Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain"

Transkript

1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K Sendt per Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Regeringen er blevet pålagt at udarbejde en redegørelse senest den 1. oktober 2013 til Folketinget om fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain, herunder hvordan en sådan ordning kan indføres i praksis (beslutningsforslag nr. B 24 Folketinget ). Baggrund Antallet af stofmisbrugere i Danmark er ca , heraf er udelukkende hashmisbrugere (Narkosituationen i DK, 2012). I de senere år har populationen af stofmisbrugere i behandling forandret sig. Der ses både en absolut og relativ nedgang i de stofmisbrugere, der søger behandling for misbrug af opioider/heroin, samtidig med at flere og flere søger behandling for misbrug af hash og centralstimulerende stoffer, herunder kokain. Det eksakte antal, der er afhængige/misbrugere af kokain, kendes ikke. Data fra SUSY 2010 viser, at 2,5 % af de unge i alderen år, har prøvet kokain inden for det seneste år. Blandt alle indskrevne i behandling for stofmisbrug i 2011 havde 5 % af de indskrevne kokain som hovedstof. Data tyder på, at kokain hovedsagligt bliver brugt som supplement til andre stoffer. De fleste personer med et kokainmisbrug oplever alvorlige psykiske og sociale konsekvenser efter kort tids brug, og mange bliver med tiden paranoide, isolerede og deprimerede, og ødelægger forholdet til familie og venner. Kokain indtages ofte sammen med alkohol, men også sammen med andre centralstimulerende stoffer, cannabis, benzodiazepiner og opiater. De beroligende stoffer indtages ofte for at undgå den rastløshed og angst, der følger med kokainmisbruget. Herved opstår et blandingsmisbrug oven i det allerede eksisterende kokainmisbrug. 9. september 2013 Sagsnr /1/ Reference HJO T E Formålet med substitutionsbehandling er sædvanligvis at forebygge en forværring af patienternes helbredstilstand og på længere sigt at opnå en forbedring af patienternes livskvalitet såvel helbredsmæssigt som socialt. En forudsætning for at substitution kan lade sig gøre er, at der findes et egnet lægemiddel, der kan sættes i stedet for det illegale stof og som giver færre negative virkninger end det illegale stof. Brugen af kokain Indtagelsesmønsteret ved kokain adskiller sig fra indtagelsesmønsteret ved fx opioid- og alkoholmisbrug. Størstedelen af misbrugerne af kokain tager ikke

2 stofferne hver dag. Ofte ses indtagelse af kokain dagligt i perioder af 3-4 dages varighed med op til flere dage, evt. ugers mellemrum. Det hurtige skift fra eufori til nedtur fører ofte til, at kokain tages flere gange efter hinanden, hvorved forgiftningsrisikoen øges. Misbrugere af kokain udgør en heterogen gruppe og ses både blandt socialt inkluderede ( weekend-brugere, festmiljøer, særlige arbejdsmiljøer) og blandt gruppen af socialt udsatte og marginaliserede. Kokain findes i to former, hydroklorid (hvidt pulver), som indtages intranasalt (snifning) eller intravenøst (injektion) og en basisk form (klumper eller flager), der fremkommer ved tilsætning af ammoniak eller natriumbikarbonat til kokainhydroklorid og som indtages ved inhalation (rygning), såkaldt crack og freebase. Om kokain Kokain tilhører gruppen af centralstimulerende stoffer, der også omfatter blandt andet amfetaminer, ecstasy og khatinon (khat). Stofferne har en forholdsvis ensartet farmakologiske virkningsmekanisme. Lægemidlet methylphenidat (Ritalin) har en lignende virkningsmekanisme. Kokain er blandt de mest afhængighedsskabende rusmidler, der findes. Kokain giver en kortvarig glædesrus og en tilstand præget af centralstimulerende påvirkning. Der er tale om en eufori, en følelse af velvære, øget energi, storhedstanker, tankeflugt, fjernelse af hæmninger, foretagsomhed og øget seksuel stimulation. Sult, tørst og træthed mærkes ikke. På det fysiske plan forekommer hjertebanken, forhøjet blodtryk, udvidede pupiller og en øget kropstemperatur. Euforifasen, som er den efterstræbte virkning, varer fra nogle minutter til ca. en halv time. Euforifasen efterfølges af en overgangsfase, nedturen, der kan vare fra timer til døgn, afhængigt af den forudgående stofindtagelse. Nedturen er kendetegnet ved rastløshed, irritabilitet, aggressivitet, angst, forvirring og træthed. Ved længevarende brug af kokain vil den stimulerende effekt ofte blive afløst af en hæmmende effekt på psykiske og fysiske funktioner. Hos kroniske kokainbrugere ses typisk ekstrem træthed, søvnforstyrrelser, spiseforstyrrelser, vægttab, ernæringsmangler, muskelsmerter, hudproblemer, forstemthed, nedsat seksualdrift samt de mere specifikke somatiske og psykiatriske sygdomstilstande. Efter ophør med langvarig og/eller intens indtagelse af kokain fremkommer en karakteristisk abstinenstilstand, der kan udvikle sig over nogle timer til flere dage og vare ved i flere uger. Tilstanden omfatter typisk forstemthed, træthed, nedsat psykomotorisk tempo, irritabilitet, agitation, øget appetit, søvnforstyrrelser og kognitive ændringer (hukommelse, koncentration), samt fysiske uspecifikke symptomer (svedeture, rystelser, diffuse smerter mv.). Brug af kokain fører til både fysiske, herunder neurologiske, og psykiatriske skader. Side 2

3 Virkninger og bivirkninger vil være de samme for illegalt erhvervet stof som for et eventuelt lægemiddel med kokain. Fysiske skadevirkninger ved indtagelse af kokain Indtagelse af kokain kan medføre skader på alle kroppens organer, og kan give fx hjerte-kar sygdomme, sygdomme i luftveje, i mavetarmkanalen, i nervesystemet og i huden. Ved graviditet er der risiko for obstetriske komplikationer og fosterskade. Der er ikke klar sammenhæng mellem det indtagne stofs mængde, stoffets form, administrationsformen eller indtagelseshyppighed af kokain i relation til omfanget af skadevirkningerne. De hyppigste neurologiske komplikationer forbundet med kokainindtagelse er hovedpine, apopleksi og kramper. Kokain kan give anledning til betændelseslignende tilstande i hjernens kar, hvilket kan føre til henfald og brist af karvæggen med blødning til følge. Hos både førstegangsbrugere og ved kronisk brug ses kramper, ofte generaliserede og af tonisk-klonisk art. Hjernesvind kan ses efter længere tids indtagelse. Psykiatriske skadevirkninger ved indtagelse af kokain og andre centralstimulerende stoffer Psykiatriske lidelser er hyppigere blandt misbrugere end blandt befolkningen generelt, og brug af kokain forværrer typisk eksisterende psykiatriske lidelser. Rusmiddelmisbrug/afhængighed kan forårsage og forværre psykiatriske symptomer eller maskere symptomerne på psykiatriske lidelser. Abstinenstilstande kan være årsag til psykiatriske symptomer. Som ved de fysiske skadevirkninger af kokain, er der ikke en klar sammenhæng mellem indtaget mængde, kemisk form, administrationsmåde eller indtagelseshyppighed i relation til omfanget af de psykiatriske skadevirkninger. Akutte psykotiske symptomer forårsaget af kokain kan forekomme blot få timer efter indtagelsen. Typisk drejer det sig om hallucinationer og vrangforestillinger, primært i form af forfølgelsesforestillinger. Langvarig kokainindtagelse medfører stor risiko for udvikling af længerevarende paranoide psykoser. Ved akut og kronisk indtagelse kan ses panikanfald og andre former for angstanfald, som typisk forekommer kort efter indtagelsen. Der er en høj forekomst af depression blandt kokainmisbrugere. Depression er blandt andet en følge af misbruget og er specielt knyttet til abstinenstilstanden, samt til de psykiske og social komplikationer hertil. Selvmordsrisikoen er høj. Det er primært den svære depression, der opstår ved forsøg på afvænning, der får kokainmisbrugeren til at falde tilbage i det tidligere misbrug for at slippe for den pinefulde tilstand. Forgiftninger med kokain Indtagelse af kokain indebærer en risiko for potentielt dødelige forgiftninger, men der er heller ikke her en klar sammenhæng mellem mængden, indtagelsesmåden og alvorligheden af forgiftningen og dens forløb. Der findes ingen modgift mod kokain, som der findes mod opioider. Behandlingen af kokainforgiftning er symptomatisk, dvs. at den skal rette sig mod de symptomer, som forgiftningen i den konkrete situation afstedkommer. Side 3

4 Behandling af kokainafhængighed/misbrug Når man holder op med at tage euforiserende stoffer, får man abstinenser. Misbrugere af opioider, herunder heroin, kan få behandlet abstinenserne med lægemidler, der påvirker de samme receptorer i hjernen, som det illegale stof, såkaldt substitutionsbehandling. Substitution kan ske med lægemidler som fx buprenorphin, methadon eller heroin. Abstinenser efter misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer kan ikke behandles på samme måde som abstinenser efter opioidmisbrug. Medicinsk fremstillede stoffer til påvirkning af de relevante receptorer i hjernen ville have samme alvorlige skadevirkninger som de illegale stoffer. I stedet skal misbrugeren have behandlet abstinenserne med beroligende medicin som benzodiazepiner eller Fenemal i høje doser. Denne behandling gør at misbrugeren lettere kan holde abstinenserne ud. Hvis misbrugeren er blevet deprimeret, på grund af kokainmisbruget, kan medicin mod depression hjælpe. Misbrugere er meget forskellige, hvilket der bør tages højde for ved behandlingstilrettelæggelsen. Behandlingsforløbene er ofte præget af afbrud og tilbagefald. Ofte indgår misbrug af kokain som nævnt i et blandingsmisbrug, hvilket der skal tages højde for i den samlede behandling. Behandling af stofmisbrug og afhængighed er tværfaglig, da der ud over selve misbruget og afhængigheden også forekommer varierende helbredsmæssige og sociale konsekvenser. Der er tale om stor variation fra person til person og over tid hos den samme person. Den non-medikamentelle behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer følger de generelle principper for den psykosociale misbrugsbehandling, hvori nedenstående behandlingselementer indgår: Tidlig identifikation og intervention Motiverende samtale Psykoedukation (stofedukation) Psykoterapeutisk behandling Psykosocial rådgivning. De bedste behandlingsresultater opnås ved kombination af flere forskellige professionelle behandlingsydelser (sundhedsfaglige, socialfaglige og psykoterapeutiske) målrettet de problemer, som stofmisbrugeren har. Ulemper ved brug af lægeordineret kokain som behandling for afhængighed/misbrug af kokain Kokain har som ovenfor beskrevet en lang række alvorlige bivirkninger, idet brug af kokain kan medføre skader på alle organer, og give hjerte-kar lidelser, lidelser i luftveje, mavetarmkanalen, nervesystemet og huden samt psykoser, angst og depression. Ved graviditet er der risiko for obstetriske komplikationer og fosterskade. Kokain er derfor ikke egnet som lægemiddel, og det findes da heller ikke på markedet i hverken EU eller resten af verden (udover som tilsætning i meget svag koncentration til visse øjendråber). Side 4

5 Fordele ved brug af lægeordineret kokain som behandling for afhængighed/misbrug af kokain Der findes ingen fordele. Lægeordineret kokain vil ikke kunne behandle afhængighed/misbrug af kokain. Der findes ingen substitutionsbehandling for afhængighed/misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer. Behandlingen er primært non-medikamentel (socialfaglig og psykoterapeutisk) og der bruges kun medicin mod symptomer og komplikationer til afhængigheden/misbruget. Konklusion Kokainafhængighed kan ikke behandles med kokain eller andre centralstimulerende stoffer, da stofferne har en række meget alvorlige bivirkninger. Der findes i dag heller ingen anden virksom substitutionsbehandling. Den medikamentelle behandling er således alene rettet mod symptomer og komplikationer, hvilket ligeledes gælder behandlingen af abstinenstilstande. Det er derfor ikke muligt at indføre en ordning for kokainmisbrugere i lighed med den ordning, der findes for heroinmisbrugere. Med venlig hilsen Helle L. Johansen Afdelingslæge Side 5

Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 2012 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 1 Vejledning

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Side 1 af 5 19 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv adfærd Generel definition: måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der

Læs mere

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet Indberetningen til Tilbudsportalen Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1. Hvornår overføres data fra Tilbudsportalen til Stofmisbrugsdatabasen?... 3 1.2 Særlige

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Ministerialtidende. 2012 Udgivet den 2. november 2012. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger. 31. oktober 2012. Nr. 77.

Ministerialtidende. 2012 Udgivet den 2. november 2012. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger. 31. oktober 2012. Nr. 77. Ministerialtidende 2012 Udgivet den 2. november 2012 31. oktober 2012. Nr. 77. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger 1 Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre relevant

Læs mere

Hvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"

Hvad kan gøres? Blandingsmisbrug Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen æ å 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness Stof-fakta I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

STOFFER HVOR MEGET VED DU

STOFFER HVOR MEGET VED DU STOFFER HVOR MEGET VED DU Hvor mange prøver stoffer Mange unge får tilbudt stoffer, men langt fra alle takker ja. Der er ca. 30% af danske unge på 16-20 år, der har prøvet at ryge hash og ca. 10%, der

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet. Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013

Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet. Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013 Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013 Anya Manghezi Sektionsleder Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed Odense d. 30. januar 2013 Den lægelige

Læs mere

HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD

HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer Der er mange myter om unge og stoffer. Du har helt sikkert hørt i medierne, at mange unge tager alt for mange

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Ministerialtidende. 2012 Udgivet den 2. november 2012. Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer

Ministerialtidende. 2012 Udgivet den 2. november 2012. Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer Ministerialtidende 2012 Udgivet den 2. november 2012 31. oktober 2012. Nr. 76. Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 1 Indledning Formålet med

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Dobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen. Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter

Dobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen. Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter Dobbeltdiagnoser Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter Rekreativt forbrug kontra afhængighed Rekreativt forbrug af illegale og legale rusmidler

Læs mere

Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed. Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige

Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed. Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige æ å æ Nerveceller De tre vigtigste faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 2014/1 LSF 34 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer. Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Underordnet Dominant S Cocaine (mg/kg/)

Underordnet Dominant S Cocaine (mg/kg/) æ å æ å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Diagnoser der kunne tænkes at påvirke Dopamin Posttraumatisk belastningsreaktion Tilpasningsreaktion Angst Depression

Læs mere

BRIEF BLIV KLOGERE PÅ STOFFER. Briefing Del I Kommunikationsopgaven

BRIEF BLIV KLOGERE PÅ STOFFER. Briefing Del I Kommunikationsopgaven BLIV KLOGERE PÅ STOFFER Briefing Del I Kommunikationsopgaven INDHOLDSFORTEGNELSE: 1: REKLAME FOR ALVOR 2012 side 3 2: PROBLEMSTILLINGEN side 4 3: KOMMUNIKATIONSOPGAVEN side 11 4: BILAG side 15 Brief udarbejdet

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE STOF nr. 17, 2012 De overlevende Vi lever længere og længere, og det gælder også stofmisbrugere. Derfor bliver der flere ældre stofmisbrugere, som kræver særlige plejeforanstaltninger. AF PETER EGE Verden

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten

Ansøgningsskema Mælkebøtten Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab Etnisk oprindelse: Dansk: Andet Sprog 3. Alder. 18-24 25-29 30-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-65

Læs mere

Vi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen

Vi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Vi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion og påvirker selvadministration af

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb

National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Merete Nordentoft Formand for arbejdsgruppen mn@dadlnet.dk Forventet livslængde for mænd med skizofreni

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen Psykisk sygdom og misbrug blandt unge HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen De tre vigtige faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

PsykiatriFondens initiativer over for kommunerne

PsykiatriFondens initiativer over for kommunerne PsykiatriFondens initiativer over for kommunerne Seminar om mental sundhed med fokus på kommunernes muligheder 11. februar 2010 Ved overlæge Jes Gerlach PsykiatriFonden Psykiske sygdomme Et kæmpe problem

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Stoffri behandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Som spæd: urolig, søvnproblemer, spiseproblemer,

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Unge, rusmidler og psykiske problemer Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

Stofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer. Ivan Christensen, Mændenes Hjem

Stofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer. Ivan Christensen, Mændenes Hjem Stofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer Ivan Christensen, Mændenes Hjem Mændenes Hjems aktiviteter Halmtorvet Den Runde Firkant: Sundhedsrum, Café & Stofindtagelsesrum

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere