Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug

Transkript

1 Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse. Forsøget er en del af projektet Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug, som r Troels Kristensen som projektleder og er finansieret af Dansk Kvæg/Mælkeafgiftsfonden og Landdistriksmidlerne. Projektets overordnede antagelse er, at der kan udvikles afgræsningskoncepter til større danske malkekvægsbedrifter som er rationelle og økonomisk bæredygtige og som samtidig opfylder branchens målsætning for dyrevelfærd og miljørigtig produktion. Der sættes derfor fokus på at identificere barrierer og muligheder for afgræsning i forskellige typer af kvægbrug som grundlag for at udvikle innovative afgræsningssystemer, herunder systemer der kan understøtte de specielle behov indenfor økologi. Det overordnede mål med projektet er at frembringe et helhedsorienteret beslutningsgrundlag for valg af afgræsning under forskellige produktionsforhold, understøtte en fortsat produktions-, velfærds- og miljømæssig udvikling af systemer baseret på anvendelse af afgræsning således, at afgræsning kan være en del af fremtidens kvægbrug, demonstrere nye måder at praktisere afgræsning på for forskellige dyregrupper og nye metoder til forbedret græsmarksstyring på større kvægbrug. Delprojekt 3: Græsoptagelse Projektdeltagere DJF: Peter Lund, Frank W. Oudshoorn, Martin R. Weisbjerg, Anne Louise F. Hellwing, Lene Munksgaard, Troels Kristensen KU-Life: Hanne H. Hansen DK: Rudolf Thøgersen ØL: Kirstine Lauridsen Baggrund Et forbedret kendskab til koens daglige græsoptagelse er afgørende for at kunne optimere fodringen og udnyttelsen af græsmarken. Derfor vil der i dette delprojekt ske en udvikling af metoder til under praktiske forhold at bestemme græsoptagelsen med udgangspunkt i anerkendte mere intensive metoder. Formål Forsøgets formål er at udvikle og demonstrere nye metoder til estimering af græsoptagelse for højtydende malkekøer. I projektet udvikles modeller til estimering af græsoptagelsen

2 baseret på data fra sensorer på individniveau, hvor der f.eks. bestemmes afgræsningstid, hovedstillingen og -udsving, bidefrekvens og bevægelsesmønster og -stighed i folden. Modellernes evne til forudsigelse af græsoptagelsen sammenlignes med anerkendte intensive laboratoriemetoder til bestemmelse af græsoptagelse. Græsoptagelsen vil ligeledes blive estimeret på baggrund af energibehov til livsytringer. Herudover arbejdes med forskellige metoder til estimering af afgrødetilbuddet. Dyreforsøg I 2009 bliver der gennemført et afgræsningsforsøg med 20 køer som gennemføres to gange i henholdsvis juni og september som et holdforsøg med forsøgsperioder på 2-3 uger. Der indgår køer på varierende laktationsstadie for at få en spredning i foderbehovet. Køerne i efteråret udvælges så de mht. ydelse, laktationsstadie og fordeling på paritet er så identiske som muligt med køerne fra forårsrunden. Bendlingen vil være varieret græstilbud, ved lvdøgnsafgræsning og tildeling af et fuldfoder efter ædelyst på stald. Formålet er at udvikle modeller til estimering af græsoptagelsen baseret på data fra sensorer på individniveau, hvor der bestemmes afgræsningstid, hovedstillingen og -udsving, bidefrekvens og bevægelsesmønster og -stighed i folden. Modellernes evne til forudsigelse af græsoptagelsen sammenlignes med anerkendte og nye intensive laboratoriemetoder til bestemmelse af græsoptagelse (titaniumoxid og interne markører) og med adfærdsstudier. Græsoptagelsen vil ligeledes blive estimeret traditionelt på baggrund af energibehov til livsytringer. I 2010 videreudvikles metoderne til bestemmelse af græsoptag og -tilbud i et forsøg under besætningslignende forhold med to grupper af køer ved forsøg i forår, midt sommer og efterår. Aktivitet under afgræsning vil blive registeret løbende v. online sensorer, suppleret med adfærdsobservationer, og græsoptagelsen vil blive estimeret indirekte på baggrund af energibehov til livsytringer og sammenlignet med relationer udledt i det første forsøg. En væsentlig del er at se på behovet for antal sensorer og deres fordeling på køer for med en given sikkerhed at fastlægge besætningens græsoptagelse. Herudover videreføres udviklingen af metoder til bestemmelse af græstilbuddet, dels i det beskrevne forsøg dels ved anvendelse på 5-10 kvægbrug. Udviklingen integreres i innovationslov projekt med virksomheder der vil bruge estimerede parametre forhold til sensordata. Der søges støtte hos DFFE s innovationslov til teknisk udvikling af sensor modes som kan bruges til praktisk anvendelse. Der forventes at flere parametre kan påmonteres sensor platformen. I 2011 skal 2 til 3 besætninger udstyres med sensorer til udendørs brug. Der måles på besætningens udbytte, både i mælk og økonomisk, 2-3 uger hvor der fodres uden brug af sensor oplysninger og 2-3 uger med brug af oplysninger for at kvantificere potentialerne. Der undersøges om sensor data kan bruges til automatisk styring af tildeling af græsarealerne. Afgræsningsforsøg 2009 Forsøget er kørt i to perioder (del 1: maj/juni og del 2: august/september). Køerne er på græs 7 timer om dagen ( ) Køerne er på græs i 16 dage i hver periode 20 køer fra Rugballegaard

3 2 forskellige hold (forskellig belægningsgrad) 2 gentagelser i marken, afgræsning i den enkelte mark hver anden dag. Forår: Lav belægning: 6,7 dyr/ (1,49 i alt, fordelt på de to folde #1 og #4). Foldstørrelse: 0,75 Høj belægning, 8,8 dyr/ (1,14 i alt, fordelt på de to folde #2 og #3). Foldstørrelse: 0,57 Køer på stald i K43 Staldfoder (ad libitum): Majsensilage (54%), danrapskager (25%), roepiller (14%), rørmelasse (5%), kridt (1%) Komix (1%) Efterår: Lav belægning, 3,53 dyr/ (2,83 i alt, fordelt på de to folde #1 og #4). Foldstørrelse: 1,42 Høj belægning, 4,61 dyr/ (2,17 i alt, fordelt på de to folde #2 og #3). Foldstørrelse: 1,08 Køer på stald i K37 Staldfoder (ad libitum): Majsensilage (54%), danrapskager (25%), roepiller (14%), rørmelasse (5%), kridt (1%) Komix (1%) Staldfoder (restriktivt, 2 kg/ko/dag): Byg (97%), titaniumoxid (1%), rørmelasse (2%) Mandag aften til torsdag morgen i hver uge tages der en gødningsprøve fra hvert dyr før morgenmalkningen og efter aftenmalkningen Staldsystem I forårsforsøget var køerne på stald om natten i K43, som er en løsdriftsstald med automatisk udfodring i kasser på vejeceller. Dette vil give mulighed for senere at undersøge om der er forskel i ædemønsteret i staldperioden og om der er en sammenhæng mellem ædemønster og græsoptagelse. I efteråret var køerne på stald i K37, som er en traditionel bindestald. Dette gav mulighed for at fodre køerne umiddelbart efter daglig indbinding med en fast dosis markør (titaniumoxid) opblandet i byg/rørmelasse. Hvordan bestemmer vi græsoptagelse med de intensive metoder? Græsoptagelsen kan helt klassisk bestemmes på baggrund af køernes energioptagelse på stald og energiforbrug til mælk, tilvækst og vedligehold, under antagelse af en given fodereffektivitet. Græsoptagelsen kan også bestemmes på baggrund af forholdet mellem 2 markører i de enkelte fodermidler og i gødningen. Her udnytter man at forholdet mellem de to markører kendes i gødningen og i staldrationen, og kender man forholdet i græsprøven kan man v. 2 ligninger med 2 ubekendte udregne hvor meget græs den enkelte ko r ædt for netop at opnå det forhold mellem markørerne som ses i gødningen. Det kan f.eks. være en ekstern markør som tilsættes foderet (titaniumoxid) eller interne ufordøjelige foderfraktioner (f.eks. indf og lignin). Endeligt kan forholdet mellem kulstof-12 og kulstof-13 anvendes idet dette er forskelligt afhængig af om der er tale om C4 fotosyntese (majs) eller C3-fotosyntese(græs).

4 Det er derfor at der indgår så store mængder af majsensilage i staldrationen. Alle metoderne lider dog under den svaghed at der skal udtages en græsprøve som er repræsentativ for det koen r optaget. Foreløbige resultater Foder og gødning Gødningsprøver og foderprøver fra forsøgene er sendt til kemisk analyse Afgræsningsmarken I nedenstående tabeller er vist en række foreløbige data for afgræsningsmarken i foråret. Tabel 1. Andel af græs, hvidkløver, ukrudt og ubevokset i forsøgsmarkerne i foråret Gennemsnit og spredning for de 2 belægninger. græs kløver ukrudt ubevokset græshøjde græstilbud Gns. % % % % mm kg ts / Høj 94,9 0,9 1,5 2, Lav 94,2 1,7 2,2 1, stderr Høj 1,8 0,3 0,5 1, Lav 1,2 0,6 0,7 0, Som gennemsnit var sammensætningen ens, mens der 17% mere græs ved lav end høj belægning og højden var 14% højere. Tabel 2. Græstilbud og højde opdelt efter periode i foråret Belægning Periode Græstilbud, kg ts pr Græshøjde, mm Høj Lav Tabel 3. Marginaltilvækst siden sidste slætdato i parcellerne, kg ts pr pr dag Dato Parcel Marginaltilvækst maj x x x 26. maj juni juni Beregnes tilvæksten som gennemsnit af alle slæt fås en tilvækst fra slæt 12. maj til slut 11. juni på 48, 47 og 57 kg ts pr dag i henholdsvis parcel 1,2 og 3.

5 Beregnes tilvæksten i periode 1 ud fra alle parceller fås en tilvækst på 47 kg ts pr pr dag og i periode 2 på 27 kg ts pr pr dag, mens tilvæksten før start var på 66 kg ts pr pr dag. Mælkeydelse Nedenstående tal er de rå gennemsnit, og er således ikke korrigeret for den enkelte kos ydelse i forperioden Tabel 4. Rå gennemsnit af mælkeydelse og sammensætning i foråret. Belæg. Kg mælk g fedt g protein g laktose Fedt% Protein% Laktose% Kg EKM Høj 28, ,05 3,23 4,84 28,7 Lav 26, ,16 3,42 4,91 27,3 Overraskende tyder de meget foreløbige tal på en højere ydelse for køerne på høj belægningsgrad. Tallene er imidlertid de rå gennemsnit, og er således ikke korrigeret for den enkelte kos ydelse i forperioden. Tabel 5. Rå gennemsnit af mælkeydelse og sammensætning i efteråret. Belæg. Kg mælk g fedt g protein g laktose Fedt% Protein% Laktose% Kg EKM Høj 27, ,33 3,37 4,72 28,7 Lav 30, ,67 3,31 4,58 28,7 Belægningsgraden synes ikke at ve været begrænsende for mælkeydelsen i efteråret, sandsynligvis pga. et meget stort udbud af god kvalitet på begge hold. Data skal tages med forbehold for endelig analyse I r opnået en ydelse i efteråret som var tilsvarende ydelsen i foråret. Hvorvidt dette kan tilskrives afgræsningsmarken kvalitet eller brug af forskellige dyr kan ikke afgøres med sikkerhed. I foråret varierede mælkeydelse fra 20 til 45 kg EKM, mens den i efteråret varierede fra 17 til 48 kg EKM. Vi r derfor en forventning om en stor spredning i græsoptagelse mellem køer, og forventer derfor et godt datagrundlag til at vurdere sensorernes evne til at forudsige græsoptagelsen.