Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug"

Transkript

1 Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse. Forsøget er en del af projektet Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug, som r Troels Kristensen som projektleder og er finansieret af Dansk Kvæg/Mælkeafgiftsfonden og Landdistriksmidlerne. Projektets overordnede antagelse er, at der kan udvikles afgræsningskoncepter til større danske malkekvægsbedrifter som er rationelle og økonomisk bæredygtige og som samtidig opfylder branchens målsætning for dyrevelfærd og miljørigtig produktion. Der sættes derfor fokus på at identificere barrierer og muligheder for afgræsning i forskellige typer af kvægbrug som grundlag for at udvikle innovative afgræsningssystemer, herunder systemer der kan understøtte de specielle behov indenfor økologi. Det overordnede mål med projektet er at frembringe et helhedsorienteret beslutningsgrundlag for valg af afgræsning under forskellige produktionsforhold, understøtte en fortsat produktions-, velfærds- og miljømæssig udvikling af systemer baseret på anvendelse af afgræsning således, at afgræsning kan være en del af fremtidens kvægbrug, demonstrere nye måder at praktisere afgræsning på for forskellige dyregrupper og nye metoder til forbedret græsmarksstyring på større kvægbrug. Delprojekt 3: Græsoptagelse Projektdeltagere DJF: Peter Lund, Frank W. Oudshoorn, Martin R. Weisbjerg, Anne Louise F. Hellwing, Lene Munksgaard, Troels Kristensen KU-Life: Hanne H. Hansen DK: Rudolf Thøgersen ØL: Kirstine Lauridsen Baggrund Et forbedret kendskab til koens daglige græsoptagelse er afgørende for at kunne optimere fodringen og udnyttelsen af græsmarken. Derfor vil der i dette delprojekt ske en udvikling af metoder til under praktiske forhold at bestemme græsoptagelsen med udgangspunkt i anerkendte mere intensive metoder. Formål Forsøgets formål er at udvikle og demonstrere nye metoder til estimering af græsoptagelse for højtydende malkekøer. I projektet udvikles modeller til estimering af græsoptagelsen

2 baseret på data fra sensorer på individniveau, hvor der f.eks. bestemmes afgræsningstid, hovedstillingen og -udsving, bidefrekvens og bevægelsesmønster og -stighed i folden. Modellernes evne til forudsigelse af græsoptagelsen sammenlignes med anerkendte intensive laboratoriemetoder til bestemmelse af græsoptagelse. Græsoptagelsen vil ligeledes blive estimeret på baggrund af energibehov til livsytringer. Herudover arbejdes med forskellige metoder til estimering af afgrødetilbuddet. Dyreforsøg I 2009 bliver der gennemført et afgræsningsforsøg med 20 køer som gennemføres to gange i henholdsvis juni og september som et holdforsøg med forsøgsperioder på 2-3 uger. Der indgår køer på varierende laktationsstadie for at få en spredning i foderbehovet. Køerne i efteråret udvælges så de mht. ydelse, laktationsstadie og fordeling på paritet er så identiske som muligt med køerne fra forårsrunden. Bendlingen vil være varieret græstilbud, ved lvdøgnsafgræsning og tildeling af et fuldfoder efter ædelyst på stald. Formålet er at udvikle modeller til estimering af græsoptagelsen baseret på data fra sensorer på individniveau, hvor der bestemmes afgræsningstid, hovedstillingen og -udsving, bidefrekvens og bevægelsesmønster og -stighed i folden. Modellernes evne til forudsigelse af græsoptagelsen sammenlignes med anerkendte og nye intensive laboratoriemetoder til bestemmelse af græsoptagelse (titaniumoxid og interne markører) og med adfærdsstudier. Græsoptagelsen vil ligeledes blive estimeret traditionelt på baggrund af energibehov til livsytringer. I 2010 videreudvikles metoderne til bestemmelse af græsoptag og -tilbud i et forsøg under besætningslignende forhold med to grupper af køer ved forsøg i forår, midt sommer og efterår. Aktivitet under afgræsning vil blive registeret løbende v. online sensorer, suppleret med adfærdsobservationer, og græsoptagelsen vil blive estimeret indirekte på baggrund af energibehov til livsytringer og sammenlignet med relationer udledt i det første forsøg. En væsentlig del er at se på behovet for antal sensorer og deres fordeling på køer for med en given sikkerhed at fastlægge besætningens græsoptagelse. Herudover videreføres udviklingen af metoder til bestemmelse af græstilbuddet, dels i det beskrevne forsøg dels ved anvendelse på 5-10 kvægbrug. Udviklingen integreres i innovationslov projekt med virksomheder der vil bruge estimerede parametre forhold til sensordata. Der søges støtte hos DFFE s innovationslov til teknisk udvikling af sensor modes som kan bruges til praktisk anvendelse. Der forventes at flere parametre kan påmonteres sensor platformen. I 2011 skal 2 til 3 besætninger udstyres med sensorer til udendørs brug. Der måles på besætningens udbytte, både i mælk og økonomisk, 2-3 uger hvor der fodres uden brug af sensor oplysninger og 2-3 uger med brug af oplysninger for at kvantificere potentialerne. Der undersøges om sensor data kan bruges til automatisk styring af tildeling af græsarealerne. Afgræsningsforsøg 2009 Forsøget er kørt i to perioder (del 1: maj/juni og del 2: august/september). Køerne er på græs 7 timer om dagen ( ) Køerne er på græs i 16 dage i hver periode 20 køer fra Rugballegaard

3 2 forskellige hold (forskellig belægningsgrad) 2 gentagelser i marken, afgræsning i den enkelte mark hver anden dag. Forår: Lav belægning: 6,7 dyr/ (1,49 i alt, fordelt på de to folde #1 og #4). Foldstørrelse: 0,75 Høj belægning, 8,8 dyr/ (1,14 i alt, fordelt på de to folde #2 og #3). Foldstørrelse: 0,57 Køer på stald i K43 Staldfoder (ad libitum): Majsensilage (54%), danrapskager (25%), roepiller (14%), rørmelasse (5%), kridt (1%) Komix (1%) Efterår: Lav belægning, 3,53 dyr/ (2,83 i alt, fordelt på de to folde #1 og #4). Foldstørrelse: 1,42 Høj belægning, 4,61 dyr/ (2,17 i alt, fordelt på de to folde #2 og #3). Foldstørrelse: 1,08 Køer på stald i K37 Staldfoder (ad libitum): Majsensilage (54%), danrapskager (25%), roepiller (14%), rørmelasse (5%), kridt (1%) Komix (1%) Staldfoder (restriktivt, 2 kg/ko/dag): Byg (97%), titaniumoxid (1%), rørmelasse (2%) Mandag aften til torsdag morgen i hver uge tages der en gødningsprøve fra hvert dyr før morgenmalkningen og efter aftenmalkningen Staldsystem I forårsforsøget var køerne på stald om natten i K43, som er en løsdriftsstald med automatisk udfodring i kasser på vejeceller. Dette vil give mulighed for senere at undersøge om der er forskel i ædemønsteret i staldperioden og om der er en sammenhæng mellem ædemønster og græsoptagelse. I efteråret var køerne på stald i K37, som er en traditionel bindestald. Dette gav mulighed for at fodre køerne umiddelbart efter daglig indbinding med en fast dosis markør (titaniumoxid) opblandet i byg/rørmelasse. Hvordan bestemmer vi græsoptagelse med de intensive metoder? Græsoptagelsen kan helt klassisk bestemmes på baggrund af køernes energioptagelse på stald og energiforbrug til mælk, tilvækst og vedligehold, under antagelse af en given fodereffektivitet. Græsoptagelsen kan også bestemmes på baggrund af forholdet mellem 2 markører i de enkelte fodermidler og i gødningen. Her udnytter man at forholdet mellem de to markører kendes i gødningen og i staldrationen, og kender man forholdet i græsprøven kan man v. 2 ligninger med 2 ubekendte udregne hvor meget græs den enkelte ko r ædt for netop at opnå det forhold mellem markørerne som ses i gødningen. Det kan f.eks. være en ekstern markør som tilsættes foderet (titaniumoxid) eller interne ufordøjelige foderfraktioner (f.eks. indf og lignin). Endeligt kan forholdet mellem kulstof-12 og kulstof-13 anvendes idet dette er forskelligt afhængig af om der er tale om C4 fotosyntese (majs) eller C3-fotosyntese(græs).

4 Det er derfor at der indgår så store mængder af majsensilage i staldrationen. Alle metoderne lider dog under den svaghed at der skal udtages en græsprøve som er repræsentativ for det koen r optaget. Foreløbige resultater Foder og gødning Gødningsprøver og foderprøver fra forsøgene er sendt til kemisk analyse Afgræsningsmarken I nedenstående tabeller er vist en række foreløbige data for afgræsningsmarken i foråret. Tabel 1. Andel af græs, hvidkløver, ukrudt og ubevokset i forsøgsmarkerne i foråret Gennemsnit og spredning for de 2 belægninger. græs kløver ukrudt ubevokset græshøjde græstilbud Gns. % % % % mm kg ts / Høj 94,9 0,9 1,5 2, Lav 94,2 1,7 2,2 1, stderr Høj 1,8 0,3 0,5 1, Lav 1,2 0,6 0,7 0, Som gennemsnit var sammensætningen ens, mens der 17% mere græs ved lav end høj belægning og højden var 14% højere. Tabel 2. Græstilbud og højde opdelt efter periode i foråret Belægning Periode Græstilbud, kg ts pr Græshøjde, mm Høj Lav Tabel 3. Marginaltilvækst siden sidste slætdato i parcellerne, kg ts pr pr dag Dato Parcel Marginaltilvækst maj x x x 26. maj juni juni Beregnes tilvæksten som gennemsnit af alle slæt fås en tilvækst fra slæt 12. maj til slut 11. juni på 48, 47 og 57 kg ts pr dag i henholdsvis parcel 1,2 og 3.

5 Beregnes tilvæksten i periode 1 ud fra alle parceller fås en tilvækst på 47 kg ts pr pr dag og i periode 2 på 27 kg ts pr pr dag, mens tilvæksten før start var på 66 kg ts pr pr dag. Mælkeydelse Nedenstående tal er de rå gennemsnit, og er således ikke korrigeret for den enkelte kos ydelse i forperioden Tabel 4. Rå gennemsnit af mælkeydelse og sammensætning i foråret. Belæg. Kg mælk g fedt g protein g laktose Fedt% Protein% Laktose% Kg EKM Høj 28, ,05 3,23 4,84 28,7 Lav 26, ,16 3,42 4,91 27,3 Overraskende tyder de meget foreløbige tal på en højere ydelse for køerne på høj belægningsgrad. Tallene er imidlertid de rå gennemsnit, og er således ikke korrigeret for den enkelte kos ydelse i forperioden. Tabel 5. Rå gennemsnit af mælkeydelse og sammensætning i efteråret. Belæg. Kg mælk g fedt g protein g laktose Fedt% Protein% Laktose% Kg EKM Høj 27, ,33 3,37 4,72 28,7 Lav 30, ,67 3,31 4,58 28,7 Belægningsgraden synes ikke at ve været begrænsende for mælkeydelsen i efteråret, sandsynligvis pga. et meget stort udbud af god kvalitet på begge hold. Data skal tages med forbehold for endelig analyse I r opnået en ydelse i efteråret som var tilsvarende ydelsen i foråret. Hvorvidt dette kan tilskrives afgræsningsmarken kvalitet eller brug af forskellige dyr kan ikke afgøres med sikkerhed. I foråret varierede mælkeydelse fra 20 til 45 kg EKM, mens den i efteråret varierede fra 17 til 48 kg EKM. Vi r derfor en forventning om en stor spredning i græsoptagelse mellem køer, og forventer derfor et godt datagrundlag til at vurdere sensorernes evne til at forudsige græsoptagelsen.

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag

Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag 29. September 2011 Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag Temamøde; Sygdomsadfærd og automatisk registrering af adfærd hos malkekvæg Dr. ir. Frank Oudshoorn, Institut for ingeniørvidenskab,

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Kvægkongres 212 Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER

AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER 27. MARTS 2014 AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER Frank Oudshoorn, institut for ingeniørvidenskab. fwo@eng.au.dk HVAD ER AFGRÆSNING HVORFOR AFGRÆSNING Hvordan vil man definere det? antal timer ude (dag/nat) antal

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863

Læs mere

TEKNIK TIL AFGRÆSNING

TEKNIK TIL AFGRÆSNING 22. NOVEMBER 2013 TEKNIK TIL AFGRÆSNING GUDP projekt, 3 år Partnere: Aarhus Universitet, ENG AGRO Økologisk Landsforening Lely Allflex NCC Joost Oppers Webstech AgroTech Og Værterne, landbrug som har samarbejdet

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011 AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 17. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Maksimal N-udnyttelse under afgræsning

Maksimal N-udnyttelse under afgræsning Side 1 af 11 KvægInfo nr.: 1644 Dato: Peter Lund 1, Karen Søegaard 2 og Martin Riis Weisbjerg 1 Danmarks JordbrugsForskning, 1 Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, 2 Afd. for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.

Læs mere

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Fuldfoder oven fra v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Er dette fuldfoder? Langt halm Græs (Roe)piller Majs Mange køer tror, de skal bruge dagen ved foderbordet!

Læs mere

FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG

FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG Mrinne Johnsen og Mrtin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskb Science nd Technology, Arhus Universitet -Foulum,

Læs mere

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Økologi God afgræsning. anbefalinger og regler

Økologi God afgræsning. anbefalinger og regler Økologi God afgræsning anbefalinger og regler Forfattere Peter Stamp Enemark, Henriette Schmidt Hansen og Camilla Mejlhede Kramer, Dansk Kvæg Redaktion Camilla Mejlhede Kramer Følgegruppe Erik Andersen,

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

FikRERiiDGIVNING NYGADE SKJERN

FikRERiiDGIVNING NYGADE SKJERN I >. FikRERiiDGIVNING NYGADE 56-6900 SKJERN Tlf. 96 80 12 00 - Bil 40 94 95 60 - fax 97 35 30 06 Alternativ fårehold - Flytte får og malkestald til foderet i stedet for omvendt Thomas Buskjær Rasmussen

Læs mere

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION 23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P

Læs mere

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015 Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink

Læs mere

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Statusrapport for GUDP-projekt

Statusrapport for GUDP-projekt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Statusrapporten indsendes til projektets GUDP-kontaktperson, cc. til GUDP-postkassen på:

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR

Læs mere

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.

Læs mere

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder Niels Bastian Kristensen Fodringsdagen 2/9 2014 Herning Kongrescenter Kompakt fuldfoder + KMP-fuldfoder Det store loop Foder Reelt indtaget

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med DLBR NorFor får

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

DE EVIGE GRÆSMARKER. Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering

DE EVIGE GRÆSMARKER. Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering DE EVIGE GRÆSMARKER Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering FORORD En græsmark, der i princippet ligger evigt hen og aldrig pløjes op, kan med den rigtige afgræsningsmetode

Læs mere

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Mættet fedt til malkekøer

Mættet fedt til malkekøer FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2

Læs mere

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende

Læs mere

Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening

Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Indledning Græsplanlægning er et værktøj til planlægning af slæt og afgræsning. Det er udviklet som en hjælp til

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Minimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs

Minimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs 1 Nettoindhold: Pasteuriseret. Ikke-homogeniseret. ikke-homogeniseret ikke-homogenisere Næringsindhold Energifordeling 150 dage på græs Malkekøer, der kommer på græs 150 dage hvert år, er de sundeste og

Læs mere

Teknikken i testdagsmodellen (2)

Teknikken i testdagsmodellen (2) Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Januar 2010 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret

Læs mere

Kaliumindhold i foderrationen til køer

Kaliumindhold i foderrationen til køer Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar 2007 Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Højt K-indhold i foder giver tynd gødning (Fast) Gødningsscore 5,0 4,5 4,0

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi

Læs mere

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra:

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD

Læs mere