STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER"

Transkript

1 Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005

2 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed (2.1)... 3 SSV-konceptet (2.2)... 3 Akkumuleret lertykkelse 3 Korrelation 3 Geologisk efterpolering 4 LERTYKKELSER VURDE- RET FRA BOREDATA (3) Usikkerheder (3.1)... 4 Grænsen mellem ler og sand (3.2)... 5 Borerapporter og prøvebeskrivelser (3.3)... 6 Andre faktorer (3.4)... 7 Boremetode 7 Prøveantal, prøveintervaller og prøvers repræsentation 7 Boringens alder 7 Brøndborer 7 Geologiske forhold 7 Testboringer, ellogs, borehulslogs (3.5)... 8 EKSEMPLER (4) Eksempel 1 (4.1)... 9 Eksempel 2 (4.2) Eksempel 3 (4.3) Eksempel 4 (4.4) Eksempel 5 (4.5) Eksempel 6 (4.6) Eksempel 7 (4.7) Eksempel 8 (4.8) LITTERATUR (5)

3 1 FORORD I denne rapport gives en beskrivelse og vejledning af, hvordan lertykkelser vurderes ud fra boredata. Lertykkelserne indgår som en dataparameter i SSV-konceptet udviklet af GeoFysik- Samarbejdet. Rapporten er udarbejdet af Flemming Jørgensen, Esben Auken og Anders Vest Christiansen. GeoFysikSamarbejdet, Geologisk Institut, Aarhus Universitets, november Forord 2

4 2 BAGGRUND 2.1 LERINDHOLD, GEOFYSIK OG SÅRBARHED Lerindholdet i de øvre jordlag er en vigtig parameter i vurderingerne af grundvandets sårbarhed overfor forurenende stoffer. Lerindholdet er tæt knyttet til de hydrauliske ledningsevner i jordlagene og giver således et fingerpeg om, hvor der sker en stor eller lille infiltration til grundvandsmagasinerne. Endvidere er det en kendt sag, at der eksisterer en sammenhæng imellem et lags elektriske modstand og litologien. Således har lerlag en lavere modstand end sandlag. Denne korrelation fra geofysiske målinger til en geologisk parameter har været anvendt gennem en årrække til at lave kort over den geofysiske lertykkelse, dvs. lertykkelser fundet vha. geofysik. 2.2 SSV-KONCEPTET Som en del af den strukturelle sårbarhedskortlægning er der af GeoFysik- Samarbejdet blevet udviklet et statistisk koncept, der kan optimere de geofysiske lertykkelseskort i et kortlægningsområde under inddragelse boringsinformation. Konceptet kaldes SSV, som står for geostatistical estimation of Structural Vulnerability. Det tager udgangspunkt i akkumuleret lertykkelse vurderet i nye og eksisterende boringer. Denne lertykkelse benyttes i statistiske beregninger af den geofysiske lertykkelse i geoelektriske og elektromagnetiske datasæt. AKKUMULERET LERTYKKELSE Som nævnt er det den akkumulerede lertykkelse indenfor et udvalgt dybdeinterval der anvendes som parameter i konceptet. Dette er en gængs indgangsvinkel til vurdering af strukturel sårbarhed, men lerindholdet er ikke en parameter der direkte kan kvantificeres med geofysiske målemetoder. De geofysiske målemetoder der anvendes i sårbarhedskortlægningen måler jordens elektriske ledningsevne. Ler er i den sammenhæng en bedre leder end sand og kalk, men differencieringen vanskeliggøres af andre faktorer, såsom vandindhold og lertype. De hydrauliske egenskaber er derimod i høj grad afhængig af lerindholdet i formationen. Andre væsentlige forhold er sorteringsgrad, porøsitet, lagdeling og sprækkeforekomster som også spiller ind i sammenhængen mellem elektrisk og hydraulisk ledningsevne. KORRELATION Ved konceptets estimering af den geofysiske lertykkelse fås en angivelse af de laterale variationer af lertykkelsen indenfor en given dybde. Herved antages det, at det geofysiske datasæt er i stand til at opløse de laterale variationer i geologien. Den statistiske indgangsvinkel bygger på, at der eksisterer korrelerbare sammenhænge mellem individuelle geofysiske målepunkter og boringer. Da korrelationen imellem boringerne og geofy- 2. Baggrund 3

5 sikken ikke altid er entydig på grund af heterogen geologi, er det ved kørslen af konceptet vigtigt, at der indbygges geologisk viden undervejs. GEOLOGISK EFTERPOLERING Outputtet af konceptet er dog primært en estimering af den geofysiske lertykkelse, uden at den eventuelt eksisterende generelle geologiske viden nødvendigvis er blevet benyttet tilbundsgående. Det geofysiske lertykkelseskort bør derfor efterfølgende blive udsat for en "geologisk efterpolering", hvilket vil føre til udarbejdelsen af det endelige strukturelle sårbarhedskort. F.eks. vil områder med skråtstillede lag kunne udvise en betydelig forhøjet strukturel sårbarhed i forhold til områder med horisontal lagdeling, men dette vil ikke nødvendigvis blive afsløret i det geofysiske lertykkelseskort som variationer i den samlede lertykkelse. 3 LERTYKKELSER VURDERET FRA BOREDATA Når den akkumulerede lertykkelse i en boring skal estimeres i forhold til sårbarhed ligger udfordringen principielt i, at bestemme hvor grænsen mellem "sand" og "ler" ligger set ud fra et hydraulisk synspunkt. Der er meget vide grænser for, hvornår boreprøver af både brøndborere og geologer vurderes som værende sand eller ler. Derfor er det ikke tilstrækkeligt blot at udsøge lerlag i boredatabaser. Det er nødvendigt at vurdere alle borerapporter og beskrivelser samt eventuelt forekommende logs individuelt. Desuden er det er nødvendigt at estimere usikkerheder for alle angivelser af lertykkelser. Grænsen mellem "sand" og "ler" er et vidt begreb, som ikke kan defineres præcist, men det er dog en brugbar parameter, da de fleste brøndborere anvender disse beskrivelser i et eller andet omfang. Samtidig giver begreberne indikationer om den hydrauliske ledningsevnes størrelse. Generelt set vil der være brugbar information at hente fra de fleste borerapporter og prøvebeskrivelser. Der skal blot tillægges reelle usikkerhedsintervaller. Men i nogle tilfælde kan usikkerhederne være af så betydelig karakter, at boringens data må kasseres. 3.1 USIKKERHEDER Lertykkelsesvurderingen bliver subjektiv, fordi en lang række forhold skal tages i betragtning. Forhold som boremetode, brøndborer, boringens alder, antal prøver, geologiske forhold og prøvebeskrivelsesmåde er særligt vigtige at forholde sig til, men også fejlkilder som lokaliseringens præcision eller eventuelt ombyttede borerapporter skal tages med i vurderingerne. Subjektiviteten betyder, at der er en vis usikkerhed forbundet med lertykkelsesvurderingen. Beregningskonceptet arbejder med endelige, brugerdefinerede sandsynlighedsfordelinger. Det vil sige, at sandsynlighedsfordelingen ikke behøver være symmetrisk som f.eks. en gaussfordeling er det. Endvidere skal lertykkelsen ikke opgives som middelværdien i usikkerhedsintervallet, men derimod som den mest sandsynlige værdi. Figur 3.1 viser en sandsynlighedsfordeling der illustrerer de forskellige termer. Den mest sandsynlige værdi for dette eksempel er 2 meter ler, og det vurderes at værdierne ligger indenfor intervallet 1-8 meter. Usikkerhedsintervallerne for den vurderede lertykkelse må naturligvis ikke være større end intervallerne for ler- 3. Lertykkelser vurderet fra boredata 4

6 tykkelsen totalt (f.eks m). Da det er den mest sandsynlige værdi, og ikke middelværdien der anvendes, kan man godt i det ekstreme tilfælde forestille sig, at man angiver den mest sandsynlige værdi til 0,1 m ler og intervallet til f.eks. 0-5 meter. Figur 3.1 Illustration af de forskellige termer anvendt ved estimering af lertykkelsen i en boring Det er naturligvis i praksis meget vanskeligt at bestemme lertykkelser med tilhørende usikkerheder. Ved vurderingerne må man give sit bedste bud ud fra en samlet betragtning af ovennævnte usikkerhedsforhold. En stor usikkerhed, f.eks. forbundet med få og dårligt beskrevne prøver fra en direkte skylleboring, giver naturligvis et stort usikkerhedsinterval, hvorimod en snegleboring med velbeskrevne prøver for hvert gennemboret lag kun vil give et lille usikkerhedsinterval. Samtidig skal det dog også understreges, at usikkerhedsintervallerne ikke må bruges til at gå let hen over den geologiske vurdering. Det giver f.eks. ikke meget mening at beskrive en boring som indeholdende 5 meter ler med et interval på 0-20 m, fordi man er usikker på hvad brøndboreren har skrevet i rapporten. Har man kun meget lidt information er det måske bedre helt at udelade boringen. Det er vigtigt, at der bliver taget stilling, da det er kvaliteten af de beskrevne lertykkelser i boringer der danner grundlaget for SSV sammen med geofysikken. De vurderede usikkerheder indregnes i beregningsmodulet, således at den estimerede lertykkelse vægter højest, og fordelingsfunktionen bestemmer vægtningsforløbet til hver side. 3.2 GRÆNSEN MELLEM LER OG SAND "Ler" og "sand" er alment anvendte begreber. De benyttes af både brøndborere og geologer i beskrivelsen af jordprøvers kornstørrelseskarakteristika. Dermed indikerer begreberne noget om den hydrauliske ledningsevne og dermed også noget om den strukturelle sårbarhed. Den hydrauliske ledningsevne er mange gange større for sand end den er for ler, så derfor kan man overordnet set betragte ler som impermeabelt sammenlignet med sand. I virkelighedens verden er "sand" dog ikke blot sand 3. Lertykkelser vurderet fra boredata 5

7 og "ler" ikke blot ler. En gennemgang af de forskellige jordartsklassifikationerne kan findes i Larsen et al. (1995). Der er en gradvis overgang mellem sand og ler, hvori også siltfraktionen indgår, men siltbetegnelsen benyttes ikke i samme omfang som "sand" og "ler" i beskrivelserne. I praksis vil en finkornet jordprøve med en sammenhængende plastisk konsistens blive beskrevet som "ler". Vandindholdet i prøven spiller en meget væsentlig rolle for bedømmelsen af prøver der befinder sig i området omkring silt-ler-grænsen. Mere ller mindre usammenhængende prøver vil generelt blive beskrevet som "sand" eller evt. "silt". Lerindholdet i en prøve defineret som værende "ler" er højere end %. Typisk dansk moræneler har et lerindhold på %, mens morænesand har lerindhold på under 12 %. Smeltevandsler har normalt relativt højt lerindhold, mens fedt paleogent ler kan have meget høje lerindhold, der når over %. En joker i jordprøvebeskrivelserne er som nævnt siltindholdet. Prøver af silt kan sommetider give jordprøver en "leragtig" karakter og foranledige fejlvurderinger. Dette gælder f.eks. for tertiært glimmersilt og for visse smeltevandssedimenter. Sårbarhedskonceptet tager udgangspunkt i ovennævnte skelnen mellem "sand" og "ler" i jordprøver og muligheden for også at skelne mellem sandede aflejringer og lerede aflejringer i de geofysiske data. I praksis forstås "sand" som værende de sedimenter som ikke er "ler". Det forudsættes, at det der i jordprøvebeskivelserne beskrives som "sand" er hydraulisk ledende og dermed sårbart, mens det der er "ler" er impermeabelt og dermed beskyttende. "Sand" omfatter derfor også f.eks. kalk, grus og sten. Den beskrevne skelnen mellem "sand" ("ikke-ler") og "ler" i boringerne benyttes til at finde frem til, hvor grænsen mellem samme "sand" ("ikke-ler") og "ler" findes i de geofysiske datas elektriske modstande. 3.3 BORERAPPORTER OG PRØVE- BESKRIVELSER Under borearbejdet registrerer brøndborerne i en borerapport den gennemborede lagserie. Borerapporten indeholder normalt jordprøvebeskrivelser og ofte også andre mere indirekte observationer, der opleves under selve borearbejdet. Dette kunne f.eks. være laggrænser, kornstørrelsesvariationer i gennemborede, manglende prøver m.m. Brøndborernes rapporter er vigtige da de indeholder observationer iagttaget i felten og som ofte ikke kommer videre over i PCJupiter. Borerapporter kan findes i amternes og GEUS' borearkiver og er ikke en del af boredatabasen PCJupiter. I princippet skal brøndboreren udtage prøver til geologbeskrivelse på GEUS for hver 5. meter eller hver gang et lag gennembores. Langt de fleste boringer er gamle, og denne praksis har ikke altid været anvendt. På en stor del af boringerne er der enten ikke indsendt boreprøver til GEUS, eller også er der kun indsendt meget få prøver pr. boring. I tilfælde med kun få indsendte prøver er GEUS' beskrivelser kun af begrænset værdi, da det ikke vides med sikkerhed, om prøverne er repræsentative for den gennemborede lagfølge. Bl.a. derfor er det altid nødvendigt at vurdere sine lertykkelsesværdier ud fra både borerapport og GEUS' geologbeskrivelser. 3. Lertykkelser vurderet fra boredata 6

8 3.4 ANDRE FAKTORER Ovenfor er der primært taget stilling til de usikkerhedsmomenter, der direkte vedrører prøveudtagning og prøvebeskrivelser. Det er naturligvis helt grundlæggende også at inddrage forhold som f.eks. boremetodens egnethed til at frembringe repræsentative prøver, boringens alder, geologiske forhold og brøndborerens omhu, erfaring og ekspertise. Nogle af disse forhold gennemgås kort i det følgende. BOREMETODE Boremetoden er meget vigtig, da forskellige metoder giver meget varierende prøvekvaliteter. Tørboringer giver de bedste prøver, ofte med intakte cuttings af ler og relativt uforstyrrede prøver af sand og grus. Tørboringer omfatter bl.a. snegleboringer og slagboringer og står i modsætning til skylleboringer med anvendelse af boremudder. Skylleboringerne giver generelt dårligere prøver, men det har vist sig, at den såkaldte "omvendte skylleboring" eller "lufthæveboring" kan give tilfredsstillende, repræsentative prøver. De fleste nyere vandforsyningsboringer udføres som lufthæveboringer. Ved "direkte skylleboringer" fås ofte meget dårlige prøver, som kan være svære at tolke "rigtigt" for GEUS. Derfor er det ved disse boringer i særlig grad vigtigt at kigge på brøndborerens optegnelser, da han indirekte har kunnet "mærke" hvad der er blevet gennemboret. En nærmere gennemgang af boremetoder kan f.eks. findes i Karlby & Sørensen PRØVEANTAL, PRØVEINTERVAL- LER OG PRØVERS REPRÆSENTA- TION Ved de fleste boringer er antallet af prøver indsendt til GEUS mindre end antallet af væsentlige geologiske lag. Brøndboreren har typisk foretaget sin egen vurdering af lagfølgen og indsendt et begrænset antal af prøver, der repræsenterer lagfølgen afvejet i forhold til den på boretidspunktet gældende praksis for indsendelse af boreprøver. Ved brøndborerens udvælgelse udvælgelse af prøver går der en del oplysninger tabt; oplysninger som muligvis er registreret i borerapporten. Det er meget vigtigt for tolkningen af lagfølgen at brøndborerens udvælgelse er sket på en måde så sættet af boreprøver repræsenterer lagfølgen ordentligt. BORINGENS ALDER Boringens alder er vigtig, fordi der op gennem tiden har været anvendt forskellige retningslnier for hvordan boringer har skullet udføres, og ikke mindst for hvordan håndteringen af prøver og prøvebeskrivelser (inkl. tolkninger) skulle foretages. BRØNDBORER Brøndborere har gennem tiden arbejdet meget lokalt og mange brøndborere går igen når man gennemser et områdes borerapporter. Et generelt kendskab til brøndborerens arbejdskvalitet affødt af omhu, erfaring og ekspertise, kan bidrage til bedre usikkerhedsvurderinger i gennemgangen af boringerne. GEOLOGISKE FORHOLD De danske geologiske forhold varierer meget fra region til region. I nogle områder er der tydelige forskelle på sandede og lerede aflejringer med en deraf følgende lille usikkehed i bedømmelserne mellem sand og ler. I andre områder af Danmark, hvor der forekommer forholdsvist meget silt (f.eks. tertiært glimmersilt) er der mindre konsistens i de forskellige brøndboreres og geologers bedømmelser af, hvornår et materiale er sand, silt eller ler. Her er usikkerhederne selvfølgelig særligt store. Andre steder hvor der er store forskelle i opfattelserne af hvad der er sand og hvad der er ler kan være i områder præget af kridt- og kalkbjergarter. 3. Lertykkelser vurderet fra boredata 7

9 3.5 TESTBORINGER, ELLOGS, BOREHULSLOGS For at teste boreprøvebeskrivelserne fra brøndborerne såvel som fra GEUS, kan det være en god idé at udføre nye boringer. Dette gøres fordi der nogle steder kan være tvivl om, hvilken type af lag forskellige, gennemgående beskrivelser refererer til. Typisk vil man, når et område gennemgås, opdage et eller flere sammenlignelige lag i en del af boringerne, uden at det præcist vides, om der er tale om noget, der i beskyttelsesmæssig forstand kan karakteriseres som værende sand eller ler. For eksempel kunne det dreje sig om et mere eller mindre gennemgående lag, der i brøndborerbeskrivelserne primært fremgår som sandet moræneler, men af GEUS er tolket som morænesand. Et sådant lag vil være relevant at undersøge nærmere med nye boringer. I andre tilfælde kan det overvejes, at gennemføre elektrisk logging i eksisterende borehuller. Data fra nye boringer eller ellogs, der angiver sammenhænge mellem lithologier og elektriske modstande, kan også benyttes som en del af selve konceptkørslen. Her anvendes modstandsniveauer for grænsen mellem "sand" og "ler" som direkte input, eller som en verifikation af kørselsresultaterne. De kan endvidere benyttes ved en verifikation af de geofysiske data. 4 EKSEMPLER I det følgende gennemgås en række eksempler på hvordan lertykkelsesvurderinger kan foretages. Eksemplerne omhandler primært boringer, hvor det kan være vanskeligt, at udføre vurderingerne på grund af få eller dårligt beskrevne prøver. Der er ikke medtaget eksempler på velbeskrevne boringer, hvor vurderingerne er relativt uproblematiske. Der er heller ikke medtaget forhold som boremetode, brøndborer, lokal geologi m.m. Disse forhold skal naturligvis også tages i betragtning i praksis. I alle eksempler er det den akkumulerede lertykkelse inden for de øverste 20 m, der vurderes. 4. Eksempler 8

10 4.1 EKSEMPEL 1 I figur 4.1 ses en skitse af en 26 m dyb boring. Der er kun brøndboreroplysninger, og ingen geologiske prøvebeskrivelser fra GEUS. Boringsbeskrivelsen fra brøndboreren er simpel og forenklet. Det kan forventes, at geologien er væsentligt mere kompliceret. I de øverste 17 m er lagserien beskrevet som "sand med lerlag". Lagserien indeholder derfor en vis mængde ler og da lagserien overordnet er beskrevet som sand, må lerindholdet være mindre end sandindholdet. Et bud på lerindholdet indenfor de øverste 17 m kunne derfor være 4 m med et relativt stort usikkerhedsinterval på f.eks. 1-7 m. Fra 17 til 26 m er der observeret sand uden yderligere beskrivelse. Der kan i dette sandlag findes indslag af ler, uden at dette er observeret eller beskrevet. En sandsynlig lertykkelsesvurdering kunne derfor være 1 m med et usikkerhed på 0-1 m i det 3 meter tykke interval ned til 20 m. For de øverste 20 m bliver lertykkelsesvurderingen altså samlet set 5 m med et usikkerhedsinterval på 1-8 m. Figur 4.1 Simpel brøndborerbeskrivelse, ingen GEUS beskrivelse. Den røde ramme angiver den vurderede lertykkelse med usikkerhedsintervaller. 4. Eksempler 9

11 4.2 EKSEMPEL 2 I figur 4.2 ses en anden simpelt beskrevet boring, men her dog med GEUS-beskrivelser. De øverste 17 m er af brøndboreren beskrevet som sandet ler. En enkelt prøve herfra er af GEUS beskrevet som moræneler. Dette lag kan selvfølgelig være et tykt og homogent lag af moræneler, og i så fald skal der angives en lertykkelse på 17 m her. Den simple beskrivelse fra brøndborerens side kan dog meget vel skjule internt forekommende mindre sandlag. Endvidere er der en usikkerhed ved, at leret er beskrevet som sandet. Dette betyder, at noget af laget muligvis i realiteten er sand. En vurdering for laget kunne derfor være 13 m ler med et usikkerhedsinterval på m. For laget nedenunder gør de samme overvejelser sig gældende som i eksempel 1, også selvom der her foreligger en GEUS-beskrivelse. Figur 4.2 Simpel brøndborerbeskrivelse med GEUS beskrivelse. Den røde ramme angiver den vurderede lertykkelse med usikkerhedsintervaller. 4. Eksempler 10

12 4.3 EKSEMPEL 3 I figur 4.3 ses en boring, der er bedre beskrevet af brøndboreren. Dette ses særligt ved, at der internt i lerlaget er beskrevet et andet lerlag mellem 21,0 og 21,8 m. Denne præcise dybdebeskrivelse og skelnen mellem lertyper antyder, at også resten af lagserien er velbeskrevet, og der er dermed mindre risiko for, at der forekommer ubeskrevne sandlag i den øvrige del af boringen. Således kan man her angive lertykkelsen med stor nøjagtighed og lille usikkerhed for hele det vurderede interval. Endvidere beskriver brøndboreren, at de øverste 21 m består af homogent, fast ler. I denne boring vil den mest sandsynlige akkumulerede lertykkelse indenfor de øverste 20 m af lagserien være tæt på 20 m. En vurdering kunne umiddelbart være 20 m med et vist usikkerhedsmoment hidrørende fra beskrivelsen som "sandet". Noget af lagserien kunne være et materiale, der af brøndboreren blev betragtet som værende ler, men som i realiteten skulle have været vurderet som sand. Dette giver en usikkerhed på måske 4 m, således at usikkerhedsintervallet kan angives at være m. Figur 4.3 God brøndborerbeskrivelse med GEUS beskrivelse. Den røde ramme angiver den vurderede lertykkelse med usikkerhedsintervaller. 4. Eksempler 11

13 4.4 EKSEMPEL 4 I figur 4.4 ses den samme boring som ovenfor, men her der imidlertid ingen oplysninger fra de øverste 9 m. Boringen er dog anvendelig, da den trods alt giver nogen oplysninger til brug i beregningskonceptet. I intervallet mellem 9 og 20 m er den vurderede lertykkelse med ret stor sikkerhed tæt på 11 m, men bidraget af ler fra de øverste 9 m er ukendt. En samlet vurdering for denne boring kunne være 16 m med et usikkerhedsinterval på 9-20 m. Figur 4.4 God brøndborerbeskrivelse med GEUS beskrivelse men med brønd i de øverste 9 meter. Den røde ramme angiver den vurderede lertykkelse med usikkerhedsintervaller. 4. Eksempler 12

14 4.5 EKSEMPEL 5 I den næste boring i figur 4.5 er lagene delt op i 4 m-intervaller. Dette er selvfølgelig ikke en naturlig lagdeling, men snarere en følge af borerørenes længde eller lign. De beskrivelser, der er angivet stammer derfor enten fra prøver udtaget fra tilfældige afsnit af intervallet eller udgøres af gennemsnitlige vurderinger af hele intervallet. Der er altså ikke angivet laggrænser i denne boring, hvilket gør den usikker og svær at vurdere. GEUS' tolkning stemmer nogenlunde overens med brøndborerens mht. sand og ler. Det som brøndboreren betegner som "klæg" tolkes af GEUS som værende siltet moræneler. En sådan aflejring befinder sig tæt på sand/ler-grænsen og er derfor realtivt usikker i lertykkelsessammenhæng. En samlet vurdering af den akkumulerede lertykkelse i boringen kunne lyde på 7 m (primært hidrørende fra de øverste 8 boremeter) med et usikkerhedsinterval på 3-11 m. Figur 4.5 Boring med faste prøveintervaller. Den røde ramme angiver den vurderede lertykkelse med usikkerhedsintervaller 4. Eksempler 13

15 4.6 EKSEMPEL 6 I boringen i figur 4.6 er lertykkelsen i det øverste lag svær at vurdere fordi brøndboreren har skrevet "ler med sandlag". Det samme gælder for det nederste lag, som er beskrevet som "lerblandet sand". GEUS' tolkning er vigtig her fordi dette sand angives som ler og ikke sand. Alt i alt er der meget stor usikkerhed på denne boring og en vurdering kunne være 11 m med et usikkerhedsinterval på 7-15 m. Det er rimeligt at tro at over halvdelen af det øverste lag består af ler (måske 5 m), og at det meste af det nederste lag består af ler (måske 6 m). Figur 4.6 Uklar brøndborerbeskrivelse og uoverensstemmelse med GEUS-beskrivelsen. Den røde ramme angiver den vurderede lertykkelse med usikkerhedsintervaller. 4. Eksempler 14

16 4.7 EKSEMPEL 7 I boringseksemplet i figur 4.7 er der ret store uoverensstemmelser mellem brøndborer og GEUS' tolkninger. Det øverste lag er af brøndboreren som ovenfor beskrevet som "ler med sandlag", men af GEUS er det her tolket som leret og siltet smeltevandssand. Det mellemliggende lag beskrives af brøndboreren som "lerblandet sand", mens GEUS tolker det som sandet moræneler. Det nederste lag er der dog mindre usikkerhed omkring, da "ler med sten" passer godt med moræneler. En vurdering af lertykkelsen kunne lyde således: 3 m (1-5 m) i øverste lag, 2 m (0-4 m) i mellemste lag og 7 m (6-8 m) i nederste lag. I alt giver det 12 m med et usikkerhedsinterval på 7-17 m. Figur 4.7 Store forskelle på brøndborerog GEUS-beskrivelser. Den røde ramme angiver den vurderede lertykkelse med usikkerhedsintervaller. 4. Eksempler 15

17 4.8 EKSEMPEL 8 I figur 4.8 ses en boring, der er godt beskrevet af brøndboreren. Tynde lag ned til 1 meter er registreret og i andet lag er det f.eks. angivet, at der er få sandlag til stede. Desuden stemmer GEUS' tolkninger af de indsendte prøver godt med brøndborerens registreringer. Dette antyder, at brøndboreren har været omhyggelig med atbeskrive og udvælge repræsentative prøver. En samlet lertykkelsesvurdering for denne boring kunne være 10 m med et usikkerhedsinterval på 8-12 m. Figur 4.8 God brøndborerbeskrivelse i overensstemmelse med GEUS-beskrivelser. Den røde ramme angiver den vurderede lertykkelse med usikkerhedsintervaller. 5 LITTERATUR Karlby, H., Sørensen, I. 1998: Vandforsyning. Teknisk Forlag, København. 702 p. Larsen, G. Frederiksen, J., Villumsen, A., Fredericia, J., Gravesen, P., Foged, N., Knudsen, B. & Baumann, J. 1995: Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse. dgf Bulletin, Revision 1, maj Dansk Geoteknisk Forening. 5. Litteratur 16

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN INDHOLD Prøvebeskrivelsen Prøvetyper Mejseltyper, lufthæveboring Prøvekvalitet Farvebedømmelse Fotografering af prøver Udtagning af prøver til GEUS PRØVEBESKRIVELSE

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Flemming Jørgensen, Anne-Sophie Høyer, Rasmus Rønde Møller og Anders Vest Christiansen Geological

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg. Rekvirent Silkeborg Kommune Søvej 00 Silkeborg Malene Caroli Juul Telefon 9099 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 0 Viby J Telefon E-mail jvf@orbicon.dk Sag 00 Projektleder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-5 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2 - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk Projektramme mål og forudsætninger Mål Udvikling af en metode/applikation, der

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent

Læs mere

Boringer og prøvetagning. Jan Dannemand Andersen GEO

Boringer og prøvetagning. Jan Dannemand Andersen GEO Boringer og prøvetagning Jan Dannemand Andersen GEO Agenda Valg af boreteknik og -værktøj Eksempler på fejltolkninger Forede eller uforede boringer? 10-07-2011 2 Boremetoder og redskaber ved normale boringer

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

Jordprøver fra grundvandsboringer

Jordprøver fra grundvandsboringer Jordprøver fra grundvandsboringer Vejledning i udtagning, beskrivelse og geologisk tolkning i felten Claus Ditlefsen, Jette Sørensen,Tom Martlev Pallesen, Dorthe Pedersen, Ole Bjørslev Nielsen, Christian

Læs mere

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ GEOTEKNISK DATARAPPORT ADRESSE COI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby TLF 6 0 00 00 FAX 6 0 99 99 cowi.dk OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Holbæk Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af CHG, GLA

Læs mere

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer Ingelise Møller, Anders V. Christiansen*, Verner H. Søndergaard, Flemming Jørgensen og Claus Ditlevsen Geological Survey of

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Metoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler

Metoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Metoden og KS af kortlægning af redoxgræsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: NALJE Dato: 01-02-2017

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar.

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar. MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED Rekvirent Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg oldje@mim.aar.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Rekvirent Rådgiver

Læs mere

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Grindsted 2013 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 3 Maj 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 3 Grindsted Grontmij A/S Udgivelsesdato : Maj 2013

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse Hydrogeolog Claus Holst Iversen Viborg Kommune Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, e-mail: cli@viborg.dk,

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Kortlægning af Skarø

Kortlægning af Skarø Kortlægning af Skarø - samtolkning af geoelektriske og transiente sonderinger Af geofysikerne Esben Auken, Jens E. Danielsen, Kurt Sørensen, GeoFysikSamarbejdet, Geologisk Institut, Aarhus Universitet

Læs mere

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter Med baggrund i øget efterspørgsel efter en geofysisk metode, optimeret til detaljeret kortlægning

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-4 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning.

Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning. Jordens styrke Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning. De Danske jordarter (udenfor Bornholm) kan deles op i to hovedgrupper.

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Detailkortlægning i Suså Indsatsområde (Fase 2, Trin 1), Vestsjællands og Storstrøms amter. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 1

Læs mere

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Storskala grundvandskortlægning kræver storskala metoder, både mht. dybden og den horisontale fladedækning. Den nationale grundvandskortlægning gør derfor

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

1. anlægget placeres på matrikel nr. 6dz Filskov By, Filskov 2. anlægget omfatter 1 boring etableret til en dybde af 120 meter under terræn

1. anlægget placeres på matrikel nr. 6dz Filskov By, Filskov 2. anlægget omfatter 1 boring etableret til en dybde af 120 meter under terræn Kaj Petersen Stationsvej 13B, Filskov 7200 Grindsted Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 2 boringer 11. nov. 2014 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

Samspillet mellem boringsinformation, logs og overfladegeofysik

Samspillet mellem boringsinformation, logs og overfladegeofysik Samspillet mellem boringsinformation, logs og overfladegeofysik Emneafgrænsning: Logs: naturlig gammalog og elektriske logs Overfladegeofysik: TEM i diverse udgaver Oktober 3 VS/IØ Boringer + overfladegeofysik

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Erfaringer fra Århus Syd Den heterogene geologi ses også i antallet af boringer hvor reducerede jordlag ligger over oxiderede

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand

Læs mere

Tema. Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber.

Tema. Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber. Tema Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber. Model og modelkontrol Estimation af parametre. Fordeling. Hypotese og test. Teststørrelse. konfidensintervaller Vi tager udgangspunkt i Ex. 3.1 i

Læs mere

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere