Fremtidens boligpolitik for ældre. udfordringer og forslag. Æld rebol igrådet

Transkript

1 Fremtidens boligpolitik for ældre udfordringer og forslag Æld rebol igrådet

2 Udgivet af: Ældreboligrådet Februar 2008 Sekretariatet Holmens Kanal København K Tlf Fax Fotos: Polfoto Indholdsfortegnelse Forord...3 Udfordringer og forslag...4 Udviklingstrends i demografi og økonomi...8 Overblik over den. nuværende boligpolitik for ældre Boligønsker og flytninger...19 Socioøkonomiske forskelle mellem fremtidens ældre...24 Fremtidens boliger til ældre...27

3 Forord Ældreboligrådet ønsker med pjecen Fremtidens boligpolitik for ældre at sætte fokus på de udfordringer, som vi står overfor i boligpolitikken, når det gælder seniorer og ældre. Fremskrivninger af befolkningsudviklingen viser, at antallet af over 65 årige vil stige med mere end en ½ million mennesker over de kommende 30 år. Samtidig kan vi forvente, at fremtidens ældre stiller langt større krav til deres bolig og til boligområderne. Det skyldes den almindelige trend i retning af individualisering og ikke mindst den stigende velstandsudvikling og opbygningen af pensionsopsparingerne, som betyder, at mange også vil kunne realisere deres boligønsker. muligt kan tilpasses i takt med ændringerne i behovene. Det vil give øget livskvalitet og valgmuligheder for den enkelte. Til udarbejdelsen af denne pjece har Ældreboligrådet modtaget bidrag fra Velfærdsministeriet, SFI Det nationale Forskningscenter for Velfærd, Statens Byggeforskningsinstitut, AE-rådet, Ældre Sagen, Omsorgsorganisationernes Samråd og Boligselskabernes Landsforening. Medlemmerne af Ældreboligrådet håber, at denne pjece giver anledning til debat og udvikling af en fremsynet boligpolitik for ældre. Jeg ønsker alle en rigtig god læse- og debatlyst. Det er en stor udfordring for boligpolitikken, som vi skal forberede os på og indrette os efter nu, hvis vi på tilfredsstillende vis skal kunne løse opgaverne i fremtiden. Derfor vil Ældreboligrådet med denne pjece beskrive den udvikling og de udfordringer, som vi står overfor i det danske samfund i de kommende årtier og samtidig også komme med konkrete ideer til, hvordan udfordringerne kan imødekommes. Det er en væsentlig opgave for velfærdssamfundet at sikre gode og velfungerende rammer omkring.seniorernes og de ældres boligforhold. Det gælder både i forhold til de mange selvhjulpne seniorer, der bør have mulighed for at fremtidssikre deres boligsituation, og det gælder i forhold til svage ældre, hvor boligsituation og behov for praktisk og personlig hjælp må ses i sammenhæng. Palle Simonsen Formand for Ældreboligrådet. Seniorerne og de ældre er en stor og meget forskelligartet gruppe, som spænder fra den 65 årige folkepensionist til de over 100 årige. Og der vil også fremover være betydelige indkomstforskelle. En fremtidssikret boligpolitik for ældre skal derfor både omfatte de unge ældre og de ældre ældre samt forskellige indkomstgrupper for at sikre gode rammebetingelser, så den ældres boligsituation bedst 3

4 1. Udfordringer og forslag I de kommende år møder samfundet ganske store udfordringer i forhold til boligpolitikken for ældre. Det nødvendiggør, at der allerede nu tages de nødvendige politiske skridt til en fremtidssikret boligpolitik for seniorer og ældre. I dette kapitel oplistes en række udfordringer, der skal løses for at sikre gode boligforhold for de ældre, og der gives bud på mulige løsningsforslag.. I hovedoverskifter er rammebetingelserne for fremtidens ældreboligpolitik, at: Antallet af over 65 årige stiger med over en halv million personer over de næste 30 år. Velstanden stiger generelt, og de private pensionsopsparinger stiger, hvilket betyder, at den gennemsnitlige pensionist om 30 år er mere end dobbelt så velstående som i dag. Stigende velstand og den samfundsmæssige trend i retning af større individualitet og valgfrihed medfører, at fremtidens pensionister må forventes at stille væsentlig større krav til boligen end nutidens pensionister. Selv om velstanden blandt pensionister kan forventes at være generelt stigende, vil der også om 30 år være ca. en tredjedel af pensionisterne, som hovedsagelig lever af folkepension og ATP. Udfordring: Antallet af utidssvarende plejehjemspladser er fortsat stort, selv om der i 1995 blev fastlagt en målsætning om, at alle utidssvarende plejehjem skulle være udfaset efter 10 år, dvs. i Imidlertid var der i 2007 fortsat ca utidssvarende plejehjemspladser. Forslag: Der bør snarest i samarbejde med kommunerne opstilles en meget ambitiøs men også realistisk investeringsplan for omdannelse af de utidssvarende plejehjem. Dette kan naturligt indgå som et højt prioriteret element i regeringens kvalitetsfond til investering i bedre kvalitet. Udfordring: Selv om maksimumbeløbet for ældreog plejeboliger er forøget i visse geografiske områder fra 1. januar 2008, vil det fortsat være vanskeligt for mange kommuner at bygge det nødvendige antal ældre/plejeboliger. Forslag: De bindende maksimumbeløb bør helt fjernes, så de ikke længere udgør en barriere for byggeriet af ældre- og plejeboliger. Samtidig bør totaløkonomiske vurderinger opprioriteres, så fornuftige investeringer i energibesparelser og holdbare materialer kan gennemføres og dermed sikre en holdbar udvikling i huslejen også på længere sigt. Udfordring: Mange kommuner har ikke mulighed for at sælge kommunal jord til en pris, der gør det muligt at opføre boliger med overkommelige huslejer til ældre. Det skyldes, at kommunerne er forpligtet til at sælge til markedspris, som særligt i de større byer kan være meget høj. Forslag: Kommunerne skal som led i varetagelse af deres sociale forpligtelser og som følge af deres kompetencer i forhold til planlægning kunne sælge jord til en pris, der gør det muligt at opføre boliger til ældre, der kun har folkepension og ATP som forsørgelsesgrundlag. Det skal således også være muligt for pensionister med lavere indkomster at bo i de større byer. Udfordring: Danmark ligger på sidstepladsen blandt de nordiske lande, når det gælder tilgængelighed for gangbesværede og kørestolsbrugere. Det er der flere årsager til. En årsag er, at mange bygherrer og arkitekter har behov for øget viden om tilgængelighed. Manglende viden kan føre til for få og forkerte investeringer i tilgængelighed. Forslag: Der skal udarbejdes en samlet anvisning (vejledning) om byggeri af tilgængelige boliger for gangbesværede, kørestolsbrugere, syns- og hørehæmmede samt demente. Anvisningen skal på en 4

5 anvendelig måde præsentere den nyeste viden, så bygherrer og arkitekter i deres daglige arbejde kan anvende den bedste praksis, og dermed få mest mulig tilgængelighed for pengene. Anvisningen bør kombinere viden fra de eksisterende anvisninger og vejledninger med praktiske eksempler og skal desuden også pege fremad i retning af nye udviklingsområder, fx udvikling af koncepter omkring såkaldte Smart Homes. Anvisningen skal følges op af en kampagne for forbedret tilgængelighed, så der sikres større samfundsmæssig forståelse og maksimalt gennemslag af begrebet tilgængelighed. Udfordring: Overblikket over de tilgængelige boliger for personer med funktionsnedsættelse skal forbedres. Det vil give et bredere boligvalg for den enkelte med funktionsnedsættelse og sikre en bedre udnyttelse af den danske boligmasse. I den almene sektor bliver alle boliger for øjeblikket registreret for deres tilgængelighed for gangbesværede og kørestolsbrugere. Dette bør også ske for private udlejningsboliger, andelsboliger og ejerboliger. En generel mærkning vil på den ene side afsløre i forvejen tilgængelige boliger og på den anden side øge tilskyndelsen til at investere i tilgængelighed for at øge boligernes attraktion på boligmarkedet. Udfordring: Landsbyggefonden, som støtter renoveringer og helhedsplaner i alment byggeri, kan indenfor en ramme på mindst 150 mill.kr. pr. år støtte investeringer i forbedret tilgængelighed. Behovet for investeringer i tilgængelighed er imidlertid langt større. Forslag: Landsbyggefondens årlige investeringsramme bør øges med 100 mill.kr., således at der hvert år kan målrettes en investeringsramme på mindst 250 mill.kr. til forbedret tilgængelighed. Forslag: Der indføres en generel mærkningsordning af boligers tilgængelighed i Danmark. 5

6 Udfordring: Investeringerne i tilgængelighed i private udlejningsboliger og andelsboliger skal fremmes. Samtidig er der behov for øget fokus på tilgængelighed i den offentligt støttede byfornyelse. Eksempelvis har den massive byfornyelse på Vesterbro i København ikke i tilstrækkeligt omfang ført til flere tilgængelige boliger for gangbesværede og kørestolsbrugere. Forslag: Der etableres en pulje, som efter ansøgning kan bidrage til investeringer i tilgængelighed ved renoveringer i fx private udlejningsboliger,.andelsboligforeninger eller i forbindelse med byfornyelse. Det gælder ikke mindst installering af.elevatorer i eksisterende ejendomme, som også bør fremmes via kommunale tilskudsmuligheder. Samtidig stilles der krav om, at der i forbindelse med planlægning af byfornyelsesprojekter også udarbejdes en tilgængelighedsplan, der beskriver den bedst mulige prioritering af tilgængeligheden for bevægelseshæmmede indenfor de økonomiske rammer. Udfordring: Almene boliger skal gøres mere attraktive for seniorer og ældre. Der skal fokus på den almene bolig som den servicerede bolig. Sociale viceværter skal kunne indgå som en del af personalet til støtte for svage og ældre beboere. I tæt dialog og forståelse med kommunerne skal der også være mulighed for at oprette servicecentre, hvor seniorer, ældre og øvrige af boligområdets beboere kan have socialt samvær, og hvor kommunale enheder for dag- og døgnpleje kan integreres. En sådan sammentænkning af funktioner vil kunne styrke servicen for seniorerne og de ældre, ressourcerne vil blive udnyttet bedre, og i boligområderne fremmes en mere blandet beboersammensætning. Forslag: Reglerne for de såkaldte sideaktiviteter, dvs. de lovgivningsmæssige begrænsninger af de almene organisationers aktiviteter, revideres, så det bliver muligt i højere grad at tilgodese seniorernes og de ældres behov for en serviceret bolig i bred forstand. Delt ejerskab en attraktiv almen bolig for seniorer For seniorer og ældre, der i mange år har boet i ejerbolig, kan de almene boliger med lange ventelister virke nærmest umulige at komme til at bo i. Derfor foreslås en ny type af almene boliger med et højt beboerindskud på fx 20 procent af boligens værdi og forventeligt en væsentlig kortere venteliste, hvor det forhøjede beboerindskud fx kan anvendes til en investering i boligen eller faciliteter i boligområdet. Ved fraflytning udbetales beboerindskuddet fx under hensyntagen til afskrivninger og inflation. Udfordring: Seniorer og ældre skal lettere kunne realisere deres boligønske om at flytte i almen bolig. Forslag: Der indføres delt ejerskab som et blandt flere instrumenter, der skal mindske barriererne for seniorers og ældres flytning til almene boligområder. Et andet instrument kan være fleksibel udlejning, hvor seniorer og ældre får en fortrinsstilling. Delt ejerskab henvender sig til seniorer og ældre, der kan og vil bidrage med et forhøjet indskud, som kan omsættes i investeringer i selve boligen eller boligområdet, jf. boksen øverst. Udfordring: Fremskrivninger af befolkningen viser, at der kommer en betydelig stigning i antallet af etniske ældre i de kommende årtier. Forslag: Der gennemføres forsøg med etablering af etniske plejeboliger, bofællesskaber og seniorcentre som supplement til de eksisterende tilbud. Det vil medføre betydelige fordele, at ældre med samme kulturbaggrund bor sammen. De ældre taler samme sprog, deler minder, og i driften kan særlige madvaner og højtider håndteres på en bedre måde. Disse forsøg bør planlægges i samarbejde med forskellige etniske minoritets foreninger. Der etableres en pulje til sådanne forsøg. 6

7 Udfordring: Eksperimenter med nye boformer skal styrkes for i højere grad at kunne imødekomme mere forskelligartede behov hos fremtidens seniorer og ældre. Forslag: Kommunerne er en helt central samarbejdspart både i forhold til at inspirere og til at sikre en realisering af eksperimenter med nye boformer. Et vigtigt fokusområde bør være at sikre gode rammer for, at den ældre kan klare de daglige udfordringer. Foruden at øge livskvaliteten for den enkelte betyder et øget fokus på forebyggelse også, at behovet for ældre- og plejeboliger efter ældreboligloven efterhånden kan reduceres. Som led i en sådan strategi omkring forebyggelse bør den relativt nye og lovende boform Seniorhuse videreudvikles. Seniorhuse henvender sig til de yngre ældre, som kan flytte ind i en selvstændig bolig i et serviceret boligområde med fx restauranter, fitnesscentre, organisering af forskellige fritidsaktiviteter m.v., men samtidig er boformen tilpasset en udvikling, hvor den yngre ældre efterhånden bliver en ældre ældre. Fællesskabet i seniorhuset er et frivilligt tilvalg og stiller derfor ikke samme krav som et egentligt bofællesskab. Seniorhuse bør både kunne udvikles i helt privat regi og som integrerede elementer i senioregnede almene boligområder, hvilket øger behovet for en udvidelse af de mulige sideaktiviteter for almene boligselskaber. Forslag: Arealnormen for ældre- og plejeboliger bør være det indre areal i boligen, som beboeren kan anvende som boligareal. I det nuværende regelsæt opgøres arealet inklusive ydermurene, og det betyder, at tykke ydervægge på grund af fornuftig isolering og dermed god totaløkonomi fører til mindre boligareal. Herudover er der også den urimelighed i de nuværende regler, at store fællesarealer i plejeboliger fører til, at den private bolig bliver meget lille. Det foreslås, at arealnormerne skal rette sig mod det faktiske, private beboelsesareal, som skal afspejles såvel i lovgivningen for almene boliger som i reglerne for boligydelse og boligsikring. Udfordring: Statistikkerne viser, at en meget stor del af de ældre først flytter, når deres bolig bliver helt uoverkommelig at holde, og/eller når de som rollator- eller kørestolsbrugere ikke længere kan færdes i den eksisterende bolig. Forslag: Der iværksættes en kampagne, som skal inspirere seniorer og ældre til at fremtidssikre deres boligsituation i tide, så de ikke risikerer at blive bragt i en situation, hvor de er tvunget af omstændighederne til at flytte. I takt med at ældre lever længere, vil det være naturligt med et boligskift udover det, der hidtil har været tradition for. Flytning på et tidligt tidspunkt vil give muligheder for at opbygge nye sociale netværk i lokalområdet. En sådan kampagne vil have stigende relevans også i forhold til den generelle mobilitet på boligmarkedet. Udfordring: Normerne for udmåling af boligareal skal moderniseres, så de ikke som i dag kan modvirke ellers fornuftige investeringer i tilgængelighed og føre til, at store fællesarealer medfører meget beskedne boligarealer for den enkelte beboer. 7

8 2. Udviklingstrends i demografi og økonomi Af AErådet Over en halv million flere seniorer I de kommende årtier vil kombinationen af stigende middellevetid og store efterkrigsårgange, der går på pension, medfører en kraftig stigning i antallet af ældre. Antallet af 65+ årige topper omkring 2040, hvor antallet af ældre er øget med knap personer i forhold til i dag svarende til en stigning på ca. 75 pct. Dette fremgår af tabel 1. Tabel 1 viser også, at indvandrere og efterkommere i fremtiden vil udgøre en større andel af de 65+ årige. Ud af den samlede forventede vækst på i antallet af 65+ udgør indvandrere og efterkommere godt personer. Som andel af det samlede antal 65+ årige udgør indvandrere og efterkommere i dag 4 pct., og dette tal vokser til 11 pct. i Markant ændring i befolkningssammensætningen Figur 1 viser, at frem mod midten af dette århundrede vil der komme ca flere ældre og næsten færre personer i alderen år. Den demografiske udfordring vil kunne mærkes allerede i de kommende år og vil blive større år for år frem til Frem til 2025 vil stigningen i antallet af ældre særligt ske indenfor gruppen af de årige, mens det efter 2025 især vil være gruppen over 80 år, der vil vokse. Den befolkningsmæssige udvikling vil sætte de offentlige finanser under pres, da udgifterne til offentlige indkomstoverførsler samt udgifter til ældrepleje og sundhedsvæsen vil stige fremover, mens antallet af personer til at forsørge vil falde. Pensionsalderen forøges Det skal dog bemærkes, at antallet af 65+ årige i årene efter 2020 ikke er lig med antallet af folkepensionister. Med velfærdsreformen fra juni 2006 bliver aldersgrænserne for efterløn og folkepension fra 2019 løftet med 2 år og efter 2025 øges aldersgrænserne med levetidsstigningen for 60-årige. Af figur 2 fremgår det, at folkepensionsalderen i 2004 blev nedsat fra 67 år til 65 år, hvilket var et led i reformen af efterlønsordningen i Folke- Tabel 1. Udvikling i antal 65+ årige fordelt på oprindelse, personer Ændring ift. 2007, personer Antal 65+ årige Etniske danskere Indvandrere Efterkommere Befolkning i alt Indvandrers og efterkommeres andel af pensionister årige 4 % 4 % 5 % 7 % 9 % 11 % årige 4 % 4 % 5 % 8 % 10 % 13 % årige 3 % 3 % 4 % 4 % 6 % 8 % Kilde: DREAM 2006-befolkningsprognose og AErådet. 8

9 2032 pensionsalderen hæves i perioden fra 65 år til til 67 år. I takt med den forventede stigning i levetiden for 60-årige øges folkepensionsalderen yderligere efter Med de forventninger, der er til den fremtidige levetid, vil folkepensionsalderen kunne forventes at stige til 71 år i Sagt på en anden måde kan en person, der i dag er 28 år først forvente at gå på folkepension som 71-årig i Det skal dog understreges, at det er usikkert at spå om levetiden 40 år frem. Figur 1. Befolkningsudvikling på udvalgte aldersintervaller Ædring i forhold til 2007 i personer år år 80+ år årige Kilde: DREAM 2006-befolkningsprognose og AErådet. 9

10 Figur 2. Aldersgrænse for folkepension givet den skønnede levetidsstigning. Figur 3. Udvikling i antal folkepensionister og antal 65+ årige. Aldersgrænse for folkepension personer Antal 65+ årige Antal folkepensionister Kilde: AErådet pba. velfærdsreformen og DREAM 2006-befolkningsprognose. I figur 3 er vist udviklingen i antallet af 65+ årige og antal folkepensionister frem mod Det ses, at antallet af folkepensionister ligger stort set uændret efter 2020, selvom antallet af 65+ årige stiger markant. Det skyldes, at aldersgrænsen for folkepension stiger med levetiden fra Velstanden fordobles Hvis produktiviteten fortsætter med at stige i samme størrelsesorden som hidtil, vil velstanden pr. indbygger være dobbelt så stor i 2050 som i dag. Det fremgår af tabel Kilde: AErådet pba. velfærdsreformen og DREAM 2006-befolkningsprognose. Med gældende regler vil velstandsfremgangen blive fordelt nogenlunde ligeligt på pensionister og erhvervsaktive. Det skyldes, at de fleste overførsler, herunder folkepensionen, samt de offentlige lønninger reguleres med udgangspunkt i lønstigningerne i den private sektor. Reguleringsreglerne indebærer dermed, at en produktivitetsfremgang giver en generel velstandsfremgang for såvel erhvervsaktive som pensionister. Herudover vil udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne medføre større indkomst som pensionist. Folkepensionen den væsentligste indtægtskilde Folkepensionen inklusive boligydelse udgør i dag 70 pct. af pensionsindtægterne og er dermed den væsentligste indkomstkilde for pensionister, hvilket fremgår af tabel 3. I løbet af de kommende årtier forventes folkepensionen og boligydelsen at udgøre en stadig mindre andel af pensionisternes rådighedsbeløb, fordi udbetalingerne fra arbejdsmarkedspensionerne og de private pensioner ventes at stige, og samtidig vil der ske en modregning i folkepensionen og boligydelsen. Tabel 2. Velstandsudvikling, , kroner (2007-priser) BNP pr. indbygger Folkepension pr. modtager Anm.: Forudsat en årlig nominel BNP-vækst på 3,7 pct., inflation på 2 pct. og at folkepensionen stiger i takt med BNP-væksten., dvs at midlerne, der overføres til satspuljen, forholdsmæssigt tilbageføres til pensionisterne i form af en forøgelse af pensionen. Kilde: AErådet. 10

11 Tabel 3. Pensionister fordeling af pensionsindtægter, år 2000, 2030 og Folkepension og boligstøtte 70 % 54 % 46 % Arbejdsmarkeds- og private pensioner 26 % 36 % 42 % ATP og SP* 4 % 10 % 12 % I alt 100 % 100 % 100 % *) SP er det særlige pensionsbidrag, der har været suspenderet siden I tabel 3 forudsættes bidraget genindført fra Kilde: Finansministeriet og Socialministeriet, National strategirapport om det danske pensionssystem, juli 2005 og AErådet. I takt med modningen og udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne forventes udbetalingerne fra private pensioner og arbejdsmarkedspensionerne således at stige fra 26 pct. af den gennemsnitlige pensionists rådighedsbeløb i dag til 42 pct. i år Tilsvarende forventes en stigning i den gennemsnitlige årlige udbetaling fra ATP og SP at stige fra omkring 3 pct. til knap 12 pct. af den samlede indkomst. De højere private pensionsudbetalinger fører til modregning i folkepensionens pensionstillæg, således at folkepensionen inklusiv boligstøtte vil falde til under 50 pct. af pensionsindtægterne i Figur 4. Andel af pensionisters indkomst, som kommer fra offentlige pensioner og ATP fordelt på deciler i Andel af indkomst 100% 80% 60% 40% 20% 0% 10% Lavest indkomst Median indkomst Kilde: ATP, Faktum om pension og samfund nr. 25 (2005) 10% Højst indkomst Svag tilknytning til arbejdsmarkedet betyder lille opsparing personer af de årige indbetalte ikke til pension ud over eventuelt ATP i perioden Denne store restgruppe består fortrinsvis af personer i arbejdsmarkedets udkant samt selvstændige. En stor forskel på disse to grupper er dog, at nogle selvstændige har en stor formue, mens personer i arbejdsmarkedets udkant ikke har nogen eller en beskeden formue. Seks ud af ti kontanthjælpsmodtagerne svarende til personer har ikke indbetalt til pensioner i perioden 1997 til Det samme gælder for en femtedel af de arbejdsløse. De dårligst stillede pensionister Selv om arbejdsmarkedspensionerne og de private pensionsordninger ventes at få langt større gennemsnitlig betydning om få årtier, vil der også i fremtiden være en ganske stor gruppe af pensionister, hvor folkepensionen udgør det helt overvejende indkomstgrundlag. For de 20 pct. dårligst stillede af pensionisterne vil offentlige pensioner og ATP i 2045 således udgøre ca. 90 pct. af indkomsterne. Og seks ud af ti pensionister vil have offentlige pensioner og ATP som hovedindkomstkilde, selvom en stor gruppe betaler løbende ind til arbejdsmarkedspensioner. Det ses af figur 4. 11

12 Uligheden blandt pensionister mindre på lang sigt På trods af de ganske store forskelle mellem pensionisterne, der også forventes at være i de kommende årtier, er der udsigt til en mere jævn indkomstfordeling blandt pensionister i 2040 end i dag. Det skyldes, at pensionen stiger mest for grupperne med de laveste og mellemste indkomster (kort uddannede og faglærte), hvor udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne først er sket inden for de seneste årtier. Udviklingen i retning af en mere lige indkomstfordeling vil dog ikke være jævn, bl.a. fordi pensionsudbetalingerne til højtlønnede de næste år stiger mere end for lavtlønnede, dvs. indkomstfordelingen kan forventes at blive skævere. Forklaringen er, at pensionsordningerne for den højtlønnede del af befolkningen blev påbegyndt på et tidligere tidspunkt. Denne udvikling i indkomstfordelingen fremgår også af beregninger på den såkaldte DREAM-model Velfærdskommissionen brugte, der viser, at uligheden for gruppen af personer over 66 år vokser frem til 2020 og derefter aftager til et niveau, der i 2040 er lavere end nu. 12

13 3. Overblik over den nuværende boligpolitik for ældre Af Velfærdsministeriet Indledning Når gruppen af folkepensionister anskues under ét, kan det konstateres, at de over 65 årige er en meget forskelligartet gruppe, hvor langt størstedelen bor i helt almindelige boliger. Boligpolitikken for ældre i almindelige boliger består primært i mulighederne for at modtage økonomisk hjælp i form af boligydelse, varmehjælp, indefryse ejendomsskatter m.m. I forhold til de ældste ældre er der et tydeligt mønster i bosætningen, idet hver femte af de ældre over 80 år bor i boliger særligt målrettet ældre. Det drejer sig især om ældreboliger og plejeboliger, som der i dette kapitel sættes særlig fokus på. Ældre- og plejeboligreformerne Frem til 1988 omfattede boliger for ældre og personer med handicap fire kategorier. Der var lette kollektivboliger, beskyttede boliger, kommunale pensionistboliger og kommunale plejehjem. Forskellen på boligerne var især karakteriseret ved den pleje- og omsorg, der blev ydet i tilknytning til boligerne, og som organisatorisk og finansielt ikke var adskilt fra boligerne. Med baggrund i ønsket om afinstitutionalisering og individualisering af ældreboligområdet, blev der gennemført en ældreboligreform ved en ny lov om boliger for ældre og personer med handicap, der trådte i kraft den 1. januar Denne lov medførte en række ændringer på ældreboligområdet, hvorefter der fremover kun kunne opføres én kategori af boliger for ældre, nemlig ældreboliger. Samtidig blev lette kollektivboliger og kommunale pensionistboliger konverteret til ældreboligloven. Adgangen til at opføre plejehjem og beskyttede boliger efter lov om social bistand blev derfor ophævet den 1. januar De eksisterende plejehjem og beskyttede boliger blev fortsat drevet efter bistandsloven, senere serviceloven. Sigtet med den nye lov om boliger for ældre og personer med handicap var, at ældreboliger fremover skulle opføres som selvstændige boliger med eget køkken og bad med offentlig støtte. Boligerne fik derved også status af lejeboliger, og beboerne opnåede derved samme lejerettigheder, som kendes i almindeligt udlejningsbyggeri i forhold til lejeloven. Boligerne kunne opføres ved nybyggeri eller ombygning af eksisterende bygninger. Hvis behovet tilsagde det, kunne en del af boligernes areal indrettes som et fællesareal for boligerne. Plejen og omsorgen af beboerne blev finansielt og organisatorisk adskilt fra selve boligerne ved, at denne blev ydet gennem etablering af særlige servicearealer tilknyttet boligerne. Loven medførte endvidere, at den opgave kommunerne hidtil havde haft med at tilvejebringe det nødvendige antal plejehjem og beskyttede boliger nu også omfattede de ældreboliger, som loven.indeholdt. Loven fastlagde desuden, at ældreboligerne kunne opføres og drives af kommuner, almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner samt pensionskasser. Hidtil havde kommuner og selvejende institutioner kunne opføre og drive plejehjem og beskyttede boliger, mens almennyttige boligselskaber stod for opførelsen og driften af lette kolletivboliger. Kommunerne har anvisningsretten til ældreboliger uanset, hvem der ejer boligerne. Øget fokus på plejeboliger og deres standard I begyndelsen af 1990'erne kom der øget fokus på behovet for plejeboliger og deres standard. Dels steg andelen af svage ældre, og dels imødekom plejeboligernes standard ikke de konkrete behov, som de svage ældre havde for pleje og omsorg. I 1995 blev der derfor gennemført en plejeboligreform, der den 1. januar 1996 gjorde det muligt at opføre plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. Reformen tilskyndede kommunerne til at opføre flere nye og moderne 13

14 plejeboliger gennem nybyggeri og ombygning af eksisterende plejehjem ved, at der blev indført tilskud til opførelse af servicearealer. 1. januar 1997 trådte en ny lov om almene boliger i kraft, der bl.a. indebar, at de kommunale og amtskommunale ældreboliger automatisk blev omdannet til kommunale og amtskommunale almene ældreboliger. For ældreboliger ejet af selvejende institutioner og lette kollektivboliger var det derimod en frivillig mulighed at blive omdannet til almene ældreboliger Fra 1. januar 1998 blev det muligt at oprette individuelle og kollektive almene ældrebofællesskaber med offentlig støtte for ældre og andre personer, der har behov for den slags boliger. Forslaget havde baggrund i et oplæg fra Ældreboligrådet 1997 om bofællesskaber. Med henblik på at øge og fremme selvejende institutioners muligheder for opføre almene ældreboliger ved nybyggeri og ombygning gennemførtes med virkning fra den 1. juli 2002 en ændring af almenboligloven. Lovændringen indebar bl.a., at der indførtes en ny kvotestyret (225 boliger årligt) støtteordning for tilvejebringelse af almene ældreboliger, herunder plejeboliger, tilhørende selvejende institutioner. Ordningen indebar dels differentierede finansieringsregler for selvejende ældreboliginstitutioner, dels anvisningsret for den selvejende institution til boliger tilvejebragt ved ombygning, hvor der ikke fandt en tilvækst i antallet af boliger sted, medmindre andet var aftalt mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen. Friplejeboligerne I 2007 blev lov om friplejeboliger gennemført. Friplejeboligerne afløser de såkaldte kapitel 9a boliger, hvorefter selvejende institutioner kunne opføre almene ældreboliger på særligt gunstige betingelser. Friplejeboliglovens formål er dels at etablere rammerne for mere valgfrihed for borgeren, dels at give private adgang til at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med kommunale plejeboligtilbud. Der kan etableres friplejeboliger ved nybyggeri eller ombygning af eksisterende ejendomme med offentlig støtte inden for en årlig bevillingskvote på 225 boliger, ligesom der uden offentlig støtte kan etableres friplejeboliger ved nybyggeri, ombygning af eksisterende ejendomme samt ved omdannelse af eksisterende ejendomme inden for en årlig kvote på 275 boliger. Eksisterende boligtyper til ældre og personer med handicap Der eksisterer i dag som alt overvejende hovedregel følgende boligtyper til ældre og personer med. handicap: Lette kollektivboliger (boligbyggeriloven) Ældreboliger (ældreboligloven) Almene ældreboliger (almenboligloven) Almene plejeboliger, dvs. ældreboliger med tilknyttet serviceareal (almenboligloven) Almene ældre-/plejeboliger opført efter kap. 9a (almenboligloven) Beskyttede boliger (serviceloven) Plejehjem (serviceloven) Friplejeboliger (friplejeboligloven) De almene ældreboliger, ældreboliger, lette kollektivboliger og beskyttede boliger vil typisk være beboet af mere selvhjulpne ældre og personer med handicap, mens de almene plejeboliger, plejehjemmene og friplejeboligerne vil være beboet af ældre og personer med handicap, der har et betydeligt plejebehov. Som følge af, at et landsdækkende plejebehovsrelateret modulsystem endnu ikke foreligger, er det nødvendige grundlag for friplejeboligleverandørers udarbejdelse af ansøgninger om andel i kvoter såle boliger målrettet ældre I 2006 var bestanden af pleje- og ældreboliger boliger/pladser, fordelt på ældreboliger (heraf plejeboliger) og institutionsboliger (plejehjem og beskyttede boliger). 14

15 Figur 5. Antallet af pleje- og ældreboliger Antal boliger Kilde: Velfærdsministeriet Plejehjemsboliger Beskyttede boliger Ældre- og plejeboliger Plejeboliger (kun 2006) Ældreboliger (kun 2006) des ikke kommet på plads inden udgangen af Det har derfor ikke været muligt at gennemføre første ansøgningsrunde i Første ansøgningsrunde vil derfor blive gennemført i Flere pleje- og ældreboliger Siden ældreboligreformen i 1987 har der været en politisk målsætning om at øge kvaliteten af plejeog ældreboligerne. Det betyder, at der ikke siden 1987 har kunnet opføres nye plejehjem og beskyttede boliger og at de eksisterende plejehjem løbende er blevet nedlagt eller ombygget til ældreboliger. Antallet af plejehjem og beskyttede boliger er som følge heraf reduceret med i alt boliger siden Siden 1. juni 1987 er der til gengæld opført omkring ældre- og plejeboliger med offentlig støtte efter almenboligloven. Antallet af nye ældre- og plejeboliger har således mere end erstattet de nedlagte plejehjemspladser. I de senere år har nybyggeriet af almene boliger hovedsagelig været ældre- og plejeboliger. Siden 2002 er der i alt givet tilsagn til ældreboliger, hvoraf er plejeboliger. Kommunerne fastsætter antallet af ældre- og plejeboliger Det er den enkelte kommunalbestyrelse, som beslutter omfanget af ældre- og plejeboligbyggeriet. Efter almenboligloven skal kommunalbestyrelsen således sørge for, at der i nødvendigt omfang etableres almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Der er ikke centralt fastsat noget loft over det antal boliger, der årligt kan få tilsagn om statslig støtte til. Det er ligeledes overladt til kommunalbestyrelsen at beslutte udformningen af det konkrete byggeri, fx om det skal være et leve-bomiljø, om det skal være etagebyggeri, tæt lav bebyggelse, beliggenheden m.v. 15

16 Bygherren kan være regionsrådet, kommunalbestyrelsen, almene boligorganisationer og selvejende. institutioner. Standarden for boligerne Den enkelte ældre- og plejeboligs bruttoetageareal må ikke overstige 110 m 2, hvilket også er maksimumstørrelsen for almene familieboliger. I praksis er ældre- og plejeboliger dog væsentlig mindre, fordi der sjældent vil være behov for så store boliger. Arealbegrænsningen i boligstøtteloven har også.betydning for størrelsen på ældreboligerne. Efter boligstøtteloven gives der ikke boligsikring og boligydelse til et større boligareal end 65 m 2 for enlige og 85 m 2 for par. Hvis et af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor, ydes der boligstøtte til et bruttoetageareal på 75 m² for enlige og 95 m 2 for par. En nyopført ældrebolig er på i gennemsnit 73 m². En ældre-/plejebolig skal være forsynet med selvstændigt bad og toilet, og som udgangspunkt skal boligen ligeledes være udstyret med eget køkken. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at boligen ikke udstyres med selvstændigt køkken. Ældre-/plejeboligens adgangsforhold skal være egnet for gangbesværede. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade, at der ikke installeres elevator. Endelig skal hver ældre-/plejebolig være udstyret med anlæg, hvorfra hurtig bistand kan tilkaldes på ethvert tidspunkt af døgnet. Kommunen visiterer til ældre- og plejeboliger En ældre-/plejebolig kan kun lejes ud til ældre og personer med handicap, der har et særligt behov for sådanne boliger. Der er ikke i almenboligloven fastsat mere detaljerede kriterier for, hvem boligerne kan udlejes til. Den enkelte kommunalbestyrelse kan derfor inden for den nævnte personkreds selv afgøre hvilke personer, der skal anvises til boligerne. Figur 6. Personer over 66 år i boliger målrettet ældre og øvrige boliger, % 80% 60% 40% 20% 0% år år år år år 95 år+ 67 år+ 80 år+ Almindelige boliger Plejeboliger Almene ældreboliger (uden serviceareal) Beskyttede boliger Plejehjem Kilde: Velfærdsministeriet 16

17 Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering ud fra lokale forhold og behov. Siden 1. juli 2002 har det været muligt for ældre og personer med handicap frit at vælge hvilken ældre-/ plejebolig den pågældende ønskede at flytte ind i både inden for og på tværs af kommunegrænserne. Dette frie valg er dog betinget af en dobbeltvisitation, idet både den afgivne og den modtagne kommune skal visitere personen til en ældre- eller plejebolig. Da visitationspraksis ikke er ens i de forskellige kommuner, kan der forekomme tilfælde, hvor fx den afgivne kommune visiterer, mens den modtagne ikke gør det, og dermed kan den ældre ikke få en bolig i den foretrukne kommune. I forhold til friplejeboliger er der ikke dobbeltvisitation. Her kan personer, som er visiteret af opholdskommunen, frit vælge en friplejebolig. Den 1. januar 2009 træder plejeboliggarantien i kraft. Garantien indebærer, at en ældre med behov for en plejehjemsplads eller en plejebolig, der optages på en venteliste, højest skal vente 2 måneder på at få en plads eller en bolig. Hvor bor seniorerne? Andelen af seniorer, som bor i særlige boformer, stiger ikke overraskende med alderen. Således bor godt 20 pct. af alle personer på 80 år og derover i særlige boliger målrettet ældre, og for de over 95 årige drejer det sig om mere end halvdelen. Derimod er det kun meget få procent af de 67 til 74 årige, som bor i ældre- og plejeboliger, hvilket fremgår af figur 6. Det overordnede billede er således helt klart, at alderen er afgørende for, hvor stor en del af de ældre befolkningsgrupper, som bor i ældreboliger, plejeboliger og plejehjem. Halvdelen af de ældre bor alene, og andelen af enlige er stigende med alderen ikke mindst på grund af ægtefællens død, typisk manden. Der er således tre gange så mange enlige ældre kvinder som enlige ældre mænd. Prognose over boligbehovet På baggrund af den forventede befolkningsudvikling i de kommende årtier kan der laves en mekanisk fremskrivning af behovet for ældre- og plejeboliger i fremtiden. Det er gjort nedenfor i figur 7, og konklusionen er, at behovet for ældre- og plejeboli- 17

18 ger i særlig grad stiger fra 2017 til Denne stigning i behovet er sammenfaldende med, at antallet af over 80 årige i befolkningen stiger. Den mekaniske fremskrivning forudsiger, at der skal bygges ca ældre- og plejeboliger om året i de kommende år, hvis der skal være den samme dækningsgrad med ældre- og plejeboliger som nu. Nybyggeriet skal først og fremmest kompensere for, at der forventes nedlagt og sammenlagt plejehjemspladser i de kommende år. Det skal understreges, at der alene er tale om en mekanisk fremskrivning i figur 7, som forudsætter, at antallet af ældre- og plejeboliger i forhold til antallet af ældre ikke forøges sammenlignet med i dag. Hvis ældre og handicappede fremovre skal have lettere ved at få ældre- eller plejeboliger, så skal nybyggeriet være større end vist i figur 7. Ifølge den mekaniske fremskrivning topper behovet for nybyggeri med ældre- og plejeboliger i 2027, fordi antallet af ældre over 80 år stiger ganske kraftigt i denne periode. Figur 7. Behov for byggeri af ældre- og plejeboliger Antal ældreboliger Kilde: Den almene sektors fremtid, side 299, Velfærdsministeriet,

19 4. Boligønsker og flytninger Af Margrethe Kähler, ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen og Georg Gottschalk,. seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut. Ønskeflytninger Flytning fra én bolig til en anden kan ses som en tilpasning af boligen til forskellige livsfasers behov. Flytteovervejelser kan tages til udtryk for, at der på et givet tidspunkt har været en uoverensstemmelse mellem den faktiske og den ønskede boligsituation. I det omfang en borger flytter fra en bolig, som opleves mangelfuld på et eller flere punkter, til en bolig, som bedre imødekommer borgerens behov, kan det betyde en velfærdsgevinst. Hvis en ønsket flytning ikke kan realiseres, kan denne situation omvendt føre til et velfærdstab. Alle flytninger er imidlertid ikke udtryk for en ønsket begivenhed, men kan være et resultat af tvungne omstændigheder. Det gælder fx, hvis en flytning skyldes nedgang i indkomst, tab af ægtefælle, sygdom eller handicap. Borgeren kan derfor i sådanne tilfælde opleve flytningen som et velfærdstab, og selv en ønsket flytning fører måske ikke det udbytte med sig, som man havde forestillet sig. Selv om boligen er tip-top, kan det fx vise sig vanskeligt at blive integreret i det nye lokalsamfund. Hvor meget flytter vi? Når vi er unge flytter vi meget rundt. Senere i voksenlivet falder flyttefrekvensen støt. Først når vi når op i 80 års alderen begynder flere at flytte. Flytningen sker typisk til en ældrebolig eller plejebolig. Når der ses på hele befolkningen over 50 år, så konkluderer Ældre Sagen i en undersøgelse (se boksen på næste side), at tilbøjeligheden til at flytte er forbavsende stabil over tid, men der er naturligvis sket en betydelig stigning i de over 50 åriges flytninger over de seneste 20 år simpelthen fordi, at antallet af over 50 årige er steget. Flytteovervejelser og faktiske flytninger Flytteovervejelser kan være mere eller mindre konkrete og kan være lige fra en tanke til aktive handlinger, som skal føre til et boligskift. I en repræsentativ undersøgelse udført af SBi (Statens Byggeforskningsinstitut) og akf (anvendt kommunal forskning), jf. boksen herunder, svarer næsten en femtedel i 1997, at de overvejer at flytte indenfor de næste fem år. Fem år senere viste det sig imidlertid, at kun omkring halvdelen rent faktisk var flyttet. Næsten lige så mange havde ikke overvejet at flytte i 1997, men flyttede alligevel inden for de næste fem år. Dette kan være et udtryk for, at flytteovervejelser ikke er stabile men kan skifte, eller at der har været forhindringer, der ikke har gjort det muligt at flytte. Når nogle er flyttet uden at have overvejet det nogen tid i forvejen, kan det skyldes, at der er indtrådt omstændigheder, der har øget behovet for at flytte. Trægheder i flytninger - mit hjem er mit slot Ældre Sagens nye undersøgelse af de ældres boligforhold fra august 2007 viser, at et flertal på 67 procent vil blive boende uden at foretage de store ændringer i boligen. Især fordi de er tilfredse med den og med lokalområdet, hvor de typisk har boet i mange år. Om SBi og akf undersøgelsen Undersøgelsen omfatter et repræsentativt udsnit af borgere i alderen år, hvoraf en stor del af de yngre stadig er på arbejdsmarkedet, mens andre har trukket sig tilbage, og for nogle af dem er det en del år siden. Undersøgelsen dækker ældre i årene 1997 og I 1997 blev personer i aldersgrupperne 52, 57, 62, 67, 72 og 77 år interviewet. For hver årgang var der tale om et repræsentativt udsnit af danskere. De, der ikke var emigreret eller døde, og som kunne og ville, blev interviewet igen i 2002, hvor de var blevet fem år ældre. Det er blevet registreret, hvem der var flyttet i den mellemliggende periode. I efteråret 2007 er der tilsvarende sket geninterviews med de, der kunne og ville, men der er endnu ikke foretaget analyser fra denne sidste interviewrunde. Undersøgelsen er bl.a. præsenteret i artiklen»får ældre det bedre af at flytte?«, i tidskriftet Gerontologi, marts

20 Ældre Sagens undersøgelse Ældre Sagen s undersøgelse er gennemført med webbaseret spørgeskemaer blandt deres medlemmer. Dataindsamlingen er foretaget af Analyseinstituttet Zapera.com. A/S i perioden 15. maj til 1. juni I alt medlemmer blev inviteret til at deltage i undersøgelsen besvarede det udsendte spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 72,5. Hvad fremmer og hvad hæmmer flytteovervejelser og flytninger Der er en række forhold, som kan siges at sætte gang i flytteovervejelserne og som må antages at have væsentlig betydning: Individuelle forhold og ændringer heri Forhold i husstanden og ændringer heri Boligens standard Boligkvarteret og tilknytning til boligen Kilde: Medlemmerne og boligforhold, Ældre Sagen, august, Ældre Sagens undersøgelse viser således, at over 60 pct. af de adspurgte havde boet i deres bolig i mere end 10 år, og ikke mindre end en fjerdel havde boet mere end 30 år i deres nuværende bolig, hvilket i sig selv kan være en barriere for at flytte. Andre årsager til træghed i flytningerne er, at det bliver dyrere at flytte i ny bolig. Det kan typisk være en problemstilling, hvor ældre skal flytte fra et.betalt parcelhus med få løbende udgifter til en lejebolig med månedlig husleje eller andelsbolig med boligafgift. Herudover er det en meget væsentlig faktor, at seniorerne ikke vil miste gode naboer og deres lokale fællesskab ifølge Ældre Sagens undersøgelse. Herudover fremhæves det som besværligt at flytte af hver femte af de adspurgte i Ældre Sagens undersøgelse, og at der simpelthen ikke er nogle passende boliger, der hvor de gerne vil bo, hvilket nævnes af 5 procent. Der kan således oplistes fem væsentlige. flyttebarrierer: Hjemfølelse Tilknytning til naboer/sociale netværk Tilknytning til lokalområdet Svært at finde den rigtige bolig især lokalt Boligudgiften i en ny bolig er typisk højere SBi/akf-undersøgelsen peger på, at ændringer i husstandens vilkår har betydning for flytteovervejelser og faktiske flytninger. Indkomstændringer hovedsagelig i nedadgående retning, og at en person er blevet alene i husstanden fører til flytteovervejelser og faktisk flytning. Der kan dog mod forventning ikke findes en sammenhæng mellem tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og flytteovervejelser, men høj boligudgift i forhold til indkomsten har betydning for, om folk flytter. Beboere i store leje- eller andelsboliger flytter ifølge SBi/akf's undersøgelse i højere grad end beboere i ejerboliger. De, der bor i en meget lille bolig, kunne også godt tænke sig at flytte til en anden, men det kniber tilsyneladende med at få realiseret ønsket. Endelig fører det at bo i en bolig, der ligger isoleret på landet til, at især de ældste flytter. Omvendt er der en række forhold, der synes at holde folk tilbage fra at flytte. Især dem i alderen år synes at have svært ved at opgive ejerboligen, men dette aftager med alderen. Hvis boligen har gode adgangsforhold (ingen trapper til eller i boligen), overvejer man i mindre grad at flytte, og man flytter faktisk også i mindre grad. Et godt forhold til naboerne holder folk tilbage fra at flytte, og det samme gælder, hvis man har boet mange år i sin bolig. Det vil sige, at selv om man bor i en stor ejerbolig med dårlige adgangsforhold og derfor måske overvejer at flytte til en mindre og mere moderne lejebolig, så kan det trække den anden vej, at man der- 20

21 ved mister kontakten til kvarteret og naboerne. Så hellere blive boende i den besværlige bolig. For de ældre fører det både til flytteovervejelser og faktiske flytninger, hvis de har dårligt helbred og en bolig, som ligger isoleret. Sammenlignet med yngre grupper har det mindre betydning for de ældre, at de har boet mange år i boligen. Det kan ifølge sbi/ akf undersøgelsen skyldes, at blandt de ældste er en flytning udtryk for et mere påtrængende behov for at flytte til en mere overkommelig bolig på grund af helbredsproblemer, og der er så mindre plads til følelser over for den bolig, der skal fraflyttes. Omkring en femtedel forventer at flytte Knap en femtedel af de adspurgte i Ældresagens undersøgelse forventer at flytte fra deres nuværende bolig, når de bliver ældre. Over to-tredjedel af disse forventer som ældre at bo i en ny og mere praktisk og fremtidssikret bolig, men over halvdelen af de adspurgte har dog ikke konkret kigget efter en sådan type bolig. Over en fjerdedel af dem, der forventer at flytte, forventer at komme til at bo i en form for bofællesskab, der betegnes som et seniorcenter eller hus. Når der spørges til forventningen til ejerforholdene for en kommende bolig svarer 38% af dem, der forventer at flytte som ældre, at de foretrækker at bo i en almen lejebolig, mens 34% foretrækker at bo i en ejerbolig. Forhold der kan få folk til at overveje at flytte Når de adspurgte i Ældre Sagens undersøgelse skal svare på, hvad der kan få dem til at overveje at flytte, så svarer fire ud af ti, at det især er risikoen for at blive ramt af sygdom og at blive mindre mobil. En tredjedel fremhæver, at det at blive alene er en omstændighed, der også vil igangsætte overvejelserne om flytning. Måske lidt overraskende svarer kun knap 10 pct. af de adspurgte, at økonomiske forhold kunne igangsætte overvejelser om flytning. Overvejelser om at flytte inden for 5 år Over en tredjedel af de adspurgte i Ældre Sagens undersøgelse, der ikke forventer at blive boende i deres nuværende bolig som ældre, overvejer at flytte inden for de nærmeste 5 år. De væsentligste årsager til, at de vil flytte, er, at vedligeholdelsen af bolig og have er ved at vokse dem over hovedet, og at boligen ikke er praktisk og fremtidssikret. Dette 21

22 gælder således for over en tredjedel af de adspurgte, mens under ti procent vil flytte for at komme nærmere til familien. Boligstørrelse og adgangsforhold Ønsket om at få en mindre bolig stiger med alderen ifølge SBi/akf-undersøgelsen, og det er også oftest de ældste aldersgrupper, der flytter med denne begrundelse. Tilsvarende fremgår det af Ældre Sagens undersøgelse, at næsten halvdelen af dem, der ikke forventer at blive boende i deres nuværende bolig, forventer at komme til at bo i en mindre bolig. Ikke overraskende fremgår det af SBi/akf-undersøgelsen, at det primært er personer, der bor i store boliger (fire værelser eller mere), der ønsker at flytte til en mindre bolig. Samtidig er der en tendens til, at de unge ældre ikke i samme omfang som de.ældre ældre ønsker en reduktion af boligarealet. Generelt synes der at være forventninger om et ganske stort areal af boligen i den tredje alder. Således viser Ældre Sagens undersøgelse, at næsten 40 pct. af de par, der overvejer at flytte indenfor de næste 5 år, vil flytte til en bolig på kvadratmeter, og 30 pct. ønsker en bolig på mellem 80 og 99 kvadratmeter. Halvdelen af dem, som bor alene vil gene bo på kvadratmeter. Disse ønsker kan sammenholdes med, at den gennemsnitlige ældrebolig har en størrelse på 73 kvadratmeter. Selv om de personer, der i undersøgelsen forventer at flytte indenfor de næste fem år, ikke nødvendigvis ønsker at komme til at bo i en ældrebolig, så peger ønskerne om store boliger i retning af, at fremtidens ældre ønsker større boliger. Dette hænger også logisk sammen med velstandsudviklingen og de stigende pensionsopsparinger. Forbedret tilgængelighed Der er ifølge SBi/akf-undersøgelsen en samlet tendens til, at dem, der flytter, får bedre adgangsforhold til boligen. Før flytningen havde to tredjedele trapper i eller til boligen. Efter flytningen var det halvdelen Undersøgelsen viste dog også, at der er en forholdsvis stor andel af de primært 52- og 57- årige, der er flyttet fra en bolig uden trapper til en 22