Referat fra kredsbestyrelsesmøde Referat nr. 3/2014 Tirsdag den i Medlemshuset, Marienlystvej 14, 8600 Silkeborg

Transkript

1 Referat fra kredsbestyrelsesmøde Referat nr. 3/2014 Tirsdag den i Medlemshuset, Marienlystvej 14, 8600 Silkeborg Udarb /ew/les Mødeleder: Anja Laursen Ordstyrer: Gert Petersen 1. Mødets åbning 1.1 Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat 2.1 Godkendelse af KB referat fra møde den Opfølgning af KB-referat 3. HB dagsorden 3.1 HB referat fra HB mødet den Dagsorden til HB mødet den Sager til behandling Politiske sager: 4.1 Kredsbestyrelsens arbejdsform opfølgning fra KB-seminar 4.2 Etablering af forhandlingsfællesskab 4.3 Dansk Sygeplejeråds kongres maj Forslag af kandidater til sygeplejeetisk råd 4.5 Budget 2015 i region og kommuner 4.6 Kredsens samarbejde med politikere 4.7 Kredsens deltagelse i Folkemøde den juni 2014 på Bornholm 5. Økonomi 6. Gensidige orienteringspunkter 7. Efterretninger 7.1 Efterretninger 8. Orientering til tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter 9. Evaluering af mødet 10. Eventuelt 1

2 1. Mødets åbning Tilstede Anja Laursen, Bente Rasmussen, Louise Helsted Jensen, Hanne Holst long, Gert Petersen, Susanne Bjerno, Jane Knudstrup, Mette Sand Sørensen, Pirkko Paukku Dinnesen, Søren Bæk, Marianne Johansen, Jan Otkjær, Isabella Kaalund, Lisbeth Reuss-Schmidt, Henrik Ørskov Larsen, Helle Balling Engelsen, Helle Sus Bitsch Larsen, Marianne Würtz, Anders Mikkelsen, Kirsten Blåbjerg Pedersen, Peter Svindt, Kitt Skovhede, Marianne Bjørn, Jytte Greve, Susanne Kjærsgaard Lindberg, Tine Møller-Madsen, Vibeke Bak, Laila Garsdal Petersen, Alma Katrine Jensen, Annette Askjær Dam, Leon Sørensen, Dorte Sølvkær, Lone Kristensen, Marianne Vigh-Larsen. Indkomne afbud: Charlotte Thaarup, Kirsten Blåbjerg, Louise Jensen, Dorthe Sølvkær, Jacob Gøtzsche, Jytte Greve. Marianne Bjørn deltog ikke under KB-punkterne , 5, 6, 7, 8, 9, 10. Marianne Johnsen deltog ikke under KB-punkterne , 5, 6, 7, 8, 9, 10. Henrik Ørskov Larsen deltog ikke under KB-punkterne , 5, 6, 7, 8, 9, 10. Anja Laursen orienterede om, at kredsens kontor i Holstebro nu er etableret hos Bupl i Holstebro. I forlængelse af den udsendte mail ( ) orienteredes om baggrunden for indkaldelse til det ekstraordinære KB-møde den kl Godkendt. Fraværende 1.1 Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat Godkendt. 2.1 Godkendelse af KB referat fra møde den Bilag Opfølgning af KB-referat Der spurgtes til konklusionen på punkt 4.5 Dansk Sygeplejeråds Kongres maj 2014 i forhold til mulig ændring af valgområdeinddeling. Det oplystes, at beslutningen alene indebærer, at kredsbestyrelsen ikke vil rette henvendelse til hovedbestyrelsen om spørgsmålet. 2

3 I forlængelse af punkt 4.6 orienteredes, at der den I forlængelse af punkt 4.6 Syv-punktsaftalen (mini-trepartsaftalen) orienteredes, at FTF arrangerer temasession i Midtjylland den for fællestillidsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og næstformænd i medbestemmelsesudvalg. 3. HB dagsorden 3.1 HB referat fra HB mødet den Bilag 3.1 Intet til referat. 3.2 Dagsorden til HB mødet den HB s arbejdsform og fora og Tværgående netværk, videncentre og fora i DSR Kredsbestyrelsen drøftede, at der ligger yderligere muligheder for samarbejde på tværs af kredsene, men at det vil virke bremsende for udviklingen af sådanne aktiviteter, hvis alle kredse skal have eget fingeraftryk på den enkelte konkrete aktivitet. Der efterlystes en skarpere og hurtigere vidensdeling på tværs af kredsene. Det bemærkedes, at de tværgående netværk, videncentre og fora tjener til at give sammenhængskraft og skal styrke varetagelsen af problemstillinger, som sygeplejerskerne oplever i dagligdagen. Det er væsentligt, at få lokale initiativer til at spille ind i det centrale arbejde. Samtidig skal man være opmærksom på, at der fastholdes et selvstændigt lokalt råderum at der er også er de fornødne ressourcer til at gennemføre egne politiske initiative. Det blev foreslået, at DSR i højere grad inddrager releveante repræsentanter fra fagområder f.eks. fra psykiatrien ind i arbejdet. I forhold til netværk vedr. task force i forbindelse med afskedigelser af sygeplejersker i større omfang bør der ske en opdeling i en politiks del og en administrativ del Forhandlingssituationen Punktet blev behandlet sammen med 4.2 Etablering af forhandlingsfællesskab. Det oplystes, at HB-medlemmerne den har fået indkaldelse til to ekstraordinære HB-møder om udviklingen af mulige forhandlingsfællesskab. På denne baggrund er der indkaldt til ekstraordinært kredsbestyrelsesmøde den

4 Kredsbestyrelsen drøftede fag og profession, indflydelse på forhandlingerne, sammenhængskraften i fagbevægelsen i sammenhæng med udviklingen af nye forhandlingsfællesskaber. Det bemærkedes, at det er fagbevægelsen, der står med en generel udfordring, hvor det vil være op til den enkelte organisation om at indgå i nye forhandlingsfællesskaber eller fortsætte sit forhandlingsarbejde alene. DSR skal i forhandlingsarbejdet i de kommende år tage afsæt i faget for at opnå legitimitet både overfor borgere og overfor sygeplejerskerne. Der var generelt tilslutning til, at DSR s formand kan arbejde videre ud fra det skitserede, med mulighed for at videreføre forhandlingsarbejdet indenfor Sundhedskartellet Temadrøftelser frem mod OK15 Kredsbestyrelse havde et gruppearbejde vedrørende temaer til dagsordenssættelse på det centrale niveau: Temadrøftelse om løndannelse 4. a Kredsbestyrelsen drøftede bl.a. at der skal holdes fast på reguleringsordningen: - reguleringsordningen giver mulighed for at følge med lønudviklingen i privatområdet, - reguleringsordningen indebærer også en jævn fordeling af midlerne, - hvad, som betaler sig bedst, kan i sidste ende først afgøres ved forhandlingsbordet, - man skal også se på den sammenligning mellem den offentlige og private sektor, som reguleringsordningen er udtryk for, - det offentlige område er i dag lige så vigtigt for samfundet som privatområdet, Herudover berørte kredsbestyrelsen følgende temaer: - reallønudviklingen skal fastholdes for alle (reallønssikring), - grundlønnen skal hæves, således at andre grupper i det offentlige ikke løber fra os, - betydningen af uddelegering af forhandlingsretten Hvad har uddelegering allerede betydet? Det kan splitte organisationen, men kan også vise sig at være en god idé. - lokal løndannelse herunder fast påregnelig løn, funktionsløn og kvalifikationsløn, - pensionsopsparing og pensionsordninger, - frokostpause, arbejdstid og fleksibilitet, - faglighed og arbejdsmiljø (SATH-rapporten) Der opfordredes til, at sekretariatet ophører med anvende begreberne A- og B-side i bilagene (bilagets side 2 for neden). Temadrøftelse om kompetenceudvikling 4 B Der var generel tilslutning til afvisning af at anvende overenskomstmidler til kompetenceudvikling. 4

5 I debatten berørtes bl.a. følgende: - bortfald af SVU skal inddrages, - kursusbudgettet er ikke eksisterende, - vi vil ikke kunne holde på midler anvendt til kompetenceudvikling, - det er et dilemma, når der er behov for kompetenceudvikling, at afvise at bruge penge, - i nogle kommuner afviste man at anvende trepartsmidler (2007) til udvikling af medarbejdernes kompetencer, fordi kommunen så skulle ansætte erstatningspersonale, - tilførelse af tre-partsmidler gav anledning til besparelser på de lokale kursusbudgetter, - overordnet set er der ikke brug for overenskomstmidler til at sikre kompetenceudvikling, - der skal ydes honorering for at tage uddannelse, Det bemærkedes, at der i dette tema også ligger et spørgsmål om gruppens indflydelse og medbestemmelse. Hvilket bl.a. kommer til udtryk, når medlemmer siger, at de vil have samme muligheder for uddannelse som overlæger. Dette er imidlertid en meget dyr løsning. Det blev påpeget, at medlemmer udtrykker dette på et uoplyst grundlag. Det blev foreslået at se kompetenceudviklingstemaer i sammenhæng med innovation og ønsket om at skabe effektivitet i det offentlige. Organisationen bør derfor afvente, at innovation og kompetencemidler går hånd i hånd. Det skal inddrages, at der ønskes en generel grundlønsstigning og at de færreste får adgang til kompetenceudvikling. I den aktuelle situation er det ledere og uddannelsesansvarlige o.l, der har adgang til kompetenceudvikling. Det skal med i debatten, at der ikke gives kompetenceudvikling til basispersonale. Det vil derfor også være et spørgsmål om, hvem der gavnes af aftalte kompetencemidler Fokus på sygeplejersker ned overbygningsuddannelse på kandidatniveau Det oplystes, at kredsene havde haft mulighed for at kommentere før den endelige udarbejdelse af bilag til punktet. Dette er årsagen til, at bilaget også behandler professions- og organisationssporet og ikke blot forhandlingssporet. Det er beklageligt, at forhandlingssporet fortsat fylder for meget i forhold til de øvrige spor, fordi det overskygger, hvordan organisationen skal arbejde videre i forhold til denne medlemsgruppe. Spørgsmålet om sygeplejersker med overbygningsuddannelse på kandidatniveau vil efterfølgende blive bragt op på FTR-møde bl.a. for at drøfte indsatsen overfor de sygeplejersker, som forsker m.fl. Det foresloges, at denne gruppe passes ind i gruppen af basissygeplejersker mellem trin fem og syv for på den måde at understøtte et pres opad i basislønrammen. Der udtryktes bekymring for, at basissygeplejerskerne kommer til at betale for den øgede løn til kandidatuddannelser. I modsætning hertil bemærkedes, at der skal ske en selvstændig værdisættelse af denne gruppe, således at der skabes en selvstændig lønstruktur, som matcher AC-modellen. 5

6 Da der er tale om forhandling af nye stillinger indebærer de samtidig en udvidelse af det økonomiske råderum for sygeplejerskegruppen. Akademikerstillinger vil også medvirke til en øgning af den samlede lønsum, således at der samlet set bliver flere midler at arbejde med ved overenskomstforhandlingerne. Det er vigtigt, at akademiske medlemmer også får en økonomisk årsag til at forblive medlemmer af Dansk Sygeplejeråd Evaluering af valgene 2013 Det bemærkedes, at statistikker og analyser i bilaget til punktet skal anvendes fremadrettet. DSR bør allerede nu begynde forberedelserne til næste valg. Det oplystes, at SLS havde gennemført en ringerunde, hvor et af resultaterne er, at det bør gøres meget enklere at afgive stemme f.eks. ved at give mulighed for at anvende NemId Principper for medlemskab af Dansk Sygeplejeråd Kredsbestyrelsen drøftede principper for genindmeldelse af udmeldte sygeplejersker, som fortsat skylder konfliktkontingent fra konflikten i Under drøftelse blev bl.a. fremsat følgende forslag og kommentarer: - åbn et vindue i en kort periode for genindmeldelse på favorable vilkår! - det er træls, hvis nogen undgår at betale konfliktkontingent, - kan der laves en balance for, hvad DSR får ud af det, hvis der gives favorable muligheder for genindmeldelse? - nogle medlemmer vil blive sure, hvis der gives favorable genindmeldelsesmulighed, - målet er at få organisationsprocenten op, - der bør være en forældelsesfrist evt. kan indføres en karensperiode for medlemsrettigheder, - der kan laves en rabatordning, - der kan laves en mindre kontingentforhøjelse for de genindmeldte Konklusion Det konkluderedes, at der er bevægelse i synspunkterne, og at kredsbestyrelsen således er villig til at drøfte forskellige modeller biblioteksmodellen for frit lejde, symbolske beløbsstørrelser, men der er ikke entydig klarhed. Der ønskes et overblik over, hvornår en ændret model vil give overskud Den politiske retning og indsats i DSR Det oplystes, at hensigten med dette punkt er, at der kan udarbejdes ét fælles kongresforslag vedrørende den overordnede politiske indsats i den kommende kongres-periode. Det foresloges, at lighed i sundhed og sammenhængende sundhedsforløb inddrages som indsatser. 6

7 Det bemærkedes bl.a. - at det er uklart, hvad betydningen vil blive af den - på side tre i bilaget - foreslåede sparringsgruppe, - at det samfundspolitiske aspekt fylder meget, men det bør i den samfundspolitiske kontekst fremhæves, hvor vi ønsker vores fag skal hen, - overskrifterne rammer virkeligt godt, Det foresloges på kongressen at diskutere den gamle tillidsrepræsentantrolle for at give forskellige vinkler på interessevaretagelse samt at diskutere, hvilke områder sygeplejerskerne kan øve indflydelse på. Der udtryktes tvivl om det er muligt at lave et så omfattende fælles kongresforslag. Det bemærkedes, at et fælles forslag bør tage afsæt i faget for fagets egen skyld og skal ikke favne alt andet Sygeplejeetiske retningslinjer Dette punkt blev behandlet i sammenhæng med punkt 4.4 Forslag til kandidater til Sygeplejeetisk Råd Handleplan vedrørende psykiatri Der blev udtrykt undren over, at man ikke har inviteret kredsbestyrelsesmedlemmer, som er psykiatriske sygeplejersker, ind i arbejdet. Hertil kommenteredes, at det ikke er muligt at inddrage alle bestyrelsesmedlemmer, som arbejder i psykiatrien, i et sådant arbejde. Bilaget skal ses som en opfølgning på tidligere behandlinger i HB - januar 2013 af Politiske fokusområder i psykiatrien og HB s temadrøftelse i november Handleplanen er en del af en hovedbestyrelsesdiskussion om prioritering af forskellige temaer. Der savnedes omtale af psykiatrisk sygepleje. Om specialuddannelsen bemærkedes bl.a.: - at det er problematisk - som det udtrykkes under det sidste punkt på side i bilaget - at specialuddannelsen ikke vurderes højt. Der skal arbejdes på at hæve betydningen, - at specialuddannelsen ikke ses som brugbar, fordi den omhandler alt muligt andet end psykiatri. Det vil være vigtigt, at få uddannelsen forankret i psykiatrien, - at specialuddannelsen faktisk handler meget om psykiatri. Når de nye bachelorer interesserer sig for andre uddannelser, skyldes dette formentlig at specialuddannelsen ikke rangerer meget højere end en diplomuddannelse. - at når der er for få specialuddannede i Region Midtjylland blot 17 % - så hentes de til andre specielle stillinger. Uddannelsen er god, samtidig er der en række uddannelsesmulighe- 7

8 der. Strategien må være at opstille måltal for uddannede herunder at få specialuddannede ud i hjemmeplejen, distriktspsykiatrien m.m., - at specialuddannelsen skal være et element i rekruttering og fastholdelse f.eks. som krav om at ansatte i psykiatrien skal tage uddannelsen indenfor en fastlagt tidsperiode. Videre bemærkedes, at der savnes en beskrivelse af det kommunale område. Konklusion At der er opbakning til uddannelsessporet, men at der mangler noget om tvang i psykiatrien, sammenhængende sundhedsforløb også i forhold til det somatiske sundhedsvæsen og sammenhæng i forhold til kommunerne samt forskning. Ligeledes skal finansieringens overordnede politiske karakter inddrages. Endvidere skal medtages spørgsmålet om central og lokalforankring. 4. Sager til behandling Politiske sager: 4.1 Kredsbestyrelsens arbejdsform opfølgning fra KB-seminar Bilag 4.1 Kredsbestyrelsen godkendte følgende indsatsområder: Indsatsområde 1 - Faget: Kredsbestyrelsens indsats skal understøtte udviklingen og positioneringen af sygeplejefaget. Sammenhængen mellem sygeplejerskers fag og arbejdsmiljø skal synliggøres. Inddragelse af det sygeplejefaglige perspektiv skal ses som en nødvendighed for, at sammenhængende sundhedsforløb i et sammenhængende sundhedsvæsen kan udvikles. Indsatsområde 2 - Sundhedspolitik: Kredsbestyrelsens indsats skal styrke Kreds Midtjyllands position som en stærk og aktiv sundhedspolitisk aktør, så sygeplejerskerne i Kreds Midtjylland er indlysende og nødvendige medspillere i forhold til udviklingen af et sammenhængende sundhedsvæsen. Indsatsområde 3 - Medlemmerne: Alle medlemmer skal kunne se sig selv i kredsbestyrelsens indsatser, holdninger og prioriteringer. Der skal være en tydelig sammenhæng mellem de udfordringer, medlemmerne møder i deres hverdag, og de sygeplejefaglige og sundhedspolitiske løsningsforslag, kredsbestyrelsen fremsætter. Det besluttedes, at inddrage evalueringerne fra arbejdsgrupperne i den seneste kredsbestyrelses periode i behandlingen på næste kredsbestyrelsesmøde. Men det er vigtigt, at den tidligere kredsbestyrelses arbejdsform ikke pr. automatik bringes ind i denne bestyrelse. På næste kredsbestyrelsesmøde tages stilling til om kredsbestyrelsen ønsker at arbejde i arbejdsgrupper, kommissorium m.m. Der skal i denne forbindelse være opmærksomhed på evt. overlapning. Kredsbestyrelsesmedlemmerne bør i givet fald have overvejet hvilken arbejdsgrupper de ønsker at indtræde i. 8

9 4.2 Etablering af forhandlingsfællesskab Punktet blev behandlet sammen med HB punkt Forhandlingssituationen. 4.3 Dansk Sygeplejeråds kongres maj 2014 Bilag 4.3 Kredsbestyrelsen havde en generel debat om temaer for kredsens forslag til kongressen. Der konkluderedes følgende overordnede temaer med en række underpunkter, som kan indgå i den videre behandling. Faget og fremtidens sundhedsvæsen - Kobling af fag, arbejdsmiljø, ledelse, kvalitet og patientsikkerhed, - Et sammenhængende sundhedsvæsen baseret på tillid og kvalitet, - Fokus på DSR s legitimitet over for medlemmer og samfund, - Hvordan værdisætter vi faget legitimitet? Strejke, lockout? Uddannelse - Grunduddannelse, - Læringsmiljøer, - Vejlederes vilkår, - Kompetenceudvikling. Et rummeligt DSR - En organisation der favner alle medlemmer, - Konkurrenceudsættelse - Offentligt-privat samarbejde m.m., - Hvordan kan vi rumme medlemmer i den private sektor? Konkurrenceudsættelse m.m. - Drøftelse af DSR s holdninger med afsæt i professionen. Der arbejdes videre med disse temaer. I fald HB s drøftelser betyder, at samme temaer berøres, vurderer formandsgruppen, om et tema er dækket ind via et forslag fra hovedbestyrelsen. 4.4 Forslag af kandidater til sygeplejeetisk råd Bilag 4.4 Punkt De Sygeplejeetiske retningslinjer blev ligeledes behandlet under dette punkt. Kredsbestyrelsen besluttede at indstille Kirsten Gjernø Yde som kandidat til det Sygeplejeetiske Råd. Der var ingen bemærkninger til forslag til Sygeplejeetiske retningslinjer. 9

10 4.5 Budget 2015 i region og kommuner Bilag 4.5 Kredsbestyrelsen anbefaler FTR er, TR er, AMIR og formandsgruppen at dagsordenssætte nedenstående tværgående temaer i forbindelse med den regionale og kommunale budgetlægning. Temaer: - Psykiatrien såvel i kommuner som region. - Udviklingen af et sammenhængende sundhedsvæsen herunder udviklingen af sammenhængende patientforløb med øget patientsikkerhed. - Opgaveflytning. Der skal arbejdes med de udfordringer også økonomiske - der opstår i forbindelse med opgaveflytning. - Sygeplejerskerne skal have kompetencer til at kunne løse fremtidens udfordringer. Det er nødvendigt at prioritere midler til vejlederes vilkår, læringsmiljøer sygeplejerskernes løbende kompetenceudvikling. Formandsgruppen udarbejder i overensstemmelse hermed forslag til aktiviteter henvendt til de organisationsvalgte. 4.6 Kredsens samarbejde med politikere Bilag 4.6 Punktet blev udsat. 4.7 Kredsens deltagelse i Folkemøde den juni 2014 på Bornholm Bilag 4.7 Punktet blev udsat. 5. Økonomi 6. Gensidige orienteringspunkter 7. Efterretninger 7.1 Efterretninger Bilag 7.1 Taget til efterretning. 10

11 8. Orientering til tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter Der er efterfølgende udsendt følgende til tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter: På mødet den 28. januar 2014 drøftede kredsbestyrelsen bl.a. Kredsbestyrelsens politiske indsatsområder Kredsbestyrelsen har peget på tre overordnede indsatsområder, der tilsammen skal udgøre kredsbestyrelsens politiske retning frem til efteråret Indsatsområderne er: Faget: Kredsbestyrelsens indsats skal understøtte udviklingen og positioneringen af sygeplejefaget. Sammenhængen mellem sygeplejerskers fag og arbejdsmiljø skal synliggøres. Inddragelse af det sygeplejefaglige perspektiv skal ses som en nødvendighed for, at sammenhængende sundhedsforløb i et sammenhængende sundhedsvæsen kan udvikles. Sundhedspolitik: Kredsbestyrelsens indsats skal styrke Kreds Midtjyllands position som en stærk og aktiv sundhedspolitisk aktør. Sygeplejerskerne i Kreds Midtjylland skal være indlysende og nødvendige medspillere i forhold til udviklingen af et sammenhængende sundhedsvæsen. Medlemmerne: Alle medlemmer skal kunne se sig selv i kredsbestyrelsens indsatser, holdninger og prioriteringer. Der skal være en tydelig sammenhæng mellem de udfordringer, medlemmerne møder i deres hverdag, og de sygeplejefaglige og sundhedspolitiske løsningsforslag, kredsbestyrelsen fremsætter. Dansk Sygeplejeråds kongres 2014 Kredsbestyrelsen og hovedbestyrelsen er i fuld gang med at forberede DSR s kongres, der afvikles fra den maj Temaet for kongressen er DSR en fagforening med ambitioner. På mødet drøftede kredsbestyrelsen en række forskellige temaer og emner, der kan udgøre kongresforslag. Forhandlingssituationen og OK15 Kredsbestyrelsen drøftede forhandlingssituationen og forberedelserne mod OK15 herunder mulighederne for udvikling af nye forhandlingsfællesskaber. Budget 2015 i kommuner og region I kommunerne og regionen er politikerne så småt gået i gang med at lægge budgetterne for I forbindelse med budgetprocessen har fællestillidsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter mulighed for at dagsordenssætte relevante emner, vi som sygeplejersker mener, bør prioriteres. Det kan eksempelvis ske via MED-systemet. Kredsbestyrelsen har udvalgt en række emner, som vi vil opfordre jer til, at have særligt fokus på. - Psykiatrien såvel i kommuner som region. Der skal sættes midler og initiativer bag alle politikernes gode hensigter fra efterårets regionsråds- og kommunalvalg. - Udviklingen af et sammenhængende sundhedsvæsen. Der skal gøres endnu mere for at sikre udviklingen af sammenhængende sundhedsforløb. Det skal bl.a. prioriteres at der arbejdes målrettet med de udfordringer der opstår ifm. opgaveflytning. - Sygeplejerskerne skal have kompetencer til at kunne løse fremtidens udfordringer. Det er nødvendigt at prioritere midler til, at sygeplejersker får den løbende kompetenceudvikling, der skal til, for at de kan imødekomme borgernes krav og behov. Det er ikke mindst aktuelt efter afskaffelsen af SVU en ifm. finansloven for Kredsen er i fuld gang med at udvikle relevante materialer, der kan understøtte FTR, TR og AMiR s lokale arbejde med at påvirke budgetterne. 11

12 Flytning af kredsens kontor i Holstebro Kreds Midtjyllands kontor i Holstebro er i januar måned flyttet til en ny adresse. Fremover vil Kreds Midtjylland være at finde på Stationsvej 8a, 7500 Holstebro. Som tidligere har kontoret i Holstebro ikke faste åbningstider. Kredsens medarbejdere kan træffes på kontoret efter aftale. 9. Evaluering af mødet Det blev foreslået at bytte om på behandlingen af HB og KB dagsordenspunkterne. Det blev forslået, at planlægge dagsordenens behandling ud fra, hvilke punkter, der kræver mest energi. Det bemærkedes, at det havde været et hektisk møde med mange HB-punkter. Det efterlyste, at der forud for gruppearbejdet om forhandlingssituationen havde været en større klarhed om hensigten med dette. 10. Eventuelt Intet til referat under dette punkt. 12