Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter

Transkript

1 Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter Områdestudier i Skelund og Veddum

2 Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum er i februar 2015 udarbejdet af: Lars Rold Andersen Udviklingskonsulent Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Nordre Kajgade Hobro Telefon Direkte Mobil

3 Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum 1 Indledning og resumé Baggrunden for indsatsen De gennemførte tiltag Effekten på de sociale ydelser De oprindeligt ønskede målemetoder Valgte målemetoder Antallet af modtagere Størrelsen på de sociale ydelser Økonomien i udbetalingerne Konklusioner Bilag - tabeller og figurer Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum Side 3

4 1 Indledning og resumé Formålet med projektet er at undersøge den effekt en målrettet kommunal investering i forbedring af boligstandarden i et udsat lokalområde har på den kommunale økonomi. Hvis det viser sig at effekten er klart positiv vil det være en væsentlig motivationsfaktor i forhold til at få kommunerne til at styrke investeringerne i forbedringer af boligstandarden også når indsatspuljerne hertil er opbrugt. Udgangspunktet er en opfattelse af: at der foregår en social eksport, hvor mere eller mindre marginaliserede husstande flytter fra by- til land- /udkantskommuner og fra de større byer til de tyndest befolkede områder. at kommuner har væsentligt højere udgifter til sociale ydelser og indsatser i forhold til truede børn m.v. i udkantsområderne end i kommunens øvrige del. At der især til sager om truede børn og behov for særlige pædagogiske foranstaltninger på lokale skoler er meget store udgifter i kommunernes land- og udkantsområder. Undersøgelsen retter sig konkret mod at undersøge effekten på de sociale udgifter af boligsaneringer og boligforbedringer i Skelund og Veddum, i Mariagerfjord Kommune. I perioden 2011 til 2014 er der i Skelund og Veddum kondemneret 32 ejendomme, hvoraf der er nedrevet 25 ejendomme med i alt 27 boliger. Der er besluttet at nedrive yderligere 3 ejendomme, hvilket gennemføres i starten af Der er endvidere genhuset 9 husstande med i alt 12 voksne og 4 børn. På 10 ejendomme har ejerne efter krav fra Mariagerfjord Kommunes boligkommission foretaget istandsættelser af boligerne, således at de kan bruges uden sundhedsfare. Yderligere én bolig er under istandsættelse. Samlet set er 3,5% af boligerne i Skelund og 10,5% af boligerne i Veddum direkte omfattet af den gennemførte indsats. Dertil kommer selvfølgelig den indirekte effekt af et ændret bymiljø, særligt i Veddum, hvor indsatsen har været størst. Den samlede indsats i Skelund og Veddum har ved udgangen af 2014 kostet kr. hvoraf staten har givet et tilskud på kr. Mariagerfjord Kommune har således selv afholdt udgifter på kr. Det betyder, at det konkrete projekt er lønsomt, hvis det medfører besparelser / merindtægter for Mariagerfjord Kommune på kr. i alt eller kr. årligt i 20 år. Hvis vi ser på et tilsvarende projekt uden statsstøtte vil det være lønsomt, hvis det medfører besparelser / merindtægter for Mariagerfjord Kommune på kr. i alt eller kr. årligt i 20 år. Vores analyser påviser, at Mariagerfjord Kommunes udgifter til udbetaling af sociale ydelser til borgere i Skelund og Veddum i 2014 er blevet kr. mindre, end forventet på baggrund af udbetalingerne i 2011, 2012 og Det synes således nærliggende at konkludere, at det konkrete projekt har tjent sig selv hjem allerede i 2014, samt at det også - i fald der ikke var givet statsstøtte - ville tjene sig selv hjem over en relativt kort årrække. Men så enkelt er det desværre ikke. Der er en lang række statistiske problemer forbundet med at slutte fra de fundne fald i de sociale udgifter, til konkrete og langsigtede effekter af boligsaneringer og boligforbedringer. Konklusionen er derfor alene, at det ud fra undersøgelsen ikke kan afvises, at det kan betale sig for en kommune at gennemføre boligsaneringer i socialt belastede områder. Vi har ikke statistik belæg for at påstå, at det rent faktisk kan betale sig. Men undersøgelsen peger i den retning. Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, journalnummer Side 4 Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum

5 2 Baggrunden for indsatsen I Mariagerfjord Kommune har vi traditionelt udpeget 3 områder som særligt socialt belastede. Det drejer sig om Skelund-Veddum (set under ét), Oue og Assens. I de senere år har vi desuden også omtalt Sdr. Onsild som et socialt belastet område. Skelund, Veddum og Oue er typiske "udkantsbyer" og har i mange år været præget af den almindelige fraflytning fra landområderne med butiksdød og andre funktionstab til følge. Udviklingen er imidlertid kraftigt forstærket af, at såkaldte 'bolighajer' har opkøbt en del af de efterladte og ofte faldefærdige boliger, og udlejet dem på vilkår, der er særligt attraktive for socialt udsatte. Dette har skabt et billede af forarmning, der får ressourcestærke indbyggere til at undgå eller måske ligefrem forlade landsbyerne. Den onde cirkel er etableret, og resultatet er en stærk social ghettodannelse. Assens har i sin nuværende form rødder i 3 nærliggende cementfabrikker, der i deres storhedstid beskæftigede mand. Antallet af industriarbejdspladser i området er imidlertid sidenhen styrtdykket, og mange er derfor fraflyttet, eller sidder tilbage med kompetencer, der ikke længere efterspørges. Resultatet er en by, hvor næsten halvdelen af den voksne befolkning er pensionister eller ude af erhverv. I Sdr. Onsild blev der i perioden opført og udlejet 86 rækkehuse. Tilflytterne har været relativt unge og mange enlige, og en del af dem med sociale problemer eller af anden grund vigende indtægter. Sdr. Onsild har derfor i de senere år været medregnet til de områder, der er særligt socialt belastede. Opfattelsen af disse områder som socialt belastede bekræftes, hvis vi laver en statistisk analyse af følgende indikatorer: - Andelen af indbyggere i alderen år, der er i offentlig forsørgelse. - Størrelsen på de personlige indkomster. - Andelen af indbyggere i alderen år, der har grundskole som højeste uddannelsesniveau. - Andelen af tomme familieboliger (énfamilieboliger og etageboliger). - Faldende indbyggertal. I tabellerne 9 til 14, se siderne 22 til 27, har vi oplistet Mariagerfjord Kommunes 39 områder på de nævnte indikatorer. Hvis vi på hver indikator ranglister de 39 områder, således at placering nr. 1 viser de mindst belastede og placering nr. 39 de mest belastede / udfordrede områder, tegner der sig følgende billede for henholdsvis Skelund, Veddum, Oue, Assens og Sdr. Onsild: Tabel 1 Udvalgte områders relative placering på indikatorer for social belastning Udvalgte indikatorer. Relativ placering Udvalgte områder efter belastning, 39 = mest / hårdest Skelund Veddum Oue Assens / Fladbjerg Sdr. Onsild Andel i offentlig forsørgelse, Andel i offentlig forsørgelse, Andel i offentlig forsørgelse, Andel i offentlig forsørgelse, Andel i offentlig forsørgelse, Personlig indkomst, Personlig indkomst, Personlig indkomst, Personlig indkomst, Andel med kun grundskole, Andel tomme boliger, Ændring i befolkningens størrelse Ændring i antal årige Kilde: Bearbejdning af tabellerne 9 til 14, se siderne 22 til 27. På hver indikator er Mariagerfjord Kommunes områder rangeret fra 1 til 39, hvor 1 er det mindst og 39 det mest belastede / udfordrede område. Hvis området er placeret i top ti (de mest udfordrede), er dette markeret med rødt. Hvis området er placeret i bund ti (de mindst udfordrede), er dette markeret med blåt. Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum Side 5

6 Det ses af tabel 1, at Oue og Veddum utvivlsomt er Mariagerfjord Kommunes 2 mest belastede / udfordrede områder, med mange på offentlig forsørgelse, mange tomme boliger, lave personlige indkomster, stort fald i folketal, og - særligt i Veddum - mange, der har grundskole som højeste uddannelsesniveau. Det ses desuden, at også Skelund er et ganske udfordret område, - om end ikke så udfordret som Oue og Veddum. I analysesammenhænge kan det derfor være hensigtsmæssigt at skelne mellem Skelund og Veddum. Når Skelund og Veddum traditionelt er blevet omtalt under ét, hænger det sammen med deres placering, ganske tæt ved hinanden: Figur 1 Geografisk placering af Skelund og Veddum Veddum Skelund Skelund og Veddum har desuden historisk set deltes om flere servicefunktioner, bl.a. en børnehave, beliggende i Veddum, og en folkeskole, beliggende i Skelund. 1 Boligstandarden i de 2 byer har været overordentligt dårlig, og byerne har været belastet af spekulationsudlejning. Byerne der hver er på ca. 225 husstande er særdeles hårdt ramt af udkantsproblematikken med bl.a. butikslukning, funktionstab og med mange ejerboliger til salg. Det er således naturligt, at der i forbindelse med Indsatspuljearbejdet for Mariagerfjord Kommune har været specielt fokus på de 2 nabobyer, Skelund og Veddum i kommunen nordøstlige hjørne. For en yderligere uddybning af forskellene på de 39 geografiske områder henvises til "Levevilkår i Mariagerfjord Kommune". 1 Skelund Sogneskole blev dog nedlagt som selvstændig skole pr , hvor den blev en del af Havbakkeskolen. Havbakkeskolen dækker udover Skelund og Veddum også Øster Hurup, Als og Helberskov klasse undervises i Skelund, mens klasse undervises i Als. Børnene fra Skelund og Veddum har således stadig en fælles skolegang, men nu blandet med elever fra andre byer, og kun med klasse placeret i Skelund. Side 6 Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum

7 3 De gennemførte tiltag Boligkommissionen for Mariagerfjord Kommune har siden 2011 arbejdet med en strategi om systematisk kondemnering og nedrivning af beboede, sundhedsfarlige boliger. Fokus i arbejdet har blandt andet - men ikke alene - været på Skelund og Veddum. Ved påbegyndelsen af arbejdet var forventningen, at der alene i Skelund og Veddum skulle nedlægges ca. 35 boliger, hvoraf de ca. 30 ejendomme skulle nedrives. Der skulle samtidigt stilles krav til ejerne af de udlejningsejendomme, der ikke kondemneres, for at sikre, at boligstandarden er i orden. Som konsekvens heraf forventede vi at skulle genhuse ca. 20 husstande. Når vi her i starten af 2015 gør status, kan vi se, at de faktisk gennemførte tiltag svarer ganske godt til de oprindelige forventninger. Med udgangen af 2014 er der i Skelund og Veddum kondemneret 32 ejendomme, hvoraf der er nedrevet 25 ejendomme med i alt 27 boliger. Der er besluttet at nedrive yderligere 3 ejendomme, hvilket gennemføres i starten af Der er genhuset 9 husstande med i alt 12 voksne og 4 børn. Når genhusningen er blevet mindre end oprindeligt forventet, skyldes det formentligt, at der er tale om en beboergruppe, der i forvejen har en meget høj flyttefrekvens. De har så nået at flytte selv, inden vi har arbejdet os frem til boligerne. Og når boligerne er blevet tomme, har vi kunnet sikre, at boligerne ikke genudlejes. På 10 ejendomme har ejerne efter krav fra Mariagerfjord Kommunes boligkommission foretaget istandsættelser af boligerne, således at de kan bruges uden sundhedsfare. Yderligere én bolig er under istandsættelse. Tiltagene fordeler sig på henholdsvis Skelund og Veddum på følgende måde: Tabel 2 Oversigt over nedrivninger, kondemneringer og istandsættelser i Skelund og Veddum i perioden Ydelsestype Skelund Veddum I alt Boligindsats: Nedrivninger Kondemneringer Nedlagte boliger i alt Fraflytningstidspunkt for nedlagte boliger 2010 eller tidligere Primo Nedlagte boliger i alt Istandsatte boliger Berørte boliger i alt Genhusninger: Genhusede familier Genhusede voksne Genhusede børn Kilde: Opgjort af Søren Garde rådgivning pr Det fremgår af tabel 12, side 25, at der pr var 314 familieboliger i Skelund området og 294 familieboliger i Veddum området. De berørte boliger udgør således ca. 3,5% af boligerne i Skelund, og ca. 10,5% af boligerne i Veddum. Indplaceret på et kort, kan indsatsen i Veddum illustreres således: Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum Side 7

8 Pejter vej Nordtoften Figur 2 Indsats i Veddum By (27 ud af de i alt 31 tiltag i Veddum området ligger i Veddum By) Indsats i Veddum Bystævn et Østg yden Hyltvej Nedrevet Kondemneret Istandsat Tr omm elholtve j Vestgyd en Sadelm ager vej Nygad e Midt gyden Rend en Mo sevej Veddu m Hove dgad e To rsvej Røn holtvej Gl Kær vej Bakkega ard svej Bakkegyd en Kær vej Bakkega ard svej Mø llerstien Vandkære t Le dvogte rvej Det kan næsten aflæses af kortet, at ikke bare de enkelte ejendomme, men hele Veddum By er præget af indsatsen. Det er således vores forhåbning, at omdannelsen af Veddum ikke bare har konsekvenser for beboerne i indsatsejendommene, men at indsatsen i det hele taget påvirker miljøet i byen, og dermed hvem, der kunne tænke sig at bo der. I forhold til Skelund kan indsatsen illustreres tilsvarende: Figur 3 Indsats i Skelund By (10 ud af de i alt 11 tiltag i Skelund området ligger i Skelund By) Højsk olevej Vandhøjv ej Korupv ej Stations vej Skelund Hovedgade Doktorstien Bagergyden Idræts vej Øs terv ang Kolonihaven Vestervang Indsats i Skelund Sk ov bov ej Nedrevet Kondemneret Istandsat Søndervang Grav le Vi skal på ingen måde forklejne indsatsen i Skelund. Men det er dog næppe realistisk at forvente, at indsatsen på samme måde som i Veddum vil medføre et ændret miljø i byen som helhed. Side 8 Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum

9 Det ses af ovenstående, at indsatsen i Veddum har været væsentligt større - og i øvrigt også har ligget lidt tidligere - end tilfældet er for indsatsen i Skelund. Det er derfor vores forventning, at vi vil finde en større effekt af indsatsen i Veddum end i Skelund. Den samlede indsats i Skelund og Veddum har ved udgangen af 2014 kostet kr. Af denne udgift har Mariagerfjord Kommune modtaget kr. i tilskud fra staten, og har således kun selv afholdt en udgift på kr. Hvis vi forestiller os, at denne udgift lånefinansieres over 20 år, vil den årlige ydelse - afhængigt af de konkrete lånevilkår - andrage ca kr. Indsatsen i Skelund og Veddum vil med andre ord være kommunaløkonomisk lønsom, hvis den medfører besparelser (eller merindtægter) af varig karakter på mindst kr. årligt. Vi havde imidlertid sat os for at undersøge, om en boligsocial indsats af denne type ville være kommunaløkonomisk lønsom, også hvis den blev gennemført uden statstilskud. Det er i så fald en investeringsudgift på kr., svarende til en årlig ydelse på ca kr., der skal tjenes hjem i årlige besparelser / merindtægter, på det kommunale budget. Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum Side 9

10 4 Effekten på de sociale ydelser 4.1 De oprindeligt ønskede målemetoder I det oprindelige layout for nærværende analyser, havde vi til hensigt at skelne mellem en række forskellige kommunale ydelser, så som: Kommunens udgifter til kontanthjælp, førtidspension, sociale ydelser efter aktivlov m.v. omregnet pr. indbygger. Udgifter til boligsikring og boligydelse, omregnet til pr. indbygger. Udgifter til egentlige børnesager. Udgifter til særlig pædagogisk indsats på lokalområdets skole. Hjemmehjælp. Det var endvidere tanken, at hver ydelsestype skulle opdeles på relevante alderstrin, f.eks år, år, år, år og 65+ år. Og det var ambitionen at sætte særskilt fokus på til- og fraflyttere. Målingerne skulle ske over 4 nedslagsår , 2009, 2011 og med henblik på at kunne følge ændringer i udviklingen, både før og efter den boligsociale indsats. Og endelig skulle analysen ske med brug GIS samt de tilgængelige kommunale data, hvor GIS skulle bruges til opdeling af Mariagerfjord Kommune i et antal områder, for at muliggøre sammenligninger mellem områderne, med kommunens gennemsnit, med regionalt gennemsnit og endeligt med landsgennemsnittet. Der var således tale om et meget ambitiøs layout for målingen af eventuelle sociale effekter af den boligsociale indsats. Desværre har det vist sig, at det statistiske materiale ikke kan bære en sådan detaljeringsgrad. Det skyldes flere forskellige forhold, hvoraf de væsentligste er: Inddelingen af Mariagerfjord Kommune i 39 områder er ikke sket med denne undersøgelse for øje, men fordi inddelingen i mange andre sammenhænge giver mening for kommunen, særligt omkring landdistriktspolitikken. Det betyder imidlertid, at mange af områderne er relativt små. Skelund og Veddum har begge omkring 600 indbyggere, men for eksempel har 16 af de 39 områder under 500 indbyggere. Og hvis der er mindre end 5 modtagere af en given ydelse - som f.eks. revalidering - må vi ikke oplyse antal, størrelse, gennemsnit og anden statistik omkring dette forhold. En del af ydelsestyperne, særligt - men ikke alene - omkring indsatsen for børn, er præget af ganske få, men til gengæld meget omkostningstunge, sager. Til- og afgange på nogle ganske få personer kan derfor få områdegennemsnittene for disse ydelser til at svinge meget voldsomt, uden at dette på nogen måde kan henføres til en 'generel' udviklingstendens, og da slet ikke til resultatet af en boligsocial indsats. I det omfang, hvor vi selv danner statistikker på baggrund af udtræk fra egne IT systemer, kan vi ofte ikke finde tilsvarende statistikker på regionalt niveau eller for landet som helhed. Omlægninger af IT systemer gør det vanskeligt at konstruere tidsserier med uændrede beregningsgrundlag, længere tilbage end til Udbetaling Danmark overtog i perioden 1. oktober 2012 til 1. marts 2013 udbetalingen af folkepension, førtidspension, boligsikring, boligydelse, barselsdagpenge, børnecheck, børnetilskud til enlige samt forskudsvis udbetaling af børne- og ægtefællebidrag, fra kommunerne. For at kunne lave områdeopdelte tidsserier for disse ydelser, på tværs af perioden før, under og efter overgangen til Udbetaling Danmark, er det nødvendigt at få adgang til udbetalingen af de enkelte ydelser på cpr. niveau. Udbetaling Danmark har imidlertid meddelt, at om end de er positive overfor at bidrage til undersøgelsen, så kan det rent teknisk ikke lade sig gøre. Side 10 Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum

11 Vi har af ovenstående årsager følt os nødsaget til at forkaste det oprindelige layout for målingerne, og gentænke problemstillingerne på ny. Og det har vi så gjort. 4.2 Valgte målemetoder Vi har anvendt følgende kilder til oplysninger: Udtræk fra vores økonomisystem og fra vores dagpengesystem, der gør det muligt at hæfte en lang række ydelser op på modtagerens cpr. nummer, fra og med Udtræk fra vores befolkningsdata, der gør det muligt at indplacere den enkelte indbygger på de 39 geografiske områder, pr. 1. januar hvert år. Udtræk fra vores befolkningsdata, der gør det muligt at opgøre indbyggertallet pr. 1. januar hvert år, herunder at opdele indbyggertallet i selvvalgte aldersgrupper. Vi kan dog se af udtrækkene fra økonomisystemet, at der for en lang række ydelsestyper er så få modtagere, at det ikke giver særligt meget mening at lave områdeopdelte statistikker over antallet af modtagere, eller størrelsen på de ydelser, de får. Vi har på den baggrund valgt at koncentrere os om følgende ydelsestyper: Udtræk fra økonomisystemet af funktion 5.73 og 5.75: Kontanthjælpsmodtagere og aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Udtræk fra økonomisystemet af funktion 5.90: Beskæftigelsesindsatser. Udtræk fra dagpengesystemet af udbetalte arbejdsløshedsdagpenge. Udtræk fra dagpengesystemet af udbetalte sygedagpenge. Udtræk fra økonomisystemet af funktion 5.81: Løntilskud. Udtræk fra økonomisystemet af funktion 5.80: Revalidering. Datagrundlaget for denne ydelse er dog for lille til at kunne bære selvstændige statistikker, men udtrækket indgår i: Opsummering af udbetalte sociale ydelser på samtlige ovennævnte områder til de enkelte modtagere. Udtrækkene er lavet for hvert af årene 2011, 2012, 2013 og Vi har herefter konstateret, at der for en række af ydelserne kan være tale om modregninger eller mikroskopiske efterreguleringer på tværs af årene. Vi har derfor bortsorteret de ydelsesmodtagere, der sammenlagt for året enten har tilbagebetalt beløb eller har fået udbetalt under kr. af den pågældende ydelse. For indikatoren "Opsummering af udbetalte sociale ydelser" er skellet dog lagt ved en samlet tilbagebetaling / udbetaling af under kr. Endeligt er alle ydelsesmodtagere indplaceret geografisk i henhold til deres bopæl pr. 1. januar i det givne år. Modtagere, der ikke boede i Mariagerfjord Kommune pr. 1. januar, er udeladt af statistikkerne. Vi er klar over, at dette giver manglende indplacering af tilflyttere, samt forkert indplaceringer af personer, der er flyttet internt i kommunen, forud for modtagelsen af den pågældende ydelse. Alternativet - at lave en dag til dag indplacering af ydelsen i henhold til modtagerens bopæl på tidspunktet for erhvervelsen af retten til den sociale ydelse - giver imidlertid en række tekniske problemer, dels omkring opgørelsen og den geografiske placering af den enkelte ydelse, og dels i forhold til sammenstillingen med et i så fald varierende befolkningsunderlag. For hver af de ovennævnte sociale ydelser har vi på denne måde kunnet udtrække hvor mange, der i et område har modtaget en given social ydelse. Det skal bemærkes, at der ikke er tale om omregning til fuldstidspersoner, men at hver enkelt modtager tæller med som én, blot man har fået udbetalt kr. eller mere i den sociale ydelse. Vi har antaget, at målgruppen for de alle de udtrukne sociale ydelser er aldersgruppen år, og vi har dernæst beregnet, hvor stor en andel af målgruppen, der har fået udbetalt sociale ydelser i det enkelte år. Dernæst Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum Side 11

12 har vi beregnet, hvor meget denne andel afviger fra gennemsnittet for Mariagerfjord Kommune, således at vi har et grundlag for at vurdere, i hvilke områder der har relativt mange modtagere af sociale ydelser, i hvilke områder, der relativt få, samt om der er ændringer i dette fra år til år. For hver enkelt ydelsestype fremgår de geografiske områders andel af modtagere og afvigelse fra kommunegennemsnittet i hvert af årene af tabellerne 15-20, se siderne For hver af de ovennævnte sociale ydelser har vi endvidere kunnet beregne hvor stor, den pågældende sociale ydelse har været i gennemsnit i pr. modtager, i det enkelte geografiske område. Den intuitive fortolkning af størrelsen handler om 'dybden' af de problemer, der søges afværget vha. den sociale ydelse, - men dette er formentligt delvist forkert. Da mange af de behandlede sociale ydelser er relativt fastlåst til en given støtte pr. uge eller måned, er der snarere tale om et mål for længden på den periode, hvori man modtager en given ydelse. Ændringer i dybden af problemerne viser sig snarere ved, at modtagerne skifter mellem arbejdsmarkedsfjerne og arbejdsmarkedsnære ydelser. Dernæst har vi beregnet, hvor meget størrelsen på den udbetalte ydelse afviger fra gennemsnittet for Mariagerfjord Kommune, således at vi har et grundlag for at vurdere, i hvilke områder modtagerne får ydelsen i lang tid, i hvilke områder modtagerne får ydelsen i kort tid, samt om der er ændringer i dette fra år til år. For hver enkelt ydelsestype fremgår størrelsen på de enkelte sociale ydelser samt afvigelsen fra kommunegennemsnittet i hvert af årene af tabellerne 21-26, se siderne I de følgende 2 afsnit vil vi analysere på henholdsvis antallet af modtagere af sociale ydelser og på størrelsen af de sociale ydelser, med fokus på Skelund og Veddum. 4.3 Antallet af modtagere Det første analysefokus er antallet af modtagere af sociale ydelser i hver af Mariagerfjord Kommunes 39 geografisk afgrænsede områder. Spørgsmålet er, om der for henholdsvis Skelund og Veddum er sket en nedgang i antallet af ydelsesmodtagere, relativt til kommunens øvrige 37 områder, i løbet af analyseperioden. For hver enkelt ydelsestype fremgår de geografiske områders andel af modtagere og afvigelse fra kommunegennemsnittet i hvert af årene af tabellerne 15-20, se siderne Vi har oplistet Skelund og Veddums afvigelser fra kommunegennemsnittet i tabel 3. Tabel 3 Andel modtagere af sociale ydelser - Afvigelse fra gennemsnittet for Mariagerfjord Kommune Skelund Veddum Ydelsestype ,2% 30,2% -3,4% 38,7% Kontanthjælp og aktivering 97,9% 108,2% 88,0% 17,0% 16,1% 39,8% 50,9% -19,2% Beskæftigelsesindsats 0,8% 16,0% 51,3% 8,8% 30,5% 0,9% 20,8% 9,4% Arbejdsløshedsdagpenge 24,9% 7,1% 2,1% 14,5% 18,0% 14,2% 22,2% 18,0% Sygedagpenge 24,6% 31,6% 26,9% 23,7% 16,2% 36,3% 35,1% 28,4% Løntilskud 74,1% 66,3% 86,2% 85,3% 21,6% 17,8% 21,6% 17,6% Sociale ydelser i alt 33,2% 34,8% 36,4% 25,4% Kilde: Uddrag af tabellerne 15-20, se siderne Bemærk at linjen "Sociale ydelser i alt", udover kontanthjælp og aktivering, beskæftigelsesindsats, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og løntilskud, også omfatter udbetaling af revalideringsydelser. Hvis andelen af modtagere er større end kommunegennemsnittet, er det markeret med rødt. Er andelen mindre, er det markeret med blåt. Side 12 Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum

13 Ydelsestyperne er forsøgt oplistet i rækkefølge efter, hvor stor en tilknytning til arbejdsmarkedet, der forudsættes, for at få den pågældende ydelse: For at få kontanthjælp kræver det blot, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet, samt at man ikke har anden forsørgelse. For at modtage en beskæftigelsesindsats skal der være en eller anden form for forventning til, at indsatsen kan bringe modtageren tættere på arbejdsmarkedet. For at modtage arbejdsløshedsdagpenge skal man i en ikke så fjern fortid have haft et arbejde. For at modtage sygedagpenge skal man enten have et arbejde - og så kan sygedagpengene enten udbetales direkte til lønmodtageren eller som refusion til arbejdsgiveren - eller man skal ved raskmelding have ret til arbejdsløshedsdagpenge. For at modtage løntilskud skal man være i arbejde. Støttet beskæftigelse, ganske vist, men ikke desto mindre i arbejde. På den baggrund er vores forventning og håb, at en boligsocial indsats i Skelund og Veddum resulterer i, at områderne oplever en relativ forbedring, først og fremmest i tabellens øverste linjer. Veddum var det område, der i udgangspunktet var hårdest belastet, jf. afsnit 2, og tillige det område, hvor der er gennemført de største boligsociale tiltag, jf. afsnit 3. Det er således i Veddum, vi forventer de største relative forbedringer. Det første indtryk af tabel 3 er, at Veddum overalt er præget af røde tal. Det betyder, at uanset hvilken ydelse og hvilket år, vi fokuserer på, så er der relativt flere modtagere af den pågældende ydelse i Veddum, end i Mariagerfjord Kommune som helhed. Veddum har været og er fortsat, et socialt belastet område. I tabel 3 kan vi endvidere se, at der i Veddum i årene var en cirka dobbelt så stor andel modtagere af kontanthjælp og aktivering, end tilfældet var i Mariagerfjord Kommune som helhed, samt at denne overhyppighed faldt til kun 17% i Den relative hyppighed af kontanthjælp og aktivering i kommunens forskellige geografiske områder er uddybet i figur 5, side 29. Det ses af figuren, at i det område, hvor overhyppigheden var næststørst set over hele perioden, lå overhyppigheden på 50-60% i alle fire år (der er tale om Bymark delen af Hobro by). Ingen steder i Mariagerfjord Kommune faldt den relative hyppighed af kontanthjælp fra 2011 til 2014 så meget, som i Veddum. Faldet må betegnes som ganske dramatisk. Vender vi blikket mod de øvrige ydelser - beskæftigelsesindsats, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og løntilskud - finder vi desværre ikke en tilsvarende entydig tendens. For hver eneste ydelse er der både stigninger og fald mellem årene, og kun for så vidt angår arbejdsløshedsdagpenge ligger niveauet i 2014 nævneværdigt under niveauet for For beskæftigelsesindsats og løntilskud ligger niveauet i 2014 højere end i Hvis vi ser på udbetaling af alle de nævnte sociale ydelser samt revalideringsydelse under ét, ser vi i tabel 3, at overhyppigheden i Veddum er faldet fra cirka 35% i 2011, 2012 og 2013 til cirka 25% i Det er sandsynligvis effekten af det relativt faldende antal kontanthjælpsmodtagere, der slår igennem. Faldet er, om end beskedent, så dog alligevel værd at bemærke. Den relative hyppighed af de sociale ydelser under ét i kommunens forskellige geografiske områder er uddybet i figur 10, side 39. Det ses af figuren, at Veddum (i øvrigt sammen med Oue) har bevæget sig fra et 'over-normalt' niveau, til den øverst del af 'normal-området'. Veddum er i 2014 stadigt blandt de områder, der har den største andel modtagere af sociale ydelser, - men ikke så ekstremt som i 2011, 2012 og Skelund er som udgangspunkt ikke så hårdt belastet som Veddum. Det ses således af tabel 3, at der også forekommer 2 blå tal for Skelund, nemlig kontanthjælp og aktivering i 2013 samt beskæftigelsesindsats i Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum Side 13

14 Det betyder, at der i Skelund var relativt færre modtagere af de pågældende ydelser i de pågældende år, end tilfældet var i Mariagerfjord Kommune som helhed. Men resten af tallene for Skelund i tabel 3 er røde, så også Skelund giver 'udslag' som et socialt belastet område, hvilket bekræfter konklusionerne i afsnit 2. Desværre fortæller tabel 3 ikke historien om en entydig udvikling i Skelund. Både for alle de sociale ydelser enkeltvis, og for de samlede sociale ydelser under et, er der år med stigende hyppigheder, og år med faldende hyppigheder. Ser vi alene på de sociale ydelser under ét, kan vi dog konstatere, at 2014 var det år, hvor overhyppigheden var mindst. Man kan håbe på, at dette er det første spæde skridt i retning forbedrede sociale vilkår i Skelund. Men noget belæg for at sige noget sådant, giver tabel 3 ikke. Man kan naturligvis spørge sig selv, om den forbedring i Veddum og den spæde udvikling i Skelund, som vi finder i tabel 3, er et udtryk for en generel tendens for en større del af kommunen, gældende for f.eks. alle landområderne eller alle udsatte områder, eller om der er tale om en specifik udvikling for Veddum og Skelund. For at teste dette spørgsmål har vi rangeret de 39 geografiske områder på hver ydelse og for hvert år, således at plads nr. 1 gives til det bedst placerede område, og plads nr. 39 til det dårligst. Resultatet er vist i tabel 4: Tabel 4 Andel modtagere af sociale ydelser - Pladsnumre ved rangering af kommunens 39 delområder fra færrest til flest Skelund Veddum Ydelsestype ,0 33,1 23,4 34,4 Kontanthjælp og aktivering 39,0 39,0 39,0 31,0 26,0 35,3 33,4 6,3 Beskæftigelsesindsats 15,9 25,6 34,5 22,1 34,0 19,0 34,0 24,0 Arbejdsløshedsdagpenge 32,0 21,0 16,0 26,0 33,0 22,0 27,0 27,0 Sygedagpenge 35,0 33,5 30,0 32,0 22,1 29,3 29,3 29,0 Løntilskud 36,9 35,8 39,0 37,9 36,0 34,0 35,0 34,0 Sociale ydelser i alt 38,0 38,0 38,0 36,0 Kilde: Viderebearbejdning af tabellerne 15-20, se siderne De 39 delområder i Mariagerfjord Kommune er på hver ydelsestype og for hvert år rangeret fra færrest til flest modtagere den pågældende ydelse (adresseløse er ikke medregnet som selvstændigt område). For kontanthjælp og aktivering, for beskæftigelsesindsats og for løntilskud er der år, hvor enkelte områder er udeladt af rangeringen, da der har været færre end 5 modtagere af ydelsen. For disse ydelsestyper er placeringsnumrene for Skelund og Veddum for disse år skaleret op, så det svarer til en indplacering på en skala fra 1 til 39. Hvis området er placeret i top ti (størst andel modtagere), er dette markeret med rødt. Hvis området er placeret i bund ti (lavest andel modtagere), er dette markeret med blåt. Kun hvis de (spæde) forbedringer i andel af modtager i de sociale ydelser, som vi fandt i tabel 3, også giver sig udslag i en forbedret placering i tabel 4, kan udviklingen antages at være specifik for henholdsvis Veddum og Skelund. Det ses, at det dramatiske fald i andelen af kontanthjælpsmodtagere i Veddum også viser sig ved et forbedret placeringsnummer. Hvor placeringsnummeret var 39 i alle årene 2011, 2012 og 2013, faldt det til placeringsnummer 31 i For alle andre enkeltydelse i både Veddum og Skelund, forekommer der såvel stigninger som fald i placeringsnumrene i løbet af perioden. Vi kan således ikke udpege andre enkeltområder, hvor der har været tale om en entydigt forbedret placering. Ser vi på antallet af modtagere af sociale ydelser under ét, er det dog bemærkelsesværdigt, at både Veddum og Skelund er blevet forbedret med 2 placeringer fra 2011 til Veddum er således gået fra plads nr. 38 i 2011, 2012 og 2013 (kun 'overgået' af Oue), til plads nr. 36 i 2014, hvor også Hørby og Øster Doense havde relativt flere modtagere. Skelund har bevæget sig lidt op og ned, men er fra plads nr. 36 i 2011 gået til plads nr. 34 i Side 14 Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum

15 Tabel 4 indikerer således, at de spæde positive tendenser, vi fandt i tabel 3, ikke er udtryk for bredere tendenser, der omfatter flere geografiske områder, men at der er tale om specifikke tendenser, der er alene eller fortrinsvist berører Veddum og Skelund. 4.4 Størrelsen på de sociale ydelser Vi vender os nu mod en analyse af størrelsen på de udbetalte sociale ydelser. For hver af de omhandlede sociale ydelser har vi beregnet hvor stor, den pågældende sociale ydelse har været i gennemsnit i pr. modtager, i det enkelte geografiske område. For hver enkelt ydelsestype fremgår størrelsen på de enkelte sociale ydelser samt afvigelsen fra kommunegennemsnittet i hvert af årene af tabellerne 21-26, se siderne Den intuitive fortolkning af størrelsen handler om 'dybden' af de problemer, der søges afværget vha. den sociale ydelse, - men dette er formentligt delvist forkert. Da mange af de behandlede sociale ydelser er relativt fastlåst til en given støtte pr. uge eller måned, er der snarere tale om et mål for længden på den periode, hvori man modtager en given ydelse. Ændringer i dybden af problemerne viser sig snarere ved, at modtagerne skifter mellem arbejdsmarkedsfjerne og arbejdsmarkedsnære ydelser. En sammenligning af størrelsen på de sociale ydelser (tabellerne 21-26, siderne 40-51) med antallet af modtagere af de sociale ydelser (tabellerne 15-20, siderne 28-39), viser at størrelserne varierer noget mindre end antallet, - med beskæftigelsesindsatsen som eneste undtagelse. Denne konstatering viser, at der måske nok er stor variation i hvor mange der modtager sociale ydelser i de forskellige egne af kommunen, men at der ikke er nær samme variation i, hvor meget / hvor længe den enkelte modtager sociale ydelser, i de forskellige områder. Vi har oplistet Skelund og Veddums afvigelser fra kommunegennemsnittet i tabel 5. Tabel 5 Størrelsen på de sociale ydelser - Afvigelse fra gennemsnittet for Mariagerfjord Kommune Skelund Veddum Ydelsestype ,4% -3,6% 12,2% -12,1% Kontanthjælp og aktivering 6,6% -5,8% 4,5% 8,8% -41,1% -5,3% -41,0% -33,6% Beskæftigelsesindsats -22,0% 19,9% 14,8% -7,1% 5,9% 13,0% 0,7% -11,9% Arbejdsløshedsdagpenge 0,7% 10,0% -20,0% 6,0% 0,2% 10,6% -37,6% -19,3% Sygedagpenge 7,5% 32,6% 62,0% 14,9% -13,5% -6,3% 6,5% 0,6% Løntilskud -4,5% -3,2% -5,2% -6,2% -3,6% 2,8% -2,8% -7,9% Sociale ydelser i alt 9,8% 15,8% 12,6% 11,6% Kilde: Uddrag af tabellerne21-26, se siderne Bemærk at linjen "Sociale ydelser i alt", udover kontanthjælp og aktivering, beskæftigelsesindsats, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og løntilskud, også omfatter udbetaling af revalideringsydelser. Hvis størrelsen på ydelserne er større end kommunegennemsnittet, er det markeret med rødt. Er størrelsen på ydelserne mindre end kommunegennemsnittet, er det markeret med blåt. Det kan indledningsvist konstateres, at både røde og blå farver optræder hyppigt i tabellen. Det er ikke ensidigt således, at modtagere af sociale ydelser i Veddum og Skelund modtager større ydelser, end i resten af Mariagerfjord Kommune, når der fokuseres på de enkelte sociale ydelser. Det gælder endvidere for alle ydelserne enkeltvist, at der i både Skelund og Veddum er år med stigende ydelser i forhold til kommunegennemsnittet, og år med faldende ydelser i forhold til kommunegennemsnittet. Der kan således ikke identificeres klare skift mellem arbejdsmarkedsfjerne og arbejdsmarkedsnære ydelser. Hvis vi fokuserer på de sociale ydelser under ét, bliver billedet imidlertid lidt klarere. Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum Side 15

16 For det første kan det bemærkes, at der i Veddum i alle årene er udbetalt større sociale ydelser under ét, end tilfældet er for gennemsnittet af Mariagerfjord Kommune. Der synes således på tværs af årene og på tværs af ydelserne at være en tendens til, at modtagerne af sociale ydelser i Veddum, modtager deres ydelser i længere tid, end tilfældet er for Mariagerfjord Kommune som helhed. Skelund ser derimod ikke ud til at være udfordret på samme måde. I tre af de fire år har der i Skelund været udbetalt mindre sociale ydelser under ét, end tilfældet har været for gennemsnittet af Mariagerfjord Kommune. Det ser således ud som om at modtagerne af sociale ydelser i Skelund, i tre af de fire år modtager deres ydelser i lidt kortere tid, end tilfældet er for Mariagerfjord Kommune som helhed. Et yderligere blik på størrelsen af de sociale ydelser under ét afslører det bemærkelsesværdige, at der i både Skelund og Veddum er fald i størrelsen på de samlede sociale ydelser, både fra 2012 til 2013, og igen fra 2013 til 2014, relativt til den gennemsnitlige størrelse på ydelserne i Mariagerfjord Kommune. Tallene viser således en tendens til, at der i både Skelund og Veddum siden med deres noget forskellige udgangspunkter til trods - er sket en relativ afkortning af længden på de sociale ydelser. Da Skelund er faldet under - og væk fra - gennemsnittet, mens Veddum er faldet ned mod - og tættere på - gennemsnittet, kan tendensen ikke bare skyldes, at længden på de sociale ydelser er blevet mere og mere ens, på tværs af områderne i Mariagerfjord Kommune. Det forhindrer dog ikke, at den positive udvikling, som vi finder for de sociale ydelser under ét i tabel 5, kan skyldes generelle tendenser for en større del af kommunen, som f.eks. alle landområderne under ét. For at afprøve dette spørgsmål har vi rangeret de 39 geografiske områder efter størrelsen på hver ydelse og for hvert år, således at plads nr. 1 gives til det bedst placerede område, og plads nr. 39 til det dårligst placerede. Resultatet er vist i tabel 6: Tabel 6 Størrelsen på de sociale ydelser - Pladsnumre ved rangering af kommunens 39 delområder fra mindst til størst Skelund Veddum Ydelsestype ,0 20,1 32,3 11,5 Kontanthjælp og aktivering 29,3 14,2 23,4 33,3 5,8 23,2 3,3 13,7 Beskæftigelsesindsats 8,7 34,1 31,2 25,3 29,0 34,0 18,0 9,0 Arbejdsløshedsdagpenge 21,0 33,0 3,0 26,0 22,0 30,0 3,0 2,0 Sygedagpenge 27,0 38,0 39,0 33,0 6,3 9,8 27,1 18,9 Løntilskud 13,7 19,5 11,9 12,3 15,0 28,0 16,0 8,0 Sociale ydelser i alt 34,0 38,0 37,0 36,0 Kilde: Viderebearbejdning af tabellerne21-26, se siderne De 39 delområder i Mariagerfjord Kommune er på hver ydelsestype og for hvert år rangeret fra den mindste til den største gennemsnitligt udbetalte ydelse (adresseløse er ikke medregnet som selvstændigt område). For kontanthjælp og aktivering, for beskæftigelsesindsats og for løntilskud er der år, hvor enkelte områder er udeladt af rangeringen, da der har været færre end 5 modtagere af ydelsen. For disse ydelsestyper er placeringsnumrene for Skelund og Veddum for disse år skaleret op, så det svarer til en indplacering på en skala fra 1 til 39. Hvis området er placeret i top ti (største ydelser), er dette markeret med rødt. Hvis området er placeret i bund ti (mindste ydelser), er dette markeret med blåt. Igen ser vi for alle ydelserne enkeltvist, at der i både Skelund og Veddum er år med forbedrede placeringer, og år med forringede placeringer, i forhold til de øvrige områder i Mariagerfjord Kommune. Ser vi på de sociale ydelser under ét, genfinder vi imidlertid forbedringen for både Skelund og Veddum, fra 2012 over 2013 til Skelund er således i 2014 det område med de 8. laveste sociale ydelser pr. modtager, ud af Mariagerfjord Kommunes 39 områder. Veddum er ganske vist det område med de 36. laveste / 4. højeste sociale ydelser pr. modtager i 2014, men det er dog en forbedring på 2 positioner i forhold til Statistikken for de sociale ydelser under ét i tabel 6 tyder således på, at de tendenser til kortere sociale ydelser, som vi fandt i tabel 5, ikke er udtryk for bredere tendenser, der omfatter flere geografiske områder, men at der er tale om tendenser, der alene eller fortrinsvist berører Skelund og Veddum. Side 16 Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum

17 4.5 Økonomien i udbetalingerne Vi har ovenfor i afsnit 4.3 og afsnit 4.4 analyseret på henholdsvis antallet af modtagere af sociale ydelser og ydelsernes størrelse / længde, med særligt fokus på Skelund og Veddum. For antallet af modtagere af sociale ydelser i Veddum gælder, at uanset hvilken ydelse og hvilket år, vi kigger på, så er der relativt flere modtagere af den pågældende ydelse i Veddum, end i Mariagerfjord Kommune som helhed. Når dette er sagt, kan vi dog samtidigt konstatere, at der i Veddum er sket et ganske dramatisk fald i den del af befolkningen, der modtager kontanthjælp og aktivering. Og ser vi på de analyserede sociale ydelser under ét, er overhyppigheden i Veddum faldet fra ca. 35% i 2011, 2012 og 2013 til ca. 25% i Der er med andre ord relativt færre modtagere af sociale ydelser i Veddum i 2014, end i de nærmest, foregående år. Hvad angår størrelsen af de sociale ydelser til den enkelte modtager, er det vanskeligt at spore en entydig udvikling i Veddum, når vi analyserer de sociale ydelser enkeltvist. Når vi ser på størrelsen af ydelserne under ét, kan vi konstatere, at disse i hele perioden er større i Veddum, end i Mariagerfjord Kommune som helhed. Men vi kan dog samtidigt konstatere, at størrelsen på ydelserne relativt set har været faldende fra 2012 over 2013 til 2014, og således langsomt nærmer sig kommunegennemsnittet. Sammenfattende kan vi sige, at Veddum var, og fortsat er, et stærkt belastet område, med mange modtagere af sociale ydelser og med store sociale ydelser til den enkelte modtager. Men vi kan også se tendenser til et relativt fald, både i antallet af ydelsesmodtagere, og i størrelsen på de enkelte ydelser. Der er utvivlsomt lang vej endnu, men retningen ser ud til at være den rigtige. Hvis vi skal prøve at sætte tal på, må vi indledningsvist konstatere, at det statistiske grundlag er for spinkelt til sofistikerede analysemetoder, signifikanstest og lignende. Der kan alene blive tale om at stikke en finger i luften. Lad os derfor forsøge at holde det så simpelt som muligt: Den andel af de årige, der modtager sociale ydelser, var i 2011, 2012 og 2013 henholdsvis 33,2%, 34,8% og 36,4% større i Veddum end i Mariagerfjord Kommune som helhed, se tabel 3. Det giver en gennemsnitlig overhyppighed i de 3 år på 34,8%. Lad os forvente, at denne overhyppighed også gælder i Den gennemsnitlige størrelse på de sociale ydelser var i Veddum i 2011, 2012 og 2013 henholdsvis 9,8%, 15,8% og 12,6% større end i Mariagerfjord Kommune som helhed, se tabel 5. Det giver en gennemsnitlig overstørrelse i de 3 år på 12,7%. Lad os forvente, at denne overstørrelse også gælder i Ved at fokusere på antallet af udbetalinger samt størrelsen på disse relativt til Mariagerfjord Kommune som helhed, eliminerer vi effekterne af konjunktursvingninger, idet disse må formodes at påvirke hele kommunen. Vi har tillige i afsnit 4.3 og 4.4 påvist, at de positive tendenser i Veddum ikke er udtryk for bredere tendenser, der påvirker flere geografiske områder, men at der er tale om tendenser, der alene eller fortrinsvist berører Veddum og Skelund. Vores forventninger til Veddum i 2014 kan herefter beregnes til 117,1 modtagere af sociale ydelser, der i gennemsnit modtager kr., hvilket giver en samlet udgift på kr. Den faktiske situation i Veddum i 2014 var 109 modtagere af sociale ydelser, der i gennemsnit modtog kr., hvilket gav en samlet udgift på kr. Altså en mindreudgift på kr. Beregningerne kan uddybes således: Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum Side 17

18 Tabel 7 Veddum, forskel på forventede og faktiske sociale ydelser i 2014 Veddum Indbyggere Modtagere Modtager Mariagerfjord Veddum / Ydelse Mariagerfjord Veddum / Udgift i alt År år antal andel andel Mariagerfjord kr. kr. Mariagerfjord kr ,9% 24,0% 133,2% ,8% ,3% 23,9% 134,8% ,8% ,7% 24,7% 136,4% ,6% Gennemsnit 134,8% 112,7% 2014 Forventet ,1 32,4% 24,0% 134,8% ,7% Faktisk ,1% 24,0% 125,4% ,6% Ændring -8, Kilde: Se tabellerne 14, 20 og 26. Ovenstående ganske primitive beregning antyder således, at der i Veddum i 2014 er udbetalt for kr. mindre i kontanthjælp og aktivering, beskæftigelsesindsats, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, løntilskud og revalideringsydelse under ét, end vi kunne forvente på baggrund af udbetalingerne i 2011, 2012 og Tabel 7 fortæller endvidere, at faldet først og fremmest skyldes et fald i antallet af modtagere af de sociale ydelser, og kun i begrænset omfang et fald i størrelsen på de sociale ydelser. Vender vi blikket mod Skelund, er der også her tale om en overhyppighed i antallet af modtagere af sociale ydelser. Det er vanskeligt at spore nogen egentlig udvikling i antallet af modtagere i Skelund, idet dog niveauet i 2014 ligger et bette nøk lavere end niveauet i de tidligere år. Vi kan håbe, at dette er starten på en varig tendens. Men ser vi på størrelsen af ydelserne til de enkelte modtagere i Skelund, opdager vi, at disse ikke afviger systematisk fra gennemsnittene i Mariagerfjord Kommune. I nogle år ligger størrelsen på den ene ydelse over kommunegennemsnittet mens størrelsen på den anden ligger under. Og næste år kan det være modsat. For størrelsen på de sociale ydelser under ét, er der faktisk tale om, at de i Skelund ligger under kommunegennemsnittet i 3 ud af de 4 år. Det er faktisk bemærkelsesværdigt, at der i Skelund, med dette relativt positive udgangspunkt, faktisk er sket en yderligere sænkning af størrelsen på de sociale ydelser, således at Skelund i 2014 er det område med de 8. laveste sociale ydelser pr. modtager, ud af Mariagerfjord Kommunes 39 områder. Sammenfattende kan vi om Skelund sige, at der er spæde tegn på fald i antallet af ydelsesmodtagere, og noget klarere tegn på fald i ydelsernes størrelse. Karakteristikken af Skelund som et socialt belastet område ser endvidere kun ud til at passe på antallet af modtagere af sociale ydelser, ikke på størrelsen af den ydelse, som den enkelte modtager. Hvis vi skal prøve at sætte tal på, må vi ligesom med Veddum konstatere, at det statistiske grundlag er for spinkelt til sofistikerede analysemetoder, signifikanstest og lignende. Men lad os prøve med samme 'fingeren-iluften' metode, som vi brugte på Veddum: Den andel af de årige, der modtager sociale ydelser, var i 2011, 2012 og 2013 henholdsvis 21,6%, 17,8% og 21,6% større i Skelund end i Mariagerfjord Kommune som helhed, se tabel 3. Det giver en gennemsnitlig overhyppighed i de 3 år på 20,3%. Lad os forvente, at denne overhyppighed også gælder i Den gennemsnitlige størrelse på de sociale ydelser afveg i Skelund i 2011, 2012 og 2013 med henholdsvis -3,6%, +2,8% og -2,8% fra gennemsnittet i Mariagerfjord Kommune, se tabel 5. Det giver en gennemsnitlig afvigelse i de 3 år på -1,2%. Lad os forvente, at denne afvigelse også gælder i Ved at fokusere på antallet af udbetalinger samt størrelsen på disse relativt til Mariagerfjord Kommune som helhed, eliminerer vi effekterne af konjunktursvingninger, idet disse må formodes at påvirke hele kommunen. Vi har tillige i afsnit 4.3 og 4.4 påvist, at de positive tendenser i Skelund ikke er udtryk for bredere tendenser, der påvirker flere geografiske områder, men at der er tale om tendenser, der alene eller fortrinsvist berører Veddum og Skelund. Side 18 Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum

19 Vores forventninger til Skelund i 2014 kan herefter beregnes til 120,7 modtagere af sociale ydelser, der i gennemsnit modtager kr., hvilket giver en samlet udgift på kr. Den faktiske situation i Skelund i 2014 var 118 modtagere af sociale ydelser, der i gennemsnit modtog kr., hvilket gav en samlet udgift på kr. Altså en mindreudgift på kr. Beregningerne kan uddybes således: Tabel 8 Skelund, forskel på forventede og faktiske sociale ydelser i 2014 Skelund Indbyggere Modtagere Modtager Mariagerfjord Skelund / Ydelse Mariagerfjord Skelund / Udgift i alt År år antal andel andel Mariagerfjord kr. kr. Mariagerfjord kr ,1% 24,0% 121,6% ,4% ,2% 23,9% 117,8% ,8% ,0% 24,7% 121,6% ,2% Gennemsnit 120,3% 98,8% 2014 Forventet ,7 28,9% 24,0% 120,3% ,8% Faktisk ,2% 24,0% 117,6% ,1% Ændring -2, Kilde: Se tabellerne 14, 20 og 26. De ganske primitive beregninger antyder således, at der i Skelund i 2014 er udbetalt for kr. mindre i kontanthjælp og aktivering, beskæftigelsesindsats, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, løntilskud og revalideringsydelse under ét, end vi kunne forvente på baggrund af udbetalingerne i 2011, 2012 og Tabel 8 fortæller endvidere, at faldet først og fremmest skyldes et fald i størrelsen på de sociale ydelser, og kun i begrænset omfang et fald i antallet af modtagere af de sociale ydelser. For Skelund og Veddum under ét, er der i 2014 udbetalt kr. mindre til de nævnte sociale ydelser, end vi kunne forvente på baggrund af udbetalingerne i 2011, 2012 og Et ganske betragteligt beløb. Da vi i forskelligt omfang modtager refusion af en ydelserne, er konsekvensen for kommunekassen knap så stor. Hvis vi anslår den gennemsnitlige refusionssats af ydelserne til 50%, er Mariagerfjord Kommunes udgifter til udbetaling af sociale ydelser til borgere i Skelund og Veddum blevet kr. mindre, end forventet på baggrund af udbetalingerne i 2011, 2012 og Konklusioner I afsnit 3 beregnede vi, at det konkrete projekt ville være lønsomt, hvis det medførte besparelser / merindtægter for Mariagerfjord Kommune på kr. i alt eller kr. årligt i 20 år. Vi beregnede endvidere, at et tilsvarende projekt uden statsstøtte ville være lønsomt, hvis det medførte besparelser / merindtægter for Mariagerfjord Kommune på kr. i alt eller kr. årligt i 20 år. I afsnit 4.5 fandt vi frem til, at Mariagerfjord Kommunes udgifter til udbetaling af sociale ydelser til borgere i Skelund og Veddum i 2014 er blevet kr. mindre, end forventet på baggrund af udbetalingerne i 2011, 2012 og Det synes således nærliggende at konkludere, at det konkrete projekt har tjent sig selv hjem allerede i 2014, samt at det også - i fald der ikke var givet statsstøtte - ville tjene sig selv hjem over en relativt kort årrække. Men så enkelt er det desværre ikke. For det første er der ikke udført signifikanstest på beregningerne, og der kan derfor være tale om rene statistiske tilfældigheder, der intet med boligsaneringerne har at gøre. Imod statistiske tilfældigheder taler dog at: Både antallet af modtagere og størrelsen på de sociale ydelser er faldet fra gennemsnittet af til 2014, for både Skelund og Veddum. Også de relative placeringer af Skelund og Veddum (rangeringerne i tabel 4 og tabel 6) er forbedret fra gennemsnittene for , til Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum Side 19

20 Der er en logisk forklaring på udviklingen. Der er således stor overensstemmelse mellem forventningerne og de faktiske fund. Men for statistiske tilfældigheder taler: Det kan godt være, at alle nøgletallene for de sociale ydelser under ét peger i den rigtige retning. Men i hvert fald nogen af dem er så små, at der nok kunne være tale om statistiske tilfældigheder: o Ser vi på størrelsen af de sociale udgifter i Veddum var de i 9,8% større end kommunegennemsnittet i 2011 men hele 15,8% større end kommunegennemsnittet i En vækst på 6,0 procent point. I det lys er et fald på 1,1 procent point fra en forventet overstørrelse på 12,7% i 2014 til en konstateret overstørrelse på 11,6% en nærmest forsvindende lille afvigelse. o Ser vi på antallet af modtagere i Skelund, var der en overhyppighed på 21,6% i 2011 og på blot 17,8% i 2012, altså et fald på 3,8 procent point. Et fald i 2014 på 2,7 procent point fra forventet 20,3% til konstateret 17,6% er derfor ikke overbevisende. De ganske konsekvente bevægelser for de sociale ydelser under ét, kan kun i begrænset omfang - og nogen gange slet ikke - genfindes, når vi analyserer de sociale ydelser enkeltvist. For det andet har vi kun udført beregninger på en begrænset del af de kommunale ydelser, nemlig kontanthjælp og aktivering, beskæftigelsesindsats, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, løntilskud og revalideringsydelse. Vi har hverken inddraget udgifter til f.eks. førtidspension, hjemmehjælp eller egentlige børnesager, eller for så vidt ændringer i kommunens skatteindtægter. Det synes ganske vist nærliggende at antage, at når de analyserede udgifter er faldet, så er de andre udgifter det nok også. Men ved nærmere overvejelse kunne det også hænge modsat sammen. Når antallet af modtagere af de analyserede sociale ydelser er faldet, kan det være fordi nogle af de tidligere modtagere er overgået til førtidspension, - der således måske er steget. For det tredje har vi kun analyseret på de sociale udgifter i Skelund og Veddum. Og selvom de måtte være faldet, behøver det samme ikke at være tilfældet for Mariagerfjord Kommunes udgifter under ét. Det kommer så ganske an på, hvad der er den bagvedliggende årsag til faldene i Skelund og Veddum. Og der ender vi så op i den helt principielle diskussion: Giver eliminering af en social ghettodannelse en samfundsøkonomisk gevinst, eller giver det bare en omplacering af problemerne? Og hvis det bare giver en omplacering af problemerne: Sker denne omplacering så alene internt i kommunen, eller eksporteres nogle af problemerne til andre kommuner. Nærværende undersøgelse giver ikke statistisk belæg for at fastslå, at det kan betale for en kommune sig at gennemføre boligsaneringer i socialt belastede områder. Dertil er omfatter datagrundlaget for få eksempler på boligsanerede områder, for få kontrolområder, for få kommunale udgifts- og indtægtsområder samt for få år henholdsvis før og efter boligsaneringerne. Men man kan vende den om og sige: Med det begrænsede layout for undersøgelsen var potentialet vel nærmest at påvise, at det ikke kunne betale sig at boligsanere. Og en sådan påvisning har bestemt ikke fundet sted. Konklusionen er derfor, at det ud fra undersøgelsen bestemt ikke kan afvises, at det kan betale sig for en kommune at gennemføre boligsaneringer i socialt belastede områder. Vi har ikke statistik belæg for at påstå, at det rent faktisk kan betale sig. Men undersøgelsen peger i den retning. Side 20 Boligsaneringer, boligforbedringer og effekten på de sociale udgifter - Områdestudier i Skelund og Veddum