Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer
|
|
- Line Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Paul Thorn Niels Schrøder Ole Stecher Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitet Boks Roskilde Introduktion: Geotermisk energi er en stabil form for miljøvenlig vedvarende energi. Varmen fra jordens indre kan bruges til enten produktion af strøm eller som kilde til varme i fjernvarmanlæg. I de seneste års forskning har eksperter fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) vurderet, at der i Danmark findes mange områder med gode sandstenslag, hvor geotermisk energi vil kunne bidrage både til varmeforsyning og til den lokale forsyningssikkerhed (Mathiesen 2008). Den geotermiske energi ligger i det varme vand i sandstenslagene i en dybde mellem 800m og 3000m, hvor vandets temperatur er mellem C afhængige af hvor dybt formationen ligger (Sørensen 1996, Mathiesen 2009). Det er såkaldt lav temperatur geotermisk energi (under 90 C); det vil sige, at den ikke kan bruges direkte til el produktion, men kun til varmeforsyning. For at udnytte denne energi, kan man pumpe varmt vand op fra undergrunden og derefter køre vandet igennem et varmvekslingssystem, hvor varmen kan blive ekstraheret og overført til fjernvarmevand. Det afkølede grundvand er derefter pumpet tilbage i formationen, hvor den var oppumpet fra (med en afstand af 2-3 km fra oppumpningsboringen). GEUS vurderer, at der er en stor mængde af geotermiske ressourcer i den danske undergrund, nok til at dække vores varmebehov i mere end hundrede år (Mathiesen 2009). Der er allerede etableret to geotermiske anlæg i Danmark, et i Thisted og et på Amager. Der er et tredje på vej i Sønderborg, samt undersøgelser i Viborg og Tønder med henblik på etablering af geotermiske anlæg (Rasmussen 2010). Fordelen ved at bruge geotermi som energikilde er mange. Geotermisk energi er en stabil ressource, og fordi de største omkostninger ligger i etableringen af et anlæg, kender man sin brændselspris. Ud over det er det næsten CO 2 neutralt (det kræver lidt strøm til at hente vandet op fra undergrunden), og fordi anlægget køres i et lukket system (hvor det oppumpede vand er geninfiltreret i formationen), er der heller ingen luft- eller vandforurening. Ulempen ved geotermisk energi er de store omkostninger der er involveret ved at undersøge og etablere geotermiske anlæg. Denne artikel vil undersøge og diskutere mulighederne for at udnytte geotermisk energi på Sjælland. Vi vil kigge på det geologiske og økonomiske potentiale ved at etablere et geotermisk anlæg, samt teknologiske, økonomiske og juridiske barrierer der kunne stå i vejen. På grund af at der allerede er etableret et geotermisk anlæg for Københavns fjernvarme, vil København og de kommuner der er en del af Københavns fjernvarmenet, ikke blive taget i betragtning i denne artikel. Geotermiske anlæg i Danmark 1
2 Det første geotermiske anlæg i Danmark blev etableret i Thisted i samarbejde med DONG Energy og Thisted Varmforsyning. Projektet begyndte i 1982 og var online i Målet for Thisted anlægget var Skagerrak formationen på en dybde af omkring 3200m (Sørensen, 1996). Men siden viste boringen sig at være for tæt, og kunne ikke aflevere varmt vand nok. Til gengæld viste den højere Gassum formation (på en dybde af 1200m) sig at have god permeabilitet med en temperatur på 44 C. Thisted anlægget blev derfor etableret på vandet fra Gassum formationen, og har opereret uden problemer siden (Sørensen, 1996). Thisted anlægget havde samlede omkostninger på 71 millioner kroner, hvor 25% af de samlede omkostninger kom i form af støtte fra EU (Energistyrelsen 2010). I 2009 producerede Thisted anlægget 18,9 GWh geotermisk varme, med en pris på 113,71 kr/mwh, hvor af 46% af prisen var el til pumperne (Thisted Varmeforsyning 2010). I samme periode var prisen for naturgas på 468,36 kr/mwh (Thisted Varmeforsyning 2010). Et andet geotermisk anlæg i Danmark er etableret på Margretheholm på Amager. Forundersøgelse for anlægget begyndte i 2001 og var online i Anlægget er ejet af Hovedstadens Geotermiske Samarbejde, som er et partnerskab imellem DONG Energy, Københavns Energi A/S, Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTS), og Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS). På Margretheholm er vandet hentet op fra et magasin i Bunter formation, der ligger på en dybde på 2700m og har en temperatur på 73 C (Mathiesen, 2008). Anlægget har en kapacitet på 83GWh, men har i 2008 kun leveret 55GWh (Dawood 2009). Den samlede investering til anlægget var 201 millioner kroner (Energistyrelsen 2010). Projektstøtte på 20 millioner kroner var lovet fra staten i 2001, heraf 8 millioner kroner til undersøgelser og 12 millioner til boringer (Energistyrelsen 2010). Projektet kun fik de 8 millioner kroner i støtte, og de andre 12 millioner kroner bortfaldt ved den efterfølgende finanslov (Energistyrelsen 2010). I 2005 indledte Sønderborg Fjernvarme og DONG Energy en samarbejde om etablering af et geotermisk anlæg i Sønderborg Kommune. Målet for anlægget var Bunter formation på en dybde af 2500m, med et sekundært mål for Gassum formation på en dybde af 1200m (DONG 2010). Den første boring blev gennemført i foråret 2010, men ikke uden problemer. Der var nemlig ikke permeabilitet nok i Bunter formation til at levere varmt vand til anlægget (Bredsdorff 2010). Til gengæld var der god permeabilitet i den højere Gassum formation, hvor vandet var på 48 C varmere en forventet (Bredsdorff 2010). Anlægget forventes at blive klar i løbet af Krav til at etablere et geotermiske anlæg Der er nogle parametre der skal være på plads, før man kan etablere et geotermisk anlæg. Det inkluderer de rigtige geologiske forhold, et etableret fjernvarmenet, den skal passe ind med andre energiforpligtelser, og en stor økonomisk investering. Det vigtigste parameter er, at de rigtige geologiske forhold skal være på plads. Det kræver nemlig en bjergart med en god porøsitet (luftrum i bjergart) og permeabilitet (mulighed for at vandet kan flyde igennem porøsiteten). Et geotermisk anlæg skal også bruge varmt vand fra undergrunden på temperaturer højere end 30 C. I den danske undergrund stiger temperaturen C per 1000m dybde fra et udgangspunkt på ca. 9 C tæt på overfladen. Det betyder, at grundvandet skal være fra magasiner dybere end 800m, men fra magasiner med en god permeabilitet så vandet kan nå hen til boringer. For at opnå gode geotermiske reservoirenheder, skal porøsiteten være over 10% for at opnå den nødvendige vandmængde i magasinet (Mathiesen 2009). Permeabilitet (som er målt i millidarcys md) skal være imellem mD for at være karakteriseret som gode, og over 300mD for at være særdeles gode (Mathiesen 2009). Dybden kan også modvirke porøsitet og 2
3 permeabilitet i en sandsten. Sekundær deponering af mineraler, især kvarts og kalcit, i porøsiteten øges med dybden, med resultatet at både porøsitet og permeabilitet bliver reduceret. Resultatet bliver, at formation bliver for tæt, og ikke kan bruges til geotermi. Derfor regner GEUS med at formationer på dybder højere end 3000m er for tæt, og kan ikke bruges til geotermi (Mathiesen 2009). Et andet krav er et etableret fjernevarme net. Ifølge Energistyrelsen skal nettet have en minimum varmeleverance på 100GWh/år før det økonomisk set er muligt at udnytte geotermi (Energistyrelsen 2010). Der kan selvfølgelige etableres et ny fjernvarme net i områder hvor der ikke er et i forvejen, men det kræver en meget større investering ud over det geotermiske anlæg. Udnyttelsen af geotermisk energi skal også passe ind med andre energiforpligtelser, som varmforsyningsfirmaer skal orientere sig efter. Det kan inkludere brug af varme fra affaldsbrænding eller overskydende varme fra kraftværker (CHP varme). Hvis de forpligtelser er lig med den varme der skal leveres gennem nettet, så er der ikke muligt at brug geotermi som en supplerende energikilde. For at etablere et geotermisk anlæg kræver det en stor økonomisk investering i begyndelsen af projektet. De fleste omkostninger i et geotermisk anlæg ligger i forundersøgelser og bygning af anlægget, før man kan begynde at få investeringen tilbage. Margretheholm er et godt eksempel, hvor det krævede en investering på 201 millioner kroner før anlægget kom i gang (Energistyrelsen 2010). Mulighed for geotermi på Sjælland I Danmark er der udpeget fem forskellige sandstenslag, der har den rigtige dybde (og temperatur) samt god permeabilitet: Bunter Formation, Skagerrak Formation, Gassum Formation, Haldager Sand Formation og Frederikshavn Formation (Mathiesen 2009). På Sjælland er det kun Bunter og Gassum Formation, der ligger på den rigtige dybde, hvor fra man kan udnytte geotermisk energi. Bunter Formation: Fra en boring ved Stenlille, midt på Sjælland, var Bunter sandstenstykkelsen ca. 88m, med en gennemsnitsporøsitet på 14% (på ca. 2400m dybde), som er rimelig god (Mathiesen 2009). Estimeret porøsitet i Bunter sandsten på Sjælland ligger imellem 15% og 22% (Mathiesen 2009). Permeabilitet i Bunter kan være meget svingende. Selv i den samme boring kan permeabilitiet være fra så lav som 1mD (som er meget lavt) til over 1000mD (som er særlig god) (Mathiesen 2009). Dybden til toppen af Bunter på Sjælland ligger imellem ca. 900 på syd Sjælland til 3000m i nord Sjælland. Når man regner med en temperaturstigning af 27,5 C per 1000m varierer temperaturen fra lidt over 30 C til så højt som 90 C (Fig. 1). Med denne temperatur rækkevidde er der potentiale til at udnytte geotermi fra Bunter Formation over hele Sjælland, så længe permeabilitet er god nok. Gassum Formation: På Sjælland har Gassum Formation et relativt tykt sandstenslag på m. Porøsiteten er relativt høj, hvor gennemsnits porøsiteten fra Stenlille boring er 25%, og den estimerede porøsitet for Sjælland som helhed ligger imellem 20% og 25% (Mathiesen 2009). Med den høje porøsitet er permeabilitet også god i Gassum, hvor den er regnet med at være over 100mD. I boringer fra Stenlille var permeabilitet målt til ca. 400mD fra en dybde på 1300m (Mathiesen 2009). Gassum Formationen er ikke så dyb som Bunter, og er på imellem 700m dyb i syd Sjælland og 2200m i nord Sjælland (Mathiesen 2009). Temperaturen er heller ikke så høj, hvor det varierer 3
4 fra under 30 C i syd Sjælland til 70 C i nord Sjælland (Fig. 2). Derfor er det stort set kun midt og nord Sjælland, hvor temperaturen er højt nok til at udnytte geotermi fra Gassum formation. For at udnytte geotermisk energi skal der også være et fjernvarmeanlæg der kan tage imod den geotermiske varme. Energistyrelsen (2010) regner med, at for at være økonomisk muligt, skal anlægget levere mindst 100GWh varme per år. På Sjælland er der syv varmeværker, som opnår en leverance på 100GWh: Farum, Helsingør, Hillerød, Kalundborg, Næstved, Ringsted og Slagelse (Tabel 1). Det er de syv som har den største oplagte mulighed til at bruge geotermi i deres fjernvarmeanlæg. NB: det er ikke inklusiv fjernvarmelevering fra CTR (som leverer fjernvarme til København, Frederiksberg, Gladsaxe og Gentofte) og VEKS (som leverer fjernvarme vest for København fra Roskilde og Solrød til Vestegnen)(se Figur 4). Ud over det vil det være muligt for de mindre fjernvarmeanlæg at gå sammen om at opnå en kritisk levering, som kunne inkludere partnerskab imellem: Gilleleje - Helsingør, Hundested - Nykøbing, Smørum Farum Holte, Ringsted Borup, Slagelse Korsør (som allerede er etableret), og Haslev Faxe (og Næstved). Den geologiske mulighed er der for alle de steder med den nødvendige fjernvarme infrastruktur. Især i nord Sjælland, Kalundborg, Korsør/Slagelse, Ringsted/Borup er der gode mulighed i både Bunter og Gassum Formation (Figur 1 og 2). Det vil især være Gassum, der vil være mest interessant i nord Sjælland og Kalundborg, hvor temperaturen er over 50 C, og sandsynligheden for god permeabilitet stadigvæk er stor. I nærheden af Næstved er temperaturen lavere, men der er stadig mulighed for at udnytte geotermi i Bunter Formation, hvor temperatur ligger omkring C (Figur 1). Tabel 1. Fjernvarme levering på Sjælland i 2009 (eksklusive levering fra CTR og VEKS). Data er fra Dansk Fjernvarme (2010). Varmeværk Antal Kunder Varme Levering (GWh/år) Borup Farum Frederikssund (E.ON) Gilleleje Haslev Helsingør Hillerød Holte Hundested Kalundborg Korsør Nykøbing Sj Næstved Ringsted Slagelse Smørum Vestegnens Kraftvarmselskabet (VEKS)
5 Figur 1. Kort over temperatur i Bunter Formation. Temperaturen er regnet fra geologisk data fra GEUS (Mathiesen 2009). Kortet viser også fjernvarmeanlæg og størrelsen af leveret varme på Sjælland. 5
6 Figur 2. Kort over temperatur i Gassum Formation. Temperaturen er regnet fra geologisk data fra GEUS (Mathiesen 2009). Kortet viser også fjernvarmeanlæg og størrelsen af leveret varme på Sjælland. 6
7 Den største barriere for udnyttelse af geotermi på Sjælland er at få geotermi til at passe ind til de energikilder, der allerede er i brug, som fjernvarmeselskaberne er forpligtede til at bruge. Det inkluderer især varme fra affaldsbrænding og varmeoverskud fra kraftværket. For eksempel får Kalundborg Forsyning 100% af varmen fra Asnæsværket, som bruger kul til at lave strøm. Hvis varmen fra Asnæsværket er ikke brugt, vil det bare være spildt. Derfor er der ikke en rigtig økonomisk eller miljømæssige gevinst at bruge geotermi i Kalundborg. Den samme situation foreligger i nord Sjælland, hvor kraftvarmeværket i Hillerød leverer overskydende kraftvarme til fjernevarme i nærliggende fjernvarmeselskaber. Men det dækker ikke 100% af behovet. For eksempel er 85% dækket af kraftvarme i Farum, hvor resten er dækket af naturgas og olie (Farum Fjernvarme 2010), og i Helsingør er 60% kraftvarme, 30% affaldsvarme og flis, og 10% naturgas og olie (Forsyning Helsingør 2010). Derfor er det stadig muligt at bruge geotermi til at erstatte naturgas og olieforbrænding i Nordsjælland, især hvis de forskellige varmværker går sammen om et samarbejde. VEKS, som leverer varmen i Vestegnen fra Roskilde og Solrød til Hvidovre/Rødovre, bruger allerede geotermi fra Margretheholm, der dækker 1,3% af energiforbruget (Figur 3). Lige som i nord Sjælland har VEKS også forpligtelse fra andre steder, inklusiv Avedøreværket og Vestforbrændningen. Til gengæld er 2% af deres energibehov dækket af olie og gas, som muligvis kunne erstattes af geogermi (Figur 3). Det svarer til 40-50GWh/år, som er nogenlunde samme størrelse af outputtet fra Margretheholm geotermisk anlæg. I VEKS område (som vises i Figur 4) kunne et geotermisk anlæg være etableret udenfor Storkøbenhavn, for eksempel i Roskilde, Høje Tåstrup, Greve eller Solrød kommuner, hvor der er tilslutning til VEKS fjernvarme. På den måde kunne anlægget sælge den varme, der skal bruges til at erstatte olie- og gasforbrug. I de fire kommuner er temperaturen i både Bunter og Gassum udmærket (Figur 1 og 2). Derfor er risikoen ikke lige så stor skulle Bunter viser sig at have dårlige permeabilitet, lige som i Sønderborg, kan man altid tage geotermisk vand fra den højere liggende Gassum formation. Figur 3. Energiforbrug for VEKS, som i 2009 var i alt GWh. Information fra VEKS,
8 Figur 4. Det gule område på kortet viser området, hvor geotermitilladelser på Sjælland er blevet udskrevet. Tilladelsen er ejet af et konsortium af DONG, CTR, VEKS, Københavns Energi og Energi E2 (Energistyrelsen 2010). Kortet viser også områder, hvor fjernvarme er dækket af CTR og VEKS. Indvinding af geotermisk energi kræver en tilladelse efter undergrundslovens bestemmelser. En tilladelse giver ensretsbevilling til efterforskning og indvinding af geotermisk energi i det område, der er dækket af tilladelsen. På Sjælland er der et stort område omkring København, der er dækket af en tilladelse (Figur 4). Den tilladelse er ejet af et konsortium som inkluderer DONG, CTR, VEKS, Københavns Energi og Energi E2 (Energistyrelsen 2010). Derfor skal al udnyttelse af geotermisk energi indenfor dette område være i partnerskab med disse firmaer, ellers en aftale med de partnere for overdragelse af retten til geotermisk energi. På resten af Sjælland er der ingen 8
9 tilladelser eller ansøgninger om tilladelser. Derfor er det stadigvæk muligt at få tilladelser i områder, der inkluder Helsingør, Hundested-Nykøbing Sj., Kalundborg, Korsør-Slagelse, Ringsted- Borup og Næstved. I Danmark er der krav om at man stiller med en forsikring ved etablering og drift af et geotermisk anlæg (Energistyrelsen 2010). Forsikringen skal kunne dække overfor en mislykket boring, der skal ryddes op efter, samt den økonomiske usikkerhed før anlægget bliver etableret. Det kræver en investering på millioner kroner til etablering af et geotermisk energianlæg. Forundersøgelse koster omkring 8 millioner kroner, og derefter er der boringer og det er før man med sikkerhed kan vide om permeabilitet er god nok. Det kan man se i Sønderborg, hvor det oprindelige mål i Bunter Formationen viste sig at være for tæt (Bredsdorff 2010). Derfor er der også økonomiske risici involveret, der også skal dækkes af forsikringen. I Danmark har forsikringsselskaber ringe erfaring med at behandle denne type af projekter, og derfor er præmien ofte meget høj (Energistyrelsen 2010). Til gengæld har udenlandske forsikringsselskaber større erfaring og det er muligt at tegne en forsikring med en lavere præmie, der dækker både det miljø og økonomisk risici involveret i etablering af en geotermisk energi anlæg. Efter Margretheholms støtte på 8 millioner kroner i 2001, er der ikke givet direkte støtte til etablering af geotermisk energi i Danmark, og der ikke er planer om støtte i fremtiden. Til gengæld giver Danmark indirekte støtte på kr. per MWh for geotermisk varmeproduktion i forhold til naturgas, kul og olie (Energistyrelsen 2010). Det kommer i form af energiafgift og CO 2 afgift, som geotermisk varme ikke skal betale (Energistyrelsen 2010). Derfor er der en bestemt økonomisk fordel at bruge geotermisk energi frem for fossilt brændsel. Konklusion: På Sjælland er der stor mulighed for at udnytte geotermisk energi til fjernvarme. Geotermi er en næsten CO 2 neutral form for energi, med det eneste CO 2 udslip er den strøm der kræves for at hente det varme vand op fra boringer. Geologiske set er der gode forhold over hele øen både i Bunter og Gassum Formation. Når man tager hensyn til allerede etablerede fjernvarmenet, eksisterende aftaler om at bruge andre brændsler, som kraftvarme eller affaldsvarme, samt eksisterende tilladelser, er det mest oplagt sted i Korsør-Slagelse og Ringsted (og Borup i samarbejde med Ringsted). De steder har et fjernvarmenet på den rigtige størrelse, samt god temperatur i undergrunden i både Bunter og Gassum Formation. Ud over det er der ingen uddelte tilladelser i forvejen. Næstved er også en mulighed med samme vilkår som Ringsted, men temperaturen, som er forventet at være lige over 40 C som er lidt lavere end resten af øen, og kun mulighed for at bruge geotermi fra Bunter. Et samarbejde imellem Hundested og Nykøbing Sj. Er også en mulighed, men kræver en større undersøgelse om det vil være økonomisk muligt at gå sammen om et geotermisk anlæg. I Nordsjælland er der også store muligheder, men at få tilladelser kunne være problematisk, fordi man skal gå ind i et samarbejde med det konsortium, der har tilladelser i forvejen. Der er mulighed for VEKS at etablere et anlæg vest for København til at erstatte deres naturgas og oliebrændsel. Det kunne vise sig at være nemmere med hensyn til tilladelser, fordi de er en del af konsortium der holder tilladelser endnu. Den sidste sted med muligheder ligger i Kalundborg, med gode geologiske forhold. Men før geotermi kan udnyttes i Kalundborg, skal der ske en ændring i forholdene ved Asnæsværket, der leverer kraftvarme til nettet. Det ligger meget længere ud i fremtiden. 9
10 Referencer: Bredsdorff, M., Geotermi-anlæg hænger på millionregning efter ubrugelige undersøgelser. Ingeniøren, 12 juli 2010, artiklen kan hentes på Dansk Fjernvarme, Udvalgte nøgletal for fjernvarme levering i Data hentet fra hjemmeside chmarking statistik ashx, sidste besøgt november Dawood, J., Jansen, H., Lehmann, M.S. og Larsen, M.E., Geotermi i hovedstadsområdet. Kandidatsprojektrapport, Roskilde Universitet, December 2009, 60 sider, DONG, Information fra hjemmesiden. Sidste besøgt i november Energistyrelsen Geotermi varmenn fra jordens indre: internationale erfaringer, økonomiske forhold og udfordringer for geotermisk varmeproduktion i Danmark (April 2010). ISBN-nummer www: , 27 sider. Farum Fjernvarme, Information fra hjemmesiden sidste besøgte november Forsyning Helsingør, Information fra hjemmesiden sidste besøgte november Mathiesen, A., Varmen fra jordens indre. Aktuel Naturvidenskab, vol. 6, 3 sider, Mathiesen, A., Kristensen, L., Bidstrup, T., og Nielsen, L.H., Vurdering af det geotermiske potentiale i Danmark. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2009/59, 30 sider + bilag. Rasmussen, F.L., Stort potentiale for geotermi i Danmark. Fjernvarmen, nr. 1, 2010, sider 14-16, Sørensen, K., Mathiesen, A., Vejbæk, O.V., og Springer, N., Nyvuerdering af geotermisk energi: Har geotermien en fremtid i Danmark? Special artikel fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Årsberetning 1996, sider Thisted Varmeforsyning a.m.b.a., Årsrapport 2009, Driftsbudget 2010, 28 sider, VEKS, Information fra hjemmesiden sidste besøgt november
ENSPAC Research Papers
ENSPAC Research Papers on Transitions to a Green Economy 02/12 Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer by Paul Thorn The Department of Environmental, Social and Spatial Change ENSPAC Roskilde University
Læs mereSkal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion
Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september
Læs mere4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
Læs mereSkifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen
Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder
Læs mereHGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto
HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme
Læs mereNyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereGEOTHERM. Projekt støttet af Innovationsfonden. Følgegruppemøde. 16. april Anders Mathiesen
Projekt støttet af Innovationsfonden Følgegruppemøde 16. april 2018 Anders Mathiesen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet GEOTHERM (Projektperiode:
Læs mere2. årlige geotermikonference
2. årlige geotermikonference Christiansborg, København 19. februar 2018 Perspektiver for geotermi i hovedstadsområdet - hvilke barrierer er der? Lars Gullev Formand for HGS CEO, VEKS Agenda Hovedstadens
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs merePERSPEKTIVER OG BARRIERER FOR GEOTERMI I HOVEDSTADEN
PERSPEKTIVER OG BARRIERER FOR GEOTERMI I HOVEDSTADEN GEOTHERM Følgegruppemøde 16. april 2018 Catarina Marcus-Møller, HOFOR cmmo@hofor.dk Tlf.: 27952760 www.hofor.dk AGENDA 1. Hovedstadens Geotermiske Samarbejde
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereGeothermal energy from sedimentary reservoirs Removing obstacles for large scale utilization GEOTHERM
Geothermal energy from sedimentary reservoirs Removing obstacles for large scale utilization GEOTHERM 2. Advisory Board / Følgegruppe møde 23. maj 2019 Lars Henrik Nielsen De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereBilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.
Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,
Læs merePLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012
PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. GEOTERMI I DANMARK 2 1.1. ENERGISTRATEGI 2 1.2. POTENTIALER 2 1.3. MARKED 4 2. VILKÅR FOR UDBUD
Læs mereGeotermi i Danmark, 12. maj 2016. Web-GIS portal. Geotermisk screening. Status på de aktive værker
Geotermi i Danmark, 12. maj 2016 Web-GIS portal Geotermisk screening Status på de aktive værker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Velkommen
Læs mereGeotermisk energi er der en fremtid?
Energipolitisk åbningsdebat Årets energikonference 2017 Geotermisk energi er der en fremtid? De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Statsgeolog
Læs mereMiljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereOplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..
Oplæg til Workshop Geotermi det nye erhvervseventyr Hvis varmt vand var næsten gratis.. Hvad handler det om? I undergrunden under Salling findes store mængder varmt vand i 2 km s dybde geotermisk varme.
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereGeotermi - varme fra jordens indre. Status og muligheder i Danmark
Geotermi - varme fra jordens indre Status og muligheder i Danmark Oktober 2009 Geotermi varme fra jordens indre Status og muligheder i Danmark Oktober 2009 Denne redegørelse om status og muligheder for
Læs mereGeothermal energy from sedimentary reservoirs Removing obstacles for large scale utilization GEOTHERM
Geothermal energy from sedimentary reservoirs Removing obstacles for large scale utilization GEOTHERM Advisory Board / Følgegruppe møde 16. april 2018 Lars Henrik Nielsen De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereGeotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag
Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods
Læs mereSvar på 14 spørgsmål fra Enhedslisten om geotermi
N O T AT 22. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på 14 spørgsmål fra Enhedslisten om geotermi Spørgsmål 1: Hvad er potentialet for udnyttelse af geotermisk energi i Danmark og hvor stor en del
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereHvorfor lagre varme der er varme i undergrunden
Allan Mahler am@geotermi.dk Specialist og tekniksansvarlig Præsentation ved kursus i Ingeniørforeningen: Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi, 30-31 januar 2012 Gengivelse er tilladt med kildeangivelse:
Læs mere4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700
Læs mereVirksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse
Læs mereFJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Læs mereBeretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk
Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft
Læs mereØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER
ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde
Læs meregladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato
gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende
Læs mereUdvinding af skifergas i Danmark
Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske
Læs mereKIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.
KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til
Læs mereLandsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen
Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Præsentation 28 juni 216 Overblik 28 udvalgte fjernvarmeområder
Læs mereLandsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen
Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Præsentation Geotermi i Danmark 12 maj 216 Overblik 28 udvalgte
Læs mereUDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
Læs mere1. Introduktion Roskilde Kommune
Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion
Læs mereForslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereFossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Læs mereVarmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen
Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR Projektleder: Finn Bertelsen Om Kalundborg Forsyning Kalundborg Forsyning: Leverer driftspersonale til både Renseanlæg og Varmeforsyning Står for al kundehåndtering
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg - Numerisk modellering
Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg - Numerisk modellering med bidrag fra Charlotte Guldager, Marton Major og Søren Erbs Poulsen 1 Indhold Princip med lighedspunkter til dyb geotermi Case Aalborg
Læs mereFJERNVARME PÅ BIOMASSE
HALMENS DAG 2016 FJERNVARME PÅ BIOMASSE HVILKEN ROLLE FÅR HALM? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 25. april 2016 INDHOLD Fjernvarmeanalysen fra 2014 Fjernvarmen er kommet
Læs mereVarmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen
Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR Projektleder: Finn Bertelsen Om Kalundborg Forsyning Kalundborg Varmeforsyning: Har ca. 5.000 varmekunder Køber årligt 250.000 MWh varme Kalundborg Renseanlæg:
Læs mereEnergi. til dig og resten af Danmark
Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark
Læs mereDen 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.
Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren
Læs mereAnalyse af muligheder for sammenkobling af systemer
Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Regionalt forum, VPH3, 5. september 2013 Jesper Werling, Ea Energianalyse Indhold Analysens formål Udvikling i de overordnede rammer og modelværktøj
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereKøbenhavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Læs mereSagen blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 18. januar 2012 (sag nr. 23) med følgende dagsordenstekst:
Mødedo: 22. februar 2012 Geotermiprojektet Sagen blev behandlet på s møde den 18. januar 2012 (sag nr. 23) med følgende dagsordenstekst: Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 1. december
Læs mereStoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014
Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile
Læs mereGlostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Att.: Janne Foghmar Rådhusparken Glostrup
Glostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Att.: Janne Foghmar Rådhusparken 2 2600 Glostrup Sendt via e-mail til: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik v. Janne Foghmar (janne.foghmar@glostrup.dk
Læs mereBeretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk
Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at
Læs mereThisted Varmeforsyning
- Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereVEKS Vores Rens Spildevandscenter Avedøre I/S Albertslund Varmeforsyning. Vores Rens Spildevandscenter Avedøre I/S
Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Esbjerg Kommune Fanø
Læs mereNæstved Varmeværk A.m.b.a.
1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets
Læs mereVEKS Spildevandscenter Avedøre Albertslund Varmeforsyning. Engholm Varmecentral I/S Nordforbrænding. Spildevandscenter Avedøre
Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholms Regionskommune Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Albertslund Varmeforsyning Lillerød Varmecentral Engholm Varmecentral
Læs mereGodkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.
Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereGeoDH workshop Magnus Foged, Chefkonsulent, Plan VKB 6. februar 2013
GeoDH workshop Magnus Foged, Chefkonsulent, Plan VKB 6. februar 2013 6. februar 2013 1 Nyt navn og logo - Fusion af: Albertslund, vand & spildevand Brøndby, vand Dragør, vand & spildevand Herlev, vand
Læs mereEnergieffektivitet produktion 2010 TJ
Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 125 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Ministeren Dato 14. januar 2019
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereRørvig varmeforsyning
Nye beregninger Rørvig varmeforsyning Placering af kedelanlæg syd for Friskolen Beregning af anlægs- og driftsøkonomi Foreløbige tarifberegninger Regin Gaarsmand og Tyge Kjær Institut for Mennesker og
Læs mereVarmepumper i fjernvarmen - virker det?
Varmepumper i fjernvarmen - virker det? Erfaringer fra 10 MW VP-anlæg på Kalundborg Centralrenseanlæg Finn Bertelsen, Projektleder Kalundborg Forsyning 03-09-2018 1 Svar på spørgsmål Virker det? svar:
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereAnalyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Læs mereEnergispareordningens betydning for varmepumper og solfangere
Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
Læs mereGassen i fremtidens Fjernvarme
Gassen i fremtidens Fjernvarme Jan de Wit, Johan Bruun (DGC) Disposition: 1. Fjernvarmen i DK, 3 nøgletal.. 2. Det typiske værk.. 3. Udfordringer 4. Muligheder 5. Hvem bliver vinderen (brændsel/teknologi)?
Læs mereFÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07
FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet
Læs mereNOTAT GLADSAXE KOMMUNE. By- og Miljøforvaltningens bemærkninger til høringssvar til Energistrategi Forsyningsafdelingen
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen NOTAT Miljøudvalget 16.08.2012 Pkt. 60, bilag 2 By- og Miljøforvaltningens bemærkninger til høringssvar til Energistrategi 2035 Dato: 2. august 2012 Af: Mette Nedergaard
Læs mereTemadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
Temadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. december 2018 DANSK FJERNVARME 400 medlemmer 1,7 mio. husstande har fjernvarme
Læs mereVarmekilder til varmepumper
Varmekilder til varmepumper v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om store varmepumper i fjernvarmen Kolding - d. 29. januar 2018 Om DFP DFP er et A.m.b.a
Læs mereGEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering
GEOTHERM Reservoir egenskaber Diagenese og geokemisk modellering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet I samarbejde med BRGM, LU, GFZ Thisted
Læs mereVi har muligheden for igen at gå på det frie marked når priserne viser sig at være attraktive.
Beretning for 2008/2009 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Efter at olieprisen og der med gasprisen for et par år siden var helt oppe at vende, har vi her i forbindelse med finanskrisen haft olieprisen
Læs mereTeknisk risikovurdering
Fax +45 9839 2498 Tønder Kommune Morten Hofmeister Nordjylland Att.: Lene Heissel og Henrik Hansen Tlf. +45 9682 0400 Skørping 11. maj 2015 Mobil +45 2234 4703 mh@planenergi.dk Teknisk risikovurdering
Læs mereHejrevangens Boligselskab
Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag
Læs mereGRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN
GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN Charlotte Søndergren, Planlægningschef, HOFOR 1. oktober 2019 chs@hofor.dk. Mobil: 27952724 HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.
Læs mereMiljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet
Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for
Læs mereOrdinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 21. marts 2018.
- 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 21. marts 2018. Bestyrelsens beretning Indledning 2017 blev desværre året, hvor vi måtte komme til en erkendelse af, at det heller ikke i
Læs mereDet Strategiske Net 2016
Det Strategiske Net 2016 (Tidligere Pendlernettet) Det Strategisk e Net revideret efter Rev. dato: 20. april 2016 Indhold 1 GENERELT OM DET STRATEGISKE NET... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Kriterier for optagelse
Læs mereBUSINESS CASE: ØKONOMISKE VILKÅR FOR GEOTERMI. Potentialer i udbygning af geotermi
BUSINESS CASE: ØKONOMISKE VILKÅR FOR GEOTERMI Potentialer i udbygning af geotermi I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden. Sammen står de på en fælles energivision
Læs mereNotat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.
Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke
Læs mere5.4 Geotermi. Indhold. 5.4.1 Opsummering. Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision
Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 5.4 Geotermi 23/3-2015, Gunar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, baseret på præsentationer fra Søren Berg Lorenzen, Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, noter fra
Læs mereFREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER
Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereTransmission i Sønderjylland
Datacenter Kassø Transmission i Sønderjylland Fakta: - 90% af varmebehov - 96 km rør - Knap 106 MW varmepumper - Årlig varmeproduktion: 650.000 MWh - Investeringer - Varmepumper ~0,55 mia. kr. - Transmission
Læs mereJESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN
JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske
Læs mereDE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF
DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS
Læs mere