Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain
|
|
- Elias Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K Sendt per Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Regeringen er blevet pålagt at udarbejde en redegørelse senest den 1. oktober 2013 til Folketinget om fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain, herunder hvordan en sådan ordning kan indføres i praksis (beslutningsforslag nr. B 24 Folketinget ). Baggrund Antallet af stofmisbrugere i Danmark er ca , heraf er udelukkende hashmisbrugere (Narkosituationen i DK, 2012). I de senere år har populationen af stofmisbrugere i behandling forandret sig. Der ses både en absolut og relativ nedgang i de stofmisbrugere, der søger behandling for misbrug af opioider/heroin, samtidig med at flere og flere søger behandling for misbrug af hash og centralstimulerende stoffer, herunder kokain. Det eksakte antal, der er afhængige/misbrugere af kokain, kendes ikke. Data fra SUSY 2010 viser, at 2,5 % af de unge i alderen år, har prøvet kokain inden for det seneste år. Blandt alle indskrevne i behandling for stofmisbrug i 2011 havde 5 % af de indskrevne kokain som hovedstof. Data tyder på, at kokain hovedsagligt bliver brugt som supplement til andre stoffer. De fleste personer med et kokainmisbrug oplever alvorlige psykiske og sociale konsekvenser efter kort tids brug, og mange bliver med tiden paranoide, isolerede og deprimerede, og ødelægger forholdet til familie og venner. Kokain indtages ofte sammen med alkohol, men også sammen med andre centralstimulerende stoffer, cannabis, benzodiazepiner og opiater. De beroligende stoffer indtages ofte for at undgå den rastløshed og angst, der følger med kokainmisbruget. Herved opstår et blandingsmisbrug oven i det allerede eksisterende kokainmisbrug. 9. september 2013 Sagsnr /1/ Reference HJO T E eft@sst.dk Formålet med substitutionsbehandling er sædvanligvis at forebygge en forværring af patienternes helbredstilstand og på længere sigt at opnå en forbedring af patienternes livskvalitet såvel helbredsmæssigt som socialt. En forudsætning for at substitution kan lade sig gøre er, at der findes et egnet lægemiddel, der kan sættes i stedet for det illegale stof og som giver færre negative virkninger end det illegale stof. Brugen af kokain Indtagelsesmønsteret ved kokain adskiller sig fra indtagelsesmønsteret ved fx opioid- og alkoholmisbrug. Størstedelen af misbrugerne af kokain tager ikke
2 stofferne hver dag. Ofte ses indtagelse af kokain dagligt i perioder af 3-4 dages varighed med op til flere dage, evt. ugers mellemrum. Det hurtige skift fra eufori til nedtur fører ofte til, at kokain tages flere gange efter hinanden, hvorved forgiftningsrisikoen øges. Misbrugere af kokain udgør en heterogen gruppe og ses både blandt socialt inkluderede ( weekend-brugere, festmiljøer, særlige arbejdsmiljøer) og blandt gruppen af socialt udsatte og marginaliserede. Kokain findes i to former, hydroklorid (hvidt pulver), som indtages intranasalt (snifning) eller intravenøst (injektion) og en basisk form (klumper eller flager), der fremkommer ved tilsætning af ammoniak eller natriumbikarbonat til kokainhydroklorid og som indtages ved inhalation (rygning), såkaldt crack og freebase. Om kokain Kokain tilhører gruppen af centralstimulerende stoffer, der også omfatter blandt andet amfetaminer, ecstasy og khatinon (khat). Stofferne har en forholdsvis ensartet farmakologiske virkningsmekanisme. Lægemidlet methylphenidat (Ritalin) har en lignende virkningsmekanisme. Kokain er blandt de mest afhængighedsskabende rusmidler, der findes. Kokain giver en kortvarig glædesrus og en tilstand præget af centralstimulerende påvirkning. Der er tale om en eufori, en følelse af velvære, øget energi, storhedstanker, tankeflugt, fjernelse af hæmninger, foretagsomhed og øget seksuel stimulation. Sult, tørst og træthed mærkes ikke. På det fysiske plan forekommer hjertebanken, forhøjet blodtryk, udvidede pupiller og en øget kropstemperatur. Euforifasen, som er den efterstræbte virkning, varer fra nogle minutter til ca. en halv time. Euforifasen efterfølges af en overgangsfase, nedturen, der kan vare fra timer til døgn, afhængigt af den forudgående stofindtagelse. Nedturen er kendetegnet ved rastløshed, irritabilitet, aggressivitet, angst, forvirring og træthed. Ved længevarende brug af kokain vil den stimulerende effekt ofte blive afløst af en hæmmende effekt på psykiske og fysiske funktioner. Hos kroniske kokainbrugere ses typisk ekstrem træthed, søvnforstyrrelser, spiseforstyrrelser, vægttab, ernæringsmangler, muskelsmerter, hudproblemer, forstemthed, nedsat seksualdrift samt de mere specifikke somatiske og psykiatriske sygdomstilstande. Efter ophør med langvarig og/eller intens indtagelse af kokain fremkommer en karakteristisk abstinenstilstand, der kan udvikle sig over nogle timer til flere dage og vare ved i flere uger. Tilstanden omfatter typisk forstemthed, træthed, nedsat psykomotorisk tempo, irritabilitet, agitation, øget appetit, søvnforstyrrelser og kognitive ændringer (hukommelse, koncentration), samt fysiske uspecifikke symptomer (svedeture, rystelser, diffuse smerter mv.). Brug af kokain fører til både fysiske, herunder neurologiske, og psykiatriske skader. Side 2
3 Virkninger og bivirkninger vil være de samme for illegalt erhvervet stof som for et eventuelt lægemiddel med kokain. Fysiske skadevirkninger ved indtagelse af kokain Indtagelse af kokain kan medføre skader på alle kroppens organer, og kan give fx hjerte-kar sygdomme, sygdomme i luftveje, i mavetarmkanalen, i nervesystemet og i huden. Ved graviditet er der risiko for obstetriske komplikationer og fosterskade. Der er ikke klar sammenhæng mellem det indtagne stofs mængde, stoffets form, administrationsformen eller indtagelseshyppighed af kokain i relation til omfanget af skadevirkningerne. De hyppigste neurologiske komplikationer forbundet med kokainindtagelse er hovedpine, apopleksi og kramper. Kokain kan give anledning til betændelseslignende tilstande i hjernens kar, hvilket kan føre til henfald og brist af karvæggen med blødning til følge. Hos både førstegangsbrugere og ved kronisk brug ses kramper, ofte generaliserede og af tonisk-klonisk art. Hjernesvind kan ses efter længere tids indtagelse. Psykiatriske skadevirkninger ved indtagelse af kokain og andre centralstimulerende stoffer Psykiatriske lidelser er hyppigere blandt misbrugere end blandt befolkningen generelt, og brug af kokain forværrer typisk eksisterende psykiatriske lidelser. Rusmiddelmisbrug/afhængighed kan forårsage og forværre psykiatriske symptomer eller maskere symptomerne på psykiatriske lidelser. Abstinenstilstande kan være årsag til psykiatriske symptomer. Som ved de fysiske skadevirkninger af kokain, er der ikke en klar sammenhæng mellem indtaget mængde, kemisk form, administrationsmåde eller indtagelseshyppighed i relation til omfanget af de psykiatriske skadevirkninger. Akutte psykotiske symptomer forårsaget af kokain kan forekomme blot få timer efter indtagelsen. Typisk drejer det sig om hallucinationer og vrangforestillinger, primært i form af forfølgelsesforestillinger. Langvarig kokainindtagelse medfører stor risiko for udvikling af længerevarende paranoide psykoser. Ved akut og kronisk indtagelse kan ses panikanfald og andre former for angstanfald, som typisk forekommer kort efter indtagelsen. Der er en høj forekomst af depression blandt kokainmisbrugere. Depression er blandt andet en følge af misbruget og er specielt knyttet til abstinenstilstanden, samt til de psykiske og social komplikationer hertil. Selvmordsrisikoen er høj. Det er primært den svære depression, der opstår ved forsøg på afvænning, der får kokainmisbrugeren til at falde tilbage i det tidligere misbrug for at slippe for den pinefulde tilstand. Forgiftninger med kokain Indtagelse af kokain indebærer en risiko for potentielt dødelige forgiftninger, men der er heller ikke her en klar sammenhæng mellem mængden, indtagelsesmåden og alvorligheden af forgiftningen og dens forløb. Der findes ingen modgift mod kokain, som der findes mod opioider. Behandlingen af kokainforgiftning er symptomatisk, dvs. at den skal rette sig mod de symptomer, som forgiftningen i den konkrete situation afstedkommer. Side 3
4 Behandling af kokainafhængighed/misbrug Når man holder op med at tage euforiserende stoffer, får man abstinenser. Misbrugere af opioider, herunder heroin, kan få behandlet abstinenserne med lægemidler, der påvirker de samme receptorer i hjernen, som det illegale stof, såkaldt substitutionsbehandling. Substitution kan ske med lægemidler som fx buprenorphin, methadon eller heroin. Abstinenser efter misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer kan ikke behandles på samme måde som abstinenser efter opioidmisbrug. Medicinsk fremstillede stoffer til påvirkning af de relevante receptorer i hjernen ville have samme alvorlige skadevirkninger som de illegale stoffer. I stedet skal misbrugeren have behandlet abstinenserne med beroligende medicin som benzodiazepiner eller Fenemal i høje doser. Denne behandling gør at misbrugeren lettere kan holde abstinenserne ud. Hvis misbrugeren er blevet deprimeret, på grund af kokainmisbruget, kan medicin mod depression hjælpe. Misbrugere er meget forskellige, hvilket der bør tages højde for ved behandlingstilrettelæggelsen. Behandlingsforløbene er ofte præget af afbrud og tilbagefald. Ofte indgår misbrug af kokain som nævnt i et blandingsmisbrug, hvilket der skal tages højde for i den samlede behandling. Behandling af stofmisbrug og afhængighed er tværfaglig, da der ud over selve misbruget og afhængigheden også forekommer varierende helbredsmæssige og sociale konsekvenser. Der er tale om stor variation fra person til person og over tid hos den samme person. Den non-medikamentelle behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer følger de generelle principper for den psykosociale misbrugsbehandling, hvori nedenstående behandlingselementer indgår: Tidlig identifikation og intervention Motiverende samtale Psykoedukation (stofedukation) Psykoterapeutisk behandling Psykosocial rådgivning. De bedste behandlingsresultater opnås ved kombination af flere forskellige professionelle behandlingsydelser (sundhedsfaglige, socialfaglige og psykoterapeutiske) målrettet de problemer, som stofmisbrugeren har. Ulemper ved brug af lægeordineret kokain som behandling for afhængighed/misbrug af kokain Kokain har som ovenfor beskrevet en lang række alvorlige bivirkninger, idet brug af kokain kan medføre skader på alle organer, og give hjerte-kar lidelser, lidelser i luftveje, mavetarmkanalen, nervesystemet og huden samt psykoser, angst og depression. Ved graviditet er der risiko for obstetriske komplikationer og fosterskade. Kokain er derfor ikke egnet som lægemiddel, og det findes da heller ikke på markedet i hverken EU eller resten af verden (udover som tilsætning i meget svag koncentration til visse øjendråber). Side 4
5 Fordele ved brug af lægeordineret kokain som behandling for afhængighed/misbrug af kokain Der findes ingen fordele. Lægeordineret kokain vil ikke kunne behandle afhængighed/misbrug af kokain. Der findes ingen substitutionsbehandling for afhængighed/misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer. Behandlingen er primært non-medikamentel (socialfaglig og psykoterapeutisk) og der bruges kun medicin mod symptomer og komplikationer til afhængigheden/misbruget. Konklusion Kokainafhængighed kan ikke behandles med kokain eller andre centralstimulerende stoffer, da stofferne har en række meget alvorlige bivirkninger. Der findes i dag heller ingen anden virksom substitutionsbehandling. Den medikamentelle behandling er således alene rettet mod symptomer og komplikationer, hvilket ligeledes gælder behandlingen af abstinenstilstande. Det er derfor ikke muligt at indføre en ordning for kokainmisbrugere i lighed med den ordning, der findes for heroinmisbrugere. Med venlig hilsen Helle L. Johansen Afdelingslæge Side 5
Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer
Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 2012 Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 1 Vejledning
Læs mereVejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer
VEJ nr 76 af 31/10/2012 Udskriftsdato: 1. juli 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-6410-5/1 Senere ændringer
Læs merePP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ
Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.26 Artikler 19 artikler. adfærd måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på Adfærd skal her forstås som aktiviteter, der kan iagttages af udøveren selv
Læs mereTEGN PÅ AT DER ER TAGET FOR MEGET
Opioider HVAD ER OPIOIDER? Opioider er naturlige eller syntetiske stoffer, der virker på opioidreceptorer. Opioider binder til receptorerne i centralnervesystemet og sænker bl.a. smertesignaleringen til
Læs mereSpot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark
Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan
Læs mereDet er sjovt at drikke Så hvad er problemet?
Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50
Læs mereLAR-KONFERANSEN OKTOBER HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan
LAR-KONFERANSEN 18.-19. OKTOBER 2018 HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan Inge Birkemose Special læge i almen medicin Behandlingsansvarlig overlæge, Heroinklinikken Odense 2010-2017
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to
Læs mereCannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri
Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Side 1 af 5 19 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv adfærd Generel definition: måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på
Læs mereDet er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri
Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereBenzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark
Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark Christian Tjagvad PhD, PostDoc SERAF, UIO Konst. overlæge Gladsaxe Rusmiddelcenter Meeting the Dragon 06.06 2019 Benzodiazepiner (BZDer) Ashton, Current
Læs mereLÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER
LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der
Læs mereFÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER
FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet
Læs mereTIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE
TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereHvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"
Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større
Læs mereRusmidlerne og konsekvenserne
Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L
Læs mereMinisterialtidende. 2012 Udgivet den 2. november 2012. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger. 31. oktober 2012. Nr. 77.
Ministerialtidende 2012 Udgivet den 2. november 2012 31. oktober 2012. Nr. 77. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger 1 Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre relevant
Læs mereAnalyse af borgere i misbrugsbehandling
Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten
Læs mereRusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret
Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte
Læs mereStof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness
Stof-fakta I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereAnsøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)
Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereDet gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug
æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereNår rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri
Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret
Læs mereJeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen
Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen æ å 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1
Læs mereAnsøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.
Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereVersion 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet
Indberetningen til Tilbudsportalen Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1. Hvornår overføres data fra Tilbudsportalen til Stofmisbrugsdatabasen?... 3 1.2 Særlige
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereDolol Retard. 2. Virkning
Dolol Retard Læs denne information omhyggeligt før De begynder at bruge Dolol Retard Gem informationen. De får måske brug for at læse den igen. Kontakt lægen eller apoteket hvis De ønsker flere oplysninger
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereMålepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted
Læs mereSundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet. Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013
Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013 Anya Manghezi Sektionsleder Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed Odense d. 30. januar 2013 Den lægelige
Læs mereSTOFFER HVOR MEGET VED DU
STOFFER HVOR MEGET VED DU Hvor mange prøver stoffer Mange unge får tilbudt stoffer, men langt fra alle takker ja. Der er ca. 30% af danske unge på 16-20 år, der har prøvet at ryge hash og ca. 10%, der
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereHVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD
HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer Der er mange myter om unge og stoffer. Du har helt sikkert hørt i medierne, at mange unge tager alt for mange
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T
AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
2014/1 LSF 34 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner
Læs mereHamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mereNY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS
STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det
Læs mereUnderordnet Dominant S Cocaine (mg/kg/)
æ å æ å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Diagnoser der kunne tænkes at påvirke Dopamin Posttraumatisk belastningsreaktion Tilpasningsreaktion Angst Depression
Læs mereIntern undersøgelse af omfanget
Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen
Læs mereDobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen. Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter
Dobbeltdiagnoser Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter Rekreativt forbrug kontra afhængighed Rekreativt forbrug af illegale og legale rusmidler
Læs mereGHB & GBL. Speciallæge i psykiatri Danny Reving
GHB & GBL Speciallæge i psykiatri Danny Reving Klassifikation Sedativa/depressantia Hæmmende effekt på neurotransmission Aktiverer GABA (hjernens bremse ) Hæmmer glutamat (hjernens speeder ) Hæmmende effekt
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereMinisterialtidende. 2012 Udgivet den 2. november 2012. Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer
Ministerialtidende 2012 Udgivet den 2. november 2012 31. oktober 2012. Nr. 76. Vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer 1 Indledning Formålet med
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereCannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri
Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereMisbrug blandt retspsykiatriske patienter
Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Læs mereNational Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb
National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Merete Nordentoft Formand for arbejdsgruppen mn@dadlnet.dk Forventet livslængde for mænd med skizofreni
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereBipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov
Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men
Læs mereVi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen
Vi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion og påvirker selvadministration af
Læs mereAarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.
Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget
Læs mereJo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed. Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige
æ å æ Nerveceller De tre vigtigste faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige
Læs mereHvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?
Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereAnsøgningsskema Mælkebøtten
Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab Etnisk oprindelse: Dansk: Andet Sprog 3. Alder. 18-24 25-29 30-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-65
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs merePsykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen
Psykisk sygdom og misbrug blandt unge HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen De tre vigtige faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi
Læs mereDen normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:
Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni
Læs mereEuropASI. European Addiction Severity Index CPR. Navn. Dato (DD-MM-ÅÅÅÅ) Skematype. Indskrivning Opfølgning (Angiv måneder siden indskrivning)
EuropASI European Addiction Severity Index CPR Navn Dato (DD-MM-ÅÅÅÅ) Skematype Indskrivning Opfølgning (Angiv måneder siden indskrivning) 1. Alkohol-forbrug dage Antal dage hvor du, de sidste 30 dage
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereStress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt
Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller
Læs mere100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling
Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash
Læs mereBRIEF BLIV KLOGERE PÅ STOFFER. Briefing Del I Kommunikationsopgaven
BLIV KLOGERE PÅ STOFFER Briefing Del I Kommunikationsopgaven INDHOLDSFORTEGNELSE: 1: REKLAME FOR ALVOR 2012 side 3 2: PROBLEMSTILLINGEN side 4 3: KOMMUNIKATIONSOPGAVEN side 11 4: BILAG side 15 Brief udarbejdet
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress
Læs mereDobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen. Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter
Dobbeltdiagnoser Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter Rekreativt forbrug kontra afhængighed Rekreativt forbrug af illegale og legale rusmidler
Læs mereTegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning
Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,
Læs mereDAGBEHANDLING: Stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter
SERVICEDEKLARATION DAGBEHANDLING: Stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter Adresse: Jyllandsgade 5, 9700 Brønderslev Telefon: 99454464 Afdelingsleder: Rikke Hessel Sørensen E-mail: rikke.hessel.sørensen@99454545.dk
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereDet er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen
Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed
Læs mereOversigt over akkrediterede behandlingstilbud
Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs merePsykiatriFondens initiativer over for kommunerne
PsykiatriFondens initiativer over for kommunerne Seminar om mental sundhed med fokus på kommunernes muligheder 11. februar 2010 Ved overlæge Jes Gerlach PsykiatriFonden Psykiske sygdomme Et kæmpe problem
Læs mere