DANMARK I DEN KOLDE KRIG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK I DEN KOLDE KRIG"

Transkript

1 INDLÆG i CEPOS 14 SEP 2005 OM DIIS-UDREDNINGENS TRUSSELSAFSNIT DANMARK I DEN KOLDE KRIG 1 Udredningens oprindelige forsideudkast rekonstrueret

2 Den kolde krig i Europa fra 60ernes midte VEST 1) Samfund i fred 2) Militære organisationer under effektiv politisk kontrol 3) Undgå krig ved afskrækkelse med kernevåben og begrænsede in-place konventionelle styrker 4) Ved krise: gradvis opbygning af styrken for at signalere beslutsomhed 5) Målet i krig: at undgå nederlag fortsat krisestyring ØST 1) Samfund i belejringstilstand klar til krig 2) Militær organisation med anakronistisk høj grad af autonomi 3) Undgå krig ved afskrækkelse med kernevåben og massive klargjorte konventionelle styrker 4) Ved krise: vestlige krigsforberedelser udløser krigen 5) Målet i krig: hurtig sejr i Europa ved massiv offensiv 2

3 Den kolde krig med danske øjne Den kolde krig er de andres, de stores Danmark har erkendt, at vi ikke kan stå alene, derfor søger vi af nød støtte hos den trods alt mest tiltalende side De centrale spørgsmål under den kolde krig er knyttet den indenrigspolitiske håndtering af balancen mellem den fundamentale neutralisme og NATOmedlemskabets minimalkrav Da man ikke tror, at det danske forsvarsbidrag kan gøre en forskel i forhold til truslen, bliver forsvarspolitikken reduceret til symbolpolitik i forhold til NATO (=USA) herunder holdes Grønlandskortet i spil 3 Dette er en generel karakteristik som selvfølgelig også (implicit) giver rammen for udredningen. Holdningen til forsvarspolitikken får logisk indflydelse på DIISudredningens behandling af truslen som en separat part, man ser den ikke som knyttet til dansk og allieret forsvar af området.

4 En Opgaveanalyse af kommissoriets trusselsdel DUPI s/diis undersøgelse skal belyse den sikkerhedspolitiske strategi (A, B) og den militære trussel (C) fra Sovjetunionen og de øvrige Warszawapagtlande (D) mod Danmark og det øvrige Vesteuropa, herunder navnlig de øvrige europæiske NATO-lande. 4 EN ILLUSTRATION AF METODE FOR STRATEGISK LÆSNING AF DIREKTIVER FRA POLITISK NIVEAU Ad A strategi : Strategi kan hensigtsmæssigt defineres som broen mellem politik/beslutningstagerne og de militære styrker. For at dække området så de kan virke som basis for den videre behandling af opgaven er det nødvendigt med en analyse af karakteren alle tre elementer: 1) Beslutningstagergrupperne i de forskellige perioder, 2) Broen dvs. karakteren af de civil-militære relationer i perioderne samt 3) De væbnede styrker i de tre perioder. Ad B strategi : Hvad var militærstrategien reelt i perioderne og hvad var dens særegne russisk-sovjetiske rødder. Ad C militære trussel : Det vil være nødvendigt med en bred behandling af kilderne til militære trusler. Herunder både muligheder (bl.a. kombinationen af faktiske styrker og geografiske vilkår), hensigter og tilbøjeligheder, baseret på organisationskultur, doktrin, planer, øvelser og praktiske krigsforberedelser. Ad D de øvrige Warszawapagtlande : Det vil ikke mindst på grund af deres placering som lande med operative opgaver i Danmark være nødvendigt ikke alene med en analyse af hvert land som beskrevet under A for Sovjetunionen. Det også nødvendigt at opnå forståelse for, i hvilken udstrækning de i realiteten reelt refererede til deres egne ledere, og i hvilken udstrækning direkte til den sovjetiske generalstab. Herunder er det af hensyn til kildekritikken væsentligt, at forskerne når til størst mulig klarhed om Warszawapagtens rolle og muligheder i de forskellige perioder.

5 En Opgaveanalyse af kommissoriets trusselsdel Udredningen bør indeholde en beskrivelse og vurdering (E) af den kvantitative og kvalitative (F) konventionelle styrkeopbygning i Sovjetunionen og andre Warszawapagtlande over perioden med særligt henblik på at beskrive truslen i form af et angreb på Vesteuropa (G) og i forbindelse hermed truslen mod dansk territorium (H). Den sovjetiske udvikling og deployering af nukleare våben og andre masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler bør endvidere beskrives, ligesom sovjetiske kendte doktriner for anvendelse af våben, samt de overordnede sovjetiske overvejelser vedrørende opbygning og anvendelse af nukleare styrker bør beskrives. 5 Ad E vurdering : En kvalificeret vurdering af styrkeopbygning kræver militær ekspertise. Ad F kvantitative og kvalitative : Militære enheders slagkraft, kvalitet og combat readiness er meget vanskelige at fastlægge under selve konfrontationen. Det er derimod muligt efter denne er afsluttet. Anvendeligheden afhænger af, om enheden har den til opgaven optimale blanding af materiel, om dette materiel bliver godt vedligeholdt, om mandskabet samt dets førere og chefer er et veluddannet, samarbejdet, solidarisk team samt af, om det fysiske og mentale beredskab til krig bliver opretholdt. Under slutningen af Den Kolde Krigs gjorde Forsvaret et forsøg på at vurdere kvaliteten af enhederne fra Warszawapagten (i Beretningen fra Forsvarskommisionen af 1988). Nu ville det have været muligt at skaffe sig klarhed gennem professionelles interviews med kolleger fra den tidligere modpart. Ad G Vesteuropa : Dette nødvendiggør en behandling af situationen i Sovjetunionens vestlige krigs- teater samt NATOs daværende Centralregion plus BALTAP-området. Opgaven er væsentlig, for det er behandlingen af den, der skaber rammen for forståelsen af Danmarks situation. Ad H truslen mod dansk territorium : For at opnå en klarhed over alvorligheden af truslen i perioderne mod dansk territorium, er det nødvendigt at analysere forskellige dynamiske scenarier, hvor de to modstanderes tre værns styrker stilles overfor hinanden med deres forskellige kvantitative og kvalitative profiler.

6 Mangler i udredningens kontekst- og trusselsafsnit Den meget tynde behandling af den ydre kontekst I trusselsdelene (behandles i efterfølgende slides) 1. Teksten er tendentiøs i revisionistisk retning 2. Demonstreres utilstrækkelig tværfaglighed, ikke mindst med hensyn til militær ekspertise og i behandlingen af Sovjetunionen 3. Brist i metodik og form 6 Vekslen på begge sider mellem følelse af sårbarhed (det normale) og følelsen af overlegenhed. Den sovjetiske følelse af sårbarhed, der førte til Cuba-krisen, der opfattedes som en ydmygelse, der igen førte til en af verdenshistoriens mest omfattende oprustningsanstrengelser i fredstid fra 1964 (en indsats der overanstrengte den sovjetiske økonomi så dramatisk, at man ikke kunne gentage den). Den vestlige følelse af behov for reaktion under først Carter, og drastisk forstærket under Reagan

7 Den revisionistiske tendens Kraftfeltet fra ABLE ARCHER 83- krisen Vesten afbryder Détenten At en programmeret militær strategisk offensiv plan ikke ses og præsenteres som præventiv Forkøbsslag med kernevåben ikke Førstebrug Vurderingerne af dansk forsvars gode muligheder Behandlingen af ubådskrænkelserne uden objektiv begrundelse 7

8 Svigtende militær ekspertise Vurderingerne af dansk forsvars gode muligheder - uden støtte i analyse Præsentation og vurdering af Vestens sømilitære operationsmuligheder i Østersøen I analysen af ubådskrænkelserne i svensk farvand I læsningen af de østlige planlægningsdokumenter 8

9 Udredningens svagheder i metodik og form Trusselsdefinitionen uanvendelig Truslen fra de strategisk offensive krigsforberedelser udsprunget af karakteren af den sovjetiske hær ikke erkendt klart Svigtende systematisk tekstkritisk indsats Anvendelse af ikke dokumenteret litteratur som væsentligt grundlag 9 Er uanvendelig til analyse af sikkerhedsproblemer. Jf. udredningen findes der kun en trussel, hvis en stats ledelse har en aggressiv hensigt. For det første afspejler dette ikke den normale situation, når stormagter angriber andre stormagter. Lederne vælger at gå i krig pga., at det normalt fejlagtigt ses som den mindst ringe mulighed, som en flugt fremad. For det andet er det mest interessante, hvad man kunne kalde tilbøjeligheden. Militære organisationer er store og deres effektivitet baseres på doktriner og konkrete forberedelser. Uanset ledelsens hensigt kan de indebære en trussel mod naboer og andre Kan ikke diskuteres på grund af den ubrugelige trusselsdefinition Hænger sammen med svigtende militær og filologisk ekspertise om sovjet- og andre østkilder Ola Tunander, der ikke har dokumenteret sine påstande.

10 Udredningens svagheder i metodik og form Den revisionistiske linie erklæres og underbygges ikke åbent Ingen sammenhæng mellem tendensen i trusselsafsnittene og resten af udredningen Formen med tre bind med blandet dokumentation og diskussion er uhensigtsmæssig 10 På trods af, at dette må ses som et metodisk krav. Rent faktisk vil jeg mene, at for begyndelsen af 1980ernes vedkommende, kan en revisionistisk forklaringsvinkel retfærdiggøres. Redaktionssvigt eller blot en afspejling af opfattelsen af, at sådan er virkeligheden dvs. det grundlæggende paradigme for forskerne? Den normale offentlige praksis med et bind med analyse og konklusioner støttet af bilagsbind med ren dokumentation og delundersøgelser ville have sikret en bedre forsknings- og udredningsmæssig disciplin.

11 Vejen Frem Dokumentationsbind må udarbejdes Dansk Forsvars operative planlægningsarkiv må ordnes i et samarbejde mellem Rigsarkivet og Forsvaret - og gøres tilgængeligt og egnet til forskning Gentaget analyse på nyt og bedre grundlag med inddragelse af bred ekspertise Midler til fortsat forskning må være til rådighed for de unge Ændret procedure ved fremtidige større udredninger 11 Ad første punkt: Med yderligere dokumenter sam resultatet af inteviews med aktører Ad sidste punkt: Procedure med forelæggelse af analyse af kommissorium samt projektplan med prioriteringer samt fra midten af forløbet ikke bindende høringer, hvor høringsbidrag dog offentliggøres som bilag.

12 Slutnote om Fodnoterne I perioden: Fodnoterne underminerede dansk indflydelse på vor egen sikkerhed og mindskede den solidaritet, vi kunne regne med 12

13 Slutnote om Fodnoterne I retrospekt: Fodnoterne fik primært negativ virkning indenrigspolitisk for Danmark fik jo ikke brug for alliancepartnernes solidariske optræden Udenrigspolitisk kunne man nu argumentere - i bagkundskabens klare lys - at fodnoterne var et forsøg på at desarmere en ekstrem farlig situation (som vi dengang ikke kendte og hvor Udredningen kun erkender det vestlige pres som årsag til den betydelige risikoen for en katastrofal krig) 13

14 INDLÆG i CEPOS 14 SEP 2005 OM DIIS-UDREDNINGENS TRUSSELSAFSNIT DANMARK I DEN KOLDE KRIG 14

Indlæg på Selskabet for Samtidshistorisk Forskning møde 16 SEP 2005 om DIIS Udredning Danmark under Den Kolde Krig 1

Indlæg på Selskabet for Samtidshistorisk Forskning møde 16 SEP 2005 om DIIS Udredning Danmark under Den Kolde Krig 1 Michael H. Clemmesen, BGen (pens) cand.phil. Seniorforsker, Forsvarsakademiet, Institut for Militærhistorie Indlæg på Selskabet for Samtidshistorisk Forskning møde 16 SEP 2005 om DIIS Udredning Danmark

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Truslen mod Danmark i den kolde krig

Truslen mod Danmark i den kolde krig Truslen mod Danmark i den kolde krig Forelæsning 27 10 2005 for Kungl Krigsvetenskapsakademien & Kungl Örlogsmannasällskapet 1 Tak for indbydelsen. Det er en stor ære at få mulighed at forelæse for denne

Læs mere

Hvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed?

Hvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed? Hvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed? FU Den Kolde Krig 23 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Indledning: Danmarks militære betydning mellem Øst

Læs mere

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk Institut for Internationale Studier DIIS DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION 1945-1991 Hovedpunkter [Frigivet 30. juni, 10.00] Udredningen er blevet til på grundlag af

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Indlæg på Dansk Udenrigspolitiske Selskabs møde 22 SEP 2005 om DIIS Udredning Danmark under Den Kolde Krig

Indlæg på Dansk Udenrigspolitiske Selskabs møde 22 SEP 2005 om DIIS Udredning Danmark under Den Kolde Krig Michael H. Clemmesen, BGen (pens) cand.phil. Seniorforsker, Forsvarsakademiet, Institut for Militærhistorie Indlæg på Dansk Udenrigspolitiske Selskabs møde 22 SEP 2005 om DIIS Udredning Danmark under Den

Læs mere

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet

Læs mere

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet

Læs mere

Danmark i Den Kolde Krig 1

Danmark i Den Kolde Krig 1 Michael H. Clemmesen, Brigadegeneral, cand. phil. Forsvarsakademiet, Institut for Militærhistorie November 2005 Danmark i Den Kolde Krig 1 Kommentators forord...4 Generelle indledende bemærkninger...6

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Kronik i Politiken : Koldkrigsforskning

Kronik i Politiken : Koldkrigsforskning Kronik i Politiken 27 01 2006: Koldkrigsforskning Af Michael H. Clemmesen Fakta Michael H. Clemmesen er historiker, pensioneret brigadegeneral. Glimtvis vækker den kolde krigs historie danske mediers interesse.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Danmark i Den Kolde Krig 1.

Danmark i Den Kolde Krig 1. Michael H. Clemmesen, Brigadegeneral, cand. phil. Forsvarsakademiet, Institut for Militærhistorie Oktober 2005 Danmark i Den Kolde Krig 1. Generelle indledende bemærkninger Udredningen anvender omkring

Læs mere

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen. Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Koldkrigsudredningen og Danmark i Den Kolde Krig. Michael Hesselholt Clemmesen

Koldkrigsudredningen og Danmark i Den Kolde Krig. Michael Hesselholt Clemmesen Koldkrigsudredningen og Danmark i Den Kolde Krig Michael Hesselholt Clemmesen December 2005 København 2005 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs allé 1 2100 København Ø Tlf.: 3915 1515 Fax: 3929

Læs mere

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På

Læs mere

KILD E SA M LI N G CUBAKRISEN. 20 Den kolde krig. Den kolde krig

KILD E SA M LI N G CUBAKRISEN. 20 Den kolde krig. Den kolde krig CUBAKRISEN 20 Den kolde krig Den kolde krig Indhold 1) Hvad var Cubakrisen? 3 2) Monroedoktrinen 4 3) Den strategiske stilling 4 4) Præsident Kennedys tale d. 22. oktober 1962 7 5) Sikkerhedsrådets møde

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

www.folkogsikkerhedbornholm.dk April 2017 BILLEDE KOLAGE OG KORT BAGGRUND HEROM - FRA DET SUCCEFULDE - DEBATMØDE I ÅKIRKEBYHALLEN FREDAG 21.4.2017. MED TEMAET.: Et Forsvar i ubalance og en Østersøbaggrund,

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Det er et storslået værk, som DIIS har udgivet

Det er et storslået værk, som DIIS har udgivet 95 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Anmeldelse af DIIS-rapportens bind 3 og 4 Af Simon Valentin Mortensen Det er et storslået værk, som DIIS har udgivet om Danmarks sikkerhedspolitiske situation under den

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Del I. Baggrund og tilgang

Del I. Baggrund og tilgang Del I Baggrund og tilgang 1 Indledning DIIS fremlægger hermed efter flere års arbejde en omfattende udredning om Danmarks sikkerhedspolitiske situation under den kolde krig. Under arbejdet har der stået

Læs mere

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

Program for eftermiddagen

Program for eftermiddagen Program for eftermiddagen Oplæg om vrede og det moderne sundhedsvæsen Oplæg om vrede som følelse Øvelse om vrede og konflikter Oplæg om at møde vreden professionelt Vrede i sundhedsvæsenet Det moderne

Læs mere

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning: NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen TMF-Sekretariat og byggesager Beredskabspolitik for Køge Kommune Indledning: Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Køge Kommune har en ambition

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et

Læs mere

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2017

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2017 Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles Mission og Vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 Værnsfælles

Læs mere

Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version

Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING Version 26112015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Kontrol og Varslingsuddannelsens formål... 3 3. Kontrol og varslingsuddannelsens

Læs mere

64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985)

64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) I 1983 påbegyndte USA udviklingen af et nyt rumbaseret missilforsvarsprogram kaldet Strategic Defense Initiative (herefter:

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

4 Trusselsbegreb og trusselsvurderinger

4 Trusselsbegreb og trusselsvurderinger DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 4 Trusselsbegreb og trusselsvurderinger Begrebet trussel Som det fremgår af ovenstående tolkning af kommissoriet, bliver begrebet trussel centralt for denne udredning. Ifølge

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige

Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige beslutning om at gå i krig Vejen til den letvægtsoptionen

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Konflikter med kunder

Konflikter med kunder Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt

Læs mere

SNU maskepi eller en tidligere dansk borgerlig påvirkningsagents erindringer

SNU maskepi eller en tidligere dansk borgerlig påvirkningsagents erindringer SNU maskepi eller en tidligere dansk borgerlig påvirkningsagents erindringer (Dragsdahl) blev dog for en kort periode medlem (af det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg), indtil hans maskepi med

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt?

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Indlæg af chefen for operations- og analysesektoren, Peter Michael Nielsen, ved en workshop om Efterretningstjenesters Vidensproduktion den 18. november

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter. Vejledning

En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter. Vejledning En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter Vejledning Revideret 2008 Formål og udbytte af ROS60 ROS 60 er en gruppeøvelse, som enkelt og hurtigt introducerer de centrale begreber i

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 20. december 2016 Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg Telefon: 72 45 20 00 Telefax: 72 45 20 01 E-mail: hjk@hjv.dk Web: www.hjv.dk CVR: 16 28 71 80 EAN:

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Hvad virker i erhvervsuddannelserne?

Hvad virker i erhvervsuddannelserne? Hvad virker i erhvervsuddannelserne? Konference: Ny Viden om Erhvervsuddannelserne 1. og 2. marts 2016 Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet FoU-miljøet på Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-198

ÆNDRINGSFORSLAG 1-198 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udenrigsudvalget 2.10.2012 2012/2138(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-198 Udkast til betænkning Arnaud Danjean (PE494.671v01-00) om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

TERAPI AF. J.H. CARLOS

TERAPI AF. J.H. CARLOS TERAPI AF. J.H. CARLOS 18 PSYKOLOG NYT Nr. 15. 2004 Det hypnoterapeutiske Et mål for hypnoterapi er en forandring hos klienten gennem dennes erkendelse af en eller flere tidligere fastlåste, uerkendte

Læs mere

I disse år sker der en støt tilvækst til den historiske

I disse år sker der en støt tilvækst til den historiske 86 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG et dansk perspektiv Af Poul Villaume ARBEJDERHISTORIE NR. 1 2006 I disse år sker der en støt tilvækst til den historiske forskningslitteratur om Danmarks strategiske, politiske,

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

#1 Undersøgelse af unge hjemløse

#1 Undersøgelse af unge hjemløse #1 Undersøgelse af unge hjemløse - viden om unge hjemløse med særligt fokus på deres forhistorie Den stigende hjemløshed blandt unge er en kendt tendens, og forvaltningen har derfor styrket ungehjemløseindsatsen.

Læs mere

13 Dansk atomvåbenpolitik 1956-1962

13 Dansk atomvåbenpolitik 1956-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 13 Dansk atomvåbenpolitik 1956-1962 Gennem hele den kolde krig vedblev den amerikanske strategiske afskrækkelse, den såkaldte atomparaply, at udgøre rygraden i NATO s sikkerhed.

Læs mere