DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Transkript

1 DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I SOCIOLOGI AALBORG UNIVERSITET AALBORG UDARBEJDET AF

2 Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring og udvikling af Aalborg Universitets (AAU) uddannelser, udarbejdes der én gang årligt dimittendundersøgelser for de uddannelser, som står overfor selvevaluering det følgende år. AAU s kvalitetssikringspolitik foreskriver, at alle uddannelser indenfor en treårig periode skal have gennemført dimittendundersøgelsen. Opdeling på campus og uddannelsesniveau Dimittendundersøgelsen opdeles efter campus; AAU Aalborg, AAU København og AAU Esbjerg og udarbejdes på uddannelsesniveau. Der skelnes således mellem bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse, kandidatuddannelse og masteruddannelse (inkl. HD). For bacheloruddannelserne gælder det, at det udelukkende er bachelordimittender, der har taget en bacheloruddannelse på AAU og ikke læser videre på en kandidatuddannelse på AAU eller et andet universitet, som indgår i rapporterne. Det vil sige, at besvarelserne i rapporterne for bacheloruddannelserne udelukkende udgøres af bachelordimittender, som ikke længere er i uddannelsessystemet 1. Besvarelserne i rapporterne for professionsbachelor-uddannelserne udgøres af professionsbachelorer, som har færdiggjort deres uddannelse på AAU. Besvarelserne for kandidatuddannelserne udgøres af kandidatdimittender, som har taget deres kandidatuddannelse på AAU, og besvarelserne for masteruddannelserne udgøres af masterdimittender, som har fuldført deres masteruddannelse på AAU. Dimittendundersøgelsen 2016 Dimittendundersøgelsen 2016 er udarbejdet og gennemført af Karrierecentret, AAU, i samarbejde med AAU s fire fakulteter. I 2016 er dimittendundersøgelsen gennemført på 79 uddannelser. Denne rapport er udarbejdet af Karrierecentret, AAU, og indeholder resultater for Kandidatuddannelsen i Sociologi AAU Aalborg. Formålet med rapporten er at give den enkelte uddannelses ledelse et indblik i konkrete resultater, der kan være nyttige for dem ift. videreudvikling/justering af uddannelsen. Det gælder f.eks. dimittendernes vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedets krav og forventninger, dimittendernes søgemønstre efter endt uddannelse og deres nuværende beskæftigelse. Samtlige uddannelser på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet får lignende rapporter inden for en treårig periode, hvorefter der udformes en samlet fakultetsrapport. Den næste samlede fakultetsrapport udformes i efteråret Datagrundlag for Dimittendundersøgelsen 2016 Dimittendundersøgelserne for alle AAU s ordinære uddannelser er udført som en spørgeskemaundersøgelse, og i 2016 blev den udsendt til 2676 dimittender, som afsluttede deres uddannelse i årene , altså 2, 3 og 4 år gamle dimittender. I alt besvarede 1491 dimittender spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på % (1447 stk.) gennemførte hele spørgeskemaet og 2 % (44 stk.) besvarede kun delvist. Datagrundlag for Kandidatuddannelsen i Sociologi Specifikt for Kandidatuddannelsen i sociologi dimitterede der i perioden kandidater, hvoraf 123 har haft mulighed for at deltage i dimittendundersøgelsen ud af disse 123 kandidater valgte at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 65. Grundlaget for rapportens resultater stammer udelukkende fra data indhentet gennem spørgeskemaundersøgelsen. På grund af manglende kontaktoplysninger på nogle udenlandske dimittender har disse ikke kunnet deltage i undersøgelsen, hvorfor de desværre ikke er repræsenteret i datamaterialet. 1 Bachelorer, som har holdt pause undervejs i deres uddannelse kan imidlertid optræde som respondenter, som nu har taget en kandidatgrad på AAU. Disse dimittender indgår i rapporten for kandidatuddannelserne og ikke i rapporterne for bacheloruddannelserne. Side 1

3 Definitioner Diagrammerne viser procentvise fordelinger på afgivne gyldige svar (N/n), dvs. ekskl. Ved ikke -svar og ubesvarede. Ved nogle af spørgsmålene har dimittenderne haft mulighed for at afkrydse flere kategorier/parametre, hvorfor værdierne i disse diagrammer ikke giver 100 %. Kontakt Ved yderligere forespørgsler bedes I rette henvendelse til nedenstående: Bettina Spleth Bazuin Projektleder for Surveyenheden Tlf bsb@adm.aau.dk Vivi Fog Wogensen Projektmedarbejder i Surveyenheden Tlf viw@adm.aau.dk Side 2

4 INDHOLD 1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER M.M JOBSØGNING STUDIEJOBBETS, PRAKTIKFORLØBETS OG PROJEKTSAMARBEJDETS BETYDNING NUVÆRENDE JOBSITUATION FØRSTE JOB NUVÆRENDE JOB JOBBETS RAMMER JOBBETS INDHOLD VURDERING AF UDDANNELSENS KVALITET OG ANVENDELIGHED UDDANNELSENS ANVENDELIGHED TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER OPLYSNINGER OM IVÆRKSÆTTERE/SELVSTÆNDIGE OPLYSNINGER OM FULDTIDSUDDANNELSE LEDIGHED DATAGRUNDLAG Side 3

5 1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB 1.1 OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER M.M Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Før uddannelsens start (N=80) Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Undervejs i uddannelsen (N=80) Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Umiddelbart før jeg dimitterede (N=80) Side 4

6 1.1.4 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Umiddelbart efter jeg dimitterede (N=80) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Universitetets fælles informationsmateriale (N=80) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Universitetets centrale studievejledning (N=79) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Karrierecentret (N=79) Side 5

7 1.1.8 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Uddannelsens eget informationsmateriale (N=79) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Uddannelsens egne studievejledninger (N=79) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Information via undervisere (N=79) Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Information via Netværkscenteret/AAU-innovation/SEA (N=79) Side 6

8 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Karrieredage på uddannelserne (N=79) Side 7

9 1.2 JOBSØGNING Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? (N=79) Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? (N=78) Side 8

10 1.2.3 Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? Krydset med: Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 måneder 4-6 måneder 7-9 måneder måneder måneder Over 2 år I alt Inden påbegyndelsen af speciale/hovedopgave/ba -projekt Inden afleveringen af speciale/hovedopgave/ba -projekt Efter bestået afsluttende speciale/hovedopgave/ba -projekt 11,8% 5,6% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% - 3,8% 47,1% 38,9% 23,8% 44,4% 33,3% 25,0% - 35,9% 11,8% 55,6% 71,4% 55,6% 66,7% 75,0% - 52,6% Jeg har ikke søgt job 29,4% 0,0% 4,8% 0,0% 0,0% 0,0% - 7,7% I alt Side 9

11 1.2.4 Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? (N=78) Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? Andet: Jeg sendte en uopfordret ansøgning om praktik og løntilskud til den rette arbejdsplads, efter et tip fra en af min søsters kontakter og kom derefter til samtale. Jeg har været i job siden. Ift. kompetencer søgte de en medarbejder, som kunne udarbejde kvantitative analyser. Fleksibel, da der var 1 time og 40 minutters pendling fra hjem til arbejde. Havde anden udd inden for området Jeg har været på et kursus som ledig, som var i god tråd med arbejdsopgaverne i min første stilling Jeg skulle aktiveres grundet ledighed Side 10

12 Det var tidligere studentermedhjælperjob som blev opgraderet Første job var med en tidligere medstuderende. Vi arbejdede på en analyseopgave lagt i offentligt udbud. I den forbindelse blev der oprettet virksomhed, som min kollega er ansvarlig for. Fleksibilitet, held og rette kontakt Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Jobbets geografiske placering: (N=80) Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Jobbets fagområde (f.eks. sundhed, miljø): (N=80) Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Hvilken sektor jobbet er tilknyttet (f.eks. kommune, stat, den private sektor): (N=80) Side 11

13 1.2.9 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Karrieremulighederne i jobbet: (N=80) Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Mulighederne for at kunne forfremmes/stige i stillingshierarkiet inden for en overskuelig tidshorisont: (N=80) Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Gode muligheder for at forene arbejde og familie-/fritidsliv: (N=80) Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? Lønniveauet: (N=80) Side 12

14 Hvad har størst betydning i forhold til jobbets fagområde når du søger/da du søgte arbejde? (N=80) Hvor lang tid bruger du/er du villig til at bruge på transport dagligt (tur/retur) for at komme på arbejde? (N=80) Er du flyttet til en anden kommune eller landsdel i forbindelse med studiets afslutning, jobsøgning mv.? (N=80) Side 13

15 Er/var du villig til at flytte for at få arbejde? (N=61) Hvilke udfordringer oplever du/har du oplevet i forbindelse med din jobsøgning? (Sæt gerne flere krydser) (N=80) Side 14

16 2 STUDIEJOBBETS, PRAKTIKFORLØBETS OG PROJEKT- SAMARBEJDETS BETYDNING Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse? (N=78) Hvor mange timer om ugen har du i gennemsnit haft studiejob i undervisningsperioden? (N=75) Vurderer du, at dit studiejob har forlænget dit studium? Fordelt efter type af studiejob. (N=75) Side 15

17 2.1.4 Har du været i praktik i en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? (N=78) Har du lavet projekt i samarbejde med en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? (N=78) Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du havde studiejob? (N=75) Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du var i praktik? (N=60) Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, som du samarbejdede med? (N=39) Side 16

18 2.1.9 Har du været på et udlandsophold i løbet af din uddannelse? (N=78) Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? Fordelt efter studieaktiviteter Studiejob Praktik Projektsamarbejde Side 17

19 Udlandsophold Side 18

20 3 NUVÆRENDE JOBSITUATION Hvad er din nuværende jobsituation? (N=80) Side 19

21 4 FØRSTE JOB Har du efter endt uddannelse haft andre job end dit nuværende? (N=69) Har du forud for dit nuværende job været iværksætter/selvstændig på fuldtid? (N=47) Hvad er årsagen til, at du stoppede som fultidsiværksætter/-selvstændig? (N=2) Side 20

22 4.1.4 Hvor søgte du job? (N=56) I hvilken region lå din første arbejdsplads? (N=56) Side 21

23 4.1.6 Hvor søgte og hvor fik du dit første job? Søgte job; Sociologi (N=51) Fik job; Sociologi (N=56) Region Midtjylland 32% 66% Region Nordjylland 32% 57% Region Hovedstaden 20% 34% Region Syddanmark 13% 23% Region Sjælland 4% 13% Norden (ekskl. Danmark, men inkl. Færøerne og Grønland) 5% Øvrige udland 2% Europa (ekskl. Norden) 0% 20% 40% 60% 80% Side 22

24 5 NUVÆRENDE JOB 5.1 JOBBETS RAMMER Hvor søgte du job, før du fik dit nuværende job? (N=69) I hvilken region ligger din arbejdsplads? (N=69) Side 23

25 5.1.3 Hvor søgte og hvor fik du dit nuværende job? Søgte job; Sociologi (N=61) Fik job; Sociologi (N=69) Region Midtjylland 35% 57% Region Nordjylland 29% 48% Region Hovedstaden 25% 30% Region Syddanmark 9% 14% Region Sjælland 3% 12% Norden (ekskl. Danmark, men inkl. Færøerne og Grønland) 7% Europa (ekskl. Norden) Øvrige udland 2% 0% 20% 40% 60% Side 24

26 5.1.4 Hvad er ansættelsesforholdet i dit nuværende job? (Hvis du har mere end et job samtidig, bedes du besvare ud fra det job, du mener, er mest relevant i forhold til din uddannelse) (N=69) Hvor mange ansatte er der i den virksomhed, institution eller organisation, du er ansat i? (N=69) Hvad er din ugentlige arbejdstid i dit nuværende job? (N=69) Inden for hvilken sektor er din nuværende arbejdsplads? (N=69) Side 25

27 5.1.8 Hvilken type virksomhed arbejder du i (Privatansatte)? (N=15) Side 26

28 5.1.9 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Statsansatte) (N=20) Hvilket område arbejder du primært inden for? (Statsansatte) Andet: Kvalitetsarbejde (evaluering, udvikling mv) på uddannelsesinstitution Vidensarbejder i staten Analyse Kriminologiske emner særligt forebyggelse af kriminalitet statslig tilsynsførende inden for arbejdsmiljø Side 27

29 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i Kommune) (N=23) Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i Kommune) Andet: Velfærdsydelser, på tværs af forvaltninger IT, Ledelsesinformation Side 28

30 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i Region) (N=10) Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i Region) Andet: Forskning og evaluering Side 29

31 5.2 JOBBETS INDHOLD Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? (N=69) Side 30

32 5.2.2 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? Fordelt efter sektor Offentlig (Ansatte i Stat, region og kommune) Side 31

33 Privatansatte Side 32

34 5.2.3 Hvad er din nuværende stillingsbetegnelse? AC fuldmægtig AC-fuldmægtig AC-fuldmægtig Ac-fuldmægtig AC-Fuldmægtig AC-Fuldmægtig AC-fuldmægtig AC-konsulent Administrativ medarbejder Analysekonsulent Analyst Arbejdsmiljøspecialist BI-udvikler (Business Intelligence) chefkonsulent Chefkonsulent Consultant Recruiter Country Manager Ekstern lektor evalueringskonsulent Faglig koordinator Fastholdelseskonsulent Forskningsassistent Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig, HR Sektion HR- og kommunikationskonsulent Innovationskonsulent Jobkonsulent Kommunikationskonsulent kommunikationsmedarbejder Konsulent Kvalitativ analytiker Kvalitets- og uddannelseskonsulent Kvalitetskonsulent Kvalitetskonsulent Ledelse Planlægger Projekt- og Analysekonsulent Projektkoordinator Projektleder Side 33

35 Projektleder Projektmedarbejder Projektmedarbejder Research assistant Researchkonsulent Røgkoordinator Sales Coordinator Salgs- og administrationschef Senior konsulent Sociolog Specialkonsulent Specialkonsulent Statistiker Stewardesse Strategisk Analytiker Strategisk analytiker tilsynsførende Udviklingskonsulent udviklingskonsulent Udviklingskonsulent Udviklingskonsulent Udviklingskonsulent Udviklingskonsulent Udviklingskonsulent Udviklingskonsulent I hvilken virksomhed/organisation er du ansat? Akademikernes a-kasse Annalect - Omnicom Media Group Arbejdstilsynet Beskæftigelses og integrationsforvaltnigen Blauert Communication brønderslev gymnasium og hf Børn & Familie, Sønderborg Kommune Børn & Unge, Viborg Kommune center for børn, unge og familier, Aalborg kommune Copenhagen Business School Dahl &Kjærgaard Danmission DEFACTUM - Social, sundhed & arbejdsmarked, Region midtjylland Down The Drain Production ApS Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forsvaret Side 34

36 Frederikshavn kommune Fyns Politi, Efterretnings og Analyse enhed HE Midt, Region Midtjylland Hjørring Kommune Hjørring Kommune Hospitalsenhed Midt Idéklinikken, v/ Aaalborg Universitetshospital Insero A/S Jobcenter Esbjerg Jobcenter Skanderborg Kunde & Co Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune Marselisborg - Center for Udvikling, Kompetence & Viden Marselisborg- center for udvikling, kompetence og viden Mercuri Urval MHI Vestas Offshore Wind Nordjyllands Politi Probana A/S Psykiatri og Social, Region Midtjylland Randers Kommune Randers Kommune Region Midt Region Syd Region Syddanmark Region Syddanmark Rigspolitiet Rigspolitiet Selandia Seritronic Silkeborg Kommune Skanderborg kommune Socialministeriet SOSU Sjælland Specialsektoren - region Nordjylland Styrelsen for IT og læring Styrelsen for Videregående Uddannelse Thisted Kommune Thomas Cook Scandinavia TrygFondens Børneforskningscenter UCN Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet VIA University College Side 35

37 Aalborg Kommune Aalborg Kommune Aalborg Universitet Aalborg Universitet Aau Ligger dit nuværende job inden for akademisk overenskomst/akademisk stillingskategori? (N=69) Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit nuværende job? (N=69) Jobbet ligger også i forlængelse af (N=65) Side 36

38 6 VURDERING AF UDDANNELSENS KVALITET OG AN- VENDELIGHED 6.1 UDDANNELSENS ANVENDELIGHED I hvilken grad har din uddannelse rustet dig til dit arbejdsliv? (N=80) Side 37

39 6.2 TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER Hvilke af disse kompetencer har du tilegnet dig gennem dit studium? (N=79-80) Side 38

40 6.2.2 Beskriv med dine egne ord de tre vigtigste og mest anvendelige kompetencer, som du har med dig fra dit studium. Analytisk sans Interaktion og adfærdsmønstre i det sociale liv (arbejde, privatsfæren, samfundet generelt) Arbejds-organisationsteoretisk viden - Formidling - skriftligt, men i nogen grad også mundtligt - At arbejde selvstændigt med en opgave og tilrettelægge fra start til slut - samarbejde og forståelse af gruppedynamikker - Åbenhed - både overfor nye problemstillinger, der kan dukke op undervejs i en proces, og overfor andres synspunker - Problemløsende tilgang til arbejdet - Analyserende tilgang til arbejdet At kunne sætte mig ind i kompliceret stof, formulere mig akademisk og arbejde problem- og løsningsorienteret. Fra bredt forskningsspørgsmål til konkrete løsningsmodeller Indsamling af empiri, viden og information om nye fagområder og emner Samarbejde og videndeling 1) Min evne til at se en problemstilling fra flere vinkler 2) Min evne til at sætte en problemstilling ind i en samfundsmæssige, menneskelig og kulturel kontekst 3) min evne til at forstå menneskers handlemønstre i adfærd og forbrug Problemløsende tilgang Metodiske færdigheder Projektorienterede kompetencer Refleksivitet Analysefærdigheder Organisation forståelse The ability to work from a problem, where you have to stucture your work around finding the solution to said problem. To use interview and conversation as a means of data gathering. The ability to survey and coordinate a project process and structure it. Analytisk tilgang til opgaveløsning Kvalitativ og kvantitativ metode Projektorienteret arbejde med flere personer evnen til at udføre interviews, arbejde projektorienteret og analytisk tænkning Side 39

41 Evnen til at arbejde sociologisk Være probelmorienteret Arbejde analytisk via komplicerede it programmer Analytisk tankegang, konkrete metodiske kompetencer, en generelt udvidet horisont/forståelse for mennesker, kultur og samfund. Viden om og erfaring med at bruge mange forskellige metoder inde for kvalitativ og kvantitativ analyse. Jeg har gennem mit arbejdsliv brugt min erfaring med fokusgruppeinterviews, interviews, biografisk metode, mixed methods undersøgelser, forløbsanalyser i SAS, krydstabeller i SPSS og diverse sociologiske og socialpsykologiske teorier. Efter studiet har jeg dog skullet tillære mig en mere anvendelsesorienteret tilgang til eksempelvis SAS, hvor jeg langsomt har opøvet færdigheder gennem sidemandsoplæring, SASkurser, youtube videoer og diverse SAS-fora. Analytisk sans metodiske færdigheder Skriftlig formidling Struktur, analyse, reflektion - metodisk tilgang - analytisk og teoretisk tilgang - stor og bred viden om sundhedsområdet Struktur, teori, analyse Gode metodiske kompetencer, som jeg særligt bruger dagligt i mit arbejde - nærmere bestemt evnen til at stille spørgsmål på "den rette måde". Forståelsen for hvordan samfundet har en indflydelse på det enkelte menneske, dvs. hvordan systemer påvirker den enkelte. Projektarbejde har rustet mit samarbejde med øvrige medarbejdere på mit arbejde. Metode, problemløsning, analyse Metodiske færdigheder Forståelse for menneskelig ageren Analytiske færdigheder Metode, teoretisk og metodisk overblik/overskud, mundtlig og især skriftlig formidling. Evnen til at opsøge viden, evnen til at forstå og anvende nye metoder og teori, evnen til at arbejde struktureret med deadlines. Work in teams Formulate an argument Discuss teories Side 40

42 Projektarbejde Metodiske kompetencer Samarbejde Promblemorienteret Samarbejdsvillig Analyserende Den teoretiske viden Mine konkrete metodekompetancer Min evne til at zoome ned i detaljen og samtidigt at se det overordnede billede/sammenhæng Min planlægnings/koordinerings/strukturerings evner Evnen til at kombinere metoder Dyb faglig teoretisk viden om et specifikt område Værktøjsmæssige kompetencer (statistikværktøjer) Evnen til at analysere Evnen til at tilgå opgaver metodisk Evnen til at forstå sociale sammenhænge på en ny måde Metodiske færdigheder (statistik/spss/sas) Praktiske metodiske færdigheder De generelle metodiske færdigheder - særligt evalueringsmetoder Stærke analytiske færdigheder Et kritisk blik - blikket for at tænke rundt om en opgave og få forskellige perspektiver med 1) Den problemorienterede tilgang 2) Statistisk metode 3) Kvalitative og kvantitative metoder generelt Metodefærdigheder Analytisk sans Samarbejdsevner De metodiske færdigheder har klart været det, som jeg har kunnet 'sælge' mig selv på i jobsøgningen. Derudover må det være evnen til at udarbejde analyser og formidle disse skriftligt, som har været mest anvendelige i de jobs jeg har haft. Statistik Analyse Kreativitet Side 41

43 Tværfaglig samarbejde Projektarbejde deadlines Metodiske egenskaber Organisationssociolig Praktikophold Statistik Skriftligt højt niveau Metode 1) metodiske kompetencer, især kvantitativ dataindsamling og statistisk analyse. 2) Samarbejde i projektteams. 3) Evne til at tænke kritisk. Metodisk kompetencer (kvalitativ og kvantitativ) Evne til at skabe overblik og struktur i store datamængder/stort stof Analytiske kompetencer Stærke metodiske kompetencer. Stærke analytiske perspektiver. Kritiske refleksioner. At arbejde problemløsende og projektoeienteret Metodiske kompetencer - både kvalitative og kvantitative Analytiske evner Færdigheder i forhold til analyseværktøjer Evnen til at arbejde sammen med forskellige mennesker! Metodiske kompetencer, analytiske kompetencer, kulturforståelse At arbejde analyserende og selv opsøge viden. At samarbejde på tværs af faglighed og personlighed. At undersøge et område metodisk og teoretisk Mine metodiske kompetencer og specialisering inden for det fagområde, som jeg nu beskæftiger mig med. Derudover projektledelse, men dette fag har jeg læst efter endt uddannelse og ikke fået undervisning i på uddannelsen. At arbejde systematik At kunne udføre og vurdere statistisk arbejde At kunne forstå komplekse problemstillinger Metodekompetancer Projektorienteret arbejde selvstændigt Side 42

44 1.Problemløsende tilgang - legitimering af et problem og systematisk analyse af problemets identitet. Forslag til elementer der støtter en forbedring. 2. Hypotesedrevne undersøgelsesprocesser 3. Metodetriangulering 1. The ability to work in an organised and structured manner and meet deadlines 2. Analytic ability 3. The ability to work in a project oriented manner Metode Netværk Projektledelse Kvantitative og kvalitative metoder, analyse og struktur - Metoder til undersøgelser og evaluering (kvalitativ og kvantitativ) - Skriftlig formidling (dog kun videnskabelige rapporter) - Gruppearbejde/projektarbejde analyse metode statistik - To work in at team, and work/collaborate with all kinds of people - Ability to find and quickly analyze information - Not to be "locked" in a certain way of thought or process - Tilegne mig ny viden - Arbejde i grupper/tværfagligt samarbejde - Det rette metodiske kompetencer - Projektorienterede kompetencer - Evnen til at analysere og forstå kompleks teori Fra det projektorienteret gruppearbejde har jeg lært at tilrettelægge mit arbejde og arbejde struktureret. Herudover har jeg tilegnet mig gode analytiske kompetencer samt evner til at formidle kompliceret stof. Analytiske kompetencer, metodiske kompetencer og evnen til at samarbejde i grupper. Metodiske kompetencer, kompetence til at arbejde tværfagligt og analytiske kompetencer Evnen til at sætte mig ind i nyt stof og formidle det på en letforståelig måde Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten Indsigt i videnskabsteori og metode samt generel kulturforståelse Side 43

45 - At arbejde på kanten af boksen; tage afsæt i arbejdsmiljøtrends og gældende best practice og tilpasse det egen kontekst - At identificere og opdatere mig på "trends" indenfor mit område - At samarbejde og lære at positionere mig selv og mine holdninger ift. at arbejde i den retning jeg ser væsentlig Selvstændigheden Tilegnelse af ny viden Projektorienteret Metode - kvalitativ og kvantitativ Problemorienteret projektarbejde Samfundsvidenskabelig teori Tidsstyring i relation til opgaver/deadlines. Perspektivering omkring et bestemt problems kerneområde eller kontekst. Kvalitative metodeegenskaber Indgående kendskab til statistikprogrammet SPSS Erfaringer med kvalitativ metode Projektledelse og rapportskrivning Analysere Tilegne ny viden Overholde deadlines Analytiske, teoretiske og metodiske kompetencer - Metodiske færdigheder - Tænke analytisk - Problemorienteret 1) Analytisk sans 2) God talforståelse 3) Evnen til at arbejde i et statistikprogram Viden om samfundsvidenskabelige metoder Evnen til at arbejde struktureret Kendskab til projektarbejde teamwork writing of a project reflexion Struktureret Omverdensforståelse Analyserende Side 44

46 Stærke metode kompetencer Evnen til at tilegne ny viden Solid erfaring med problemløsende projektarbejde Evnen til at arbejde projektorienteret (planlægge, strukturere, analysere) Metodiske færdigheder Videnskabsteori 1) Analytisk tilgang 2) evnen til at kigge på flere sider af en sag 3) kulturforståelse - Tænke i målgrupper - Være analytisk - Være omhyggelig Side 45

47 6.2.3 Hvilke af disse kompetencer har du i nogen/høj grad oplevet er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? (N=80) Side 46

48 6.2.4 Hvilke fremmedsprog, har du oplevet, er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? (N=9) Hvilke fremmedsprog, har du oplevet, er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? Andet: Arabic Jo flere sprog jo bedre Russian, Arabic Har fremmedsprog, eksempelvis krav om engelskkundskaber, haft en afgørende betydning i forhold til hvilke job, du søger/har søgt? (N=80) Side 47

49 6.2.7 Kompetencer, der er tilegnet og efterspurgt i nogen/høj grad Efterspurgte; Sociologi (N= 80) Tilegnede; Sociologi (N=79-80) Evnen til at analysere Evnen til at formidle skriftligt Relevante metodiske færdigheder inden for mit fagområde Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at formidle mundtligt Evnen til at arbejde selvstændigt Evnen til at tilegne mig ny viden Relevant viden om projektledelse Evnen til at arbejde tværfagligt Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Evnen til arbejde projektorienteret Evnen til at arbejde problemløsende Relevant praktisk viden inden for mit fagområde IT-færdigheder Generel forretningsforståelse At kunne arbejde kreativt og innovativt Generel kulturforståelse Fremmedsprogsfærdigheder Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde 9% 11% 11% 8% 79% 98% 79% 95% 79% 95% 73% 98% 71% 72% 70% 93% 60% 99% 50% 34% 49% 68% 48% 59% 46% 100% 45% 93% 45% 51% 43% 48% 35% 35% 49% 74% 25% 85% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Side 48

50 6.2.8 Kompetencegabet (forskel mellem andel af i nogen/høj grad tilegnede og efterspurgte kompetencer) Sociologi Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde 77% Generel kulturforståelse Evnen til arbejde projektorienteret Evnen til at arbejde problemløsende Evnen til at tilegne mig ny viden 63% 54% 48% 39% Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at arbejde selvstændigt Evnen til at arbejde tværfagligt Evnen til at analysere Evnen til at formidle skriftligt Relevante metodiske færdigheder inden for mit fagområde At kunne arbejde kreativt og innovativt Fremmedsprogsfærdigheder Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Relevant praktisk viden inden for mit fagområde IT-færdigheder Evnen til at formidle mundtligt 25% 23% 19% 19% 16% 16% 14% 14% 11% 6% 5% 1% Relevant viden om projektledelse Generel forretningsforståelse -26% -16% -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% Side 49

51 6.2.9 Angiv venligst hvilke 5 parametre, du mener, kunne have rustet dig bedre til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? (N=80) Side 50

52 Angiv venligst hvilke 5 parametre, du mener, kunne have rustet dig bedre til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? Andet: Mere kvantitativ metode Mere undervisning baseret på forretningsforståelse - konkrete cases It og Internet Excel Større fokus på hvordan man omsætter/tilpasser sine teoretiske færdigheder i praksis - balancen mellem forskning og praksis Statistisk analyse/databehandling i Excel Facilitering. At kunne omsætte min viden til praksis for andre. Alle burde tilbydes sådan et kursus Mere tid ude i den virkelige verden. Flere praktikforløb. Sociologiuddannelsen kunne deles mere op, så det ikke er så bredt, men at man specialiserer sig tidligere i forløbet Har du yderligere kommentarer til, hvordan uddannelsen bedre kunne have rustet dig til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? Jobmulighederne for en sociolog kan virke meget langt fra den virkelighed, forskerne på universitetet lever i. Det er langt fra gennemførelse af dybdegående undersøgelser, der efterspørges. Der er stor forskel på idealet for akademisk analyse, og de ressourcer der er til rådighed på arbejdspladsen. Derfor skal der prioriteres meget i hverdagen, og der har jeg oplevet at mangle redskaber til at 'prioritere korrekt'. Ligeledes ville jeg ønske, at jeg havde lært at præsentere et budskab kort og præcist for ledelser. Ofte skal jeg sælge en idé på to-fem minutter og der er sjældent tid til en længere akademisk forklaring. Excel eksempelvis. Forretningsforståelse. Økonomi Som sociolog skoles vi i det højere og mere abstrakte luftlag. I mit nuværende job er mine metodiske kompentencer i høj kurs, men min manglende forretningsforståelse er et minus. Og dette skal der fokus på for at sociologiuddannelsen ikke bliver all teoretisk, for den metodiske viden er guld værd. Helt generelt skal uddannelserne rettes mod det 'rigtige' arbejdsmarked uden for universitetets fire mure, frem for at uddannelserne rettes mod at alle studerende skal være fremtidige forskere/phd-studerende. Et led i dette er, at underviserne skal have erhvervsmæssig erfaring fra den virkelige verden: Side 51

53 De bliver nødt til at vide noget om, hvad der konkret efterspørges af færdigheder på det arbejdsmarked, som deres studerende skal ud på. Dette ved de ikke, hvis hele deres karriere udelukkende har været akademisk, og de aldrig har brugt det fag de underviser i, ude i 'den virkelige verden'. Før jeg fik mit første job, vidste jeg meget lidt om, hvor jeg skulle sende mine ansøgninger hen. I de fleste offentlige organisationer kan man ofte ikke se kontaktoplysninger på relevante kontorer for sociologistuderende. Jeg manglede måske en mentor, som kunne lede mig hen til de rette steder at søge arbejde, eller låne mig sine kontakter. En ting, som AAU evt. kan gøre bedre, er at undervise i hvordan man evaluerer på løbende indsatser eller progressionsmålingsredskaber. De fleste metoder, som jeg lærte på sociologistudiet, drejede sig om evalueringer af projekter, som foregik i en afgrænset tidsperiode. Mere fokus på It-kundskaber og statistik. Et højere niveau. Det vil klart være en stor styrke, hvis man var bedre til at lave opgaver i samarbejde med virksomheder undervejs i studiet, da netværk/kontakter har en anselig betydning ved jobsøgning specielt, når det er privat. Jeg ser det som en balance mellem at holde et højt akademisk niveau og tilpasse sig arbejdsmarkedets krav. Måske kan man være mere skarp på at forberede studerende på at de muligvis ender i et job, hvor forskning og fordybelse ikke er i fokus, men måske er det ikke universitetets primære opgave? Det er selvfølgelig fint at have fokus på arbejdsmarkedet, men det skal helst ikke udvande de styrker, der er på studiet i forhold til - oplevede jeg - stærke metodiske og teoretiske kompetencer. Med det i baghånden tror jeg på, at de fleste vil kunne omstille sig forholdsvist hurtigt. For mig at se er det nærmere arbejdsmarkedet, der bør blive bedre til at sluse nyuddannede ind på arbejdsmarkedet igennem gode introforløb og mentorordninger. Jeg vil gerne understrege, at projektledelse er det jeg har manglet flest konkrete værktøjer ift. til. Her tænker jeg også på lavpraktiske elementer som udarbejdelse af overskuelige tidsplaner, kendskab til ressource-styrings- og timeregistreringsværktøjer. Jeg er dog ikke sikker på, at undervisning i disse ting ville have interesseret mig synderligt under studiet, da man på det tidspunkt ikke er bekendt med vigtigheden af at lære det, og spændende er det jo ikke, men mega brugbart. Jeg synes, at det er svært at svare på. Det er helt klart den metodiske del af min uddannelse, jeg har kunnet anvende i de ansættelser jeg har haft. Selvom jeg også har kunnet se måder hvorpå teorien har kunne bringes i spil, har der simpelthen ikke været interesse i det fra arbejdsgivernes side. På den ene side kunne det selvfølgelig være interessant med en mere anvendelsesorienteret tilgang til formidlingen af teori undervejs i studiet, så man måske i højere grad kunne anvende det i efter studiet. På den anden side er formålet med en kandidatuddannelse også at man tilegner sig akademisk viden, som ikke nødvendigvis kan direkte omsættes til praktiskviden på arbejdsmarkedet. Når det så er sagt savnede jeg helt klart, at flere arbejdsgivere og/eller færdiguddannede (som ikke arbejdede med forskning)blev inddraget undervejs, når det var relevant. Det kunne eksempelvis være i valgfagene. Side 52

54 Generelt mere undervisning af bedre undervisere. Mange gode, men bestemt ikke alle - manglede undervisere fra erhvervslivet! Det blev sommetider for akademisk og praksisfjernt! Vi skl ikke nødvendigvis uddannes til at være forskere! Vi havde i perioder alt for få undervisningstimer! Hjulpet med kontakter til at få relevant studiejob Mere projektledelse - Tidligere på uddannelsen, allerede på bacheloruddannelsen, skal der være samarbejde med virksomheder, besøg fra private erhvervsliv, eksempler på karriereforløb mv. - De studerende bør opfordres til at finde relevante studiejobs, og der bør arbejdes på mulighederne for dette i Region Nordjylland A possibility to chat with former students would have been nice. So that you'd be prepared for whats to come in worklife, and they maybe could give an input on what to focus on during the studies. - Bedre organisations- og forretningsforståelse Det var igennem hele min uddannelse en stor mangel at der ikke var bedre kontakt mellem universitetsverdenen og "det virkelige liv" - kontakt til og viden om virksomheder. Jeg manglede kort sagt en forestilling om, hvad jeg kunne bruge uddannelsen til helt konkret. Jeg efterspurgte det i løbet af min uddannelse, men blev ikke mødt. Mere viden om hvordan mine sociologiske kompetencer kan/kunne omsættes til ACkompetencer. Som nyuddannet og ledig havde jeg utrolig svært ved at omsætte mine faglige kompetencer til kompetencer, der var nyttige ift. en specifik stilling. Heldigvis tilbød min A-kasse et jobsøgningskursus, der var målrettet dimittender - og bland andet havde fokus på at "nedbryde" mine faglige kompetencer til praktiske kompetencer i en ansøgning. Det ville være rart med et tilbud på kandidat-delen, så man var rustet til at være jobsøgende - måske allerede på 1. semester i kandidaten, så man også fik mulighed for at tage sådanne overvejelser med i sine tilvalg på overbygningen. Selvom jeg i den grad nød at studere og syntes, at mit studie var super spændende - følte jeg desværre på mange måder, at jeg var blevet uddannet til at være forsker, og ikke til at varetage en almindelig stilling. Det vil derfor være oplagt at forsøge at bygge mere bro mellem uddannelse og erhvervslivet - eksempelvis i form af gæsteforelæsere fra virksomheder med rigtige case-eksempler. Derudover vil det være meget anvendeligt, hvis man kunne tilbyde lidt mere praktiske værktøjer i forhold til databehandling (excel) eller projektledelsesværktøjer (LEAN etc.) Eksempel: Jeg søgte ca. 150 stillinger, mens jeg var ledig - og ca. 5 efterspurgte konkret kompetencer inden for SAS eller SPSS. Hvorimod rigtig mange efterspurgte databehandling i excel. Side 53

55 Mange nyuddannede vil komme ud og skulle agere "konsulenter". Basic redskaber til hvordan du formidler mundtligt og kan omsætte det til processer (for andre. Jeg hører mange sige, at det er det de falder på; at de ingen erfaring eller viden har om hvad det vil sige at "stå på gulvet" og "bruge sin viden". Sociologi kandidaten var ikke erhvervsrettet eller relateret til hvad private virksomheder og det offentlige reelt laver. Kunne have været langt større fokus på hvordan arbejdet i en f.eks en kommune reelt er. Uddannelsen kunne også have mkg langt flere praktiske kompetencer indenfor f.eks excel, Photoshop, illustrator, filmredigering, mm. Disse konkrete ting har været efterspurgt generelt de steder jeg har arbejdet og været tilknyttet. Sociologer har en bred faglighed og det er uden tvivl et plus. Det kan dog være et problem som nyuddannet, for hvad er det lige, sociologer kan tilbyde? Flere virksomhedsbesøg under uddannelsen, 2 semestre i praktik, flere opgaver, hvor man tager udgangspunkt i problemområder fra den virkelige verden. Et større samarbejde mellem erhvervslivet og universiteterne Min erfaring med at arbejde ud fra PBL-Aalborgmodellen gør, at jeg i min beskæftigelse og videre uddannelse er: (N=79) Side 54

56 Min erfaring med at arbejde ud fra PBL-Aalborgmodellen gør, at jeg i min beskæftigelse og videre uddannelse er: Andet: Afgrænse og definere problemstillinger Dog er det ikke nok at basere det hele på projektarbejde! Undervisning fyldte for lidt! Min erfaring i den retning er ikke tilegnet fra AAU Kan inddrage modellen til at forklare andre sammenhænge Side 55

57 7 OPLYSNINGER OM IVÆRKSÆTTERE/SELVSTÆNDIGE Hvornår startede du som iværksætter? (N=5) Side 56

58 7.1.2 Hvad er årsagen til, at du er startet som iværksætter? (N=5) Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job som iværksætter? (N=5) Side 57

59 7.1.4 Mit job som iværksætter ligger også i forlængelse af? (N=5) Hvor mange ansatte er der i din/jeres virksomhed (inkl. evt. partnere i virksomheden)? (N=5) Supplerer du din indtægt fra din selvstændige virksomhed? (N=5) Har du efter endt uddannelse haft arbejde FØR dit selvstændige erhverv/freelance? (N=5) Side 58

60 8 OPLYSNINGER OM FULDTIDSUDDANNELSE Hvilken uddannelse er du indskrevet på? (N=2) Hvilket universitet er du indskrevet på? (N=2) Har du været i arbejde i perioden mellem din kandidatuddannelse på Aalborg Universitet og din nuværende uddannelse? (N=2) Side 59

61 9 LEDIGHED Er du aktiv jobsøgende? (N=4) Hvor har du søgt job? (N=2) Side 60

62 9.1.3 Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden beskæftigelse? (N=2) Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden beskæftigelse Andet? I have a tough time selling myself, and are very cautious in my approach Har du været i job efter endt uddannelse (herunder job med løntilskud, vikariat mv.)? (N=4) Side 61

63 10 DATAGRUNDLAG Samlet status Side 62