Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud - Georgs Æske Hillerød kommune

Transkript

1 Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud - Georgs Æske 2016 Hillerød kommune

2 Indhold 1.0. Indledning Børnesyn Det teoretiske afsæt for den pædagogiske handleplan Science didaktik Den professionelle pædagog Organisering af den pædagogiske praksis Handleplan (læreplan) Trekanten: De politiske mål og indsatsområder i 2015 og Gennemgang af trekantsmodel Dagligdagen i Georgs Æske Krop og bevægelse/ hvordan barnet via kroppen lærer at udvikle sig Natur og naturfænomener/ at arbejde med naturvidenskab /science Kultur og kulturelle udtryksformer Årsplan Georgs Æske

3 1.0. Indledning I Dagtilbud Børn har vi udarbejdet en pædagogisk handleplan, hvor den pædagogiske læreplan og den pædagogiske årsplan er samlet i ét koncept. Det er gjort med sigte på at udarbejde et praksisnært materiale, som foruden at skabe sammenhæng til Fælles Børn Fælles Ansvar, også skaber enkelhed, overblik og retning for alle dagtilbud i Hillerød kommune, både i det daglige arbejde med kerneopgaven såvel som i den årlige tilbagevendende opgave med at planægge, dokumentere og evaluere det pædagogiske arbejde. I Hillerød kommune arbejdes der ud fra en Science-didaktisk tilgang til det pædagogiske arbejde, og med afsæt i den fælles kommunale børne- og ungepolitik: Fælles Børn Fælles Ansvar. Denne pædagogiske tilgang er desuden suppleret af de fire anbefalede pejlemærker for regeringens Task Force om Fremtidens Dagtilbud: 1. En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion 2. Målrettet forældrearbejde 3. En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling 4. Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer I dagtilbudsloven 8 fremgår det, at der i alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-6 år. Den pædagogiske læreplan skal bidrage til at fremme trivsel, læring og udvikling af børns kompetencer. Den pædagogiske handleplan er et redskab til at udvikle pædagogikken, og sætte fokus på børns læring i dagtilbuddet. 2

4 Som udgangspunkt udarbejdes der en samlet læreplan, men det vil i flere tilfælde give mening at synliggøre forskellen mellem aldersgrupperne, vuggestuebørn / børnehavebørn hvor dette er aktuelt beskrives dette særskilt under de enkelte spørgsmål. I Hillerød kommune forstår vi læring som: en dynamisk, kontinuerlig proces, der grundlæggende handler om erfaringsbearbejdning og om at ændre sin kapacitet og kompetence til at forstå virkeligheden og potentielt handle i denne. Det er en social proces der foregår i samspil og interaktion med omgivelserne, og som kan være både kognitiv, følelsesmæssigt og kropsligt baseret (Rapport: Science didaktik i Hillerød, Frøkjær & Brostrøm, s. 13) Denne tilgang suppleres af dagtilbudslovens formulering af læring, der bl.a. beskriver at læring handler om dannelse og udvikling. Dagtilbudsloven beskriver at tankerne bag den pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin egen læring en læring, som personalet skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. Det er legen der er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i. Så skal vi sikre læring, skal vi således bl.a. reflektere over: hvad leger børnene, hvordan leger børnene og hvem leger børnene med? Den pædagogiske læreplan skal tage hensyn til børnegruppens sammensætning og beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener, Kulturelle udtryksformer og værdier. Derudover skal den pædagogiske handleplan integrere og beskrive arbejdet med de fire politiske indsatsområder i Hillerød kommune: Sunde børn, inklusion, forældresamarbejde og forældrerollen & uddannelse og faglighed. Den pædagogiske læreplan skal beskrive målene for det pædagogiske arbejde, relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. 3

5 Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Dette beskrives i og sikres gennem Hillerød Kommunes arbejde med den røde tråd beskrevet i Fælles Børn Fælles Ansvar. Det skal endvidere fremgå af - og integreres i den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Hermed sikres arbejdet med børnemiljøvurderingen, som er del af arbejdet med den pædagogiske læreplan. 4

6 1.1. Børnesyn I det grundlæggende arbejde med kerneopgaven er det helt afgørende for børnene i Hillerød kommune, at det enkelte barn mødes ud fra et børnesyn med et anerkendende perspektiv. Og med anerkendelse tænkes der på et menneskesyn baseret på tanken om gensidig ligeværd. I Fælles Børn Fælles Ansvar lægges der således vægt på: At møde børnene med anerkendelse og indlevelse i børneperspektivet, hvor rummelighed og forskellighed sikrer, at børnene føler sig som fuldgyldige medlemmer af en gruppe og en kultur gennem forpligtende relationer (side 20). og - Når man taler om inklusion, ophæver man først og fremmest begreberne normalt og specielt, og alle mennesker betragtes som unikke individer, hvorfor nogle ikke kan være mere specielle end andre (side 10). Barnets ret til at være et subjekt med egne oplevelser og på egne betingelser accepteres. Det betyder ikke, at anerkendelsesbegrebet og herunder ligeværdigheden skal forveksles med, at den voksne og barnet er lige kompetente til at tage ansvar for relationen. Den voksne skal træde frem og tage ansvar. Hun skal vise, hvem hun er og tage hånd om barnet og tåle barnets følelser, holdninger og intentioner. Ethvert menneske har en ukrænkelig værdi uanset alder, køn, race og klasse (FN børnekonvention 12). Det enkelte barn er unikt med et udviklingspotentiale, som er helt dets eget. Alle børn har ret til ligeværdig deltagelse og læring gennem fællesskaber. Det er med denne tilgang vi møder børnene i vores dagtilbud. 5

7 2.0. Det teoretiske afsæt for den pædagogiske handleplan 2.1. Science didaktik At arbejde science didaktisk vil sige: Science refererer til den nysgerrige og eksperimenterende tilgang, pædagogerne indgår i sammen med børnene i Hillerød kommune. Der arbejdes bevidst på at fange børnenes spørgsmål og undren. Det gøres blandt andet ved, at pædagogerne indbyder til åbne dialoger med børnene. Dette har samtidig som mål at inkludere alle institutionens børn i fællesskabet. Science aktiviteter passer til børns umiddelbare tilgang til verden, de under sig, de er nysgerrige og de stiller spørgsmål. Didaktik refererer til de overvejelser og refleksioner, personalet gør over det pædagogiske indhold, børnene præsenteres for. At arbejde didaktisk vil altså sige, at man stiller spørgsmål til sin praksis om indhold og formål. Om, hvad der skal læres, og hvordan det skal læres. Pædagogerne i kommunens dagtilbud skal således målrette og bevidst iværksætte en praksis med henblik på børnefællesskaber, med fokus på børns læring, gennem legen som den skabende virksomhed. Når børn leger, får de lyst til at blive bedre og dygtigere til at løbe, klartre, hoppe etc. og gennem denne virksomhed lærer de at forstå sig selv og deres kammerater. Pædagogen i Hillerød Kommune er altså sammen med børnene om noget. 6

8 Når man arbejder science didaktisk kan det kort beskrives med at pædagogen stiller spørgsmål om: Formål & mål (hvordan/ hvorfor) Indhold & tema (hvad) Metoder, principper (hvordan) Midler (legetøj, bøger, indretning, oa) Evaluering en vurdering af pædagogikken og børnenes leg og læring. 7

9 2.2. Den professionelle pædagog I Hillerød kommune er det en forventning, at de professionelle pædagoger er i stand til at rumme hvert enkelt barn, som går i dagtilbuddet. At kunne rumme og derved inkludere hvert enkelt barn i dagtilbuddet er af afgørende betydning for barnets personlige og sociale udvikling. Som professionel pædagog er man derfor ansvarlig for, at hvert enkelt barns trives, lærer og udvikler sig i dagtilbuddet. Ligesom man er ansvarlig for, at fællesskabet inkluderer alle børn. Fællesskab anskues ikke kun som den store børnegruppe, fællesskab eksisterer også i mindre børnegrupper. Forpligtende fællesskaber og pædagogens professionelle ageren er vigtige forhold i målet om at børnene får viden og færdigheder i forhold til etiske og moralske værdier. Når vi gør det, arbejder vi med Dannelse. Vi har et medansvar for, at børnene bliver i stand til at begå sig i samfundet, som demokratiske medborgere. Pædagogens ageren er altså vigtigt, når vi italesætter dannelse og dannelsesbegrebet. Dannelse handler om, hvem barnet bliver, hvilket er præget af pædagogens ageren suppleret med den viden og de færdigheder børnene møder gennem deres leg med de andre børn. Vi skal lære børnene at få øje på, hvem der er (ikke er) med i legen, og hvordan man behandler hinanden. Børn gør som de voksne gør, så skal vi lære børn at få øje på de børn der eks. ikke er med i legen, skal vi selv have øje på disse børn. Skal vi vise og lære børnene, hvordan man behandler hinanden og lytter til hinanden, respekter hinanden, skal vi nødvendigvis åbent turde reflektere over tonen og tilgangen personalet imellem. For at sikre, vi arbejder med fællesskabets pædagogik, udarbejder vi relationsmatrix. 8

10 2.3. Organisering af den pædagogiske praksis Med fokus på det enkelte barn og børnegruppen som helhed tages der bevidste valg i måden, der organiseres på. Pædagogen skal vide, hvor og hvordan han/hun skal placere sig for at støtte barnet bedst muligt - hvad vi i Hillerød kommune kalder for voksenorden/voksenposition. Hvorvidt pædagogen går foran, ved siden af eller bagved ved barnet, afhænger af barnet, situationen og konteksten. Det centrale i organiseringen er, at handlingerne tager afsæt i barnets- og børnegruppens behov. Det stiller store krav til den professionelle pædagog. Gennem arbejdet med den pædagogiske handleplan arbejdes der fokuseret med børnenes læring (tegn på læring), såvel som der arbejdes fokuseret med pædagogens egen læring (aktionslæring). Det gøres blandt andet ved, at man som pædagog hele tiden kan omstille sig og udvikle sin pædagogiske praksis, alt efter hvilke børn man har om sig, og hvilke udfordringer man møder. Dermed støtter vi det enkelte barns trivsel, udvikling og læring på bedst mulig vis. Ved at arbejde med dokumentation og evaluering bidrages der til et øget fokus på didaktiske overvejelser og refleksioner i forhold til, hvordan man møder og ser det enkelte barn, såvel som hvilket pædagogisk indhold man vælger at præsentere barnet for. 9

11 3.0. Handleplan (læreplan) Det er ambitionen, at institutionerne beskriver, dokumenterer og evaluerer den pædagogiske praksis via nedenstående pædagogiske handleplan. Dette sker ved refleksion og overvejelser over egen pædagogiske praksis i forhold til det enkelte barn og hele børnegruppen, samt den samlede personalegruppes tilgang til det pædagogiske arbejde. For at gøre arbejdet mere overskuelig har vi samlet de lovgivningsmæssige krav og de lokalpolitiske krav i en samlet model - trekanten. Nedenstående skemaer skal udfyldes af institutionen i tæt samarbejde mellem ledelse, personale og efterfølgende skabe dialog med forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. Områdeleder og leder i de selvejende institutioner er ansvarlige for dette. Der evalueres via følgende dokumentationsmetoder: Tegn på læring (når børnenes læring og udvikling skal evalueres) Aktionslæringsmetoden (når personalet skal vurdere mål og egen udvikling med børnegruppen) Praksisfortællinger Matrix model (anvendt som evaluering om mål og aktiviteter står mål med hinanden) Relations matrix (anvendt i arbejdet med inklusion og børns fællesskaber) Evt. andre metoder som institutionen har valgt 10

12 Der afrapporteres til Dagtilbud Børn hvert år i slutningen af 3. kvartal til brug for tilbagemelding til fagudvalg og Byråd på: Hvordan der er arbejdet med de politiske mål gennem FBFA (hvert år) Hvordan der arbejdes med læreplaner (afrapportering ifølge loven hvert andet år) Derudover vil nedenstående evaluering af det pædagogiske arbejde, beskrevet i den pædagogiske handleplan ligge til grund for det pædagogiske tilsyn én gang årligt. Årsplanen udformes i årshjul sidst i nedenstående dokument dette sker i tæt samarbejde mellem ledelse, personale og bestyrelse og skal være færdig i slutningen af 4. kvartal hvert år. Det vigtigste i den pædagogiske handleplan i Hillerød Kommune er den praksis, der kommer ud af de refleksioner personalegruppen er i dialog om, vedrørende de forskellige temaer og kompetencer. Der skal skrives mindst muligt og ageres mest muligt. 11

13 3.1 Trekanten: Kerneydelsen i Hillerød Kommunes dagtilbud er overordnet hele trekanten, hvor vi grundlæggende skal sikre en pædagogik for børns fællesskaber. For at sikre arbejdet med de definerede temaer i lovgivningen, og de lokalpolitiske indsatsområder er trekanten delt op i fire felter. Den blå trekant, beskriver det centrale i det daglige pædagogiske arbejde, bl.a. de personlige alsidige, de sociale og sproglige kompetencer er hinandens forudsætninger - de vil altid være til stede, uanset hvor vi er, og hvad vi laver. Da vi ikke nødvendigvis hele tiden har fokus på de øvrige læreplanstemaer, er hvert af de tre læreplanstemaer opdelt i hvert deres felt i trekantens tre spidser. 12

14 I den blå trekant er desuden indskrevet de kommunale overordnede politiske mål samt det landspolitiske fokus på, at det enkelte barn skal blive så dygtigt, det kan, bryde den negative sociale arv, og der skal være fokus på tillid og trivsel. Alt sammen skal støtte op om målet på, at 97 % af en ungdomsårgang skal tage en uddannelse. Beskrevet i denne model. 13

15 3.2 De politiske mål og indsatsområder i 2015 og Sundhed: Sygefraværet hos børn i 2016 skal ligge lavere end niveauet for 2012, 13 og Inklusion: Alle børn i dagtilbud skal have mindst en` ven. Alle børn i den skolepligtige alder forudsættes at starte i skole. Andelen af børn, der af særlige grunde vurderes ikke at være klar til at starte skole, ligger i 2015 under eller på niveau med landsgennemsnittet. 3. Forældresamarbejde og -roller: Hvert andet år måles på forældretilfredshed på dagtilbuds- og skoleområdet- målt 2012, måles i 2014 og igen Et år efter opstart af intra på dagtilbudsområdet, skal minimum 90 % af forældrene orientere sig om børnenes hverdag via børneintra. 4. Læring og uddannelse: Pædagogernes fokus på læring for alle børn øges ved, at alle dagtilbud kan dokumentere en tydelig udvikling i arbejdet med læringsmiljøer og indretningen af disse. Hillerød Kommunes andel af 3 årige, der har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats, er lavere end eller på niveau med landsgennemsnittet. Andelen af børn, der i børnehaveklassen har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats, er lavere end da børnene var 3 år. Dagtilbuddene inddrager bevidst IT som læringsværktøj i det daglige pædagogiske arbejde. 14

16 4.0. Gennemgang af trekantsmodel Model for det pædagogiske arbejde med: Læreplanstemaer, politiske indsatsområder - den generelle kerneopgave i Hillerød Kommunes dagtilbud Krop og bevægelse Dagligdagen Barnets aktive lege og læringsvirksomhed Omsorg og anerkendende relationer Sundhed, inklusion, læring, forældresamarbejde Natur og naturfænomener Sociale, personlige og sproglige kompetencer Trivsel, udvikling og læring Kultur og kulturelle udtryksformer 15

17 4.1. Dagligdagen i Georgs Æske Dagligdagen Hvad er vores overordnede principper (fastlagt i samarbejde med Områdebestyrelse /bestyrelse) og hvordan understøtter de, de dagligdagsopgaver, der er skitseret i den blå trekant? I Georgs Æske har vi et helhedssyn på barnets udvikling. Vi læner os op ad Daniel Sterns teorier om, at barnet fødes med kompetencer, der sætter det i stand til at være i samspil med sine omgivelser. Dette gør sig også gældende for et barn med varigt nedsatte funktionsevner, selv om barnets udspil kan være svært at tolke og samspillet være vanskeligt at fastholde. I Georgs Æske ser vi barnet, inden vi ser handicappet. Vi har derfor ingen handicappede børn, men børn med handicap. I Georgs Æske lægger vi vægt på anerkendelse og gensidig respekt. Alle er ligeværdige og vi ser forskelligheder som en fordel. Vi vægter det enkelte barns selvværd højt, da barnets oplevelse af sig selv, danner baggrund for, hvordan barnet trives og udvikler sig. Personalet i Georgs Æske har i dagligdagen fokus på barnets generelle sundhed. I Georgs Æske lægger vi i det daglige arbejde vægt på anerkendende relationer og inklusion. I inkluderende fællesskaber, udvikler barnet sig og opnår styrke og betydning, der giver adgang til at give og opnå anerkendelse. Alle børn er lige vigtige for fællesskaberne. Alle har ikke de samme kompetencer, men alle har noget at tilføre fællesskaberne. I inkluderende fællesskaber udvides børnenes kendskab til børn og voksne fra de andre stuer Alle børn i Georgs Æske skal opleve sig set, hørt og forstået. Sproget er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Vi forstår sprog som værende et bredt begreb. Ud over det talte sprog kan man kommunikere på mange andre måder, f.eks. med kropssprog og mimik, Tegn til Tale, skriftsprog, eller gennem andre medier. I Georgs Æske ser vi legen, som barnets vigtigste læringsrum. Vi tror på, at børn lærer meget om sig selv, sin omverden og andre igennem legen. Barnet får bl.a. erfaringer inden for kommunikation, samarbejde og problemløsning. I legen udvikler barnet sin fantasi og evne til at bearbejde og tilegne sig viden om omverdenen. Vi anerkender legen som noget unikt og centralt i forståelsen af, hvordan børn lærer og udvikler sig. 16

18 Hvordan arbejder vi med og sikrer vi udviklende lærings og legemiljøer? Herunder hvordan fastholder vi fokus på voksenorden? Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske er arbejdet med anerkendende relationer og inklusion. I Georgs Æske er inklusion kendetegnet ved at være en del af de inkluderende fællesskaber, der opstår i huset til gensidig glæde. Når vi arbejder med inkluderende fællesskaber betyder det at: Vi har valgt at opdele børn og voksne i basisgrupper, Spirekassen - vuggestuegruppen, Blomsterkassen - specialgruppen og Æblekassen børnehavegruppen. Vi er meget bevidste omkring at børn, personale og forældre har behov for en tryg base. Vi arbejder pædagogisk målrettet med at give alle børn muligheder for at deltage i fællesskaber på tværs af alder, udvikling, køn og kompetencer. Vi respekterer det enkelte barns ret til at trække sig fra fællesskabet, barnets behov for pauser og mulighed for at forholde sig observerende er en vigtig del af at udviklingen af legekompetencer, og oplevelse af egne færdigheder. Vi tilrettelægger dagen således at der er mulighed for samvær i mindre grupper. Vi arbejder med at støtte børnene i at opbygge sociale kompetencer, og vi fungerer både som guider i den sociale kontakt, og som tolke, der hvor børnenes kommunikation er meget forskellig. Som en naturlig del af det sociale samspil opstår der konflikter, vi anerkender, at børnene som en del af deres udvikling markerer sig. Vi tilrettelægger aktiviteter som tilgodeser børn fra alle tre stuer, og inviterer til deltagelse hos hinanden. Det er således muligt som børnehavebarn at lege eller deltage i en aktivitet i vuggestuen eller specialgruppen, og på samme måde kan henholdsvis vuggestuebørn og børn fra specialgruppen deltage på de andre stuer. Vi igangsætter lege og aktiviteter som giver anledning til samspil mellem børn som ikke af sig selv knytter kontakt. Det betyder at vi laver en lille gruppe, hvor den voksne guider og støtter børnene igennem legen, med det mål for øje, at trække sig ud af legen i takt med at børnene selv kan. Vi værner om vores traditioner hvor alle i Georgs Æske er sammen, fællessamlinger om fredagen, bedsteforældredage, majprojekt, husets fødselsdag og arrangementer i forbindelse med de forskellige højtider. Alle børn i Georgs Æske er bekendt med Tegn Til Tale. Både børn og voksne har tegn navne, hvilket giver mulighed for, at kunne kommunikere med hinanden, i et hus, hvor der findes flere forskellige måder at kommunikere på. Billedmateriale bruges i den udstrækning børnene har brug for det på alle tre stuer, og i fællesaktiviteter. 17

19 I Georgs Æske opstår der mange forskellige fællesskaber i løbet af en dag. Det er ikke meningen at alle børn skal inkluderes i alle fællesskaber, men det er vigtigt at alle børn oplever sig inkluderet i mindst et fællesskab. Vi ser vores rolle som voksne, som værende dem der støtter, guider og tilrettelægger inkluderende rammer for alle børn. Vi er bevidste om, at vi som voksne er modeller for børnene, og hvordan de inkluderende fællesskaber lykkes hænger sammen med, om og hvordan vi som voksne selv indgår i inkluderende fællesskaber. Man er ikke nødvendigvis inkluderet i et fællesskab fordi man fysisk er tilstede. Hvis vi ser på de fællesskaber børn selv laver, så vælger de at være sammen med nogle som bidrager på lige fod. Så inklusion handler rigtig meget om, at skabe nogle rammer, hvor alle bidrager med noget og hvor alle bliver set hørt og forstået. Og det er de voksnes opgave at skabe disse rammer. Personalet i Georgs Æske tager udgangspunkt i, at forskellige børn lærer forskelligt. Nogle børn tilegner sig primært viden og erfaring visuelt, ved at se, andre auditivt, ved at høre, nogle lærer ud fra den kinæstetiske sans, ved at være en fysisk aktiv del af læringsprocessen og endvidere lærer nogle taktilt, ved at røre. Med udgangspunkt i denne viden, understøtter personalet i Georgs Æske det enkelte barns stærke og mindre stærke sider, ved at skabe- og tilbyde et varieret og positivt læringsmiljø. Hverdagen i Georgs Æske skal byde på genkendelighed og forudsigelighed og med afsæt i det enkelte barns forudsætninger, skal dagligdagen indeholde overraskelser og inspiration som får børnene til at undres. Personalet lægger vægt på at hjælpe børnene med at fordybe sig, og børnene støttes i og udfordres på deres nysgerrighed, kreativitet og fantasi for at udvikle sig og tilegne sig viden for at lære. Personalets rolle er at guide og støtte børnene, så de får optimale lærings- og udviklings betingelser. Børnene har i et læringsmiljø krav på at møde anerkendende, tydelige og engagerede voksne, som har fokus på både det enkelte barn og børnegruppens trivsel, læring og udvikling. I Georgs Æske ønsker vi at børnene lærer med udgangspunkt i de voksnes viden og erfaringer og via egne initiativer. Personalet i Georgs Æske påtager sig ansvaret i relationen mellem barn og voksen. Dvs. vi ønsker at være tydelige, omsorgsfulde voksne, der tør at sige ærligt til og fra. Det er vigtigt for os, at børn og forældre har en fornemmelse af en tillids- og betydningsfuld relation. Forældresamarbejdet vægtes højt i Georgs Æske. Det er afgørende for barnets udvikling, at de betydningsfulde voksne i barnets liv har et værdifuldt samarbejde. 18

20 4.2. Krop og bevægelse/ hvordan barnet via kroppen lærer at udvikle sig Krop og bevægelse Hvad vil vi? / vores mål I Georgs Æske lægger vi vægt på, at børnene udfordres såvel fin - som grov motorisk. Lyst og glæde ved at bruge kroppen og sanserne skal være en vigtig del af dagligdagen, og det skal medvirke til sundhed og øget livskvalitet. Læringsmål: At imødekomme og stimulere børnenes naturlige lyst og behov for motorisk udfoldelse At børnene får en accept og forståelse for deres krop, dens behov og formåen At børnenes fysiske sundhed styrkes bl.a. med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? At de voksne finder glæde ved bevægelseslege og har øje for børnenes egne initiativer og lege. At, have fokus på husets og legepladsens indretning. At, bruge Rend og hop med Oliver inde og ude. At, give et bredt udbud af sanseoplevelser. At, give mulighed for både stille lege og vilde lege. At, bruge spejle, klatrevæg, puderum og aktivitetsrummet i kælderen. At bruge musik og bevægelse, tegne, klippe, male og lege med ler og perler. At, bruge legepladsens muligheder, løbe, snige, klatre, gemme sig, kravle, balancere, cykle, gynge m.m. At, tage på ture ud af huset og afprøve fysiske færdigheder i naturen. At øve selvhjulpenhed bl.a. ved af- og påklædning af tøj og sko. At, have fokus på god hygiejne. At lave rammer for det gode måltid. 19

21 Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? Barnets alsidige personlige udvikling: 20 At de voksne i deres adfærd og måde at møde børnene på, er anerkendende og gode rollemodeller for børnene At skabe rammer i dagligdagen, hvor børnene er trygge og tør tro på sig selv At se og følge børnenes egne initiativer At inddrage børnene i hverdagens praktiske aktiviteter At skabe sammenhæng, overblik og genkendelighed At der er tid og plads til leg, fordybelse, undren og nysgerrighed At gøre børnene opmærksomme på hinandens kompetencer Sociale kompetencer: At give plads til at være forskellig At give børnene mulighed for at indgå i mange forskellige relationer. At støtte børnene i selv at løse konflikter. At, gøre børnene opmærksomme på hinandens kompetencer, igennem fælles aktiviteter og oplevelser. At, lave en vekselvirkning mellem planlagte og børnenes selvvalgte aktiviteter. At give børnene medindflydelse på deres hverdag, at se og følge børnenes initiativer. At, støtte børn i at udforske omverdenen i fællesskab. Sprog og kommunikation: At vi bruger et tydeligt sprog, Tegn til Tale, symboler og billedmateriale til at understøtte kommunikationen mellem barn / voksen og barn / barn. At de voksne sætter ord på dagligdagen. At, sang, musik og bevægelse indgår i dagligdagen At, lytte til hinanden. Hvilke politiske indsatsområder er i spil, når vi arbejder med krop og bevægelse? Inklusion, vi arbejder fortsat med inkluderende fællesskaber. At barnet oplever, at være en del af forskellige fællesskaber. Vi lægger vægt på venskaber alle har brug for gode venner. Sundhed, vi har fokus på bevægelse, ude liv og kost. Forældresamarbejdet prioriteres meget højt. Vi mener at det er afgørende for barnets udvikling, at de betydningsfulde voksne i barnets liv har et værdifuldt samarbejde.

22 4.3. Natur og naturfænomener/ at arbejde med naturvidenskab /science Natur og naturfænomener Hvad vil vi? / vores mål Det er væsentligt at videregive glæden ved at være ude i naturen vække nysgerrigheden og bruge alle de spændende legemuligheder og sanseoplevelser udendørslivet kan give. Ved at børnene bruger naturen som eksperimentarium og legerum, danner det grundlaget for varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Læringsmål: At børnene får viden om naturen At styrke børnenes nysgerrighed, lyst og motivation for oplevelser i naturen At børnene udvikler respekt for naturen og alle levende væsner. Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? At de voksne er rollemodeller for børnene i hvordan man færdes og bruger naturen. At de voksne følger barnets initiativ, fantasi og nysgerrighed, hvor børn og voksne sammen undres, fordyber sig, stiller spørgsmål og finder svar. At, lægge vægt på ude liv i alt slags vej og på alle årstider. At, tage på ture til skov, sø og strand. At, følge årets gang. At bruge de materialer naturen stiller til rådighed. At lege ude, hvor der er plads, både alene og med andre, som oplevelserne kan deles med. At, bevare og videreudvikle vores Maj-projekt. At vi henter naturen med hjem, bl.a. materialer til fastelavnsris, juledekorationer og hente juletræ. At vi bruger vores Naturværksted ude på legepladsen Opslagsbøger, forstørrelsesglas, fiskenet, udstoppede dyr, knogler, grene, blomster mm. 21

23 Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? Barnets alsidige personlige udvikling: At skabe rammer i dagligdagen, hvor børnene er trygge og tør tro på sig selv At se og følge børnenes egne initiativer At skabe sammenhæng, overblik og genkendelighed At der er tid og plads til leg, fordybelse, undren og nysgerrighed At gøre børnene opmærksomme på hinandens kompetencer Sociale kompetencer: At give plads til at være forskellig At give børnene mulighed for at indgå i mange forskellige relationer. At støtte børnene i selv at løse konflikter. At, gøre børnene opmærksomme på hinandens kompetencer, igennem fælles aktiviteter og oplevelser. At, lave en vekselvirkning mellem planlagte og børnenes selvvalgte aktiviteter. At give børnene medindflydelse på deres hverdag, at se og følge børnenes initiativer. At, støtte børn i at udforske omverdenen i fællesskab. Sprog og kommunikation: At vi bruger et tydeligt sprog, Tegn til Tale, symboler og billedmateriale til at understøtte kommunikationen mellem barn / voksen og barn / barn. At de voksne sætter ord på dagligdagen. At, fortælle historier og opfordre børnene til at fortælle om oplevelser. At, lytte til hinanden. At, give rum og plads til at lege med sproget. Hvilke politiske indsatsområder vil vi arbejde fokuseret med og hvordan? Inklusion, vi arbejder fortsat med inkluderende fællesskaber. At barnet oplever, at være en del af forskellige fællesskaber. Vi lægger vægt på venskaber alle har brug for gode venner. Vi arbejder fortsat med science. Nysgerrige børn og voksne, der inspirerer hinanden. Forældresamarbejdet prioriteres meget højt. Vi mener at det er afgørende for barnets udvikling, at de betydningsfulde voksne i barnets liv har et værdifuldt samarbejde. Vi inddrager bevidst IT som læringsværktøj i det daglige pædagogiske arbejde. 22

24 4.4. Kultur og kulturelle udtryksformer Kultur og kulturelle udtryksformer Hvad vil vi? / vores mål Børnene skal have kendskab til- og erfaringer med forskellige udtryksformer, kreativitet, fantasi, musikalitet, kultur og traditioner. Læringsmål: 23 At udvikle børnenes leg og kreative evner At børnene får kendskab til moderne teknologi og medier At børnene får viden om deres egen og andres kultur, traditioner og sprog Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? At de voksne er bevidste om deres rolle som kulturformidlere I Georgs Æske lægger vi vægt på de årlig tilbagevendende traditioner og begivenheder, f.eks. fødselsdage, jul, arbejdsdage, årstiderne osv. At personalet giver børnene et alsidigt, kreativt tilbud, stiller materialer og redskaber til rådighed At hele huset mødes til fredagssamling omkring Årshjulet. At der skabes tid og rum til kreativitet og leg At, male og tegne både ude og inde. At vi benytter os af udefrakommende tilbud, så som bibliotek, teater og cirkus At bruge musik, sang og bevægelse At bruge, rim og remser, historie, læsning, skrivning, fortælling og eventyr Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? Barnets alsidige personlige udvikling: At de voksne i deres adfærd og måde at møde børnene på, er anerkendende og gode rollemodeller for børnene At skabe rammer i dagligdagen, hvor børnene er trygge og tør tro på sig selv At se og følge børnenes egne initiativer

25 24 At inddrage børnene i hverdagens praktiske aktiviteter At skabe sammenhæng, overblik og genkendelighed At der er tid og plads til leg, fordybelse, undren og nysgerrighed At støtte børnene i selv at løse konflikter At gøre børnene opmærksomme på hinandens kompetencer Sociale kompetencer: At give plads til at være forskellig At de voksne i deres adfærd og måde at møde børnene på, er anerkendende og gode rollemodeller for børnene. At give børnene mulighed for at indgå i mange forskellige relationer. At støtte børnene i selv at løse konflikter. At, gøre børnene opmærksomme på hinandens kompetencer, igennem fælles aktiviteter og oplevelser. At, lave en vekselvirkning mellem planlagte og børnenes selvvalgte aktiviteter. At give børnene medindflydelse på deres hverdag, at se og følge børnenes initiativer. At, støtte børn i at udforske omverdenen i fællesskab. Sprog og kommunikation: At vi bruger et tydeligt sprog, Tegn til Tale, symboler og billedmateriale til at understøtte kommunikationen mellem barn / voksen og barn / barn. At de voksne sætter ord på dagligdagen. At, læse historier højt for børnene. At, rim og remser, sang, musik og bevægelse indgår i dagligdagen At, fortælle historier og opfordre børnene til at fortælle om oplevelser. At, lege med lyde, begreber, ord, bogstaver og tal. At, lytte til hinanden. At, give rum og plads til at lege med sproget. Hvilke politiske indsatsområder vil vi arbejde fokuseret med og hvordan? Inklusion, vi arbejder fortsat med inkluderende fællesskaber. At barnet oplever, at være en del af forskellige fællesskaber. Vi lægger vægt på venskaber alle har brug for gode venner Forældresamarbejdet prioriteres meget højt. Vi mener at det er afgørende for barnets udvikling, at de betydningsfulde voksne i barnets liv har et værdifuldt samarbejde Sprog, vi har fokus på sprogvurdering. Vi starter op på læse leg og alle 3 og 5 årige børn sprogscreenes. Vi inddrager bevidst IT som læringsværktøj i det daglige pædagogiske arbejde.

26 4.5. Årsplan Georgs Æske 2016 Oktober - november- december Georgs Æske holder fødselsdag. Alle børn og voksne henter juletræ den sidste uge i nov. Bedsteforældredag sammen med bedsteforældrene pynter vi op til jul og bager. Mandage efter adventssøndage er der adventssamling i fællesrummet. Lucia optog. Alle børn i Georgs Æske går Lucia. Kirkebesøg i Præstevang Kirke for hele huset. Juletræet sættes ud på legepladsenog bliver pyntet til fuglene alle danser om træet. 4. kvartal Relationsmatrix Sygefravær børn uge 42 Ny årsplan 1. kvartal Pædagogisk lørdag Deltagelse i projekter omkring overgange i børns liv Januar- februar - marts. Etablering af skolegruppen med fokus på sociale kompetencer i samarbejde med Grønnevang Etablering af mindre legegrupper med særlig fokus på de sociale relationer og sprog på trærs af stuerne. Fælles skovtur for at hente fastelavnsris. Fastelavnsfest med tøndeslagning Traditioner omkring påske fælles påskefrokost trille æg. Opstart af læselegegrupper. Sygefravær børn uge 4 3. kvartal 2. kvartal Juli - august - september Farvel til skolebørnene i Blomsterkassen. Velkommen til nye børn og forældre i Blomsterkassen Kriblekrable uge Sceincefestival Kreativt tema som optakt til fødselsdagen. Forældremøde med valg til bestyrelsen Pædagogisk lørdag Arbejdsfredag Sygefravær børn uge 35 Forældremøde med optakt til maj-projekt Krop og dannelse Relationsmatrix Arbejdsfredag Sygefravær børn uge 20 April- maj- juni Bedste - blomsterdag OL i Nødebo Farvel til skolebørnene i Æblekassen. Maj- projekt for alle i Georgs Æske Koloni for den ældste årgang. Sankt Hans fest for alle børn om formiddagen. 25