Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0616 Bilag 3 Offentligt

Transkript

1 Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0616 Bilag 3 Offentligt Udenrigsministeriet Nordgruppen NOTAT Til: Folketingets Europaudvalg J.nr.: 400.D CC: Bilag: Fra: Udenrigsministeriet Dato: 19. november 2008 Emne: Grundnotat om Kommissionens grønbog om territorial samhørighed KOM (616) 2008 af 6. oktober Resume Kommissionens grønbog om territorial samhørighed følger af det arbejde med en territorial dagsorden for EU, som blev sat i værk på det uformelle ministermøde for ministre for fysisk planlægning i maj Kommissionen lægger i grønbogen op til en åben debat om, hvordan begrebet territorial samhørighed skal defineres, og hvilken betydning det kan have for EU s politikker og samarbejdsområder. Kommissionen fremkommer ikke selv med en definition af begrebet, men ønsker øget fokus på, hvordan den diversitet, der kendetegner EU kan bidrage til at styrke det enkelte områdes udviklingspotentiale. 2. Baggrund og indhold Kommissionens grønbog om territorial samhørighed følger af det arbejde med en territorial dagsorden for EU, som blev sat i værk på det uformelle ministermøde for ministre for fysisk planlægning i maj Samtidig indgår begrebet i Kommissionens strategiske retningslinjer for EU s samhørighedspolitik vedtaget af rådet i 2006, hvor det fremhæves, at indsatsen for at styrke den territorielle samhørighed i EU bør være en del af arbejdet for at sikre, at alle områder kan bidrage til EU s job og vækst dagsorden. Kommissionen lægger i grønbogen op til en åben debat om, hvordan begrebet territorial samhørighed skal defineres, og hvilken betydning det kan have for EU s politikker og samarbejdsområder. Kommissionen fremkommer ikke selv med en definition af begrebet, men konstaterer, at den territorielle diversitet i EU er særdeles rig: fra arktiske områder til bjergegne, over små øer til globale byer. Kommissionen ønsker derfor en debat om, hvordan den diversitet, der kendetegner EU kan bidrage til at styrke det enkelte områdes udviklingspotentiale. I grønbogen redegøres der for de udfordringer, EU står over for i forhold til at skabe territoriel samhørighed. Det slås fast, at det i EU i forhold til f.eks. USA kun er en mindre del af befolkningen, der lever i byer over 5 mio. indbyggere og at befolkningen i EU generelt er spredt ud over flere små og mellemstore byer. Dette gør også afstanden fra landområder til byer mindre. Ikke desto mindre konstateres det i grønbogen, at den væsentligste økonomiske

2 aktivitet på trods af denne spredning af bysamfund i EU fortsat er koncentreret på langt færre områder. Globalisering og øget konkurrence medfører, at det er meget vigtigt, at de enkelte regioner i langt højere grad ser på, hvilken type samarbejde med omkringliggende områder, der er nødvendigt for at skabe ny dynamik. Der er behov for at fokusere på, hvordan den økonomiske aktivitet kan spredes mere ud f.eks. gennem at forbinde netværk af byer og tilstødende territorier bedre. Ligeledes vil der være behov for at se på infrastrukturen, der forbinder vækstområder med områder, der ikke er præget af samme aktivitet. Kommissionen gør opmærksom på, at øget samarbejde mellem territorier ofte vil være grænseoverskridende både internt i EU og over EU s ydre grænser. Samtidig vil forstærket samarbejde mellem regioner og territorier finde sted på mange forskelle niveauer med deltagelse af private institutioner og offentlige myndigheder. Kommissionen fremhæver Østersøen som eksempel på, hvordan man kan anskue den territorielle samhørighed, idet der er tale om et forsøg på at se en region i en helhed på tværs af administrative grænser og politikområder. Kommissionen fremhæver, at en styrkelse af den territorielle samhørighed kræver en bedre koordination på tværs af en række sektorer og politikområder for at undgå konflikter mellem forskellige policy-mål. Kommissionen opfordrer derfor til generel opmærksomhed på de territoriale konsekvenser af politikbeslutninger inden for især transport, energi, ICT, 1. søjle af den fælles landbrugspolitik, beskæftigelsespolitikken som del af Lissabon-strategien, maritime spørgsmål, miljøpolitik, adgang til forskning og konkurrencepolitik. Endelig peger Kommissionen på, at der fortsat er typer af regioner i EU, der har helt særlige geografiske udfordringer, når det drejer sig om deres udviklingspotentiale. Det gælder bjergegne, visse øer samt 18 tyndt befolkede regioner i EU. Afslutningsvis stiller Kommissionen en række spørgsmål, som alle interesserede aktører inviteres til at give deres svar på senest med udgangen af februar Spørgsmålene omfatter bl.a. hvad definitionen af territorial samhørighed bør være, om territorial samhørighed bidrager med nye elementer udover hvad, der allerede er omfattet af EU s samhørighedspolitik og om der bør oprettes nye former for territorielt samarbejde i EU. Herudover spørges der til, om EU bør have en rolle for at fremme den territoriale samhørighed og i givet fald ved hjælp af hvilke typer instrumenter. Der spørges endvidere til sammenhængen mellem sektorpolitikker og politikker med det specifikke formål at fremme territorielle mål samt til inddragelse af relevante aktører i forsøget på at styrke den territorielle samhørighed. Endelig spørges der til, om der er behov for nye indikatorer i forsøget på at monitorere den territorielle udvikling i EU. 3. Hjemmelsgrundlag Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant, da der ikke er tale om et lovgivningsinitiativ. 4. Nærhedsprincippet - 2 -

3 Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om et lovgivningsinitiativ. 5. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om grønbogen. 6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Grønbogen har ikke umiddelbart nogen konsekvenser for dansk lovgivning. Såfremt meddelelsen udmøntes i konkrete initiativer, vil konsekvenserne blive vurderet i grundnotater herom. 7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet Grønbogen forventes ikke i sig selv at få konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. 8. Høring Grønbogen er sendt i høring hos en række organisationer og følgende har svaret: Landsorganisationen i Danmark (LO) er enig i, at styrken i EU s samhørighedspolitik hviler på muligheden for at skabe og udvikle alle former for samhørighed, og betoner potentialet for at udvikle områder, der ikke kan bringes på stærkere naboområders niveau på egen hånd. LO nævner manglende kompetenceudvikling og social dumping som væsentlige udfordringer jf. Lissabon-strategiens målsætninger. LO anbefaler, at den primære indsats gøres i de territoriale områder, hvor effekten er størst, men at der også vælges områder til afprøvning af nye samarbejdsformer. Arbejdsmarkedsparternes deltagelse bør altid prioriteres i både beslutningsprocessen og den praktiske gennemførelse. Danske Regioner har iværksat en intern høringsproces om grønbogen og ønsker at afgive et svar til Kommissionen inden udgangen af høringsfristen ultimo februar Dansk Industri (DI) mener, at hovedprioriteterne for sammenhørighedspolitikken fortsat bør være økonomisk vækst og social konvergens af hensyn til det indre marked og vil være imod eventuelle forslag om, at territorial samhørighed skal udgøre en større del af budgettet på bekostning af konvergens. Øget fokus på territorial samhørighed er dog vigtig, da det kan bidrage til at sætte fokus på konkrete lokale forhindringer for regional vækst og beskæftigelse. DI kan derfor tilslutte sig Kommissionens forslag om opprioritering af erhvervsklynger, men mener dog, at tiltag bør være på markedsdrevne for at undgå kan være markedsforvridende støtte. DI tilslutter sig ligeledes tankerne om styrkede partnerskaber på lokalt plan som fremmer en bottom-up tilgang, hvor nationale strategier tager udgangspunkt i lokale udfordringer og aktiviteter. DI henviser som eksempel til etableringen af landplanlægningsenheder til koordination af territorial udvikling mellem kommuner og erhvervsrepræsentanter, som kendes fra de danske regioner. Samspillet kan anvendes til at - 3 -

4 forbedre erhvervslivets vilkår og gøre regioner mere attraktive for investeringer, som fremmer økonomisk vækst og jobskabelse. DI støtter dog et fortsat partnerskab med Kommissionen af hensyn til at kunne fremme effektiviteten af anvendelsen af fondsmidlerne. Dansk Erhverv er enig i, at der bør fokuseres på de strategiske overvejelser om at udnytte de enkelte områders potentiale bedst muligt og gøre den regionale diversitet til en styrke. Dansk Erhverv anbefaler, at der primært fokuseres på regionale ramme- og vækstbetingelser, attraktive bosætningsområder, kulturelle rammebetingelser af hensyn til oplevelsesøkonomien og vidensservice. 9. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen hilser grønbogen velkommen som et bidrag til at sætte fokus på et styrket samarbejde på tværs af regioner og områder i EU med henblik på at øge potentialet for udvikling. Grønbogen understreger, at globalisering og større konkurrence bør få alle regioner og territorier i EU til at øge deres opmærksomhed på, hvordan deres særlige geografiske karakteristika og beliggenhed kan vendes til en styrke. Det er i forlængelse heraf positivt, at grønbogen opfordrer til at skabe ny dynamik ved, at de enkelte områder og territorier stræber efter nye og forbedrede samarbejdsfora og ikke lader sig binde fast i vante samarbejdstrukturer. Det er samtidig positivt, at Kommissionen ikke lægger op til, at begrebet territorial samhørighed fortolkes snævert som et nyt, særskilt mål inden for samhørighedspolitikken, men at begrebet derimod kan bruges, hvor det er relevant, til at styrke bestræbelserne på bedre sammenhæng mellem sektorpolitikker - både på EU og nationalt plan. Fra regeringens side kan det støttes, at man i bestræbelserne for at skabe en bedre sammenhæng mellem sektorpolitikker og territorielle udviklingsmålsætninger undersøger behovet for at udvikle egnede indikatorer til brug for medlemslandenes indsats med henblik på bedre at kunne adressere særlige udfordringer eller potentialer. Det er dog vigtigt, at disse indikatorer ikke foregriber spørgsmålet om fordeling af EU-støtte jf. neden for. Regeringen er således enig i, at begrebet territoriel samhørighed rækker ud over EU s samhørighedpolitik, hvis mål er at sikre økonomisk og social fremgang i de dårligst stillede områder i EU mhp. at nedbringe ulighederne mellem områder. Regeringen finder det derfor vigtigt, at grønbogen om territoriel samhørighed ikke foregriber drøftelsen af fremtidens samhørighedspolitik, og de kriterier, der bør lægges til grund for fordeling af EU-støtte efter Regeringen har således i sit høringssvar til midtvejsevalueringen af EU s budget, der har nydt bred opbakning blandt Folketingtets partier, understreget at det primære formål med samhørighedspolitikken er solidaritet og understøttelse af væksten i de svagt stillede dele af Unionen. Midlerne fra EU bør derfor fokuseres på de fattigste lande og regioner i Unionen, hvor nytteværdien er størst. Begrebet territorial samhørighed bør ikke føre til en antagelse om, at et givent område har ret til strukturfondsstøtte på baggrund af f.eks. geografiske kriterier. Alle regioner er præget af særlige geografiske karakteristika (kystområder, bjergegne, overbefolkede eller nedslidte byer, transitområder eller afsidesliggende regioner m.v.). Det - 4 -

5 bærende tildelingskriterium bør derfor fortsat være velstandsniveau og ikke andet. Derimod er der netop territorial samhørighed og klar EU-merværdi ved den grænseregionale støtte, da sigtet er at nedbryde grænser og barrierer, der hindrer varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital i at flyde frit mellem landene. Denne støtte bør derfor fortsætte. Det hedder endvidere i regeringens høringssvar til midtvejsevalueringen, at samhørighedspolitikken er og bør fortsat være det instrument, som EU anvender til at støtte den økonomiske udvikling i de fattigste medlemslande. Det betyder omvendt også, at det vil være meget uhensigtsmæssigt, hvis økonomisk velstandsniveau anvendes som grundlag for tildeling af midler under øvrige EU-politikker. En sådan udvikling vil kun medvirke til at skabe et flimrende billede af, hvilket formål de enkelte politikområder har og betydeligt nedsætte effekten af politikkerne. Endelig bemærker regeringen, at der set fra dansk side allerede i dag lokalt, regionalt, nationalt og ikke mindst i EU-regi ikke er noget til hinder for at udarbejde territorielle vurderinger og for at samarbejde på tværs af faglige og administrative skel. 10. Generelle forventninger til andre landes holdninger Kun få medlemslande har endnu ytret sig om grønbogen. Enkelte medlemslande synes at lægge vægt på, at begrebet territoriel samhørighed lægges til grund som parameter for EU s fremtidige samhørighedspolitik herunder at der udarbejdes nye indikatorer eller kriterier med henblik på at tage særlige territorielle forhold i medlemslandene i betragtningen inden for samhørighedspolitikken. Andre medlemslande har understreget, at begrebet ikke bør ændre på det fundamentale mål for samhørighedspolitikken, som er at bidrage til at forbedre situationen for de mindst begunstigede områder i EU, hvorfor at økonomisk velstand fortsat bør være det afgørende kriterium for fordeling af samhørighedsmidler. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Grønbogen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Udenrigsministeriet - 5 -