Velkommen. til foredrag om. Danmarks truede arter. 1. del. Tirsdag 21. februar 2017
|
|
- Karen Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til foredrag om 1. del Tirsdag v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Bioscience, Kalø
2 Program Hvad er en rødliste? Rødlistesystemets opbygning. Rødlisternes historie. Hvad er en art? Antallet af arter i Danmark. Resultatet af rødlistevurderingen Sårbare plante- og dyrearter og deres levesteder. Anvendelse af rødlister. En bog bliver til.
3 Udfordringer for rødlistearbejdet 2003: Første 249 arter vurderet efter IUCNs system Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen ved Venstres landsmøde i 2004: Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik. Professor Carsten Rahbek, Biologisk Institut, Københavns Universitet til Politiken den 16. juni 2010: Dyr og planter forsvinder lige nu med en intensitet næsten gange større end normalt. Et niveau for massedød, man ikke har set, siden dinosaurerne uddøde.
4 Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering af plante-, svampe- og dyrearternes risiko for at uddø i forhold til påvirkninger fra omgivelserne, de udsættes for! Arter opstår arter forsvinder! Extinction is forever
5 IUCN s Faculty of Science & rødlistevurderingssystem Technology IUCN s første rødliste blev lanceret i 1964 Systemet til rødlistevurdering er udviklet af IUCN (International Union for the Conservation of Nature) Nuværende system fra 2001 opdateret i 2012 Globalt system Internationalt anerkendte kriterier Ensartede kategorier Kriteriedokumentation Foto: Per Stadel Nielsen
6 IUCNs kategorier Uddød globalt, EX (Extinct) Uddød i vild tilstand, EW (Extinct in the Wild) Forsvundet, RE (Regionally Extinct) Kritisk truet, CR (Critically Endangered) Moderat truet, EN (Endangered) Sårbar, VU (Vulnerable) Næsten truet, NT (Near Threatened) Ikke truet, LC (Least Concern) Utilstrækkelige data, DD (Data Deficient) Ikke bedømt, NE (Not Evaluated)
7 IUCNs fem kriterier A. Tilbagegang i bestandsstørrelse B. Geografisk udbredelse C. Bestandsstørrelse D. Bestandsstørrelse meget lille E. Kvantitativ analyse
8 Kriterium A. tilbagegang i bestandsstørrelse A 1. En allerede observeret, skønnet, beregnet eller formodet tilbagegang på minimum 50 % over 10 år/3 generationer, årsager til tilbagegang reversible, klarlagte og ophørte. Reduktion på mindst 30 % over 10 år/3 generationer: A 2. En allerede observeret, skønnet, beregnet eller formodet tilbagegang på.., årsager til tilbagegang ikke reversible, klarlagte eller ophørte. A 3. En fremtidig forventet eller formodet bestandstilbagegang på mindst. A 4. En observeret, skønnet, beregnet eller formodet tilbagegang på, tidsrammen indeholder både fortid og fremtid og tilbagegang ikke ophørt, forstået eller reversibel.
9 Kriteriedokumentation Bestanden - status Individ kønsmodne individer Bestandsstørrelse Bestandsudvikling Bestandsfremgang Bestandsligevægt Bestandstilbagegang Generationstid
10 Mistelten han- og hunplanter
11 Tæl antallet af måger! Foto: Jørn Pagh Bertelsen
12 Tæl antallet af maj-gøgeurt!
13 National bestandsudvikling for spættet sæl
14 Bestandsudvikling for fruesko - Buderupholm
15 Antal skud Aarhus University Bestandsudvikling for fruesko - Buderupholm
16 Bestandsudvikling for frueskov - Skindbjerg
17 Antal skud 2500 Aarhus University Bestandsudvikling for frueskov - Skindbjerg
18 National bestandsudvikling for gul stenbræk
19 8000 Aarhus University National bestandsudvikling for gul stenbræk Rødding Rosborg Sø Resen Bæk Kvorning Mølle, øst Kvorning Mølle, vest Bredsgård Krogens Møllebæk Halkær
20 Generationstid - insekter
21 Generationstid - træer Fritstående gammelt træ
22 Kriterium A bestandstilbagegang: delkriterier Et af følgende delkriterier skal være opfyldt A. direkte observation B. et for arten passende antalsindeks C. et reduceret forekomstareal, udbredelsesområde og/eller en forringet habitatkvalitet D. En aktuel eller potentiel menneskelig udnyttelse af arten E. En påvirkning fra indførte arter, hybridisering, patogener, forurening, konkurrerende arter eller parasitter.
23 Kriterium A - delkriterier Et af følgende delkriterier skal være opfyldt A. direkte observation B. et for arten passende antalsindeks C. et reduceret forekomstareal, udbredelsesområde og/eller en forringet habitatkvalitet D. En aktuel eller potentiel menneskelig udnyttelse af arten E. En påvirkning fra indførte arter, hybridisering, patogener, forurening, konkurrerende arter eller parasitter.
24 Udbredelsesmønstre To arters udbredelses mønstre Udbredelsesområde (Extent of occurrance EOO) Forekomstareal (Area of occurrance AOO)
25 Kriterium A - delkriterier Et af følgende delkriterier skal være opfyldt A. direkte observation B. et for arten passende antalsindeks C. et reduceret forekomstareal, udbredelsesområde og/eller en forringet habitatkvalitet D. En aktuel eller potentiel menneskelig udnyttelse af arten E. En påvirkning fra indførte arter, hybridisering, patogener, forurening, konkurrerende arter eller parasitter.
26 Kriterium A - delkriterier Et af følgende delkriterier skal være opfyldt A. direkte observation B. et for arten passende antalsindeks C. et reduceret forekomstareal, udbredelsesområde og/eller en forringet habitatkvalitet D. En aktuel eller potentiel menneskelig udnyttelse af arten E. En påvirkning fra indførte arter, hybridisering, patogener, forurening, konkurrerende arter eller parasitter.
27 Kriterium A - delkriterier Et af følgende delkriterier skal være opfyldt A. direkte observation B. et for arten passende antalsindeks C. et reduceret forekomstareal, udbredelsesområde og/eller en forringet habitatkvalitet D. En aktuel eller potentiel menneskelig udnyttelse af arten E. En påvirkning fra indførte arter, hybridisering, patogener, forurening, konkurrerende arter eller parasitter.
28 Tørve-viol, 2N = 24
29 Eng-viol, 2N = 48
30 Kriterium B geografisk udbredelse B 1. Udbredelsesområde (EOO) skønnes til < km 2 B 2. Forekomstareal (AOO) skønnes til < km 2, mindst to delkriterier a-c opfyldt a. Udbredelsen er stærkt fragmenteret eller begrænset til max. 10 lokaliteter b. En observeret, formodet eller forudset vedvarende tilbagegang i følgende i. udbredelsesområde iv. antallet af lokaliteter eller delpopulation ii. forekomstareal v. antallet af kønsmodne individer iii. arealet af og/eller kvaliteten af artens habitat c. Ekstreme svingninger i et af følgende i. udbredelsesområde iii. antallet af lokaliteter ii. forekomstareal iv. antallet af kønsmodne individer
31 Kriterium B geografisk udbredelse B 1. Udbredelsesområde (EOO) skønnes til < km 2 B 2. Forekomstareal (AOO) skønnes til < km 2, mindst to delkriterier a-c opfyldt a. Udbredelsen er stærkt fragmenteret eller begrænset til max. 10 lokaliteter b. En observeret, formodet eller forudset vedvarende tilbagegang i følgende i. udbredelsesområde iv. antallet af lokaliteter eller delpopulation ii. forekomstareal v. antallet af kønsmodne individer iii. arealet af og/eller kvaliteten af artens habitat c. Ekstreme svingninger i et af følgende i. udbredelsesområde iii. antallet af lokaliteter ii. forekomstareal iv. antallet af kønsmodne individer
32 Billede af faunapassage/bro
33 Kriterium B geografisk udbredelse B 1. Udbredelsesområde (EOO) skønnes til < km 2 B 2. Forekomstareal (AOO) skønnes til < km 2, mindst to delkriterier a-c opfyldt a. Udbredelsen er stærkt fragmenteret eller begrænset til max. 10 lokaliteter b. En observeret, formodet eller forudset vedvarende tilbagegang i følgende i. udbredelsesområde iv. antallet af lokaliteter eller delpopulation ii. forekomstareal v. antallet af kønsmodne individer iii. arealet af og/eller kvaliteten af artens habitat c. Ekstreme svingninger i et af følgende i. udbredelsesområde iii. antallet af lokaliteter ii. forekomstareal iv. antallet af kønsmodne individer
34 Hvilke af disse agerhøns er kønsmodne? Mistelten han & hun individer Antal kønsmodne individer Foto: Jørn Pagh Bertelsen
35 Kriterium B geografisk udbredelse B 1. Udbredelsesområde (EOO) skønnes til < km 2 B 2. Forekomstareal (AOO) skønnes til < km 2, mindst to delkriterier a-c opfyldt a. Udbredelsen er stærkt fragmenteret eller begrænset til max. 10 lokaliteter b. En observeret, formodet eller forudset vedvarende tilbagegang i følgende i. udbredelsesområde iv. antallet af lokaliteter eller delpopulation ii. forekomstareal v. antallet af kønsmodne individer iii. arealet af og/eller kvaliteten af artens habitat c. Ekstreme svingninger i et af følgende i. udbredelsesområde iii. antallet af lokaliteter ii. forekomstareal iv. antallet af kønsmodne individer
36 National anvendelsen af kriterierne Naturligt hjemmehørende arter Arter registreret i Danmark siden års forekomst som ynglende, 6 år ved genindvandring Trækkende arter Den danske bestand udveksler gener med andre bestande på overvintringsstederne Dyrene befinder sig udenfor Danmarks grænser en stor del af året Arters sjældenhed er naturlig Danmark ligger på grænsen for mange arters udbredelse Regelmæssig forekomst - Hvad er regelmæssig (NE eller RE )?
37
38 IUCNs rødlistesystem i Forsvundet, RE Kritisk truet, CR Moderat truet, EN Sårbar, VU Næsten truet, NT Ikke truet, LC Art der skal behandles Manglende data, DD Ikke bedømt, NE 1. Kan arten vurderes? 2. Ja, men er data tilstrækkelige? 3. Nej, derfor kategori DD, 4. Ja, men hører arten til blandt rødlistekategorierne eller ikke? 5. De tre trussels kategorier.
39 Fremgangsmåde ved national rødlistevurdering 1. trin Rødlistevurdering på globalt niveau 2. trin National vurdering Opkategorisering Uændret kategori Nedkategorisering
40 Op- og nedkategorisering på nationalt niveau,
41 IUCNs rødlistesystem i Forsvundet, RE Kritisk truet, CR Moderat truet, EN Sårbar, VU Næsten truet, NT Ikke truet, LC Art der skal behandles Manglende data, DD Ikke bedømt, NE 1. Kan arten vurderes? 2. Ja, men er data tilstrækkelige? 3. Nej, derfor kategori DD, 4. Ja, men hører arten til blandt rødlistekategorierne eller ikke? 5. De tre trussels kategorier.
42 Definitioner på rødlistekategorierne 1. Forsvundet, RE - eng. Regionally Extinct: En art henføres til forsvundet, RE, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets grænser, er dødt eller forsvundet fra landet.
43 Knælæbe Blomstrende i: 1949 & & & 2006
44 Glatsnog Sandsynlige observationer: 1979 & 1980 Foto: Henrik Bringsøe
45 Sort stork, Hvid stork Foto: Wikipedia
46 IUCNs rødlistesystem i Forsvundet, RE Kritisk truet, CR Moderat truet, EN Sårbar, VU Næsten truet, NT Ikke truet, LC Art der skal behandles Manglende data, DD Ikke bedømt, NE 1. Kan arten vurderes? 2. Ja, men er data tilstrækkelige? 3. Nej, derfor kategori DD, 4. Ja, men hører arten til blandt rødlistekategorierne eller ikke? 5. De tre trussels kategorier.
47 Definitioner de truede kategorier 2. Kritisk truet, CR - eng. CRitically endangered: En art henføres til kritisk truet, CR, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid som følge af, at ét af kriterierne A-E for kritisk truet, CR, er opfyldt. 3. Moderat truet, EN - eng. Endangered: En art henføres til kategorien moderat truet, EN, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet, CR, men når der alligevel er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid som følge af, at ét af kriterierne A-E for moderat truet, EN, er opfyldt. 4. Sårbar, VU - eng. VUlnerable: En art henføres til kategorien sårbar, VU, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for at være hverken kritisk truet, CR eller moderat truet, EN, men når der alligevel er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt som følge af, at ét af kriterierne A-E for sårbar, VU, er opfyldt.
48 Foto: Thomas Retsloff Krum star Aarhus University Akut truet, CR Genfundet i 2006 Bestand opgjort til 20 individer Trusler: Færdsel og indsamling B1ab(iii)c(iv), D
49 Antal individer Enkelt Aarhus University månerude
50 Enkelt Aarhus University månerude Moderat truet, EN Trusler: Ændring af hidtidige Danmarks truede driftsform, arter indsamling, færdsel, tilgroning af levested, oversvømmelse B2ac(i,ii,iii,iv)
51 Vår-kobjælde Aarhus University B2ab(iii) Sårbar, VU Ansvarsart Forekomst: 6 lokaliteter i Jylland Mange små bestande Trusler: Eutrofiering, tilgroning, indsamling, kvælstofnedfald
52 IUCNs rødlistesystem i Forsvundet, RE Kritisk truet, CR Moderat truet, EN Sårbar, VU Næsten truet, NT Ikke truet, LC Art der skal behandles Manglende data, DD Ikke bedømt, NE 1. Kan arten vurderes? 2. Ja, men er data tilstrækkelige? 3. Nej, derfor kategori DD, 4. Ja, men hører arten til blandt rødlistekategorierne eller ikke? 5. De tre trussels kategorier.
53 Definitioner 5. Næsten truet NT - eng. Near Threatened: En art henføres til kategorien næsten truet, NT, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet, CR, moderat truet, EN eller sårbar, VU, men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for en af kategorierne, typisk sårbar, VU. 6. Ikke truet, LC - eng. Least Concern: En art kategoriseres i ikke truet, LC, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne A-E (se appendiks 3) for hverken kritisk truet, CR, moderat truet, EN eller sårbar, VU eller ikke vurderes at være næsten truet, NT. 7. Utilstrækkelige data, DD - eng. Data Deficient: Arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
54 IUCNs rødlistesystem i Forsvundet, RE Kritisk truet, CR Moderat truet, EN Sårbar, VU Næsten truet, NT Ikke truet, LC Art der skal behandles Manglende data, DD Ikke bedømt, NE 1. Kan arten vurderes? 2. Ja, men er data tilstrækkelige? 3. Nej, derfor kategori DD, 4. Ja, men hører arten til blandt rødlistekategorierne eller ikke? 5. De tre trussels kategorier.
55 Definitioner 8. Ikke bedømt, NE (eng. Not Evaluated): En art kategoriseres i ikke bedømt, NE, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den efter kriterierne A-E ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistevurdering. Arten er: A. Nyindvandret 6 års regel B. Tilfældig gæst C. Indført forsætlig indførsel D. Indslæbt uforsætlig indførsel E. Usikker mht. forekomst
56 Genudsætning Aarhus University af forsvundne arter Bæver Eghjort oto Foto: Jens Ole Andersen Europæisk bison Elg
57 Genudsætning af forsvundne arter - bæver Flynder å-systemet, Kloterheden 18 dyr udsat i 1999 Holløse Bredning, Nordsjælland udsat i 2009 & Konstateret i Vesthimmerland 17. november 2015 Bæveraktivitet i Lild Plantage i Thy
58 L Lokalitet I alt er 23 dyr blevet udsat 1. Holløse Bredning 2. Nørremosen 1 voksen 1 ungdyr 3 unger 1 ungdyr 2 voksne 3. Alsønderup Enge 2 voksne 1 unge 2 voksne 4. Vinderød Vig 1 ungdyr 2 voksne 3 unger 5. Pølå ved Strødam 1 voksen 2 unger 1 voksen
59 Genudsætning af forsvundne arter Danmarks truede - arter Eghjort Krav til levestedet: Lysåbne forhold Stående gamle træer Dødt ved Foto: Jens Ole Andersen Foto: Naturstyrelsen I 2013 er udsat 112 voksne dyr 180 laver Fordelt på 5 lokaliteter
60 Genudsætning af forsvundne arter - bison Foto: Naturstyrelsen dyr udsat i Almindingen på Bornholm 200 ha område omkring Svanemosen Kalv født i 2013
61 Genudsætning af forsvundne arter - Elg Foto: Naturstyrelsen Etablering af nyt hegn i mellemområdet af Lille Vildmose 23. juni svenske elge udsat 20. januar svenske elge udsat
62 Politiken
63 26. november vilde heste udsat på Molslaboratoriets arealer
64 Levesteder som i 1997 dansk standard A agerland B by D klit E ferskeng H hede K kyst M mose O overdrev P klippe og sten R substratafhængigt levested S skov T hav V vådområde
65 A - agerland
66 B - Byen
67 D - Klit
68 E - Ferskeng
69 H - hede Dværgbuskhede
70 K - Kyst
71 Molerklint med digesvalehuller Digesvaler fra Fur
72 Strandoverdrev
73 M - Mose
74 O - Overdrev
75 P Klippe og sten Aarhus University
76 Rødstenen på Fur
77 S - Skov Bøgeskov
78 T - Hav Danmarks samlede havareal: km 2 Knapt arter kendt fra de danske farvande
79 V - Vådområder Naturlig eutrof sø
80 Rødlistearbejdet i Danmark National forpligtigelse til at fremstille en fortegnelse over truede plante- og dyrearter ifølge Biodiversitetskonventionen Ansvarlige danske myndighed er DCEs fagdatacenter for biodiversitet og terrestrisk natur ved Aarhus Universitet Rådgivende ad hoc udvalg: repræsentanter fra miljøministeriet, museer, universiteter og NGO Den danske Rødliste: Danmarks Miljøportal:
81 Status for Den danske Rødliste af Danmarks arter er blevet rødlistevurderet Opdatering Bidrag fra: DCE s medarbejdere Andre universiteter Naturhistoriske museer NGO er Uafhængige artseksperter Studerende
82 Den spæde start for rødlistearbejdet i Danmark 1971 Møde ved KU Status over den danske dyreverden Leddyr/hvirvelløse dyr Fisk Padder Fugle Pattedyr Planter 1972 Første danske rødliste DOF Rød liste Omfatter 32 fuglearter 5 uregelmæssigt ynglende fugle anses for uddøde/udryddede Skestork, rød glente, havørn, fiskeørn og vandrefalk 1977 Planter 1981 Ferskvandfisk 1984 Ferskvandsinsekter
83
84 Truede danske fugle rød liste Årsager til tilbagegang for fuglelivet Veje til beskyttelse Den hjemlige lovgivning International samarbejde Udvælgelse af arter til den danske røde liste A. Direkte truede arter - 14 B. Sårbare arter - 19 C. Sjældne arter - 8 Artsgennemgang Forsvundne arter i 1900 tallet med det sidste kendte yngleår Tredækker 1902 Havørn 1911 Fiskeørn 1916 Rovterne 1919 Rød Glente 1927 Sort Stork 1953 Mellemflagspætte 1960 Vandrefalk 1972
85
86 Ex E V R X A
87 Danske rødlister Før 1986 div. lister udgivet af NGO Truede planter og dyr i Danmark Rødliste Den nationale overvågning overflyttes til DMU, herunder rødlistearbejdet Rød- og Gulliste 1997/ Den danske Rødliste på nettet 2014
88 Ex E V R X A Ex E V R X A Ex E V R X A Ferskvandsfisk
89 Ex E V R X A Ex E V R X A Ex E V R X A Ex E V R X A Laver
90 Ex E V R X A Ex E V R X A Ex E V R X A
91 Total for Møn: 341 rødlistede arter 138 gullistede arter Ex E V R X A Nyord: 7 rødlistede arter gullistede arter Ulvshale: 69 rødlistede arter 27 gullistede arter Høje Møn: 200 rødlistede arter 65 gullistede arter
92 Ex E V R X A
93
94 Så er der pause
95 Velkommen til foredrag om 2. del Tirsdag v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Bioscience, Kalø
96 Program Hvad er en rødliste? Rødlistesystemets opbygning. Rødlisternes historie. Hvad er en art? Antallet af arter i Danmark. Resultatet af rødlistevurderingen Sårbare plante- og dyrearter og deres levesteder. Anvendelse af rødlister. En bog bliver til.
97 Hvad er en art? Taxonomisk enhed: Taxon, flertal taxa 1. Individ 2. Art (species) Individer med lighed i alle væsentlige morfologiske og biologiske træk, indbyrdes fertilitet og fertilt afkom.
98 Udvalgte vadefugles forskellige udnyttelse af fødehabitatet
99 Hvad er en art? Taxonomisk enhed: Taxon, flertal taxa 1. Individ 2. Art (species) Individer med lighed i alle væsentlige morfologiske og biologiske træk, indbyrdes fertilitet og fertilt afkom. 2.1 Underart (subspecies) Morfologisk og genetisk forskellige individer med forskelle også i geografisk udbredelse eller økologi. 2.2 Varietet Morfologisk og genetisk forskellige individer uden andre forskelle. 2.3 Form Forskelle i enkelte arveanlæg.
100 Taxonomiske enheder 2 4. Slægt Arter med flere væsentlige lighedspunkter men som oftest ikke indbyrdes fertile. 5. Familie Nærtstående slægter 6. Orden 7. Klasse 8. Division 9. Rige Dyreriget Planteriget Svamperiget Klit-Stedmoderblomst
101 Antal arter i Danmark og antallet af rødlistevurderede arter
102 Karplanter, 1989, 6% Mosser, 632, 2% Alger, 395, 1% Vertebrater, 827, 2% Svampe og laver, 6063, 19% Svampedyr, 202, 1% Invertebrater, 22069, 69% N = arter
103 Antallet af arter i Danmark? Projekt Allearter.dk arter af flercellede organismer pr Danske arter arter der er registreret i Danmark uanset herkomst Naturligt hjemmehørende arter arter der selv er kommet til DK Accepterede/ikke-accepterede arter Problemer med at afgøre et eksakt artsantal i Danmark Skal encellede organismer som amøber og bakterier medregnes? Skal uddøde arter regnes med? Skal undslupne kæledyr og dyr i fangenskab medregnes? Hvornår er en art forvildet? Skal ilanddrevne dyr og alger medregnes?
104 Antallet af rødlistevurderede arter Gruppe Antal arter Gruppe Antal arter Pattedyr (67) 52 Alger (500) 0 Ynglefugle (209) 195 Svampe (6.000) Krybdyr (8) 7 Laver (950) 442 Padder (15) 15 Mosser (617) 0 Fisk (ferskvand) (167) 34 Karplanter (2.920) Invertebrater (23.500) Arter i alt (32.691) 7.979
105 Fordeling af pattedyr på kategorier, N = 52 Arter med ringe datagrundlag - DD 6% Forsvundne arter - RE 2% Truede arter - CR-EN- VU 21% Næsten truede arter - NT 2% Ikke truede arter - LC 69%
106 Fordeling af ynglefugle på kategorier, N = 195 Forsvundne arter - RE 7% Truede arter - CR-EN- VU 17% Ikke truede arter - LC 66% Næsten truede arter - NT 10%
107 Fordeling af krybdyr & padder på kategorier, N = 22 Arter med ringe datagrundlag - DD 14% Forsvundne arter - RE 5% Truede arter - CR-EN- VU 5% Næsten truede arter - NT 9% Ikke truede arter - LC 67%
108 Fordeling af ferskvandsfisk på kategorier, N = 34 Forsvundne arter - Arter med ringe RE datagrundlag - DD 3% 3% Truede arter - CR-EN- VU 24% Ikke truede arter - LC 70%
109 Fordeling af invertebrater på kategorier, N = Arter med ringe datagrundlag - DD 3% Forsvundne arter - RE 4% Truede arter - CR-EN- VU 15% Næsten truede arter - NT 6% Ikke truede arter - LC 72%
110 Fordeling af svampe på kategorier, N = Arter med ringe datagrundlag - DD 18% Forsvundne arter - RE 1% Truede arter - CR-EN- VU 20% Næsten truede arter - NT 4% Ikke truede arter - LC 57%
111 Fordeling af karplanter på kategorier, N = 1050 Arter med ringe datagrundlag - DD 3% Forsvundne arter - RE 2% Truede arter - CR-EN- VU 11% Næsten truede arter - NT 5% Ikke truede arter - LC 79%
112 Fordeling af laver på kategorier, N = 442 Ikke truede arter - LC 18% Arter med ringe datagrundlag - DD 6% Forsvundne arter - RE 20% Næsten truede arter - NT 5% Truede arter - CR-EN- VU 51%
113 % Aarhus University Fordeling af pattedyr på levesteder, N = Skov Agerland Overdrev Ferskeng By Mose Ferskvand Hede Hav Kyst Klit
114 % Aarhus University Fordeling af laver på levesteder, N = Skov Bark o.lign Overdrev Agerland Hede Klit Kyst By Mose Klipper og sten Ferskvand Ferskeng
115 Kategorisering af de rødlistevurderede arter N = Arter med ringe datagrundlag - DD 8% Forsvundne arter - RE 4% Truede arter - CR-EN-VU 18% Næsten truede arter - NT 5% Ikke truede arter - LC 65%
116 Fordeling af de rødlistevurderede arter på levesteder, N = % Skov Overdrev Kyst Mose By Ferskeng Hede Agerland Ferskvand Klit Klipper og sten Bark o.lign. Hav
117 Arter forsvinder 3 danske orkidéarter Poselæbe 1950 Skrueaks 1980 Ridder-gøgeurt 1989
118 Arter forsvinder 3 2 danske orkidéarter Poselæbe 1950 Skrueaks 1980 Ridder-gøgeurt 1989 Genfundet i 2016
119 Æskulapsnog Aarhus University Forekomst: Sydsjælland og måske Fyn 1863: Sidste dokumenterede fund 1910: Sandsynlige observationer
120 Arter dukker op 3 nye danske arter Sump-Nælde 1994 Biblomst 2004 Gift-Klaseskærm 2010 Er det et positivt bidrag til den danske biodiversitet?
121 Pol. 23. nov. 2016
122 Berlingske Tidende 4. marts 2003 Aarhus University Danmark har fået en ny fisk - Båndgrundling s Stammer oprindeligt fra Asien Første gang i Europa i 1961 i Albanien og Rumænien Blind passager med import af karper Siden 2001 registreret i jyske vandløb Konkurrerer med hjemmehørende arter ved at have samme fødeemner Kan være bærer af en dødelig sygdom
123 Fyns Amtsavis 23. juli 2015
124 Pol 2. nov. 2015
125 Havørn Aarhus Universitet, Science & i Technology, Danmark Bioscience 1917 Sidste observation 1995 Genindvandring til Hostrup Sø og Bankel Sø 1996 De to første unger af reden Territorium km 2 Rede: Redetræer helst >100 år Levested: Ved skovomkransede søer eller kyster Levealder: Op til 30 år Kønsmoden: 5-6 år Kuldstørrelse: 1-3
126 Aarhus University Havørn Aarhus Universitet, Science & i Technology, Danmark Bioscience Antal ynglepar 10 0 Kilde: Ehmsen et al & DOF s hjemmeside
127 , Horndragers udbredelse i Europa Kilde:
128 Antal blomstrende skud Aarhus University Horndrager i Danmark optælling Høje Møn, Jydelejet fra 1847 og frem til nu Aborrebjerg 1800-tallet Røde udfald 1800-tallet Kjeldby 1800-tallet Allindelille Fredskov Rødlistevurdering: Sårbar, VU
129 Horndrager på Sjælland og i Jylland, 2010 Hedeland ved Roskilde 2014 Assens mellem Hadsund og Mariager
130 Negative påvirkninger 1. Tab af levested 1.1 Landbrug 1.2 Udnyttelse 1.3 Udvikling 1.4 Ikke specificerede årsager 2. Direkte tab/udnyttelse 2.1 Jagt og indsamling 2.2 Handel 2.3 Tilfældige dødsfald 3. Indirekte påvirkninger 3.1 Forårsaget af mennesket 3.2 Fremmede invasive arter 3.3 Økologisk ubalance 3.4 Klimaændringer 4. Naturkatastrofer Vulkanudbrud, tørke, naturlig brand, storm, oversvømmelse 5. Atmosfærisk forurening Global opvarmning, syreregn, ozonhul effekt, kvælstofnedfald 6. Land- og vandforurening Pesticid/kvælstofforurening, industriforurening, oliespild 7. Indre bestandsfaktorer Dårlige spredningsmuligheder, dårlig reproduktion, juvenil dødelighed, indavl 8. Andet 9. Ukendt
131 Damflagermus Overvintrer i kalkgruberne i Daugbjerg, Mønsted, Smidje og Tingbæk Sårbar overfor ændringer og forstyrrelser på vinterrastestederne Sårbar overfor ændringer eller forstyrrelse af sommerkvartererne: bygningsændringer fældning eller beskæring af træer med hulheder, revner og sprækker selektiv fældning af ældre træer ødelæggelse eller forurening af vandløb, søer og fjorde Rødlistevurderet: Sårbar, VU Optaget på habitatdirektivet
132 Eremit Lever i gamle træer Ofte knyttet til samme værtstræ Spredningsradius få 100 m Antal træer med eremit: % af bestand på 3 lokaliteter Bestandsstørrelse Fredet 1991, habitatdirektivet Rødlistevurderet: Sårbar, VU
133 Foto: Philip Francis Thomsen
134 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Aarhus University AFD. FOR VILDTBIOLOGI OG BIODIVERSITET Bjarne Søgaard AARHUS Faculty of UNIVERSITET Science & Technology NATUR OG MILJØ 2009: NATUREN I DET Danmarks ÅBNE LAND truede arter 8. APRIL 21. februar
135 Havlampret Aarhus University, Foto: Bo Skelmose Medtaget på Gulliste 1997 Vest- og Nordjyske åer Yngel kun fundet i Skjern Å Formodentlig langt > indiv. Delbestande med få kønsmodne indiv. Trusler: Opstemninger, forringet fysisk tilstand og vandkvalitet, næringsbelast. Habitatdirektivet Rødlistevurdering: Sårbar, VU
136 ,
137 Udbredelsen af havlampret i ferskvand i Danmark Antal UTM kvadrater før 1996: 57 Antal UTM kvadrater efter 1995: 55 Carl & Møller: Atlas over danske ferskvandsfisk,
138 Plettet kongepen Vokser lysåbent fx skrænter, overdrev og græsarealer Tilbagegang for habitater Tilbagegang i Skåne 70 % Slesvig-Holsten Stærkt truet Rødlistevurdering: Sårbar, VU
139 Sortplettet blåfugl, Én lokalitet tilbage Høvblege Timian og merian blomster og frø Stikmyre Myrmica sabuleti Sommerfuglelarver falder til jorden Afsondrer et honning sekret Overvintrer i myreboet Æder myrelarver Rødlistevurderet kritisk truet, CR Foto: Martin Bjerg
140 Strandpubberøver, Lever på strandoverdrev og sandmarker Vidt udbredt i 1800-tallet visse steder hyppig 2006: Én lokalitet ved Råbjerg Kirke Bestanden svinger ekstremt: individ 1998 talrig individ Rødlistevurdering moderat truet, EN Foto: Gorm Pilegaard Jørgensen
141 Overdrevsløber Aarhus University, Foto: Ole Martin Lysåben bund m sparsom vegetation Strandoverdrev og sandmarker Tidligere på dyrket jord Ebeltoft og Veddinge Bakker Rødlistet moderat truet, EN
142 Lille Faculty of guldløber Science & Technology, Foto: Lars S. Madsen Lysåben bund med lavt vegetationsdække Hede, højmoser og ekstremfattigkær Tidligere udbredt og stedvis hyppig 12 lokaliteter i Jylland efter 1960 Udbredelse stærkt fragmenteret og negativ bestandsudvikling Rødlistevurdering sårbar, VU
143 Kirkeugle i Danmark 1960 erne > par 2011 omkring 50 par især i Himmerland Omlægning af landbruget effektivisering og nye driftsformer mangel på føde i yngletiden Rødlistevurdering: Moderat truet, EN
144 Karakteristisk af Generalister Bred økologisk amplitude Stor tilpasningsevne til ændringer i miljøet Varierede fødeemner Bred habitatudnyttelse Specialister Snæver økologisk amplitude Dårlig tilpasningsevne til ændringer i miljøet Ensidig kost Smal habitatudnyttelse
145 Invasive plantearter - sortlisten Bynke-Ambrosie Kæmpe-Bjørneklo Småblomstret Balsamin Aks-Bærmispel Klit-Fyr Canadisk Gyldenris Japansk Hestehov Glansbladet Hæg Pastinak Kæmpe-Pileurt Rynket Rose New Zealandsk Korsarve Almindelig Vandpest Canadisk Bakkestjerne Kæmpe-Balsamin Bukketorn Bjerg-Fyr Have-Guldnælde Sildig Gyldenris Rød Hestehov Mangebladet Lupin Japansk Pileurt JapanskxKæmpe-Pileurt Tusindstråle Engelsk Vadegræs Smalbladet Vandpest
146
147 Rynket Rose
148 Canadisk Bakkestjerne Glansbladet Hæg Rød Hestehov Canadisk Gyldenris
149 Aarhus Universitet, Science Kæmpe-Bjørneklo & Technology, Bioscience Tusindstråle Kæmpe-Balsamin Bynke-Ambrosie
150 Japansk Pileurt Kæmpe-Pileurt
151 Gyvel
152 New Zealandsk Korsarve februar Møn Himmerland 2011 Albertslund
153 Foto: Naturstyrelsen
154 Foto: Naturstyrelsen Indvandret fra Tyskland Indtil videre begrænset til Jylland Judasdyr udstyret med GPS Svømmer fremragende registreret på Fyn Siden 2014 to Judasdyr udsat på Fyn Ledte frem til mårhundehule Truer padder og fugle
155
156 Kæledyr i naturen en dårlig idé Derfor er kæledyr i naturen en dårlig idé Kæledyr som er endt i naturen Skildpadder og guldfisk Kæledyr smides ikke ud Hvad siger loven? Hvad gør man så?
157 Hvilke trusler? 99% af de truede arter er truet som følge af menneskelige aktiviteter. Tab og forringelse af levesteder er hovedårsagerne til, at arterne er truede. 86 % af alle truede fuglearter og pattedyrearter og 88 % af alle truede krybdyr. Introduktion af invasive fremmede arter er den næststørste trussel. Overudnyttelse i form af udvinding af råstoffer og andre ressourcer. Politiken 2. december 2015 Vi er alle på bistand om 2 år siger fisker sæler ødelægger hans erhverv. Trussel fra menneskelige aktiviteter som jagt og fiskeri. Forurening og sygdomme Menneskeligt introducerede klimaændringer en alvorlig trussel. Klimaændringer forandrer mønstrene hos vandrende arter, forårsager blegning af koralrev etc.
158 Internationale konventioner til beskyttelse af orkidéer - Bernkoventionen Formål: At bevare de europæiske plante- og dyrearter og deres naturlige levesteder. Ikrafttræden: 1. januar 1983 Konventionen indeholder en forpligtigelse for de lande, der har underskrevet den til at forhindre plukning, indsamling, afskæring og opgravning af plantearter, der er medtaget på konventionens appendiks 1
159 Miljøministerens pressemeddelelse 1. januar 2007 "Med kommunalreformen får vi til nytår også på naturområdet et nyt Danmarkskort. Jeg har derfor valgt, at sende en nytårshilsen til kommunerne for at skabe opmærksomhed om de planter og dyr, som vi har forpligtet os til at beskytte, og som i nogle tilfælde er truede. Jeg har sendt et billede af en art, som kræver en særlig indsats for at blive bevaret i den pågældende kommune", forklarer miljøminister Connie Hedegaard (K).
160 Miljøministerens nytårshilsen 2007 til kommunerne
161 Klydens plads i Ishøj
162 Tyndakset Aarhus University gøgeurt Ansvarsart for Langeland Kommune Vokser bl.a. i stævningsskove
163 Ansvarsarter for Holbæk og Odsherred Kommuner? Aarhus University Rød glente Foto: Per Schans Christensen Nikkende kobjælde
164 En bog Aarhus University bliver til! Første spadestik: Januar 2008: Udarbejdelse af udkast til synopsis! September 2009: REJ bemærkninger til synopsis! 2010: Kontakt til eksterne bidragydere, indsamling af data : Skrivning af manuskript 2013: Manuskript færdigt : Kvalitetssikring og korrekturlæsning 2014: Grafisk værksted Juni 2014:Udgivelse
165 En bog Aarhus University bliver til! Den danske Rødliste Oversigt over artsgrupperne De truede arter Naturhistorikerne Levestederne Trusler og muligheder Værdien af det, der findes Fremtiden for Danmarks biodiversitet
166
167 Foto: Aksel Bo Madsen
168
169 Murrude Danmarks Aarhus University bedst beskyttede art Forekomst i DK: 5 lok i Jylland, 1 lok på Fyn, 1 lok på Lolland, 5 lok på Sjælland Rødlistevurderet næsten truet, NT
170
171 Er det Faculty sådan of Science & Technology vil skal opleve Danmarks pattedyr i fremtiden? Tak for opmærksomheden
Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?
Læs mereDen danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mereBIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Læs mereReintroduktion af arter Tivoli eller hjælp til selvhjælp? DN s Overvejelser
Reintroduktion af arter Tivoli eller hjælp til selvhjælp? DN s Overvejelser Oplæg 12: Udsåning af vilde planter og reintroduktion af dyrearter. Er det en hjælpende hånd eller tivolisering af naturen? I
Læs mereNOVANA Overvågning af arter & Naturtyper
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning
Læs mereBiodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet
Læs mereRØDLISTEDE ARTER I BIODIVERSITETS- KORTET
RØDLISTEDE ARTER I BIODIVERSITETS- KORTET Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. april 2018 Jesper Erenskjold Moeslund, Jesper Bladt & Bettina Nygaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereSJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB:
SJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB: HVOR MANGE ARTER - OG HVOR LEVER DE?, JES RASMUSSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN (BIOSCIENCE, VANDLØBS- & ÅDALSØKOLOGI) Foto: www.ukforlife.se ER SJÆLDNE ARTER VIGTIGE? Uden
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs mereSærligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Læs mereKriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 587 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 587 Offentligt NOTAT Arter og Naturbeskyttelse Ref. DOWBR Den 23. april 2018 Fordeling af rødlistede arter på kommuner Aarhus Universitet,
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereManual for rødlistning af plante- og dyrearter i Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Manual for rødlistning af plante- og dyrearter i Danmark 1. udgave Teknisk anvisning fra DMU, nr. 20 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereBiodiversitet i økologisk jordbrug
2015 Biodiversitet i økologisk jordbrug Kan økologerne gøre en forskel? JESPER FREDSHAVN DCE Der er forskel på økologiske og konventionelle marker Flere ukrudtsarter i økologiske marker (1,6 x) (Hald &
Læs mereNaturstyrelsen. De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for?
Naturstyrelsen De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for? Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Skovskolen 14. marts 2018 PhD projekt: Analyse og prioritering Hvilke truede arter
Læs mereNY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Læs mereRØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE
RØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE 15. MAJ 2017 1. Formål med udarbejdelse af rødlister 2. Eksempler fra rødlisterne 3. Hvordan anvendes rødlisterne Foredragsholder: Carsten Horup Bille Formål med
Læs mereNatura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og
Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Læs mereTitel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl
Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106
Læs mereForvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty
Læs mereDet nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening
Det nye fugleatlas - følg med online Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening Fugleatlasset registrerer alle ynglefugle i hele Danmark Det nye fugleatlas (Atlas III) er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)
Læs mereReintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00
Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt
Læs mereHNV kortet AARHUS UNIVERSITET
HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereSøerne er levested for mange plante- og dyrarter
Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder
Læs mereTitel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereAtlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse
Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort
Læs mereNatura 2000-planlægning ( )
Natura 2000-planlægning (2016-21) Møde med Fugleværnsfonden 23. april 2014 Almindelig ryle - Værnengene 1. Velkomst Dagsorden 2. Natura 2000 lidt om baggrunden 3. Hvad sker der lige nu og hvad kommer der
Læs mereBiodiversitet i Gladsaxe
gladsaxe.dk Biodiversitet i Gladsaxe Foto: Rikke Milbak 1 Hvad er biodiversitet? Biodiversitet er variationen i alt levende. Det gælder både selve arterne, men også deres gener og deres levesteder. En
Læs merePLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER
2011 PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER Ph.d. projekt: Vegetationsændringer i danske lysåbne økosystemer Allan Timmermann 1,2, Christian Damgaard 2, Morten Strandberg 2 og Jens-Christian Svenning 1
Læs mereOVERVÅGNING AF ARTER
AARHUS UNIVERSITET AFDELING FOR VILDTBIOLOGI OG BIODIVERSITET TEMADAG: REGISTRERING OG VURDERING AF NATURENS TILSTAND 15. DECEMBER 2009 OVERVÅGNING AF ARTER OGLEVESTEDSVURDERINGER Afd. for Vildtbiologi
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.
Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand
Læs mereBIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER
29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereAnalyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet
Naturstyrelsen Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet - særligt på NST arealer Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Biodiversitetssymposiet 2. februar 2017 PhD projekt: Analyse og prioritering
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mere1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg
Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.
Læs mereDet Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Det Grønne Råd Onsdag den 20. april 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Status for Naturplaner 2016-2021
Læs mereUdarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereSkal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark?
Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark? Anders P. Tøttrup @anderstottrup Naturmødet 2017 Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske Museum University
Læs mereForslag til Natura 2000-plan 2009-2015
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 161, Søer ved Bregentved og Gisselfeld
Basisanalyse for Natura 2000 område 161, Søer ved Bregentved og Gisselfeld Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt 2006 Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 161, Søer ved Bregentved og Gisselfeld 1.
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter
Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereNY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring
NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen
Læs mereVIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE
VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE MYNDIGHEDERNES NATURDATA MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/12 2013 Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder 2010-2011 16.000 300.000
Læs mereRingvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Læs mereTitel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mere0 Indhold. Titel: Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1.1
Titel: Intensiv 2-overvågning af ynglefugle Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A179 Version: 1.1 Oprettet: 31.01.2017 Gyldig fra:
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs mereSupplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016
23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse
Læs mereTitel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. april 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelcenter Nordsjælland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. 121, Kattehale Mose INDHOLD 1 Beskrivelse
Læs mereDen danske Rødliste: Opdatering 2005
Den danske Rødliste: Opdatering 2005 Af Peter Wind I 2005 er 1.886 arter fordelt på 12 grupper af danske svampe, insekter og edderkopper blevet rødlistevurderet. Dermed er i alt 4.354 arter vurderet efter
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor
Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres
Læs mereHvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?
Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes Naturplaner for Natura 2000-områder Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Henriette Bjerregaard, Biolog Naturkontoret, Natura
Læs mereTitel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl
Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A133 Version: 2
Læs mereMANUAL TIL RØDLISTEVURDERING AF DANSKE ARTER
MANUAL TIL RØDLISTEVURDERING AF DANSKE ARTER 2013-2019 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 54 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side]
Læs mereVildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereNaturstyrelsen. Mere skov i Naturpakken
Naturstyrelsen Mere skov i Naturpakken Erik Buchwald Natur&Miljø 2018 Erhvervs-PhD Herning, 6. juni Naturpakkens skovdel Beslutning maj 2016 Formål Væsentlig effekt på biodiversiteten Fremme forhold for
Læs mereKortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Læs mereTitel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A103 Version: 2
Læs mereNATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI
NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI Natur & Miljø d. 8. juni 2016 Heidi Buur Holbeck 1... DE GODE NYHEDER FØRST. - KONKLUSIONER FRA 12 BEDRIFTSBESØG HOS NATURPLEJERE Naturplejere tror på fremtiden
Læs mereKort information om Natura 2000 og bilag IV arter
Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes
Læs mereTitel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018
Læs mereTitel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A180 Version: 1 Oprettet:
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,
Læs mereNetværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger
Læs mereODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS
ENVINA 15/11/2012 OMRÅDERS ØKOLOGISKE FUNKTIONALITET FOR Foto: O.B. Nielsen Foto: B. Schultz ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS MORTEN ELMEROS & JULIE DAHL MØLLER & HELLE VILHELMSEN Indhold Biologi og levevis
Læs meremiljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre
Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige
Læs mereFuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning
Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning Charlotte M. Moshøj, Thomas Vikstrøm, Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg. Dansk Ornitologisk
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov.
Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte Storstrøms Amt 2006 Rødehøj Bonderød Enghavehuse Smerupgård Fodgård Værløse Pilevængegård Tågerup Hildeskovgård Spjellerupgård Spjellerup
Læs mereTitel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl
Titel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A166 Version: 1 Oprettet: 26.02.2017
Læs mereForslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede
Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)
Læs mereFlagermus og Vindmøller
Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Læs mereTitel: Overvågning af blå kærhøg Circus cyaneus som ynglefugl
Titel: Overvågning af blå kærhøg Circus cyaneus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A115 Version: 2 Oprettet:
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereVand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen
Vand- og naturplaner Status forår 2010 Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Udkast til planerne Planerne kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside : http://www2.blst.dk/publikationer/vandplanforslag/1_15_
Læs mereTitel: Overvågning af vandrefalk Falco peregrinus som ynglefugl
Titel: Overvågning af vandrefalk Falco peregrinus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereNaturindhold og biodiversitet i skove
Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen
Læs mereFlagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13
Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereEffekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Læs mereTitel: Overvågning af plettet rørvagtel Porzana porzana som ynglefugl
Titel: Overvågning af plettet rørvagtel Porzana porzana som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A126 Version:
Læs mereDanmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereTilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning
Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper
Læs mere