par hos den ene Form sit fuldkomne Bomologon hos de øvrige-

8 6 Kun hos de to anomale Grupper Gladocopa og Platycopa er et Par af Leramerne, nemlig det bagerste, ganske obsolet. Hos alle øvrige bekjendte Ostracoder, altsaa ogsaa hos samtlige i det følgende beskrevne Former findes ialt 7 Par Lemmer. Af disse er 2 Par præorale og svarer altsaa til de 2 Par Antenner hos andre Crustaceer, 1 Par ligger til hver Side af Mundaabningen og forestiller saaledes Mandiblerne, medens de 4 følgende Par Lemmer er postorale. Det forreste af disse postorale Lemmer er aldrig fodformige og benævnes derfor overalt som Maxiller. Derimod kan alle de 3 følgende Par mere eller mindre tydeligt antage Formen og Functionen af virkelige Gangfødder (Cythere), og benævnes da i Overensstemmelse hermed som Iste 3die Fodpar. Da man hos den store Flerhed af Crustaceer ialmindelighed adskiller 2 Par Maxiller, og det 2det Par postorale Lemmer ialfald hos en stor Del af Ostracoderne har baade Form og Function af virkelige Munddele, anser jeg Benævnelsen 2det Par Maxiller hos disse Former for fuldt berettiget. Naar man imidlertid, som hos Cypridina, gaaende ud fra Structuren af det derpaa følgende eller 3die Par postorale Lemmer, ogsaa benævner disse som Maxiller, da tør dette strengt tåget være mindre correct, og heller ikke tinder jeg, at Benævnelsen»Fødder«hverken for dette eller det bagerste Par godt kan anvendes. Bedst synes det mig derfor her at være, at betegne disse Lemmer med den indifferente Benævnelse næstsidste og sidste Par Kropsvedhæng eller Lemmer. I det følgende Schema er til nærmere Oversigt Lemmerne hos 5 Slægtstyper, tilhørende ligemange Familier, paralleliserede med hinanden under de sædvanlig benyttede Benævnelser:

9 7

10 De to store Afdelinger af Ostracoderne, hvorunder de i det følgende beskrevne Former lader sig indordne, Myodocopa og Podocopa, skiller sig, foruden ved Lemmernes forskjellige Bygning, ogsaa meget væsentligt i sin indre Organisation, og den første af disse Grupper viser herved i flere Henseender en umiskjendelig Tilnærmelse til Branchiopodernes Type. Navnlig er Tilstedeværelsen af et tydeligt Hjerte hos disse Former i hoi Grad charakteristisk og antyder et betydelig høiere Udviklingstrin end hos Podocoperne. Ligeledes vil man idethele her finde Sandseapparaterne langt fuldkomnere, og de ialfald hos en stor Del af Myodocoperne (Cypridiniderne) forekommende, men hos Podocoperne altid manglende, sammensatte Øine viser en Bygning meget nær overensstemmende med samme hos Branchiopoderne. Naar hertil kommer, at der hos en herhen hørende Slægt (Asterope) endog er paavist tydeligt udviklede Gjeller, vil Myodocopernes høie Standpunkt ligeoverfor Podocoperne være indlysende. Der er imidlertid ét Organsystem, der hos den sidstnævnte Afdeling viser en betydelig høiere Udvikling end hos Myodocoperne, nemlig Kjønssystemet, og navnlig er hos Cypriderne Generationsapparaterne af en saa mærkværdig compliceret Bygning, at man neppe blandt Crustaceerne finder noget Sidestykke hertil, ligesom den eiendommelige og colossale Udvikling af Spermatozoerne hos disse Dyr synes at være ganske enestaaende og har allerede tidligt vakt Naturforskernes Opmærksomhed.

11 Divisio I. Myodocopa. Fam. 1. Cypridinidæ. Charact. fam. Valvulæ testæ subæqvales, sat duræ, interdum valde calcareæ, cardine edentulo, marginibus lævibus, sæpissime antice incisura profunda pro extrusione antennarum praeditæ, parte supra incisuram plus minusve producta. Oculi plerumqve adsunt 2 bene evoluti, compositi, subpedunculati, longe sejuncti, et inter eos medio ocellus sat magnus simul cum tentaculo frontali de basi ocelli prodeunte. Antennulæ sat fortes, vix natatoriæ, ad basin geniculatæ, 5 Tarticulatæ, setis apicalibus fortibus instructæ, duabus earum in mare vnlgo valde elongatis. Antennæ validæ, natatoriæ, parte basali valde dilatata, subeordiformi, ramo altero elongato, cylindrico, setis natatoviis fortibus instructo, altero in femina saltem rudimentari, in mare nunc eidem feminæ simili, nunc prehensili, subcbeliformi. Mandibulæ imperfecte evolutæ, parte incisiva rudimentari vel omnino obsoleta, palpo vero magno pediformi, 4-articulato, medio geniculato, apice ungvifero. Appendicum postoralium paria anteriora 3 dense aggregata, plus minusve maxilliformia, nunqvam pediformia; appendices ultimi paris structura singulari, elongatæ supra vergentes, valde flexibiles, annulatæ, vermiformes, parte apicali spinis rigidis denticulatis munita. Laminarum vibratoriarum 2 paria adsunt valde dissimilia, anteriores de basi appendicum antepenultimi paris prodeuntes, permagnæ, semilunares, setis numerosis fortibus et plumosis marginatæ, posteriores apici appendicum penultimi paris affixæ, inferne vergentes, triangulares, verticales, juxtapositæ. Rami caudales lamelliformes, ovales vel subtriangulares, ungvibus numerosis fortibus armati. Ova

12 10 sub dorso testæ deponuntur ; evolutio directa, absqve ulla metamorpliosi. Organa copulationis raaris symetrica, lobulosa, parum incrustata. Bemærkninger. I ovenstaaende Diagnose har jeg søgt at sammenfatte de Characterer, der synes mig at udmærke nærværende Familie ligeoverfor den anden Familie af Myodocopernes Afdeling, Conchoeciidæ. Mest characteristisk er utvivlsomt den eiendommelige Bygning af de 2 bagerste Par Lemmer, hvoraf ingen egentlig viser Characteren af Fedder, idet det forreste Par er udpræget maxilleformigt og derfor ogsaa har været beskrevet som et 3die Par Maxiller, medens det sidste Par har et Udseende uligt alt hvad man kjender hos andre Crustaceer. Ogsaa i Bygningen af Iste Par Antenner, Mandiblerne og 2det Par Maxiller er der væsentlig Forskjel mellem de to Familier, ligesom ogsaa de 2 sammensatte, stilkede Øine er en for nærværende Familie eiendommelig Character. Hertil kommer endelig, at Æggene hos alle bekjendte Cypridinider opbevares under deres Udvikling indenfor Skallen i en Slags Klækkehule eller Matrix ligesom hos flere Branchiopoder. Hvad selve Skallen angaar, saa er den altid af betydelig fastere Consistens end hos Conchoeciiderne, undertiden endog i høi Grad incrusteret med Kalk. Derimod er det ialmindelighed som characteristiskt for Familien opførte forreste Indsnit i Valvi erne ikke tilstede hos alle Former, idet Slægten Sarsiella ganske mangler et saadant. De vigtigste Typer er Slægterne Asterope, Cypridina, Philomedes og Sarsiella, som alle er repræsenterede i Middelhavet og vil blive udførligt omhandlede i det følgende. Foruden disse Slægter er 2 andre i den nyere Tid blevne opstillede af Brady, nemlig Eurypylus og Crossophorus. Hvad den første af disse (beskreven i»les fonds de la mer«) angaar, saa synes det mig meget tvivlsomt, hvorvidt denne Form overhovedet kan regnes til nærværende Familie. Dyrets Lemmer er nemlig ganske ubekjendte, og Skallen viser enkelte meget væsentlige Afvigelser fra samme hos de øvrige Cypridinider og

13 11 minder noget om Sl. Polycope; muligvis tilhører den saaledes en ganske anden Afdeling af Ostracoderne. Derimod er den 2den Slægt, Crossophorus (beskreven i» Report on the»challenger«ostracoda) en utvivlsom Cypridinide og staar meget nær Slægten Philomedes, Lilljeb. De 4 ovennævnte i Middelhavet repræsenterede Slægter vil kunne kortelig characteriseres efter følgende Schema, hvorved baade er tåget Hensyn til Skallen og til Bygningen af de forskjellige Lemmer: Valvulæ testæ antice Branchiæ adsunt dorsales lainelliformes, biseriatæ. Maxillæ lmi paris structura singulari, truncum antice porrectuin, curvatum, margine altero setis longis pectinatim ornatum formantes; 2di paris, parte terrninali in laminam tenuem tortuosam setiferam producta. Appendices penultimi paris lobis rnasticatoriis destitutæ, lamina vibratoria vero permagna, triangulari. Asterope, Philippi desunt. Maxillæ similis. Processus * structura norinali. masticatorius pej " 1 \ Gypri Cypridina, Appendices penultimi paris lobis rna um dum maudibulari- f M-] -Edw. simplex sticatoriis distinc-j dis tis instructæ. Ramus antennarum liformis. Procesj,... i Philomedes, ' sus masticatorius ) appendicularis in pedum mandibula- ' mareeidem feminæ rium bipartitus. non incisæ. Pedes mandibulares processu mastidices penultimi paris minimæ, lamellas simpli- j Norman, ces rotundatas formantes. j Gen. 1. Asterope, Philippi, Archiv f. Naturgeschichte. Jahrg. VI. Bd. I. Syn.: Cypridina, auctorum (ex parte). Cylindroleberis, Brady. Copechæte, Hesse. Charact. gen. Testa plus minusve oblonga, in femina et mare sat dissimilis, in hoc nonnihil major et parte postica humi-

14 12 Hore. Valvulæ glabræ. antice profunde incisæ, incisura inferne lamella obliqva definita, parte rostrali late rotundata ad angulum iuferiorem parum producta. Oculi in utroqve sexu bene evoluti. Tentaculum frontale elongatum et attenuatum. Antennulæ feminæ breves et robustæ, setis marginis antici fortibus et recurvatis, apicalibus subæqvalibus ; maris magis elongatæ, setis 2 apicalibus prælougatis; articulo penultimo in utroqve sexu ungve forti antice curvato armato, antepenultimo postice appendice sensoria magna ciliis olfactoriis instructa prædito. Antennæ in utroqve sexu natatoriæ, ramo appendiculari in femina rudimentari, in mare vero sat magno, 3-articulato, prehensili, articulo ultimo ungvem fortem recurvum formante. Labrum parvum, apice bilobato. Pedes mandibulares robustissimi, articulo basali processu masticatorio magno falciformi postice curvato instructo, 2 do postice in processum auxiliarium conicum et spiniferum producto, penultimo sat magno et compresso setis numerosis annulatis marginis anterioris ornato, ultimo ungve singulo et setis 3 fortibus munito. Maxillæ l mi paris structura singulari, truncum curvatum antice porrectum ad marginem iuferiorem setis longis et tenuibus pectinatim ornatum adqve basin antice lamella membranacea triangulari instructum formantes; 2 di paris lamina tenui tortuosa margine altero subtiliter setifero terminatæ. Appendices penultimi paris lobis masticatoriis carentes, lamina vibratoria permagna, subtriangulari, antice attenuata et exserta. Laminæ caudales breves, ungvibus vero sat fortibus, apicem versus longitudine valde increscentibus. Branchiæ adsunt in superficie dorsali corporis postici utrinqve 7 magnæ, imbricatæ, elongato-lamelliformes. Appendices copulationis maris haud magnæ, apice bilobato. Bemærhninger. Denne Slægt skiller sig i flere Henseender meget væsentligt fra de øvrige Cypridinider og synes at indtage det fuldkomneste Trin af Udvikling inden Ordenen. Navnlig er Tilstedeværelsen af stærkt udviklede dorsale Gjeller

15 13 en i høi Grad eiendommelig Character. hvorved denne Slægt paa en Maade er ganske enestaaende blandt Entomostraceernes vidtløftige Afdeling. Ogsaa i Lemmernes Structur forefindes flere mærkelige Eiendommeligheder, skjøndt de, naar undtages Iste Par Maxiller, hvis Udseende er i høi Grad anomalt, idethele viser sig at være hyggede efter den for Cypridiniderne characteristiske Typus. Kjønsforskjellen er her særdeles skarpt udpræget, ikke blot ved enkelte af Lemmernes Bygning, men ogsaa, og det paa en meget paafaldende Maade, i Skallens Form, hvad der har givet Anledning til Opstillelsen af ialfald en nominel Art, idet, som jeg paa et andet Sted har gjort opmærksom paa, A. Mariæ (Baird), utvivlsomt er Hannen af A. teres Norman ; noget som forøvrigt Brady endnu ikke synes at ville erkjende fuldt ud. Af begge de i Middelhavet forekommende Arter har jeg kunnet undersøge baade Han og Hun og ser mig saaledes istand til her nærmere at præcisere Kjønsforskjellen. At den af Hesse*) under Ben ævn eisen Copechæte opførte Slægt er identisk med Asterope, er utvivlsomt. Hesse henfører imidlertid denne Slægt ikke til Ostracoderne men til Branchiopoderne, hvad der kunde synes at være et særdeles grovt Mistag, men som i Virkeligheden er mere undskyldeligt end flere andre Feiltagelser, hvori denne Naturforsker har gjort sig skyldig. Beskrivelsen og Afbildningerne af de 4 af ham opstillede Arter fra den Franske Kyst er aabenbart kun lidet correcte og tillader ingen sikker Artsbestemmelse. Foruden de 2 nedenfor nærmere beskrevne middelhavske Arter hører herhen en engelsk Art, A. Mariæ (Baird) ( A. teres, Norman g) og 2 nordiske Arter, A. norvegicq, G. O. Sårs og A. abyssicola, G. 0. Sårs Ingen af de i Dana s Værk beskrevne Cypridinider synes mig at kunne henføres til denne Slægt, og fra Challenger Expeditionen nævner Brady kun et Par incomplette Exemplarer, som han formoder hører herhen, men hvoraf ingen Beskrivelse gives. I et af Dr. *) Ann. d. sciences nat. Tome VII (1878).

16 14 A. Dohrn forfattet Arbeide»Die Geschichte des Krebsstammes* er flere Steder henvist til Rn i»jenaische Zeitschrift* indført Afhandling af Fritz Muller, hvori er omtalt Forekomsten af Gjeller hos visse exotiske Cypridiner. At disse med Gjeller forsynede Former ikke har været ægte Cypridiner, men Arter af nærværende Slægt, anser jeg for givet. Desværre har jeg ikke havt Anledning til at conferere nøiere med Fritz Muller's Afhandling, da ovennævnte Tidsskrift mangler i vort Universitets-Bibliothek. Ingen af de mig bekjendte Beskrivelser af denne Slægt synes mig at være fuldt correcte eller udtømmende, hvorfor jeg har troet i det følgende at burde give en saavidt muligt indgaaende og udførlig Fremstilling af den anatomiske Bygning hos nærværende Slægtstype. Generel Beskrivelse af Slægten. Skallen (se Tab. I) er i Regelen betydelig smalere end hos de øvrige Cypridinider, undertiden, som hos A. oblonga Grube, endog nærmende sig til den cylindriske Form (Fig. 5 7), og Slægtens Arter kan ialmindelighed strax herved kjendes. Kun hos Hunnen af den britiske Art, A. mariæ (Baird) (= A. teres Ncrman) har den en noget mere afrundet oval Form. Den bestaar, som sædvanlig, af 2 langs Rygsiden med hinanden ved et Slags elastiskt Ligament forbundne Valvler af fuldkommen ens Størrelse og Udseende Fortil har hver Valvel noget nedenfor Midten et temmelig dybt og ialmindelighed meget smalt, skraat Indsnit, hvorfra Antennernes Svømmegren strækkes ud, naar Dyret bevæger sig. Dette Indsnit er nedentil begrændset af en indad skraat fremspringende, stærkt chitiniseret Lamelle (se Tab. I, Fig. 8; Tab. IV, Fig. 2), hvorved Antennernes Svømmegren under Bevægelsen stadig kommer til at holdes i en saadan Stilling, at dens Slag til Siderne falder i samme Plan. Indsnittets Kanter er forøvrigt ganske glatte, uden Spor

17 15 af nogen lignende merabranøs Bræmrae som hos de 2 følgende- Slægter. Den over Indsnittet beliggende Del af Valvlerne er temmelig bred og bar Randen fortil og oventil jevnt buet, uden nogensomhelst Begrændsning fra Dorsalkanten ; nedentil ender denne Del med et noget fremspringende Hjørne, der dog neppe nogensinde antager Formen af et Rostrum som hos Sl. Cypridina. Den ydre Flade af Valvlerne er jevnt convex, uden Fremspring af nogen Art. Invendig findes derimod (se Tab. IV, Fig. 2) en tydelig fremspringende Chitinliste, der begynder hvor det dorsale Ligament ender bagtil og i nogen Afstand fra de frie Kanter af Valvlerne strækker sig rundt disses bagre og nedre Del. Fortil slutter denne Liste sig til en Duplicatur af Skallen, hvis frie Kant krydser Valvlernes indre Flade i Høide med Indsnittets Bund, og som ender oventil ved det dorsale Ligaments Begyndelse med et afrundet Fremspring. Skallen er temmelig tynd og halvgjennemsigtig, dog forholdsvis af fast Consistens og stærkt chitiniseret, især langs Kanterne, hvor der findes en klar, fint tværstribet Bord. I enkelte Tilfælde afsættes Kalk i Valvlerne, hvorved deres Consistens bliver betydelig haardere. Denne Calcificering begynder fra flere Centrer, hvorfra Kalksubstansen udbreder sig straaleformigt i alle Retninger, indtil de fineste Udløbere støder sammen med dem fra de tilgrændsende Centra (se Tab. IV, Fig. 2). Paa denne Maadekan Skallen tilsidst helt igjennem blive stærkt forkalket og faldkom men ugjennemsigtig, hvad der dog kun sjeldent synes at indtræffe. Hvad Skallens finere Structur angaar, saa viser den kun en ensformig fin Punktering, der væsentlig synes at hidrøre fra de talrige fine Tværbjelker, der forbinder Skallens ydre chitiniserede Lamelle med den samme indvendig beklædende tynde Membran. Af Haar eller Børster er der saagodtsom intet Spor at opdage, hverken langs Kanterne af Skallen eller paa dennes ydre Overflade. Kun ved Spidsen af Rostraldelen sees under stærk Forstørrelse nogle meget fine Haar, der ved nærmere Undersøgelse viser sig at være fæstede langs den ydre

18 16 Del af en skraat over Indsiden af dette Parti til det nedre Hjørne løbende svag Kjøl (se Tab. I, Fig. 8; Tab. IV, Fig 2). Yalvlerne bevæges mod hinanden ved en stærk Lukkemuskel, hvis Insertion noget foran Midten af deres Længde frembringer den sædvanlige Gruppe af klare Pletter (lucid spots). Af disse smaa Muskelindtryk rindes et temmelig betydeligt Antal, idethele, og de 7 eller 8 øverste er mere eller mindre regelmæssigt ordnede i Form af en Rosette (se Tab. I, Fig. 1, 3. 5; Tab II, Fig. 1 ; Tab. IV, Fig. I; Tab. VI, Fig. 1). Hannens Skal (se Tab. I, Fig. 3, 4; Tab. II, Fig. 1, 2) er temmelig ulig samme hos Hunnen. Den er ikke saa lidet større og altid af en meget smal Form, med det bagre Parti forholdsvis svagere udviklet, hvorimod det forreste, paa Grand af de præorale Lemmers kraftigere Udvikling, er ligesom opsvulmet. Ogsaa er Valvlerne tyndere og mere gjennemsigtige end hos Hunnen, og det forreste Indsnit ofte anderledes formet. Ved den bagre Ende af Skallen findes oventil og nedentil nogle fine Haar, som ganske mangler hos Hunnen, Dyrets Legeme (se Tab. IV, Fig. 1; Tab. VI, Fig. 1), der paa langt nær ikke udfylder Skallens Hulhed, viser den sædvanlige stærke ventrale Curvatur, idet Bagkroppen er stærkt nedadkrummet eller bøiet ind under Forkroppen, saa at Caudalpladerne ialmindelighed træder frem fra Skallens nedre Del mere eller mindre nær Midten. Hos Hunnen er der over og til hver Side af Bagkroppen tilstrækkeligt Rum til Æggene, som ofte ophober sig her i temmelig betydeligt Antal (se Tab. I, Fig. 1 og 5). Naar Dyret fuldstændig trækker sig ind i Skallen, hvad der altid skeer naar det pludselig forstyrres, optages alle Kroppens Vedhæng indenfor den ovenomtalte Chitinliste og den forreste Skalduplicatur, i hvilket Tilfælde Valvlernes frie Kanter kan bringes i umiddelbar Contact med hinanden. Skallen vil da overalt være hermetisk lukket, undtagen fortil, hvor der igjennem det forreste Indsnit altid er en fri Passage for Våndet.

19 17 Øinene (se Tab. IV, Fig. 1 ; Tab. VI, Fig. 1) er hos begge de middelhavske Arter vel udviklede baade hos Hun og Han, skjøndt de hos den sidste altid er betydelig større end hos Hunnen. De er vidt adskilte og fæstede til korte ubevægelige Stilke, samt ligger tæt ind mod Skallens Indside, saa at de ialmindelighed skinner tydeligt igjennem Valvlerne. Som hos de øvrige Cvpridiuider er de sammensatte og af væseutlig samme Bygning som hos Branchiopoderne, idet der i et mørkt Pigment tindes ind! eiret et stort Antal af lysbrydende Medier i Form af næsten kugleformige Krystallindser, der viser en lignende Segmentering som hos Cladocererne. Det hele Organ, der har en mere eller mindre afrundet Form, er udvendigt beklædt af en tynd gjennemsigtig Hud eller Kapsel og har den ydre Flade ganske svagt hvælvet. I Legemets Midtlinie tindes desuden mellem Roden af Iste Par Antenner et eiendommeligt Organ (Tab. IV, Fig. 1, oe; Tab. V, Fig. 1), der ligeledes maa betragtes som et Slags Synsredskab og som aabenbart er homologt med Øinene hos Podocoperne, ligesom ogsaa med det mediaue enkle Øie eller Ocellus hos Branchiopoder og andre Crustaceer. Det er af temmelig betydelig Størrelse og viser en afrundet trekantet Form, med den øvre Side tagformigt tilskærpet og Sidefladerne skraat affaldende og næsten plane. Enhver af Sidefladerne er omgivet af en smal Rand af rødt Pigment, og hos nærværende Slægt tindes desuden en tværgaaende Pigmentstribe, der ligesom deler Sidefladerne i 2 Facetter. Paa det levende Dyr viser dette Organ en meget iøiuefaldende stærkt iridescerende Glands, der trods Organets skjulte Beliggenhed meget godt lader sig observere igjennem Skallen. Fra Basis af det oveubeskrevne mediane Synsorgan udgaar nedentil en enkelt fortilrettet tentakelforrnig Fortsats (se Tab. V, Fig. 1) af en særdeles tander Structur. Denne Fortsats, der gjenfindes mere eller mindre ud viklet hos alle Myodocoper 02 i det følgende vil blive omtalt under Benævnelsen vpande- 2

20 18 tentakelen*, repræsenterer aabenbart et specifiskt Sandseorgan, men af hvilken Art er det vanskeligt at afgjøre med Sikkerhed- Den er hos nærværende Slægt af smal eylindrisk Form. lidt indknebet ved Basis og omtrent dobbelt saa lang som det m.- diane Øie. Iste Par Antenner er hos Hunnen (Tab. IV, Fig. 1, a 1 ',. Fig. 3; Tab. V, Fig. 2) af ualmindelig undersætsig Bygning og rækker ialmindelighed ikke udenfor Skallen. De danner hver en temmelig tyk og noget sammentrykt Stamme, bostaaende af 6 Led, hvoraf de 2 første er størst og danner med hin an den en stærk knæformig Bøining. Iste Led er stærkt muskuløst, men uden enhver Børstebesætning, hvorimod 2det Led har ved Enden i den forreste Kant en stærk, opadkrumraet Børste, der i den ene Kant er fint eilieret. Det følgende Led har fortil et større Antal af lignende krummede Børster, hvoraf dog de yderste er ucilierede. 4de Led mangler Børster i den forreste Kant, men har ved Enden bagtil et cylindriskt, tæt tværstribet Vedhæng (omdannet Børste), der i den ydre Del bærer 6 klare Sandsetraade. 5te eller næstsidste Led er ved Enden bevæbnet med en stærk, bevægelig, fortilrettet Klo og et Par tynde tværstribede Børster. Sidste Led endelig er meget lidet og derfor vanskeligt at se. Det er imidlertid tydeligt afgrændset fra foregaaende Led og bærer i Enden 4 temmelig ens udviklede Børster, der er tæt tværstribede og forsynede i den ene Kant med spredte Sidehaar. Hos Hunnen er disse Lemmer (Tab. VI, Fig. 1, 2) betydelig stærkere forlængede og har ogsaa et større Antal Led, idet 3die og 5te Led hvert ved en skraatgaaende Sutur er delt i 2 Segmenter. De udmærker sig desuden ved den enorme Udvikling af 2 af Endebørsterne, der endog er længere end hele Legemet og kan bevæges ved særskilte Muskler, saa at de snart kan strækkes lige ud af Skallen, snart bøies tilbage indenfor Valvlerne. Endelig er det i den bagre Kant fæstede Sandsevedhæng betydelig stærkere udviklet end hos Hunnen og besat i b^gge Kanter med et særdeles betydeligt

21 19 Antal af fine Sandsetraade, hvorved det faar et næsten kostformigt Udseende (Fig. 2). 2det Par Antenner (Tab. IV, Fig. 1, a 2 ; Tab. V, Fig. 3) er som hos de øvrige Myodocoper udviklede til kraftige Svømmeredskaber, hvorved Dyret roer sig frem i hurtige Sæt gjennem Våndet. Basaldelen er særdeles bred og noget affladet, af uligesidet triangulær, eller snarere hjertedannet Form, samt fyldt med stærke mod Spidsen convergerende Muskelbundter. Den er særdeles bevægeligt forbundet med Legemet lige under Iste Par Antenners Fæste og kan ved særegne Muskler dreies saaledes, at Spidsen snart vender næsten lige opad, i hvilket Tilfælde det hele Organ bliver inddraget indenfor Valvlerne, snart kommer til at ligge i Høide med Bunden af det forreste Indsnit, hvorved Svømmegrenen kan udstrækkes åf samme og udføre sine Bevægelser. Den til Enden af Basaldelen ved et særdeles bevægeligt Led fæstede Svømmegren er af smal cylindrisk Form, meget bøielig og omtrent af Basaldelens Længde. Den er sammensat af 9 Led; hvoraf det Iste er størst, omtrent saa langt som alle de øvrige tilsammen, og uden Børster. Ethvert af de 7 følgende Led har derimod ved Enden i den forreste Kant en stærk, tæt tværstribet og med lange Sidehaar eller Cilier forsynet Svømmebørste. Sidste Led bærer ved Spidsen 2 lignende Svømmebørster og desuden en betydelig kortere tæt cilieret Børste. Noget nedenfor Spidsen af Basaldelen er fæstet den saakaldte Bigren. Den er hos Hunnen meget liden og som det synes ganske ubevægelig, smalt cylindrisk, utydeligt leddet og ved Spidsen forsynet med en lang og en meget kort Børste. Hos Hannen er derimod denne Gren (Tab. IV, Fig. 5; Tab. VI, Fig. 1 x; Fig. 3, 4) betydelig stærkere udviklet, frit bevægelig og uddannet til et Griberedskab, hvormed Hunnen fastholdes under Parringen. Den bestaar her af 3 vel markerede langstrakte Led, hvoraf det yderste er omformet til en noget sammentrykt og i Enden tilspidset Klo, der kan slaaes ind med en tilsvarende Fure i det foregaaende Led. Dette sidste er

22 20 noget udvidet paa Midten og har her en vinkelformigt bøiet Kant, nedenfor hvilken 3 korte Børster er fæstede. Eu betydelig længere Børste udgaar desuden fra Basis af Kloen bagtil Idethele er Svørameantennerne hos Hannen kjendelig kraftigere udviklede end hos Hunnen, skjøndt, naar undtages Bigrenen, af et temmelig overensstemmende Udseende. Overlæben (Tab. V, Fig. 4, 5) er, i Modsætning til hvad Tilfældet pleier at være hos Ostracoderne, her meget liden og svagt chitiniseret. Den ender med to membranøse, smalt afrundede og i Kanten fint cilierede Lapper, der i Midten er skilte ved et dybt Indsuit. Nogen Underlæbe har det ikke været mig muligt at paavise. Hvis den overhovedet er tilstede, maa den i ethvert Fald være yderlig svagt udviklet. De saakaldte Mandibidarfødder (Tab. IV, Fig. 1, Mp.; Fig. 4; Tab. V, Fig. 6) træder frem lige under Svømmeantennernes Basaldel og omfatter mellem sig Overlæben tilligemed Mundaabniugen. De er af særdeles kraftig og undersætsig Bygning, fuldkommen fodformige, med den ydre frie Del stærkt, næsten knæformig krummet paa Midten og ialmindelighed mere eller mindre fremragende fra den nedre Kant af Skallen fortil. Man kan paa dem adskille 5 tydeligt begrændsede Segmenter, hvoraf det Iste egentlig svarer til Mandibelens Corpus, medens den øvrige Del repræsenterer Mandibularpalpen ; men der er her ikke den skarpe Begrændsning mellem begge disse Dele som Ihos andre Crustaceer. Basalleddet, der i noget skråa Retning er fæstet til Siderne af Legemet bag Svømmeantennerne, er meget voluminøst og fyldt med kraftige Muskler, men uden nogen Børstebesætning. Derimod har det paa den indre Side <m eiendommelig, leformig, bagud og opadkrummet Fortsats, der, trods dens anomale Udseende, nærmest synes at svare til Mandibelens Tyggedel hos andre Crustaceer. Denne Fortsats (Tab. V, Fig. 7), der forøvrigt meget let kan unddrage sig Opmærksomheden, da den ligger tæt ind mod Leddets Indside

23 21 og derfor ved første Øiekast snarere tager sig ud som en simpel Chitinliste, er grovt tandet i den nedre Kant og har desuden nærmere Basis, fæstet til en egen Afsats, en kort cilieret Torn, hvorimod dens øvre Kant danner en særdeles tynd og gjennemsigtig glat Bræmme. Alene Grrube synes at have seet og beskrevet denne eiendommelige Fortsats. Det følgende Led er ligeledes meget stort og som det synes meget bevægeligt forbundet med Basalledet. Det gaar bagtil ud i en konisk Fortsats, der er rettet mod Mundaabningen og besat ved Spidsen og i den nedre Kant med flere grove Torner, hvoraf nogle er grovt tandede i den ydre Del. Ogsaa denne Fortsats maa betragtessom et Slags Tyggeapparat, der understøtter den til Basalleddet hørende ved Sønderdelingeu af Føden. Fra Enden af Leddet udgaar fortil et lidet lancetformigt Vedhæng, der nærmest synes at svare til det saakaldte Branchialvedhæng paa Mandibularpalpen hos andre Ostracoder. Det er imidlertid her ganske rudimentært, og kun forsynet med 2 meget smaa Børster ved Spidsen Til hver Side af det omtalte Vedhæng staar 2 kraftige Børster, og en lignende findes ogsaa i Midten af den øvre Kant af Leddet. 3die Led er forholdsvis kort, men temmelig bredt, med Forkanten glat, hvorimod der til dets bagre Hjørne er fæstet 3 lange, tæt cilierede Børster. 4de Led er noget smalere og mere forlænget, men dog, i Sammenligning med hvad Tilfældet pleier at være hos andre Cypridinider, temmelig bredt og sammentrykt. Det har langs den forreste Kant flere stærke, tæt tværstribede Børster og ved Enden i den bagre Kant 3 lignende. Sidste Led endelig er ganske kort, noget skraat afskaaret i Enden og bevæbnet med en stærk kloformig Torn og bag den med 3 Børster af samme Beskaffenhed som de paa foregaaende Led. Iste Par Maxiller (Tab. IV, Fig. 1, rn 1 ; Tab. V, Fig. 8). viser en særdeles eiendommelig og fra samme hos de øvrige Ostracoder meget afvigende Bygning. Man kan paa dem adskille en smal, fortilrettet og næsten halvcirkelformigt krummet

24 22 Stamme, samt et til Basis af samme oventil fæstet membranøst Vedhæng. Stammen er uleddet og afsmalnes successivt mod Enden, der er uddraget i en konisk nedad rettet Spids, forsynet med 2 uligelange Børster; langs ad dens nedre Rand er fæstet et særdeles stort Antal af meget tynde og forlængede Børster, der tilsammen danner en tæt og regelmæssig Kam af et lignende Udseende som paa Branchialfødderne hos Sidider og Daphnier blandt Cladocererne. Ved det stumpt afrundede bagre Hjørne af Stammen tindes desuden en Gruppe af noget grovere divergerende Børster. Det basale Vedhæng har Formen af en fortilrettet membranøs Plade af lancetdannet Form og uden ethvert Spor af nogen Børstebesætning. Hvad Tydningen af disse Dele angaar, saa synes Stammen nærmest at svare til Palpen paa disse Lemmer hos andre Ostracoder; dens bagre børstebesatte Hjørne har ifølge sin Stilling Characteren af en Slags Tyggefortsats og skulde saaledes egentlig høre til Basaldelen, der dog her ikke er tydeligt afgrændset. Det membranøse Vedhæng gjenfmdes ogsaa i mere eller mindre forandret Form hos andre Cypridinider og synes at være homologt med den saakaldte Branchialplade, der findes fæstet til disse Maxiller hos de til Podocopernes Afdeling hørende Ostracoder. 2det Par Maxiller (Tab. IV, Fig. 1, m 2 Tab. ; V, Fig. 9) har. som hos andre Cypridinider, den bagre Kant af Basaldelen udvidet til en halvmaaneformig, med en regelmæssig Rad af stærke Fjærbørster besat Plade. Derimod er det ydre Parti af disse Maxiller her temmelig afvigende bygget, dannende en simpel forti lrett et membranøs Fortsats af smalt tungedannet Form og vreden paa en eiendommelig Maade. Langs den ene Kant af denne Fortsats findes en regelmæssig Rad af fine cilierede Børster, og til en særskilt Afsats paa Bagsiden er fæstet en enkelt betydelig stærkere fortilrettet Børste. Af virkelige Tygsrelapper findes derimod intetsomhelst Spor. Næstsidste Par Lemmer (Tab. IV, Fig. 1, m 3 ; Tab. V, Fig. 10), eller, som de ialmindelighed benævnes, 3die Par Ma-

25 23 - xiller, mangler Hgeledes ethvert Spor af Tyggelapper og kan derfor, ialfald hos nærværende Slægt, kun høist uegentlig kaldes Kjæver. Disse Lemmer repræsenteres her kun af et Par temmelig store membranøse Plader af triangulær Form, der træder frem tilsyneladende lige under 2det Par Maxillers Insertion (se Tab. IV, Fig. 1, m 3 ) og er stillede verticalt, kun skilte ved et ganske smalt Mellemrum. Fortil er enhver af disse Plader uddraget til en tynd, med korte Børster besat Spids, der delvis er overdækket af en hyalin Membran og røkker omtrent lige langt fortil som 2det Par Maxillers Endedel. Den nedre og længste Rand af Pladerne, der ligger ganske nær og parallel med Valvlernes ventrale Rand, er ganske svagt buet og forsynet med en Rad af Fjærbørster, der successivt tiltager i Længde mod det bagre, afrundede Hjørne. Hos det levende Dyr er disse Plader i en stadig svingende Bevægelse, nogenlunde synchron med Bevægelsen af 2det Par Maxillers pladeformige Udbredning, og der er derfor al Grund til at antage, at de for en væsentlig Del bidrager til at vedligeholde den for Respirationens Fremme nødvendige Strømning af Våndet indenfor Skallen. Paa den anden Side kan det ogsaa tænkes, at de staar i et nærmere Forhold til Næringsoptagelsen, idet der melleni dem dannes et Slags Canal, hvorigjennem de sammen med Våndet indenfor Skallen optagne organiske Smaapartikler kan ledes fortil mod Mundaabningen. Idethele er Munddelene hos nærværende Slægt af en saadan Bygning, at der her ikke godt kan være Tale om en virkelig Prehension og Sønderdeling af grovere Næringsstoffer. Sidste Par Lemmer (Tab. IV, Fig. 1, p; Tab. V, Fig. 11) viser den for Cypridiniderne særdeles characteristiske Bygning, forestillende et Par overordentlig bevægelige, ormformige Vedhæng, der udspringer temmelig høit op paa Siderne af Dyrets Legeme, lige bag 2det Par Maxillers pladeformige Udvidning og retter sig opad og bagud, med en mere eller mindre stærk, -ofte dobbelt Krumning paa Midten. De er af temmelig bety-

26 24 - delig Længde og smal cylindrisk Form, tilsyneladende delte i et stort Antal af korte Led, hvorved Kanterne fa ar et bølgeformigt eliei crenuleret Udseende. Det sidste Led er rioget udvidet og viser ved Enden 2 fremspringende, tandede Læber samt bærer til hver Side 3 divergerende Torner, der i sit ydre Parti er grovt tandede; en Del lignende Torner tindes ogsaa enkeltvis fæstede til nogle af de foregaaende Led, ialmindelighed det 7de 10de fra Spidsen regnet. I det basale Parti af disse Lemmer træder ind nogle temmelig kraftige, skraat løbende Muskler (se Tab. V, Fig. 11), hvorved det hele Vedhæng kan svinges til en vis Grad frem og tilbage, og gjennem dets hele Længde løber i Midten en muskuløs Streng, ved hvis Contraetioner pn Bøining og Krumning af alle Dele kan bevirkes. Angaaende disse besynderlige Lemmers Function, saa kan der neppe være Tvivl om, at de hovedsageligt tjener til at rense den bagre Del af Legemet for fremmede Dele, bragte ind i Skallens Cavitet sammen med Våndet ved de svingende Plader paa de 2 foregaaende Par Lemmer, og at saaledes den tydske Benævnelse»Putzfuss«ubetinget er at foretrække for den engelske»ovarian legs«. Dette bliver end tydeligere for nærværende Forms Vedkommende, hvor deres Beliggenhed og Stilling er en saadan, at deres ydre Parti kan føres frem og tilbage over hele det mærkværdige Gjelleapparat og saaledes sørge for dettes stadige Renselse for fremmede Partikler. At de ikke kan have noget med Æggene at bestille, bevises derved, at de er fuldkommen ligesaa vel udviklede hos Hannerne som hos Hunnerne (se Tab. VI, Fig. 1). De saakaldte Haleplaåer (Tab. IV, Fig. 1, ep; Tab. V, Fig. 12), hvormed Legemet ender, er forholdsvis af ringe Størrelse og ligger som sædvanlig tæt ind mod hinanden, saa at der mellem dem kun er et trangt spaltformigt Mellemrum. De er langs den nedre eller bagre Kant bevæbnede med en Rad af 6 8 kraftige, i Spidsen krammede Kløer, der hurtigt tiltager i Størrelse mod Enden, saa at den yderste er over dobbelt saa

27 - 25 lang som selve Halepladen. Alle Kløer er i den bagre Kant regelmæssigt tandede (se Tab. V, Fig. 13), saaledes at der med bestemte Mellemrum rindes enkelte stærkere Tænder, mellem hvilke et stort Antal af yderst fine Tagger er fæstede. Halepladerne er bevægeligt articulerede til Legemet og kan ved Hjælp af flere stærke Muskelknipper, der fæster sig til dem saavel fortil som bagtil, til en vis Grad bøies og strækkes i Forhold til Bagkroppen. Det mærkværdige Gjelleapparat (Tab. IV, Fig. 1, br; Tab. VI, Fig. 1, br; Fig. 6, 7), hvorved nærværende Slægt udmærker sig fra alta andre bekjendte Ostracoder, er hos samtlige af mig undersøgte Arter af fuldkommen ens Bygning. Det bestaar ialt af ikke mindre end 14 forholdsvis meget store horizontalt stillede og bagudrettede Lameller, af aflang firkantet Form og ordnede i to regelmæssige, i Midten ved et smalt Mellemrum adskilte Rader, 7 i hver Rad. Lamellerne, der er fæstede langs ad Bagkroppens Rygsidp, ligger tagstenformigt over hinandfm, dog adskilte ved smale spaltformige Mellemrum, og dækker, naar Dyret sees fra Siden (se Tab. IV, Fig. 1 ; Tab. VI, Fig. 1), en større Del af Bagkroppen, ligesom de ikke ubetydeligt overrager sammes Dorsalkant. Med Hensyn til den finere Bygning, viser de (se Tab. VI, Fig. 7) fuldkommen den samme ligesom spongiøse Structur som Gjellebladene hos andre Crustaceer, saa at der om deres Function ikke kan være nogensomhelst Tvivl, skjøndt deres anomale Beliggenhed gjør, at de vanskeligt kan homologiseres med Gjellerne hos de høiere Crustaceer. Prof. Dohrn har i sit ovenciterede Arbeide (Geschichte des Krebs- 6tammes) fremsat den sindrigt udtænkte Hypothese, at disse Gjeller egentlig repræsenterer den øvre Gren (Epipodit) af ligesaamange forøvrigt ganske oblitererede Lemmer og søger herved at bestyrke den af ham ligeoverfor Fritz Muller forfægtede Anskuelse, at Ostracoderne oprindelig skulde nedstamme fra skalbærende Phyllopoder. Hvis denne Hypothese om Ostracodernes Phylogeni er rigtig, hvorom der dog kan være forskjellige Me-

28 26 ilinger, vilde nærværende Slægt, skjøndt ifølge sin Organisation utvivlsomt indtagende det fuldkomneste Trin, dog være den mindst omformede og derfor ogsaa mest primitive af alle bekj endte Ostracoder. Angaaende den indre Organisation, saa synes denne idethele nøie at stemme overens med samme hos Sl. Cypridina, saaledes som vi allerede delvis kjender denne efter Prof. Claus'8 Meddelelser*). Ligesom hos sidstnævnte Slægt muuder det skraat opadbøiede Spiserør i en særdeles voluminøs sækformig Fordøielseshule, der fylder den største Del af Bagkroppen og mangler ethvert Spor af Afdelinger eller blindsækformige Vedhæng, hvorimod den overalt er beklædt med store, livligt farvede Celler (Leverceller). Ved Enden af Bagkroppen gaar den over i en ganske kort Endetarm, der munder mellem de to Caudalplader. Hjertet(Tab.IV\Fig.l, h) er særdeles tydeligt og beliggende oventil, omtrent ved Midten af Skallens Længde i den dorsale Forlængelse, der forbinder Dyrets Rygside med Skallen. Det er af sækformigt Udseende og omgivet af en rwmmelig Pericardialsinus, hvori Blodet optages inden det gjennem de to venøse Spalter træder ind i Hjertet. Fortil har Hjertet en temmelig vid Aabning, hvorigjennem Blodet stødes ud; men ingen egentlig Aorta synes at være tilstede, ligesaalidt som andre Blodkar. Om Nervesystemets Bygning har ikke Claus givet os nogen Underretning, og det har heller ikke lykkets mig at faa dette System fuldstændigt udpræpareret hos nærværende Slægt. Derimod har jeg hos vor nordiske Form, Cypridina norvegica Baird, kunnet undersøge Nervesystemet i sin Helhed og tvivler ikke paa, at det i alt væsentligt er bygget paa samme Maade hos nærværende Slægt. Det udmærker sig navnlig ved den stærke Reduction af Buggangliekjæden, som her egentlig kun bestaar af 2 gangliøse Masser, en forreste, der danner den umiddelbare Fortsættelse af den særdeles voluminøse Svælgriug, og en bagerste, *) Ueber die Organisation der Cypridiuen. Zeitschr, f. wiss. Zoologie. Bd. XV.

29 27 aflang oval, i Bagkroppen beliggende Del, begge forbundne ved 2 temmelig lange og tynde Corumissurer. Kjønsorganerne hos baade Han og Hun er beliggende symetriskt til hver Side af det bagre Parti af Tarmen og udmunder paa Bugsiden foran Caudalpladerne. Begge Slags Organer er temmelig simpelt byggede, ialfald i Sammenligning med hvad Tilfældet er hos Podocoperne. Ovarierne (Tab. IV, Fig. 1, ov.) danner to mere eller mindre voluminøse dru3klaseformige rundagtige Masser, der hver munder gjennem en kort, men forholdsvis vid Oviduct ved Basis af et lidet ovalt knudeformigt Vedhæng. Testes (Tab. VI, Fig. 1, t) har Formen af et Par simple afrundede Sække, hvorfra en noget bugtet Udførselsgang udgaar, der, inden den udmunder i de ydre Kjønsvedhæng, danner en temmelig stærk sækformig Udvidning (Tab. IV, Fig. 6; Tab. VI, Fig. 5). De ydre Kjønsvedhæng eller Copulationsredskaber (ibid.) er forholdsvis ikke synderlig stærkt udviklede, og kun svagt chitiniserede. De er fuldstændig symetriske og viser hvert to mere eller mindre skarpt sondrede Lapper, hvoraf den ydre tildels kan antage Formen af en Krog. Som hos de øvrige Cypridinider optages hos Hunnen Æggene i Skallens Cavitet ovenover Bagkroppen, hvor de gjennemgaar sin Ddvikling. Denne er ganske directe, uden nogen Metamorphose, og Ungerne kommer til Verden med det fulde Antal Lemmer og i alt væsentligt overensstemmende med det voxne Dyr. Arterne af denne Slægt tindes ialmindelighed paa maadelig dybt Vand, især hvor Bunden er mudret. En af Arterne, A. abyssicola, G. O. Sårs, gaar dog ned lige til 200 F. D. Baade Hun og Han er begavet med Svømmeevne, og navnlig er Hannernes Bevægelser særdeles raske og sker i hurtige Sæt eller Spring. I Middelhavet er Slægten repræsenteret af 2 distincte Arter, som begge allerede tidligere har været observerede, men kun ufuldkomment beskrevne.

30 28 1. Asterope elliptica, Philippi. (Tab. I, Fig. 1 4; Tab. IV). Asterope elliptica, Philippi; Archiv f. Naturgeschichte 1840, p. 188, Tab. III, Fig. 9 11,?. Charact. spee. Testa feminæ subcom pressa, elliptica, vix duplo longior qvam altior, margine dorsali medio leviter arcuato, extremitate postica haud dilatata, rotundata, antica supra incisuram prominula augulo inferiore sat producto, incisura in fra medium sita haud profunda; supra visa latitudine maxima mediana, antice et postice fere æqvaliter attenuata. Testa maris autice qvam postice et altior et latior, margine dorsali irregulariter curvato, extremitate postica obtuse truncata, antica supra incisuram submutica. Antennulæ feminæ brevissimæ, articulo 3 tio seqvente multo minore setis marginis anticis modo 5 instructo, ungve apicali sat elongato. Rami appendicularis antennarum maris ungvis terminalis vix dimidiam longitudinem articuli antecedentis superans, medio valde curvatus. Appendix terminalis articuli 2 di pedum mandibularium elongato-conica. Longit testæ feminæ 1,44 mm; maris 1,72 mm. Bemærkninger. Philippis Beskrivelse er vistnok af den Art, at den i høi Grad vanskeliggjør en sikker Artsidentification, hvor det gjælder saa nærstaaende Former som Arterne af nærværende Slægt. Da jeg imidlertid med fuld Sikkerhed har kunnet identificere den anden af de 2 middelhavske Arter med den af Grube beskrevne Form, og finder, at den her omhandlede Art i ethvert Fald stemmer bedre overens med PhilippiV end med Grube's Art, anser jeg det for i høi Grad sandsynligt at det er denne Form, Philippi har havt for sig. Den ligner i Skallens Form temmelig den norske Art, A. norvegica, G. 0. Sårs, men er betydelig mindre og afviger ogsaa fra samme i enkelte af de anatomiske Detailler.

31 29 Beskrivelse. Skallen hos den fuldt udviklede ægbærende Hun overskrider ikke en Længde af lva mm, hvorimod den hos Hannen er ikke ubetydeligt større, uæsten 2 mm lang. D< j n er hos de to Kjøn af meget forskjelligt Udseende. Hos Hunnen har den, seet fra Siden (Tab. I, Fig. 1), en temmelig regelmæssig elliptisk Form, med den største Høide, der falder lidt foran Midten, noget større end den halve Længde. Baade den dorsale og ventrale Rand er noget buede, især den første, der lidt foran Midten viser en meget tydeligt fremtrædende Convexitet. Den bagre Ende af Skallen er stumpt tilrundet og ikke bredere end den forreste, hvorved Skallen bestemt skiller sig fra den engelske Form A. teres, Norman. Det forreste Indsnit ligger temmelig langt nede og er ikke synderlig dybt, skjøndt forøvrigt af sædvanlig Form. Den Del af Skallen, der begrændser dette Indsnit oventil, svarende til den saakaldte Rostraldel hos andre Former, springer stærkt frem foran den bagenfor liggende stumpt tilrundede Parti af Forenden og gaar nedentil ud i et spidsvinklet Hjørne (se ogsaa Tab. IV, Fig. 2). Ovenfra seet (Tab. I, Fig. 2) er Skallen bredest paa Midten og afsmalnes mod begge Ender, hurtigst mod den forreste. Breden er betydelig mindre end Høiden, og Skallen derfor temmelig sammentrykt. Hos Hannen (Tab. I, Fig. 3, 4) har Skallen en mere uregelmæssig Form og er ogsaa kjendelig smalere, med Dorsalkanten uregelmæssigt bugtet og den bagre Ende stumpt afkuttet. Den forreste Ende af Skallen ovenfor Iudsnittet er, som hos Hunnen, temmelig fremspringende og har Forkanten stærkt buet; derimod er det nedre Hjørne her langtfra saa spidst udtrukket som hos Hunnen. Selve Indsnittet er noget bredere og mere horizontalt Endelig er saavel den største Høide som Brede af Skallen her beliggende betydelig foran Midten. Hos begge Kjøn, men især hos Hannen, er Skallen i Regelen temmelig tynd og halvt gjennemsigtig, af graalig Farve og saagodtsom ganske glat, naar undtages ved den bagre Ende hos Hannen, hvor nogle spredte Haar rager frem fra Kanterne.

"mi. fsi%:v ^^x. Bit Wi# f. 'hkis ^7^ V*'Si. m \w. :s* Y4 M^' <-^,-; >i. '^\ m^: Wl m ^? ; *""-?/- HB 7^. 5- n. -j -AV K.;-:,-«« :?«?

mi. fsi%:v ^^x. Bit Wi# f. 'hkis ^7^ V*'Si. m \w. :s* Y4 M^' <-^,-; >i. '^\ m^: Wl m ^? ; *-?/- HB 7^. 5- n. -j -AV K.;-:,-«« :?«? li*^-- \ ' * HB 7^. W ^ Bit Wi# f fsi%:v ^^x -^ '^ ^c "mi h 'hkis ^7^ V*'Si m \w :s* Y4 M^' i. Wl m ^? Hr ; *""-?/- 5- n -j -AV K.;-:,-««:?«? Æ^ i'pti^: CARCINOLOGISKE BIDRAG TIL

Læs mere

74 New Haven, Gorm. CARCINOLOGISKE BIDRAG TIL NORGES FAUNA. AF a. O. SÅES. MONOGRAPHI OVER DE VED NORGES KYSTER FOREKOMMENDE M.YSIDBE. FØRSTE HEFTE MED 5 LITHOGRAFEEREDE PLANCHER. UDGIVET VED BISTAND AK

Læs mere

Nephrops Oalocaris Gebia

Nephrops Oalocaris Gebia Bidrag til Kundskaben om Decapodernes Forvandlinger af G, 0. SÅES. I. Nephrops Oalocaris Gebia (M. 7 autogr. Plancher). Indledende Bemærhninger. 'e høiere Crustaceers (Decapodernes) postembryonale Udvikling

Læs mere

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien. Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

.,^4^^ ,^1 v-.. Éi?' ms. in;

.,^4^^ ,^1 v-.. Éi?' ms. in; ,^1 v-...,^4^^ in;! Éi?' ms CARCINOLOGISKE BIDRAG TIL NORGES FAUNA. AF I. MONOGEAPHI OVER DE VED NORGES KYSTER FOREKOMMENDE M Y S I D E R. ANDET HEFTE. MED 3 LITHOGRAPHERBDE PLANCHER. UDGIVET VED

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

NATÜRVIDEN8KABEENE. NYT MAGAZIN JOHAN DAHL. Andreas Hol, msen. Forening. physiographiske. Syttende FOR. Bind. Udgives. ved CIIRISTIAI^IA.

NATÜRVIDEN8KABEENE. NYT MAGAZIN JOHAN DAHL. Andreas Hol, msen. Forening. physiographiske. Syttende FOR. Bind. Udgives. ved CIIRISTIAI^IA. Andreas Hol, msen NYT MAGAZIN FOR NATÜRVIDEN8KABEENE. Udgives af den physiographiske Forening i C 11 r i s f i a II Î a ved G. O. Sara og- Tli. Kjerulf. Syttende Bind. Med 6 Kobbertavler, 2 litli. Tavler

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord.

forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. En forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. HaNB li,subon. Sirelven munder ud som en omtrent 4 km. lang fjord paa grænsen mellem Stavanger og Nedenes amt. 5 km. i ny. derfor gaar

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

yderst til venstre og paa Fig. 3 til højre. Bag ved Hor*

yderst til venstre og paa Fig. 3 til højre. Bag ved Hor* ILDBUK 633 Endnu en oval Aabning har der været i Væggen, som Bruddet gaar igennem. Det ses paa Fig. 1 i Randen yderst til venstre og paa Fig. 3 til højre. Bag ved Hor* Fig. 1. Skaar af Ildbuk fra N. Nebel.

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA 3. F. ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING jt'- K. STEPHENSEN HAVEDDERKOPPER (PYCNOGONIDA) OG RANKEFØDDER (CIRRIPEDIA)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.

Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint

Læs mere

Eksperimenter under overfladen. Hovedet i Havet

Eksperimenter under overfladen. Hovedet i Havet Eksperimenter under overfladen Hovedet i Havet Forløb: Det oplyste hav Lys og plantearter De molekyler, der kan opfange Solens stråler og omdanne dem til kemisk energi, hedder pigmenter. Det er pigmenterne,

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

FRA KRYSTALOVERFLADE R

FRA KRYSTALOVERFLADE R Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Ark No 4/1878. Til Det ærede Byraad i Vejle.

Ark No 4/1878. Til Det ærede Byraad i Vejle. Ark No 4/1878 Til Det ærede Byraad i Vejle. Da der længe har været paatænkt en Omordning af Fattigvæsenet for Byen navnlig med Hensyn til at afværge og forhindre at de paa Fattiggaarden værende Individer

Læs mere

Christian IV s specier slået i København

Christian IV s specier slået i København 7 Christian IV s specier 1646-1647 slået i København Indledning De Københavnske specier fra 1646-47 er i kataloger henvist til variantstatus (Hede 55D og Sieg 107.4). I sammenligning med mønter fra nyere

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer.

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer. 192 NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT 26 Ms. mott. 9. nov. 1945. TO NORSKE MINERALER AF O. B. BøGGILD Med 3 Figurer. I 1934 modtog Mineralogisk Museum i København fra en Hr. Johan Eriksen i Oslo en Kasse med

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag 1930

Prædiken til Skærtorsdag 1930 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad

Ark No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad Ark No 10/1876 Ved at remittere hoslagte Indstilling fra Markinspectionen for Veile Søndermark, undlader Skovudvalget ikke at meddele, at der for Skovens Vedkommende Intet findes at erindre imod det paatænkte

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink:

Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink: MINKKÅBE: Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink: 1. Stautmodel syes op til kunde efter ønsket model. Denne prøves og rettes til på kunde. Højde på lommer, lukketøj og ærmelændgde samt hellængde

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen.

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen. 00530.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00530.00 Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist Domme Taksatio nskom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 16-11-1936 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle. Til Byraadet i Vejle. I Anledning af Avertissementet om de 2 ledige Fripladser ved Vejle Latin- og Realskole er der indkommet 7 Ansøgninger nemlig fra (24,85) Peter Bertelsen Søn af Værtshusholderinde

Læs mere

SELVMORD I NORGE STATISTISKE OPLYSNINGER 1826 1880. KRISTIANIA. BOYE STROM. 1883. ON! A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. VED

SELVMORD I NORGE STATISTISKE OPLYSNINGER 1826 1880. KRISTIANIA. BOYE STROM. 1883. ON! A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. VED STATISTISKE OPLYSNINGER ON! SELVMORD I NORGE 1826 1880. VED BOYE STROM. Særskilt Aftryk af -Meddelelser fra det statistiske Centralbureati', Iste Bind.) KRISTIANIA. A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1883. STATISTISKE

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende 20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET ØIEBLIKKET Nr. 1-9. Nr. 1. Indhold. 1) Stemning. 2) Til dette skal siges"; eller hvorledes anbringes et Afgjørende? 3) Er det forsvarligt af Staten den christelige Stat! om

Læs mere

40 Gør Det Selv 3/2001

40 Gør Det Selv 3/2001 40 Gør Det Selv 3/2001 Gyngehest til skrappe drenge og piger Dette superflotte 2-spand vil helt sikkert blive modtaget med stor begejstring. Da hestene fremstilles af limtræ, er de meget solide og kan

Læs mere

l/a. Hannover, f y < BI) s k e ns ( og Il d v i k l i Il g. første DanIH Is( 1864.

l/a. Hannover, f y < BI) s k e ns ( og Il d v i k l i Il g. første DanIH Is( 1864. l/a. f y < BI) s k e ns ( og Hannover, om første DanIH Is( Il d v i k l i Il g. 1864. OM BRUSKENS FØRSTE DANNELSE OG UDVIKLING VED ADOLPH HANNOVER, MEP. PR.. PROFESSOR, Med to kobberstukne Tavler. (Særskilt

Læs mere

Ark No 104/1893. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle.

Ark No 104/1893. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle. Afskrift Genpart. Det Kgl. Sundhedskollegium. Kjøbenhavn den 8 September 1888. Ved at tilbagesende det med det høje Indenrigsministeriums Skrivelse af 28 Juni

Læs mere

NATURVIDENSKABER,NE. Arutrec:;:., Christiania FOR. M. Sars og Th. Kjerulf. CIIRIS TIAN la. J O H A N D A H L. ved 1864. -1.~.G"i./-'C?'.

NATURVIDENSKABER,NE. Arutrec:;:., Christiania FOR. M. Sars og Th. Kjerulf. CIIRIS TIAN la. J O H A N D A H L. ved 1864. -1.~.Gi./-'C?'. Arutrec:;:, -1~G"i/-'C?' -rl S'- vi' NYT MAGAZIN FOR NATURVIDENSKABER,NE Udgives af den physiographiske Forening Christiania ved M Sars og Th Kjerulf Trettende Bind ~ CIIRIS TIAN la J O H A N D A H L Trykt

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere