Politisk-økonomisk beretning 2007

Transkript

1 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med øget samhandel og investeringer på tværs af landegrænser. Samtidig står en selvbærende økonomi højt på dagsordnen for landsstyrets arbejde i de kommende år. Landsstyret har allerede igangsat flere initiativer, der kan skabe forudsætningerne for en mere konkurrencedygtig økonomi. En af vores fælles hovedopgaver bliver at understøtte den nødvendige overgang af arbejdskraft fra de traditionelle erhverv indenfor bl.a. fiskeindustri, fiskeri, fangst og landbrug til fremtidens væksterhverv. Det vil sige turisme, udvinding af råstoffer, energitung aluminiumsindustri og kommerciel udnyttelse af landets vandressourcer. For at denne omstillingsproces skal lykkes, må vi løse to opgaver: Uddannelsesniveauet skal højnes, og mobiliteten skal forbedres. Vi må derfor indstille os på, at fremtidens erhvervsstruktur nødvendiggør et andet bosætningsmønster end det, vi kender i dag. Vi må flytte til de områder, hvor der er muligheder for beskæftigelse og uddannelse. Arbejdsmarkedet og erhvervsstrukturen står i dag overfor en række udfordringer og muligheder. Processen med at tilpasse erhvervslivet til en fremtid uden løbende driftstilskud fra landskassen skal fortsætte. Samtidig skal arbejdsstyrken rustes til nye typer af arbejdsopgaver. Det kræver opkvalificering og tilegnelse af nye kompetencer på alle niveauer. Det udelukker selvfølgelig ikke, at der kan være brug for investeringer i strukturudvikling i de eksisterende erhverv, herunder fiskeri og landbrug. Landsstyrets erhvervspolitik er derfor fokuseret på at opbygge de bedst mulige rammebetingelser for erhvervslivet, så virksomhederne kan skabe en solid indtjening og levedygtige arbejdspladser. FM 2007/36 ØD J.nr

2 En fleksibel og veluddannet arbejdsstyrke er en nødvendig forudsætning for at imødekomme omstillingen til fremtidens erhvervsstruktur. Eksempelvis har turismeerhvervet i de seneste år været inde i en positiv udvikling. Således har turismeerhvervet oplevet stigende private investeringer, hotelkapaciteten udvides og flere og flere udenlandske turoperatører udviser stor interesse for at sende turister til Grønland. Det er nødvendigt at sikre rammerne for at denne udvikling kan fortsætte. Derfor lancerer landsstyret i 2007 en ny turismestrategi for perioden 2007 til Strategien skal sikre fortsat fremdrift inden for erhvervet, både med hensyn til indtjening, antallet af arbejdspladser og udvikling af nye oplevelsestilbud. Grønlands primære eksporterhverv fiskeriet har i flere år haft svære betingelser, hvilket nødvendiggør en nytænkning af fiskerilovgivningen. Erhvervet har stor betydning for samfundsøkonomien som helhed. Men, i de senere år har de faldende rejepriser på verdensmarkedet sat indtjeningen under pres. Det har sammen med en øget produktivitet, betydet, at beskæftigelsen inden for fiskerierhvervet er faldet mærkbart gennem en længere årrække. Denne udvikling forventes at fortsætte i årene fremover, og vil frigøre tiltrængt arbejdskraft til andre erhverv med et større udviklingspotentiale. Landsstyret forventer i 2007, at kunne forelægge forslag om en ny fiskerilov i landstinget. Landsstyret lægger vægt på, at den nye fiskerilov vil betyde en enklere og mere gennemskuelig lovgivning, som vil skabe rammer for et effektivt, konkurrencepræget og rentabelt fiskeri. Vi vil handle velovervejet og ikke forcere tempoet. Men vi skal sikre, at fiskerierhvervets bidrag til samfundet skal øges, sideløbende med at erhvervets indtjeningsmuligheder forbedres med et biologisk bæredygtigt fiskeri. Vi skal skabe et samfund, hvor uddannelse er en naturlig del af ethvert ungt menneskes liv, og hvor det aldrig bliver for sent at få nye kompetencer. En forbedring af befolkningens uddannelsesniveau er derfor prioriteret højest i landsstyrets langsigtede strukturpolitik hen imod en mere selvbærende økonomi. 2

3 Det er landsstyrets overordnede målsætning, at 2/3 af arbejdsstyrken i 2020 skal have en kompetencegivende uddannelse. I 2006 blev den ekstraordinære uddannelsesindsats påbegyndt. Den indebærer en gradvis forøgelse af bevillingerne på uddannelsesområdet, så der i 2012 bruges 400 mio. kr. mere på uddannelse. Uddannelse og kompetenceudvikling er centrale forudsætninger for vækst og øget velfærd. Der sker en masse indenfor bygge- og anlægsbranchen, turisme, minedrift, metalraffinering m.m., som betyder nye erhvervsmuligheder og arbejdspladser. Arbejdsstyrken skal efteruddannes så behovet for iværksættere, ledere og medarbejdere på alle niveauer kan imødekommes. Derfor vil landsstyret i forlængelse af uddannelsesindsatsen i de kommende overenskomstforhandlinger styrke sammenhængen mellem løn og uddannelsesniveau, så arbejdsstyrken tilskyndes til uddannelse og efteruddannelse. Bedre uddannelse og et højere vidensniveau vil betyde, at arbejdsstyrken lettere kan omstille sig og besætte job indenfor nye erhvervsområder. Antallet af førtidspensionister er i gennem en årrække steget mærkbart. Et liv på passiv forsørgelse fører ofte til sociale problemer til skade for både den enkelte og dennes familie. Samtidig mister arbejdsmarkedet en potentiel produktiv medarbejder. Det er landsstyrets forventning, at de nye vejlednings og introduktionsscentre, Piareersarfiit i de kommende år vil mindske behovet for førtidspension. Foreløbig har landsstyrets uddannelsesindsats fokuseret på social- og sundhedsuddannelserne, byggeri af kollegier, meroptag på ungdomsuddannelserne og en forhøjelse af Piareersarfiit-kvoten. I finanslovsforslaget for 2008, vil landsstyret særligt fokuseres på de private væksterhverv. En ny erhvervsstruktur med en mobil arbejdsstyrke, kræver store investeringer i byudvikling og infrastruktur. Hvis vi ikke skal overlade nye arbejdspladser til importeret arbejdskraft, vil det kræve et ændret bosætningsmønster, fordi en stor del af fremtidens arbejdspladser vil opstå i de større byer. Det er derfor vigtigt med en effektiv og smidig infrastruktur. 3

4 Således er der behov for store investeringer i havne og lufthavne, som eksempelvis behovet for en udvidelse af havne-kapaciteten i Nuuk. I forbindelse med investeringer i havne og lufthavne arbejder landsstyret på finansieringsmodeller baseret på privat medejerskab og brugerbetaling. Det er grundlæggende for den økonomiske udvikling, at vækstcentrene har det nødvendige fundament i form af boliger og erhvervsområder. De større byer som Nuuk, Ilulissat og Sisimiut lider allerede i dag under manglen på tidssvarende boliger. Der er behov for både en udvidelse af boligmassen og renovering eller sanering af eksisterende boliger. Det vil indebære et finansieringsbehov i milliardklassen. Disse midler skal primært findes hos private investorer. Landsstyret lægger i sin boligpolitik vægt på en yderligere styrkelse af boligmarkedet i form af opførelse af flere andels- og ejerboliger. Antallet af alderspensionister vil i løbet af de kommende 25 år blive mere end fordoblet, hvilket udfordrer de offentlige budgetter. Det betyder, at den demografiske udvikling stiller krav om politiske initiativer, hvis skatte- og afgiftstrykket ikke skal stige. Landstingets beslutning på efterårssamlingen 2006 om at forhøje alderspensionen vil betyde besparelser på andre områder eller forøgelser af skatter og afgifter i størrelsesordenen 60 mio. kr. En skattestigning på et procentpoint betyder i dag øgede indtægter til de offentlige kasser på ca. 62 mio. kr. Dette er ikke en løsning på længere sigt. Allerede med gældende regler og praksis vil en fordobling af ældrebefolkningen betyde skatteforhøjelser svarende til 4 procentpoint til at finansiere de øgede udgifter til pensioner. Samtidig betyder den stigende ældrebefolkning, at vi skal finansiere stigende sundhedsudgifter og stigende udgifter til pasning og pleje af de ældre. Derfor bør Hjemmestyret og kommunerne allerede i dag gennem overskud på de offentlige budgetter spare op til fremtidige udgifter på ældreområdet. Landsstyret vil desuden gennem tilskyndelse til private pensionsopsparinger og tilskyndelse til senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet medvirke til at mindske stigningen i de offentlige udgifter som følge af det stigende antal ældre. 4

5 Den markante forøgelse af ældrebefolkning i de kommende år, følges ikke af en tilsvarende stigning i arbejdsstyrken. Hver person i den arbejdsdygtige alder skal derfor i fremtiden bidrage mere til forsørgelse af de ældre. Økonomisk vækst fra nye erhverv er nødvendig for, at det bliver muligt. Der skal tilføres arbejdskraft til social- og sundhedsområdet, så vi kan tage os af de flere ældre. Det er Landsstyrets mål at grønlandsk arbejdskraft skal have en central placering i omsorgen for de ældre og i udviklingen af nye erhverv. Denne arbejdskraft kan kun findes gennem en tilgang af arbejdskraft fra de traditionelle erhverv. Vi har de senere år ført en ekspansiv finanspolitik med et betydeligt pres på landskassens midler. Det nødvendiggør at nye bevillinger i Finanslov 2008 begrænses til opfølgning på allerede igangsatte initiativer, og at eventuelle nye initiativer finansieres ved kompenserende besparelser eller skatteforhøjelser. Landstinget har i de nærmeste foregående år foretaget væsentlige omprioriteringer af Landskassens midler fra tilskud til erhverv og infrastruktur til uddannelsesområdet. Landsstyret vil derfor i finanslovsforslaget for 2008 fokusere på at videreføre denne omprioritering, så afkastet af investeringerne i uddannelse kan blive størst muligt og besparelserne kan gennemføres med mindst mulige forringelser for borgerne. Jeg håber Landsstyret oplæg inspirerer til nogle spændende debatter, og at Landstinget kan tilslutte sig hovedlinjerne for den fremtidige finans- og strukturpolitik. Med disse ord overlader jeg redegørelsen til Landstingets velvillige behandling. 5