Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?"

Transkript

1 1. marts :4 Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark? Af Zdravka Bosanac og Daniel Schütt (Grønlands Statistik) Forbrugerpriserne er højere i Grønland end i Danmark. Men hvor dyrt er det egentligt at leve i Grønland i forhold til Danmark? Og i forhold til resten af Norden? Med udgangspunkt i undersøgelser af prisniveauerne foretaget i juli 2016 sammenlignes forbrugerprisniveauet i de to lande. Desuden ser denne analyse nærmere på forskelle i forbrugsmønstrene mellem de to landes indbyggere, som for nogle grupper af varer og tjenester er ret store. Analysens hovedkonklusioner: Grønland har et forbrugerprisniveau, som er 6 pct. højere end Danmarks. Blandt EU og de nordiske lande er Grønland det dyreste land efterfulgt af Norge og Danmark. Alkoholiske drikkevarer og tobak er næsten dobbelt så dyre i Grønland som i Danmark, mens Kommunikation er 60 pct. dyrere. Bolig, vand, elektricitet, gas, mv. er ca. 12 pct. billigere i Grønland end i Danmark, mens Diverse varer og tjenesteydelser er ca. 21 pct. billigere. Køb af Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer udgør 22 pct. af privatforbruget i Grønland mod kun 12 pct. i Danmark. Til gengæld bruges en mindre andel af det private forbrug på bolig og transport i Grønland. Kontakt: Zdravka Bosanac zbo@dst.dk Flere analyser og nyhedsbrev på dst.dk/analyser

2 Forbrugerpriserne er 6 pct. højere i Grønland end i Danmark Grønlands geografi, klima og transportinfrastruktur, som er nærmere beskrevet i boks 1, har stor betydning for prisniveauet og for sammensætningen af forbruget. Samlet er forbrugerpriserne i Grønland 6 pct. højere end i Danmark. For nogle vare- og tjenestegrupper er der dog væsentligt større prisforskelle mellem Danmark og Grønland, jf. figur 1, som viser prisniveauet i 12 hovedgrupper af varer og tjenester. Figur 1 Prisniveau for Grønland relativt til Danmark for 12 hoved forbrugsgrupper Alkoholiske drikkevarer og tobak Kommunikation Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer Boligudstyr, husholdningsudstyr, mv. Sundhedsvæsen Fritid og kultur Privat forbrug i alt Restauranter og hoteller Beklædning og fodtøj Transport Bolig, vand, elektricitet, gas, mv. Diverse varer og tjenesteydelser Uddannelse Indeks, Danmark=100 Den største prisforskel er for Alkoholiske drikkevarer og tobak. Alkoholiske drikkevarer og tobak er næsten dobbelt så dyre i Grønland som i Danmark, mens prisniveauet for Kommunikation er 60 pct. højere i Grønland end i Danmark. I Grønland er Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer 36 pct. dyrere end i Danmark, mens Boligudstyr, Husholdningsudstyr, Sundhedsvæsen og Fritid og kultur er mellem 10 og 20 pct. højere. At spise ude og købe tøj koster det samme. For Restauranter og hoteller, Beklædning og fodtøj, samt Transport er prisniveauet nemlig omtrent det samme i begge lande. Der er også nogle grupper af varer og tjenester, som er billigere i Grønland end i Danmark. Prisniveauet for fx Bolig, vand, elektricitet, gas, mv. er 12 pct. lavere i Grønland end i Danmark, mens prisniveauet for Diverse varer og tjenesteydelser er 21 pct. lavere. Prisniveauet for Uddannelse ligger på under halvdelen af det danske prisniveau. Det skal dog bemærkes, at Uddannelse fylder relativt lidt i det private forbrug (under 1 pct. i begge lande), selvom der er mange, der tager en uddannelse. Dette skyldes, at uddannelse helt overvejende bliver betalt af det offentlige i både Grønland og Danmark. Boks 1: Facts om Grønland Grønland er verdens største ø, og dets geografi og størrelse er markant anderledes end Danmarks. Grønlands areal udgør ca. 2,2 mio. km 2, mens Danmarks areal er ca km 2. Grønland er derfor ca. 50 gange større end Danmark. Omkring 81 pct. af det samlede areal på Grønland er dækket af is, mens det isfri areal udgør km 2 - et areal, der er knap 10 gange større end Danmark. I Grønland bor der knap mennesker. Det betyder, at hver person i det isfri område i Grønland har gange mere plads end en person i Danmark. Befolkningen er fordelt i 17 byer og 60 bygder, som ligger næsten udelukkende på vestkysten af Grønland. På østkysten ligger kun to byer og fem bygder med knap indbyggere i alt. Transporten mellem byer eller bygder i Grønland foregår med fly eller skib. For passagerrejsende til og fra Grønland er fly den eneste mulighed. Der er ca. 400 km vej i de 17 grønlandske byer, når man tæller både asfalt- og jordveje med, heraf 80 km i Nuuk. Til sammenligning er der i Danmark ca km vej. Indkøbsmulighederne kan være begrænsede i Grønland, da der er perioder af året, hvor forholdene på grund af havisen medfører, at der ikke kan komme forsyninger med skib til nogle byer og bygder, men ellers er der mindst én 2

3 butik i alle byer og bygder. I Nuuk er der dog også et storcenter. Hertil kommer der særlige salgssteder i de grønlandske byer, som kaldes brættet, hvor der sælges friske fisk, fugle, hval, sæl, rensdyr og moskusokse. Derudover kan der være en større selvforsyningsgrad i bygderne. Alkohol, tobak og sukkerholdige varer er meget dyre i Grønland For forbrugsgrupperne Alkoholiske drikkevarer og tobak og Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, ligger priserne i Grønland væsentligt over priserne i Danmark, jf. figur 1. Når forbrugsgruppen Alkoholiske drikkevarer og Tobak deles op, fremgår det - jf. figur 2 - at prisniveauet for Alkoholiske drikkevarer er mere end dobbelt så højt som i Danmark (indeks 244), mens Tobak er 62 pct. dyrere. De høje priser på alkohol og tobak skyldes blandt andet højere afgifter i Grønland end i Danmark. På en almindelig flaske vin udgør afgiften i Grønland 50 kr., mens den i Danmark udgør ca. 9 kr. Afgifterne på Grønland blev senest hævet i 2007 i bestræbelsen på at sænke forbruget af alkohol og tobak. Når det gælder Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer ligger prisniveauindekset for varegruppen på 136, hvilket betyder, at en repræsentativ kurv af fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer i Grønland koster 136 kr., mens den samme varekurv koster 100 kr. i Danmark. Grønland er meget afhængig af import af fødevarer. Varerne importeres i høj grad fra Danmark, hvor Aalborg er den primære udskibningshavn. Egenproduktionen af landbrugsvarer er begrænset, hvilket blandt andet skyldes, at landbrugets opdyrkede areal er på hektar, og med 38 fåreholdere 1. Til sammenligning udgør det opdyrkede areal i Danmark hektar. De føde- og drikkevarer, der trækker de grønlandske priser op er Mineral- og sodavand, frugtjuice samt Sukkervarer, marmelade og chokolade mv., hvor priserne ligger hhv. 67 pct. og. 60 pct. over de danske, jf. figur 2. En del af forklaringen på de højere priser kan tilskrives en nylig forhøjelse af afgiften på sukkervarer i Grønland. Blandt fødevarer er det kun fisk, der er billigere i Grønland. Her ligger prisniveauindekset til gengæld 17 pct. under det danske. Grønland er en stor eksportør af fisk, og det er en af de få varer indenfor hovedgruppen Fødevarer, drikkevarer og tobak, der eksporteres fra Grønland. Grønlands eksport af fisk udgør således 91 pct. af den samlede vareeksport, og fiskene bliver primært eksporteret via Danmark. Figur 2 Prisniveau for Grønland relativt til Danmark for tobak, fødevarer og drikkevarer Alkoholiske drikkevarer Alkoholiske drikkevarer og tobak Mineral-, sodavand,frugt- og grønsagsjuice Tobak Sukker,mermelade,chokolade mv. Grønsager Ikke alkoholiske drikkevarer Brød og kornprodukter Frugt Kød Mælk, ost og æg Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer Smør, spiseolie og margarine Fødevarer Andre fødevarer Kaffe, the og kakao Fisk Indeks, Danmark=100 1 Græsningsarealet til fårene om sommeren er ikke med i arealet, men indirekte eller delvist, da markerne også bruges til vinterfoder og hø, der bruges til fårene. Der er blevet færre fåreholdere de senere år, så de marker der opdyrkes er lavere end arealet af marker som er angivet, altså de opdyrkede markeder er formodeligt lavere end hektar, men der er hektar marker.

4 Forskellige sammensætninger af forbruget Trods forskelle i priserne er selve vareudbuddet på det grønlandske og det danske marked ikke så forskelligt. Således stammer omkring 2/3 af importen fra Danmark, og de fleste føde- og forbrugsvarer på det grønlandske marked er importeret fra Danmark. Der er derfor et stort overlap i udvalget af varer i Grønland og Danmark. Derimod er der relativt store forskelle i familiernes forbrugssammensætning i visse grupper af varer og tjenester. Eksempelvis bruger en gennemsnitlig dansk familie omkring 12 pct. af sit samlede forbrug på Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer, mens en gennemsnitlig grønlandsk familie bruger næsten dobbelt så meget, nemlig ca. 22 pct., jf. tabel 1. Undersøges forbruget på et mere detaljeret niveau, jf. bilag 1, fremgår det, at en gennemsnitlig dansk familie bruger 2,55 pct. af det samlede forbrug på kød og kun 0,46 pct. på fisk, mens en gennemsnitlig familie i Grønland bruger dobbelt så meget på kød og næsten ti gange mere på fisk end en dansk familie og det er på trods af de lavere priser på fisk i Grønland. Tabel 1 Vægte og prisniveauindeks efter varegrupper. Juli 2016 Danmark Grønland Prisniveauindeks vægt Danmark=100 Samtlige varer og tjenester Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer Alkoholiske drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Bolig, vand, elektricitet, gas og andet brændsel Boligudstyr og husholdningstjenester Sundhed Transport Kommunikation Fritid og kultur Uddannelse Restauranter og hoteller Andre varer og tjenester Anm.: Både vægte og prisindeks er afrundede. Ikke afrundede vægte og prisniveauindeks for alle undergrupper findes i bilag 1. Når det gælder forbruget af Alkoholiske drikkevarer bruger en gennemsnitlig grønlandsk familie tre gange mere af sit samlede forbrug på alkohol sammenlignet med en gennemsnitlig dansk familie. Det samlede mængdeforbrug af alkoholiske drikke i Grønland ligger på niveau med Danmark eller lidt lavere med et forbrug på hhv. 6,5 liter pr. indbygger i Grønland mod 7,8 liter i Danmark. 2 Den højere forbrugsudgift reflekterer derfor i høj grad de højere priser i Grønland, hvor afgiften er større. Et andet eksempel på meget forskellige forbrugsmønstre i Grønland og Danmark er indenfor Transport: Mens en gennemsnitlig familie i Danmark bruger knap 12 pct. af sit samlede forbrug på transport, bruger en gennemsnitlig grønlandsk familie kun knap halvdelen af dette. Forskellen skyldes blandt andet de geografiske forhold, da der ikke er mange veje i Grønland. Derfor er der få biler og samtidig er benzin billigt. Ca. 80 pct. af det grønlandske forbrug af transport anvendes på transporttjenester såsom fly- og færgebilletter. Forbrugsbeløbet af kommunikation i Danmark og Grønland adskiller sig ikke så meget. En gennemsnitlig dansk husstand anvender 2,15 pct. af sit samlede forbrug på kommunikation, mens en grønlandsk husstand bruger 3,28 pct. Prisniveauet for kommunikation er dog meget højere i Grønland, jf. figur 1., hvilket blandt andet kan skyldes, at det er forbundet med højere omkostninger at etablere adgang i Grønland samt at antallet af udbydere er væsentligt mindre end i Danmark. Adgangen til internet er også meget forskellig, næsten alle hustande i Danmark har internetforbindelse 3, mens der er internet forbindelser i Grønland, i forhold til hustande. 2 Kilde Grønlands- og Danmarks Statistik 3 94 pct. af hustande 4

5 Forskelle i levestandard afhænger ikke kun af priserne Forskelle i levestandard afhænger ikke kun af priserne, men bliver i høj grad også påvirket af personindkomsten efter skat 4 og andre økonomiske vilkår. Den gennemsnitlige personindkomst efter skat er 17 pct. lavere i Grønland i forhold til Danmark jf. tabel 2. Sammen med det højere prisniveau betyder de lavere indtægter i Grønland, at forbrugsmulighederne relativt set er endnu lavere. Tabel 2 Prisniveauindeks og gennemsnitlig personindkomst efter skat i Grønland og Danmark Danmark Grønland Forskel i pct. Prisniveau (indeks, Danmark=100) ,3 6,3 Gennemsnitlig personindkomst efter skat (2015) ,0 Grønland er dyrest i Norden Grønland er det dyreste land i Norden. Prisniveauet i Grønland er knap 4 og 6 pct. højere sammenlignet med hhv. Norge og Danmark. Det fremgår af figur 3, der viser prisniveauet i de nordiske lande og gennemsnittet for EU i forhold til det grønlandske prisniveau, dvs. Grønland udgør basis (Grønland=100). Figur 3 Prisniveauet i de nordiske lande Indeks, Grønland= Grønland Norge Danmark Island Sverige Finland EU Anm.: Prisniveauindeks for Nordiske lande er opgjort for 2015 og er ikke fremskrevet til Metoden bag sammenligningen med de øvrige lande er beskrevet i bilag 2. Boks 2: Baggrund for analysen Formålet med undersøgelsen er at sammenligne det grønlandske prisniveau for det private forbrug med det tilsvarende for Danmark. Sammenligning af prisniveauet foretages ved at sammenligne priser for udvalgte repræsentative varer og tjenester for Danmark og Grønland. Når varer og tjenester bliver sammenlignet, skal de være identiske eller af tilsvarende kvalitet, og de skal så vidt muligt være repræsentative for det private forbrug i begge lande. Metoden er nærmere beskrevet i bilag 2. 4 Indkomst efter skat er indkomst fratrukket skat. Summen af boligstøtte, børnefamilieydelser og lejeværdi af egen bolig indgår ikke i indkomst efter skat.

6 Bilag 1 Tabel 3 Prisniveauindeks efter varegrupper. Juli 2016 Danmark Grønland Prisniveauindeks vægt Danmark= Samtlige varer og tjenester ,00 100,00 106,3 01. Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer... 12,17 22,26 136, Fødevarer... 10,83 19,12 134, Brød og kornprodukter... 1,58 2,14 148, Kød... 2,55 5,39 142, Fisk... 0,46 4,48 82, Mælk, ost og æg... 1,65 1,45 141, Smør, spiseolie og margarine... 0,37 0,21 134, Frugt... 0,89 0,64 145, Grønsager... 1,18 1,22 160, Sukkervarer, marmelade, chokolade mv.... 1,63 2,39 160, Andre fødevarer... 0,53 1,21 132, Ikke alkoholiske drikkevarer... 1,34 3,14 154, Kaffe, the og kakao... 0,43 0,62 124, Mineralvand, sodavand, frugt- og grønsagsjuice... 0,91 2,51 166,6 02. Alkoholiske drikkevarer og tobak... 3,94 11,38 196, Alkoholiske drikkevarer... 1,81 5,54 243, Tobak... 2,13 5,84 162,3 03. Beklædning og fodtøj... 4,56 3,64 99, Beklædning, andre artikler til beklædning... 3,65 3,16 99, Fodtøj... 0,91 0,48 102,0 04. Bolig, vand, elektricitet, gas og andet brændsel... 29,42 24,21 87, Husleje... 21,02 15,74 88, Vand... 2,37 1,43 64, Brændsel, el, gas og varme... 6,03 7,05 93,1 05. Boligudstyr og husholdningstjenester... 5,23 2,40 119, Møbler og boligudstyr, tæpper mv.... 2,07 0,68 122, Boligtekstiler... 0,45 0,17 118, Husholdningsapparater og reparation heraf... 0,95 0,38 122, Glas, service og husholdningsredskaber... 0,51 0,41 103, Værktøj og udstyr til hus og have... 0,51 0,25 128, Varer og tjenester til almindelig husførelse... 0,76 0,52 120,4 06. Sundhed... 3,07 0,70 117, Medicinske produkter... 1,28 0,50 114, Ambulant behandling... 1,79 0,20 122,0 07. Transport... 11,82 6,53 99, Anskaffelse af køretøjer... 3,67 0,57 107, Drift af personlige transportmidler... 6,67 0,79 77, Transporttjenester... 1,48 5,17 115,0 08. Kommunikation... 2,15 3,28 159, Porto... 0,04 0,12 117, Teleudstyr... 0,30 0,41 115, Teletjenester... 1,80 2,75 170,3 09. Fritid og kultur... 10,92 8,64 109,6 Audiovisuelt og fotografisk udstyr og databehandlingsudstyr... 2,24 1,02 109, Andre større forbrugsgoder ifm. fritid og kultur... 0,42 0,88 80, Andet tilbehør til fritid, haver og kæledyr... 2,20 1,20 110, Tjenester ifm. fritid og sport... 3,45 4,48 98, Aviser, bøger og papirvarer... 1,16 0,32 116, Charterrejser... 1,46 0,73 103,3 10. Uddannelse... 0,87 0,09 41, Uddannelse... 0,87 0,09 41,3 11. Restauranter og hoteller... 6,22 7,16 101, Restauranter, cafeer, kantiner mv.... 5,40 5,29 98, Overnatning, hoteller... 0,83 1,87 115,4 12. Diverse varer og tjenester... 9,63 9,72 79, Personlig pleje... 2,10 0,31 118, Andre personlige effekter... 0,64 1,41 105, Daginstitutioner og social forsorg... 1,86 1,78 51, Forsikringer... 2,38 2,67 92, Andre tjenester inkl. finansielle tjenester... 2,65 3,54 68,6

7 Bilag 2 Prisniveauet opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. I de europæiske prissammenligninger angives prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i hele Europa (EU-28), mens denne undersøgelse angiver prisniveauet i Grønland i forhold til Danmark. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Forskelle i den faktiske valutakurs mellem fx Norge og Danmark (og dermed også Grønland), indgår dermed direkte i beregningerne. Prisniveau undersøgelser har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land relativt til et eller flere andre lande. Dog kan indekstallene ikke bruges til en håndfast rangorden af lande, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, som er forbundet med tallene. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ stikprøve for både Grønland og Danmark, hvilket betyder, at de udvalgte varer og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for begge lande, men samlet set er det de mest repræsentative valg. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Metodebeskrivelse Analysens resultater er baseret på prisundersøgelser, som dækker mere end 1100 forbrugsgoder og tjenesteydelser. Priserne, der ligger til grund for prissammenligningen, er den pris, som forbrugeren betaler. Det vil sige, at der er tale om den fulde forbrugerpris inkl. moms og afgifter i Danmark og afgifter i Grønland (hvor der ikke er moms men dog høje transport- og forsikringsomkostninger for varer, der importeres bl.a. fra Danmark, Sverige og Island). Huslejen er dog en undtagelse. For husleje er boligsikring og boligstøtte ikke fratrukket i huslejerne, da boligsikring og boligstøtte ikke regnes som et tilskud i det danske nationalregnskab, men som indkomstoverførsel. Denne praksis er fulgt her. Prissammenligningen mellem Danmark og Grønland er så vidt muligt foretaget på baggrund af allerede indsamlede priser på sammenlignelige produkter fra forbrugerprisindeksene (FPI) i hhv. Danmark og Grønland fra juli I de tilfælde, hvor priser på sammenlignelige produkter ikke kunne identificeres fra eksisterende data, og hvor det blev vurderet, at den samlede varekurv ikke var godt nok dækket, har Grønlands Statistik og Danmarks Statistik foretaget en dedikeret prisindsamling. Prisindsamlingen blev først foretaget i Grønland af Grønlands Statistik, og baseret på de varer og tjenester, som det lykkedes at prissætte i Grønland, blev der efterfølgende foretaget en tilsvarende prisindsamling i Danmark. Den prisfastsatte varekurv indeholder i høj grad repræsentative og sammenlignelige produkter for både Grønland og Danmark. For at tage hensyn til landenes forskellige forbrugsmønstre inddrages forbrugsvægte i beregningen. Disse afspejler de to landes respektive forbrugsvaner. De anvendte vægte er de samme, som dem der anvendes i beregningen af hhv. det grønlandske og danske forbrugerprisindeks. Vægtene er i begge lande beregnet med udgangspunkt i tal for det private forbrug fra de to landes nationalregnskab på et overordnet niveau, mens vægtene er underopdelt på et mere detaljeret niveau med udgangspunkt i de to landes forbrugsundersøgelser. Den seneste grønlandske forbrugsundersøgelse er fra starten af 1990 erne, og det må derfor formodes, at det aktuelle forbrugsmønster i Grønland kan afvige noget fra tallene i denne forbrugsundersøgelse. Da den overordnede opdeling i de grønlandske vægte er baseret på aktuelle nationalregnskabstal, er det altså alene underopdelingen, der kan være usikker. Det vurderes derfor også, at betydningen af den ikke-aktuelle forbrugsundersøgelse har begrænset betydning for de beregnede prisniveausammenligninger Sammenligning med andre lande Metoden, som er benyttet ved beregning af prisniveauindeks, giver også mulighed for, at prisniveauet kan sammenlignes med andre landes prisniveau. Som udgangspunkt er det ganske nemt at sammenligne prisniveauet mellem Grønland og andre lande end Danmark ved at anvende den dansk-grønlandske beregning som bro. Samtlige varer, der indgår i husholdningernes endelige forbrug, er altså ca. 4 pct. dyrere i Grønland end i Norge. Der er dog nogle forbehold: Varekurven, som er brugt til prissammenligningen mellem Grønland og Danmark, er ikke den samme varekurv, som er brugt til sammenligningen mellem Danmark og det øvrige EU. For de mere overordnede grupper har dette forbehold dog mindre betydning. Basis for beregningen af prisniveauet for sundhedsvæsen, uddannelse og social forsorg (herunder børnepasning) er i EU-regi ikke forbrugernes egenbetaling, men derimod et full cost approach, hvor også det offentliges betalinger medtages i priserne. Prisniveauet for disse tre grupper kan derfor ikke sammenlignes mellem Grønland og EU via de nærværende resultater. Danmarks Statistik ISSN

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Priser 1. februar 2017

Priser 1. februar 2017 Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen

Læs mere

Prissammenligning mellem Grønland og Danmark

Prissammenligning mellem Grønland og Danmark ecember 2014 Prissammenligning mellem rønland og anmark Baggrund På foranledning af rønlands Statistik blev det i foråret 2014 aftalt, at der i samarbejde mellem rønlandsk Statistik og anmarks Statistik

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2016 til januar 2017 steget med 0,1 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

Priser 26. september 2017

Priser 26. september 2017 Priser 26. september 2017 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2017 til juli 2017 steget med 1,2 pct., hvilket er større end i den tilsvarende

Læs mere

Priser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018

Priser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Priser 5. april 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2017 til januar 2018 faldt med 0,8 pct. Faldet i forbrugerpriserne skyldes primært

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2016 til juli 2016 steget med 0,2 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for et

Læs mere

Priser 9. oktober 2018

Priser 9. oktober 2018 Priser 9. oktober 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2018 til juli 2018 steget med 0,3 pct. De halvårlige ændringer i procent i forbrugerpriserne

Læs mere

Procentvis stigning over 12 måneder i forbrugerprisindekset

Procentvis stigning over 12 måneder i forbrugerprisindekset PRISSTATISTIK STATISTIKSERVICE 2011:4 18. maj 2011 April 2011 Det samlede forbrugerprisindeks steg i april 2,9 pct. i forhold til samme måned sidste år. Måneden før var den tilsvarende årlige stigning

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2014

Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Pristallene pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

PRISSTATISTIK STATISTIKSERVICE. 2013:7 19. august Juli 2013

PRISSTATISTIK STATISTIKSERVICE. 2013:7 19. august Juli 2013 STATISTIKSERVICE PRISSTATISTIK 2013:7 19. august 2013 Juli 2013 Det samlede forbrugerprisindeks steg i juli 0,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er den laveste årlige stigning nogensinde siden

Læs mere

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012 Priser 2012:2 Pristallene pr. 1. januar 2012 Indhold 1. Indledning...3 2. Forbrugerprisindekset...4 3. Reguleringspristallet...8 4. Metode...10 5. Udgivelser...12 1. Indledning Formålet med nærværende

Læs mere

Pristallene pr. 1. juli 2011

Pristallene pr. 1. juli 2011 Priser 2011:3 Pristallene pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 7 4. Metode 8 5. Udgivelser 9 1. Indledning Formålet med nærværende prisstatistik

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Pristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne

Pristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne Priser 2011:1 Pristallene pr. 1. januar 2011 Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 1,7

Læs mere

Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal

Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.

Læs mere

Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne

Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

INDKOMST, FORBRUG OG PRISER

INDKOMST, FORBRUG OG PRISER STATISTISKE EFTERRETNINGER INDKOMST, FORBRUG OG PRISER 2010:3 23. december 2010 Europæisk købekraftsundersøgelse 2009 Resumé: Det danske prisniveaujusterede BNP pr. indbygger er i 2009 21 pct. højere end

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Hvor længe vil reallønnen lide?

Hvor længe vil reallønnen lide? 08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import

Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import Thorbjørn Baum, konsulent Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 SEPTEMBER 217 Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på 21. kr. via import Globaliseringen og muligheden for

Læs mere

NA TIONALREGNSKAB 1994:2

NA TIONALREGNSKAB 1994:2 NA TIONALREGNSKAB 1994:2. U ndersøaelser fra G røn lands Statisti k Prissammenligning mellem Grønland og Danmark 1994 Metode og eksempler 1. Indledning Nærværende publikation er udformet som et supplement

Læs mere

NA TIONALREGNSKAB 1994: 1

NA TIONALREGNSKAB 1994: 1 NA TINALREGNSKAB 994:. Undersøaelser fra Grønlands Statistik. Indledning. En sammenligning af priser i Grønland og Danmark På foranledning af 0konomidirektoratet i Grønland og Finansministeriet i Danmark

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den

Læs mere

Detailhandel Forbrug. Brønderslev Kommune. Version

Detailhandel Forbrug. Brønderslev Kommune. Version Detailhandel Forbrug Brønderslev Kommune Version 2018-1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Brønderslev Kommune - oversigt 4 9320 Hjallerup - Indbyggere 5 Hjallerup Forbrug 6 9330 Dronninglund - Indbyggere 7

Læs mere

Reallønsfald for stort set alle

Reallønsfald for stort set alle 10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

PPP - Købekraftparitet

PPP - Købekraftparitet PPP - Købekraftparitet PPP I dens simpleste form defineres en købekraftparitet som prisforholdet mellem nationale valutaer for den samme vare eller tjeneste i forskellige lande. Hvis en bestemt vare, fx

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om harmoniserede forbrugerprisindeks /* KOM/94/674ENDEL - CNS 95/0009 */

Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om harmoniserede forbrugerprisindeks /* KOM/94/674ENDEL - CNS 95/0009 */ Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om harmoniserede forbrugerprisindeks /* KOM/94/674ENDEL - CNS 95/0009 */ EF-Tidende nr. C 084 af 06/04/1995 s. 0007 Forslag til Rådets forordning (EF) om harmoniserede

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

Løn, forbrug og priser - A.13

Løn, forbrug og priser - A.13 Løn, forbrug og priser - A.13 178 Løn, forbrug og priser Wages, consumption and prices Nr. (No.) Side (Page) Løn, forbrug og priser (tekst) Wages, consumption and prices (text) 179 Løn Wages A 13.1 Fortjeneste

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige

Læs mere

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017 Markedsanalyse 2. august 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Færre madpakker - men fortsat populært Madpakker har i mange år været det, som

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt Departementet 21-9-25 J.nr. 25-318-411 Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede forbrug

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

MAD OG ENERGI KOSTER DYRT MEN DANSKERNE OPLEVER

MAD OG ENERGI KOSTER DYRT MEN DANSKERNE OPLEVER 10. september 2008 af Mie Dalskov direkte tlf. 33557720 MAD OG ENERGI KOSTER DYRT MEN DANSKERNE OPLEVER Resumé: STADIG POSITIVE REALLØNSSTIGNINGER Danske børnefamilier vil med de nye inflationstal fra

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Løn, forbrug og priser - A.13

Løn, forbrug og priser - A.13 Løn, forbrug og priser - A.13 186 Løn, forbrug og priser Wages, consumption and prices Nr. (No.) Side (Page) Løn, forbrug og priser (tekst) Wages, consumption and prices (text) 187 Løn Wages A 13.1 Fortjeneste

Læs mere

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION 24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2015

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2015 Alkoholstatistik Indførsel og produktion af alkohol 2015 Der blev i 2015 indført og produceret 364 tusind liter ren alkohol i drikkevarer, jf. figur 1. I forhold til året før, faldt tilførslen af ren alkohol

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?

Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets? 26. september 2016 2016:13 Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets? Af Thomas Hjorth Jacobsen. 1 På grund af den danske fastkurspolitik overfor euroen, er det forventeligt, at inflationen

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Det går godt for dansk modeeksport

Det går godt for dansk modeeksport ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 19. august 2015 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen

Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen De fleste bliver glade af at bruge penge på sig selv Jeg bliver glad/opnår en følelse af tilfredshed,

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer 22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

: Værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende for indkomståret 2005

: Værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende for indkomståret 2005 Side 1 af 6 Juridiske vejledninger 2004-38: Værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende for indkomståret 2005 Juridiske Nyheder Afgørelser Love og regler Skattelove Afgiftslove Rapporter

Læs mere

tlf

tlf Afgifter på danske dagligvarer DSK modtager ofte spørgsmål om afgifterne på danske dagligvarer, provenuet og om udviklingen over tid i de mest betydende afgifter. På den baggrund har vi indsamlet den aktuelle

Læs mere

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe

Den uforsikrede restgruppe 1 Den uforsikrede restgruppe Indbo- og ulykkesforsikringer Peter Foxman Notat Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande i Danmark

Læs mere

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Andelen som køber dagligvarer eller madvarer på nettet stiger fortsat Nye tal som Danmarks Statistik lige har

Læs mere

Alkoholstatistik 5. marts 2018

Alkoholstatistik 5. marts 2018 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Alkoholstatistik 5. marts 2018 Indførsel og produktion

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

Forbrugerprisindekset: Stregkodedata

Forbrugerprisindekset: Stregkodedata Forbrugerprisindekset: Stregkodedata Stregkodedata Tidslinje: 2010-2012: Det besluttes at undersøge muligheden for at introducere stregkoder i forbrugerprisindekset Kontakt til kæder om levering af data

Læs mere

Udenrigshandel. Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) 2003:2

Udenrigshandel. Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) 2003:2 Udenrigshandel 2003:2 Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) Den samlede eksportværdi for 2002 var 2.248 mio. kr., hvilket er ca. 15 mio. kr. mere end i 2001, hvor der blev eksporteret varer til en værdi

Læs mere

Nationalregnskab Marts-version

Nationalregnskab Marts-version Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab

Læs mere

Nye minimumsbudgetter for danske familier

Nye minimumsbudgetter for danske familier november 2016 Nyt fra rff Nye minimumsbudgetter for danske familier H vad er det mindste, man kan leve for i dagens Danmark? Minimumsbudgettet, altså det laveste rådighedsbeløb, der skal til hver måned

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,4 1,9 2,9 3,5 1,9 1,7 2,7 1,9 Privat forbrug 2,8 1,1 2,4 2,7 1,9 2,1 2,3 1,9

Læs mere

Nationalregnskab, 3. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 3. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,8 2,9 3,4 1,7 1,2 2,0 2,1 1,2 Privat forbrug 1,3 2,3 2,7 1,7 1,5 2,1 2,0 1,5 Husholdningernes

Læs mere

Nationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. maj 2017 Nationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. 2017 2017 BNP 0,3 1,1 1,4 2,3 3,1 1,3 3,1 3,1 Privat forbrug 1,9 2,7 1,0 2,1

Læs mere

Nationalregnskab, 4. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 4. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi 28. februar 2018 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,9 4,9 1,5 0,9 1,2 2,1 2,1 1,2 Privat forbrug 2,3 2,4 1,8 1,1 0,8 1,5 1,5 0,4

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2016

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2016 Alkoholstatistik Indførsel og produktion af alkohol 2016 Der blev i 2016 indført og produceret 383 tusind liter ren alkohol i drikkevarer, jf. figur 1. I forhold til året før, steg tilførslen af ren alkohol

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere