Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding"

Transkript

1 Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012

2 Indhold 1. Indledning Område og data Modelområde Hydrologiske observationer Dræning Metode Hydrologisk model Vandløb og dræning Geologisk model Kalibrering af model Fremskrivning af klima Resultater Kalibreringsresultat Grundvandsstand under fremtidigt klima Nutid Nær fremtid ( ) Fjern fremtid ( ) Tidslig udvikling Konklusion Referencer

3 1. Indledning Fremtiden byder på nye samfundsmæssige udfordringer i byerne, i det åbne land og i de kystnære områder, når klimaændringerne viser sig i form af øget nedbør om vinteren, skybrud og tørkeperioder om sommeren. Disse ændringer er på vej og vil fortsætte en årrække uanset bestræbelserne på at reducere klimabelastningen. Ændringerne udgør samlet set en massiv udfordring for det danske samfund. Det stigende grundvand er en problemstilling, som ikke har haft det samme fokus som havniveaustigninger, underdimensionerede kloakker og overfladevand. Men det stigende grundvand kan vise sig at skabe store problemer i fremtiden og på steder hvor det er uventet. For at synliggøre omfanget af de klimabetingede grundvandsstigninger i regionen, har Region Syddanmark og GEUS opstillet en hydrogeologisk model for et område omkring Kolding, som er blevet koblet sammen med 6 udvalgte klimamodeller. Denne sammenkobling gør det muligt at udarbejde en prognose for det fremtidige grundvandsniveau, og lokalisere fremtidens problemområder på lokal skala. Ambitionen med projektet er derfor at zoome fra et screeningsniveau til en detaljeringsgrad, hvor projektets resultater kan bruges i den daglige kommunale planlægning. Projektet er gennemført i et tæt samarbejde mellem GEUS og Region Syddanmark, med bidrag fra både Kolding kommune og TRE-FOR. Arbejdet bygger videre på eksisterende viden på nationalt niveau. Herudover er Region Syddanmarks store datamængde fra den terrænnære geologi og hydrogeologi, samt data fra Kolding kommune og TRE-FOR, anvendt i projektet. Grundvandsmodellen er et initiativ i den Regionale Udviklingsplan for Syddanmark med det konkrete formål at understøtte dispositioner og investeringer i forhold til klimatilpasning. Tidlige erfaringer med klimaløsninger kan desuden indebære erhvervsmæssige fordele. 2. Område og data 2.1. Modelområde Den hydrologiske model er opstillet for det topografiske opland til Kolding Å samt oplandet til vandføringsstation i Kongeåen vest for Vamdrup, figur 2.1. Modelområdet, som er afgrænset på baggrund af grundvandets strømningsretning, har et areal på i alt 378 km 2. Området er karakteriseret som et typisk østdansk morænelandskab, med et kuperet terræn domineret af moræneler i de overfladenære lag. Arealanvendelse udgøres primært af landbrug mens by, skov, vådområder mm kun udgør en mindre del af området. 3

4 Figur 2.1 Afgrænsning af modelområde for Kolding-modellen Hydrologiske observationer Til opstilling af modellen er der anvendt data for grundvandsstand og vandløbsafstrømning. Mht. grundvandsstand er der anvendt tre forskellige typer af data. Det første datasæt udgøres af observationer, som er tilgængelige i den nationale database Jupiter. Disse data anvendes også i opstilling af den nationale vandressourcemodel (DK modellen). Det andet datasæt er fra Region Syddanmarks GeoGis database, som indeholder pejlinger af grundvandsstanden i boringer udført i forbindelse med regionens forureningsundersøgelser. Disse vandstandsdata er ikke tilgængelige i Jupiter. Datasæt nummer tre er indsamlet i forbindelse med nærværende projekt, hvor primært terrænnære boringer og brønde er lokaliseret og pejlet under en synkronpejlerunde. Jupiter data og GeoGis data er opdelt i to tidsperioder, og , hvor den første periode ligger udenfor kalibreringsperioden og den sidste periode ligger indenfor kalibreringsperioden. I figur 2.2 ses den rumlige fordeling af data for grundvand i oplandet, hvor også antallet af pejlinger i hvert datasæt er angivet. Udnyttelse af data fra GeoGis og synkronpejlingerne foretaget i 2011 giver en betydeligt bedre beskrivelse af grundvandsstandens rumlige variation i oplandet, end data udelukkende fra Jupiter gør. Anvendelse af disse data i kalibreringen forventes at forbedre modellen betydeligt. 4

5 Figur 2.2 Geografisk placering af boringer, hvor der er gennemført pejlinger af grundvandsstanden. Antallet af boringer for hver datatype er angivet i parentes. Vandløbsafstrømning fra tilgængelige vandløbsmålestationer er inddraget. Der er data til rådighed fra 7 stationer, se figur

6 Figur 2.3 Placering af vandløbsstationer i oplandet til Kolding Dræning Over 50% af landbrugsarealet i Danmark er estimeret til at være drænet (Olesen, 2009). Drænene forventes at have stor betydning for, hvor højt grundvandsspejlet kan stige. Drænene er typisk installeret i en dybde på 0,5-1,0 m, og hvis grundvandsspejlet stiger op til drænniveau, vil grundvandet strømme til drænene og grundvandsstanden vil derfor ligge dybere, end hvis der ikke var installeret dræn. Identifikation af, hvor der er installeret dræn, er derfor vigtigt i nærværende forbindelse, hvor fokus netop er på at udpege arealer, som er sårbare overfor stigninger i grundvandsspejlet. Desværre findes der ikke landsdækkende digitale kort, hvor placeringen af dræn fremgår. Orbicon er i besiddelse af et drænarkiv, som indeholder drænprojekter der er projekteret af Hedeselskabet/Orbicon. Dette arkiv er desværre kun tilgængeligt på papirformat, og det har ikke været muligt at digitalisere data for modelområdet indenfor rammerne af nærværende projekt. Digitaliserede drændata er til gengæld tilgængeligt for Vejle Kommune, som dækker den nordlige del af modelområdet, se figur

7 Figur 2.4 Digitaliserede hoveddræn i Vejle Kommune baseret på Orbicons drænarkiv. Desuden ses estimater for potentielt dræningsbehov (Olesen, 2009) opdelt på hhv. lavt (0-30%) og højt (31-100%) drænbehov. I Olesen (2009) findes et landsdækkende kort over det potentielle dræningsbehov i Danmark. I figur 2.4 ses drænbehovet opdelt på hhv. over og under 30% for oplandet til Kolding. På områder med moræneler findes typisk et højt dræningsbehov, mens der på sandede jorde findes et lavt dræningsbehov. 3. Metode 3.1. Hydrologisk model Modellen, som er opstillet for Kolding, er baseret på DK-modellen (Højberg et al., 201X). I Kolding-modellen er den horisontale opløsning øget fra en cellestørrelser på 500 m til 100 m, og der opnås dermed en bedre beskrivelse af topografien og grundvandsstandens rumlige variation. Modellen beskriver på baggrund af data for nedbør, temperatur og potentiel fordampning hele det landbaserede hydrologiske kredsløb, herunder grundvandsstrømning, vandløbsafstrømning, overfladisk afstrømning og aktuel fordampning. Udover en højere rumlig opløsning sammenlignet med DK-modellen, er Kolding-modellen forbedret på følgende punkter: (1) Vandløbssystemet er udbygget og justeret; (2) den rumlige fordeling af dræn er detaljeret; (3) der er opstillet en ny geologisk model for de overfladenære lag; og (4) modellen er kalibreret mod et forbedret grundvandsdatasæt. Nedenfor beskrives de ændringer, som er foretaget. 7

8 3.2. Vandløb og dræning Vandløbsopsætningen er i Kolding-modellen modificeret således, at flere mindre vandløb beskrives i sammenligning med den nationale vandressourcemodel. Desuden er der foretaget ændringer i forløbet af Vester Nebel Å, således at effekterne af naturgenopretningen foretaget i 2007, der ændrer forløbet af åen, er beskrevet korrekt. I figur 3.1 ses de vandløb, som er inkluderet i Koldingmodellen (MIKE 11 netværk). Tidligere var Vester Nebel Å forbundet til Almind Å via Harte Kanal (umiddelbart syd for vandføringsstation 34.02, figur 3.1), men efter naturgenopretningen i 2007 blev det oprindelige forløb af Vester Nebel Å genetableret, så den munder ud i Kolding Å lidt opstrøms for station Modellen kan ikke beskrive en ændring af vandløbenes forløb under en beregning, og det er derfor valgt at anvende vandløbsopsætningen efter naturgenopretningen, da den må forventes at repræsentere de fremtidige forhold bedst. Figur 3.1 Illustration af de vandløb som er inkluderet i MIKE 11 modelbeskrivelsen. Det er valgt at beskrive dræning i modellen som et system med hhv. lav og høj dræning. Kategoriseringen af dræningseffektivitet er baseret på en sammenligning af det potentielle dræningskort fra Olesen (2009) og Orbicons drænarkiv (digitaliseret version) for Vejle Kommune, som overlapper med den nordlige del af Kolding-modellen (figur 2.4). Der blev fundet en god overensstemmelse mellem de to datasæt, hvis områder med potentielt drænbehov på større end eller lig med 30% blev kategoriseret som høj dræningsgrad, mens potentielle drænbehov på mindre end 30% blev kategoriseret som lav dræningsgrad. Figur 3.2 viser den resulterende fordeling af dræneffektivitet i oplandet. 8

9 Figur 3.2 Opdeling af arealer med lav og høj dræneffektivitet Geologisk model Den geologiske model, som er opstillet for Kolding området bygger på den Nationale Vandressource Model (DK-modellen 2009). Modellen er dog opdateret i forhold til den terrænnære geologi, for at opnå en mere detaljeret beskrivelse af de øverste lag. De gennemførte opdateringer af modellen har resulteret i, at de øverste 3 lag i DK- modellen er erstattet med 5 nye lag. De nye lag består af 3 sandlag, som er adskilt af 2 lerenheder. De nye lag er alle en del af den kvartære lagserie, og lagenes mægtigheder og rumlige udbredelse er beskrevet vha. det geologiske modelværktøj GeoScene (Figur 3.3). Den gennemførte opdatering har resulteret i, at modellen er langt mere præcis i sin beskrivelse af den terrænnære geologi. Datagrundlaget for den gennemførte opdatering har været udtræk fra PC-Jupiter og Gerda databaserne august 2011, herudover er der anvendt data fra Region Syddanmarks GeoGis database, hvilket har betydet, at modellen har fået tilført 1456 nye boringer, som ikke findes i PC-Jupiter-databasen. Yderligere har jordartskortet haft stor betydning i afgrænsningen af det øverste sandlag. 9

10 Figur 3.3 Tværsnit fra vest mod øst gennem modelområdet. Tværsnittet viser udbredelsen af de 5 øverste geologiske enheder Kalibrering af model Kolding-modellen er kalibreret mod observationer af grundvandsstand og vandløbsafstrømning ved anvendelse af den automatiske parameterestimationsrutine PEST. I princippet er der anvendt samme fremgangsmåde, som der anvendes ved kalibrering af DK-modellen. Der er imidlertid inkluderet mange flere målinger af grundvandsstanden, se afsnit 2.2. Modellen indeholder langt flere parametre, end der er muligt at estimere på baggrund af observationerne. Derfor er de parametre, som har den største betydning for bestemmelsen af grundvandsstand og vandløbsafstrømning først fundet, og derefter er størrelsen af disse parametre fundet. Otte parametre blev udvalgt, herunder hydrauliske ledningsevner for de geologiske lag, den specifikke ydelse for den kvartære geologi, koefficienten som styrer grundvandstilstrømningen til dræn (område med højt dræningseffektivitet) og koefficienten som styrer grundvandstilstrømningen til vandløb. Modellen regner under kalibreringen på perioden 1. januar 1991 til 31. december 2011, og anvender data for vandløbsafstrømning fra perioden 1. januar 2007 til 31. december 2011 samt data for grundvandsstand fra perioden 1. januar 2000 til 31. december De først 10 års beregninger anvendes til at opnå en stabil model, som beskriver den naturlige ligevægt i systemet. Beregning af den 21 år periode tager ca. fire til fem timer at gennemføre. Under kalibreringen foretages der ca. 100 gennemregninger med modellen Fremskrivning af klima Det fremtidige klima baseret på resultater fra EU-projektet ENSEMBLES. Der er udvalgt seks klimamodeller, som alle har anvendt en drivhusgasudvikling svarende til et A1B klimascenarium. I tabel 3.1 ses, hvilke klimamodeller der er udvalgt, samt hvor stor en ændring i vinternedbør, som de enkelte modeller forudsiger. Det skal bemærkes, at der kun er udvalgt modeller, som forudsiger stigende nedbør i fremtiden. Formålet med projektet er at undersøge, hvad der vil ske, hvis fremtiden bliver vådere, og det blev derfor ikke fundet relevant at gennemføre beregninger med resultater fra klimamodeller, som forudsiger mindre nedbør. Det skal dog bemærkes, at de fleste klimamodeller forudsiger øget nedbør i fremtiden. 10

11 Tabel 3.1 Udvalgte klimamodeller fra ENSEMBLES. I første kolonne ses navnet på klimamodelkombinationen, hvor det første navn angiver den globale klimamodel, og det andet navn angiver den regionale klimamodel. ΔP angiver ændringen i nedbør fra til , hvor en værdi på 1.3 betyder, at nedbøren stiger med 30%. DJF: December, Januar og Februar. NDJFM: November, december, januar, februar og marts. Klimamodel Institution (GCM) Institution (RCM) ΔP (DJF) ΔP (NDJFM) BCM2-RCA3 BCCR (Norge) SMHI (Sverige) ECHAM5-HIRHAM5 MPI (Tyskland) DMI (Danmark) ECHAM5-RegCM3 MPI (Tyskland) ICTP (Italien) ECHAM5-RACMO2 MPI (Tyskland) KNMI (Holland) ECHAM5-RCA3 MPI (Tyskland) SMHI (Sverige) ECHAM-MPI MPI (Tyskland) MPI (Tyskland) Det ses af tabel 3.1, at nedbøren i perioden november- marts, hvor den primære grundvandsdannelse forventes at forekomme, i alle modeller forventes at stige med over 20%. I figur 3.4 ses hver enkelt klimamodels månedlige ændring i forhold til nuværende klima. Der ses ændringer på mellem 0.8 (svarende til en reduktion i nedbør på 20%) primært i sommermånederne til stigninger på op til næsten 60% i vintermånederne. 11

12 Figur 3.4 Relative ændring i månedlig nedbør for de seks udvalgte klimamodeller. Selv om der er anvendt resultater fra regionale klimamodeller, som anvender en opløsning på 25 km, er fejlen på det beregnede klima typisk for stor til, at klimamodelresultaterne kan anvendes direkte til hydrologisk modellering. Det er derfor nødvendigt at anvende en korrektionsmetode, og her er det valgt at benytte den såkaldte DBS (Distribution Based Scaling) metode. Til forskel fra mere den velkendte Delta Change metode anvender DBS klimamodellens resultater mere direkte, hvilket giver mulighed for at beskrive ikke alene ændringer i middelnedbør men også dynamiske ændringer såsom antallet af nedbørsdage, variationer fra år til år, mm. Da der i nærværende projekt ønskes resultater for det terrænnære grundvand, vurderes det at DBS metoden bedre vil være i stand til at beskrive specielt ekstreme hændelser. 12

13 4. Resultater 4.1. Kalibreringsresultat Modellens evne til at beskrive de tilgængelige hydrologiske observationer er vist i figur 4.1. Det ses, at der generelt er en lineær sammenhæng mellem observeret og simuleret trykniveau, hvilket er tilfredsstillende. Beregnet grundvandsstand (m) Optim. Jupiter dyn GeoGis dyn Synkron dyn Beregnet grundvandsstand (m) Optim. Jupiter stat GeoGis stat Observeret grundvandsstand (m) Observeret grundvandsstand (m) Figur 4.1 Scatterplot af observeret mod beregnet hydraulisk trykniveau. Til venstre ses observationer, der er pejlet indenfor kalibreringsperioden. Til højre ses observationer, der er pejlet i perioden før kalibreringsperioden. Modellen er i stand til at give en tilfredsstillende beskrive af både lave og høje grundvandsstande, som varierer over et ganske bredt interval (0-80 m). For nogle få boringer beregnes der en grundvandsstand på 0 m, mens den observerede værdi er på m. Dette skyldes, at der er observeret i et forholdsvist tyndt øvre magasin, hvor grundvandsstanden på samme lokalitet i modellen ligger under det pågældendes lags nedre begrænsning. Grundvandsstanden kan derfor ikke kvantificeres for det pågældende lag. Middelværdien på forskellen mellem observeret og simuleret grundvandsstand (ME) er på 0.06 m, mens kvadratafvigelsessummen (RMS) er på 5.72 m (som i det pågældende tilfælde svarer til standardafvigelsen). Hvis beregnet og observeret grundvandsstand sammenlignes i et stort antal punkter, vil den beregnede grundvandsstand i gennemsnit ligge meget tæt (0.06 m) på den observerede grundvandsstand. Til gengæld kan der på den enkelte lokalitet findes relativt store forskelle mellem model og data. Denne usikkerhed skyldes både usikkerheden på de målte data samt usikkerheden på modelresultaterne. På figur 4.2 (til venstre) ses den geografiske fordeling af forskellen mellem observeret og beregnet grundvandsstand. Fejlen ses at varierer omkring en værdi på nul, og der ses generelt ikke tendenser til at nogle områder er dårligere beskrevet end andre. I de fleste tilfælde ligger afvigelsen mellem observeret og beregnet grundvandstand i intervallet -2.5 m til 2.5 m. En undtagelse fra dette findes i den nordøstlige del af modellen, hvor der for en håndfuld boringer findes afvigelser på mere end -5.1 m, hvilket viser at modellen overestimerer grundvandsstanden i dette område (dvs. modellen beregner et for højt grundvandsspejl i dette område). Da de geologiske enheder udbreder sig i hele modelområder, har det imidlertid ikke være muligt at tilpasse modellen bedre i det pågældende område uden at undgå en 13

14 forringelse i det øvrige område. I figuren til højre ses resultatet for det øvre beregningslag i modellen. Igen ses de fleste afvigelser at ligge i intervallet omkring nul. Figur 4.2 Illustration af den rumlige fordeling af forskellen mellem observeret og beregnet grundvandsstand, hvor en positiv værdi viser at modellen underestimere grundvandsstanden. Til venstre er alle boringer vist, mens der til højre kun er vist boringer, som er filtersat i det øverste beregningslag (dvs. tæt på terræn) Grundvandsstand under fremtidigt klima Simulering af fremtidigt grundvandsspejl involverer en række usikkerheder. Modellen repræsenterer en forsimpling af virkeligheden og kan derfor ikke gengive de observerede data for grundvandsstanden præcist. Denne fejl skal der tages forbehold for, når estimatet for det fremtidige grundvandsspejl (øverste grundvandsspejl) vurderes. Yderligere er der en mulig fejl ved brug af DBS metoden til forudsigelser af fremtidigt klima, da der anvendes klimainput fra klimamodellerne til simulering af nutiden og ikke observerede data. Der er altså en varierede usikkerhed på de simulerede grundvandsspejl for nutidsperioden for de 6 klimamodeller. Derfor er en metode med udgangspunkt i simuleret grundvandsstand fra modelkørsler med observerede klimadata (og ikke klimadata fra klimamodellerne) blevet anvendt som basiskort for den nuværende middel grundvandsstand. Den anvendte metode er nærmere beskrevet i nedenstående punkt Et kort over nuværende middel grundvandsstand er fremstillet ud fra model simuleringer af perioden Middel grundvandsstand er beregnet som 50% fraktilen af den simulerede grundvand over de 21 år modellen regner på. 50% fraktilen repræsenterer den værdi, som grundvandsstanden er større eller mindre end i 50% af tiden (de 21 år). Det fremstillede kort udgør basiskort for efterfølgende analyse af fremtidige klimaændringer. 14

15 2. Fraktilanalyse af nuværende og fremtidige simuleringsresultater er også produceret af modelkørslerne for perioderne nutid, nær fremtid og fjern fremtid ( , og ) med klimatiske input fra klimamodellerne (tabel 3.1.). 3. For modelkørslerne med klimamodel input er ændringen mellem simuleret middel grundvandsstand for og tilsvarende middelværdier for hhv og beregnet (fremtidsværdier fratrukket nutidsværdier). 4. Ændringsberegningerne er adderet til basiskortet over nuværende middel grundvandsstand (punkt 1). I de efterfølgende afsnit er resultaterne for klimaanalysen præsenteret således, at der på kortene er angivet områder med hhv. høj, middel og lav risiko for højtstående grundvand. Områder med høj risiko inkluderer arealer, hvor grundvandsspejlet er beregnet til at stå højere end en halv meter under terræn. Områder med middel risiko er steder, hvor grundvandsspejlet ligger mellem en halv meter og to meter under terræn, mens områder med lav risiko udgøres af arealer, hvor grundvandsspejlet ligger mere en to meter under terræn. Som beskrevet i afsnit 4.1 er der en vis usikkerhed på resultaterne, og det vil derfor være muligt at udpege lokaliteter, hvor de præsenterede estimater på høj, middel og lav risiko for højtstående grundvand er fejlbehæftede. Kortene skal med andre ord vurderes som det bedste bud på risikoen for højtstående grundvand i nutid og fremtid. Først vises en figur over områder med frit vandspejl (grundvandsspejl over terræn) simuleret af modellen, der bruges til at genererer basiskortet, se nedenfor Nutid På figur 4.3 ses, hvor grundvandet ifølge modellen står tæt på eller over terræn. De våde områder er primært lokaliseret i dalstrøg og søområder. Modelresultatet er fremstillet sammen med et topografisk baggrundskort. Figur 4.4 viser, hvordan modellen simulerer områder efter ovenstående beskrevet inddeling i høj-, middel- og lav-risiko områder. 15

16 Figur 4.3 Kort over hvor modellen simulerer frit vandspejl, dvs. vand over terræn. Bemærk 100 m grid størrelse. Baggrundskortet er Danish Topographical Map (DKT) 1 til 25T (classic). 16

17 Figur 4.4 Basiskort over simuleret nutidig grundvandstand med inddeling i områder for høj, middel, og lav risiko. Kortet er baseret på data fra model kørsler med observerede data. 17

18 4.4. Nær fremtid ( ) På figur 4.5 er områder med højtstående grundvand for perioden vist for middelsituationen. Resultaterne er et gennemsnit af de 6 klimamodeller. I den nære fremtid findes der en mindre udvidelse af arealerne, som har højtstående grundvand, hvilket er forventeligt, da nedbøren i den nære fremtid kun er lidt større end i nutidsperioden. Figur 4.6 viser resultaterne for den klimamodel, som medfører den største ændring i simuleret grundvandspejl (ECHAM5-HIRHAM5). 18

19 Figur 4.5 Simuleret middel grundvandstand for den nære fremtid, Kortet viser et gennemsnit af de anvendte 6 klimamodeller. 19

20 Figur 4.6 Simuleret middel grundvandstand for den nære fremtid, med den mest våde model, ECHAM5- HIRHAM5. 20

21 4.5. Fjern fremtid ( ) Figur 4.7 viser resultater for den fjerne fremtid, hvor de seks klimamodeller for perioden er anvendt. Figuren er sammenlignelig med figur 4.5, men for den fjerne fremtid. Figur 4.8 viser ændringen af områderne med høj risiko mellem nutid (blå), nær fremtid (gul) og fjern fremtid (rød). Kortet skal læses således, at i den fjerne fremtid vil både de blå, de gule og de røde områder være i risiko for højtstående grundvand, mens det i den nære fremtid kun er de blå og de gule områder, der er påvirket. Det ses, at der en relativt beskeden udvidelse af områder med høj risiko for højtstående grundvand i den nære fremtid. Til gengæld sker den en signifikant ændring i den fjerne fremtid, hvor der findes nye områder med grundvand tæt på terræn i næsten hele modelområdet. Det er dog mest markant i området syd for Kolding Å, hvor der findes relativt store sammenhængende områder med høj risiko. 21

22 Figur 4.7 Simuleret middel grundvandstand for den fjerne fremtid, Kortet viser et gennemsnit af de anvendte 6 klimamodeller. 22

23 Figur 4.8 Ændringen af områder med høj risiko mellem nutid (blå), nær fremtid (gul), og fjern fremtid (rød). Kortet er baseret på gennemsnittet af resultaterne for de 6 klimamodeller. 23

24 Figur 4.9 viser resultaterne for den fjerne fremtid med klimamodellen, som giver den største stigning af de 6 klimamodeller for grundvandsstanden. Figur 4.10 viser (svarende til figur 4.8) ændringen af høj risiko områder mellem nutid, nær fremtid, og fjern fremtid, men kun baseret på den mest våde model, ECHAM5- HIRHAM5. Figur 4.9 Risikobillede for den fjerne fremtid baseret på den mest våde klimamodel (ECHAM5-HIRHAM5) 24

25 Figur 4.10 Ændringen af høj risiko områder mellem nutid, nær fremtid, og fjern fremtid baseret på den mest våde klimamodel (ECHAM5-HIRHAM5) 25

26 4.6. Tidslig udvikling 0,90 Relativt trykniveau, h [m] 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 ECHAM-MPI middel h ECHAM-SMHI middel h 0, Tid [år] Figur 4.11 Den tidslige udvikling af ændringerne for middel grundvandsstanden (50% fraktil) for to af de 6 klimamodeller. Relativt trykniveau repræsenter forskellen mellem middel trykniveau for hele modelområdet for nær og fjern fremtid i forhold til nutid. På figur 4.11 ses stigningerne for middel grundvandsstand ved anvendelse af to forskellige klimamodeller. Værdierne er beregnet som et gennemsnit over hele oplandet. Resultater fra perioden er anvendt som reference og figuren viser forskellen i grundvandsstand (fremtidsperioden fratrukket resultater fra perioden ). Figuren viser for det første, at der kun sker moderate ændringer i den nære fremtid (vist som år 2035) i forhold til nutiden, mens de kraftigste stigninger sker i den sidste periode (afbildet ved år 2085). For middel grundvandsstande sker den største ændring altså i perioden efter 2050 (større hældning af kurverne). 26

27 5. Konklusion På basis af kombination af en omfattende database for grundvandsstand og en integreret hydrologisk model er der foretaget beregninger af områder, som er sårbare overfor højtstående grundvand i et fremtidigt klima. Der er gennemført analyser for både den nære fremtid ( ) og den fjerne fremtid ( ), som begge er undersøgt for i en gennemsnitlig situation. Resultaterne viser, at der i den nære fremtid kun sker beskedne udvidelser af de områder, som er påvirket af højtstående grundvand. Til gengæld vil der i den fjerne fremtid være større effekter af klimaændringerne. Resultaterne er fremkommet som et gennemsnit af seks modelkørsler, som hver er dannet vha. input fra seks forskellige klimamodeller. Litteraturen har vist, at anvendelsen af flere scenarier resulterer i mere robuste forudsigelser end anvendelse af et enkelt scenarium gør (f.eks. Diks and Vrugt, 2010). Det er i nærværende projekt antaget, at klimaprognoserne fra de seks klimamodeller er lige sandsynlige og alle seks modeller er derfor vægtet ligeligt. Der er også vist resultater dannet med den klimamodel, som resulterer i de kraftigste stigninger i grundvandsspejlet (figur 4.6 og 4.9). Det vurderes imidlertid, at disse resultater ikke er repræsentative for fremtiden, og derfor skal betragtes som et worst case scenarium. 27

28 6. Referencer Diks, C. G. H., and J. A. Vrugt (2010), Comparison of point forecast accuracy of model averaging methods in hydrologic applications, Stochastic Environ. Res. Risk Assess., 24(6),

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013)

Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013) Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013) Jacob Kidmose, Lars Troldborg og Jens Christian Refsgaard De

Læs mere

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Klimabetingede grundvandsstigninger i urbant område - pilotområde Odense

Klimabetingede grundvandsstigninger i urbant område - pilotområde Odense Klimabetingede grundvandsstigninger i urbant område - pilotområde Odense Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 4 2.1. Modelområde... 4 2.2. Hydrologiske

Læs mere

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand

Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand natur & miljø Herning 7. juni 2018 Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Oversigt over opdatering

Oversigt over opdatering DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk

Læs mere

Modelanvendelser og begrænsninger

Modelanvendelser og begrænsninger DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional

Læs mere

Størrelsen på den fremtidige vandressource

Størrelsen på den fremtidige vandressource Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,

Læs mere

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,

Læs mere

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:

Læs mere

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487

Læs mere

Fælles Grundvand Fælles Ansvar

Fælles Grundvand Fælles Ansvar Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738

Læs mere

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergrunden Nitrat skal transporteres under

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication

Læs mere

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Supplerende data til sammenhængende vandplanlægning. Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide

Supplerende data til sammenhængende vandplanlægning. Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide Supplerende data til sammenhængende vandplanlægning Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide Indledning En fælles hydrologisk referenceramme i forbindelse med myndighedernes vandplanlægning. Det

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

8. 6 Ressourcevurdering

8. 6 Ressourcevurdering Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING

UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning

Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning v. Helen Berger, COWI Perspektivering af digitalisering af data ATV-møde den 18. juni 2019 Planlægningsværktøj til beskrivelse

Læs mere

Klimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019

Klimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019 Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud

Læs mere

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne

Læs mere

Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort)

Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort) D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 2 / 1 1 6 Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort) Hans Jørgen Henriksen, Anker

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Opskalering og potentiale for implementering

Opskalering og potentiale for implementering TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Kvalitetssikring af hydrologiske modeller

Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: JEHAN Dato: 12-09-2016 Version: 1 Kvalitetssikring af hydrologiske

Læs mere

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 1 2 6 3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området Beskrivelse og uddybning af A2 klima

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

Grundvandsstandens udvikling på Sjælland

Grundvandsstandens udvikling på Sjælland Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001 Udført af Britt S.B. Christensen og Torben O. Sonnenborg GEUS for Vandplan Sjælland Januar 2006 Indhold Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001...1

Læs mere

Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling

Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling BILAG 2 Kommuneplantillæg 1-2013 Klimatilpasningsplan Vind med vandet TEKNIK OG MILJØ Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse

Læs mere

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen, UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate, Energy and Building Plantekongres 2015. Tema:

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER ANDERS KORSGAARD, NIRAS VINGSTED, 7. MARTS 2017 INDHOLD Indledning Hvad kendetegner en model (værktøj, type, datagrundlag, kalibrering) Valg af model Opgavetyper Eksempler

Læs mere

Klimaændringers indflydelse på vandløbsafstrømning og grundvandsforhold

Klimaændringers indflydelse på vandløbsafstrømning og grundvandsforhold NST Temadag om klimaændringer, 10. december 2012 Klimaændringers indflydelse på vandløbsafstrømning og grundvandsforhold Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE

Høje-Taastrup Kommune. November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE Høje-Taastrup Kommune November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE PROJEKT NATURA 2000 OMRÅDE Høje-Taastrup Kommune Projekt nr. 210563 Version 3 Projekt nr.

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Vandoplandsbaseret samarbejde

Vandoplandsbaseret samarbejde Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse 1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse

Læs mere

1 Introduktion til den generelle funktionalitet

1 Introduktion til den generelle funktionalitet 1 Introduktion til den generelle funktionalitet Applikationen består til højre af et kortvindue, hvor forskellige navigationsværktøjer kan vælges. Til venstre findes lag-panel der giver brugeren mulighed

Læs mere

Opsætning af MIKE 3 model

Opsætning af MIKE 3 model 11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Dokumentation Søoplande

Dokumentation Søoplande Dokumentation Søoplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. april 2015 Ane Kjeldgaard og Hans Estrup Andersen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 6

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere