Arbejdsmiljøregnskab 2012

Transkript

1 Arbejdsmiljøregnskab 2012 Odder kommune Dokumentnr.: side 1

2 Indhold 1. Indledning Resumé og konklusioner Arbejdsmiljømål Sygefravær Samlet sygefravær Sygefravær pr. OmrådeUdvalg Arbejdsskader Arbejdspladsvurderinger Arbejdsmiljøindsatser overordnet risikovurdering Status på arbejdsmiljøcertificering samt besøg af Arbejdstilsynet Perspektiv på Dokumentnr.: side 2

3 1. Indledning Arbejdsmiljøregnskabet er en opgørelse over forskellige arbejdsmiljømæssige forhold for 2012 herunder eksempelvis sygefravær, ulykker, centrale og lokale indsatser for året. Regnskabet indeholder endvidere en status på arbejdsmiljømålene og på arbejdsmiljøcertificeringen. Regnskabet fungerer som input til den årlige arbejdsmiljødrøftelse i Hovedudvalget og OmrådeUdvalgene. Derudover danner det sammen med Hovedudvalgets drøftelse input til Direktionens ledelsesevaluering af arbejdsmiljøarbejde i henhold til arbejdsmiljøcertificeringen. Stillingtagen til justeringer af arbejdsmiljømålene sker dog først senere på året. Regnskabet foreligger i 2012 til behandling allerede i første kvartal, hvor det tidligere er blevet behandlet i 2.kvartal. 2. Resumé og konklusioner 2012 har været et år hvor der på flere måder for alvor er kommet skub i nogle af de indsatser som tidligere er sat i værk. Det gælder f.eks. i forhold til sygefravær, anvendelse af elektronisk APV-værktøj og risikovurdering af forandringer. Det har også været et år, hvor mange institutioner har haft besøg af vores eksterne auditorer, da vi i sommer 2012 blev recertificeret for en 3-årig periode, ligesom vi har fået de sidste skoler med på certifikatet. Arbejdsmiljømålene er generelt videreført, så der også i den kommende periode vil være fokus på trivsel, sygefravær og introduktion af nye medarbejdere. Sygefraværet for 2012 ligger på ca. samme niveau som for 2011 helt generelt. Der er store variationer fra arbejdsplads til arbejdsplads. Der er heller ikke sektorvis en samlet tendens. Det er HR s oplevelse, at der på alle institutioner er stort fokus på sygefraværsindsatsen, og man arbejder seriøst med forebyggelse og de forskellige muligheder, der er for at hjælpe sygemeldte medarbejdere tilbage på arbejdspladsen, så tidligt som muligt. Antallet af arbejdsskader er faldet fra 2011 til Det gælder både for skader med fravær og skader uden fravær. Der har i flere år været et stort fokus både på anmeldelse af arbejdsskader og på læring af de skader der sker. Derfor er det glædeligt at se, at der i 2012 er hele 15 skader færre end i 2011 (fra 101 til 86 i alt). Siden 2011 har der været en løbende implementering af vores elektroniske værktøj til APV handleplaner. Der er nu 22 arbejdsmiljøgrupper, der anvender systemet, og det forventes at de sidste 17 begynder at anvende værktøjet indenfor det næste års tid. HR afholder i 2013 mini-kurser i brug af systemet. Regnskabet indeholder i år et udtræk af de problemfelter, der er lavet handleplaner på indenfor de forskellige sektorer. Indenfor det fysiske område går særligt problemstillinger omkring luft/ventilationsforhold og støj igen i flere handleplaner. I forhold til det psykiske arbejdsmiljø er der en række handleplaner, der vedrører arbejdstilrettelæggelsen. Endelig bør også nævnes, at en række handleplaner vedrører ergonomiske forhold som arbejdsstillinger og arbejdsbelastninger. Dokumentnr.: side 3

4 Af tilbagemeldingerne fra arbejdsmiljøgrupperne om lokale indsatser fremgår det også,at der mange steder har været fokus på APV-arbejdet, ligesom der har været fokus på risikovurdering i forbindelse med forskellige typer af forandringer. Derudover har trivsel naturligvis været på dagsordenen, bl.a. som følge af trivselsmålingen. 3. Arbejdsmiljømål Hovedudvalget har i sidste halvår af 2011 evalueret de overordnede arbejdsmiljømål. Det blev besluttet, at fastholde fokus på de 3 indsatsområder: trivsel, sygefravær og introduktion, med trivsel som den overordnede målsætning. Trivsel Trivselsmålingen viste, at der generelt er fremgang i forhold til sidste måling. Det var samtidig meget tilfredsstillende at svarprocenten nåede op over 76%. I forhold til de enkelt-spørgsmål, som HovedUdvalget havde opstillet mål for, nåede vi dog ikke hele vejen, og HovedUdvalget besluttede derfor at fastholde delmålene i endnu en periode. Sygefravær Selvom sygefraværet faldt til under det niveau som HovedUdvalget havde vedtaget, har udvalget været enige om, at det er vigtigt fortsat at have fokus på sygefraværet. Dette bekræftes også af tallene for 2012, som viser, at vi overordnet set holder os på samme niveau som i 2011, men der er stor forskel på om sygefraværet er steget eller faldet på de enkelte institutioner. På trods af, at der er mange forhold omkring sygefravær, som vi ikke har nogen mulighed for at påvirke er det således vigtigt at fastholde fokus på arbejdet med sygefravær. I den forbindelse har HovedUdvalget også ladet sig inspirere særligt af Ældreservice s projekt omkring langtidsfriske og arbejdet med Social Kapital. HR vil i første kvartal af 2013 udarbejde en lille guide til, hvordan man kan arbejde med social kapital konkret på arbejdspladsen. Introduktion Der blev tilbage i 2011 gennemført en undersøgelse af tilfredsheden med introduktionen blandt nyansatte. Den viste, at ca. halvdelen af de nyansatte ikke oplevede, at der var tilrettelagt et egentligt introduktionsprogram for dem. De medarbejdere,der havde modtaget et introduktionsprogram, var til gengæld stort set alle tilfredse med introduktionen. HovedUdvalget besluttede i 2012 at fastholde introduktion som indsatsområde, og der vil i 2013 blive gennemført en ny undersøgelse af nyansattes oplevelse af deres introduktion. Dokumentnr.: side 4

5 4. Sygefravær Sygefraværsstatistikken for 2012 bærer præg af, at vi overgik til nyt lønsystem pr. 1. oktober Da fraværsdata ikke er konverteret fuldt ud til det nye system, har vi været nødt til at trække fravær for perioden januar-september i det gamle system og oktober til december i det nye system. Da de ikke er fuldstædigt identiske i opbygning, vil der i år udelukkende blive vist en simpel tabeloversigt over sygefraværsprocenter og samlet fraværsprocent (inkl. eksempelvis barsel og barns sygdom). Tallene for oktober til december 2012 er endvidere forbundet med en vis usikkerhed, da der har været forskellige udfordringer i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem eksempelvis i forhold til sygdomsperioder, der har været afbrudt af ferie. I opgørelsen af sygefraværsprocenten indgår såvel fuldtidsfravær som tilskadekomst, deltids syg, nedsat tjeneste og sygdom iht. 56 aftaler det vil sige at al medarbejderes eget sygefravær er medregnet. I tidligere år er kun medregnet hele fraværsdage ( dog ikke 56 fravær og tilskadekomst ). Det betyder, at sygefraværsprocenten ikke skal måles op imod procenten på 4,6 fra 2011, men skal sammenholdes med en samlet sygefraværsprocent på 5,28 for Denne ændring skyldes, at det er relevant at se på medarbejdernes samlede sygefravær, og ikke kun fuldtidsfraværet. Det bemærkes i øvrigt, at der er en vis statistisk usikkerhed bl.a. fordi det ikke er alle, der har angivet antal sygefraværstimer ved nedsat tjeneste. I disse tilfælde vil sygefraværet tælle i statistikken som fuld tid, og derfor højere end det reelle sygefravær. Det nye lønsystem giver en række nye muligheder for rapportering af sygefravær. Derfor betragtes 2012 som et overgangsår. I løbet af 2013 vil HR arbejde med de nye rapportmuligheder, som vil indgå i regnskabet for Samlet sygefravær Tabel 4.1 Samlet sygefravær for Odder kommune Total Fravær i % Sygefravær i % Odder Kommune total ,25 5,28 Odder Kommune total ,30 5,27 Kilde: KMD I fraværsprocenten indregnes: medarbejderens eget sygefravær, barsel og fravær grundet graviditetsgener, barns 1. og 2. sygedag samt omsorgsdage. Dokumentnr.: side 5 I sygefraværsprocenten indregnes: Medarbejderens fuldtidsfravær, deltidssyg, nedsat tjeneste, tilskadekomst i tjenesten samt 56 aftaler.

6 Som det fremgår ses et meget lille fald i sygefraværet fra 2011 til En vis statistisk usikkerhed gør, at vi ikke med sikkerhed kan sige, at der er tale om et reelt fald, men der er under alle omstændigheder tale om en positiv tendens. En sygefraværsprocent på 5,27 svarer til et gennemsnitligt sygefravær pr. medarbejder på 13,7 arbejdsdage om året. 4.2 Sygefravær pr. OmrådeUdvalg Nedenfor vises fraværsprocenterne for de enkelte OmrådeUdvalg og institutionerne under disse. Tandplejen, Biblioteket og Musikskolen er her opgjort sammen med OmrådeUdvalget for Børn og Unge, idet den nye MED-struktur formelt først træder i kraft pr. 1. april Grundet arbejdet med at sammensmelte data fra gammelt og nyt lønsystem opdeles sygefraværet for skolerne i år ikke i skole og SFO, men vises blot som et samlet fravær for den enkelte skole. Tallene viser et fald i sygefraværet for dagpasningsområdet som helhed, mens sygefraværet for skoleområdet er der samme som for Som det fremgår af tabellen nedenfor er der dog ikke tale om et ensartet billede på institutionerne. Dokumentnr.: side 6

7 Tabel 4.2 Sygefravær for Børn, Unge og kulturområdet Institution Fravær i % 2012 Sygefravær i % 2012 Sygefravær i % 2011 Bifrost 7,30 4,24 8,28 Blæksprutten 9,84 5,34 6,26 Solstrålen 5,62 2,33 7,89 Stjernehuset 2,58 1,80 1,96 Vennelund 10,56 5,83 5,06 Gylling Børnehus 14,86 1,83 3,96 Saxild Børnehus 5,67 5,24 1,81 Hou Børnehave 8,94 8,77 4,02 Skovbakken 2,51 2,48 5,27 Egholmgård 6,19 5,81 8,02 Krible Krable Huset 12,88 4,81 2,27 Randlev Børnehave 13,09 12,60 11,14 Dagplejen 4,62 4,27 4,91 Gylling skole 5,90 5,65 6,65 Hou/Tunø skole 8,14 6,71 6,21 Hundslund skole 1,83 1,48 4,83 Parkvejens skole 9,50 5,63 4,72 Saxild Skole 8,75 5,61 1,81 Skovbakkeskolen 6,43 3,85 4,83 Vestermarkskolen 7,91 6,20 5,97 Ungdomsskolen 7,38 7,24 5,71 Musikskolen 10,95 3,06 0,64 Biblioteket 5,04 4,81 1,4 Tandplejen 5,38 4,81 14,87 Børne- og familiecentret 10,91 8,35 5,27 Kilde: KMD Institution Fravær i % 2012 Sygefravær i % 2012 Sygefravær i % 2011 Daginstitutioner (inkl. dagpleje) 6,65 4,70 4,86 Skoler (inkl. Ungdomsskolen) 7,68 5,05 5,05 Kilde: KMD Dokumentnr.: side 7

8 Tabel 4.3 Sygefravær for Social og Sundhedsområdet Det har ikke været muligt at opgøre en samlet sygefraværsprocent for Social- og Sundhedsområdet. Dette skyldes primært, at der i nedenstående tabel er anvendt tal fra Ældreservice egne opgørelser over sygefravær, da tallene fra KMD for oktober-december måned ikke er korrekte. Som det fremgår er der heller ikke på Social- og Sundhedsområdet et ensartet billede i udviklingen af sygefraværet. Sygefraværet er faldet i 10 af de opgjorte enheder mens det er steget i de øvrige 6 enheder. Institution Fravær i % 2012 Sygefravær i % 2012 Sygefravær i % 2011 Hjemmeplejen 12,9 9,10 Hjemmesygeplejen 6,2 7,40 Stenslundcentret 2,4 3,60 Bronzealdervej 4,5 5,80 Træningsområdet 4,2 4,90 Korttidsafsnit 6,4 6,80 Daghjem 4,2 1,60 Vikarkorps 10,7 6,70 Pedel, adm. og ledelse 0,5 1,80 Ældreservice samlet* 7 6,30 Fabos Hjørnet 2,82 2,36 5,34 Fabos - Krogen 4,85 4,78 5,11 Fabos Aktivitetscenter og administration 8,42 8,40 8,10 Rosenhuset 11,36 7,23 5,00 Støtteteamet ** 8,78 8,7 9,02 Åhusene/Cafe Pakhuset 5,31 4,42 3,87 Visitationsteamet 10,02 5,81 6,59 *Støttetemaets fravær er kun opgjort særskilt i "gammelt system" - til og med september 2012 ** Fraværstallene fra det nye system har ikke været rigtige for Ældreservice' vedkommende, bl.a. i kraft af "tekniske problemer" i forbindelse med ophør af anvendelse af vagtplansystem. Derfor anvendes i statistikken Ældreservice' egne tal og opdeling. I sygefraværsprocenten for de enkelte enheder under Ældreservice indgår ikke fravær for elever og ansatte på særlige vilkår. Dette indgår alene i den samlede sygefraværsprocent for Ældreservice. Kilde: KMD og Ældreservice Dokumentnr.: side 8

9 Tabel 4.4 Sygefravær for det tekniske område På det tekniske område er der sket en markant stigning i sygefraværet fra 1,5% i 2011 til 4,23% i Der vil naturligvis være behov for at drøfte de bagvedliggende årsager til denne relativt store stigning. Det bemærkes, at det tekniske område består at relativt små enheder, og at enkelte medarbejderes evt. langtidssygemelding derfor vil have står påvirkning på sygefraværsprocenten. Institution Fravær i % 2012 Sygefravær i % 2012 Sygefravær i % 2011 Vej og Park 5,54 5,46 2,07 Tunø færgen 11,20 9,31 2,69 Brandvæsen 0,41 0,41 0,33 TOTAL Teknisk område 4,49 4,23 1,50 Kilde: KMD Tabel 4.5 Sygefravær for Rådhuset Samlet set viser statistikken et pænt fald i sygefraværet fra 2011 til Der er dog fortsat stor forskel på sygefraværet i de enkelte afdelinger under Rådhuset. Institution Fravær i % 2012 Sygefravær i % 2012 Sygefravær i % 2011 Borgerbutikken 6,62 6,33 5,05 Byggeri 1,99 1,59 2,41 Byrådsservice 5,18 0,92 0,78 HR 0,37 0,14 1,25 IT 0,00 0,00 0,45 Jobcenter 6,95 4,79 9,52 Miljø 3,16 0,95 2,11 Plan 2,01 0,81 0,76 Social Service 3,49 2,78 2,67 Økonomi 7,29 6,79 8,1 TOTAL 4,82 3,38 4,67 Kilde: KMD Dokumentnr.: side 9

10 5. Arbejdsskader Afsnit 5 indeholder en opgørelse over de arbejdsskader, der er anmeldt i Opgørelsen viser udelukkende de arbejdsskader, der er anmeldt af Odder kommune som arbejdsgiver, og ikke de evt. skader der er anmeldt af læger (erhvervssygdomme). Både skader med fravær og skader uden fravær anmeldes i EASY. Skader uden fravær, og som ikke p.t. er behandlingskrævende bliver dog ikke sendt til vurdering hos Arbejdsskadestyrelsen. Det bemærkes, at hændelser i form af trusler eller andre former for krænkelser kun i særligt grove eller gentagende tilfælde anmeldes som arbejdsskader. Normalt vil de skulle registreres som nærved-ulykker i henhold til proceduren på den enkelte arbejdsplads. Tabel 5.1 Udvikling i antal ulykker Antal ulykker ulykker u. fravær Ulykker m. fravær Børn og unge Teknik Social Rådhus I alt Kilde: EASY Der har siden 2010 været stort fokus på, at få arbejdsskader anmeldt via EASY herunder også skader uden fravær. En af årsagerne til at antallet af skader uden fravær steg markant fra 2010 til 2011 skal således ses i lyset af en større opmærksomhed på anmeldelse (vi er blevet bedre til at registrere). Det er glædeligt at se, at antallet af ulykker samlet er faldet fra 101 i 2011 til 86 i 2012 og at der kan noteres et fald i antallet af skader både med og uden fravær. Tabel/figur 5.2 Samlet antal ulykker for Odder kommune Beskadiget legemsdel Antal ulykker uden fravær Antal ulykker med fravær Antal ulykker i alt Hals, herunder hvirvelsøjle og halshvirvler Hele legemet eller flere legemsdele, ikke nærmere angivet Hoved, ikke nærmere angivet Krop og organer, ikke nærmere angivet Overkroppens lemmer, ikke nærmere angivet Ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler Underkroppens lemmer, ikke nærmere angivet I alt Dokumentnr.: side 10

11 I alt Underkroppens lemmer, ikke nærmere angivet Ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler Overkroppens lemmer, ikke nærmere angivet Krop og organer, ikke nærmere angivet Hoved, ikke nærmere angivet Antal ulykker i alt Antal ulykker med fravær Antal ulykker uden fravær Hele legemet eller flere legemsdele, ikke nærmere angivet Hals, herunder hvirvelsøjle og halshvirvler Kilde: EASY Kilde: EASY Dokumentnr.: side 11

12 Som det fremgår af figurerne ovenfor er langt de fleste skader i kategorierne sår og overfladiske skader og Luksation, forstuvning og forstrækninger. Disse stammer for en væsentlig del fra stikskader og forvridninger i forbindelse med forflytninger i Ældreservice. Tabel/figur 5.3 Antal ulykker for Børn og Unge Børn, unge og kultur Antal ulykker uden fravær Antal ulykker med fravær Antal ulykker i alt Hals, herunder hvirvelsøjle og halshvirvler Hele legemet eller flere legemsdele, ikke nærmere angivet Hoved, ikke nærmere angivet Overkroppens lemmer, ikke nærmere angivet Ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler Underkroppens lemmer, ikke nærmere angivet I alt I alt Underkroppens lemmer, ikke nærmere angivet Ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler Overkroppens lemmer, ikke nærmere angivet Hoved, ikke nærmere angivet Antal ulykker i alt Antal ulykker med fravær Antal ulykker uden fravær Hele legemet eller flere legemsdele, ikke nærmere angivet Hals, herunder hvirvelsøjle og halshvirvler Kilde: EASY Dokumentnr.: side 12

13 Tabel Oversigt over skader fordelt på institutioner Institution Antal ulykker uden fravær Antal ulykker med fravær Blæksprutten 5 1 Hov Børnehave 1 0 Egholmgård 1 0 Krible Krable Huset 2 0 Randlev Børnehave 0 1 Dagplejen 0 2 Gylling skole 2 0 Hou Skole 1 0 Hundslund skole 0 2 Parkvejens skole 1 0 Skovbakkeskolen 1 0 Vestermarkskolen 2 1 I alt 16 7 Kilde: EASY Antallet af skader på Børne- og ungeområdet er steget med 2 fra Som det fremgår, er langt de fleste skader ikke forbundet med fravær. Der er ikke noget der tyder på, at risikoen for ulykker på området er steget, så den lille stigning i antallet tilskrives ikke et mere risikobetonet arbejdsmiljø. Tabel/figur 5.4 Antal ulykker for Social og Sundhed Social og Sundhed Antal ulykker uden fravær Antal ulykker med fravær Antal ulykker i alt Hals, herunder hvirvelsøjle og halshvirvler Hele legemet eller flere legemsdele, ikke nærmere angivet Hoved, ikke nærmere angivet Krop og organer, ikke nærmere angivet Overkroppens lemmer, ikke nærmere angivet Ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler Underkroppens lemmer, ikke nærmere angivet I alt Dokumentnr.: side 13

14 I alt Underkroppens lemmer, ikke nærmere angivet Ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler Overkroppens lemmer, ikke nærmere angivet Krop og organer, ikke nærmere angivet Hoved, ikke nærmere angivet Antal ulykker i alt Antal ulykker med fravær Antal ulykker uden fravær Hele legemet eller flere legemsdele, ikke nærmere angivet Hals, herunder hvirvelsøjle og halshvirvler Kilde: EASY Tabel Oversigt over skader fordelt på institutioner Institution Antal ulykker uden fravær Antal ulykker med fravær Åhusene 5 0 Café Pakhuset 1 0 Fabos 3 0 Støtteteamet 2 0 Ældreservice, Vikar og Administration 3 2 Hjemme- og sygeplejen Bronzealdervej 3 3 Stenslundscentret 5 0 I alt Kilde: EASY Antallet af skader på Social- og Sundhedsområdet er faldet betydeligt fra 2011 til 2012 fra 71 til 54. Særligt bemærkes, at antallet af skader med fravær er faldet fra 26 til 15, hvilket er meget tilfredsstillende. Social- og Sundhedsområdet er generelt det mest udsatte område, hvad angår ulykker. Det skyldes både at f.eks. forflytningsarbejde er fysisk belastende, og at der i arbejdet med demente og fysisk og psykisk handicappede er en øget risiko for vold og trusler. Dokumentnr.: side 14

15 Et stort fokus på forebyggelse både hvad angår ergonomi og i mødet med borgeren er dog medvirkende til at reducere antallet af ulykker. Tabel/figur 5.5 Antal ulykker for det tekniske område Antal ulykker uden fravær Antal ulykker med fravær Antal ulykker i alt Teknisk område Hele legemet eller flere legemsdele, ikke nærmere angivet Hoved, ikke nærmere angivet Krop og organer, ikke nærmere angivet Overkroppens lemmer, ikke nærmere angivet Ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler I alt I alt Ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler Overkroppens lemmer, ikke nærmere angivet Krop og organer, ikke nærmere angivet Antal ulykker i alt Antal ulykker med fravær Antal ulykker uden fravær Hoved, ikke nærmere angivet Hele legemet eller flere legemsdele, ikke nærmere angivet Kilde: EASY Tabel Oversigt over skader fordelt på institutioner Institution Antal ulykker uden fravær Antal ulykker med fravær Brandvæsen 3 1 Vej og Park 0 4 I alt 3 5 Kilde: EASY Dokumentnr.: side 15

16 Antallet af ulykker på det tekniske område steg til 8 i 2012 mod kun 3 i Det skyldes bl.a. en situation, hvor 3 medarbejdere ved Brandvæsnet kom til skade ved den samme brand. Det er alligevel tilfredsstillende, at der kun er ganske få ulykker på området, på trods af at både beredskabsarbejdet, arbejdet på vores veje og færgefart er forbundet med en del belastninger og risici. Tabel 5.6 Antal ulykker for Rådhuset Rådhus Antal ulykker uden fravær Antal ulykker med fravær Antal ulykker i alt Hele legemet eller flere legemsdele, ikke nærmere angivet I alt Kilde: EASY På Rådhuset har der i 2012 kun været en enkelt ulykke mod 6 i Det administrative område er generelt også det mindst risikofyldte område, hvad angår ulykker. Dokumentnr.: side 16

17 6. Arbejdspladsvurderinger For første gang vises i regnskabet en statistik over typer af APV problemer indenfor de forskellige områder. Opgørelsen er lavet via udtræk fra defgo.net, som vi i 2011 tilkøbte et APV-modul til. Det er obligatorisk for institutionerne/arbejdsmiljøgrupperne at anvende systemet til APV handleplaner dog blev det i 2011 aftalt, at man først skulle tage systemet i brug, når man næste gang skulle i gang med APV. Status er med udgangen af 2012, at 22 institutioner/arbejdsmiljøgrupper har taget systemet i brug og 17 institutioner/arbejdsmiljøgrupper har endnu ikke foretaget registreringer i systemet. Det betyder naturligvis, at der ikke er tale om et totalt billede. Det er dog HR s vurdering, at det er vigtigt at tage oversigten med allerede i år, da den er et væsentligt input til den overordnede risikovurdering, som beskrives i et senere afsnit. Da det er første år opgørelsen indgår i arbejdsmiljøregnskabet er alle APVproblemer taget med i opgørelsen også dem der er oprettet i Figur 6.1 Samlet oversigt over løste APV problemer i Odder kommune Fysiske forhold Indeklimaforhold Ergonomiske forhold 16 Psykiske forhold Risiko for ulykker Biologiske forhol 5 14 Hjælpemidler Ubesvaret Kilde: Defgo.net Figur 6.2 Samlet oversigt over uløste APV problemer i Odder kommune Fysiske forhold Indeklimaforhold Ergonomiske forhold Psykiske forhold Risiko for ulykker Biologiske forhol Hjælpemidler Ubesvaret Kilde: Defgo.net Dokumentnr.: side 17

18 Som det fremgår af graferne ovenfor er der i alt i 2011 og 2012 oprettet 191 handleplanemner (APV problemer), hvoraf de 65 er løst på nuværende tidspunkt og de 126 fortsat er åbne. Størstedelen af problemerne drejer sig om fysiske forhold - herunder også indeklimaforhold (ex. Støj, indretning, lysforhold, træk, ventilation), herefter følger psykiske forhold (ex. Arbejdets organisering, alenearbejde, samarbejde og voldsrisiko) og ergonomiske forhold (ex. Arbejdsstillinger og arbejdsbelastninger). Det bemærkes, at der for 20 af de uløste problemer ikke er angivet nogen kategori for problemet. APV problemer indenfor Børn- og Ungeområdet Tabel 6.3 APV problemer skoler Løste problemer Uløste problemer Problemområde I alt Procent i alt Procent Fysiske forhold: indretning 2 4% Fysiske forhold : støj 1 14% 7 14% Fysiske forhold : lysforhold 2 4% Fysiske forhold: velfærdsforhold (toilet, håndvask m.v.) 4 8% Fysiske forhold: Inventar 2 4% Indeklimaforhold: varme/kulde 3 6% Indeklimaforhold: træk 1 2% Indeklimaforhold: luft/ventilation 7 14% Indeklimaforhold: Mangelfuld rengøring 1 2% Ergonomiske forhold: arbejdsstillinger 3 6% Ergonomiske forhold: arbejdsbelastninger 2 4% Ergonomiske forhold: løft (minus personløft) 1 2% Psykiske forhold: arbejdsopgavernes sværhedsgrad 1 2% Psykiske forhold : voldsrisiko og traumatiske oplevelser 1 14% 3 6% Psykiske forhold : information 1 14% 1 2% Psykiske forhold: alenearbejde 1 2% Psykiske forhold : arbejdets tilrettelæggelse/organisering 1 14% 4 8% Psykiske forhold : samarbejde 1 14% 2 4% Risiko for ulykker: adgangsveje/transport og færdsel 1 2% Biologiske forhold : hygiejne 1 14% Hjælpemidler : arbejdsredskaber 1 14% 1 2 I alt 7 100% % Kilde: Defgo.net På skoleområdet synes de hyppigste problemer at være støj og luft/ventilationsproblemer, hvor der er oprettet 7 handleplaner. I alt vedrører 36 af 56 problemer fysiske og indeklimaforhold. Dokumentnr.: side 18

19 Tabel 6.4 APV problemer dagpasning Løste problemer Uløste problemer Problemområde I alt Procent i alt Procent Fysiske forhold: pladsforhold 3 12% Fysiske forhold: støj 4 16% Fysiske forhold : lysforhold 2 50% 1 4% Fysiske forhold: velfærdsforhold (toilet, håndvask m.v.) 2 8% Indeklima forhold : varme/kulde 1 25% Indeklima forhold : træk 1 25% 1 4% Indeklima forhold : luft/ventilation 4 16% Ergonomiske forhold : arbejdsstillinger 1 4% Ergonomiske forhold : arbejdsbelastninger 2 8% Ergonomiske forhold : løft (minus personløft) 1 4% Ergonomiske forhold : personforflytninger 1 4% Psykiske forhold : uddannelse og udvikling 1 4% Psykiske forhold : arbejdets tilrettelæggelse/organisering 2 8% Hjælpemidler : arbejdsredskaber 1 4% I alt 4 100% % Kilde: Defgo.net Også på daginstitutionsområdet er de hyppigste problemer støj og ventilationsproblemer. I alt 19 af 29 handleplaner vedrører fysiske og indeklimaforhold. Tabel 6.5 APV problemer Øvrige børn, Unge og Kultur Løste problemer Problemområde I alt Procent Fysiske forhold : pladsforhold 2 14% Fysiske forhold : indretning 1 7% Fysiske forhold : støj 1 7% Indeklima forhold : varme/kulde 2 14% Indeklima forhold : luft/ventilation 1 7% Indeklima forhold : mangelfuld rengøring 1 7% Ergonomiske forhold : arbejdsbelastninger 2 14% Psykiske forhold : information 1 7% Psykiske forhold : alenearbejde 1 7% Psykiske forhold : arbejdets tilrettelæggelse/organisering 2 14% I alt % Kilde: Defgo.net Uløste problemer Der er ikke registreret APV-problemer, der ikke er løst Dokumentnr.: side 19

20 For de øvrige institutioner under Børn, unge og kultur bemærkes det, at der ikke i defgo er registreret problemer, som ikke er håndteret. I alt 8 af 14 handleplaner vedrører fysiske og indeklimaforhold. APV problemer indenfor Social- og sundhedsområdet Tabel 6.6 APV problemer Ældreservice Løste problemer Uløste problemer Problemområde I alt Procent i alt Procent Fysiske forhold : pladsforhold 3 14% Fysiske forhold : indretning 2 9% 1 3% Fysiske forhold : støj 1 5% 2 7% Fysiske forhold : lysforhold 2 9% 2 7% Fysiske forhold : inventar 1 5% 1 3% Fysiske forhold : oprydning 1 5% Indeklima forhold : varme/kulde 1 5% 1 3% Indeklima forhold : træk 1 5% Indeklima forhold : luft/ventilation 2 9% 1 3% Ergonomiske forhold: arbejdsstillinger 3 10% Ergonomiske forhold: arbejdsbelastninger 1 3% Psykiske forhold : voldsrisiko og traumatiske oplevelser 1 3% Psykiske forhold: fysisk vold 1 3% Psykiske forhold : information 1 5% Psykiske forhold : alenearbejde 1 5% Psykiske forhold : arbejdets tilrettelæggelse/organisering 4 18% 1 3% Psykiske forhold : samarbejde 1 5% 1 3% Hjælpemidler : vedligeholdelse 1 5% Ubesvaret 0 0% 14 47% I alt % % Kilde: Defgo.net Dokumentnr.: side 20

21 Tabel 6.7 APV problemer Sociale institutioner Løste problemer Uløste problemer Problemområde I alt Procent i alt Procent Fysiske forhold : pladsforhold 2 11% 2 10% Fysiske forhold : støj 2 11% Fysiske forhold: velfærdsforhold (toilet, håndvask m.v.) 1 5% Indeklima forhold : luft/ventilation 1 6% Indeklima forhold : varme/kulde 1 5% 1 5% Indeklima forhold : mangelfuld rengøring 2 11% Indeklima forhold : rygning 1 6% Ergonomiske forhold : arbejdsstillinger 1 6% 2 10% Ergonomiske forhold : arbejdsmetode 1 6% 1 5% Ergonomiske forhold : personforflytninger 1 6% Psykiske forhold : voldsrisiko og traumatiske oplevelser 1 5% Psykiske forhold: uddannelse og udvikling 1 5% Psykiske forhold : samarbejde 1 6% 3 14% Risiko for ulykker : adgangsveje/transport og færdsel 4 20% Biologiske forhold : smitterisiko 2 11% 1 5% Ubesvaret 0 0% 4 19% I alt % % Kilde: defgo.net På Social- og sundhedsområdet er der i alt 35 af 91 handleplaner, der vedrører fysiske og indeklimaforhold. Herudover bemærkes også at 17 handleplaner vedrører det psykiske arbejdsmiljø og i alt er der 10 handleplaner der vedr. ergonomiske forhold. Der er desuden indenfor både Ældreservice og de sociale institutioner oprettet handleplaner vedr. vold og trusler. APV problemer indenfor det tekniske område samt for Rådhuset Der er endnu ikke oprettet handleplaner i defgo.net indenfor det tekniske område og for Rådhuset. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke arbejdes med APV, men data er ikke p.t. tilgængelige i systemet. Dokumentnr.: side 21

22 7. Arbejdsmiljøindsatser Fælles indsatser Fælles for hele Odder Kommune har indsatsen været fokuseret på gennemførelse af trivselsmålingen i efteråret. Det har været et mål, at trivselsmålingen også skulle kunne anvendes som APV-kortlægning af psykisk arbejdsmiljø, således at den enkelte institution ikke behøver at kortlægge dette på anden vis. Derfor er spørgsmål bl.a. vedr. krænkende adfærd (vold, trusler, chikane og mobning) taget med i målingen. Det har ind imellem givet anledning til frustrationer over svar særligt vedr. mobning/chikane, som man er overrasket over, og ikke nødvendigvis ved, hvad handler om. Omvendt har det bidraget til at sat mobning/chikane og ikke mindst god og uacceptabel adfærd på dagsordenen. Temamøderne for arbejdsmiljøgrupperne har haft psykisk arbejdsmiljø som omdrejningspunkt. De 3 temamøder har konkret handlet om vold, mobning og forandringer (herunder risikovurdering af forandringer). HR har siden april 2012 haft mulighed for at styrke konsulentindsatsen i forhold til trivsel og forebyggelse af sygefravær ved ansættelse af arbejdspsykologisk konsulent, Mette Hornbæk, som bl.a. har gennemført workshops om den vanskelige samtale for institutionslederne, afholdt individuelle trivselssamtaler med medarbejdere og gennemført forløb for institutioner/afdelinger, eksempelvis med fokus på kommunikation, samarbejde eller mobning/chikane. Det er endnu uafklaret, om denne indsats kan fortsætte i Hovedudvalget har taget hul på revidering af rygepolitikken og misbrugspolitikken, som har været til debat både lokalt og i OmrådeUdvalgene. Dette arbejde fortsætter i2013 med henblik på at få udarbejdet en ny rygepolitik. Som en del af de overordnede mål om fokus på sygefravær er fraværspolitikken blevet justeret i I HR er der arbejdet med metodeudvikling i forhold til interne audits, herunder både gennemførelse og afrapportering. Dette beskrives nærmere under afsnittet om arbejdsmiljøcertificering. Lige inden jul 2012 lykkedes det også at komme i mål med den nye lokale MED-aftale. Med aftalen fastholdes den høje prioritering af arbejdsmiljøarbejdet, og en sikring af, at vi fortsat integrer samarbejdet om personale-, og samarbejdsforhold og arbejdsmiljøforhold i ét system. Lokale indsatser På baggrund af de tilbagemeldinger HR har fået fra arbejdsmiljøgrupperne om deres fokusområder i 2012 og 2013, beskrives her i hovedtræk, hvad institutionerne arbejdsmiljømæssigt har været optaget af. Ved afslutning af arbejdsmiljøregnskabet mangler der fortsat tilbagemeldinger fra 8 arbejdsmiljøgrupper vedr. indsatsområder i 2012 og Det er dog muligt ud fra de indkomne tilbagemeldinger at give en overordnet billede af de lokale fokusområder. Dokumentnr.: side 22

23 En række institutioner har gennemført samlet APV-kortlægning og arbejdet med handleplaner i kraft heraf. Det fremgår også særskilt af afsnit 6 om APV. Tilbagemeldingerne kan overordnet inddeles i følgende grupper: Fysisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Kvalificering af arbejdsmiljøarbejdet i arbejdsmiljøgruppen Fysisk arbejdsmiljø Flere institutioner har væres optaget af større eller mindre renoveringsprojekter - omfattende indeklima- /ventilation, belysning og støjproblematikker. Tilsvarende har Visitationstemaet også været optaget af den forestående flytning til nye lokaler i Vitapark. Flere institutioner har også haft fokus på sikkerhed i arbejdet f.eks. i form af sikker brug af maskiner og hjælpemidler og fokus på god ergonomi. Psykisk arbejdsmiljø Det fremgår tydeligt af tilbagemeldingerne at det psykiske arbejdsmiljø er i fokus. Det er givet, at fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø er en del af dagligdagen, men gennemførelsen af trivselsmålingen har naturligvis bidraget til, at alle har haft trivsel på dagsordenen i Der er særligt mange steder fokus på styrkelse af relationer på arbejdspladsen, herunder: Styrkelse af samarbejdet Kommunikation Konflikthåndtering Sociale arrangementer og etablering af trivselspuljer Under emnet kommunikation har flere institutioner også haft mobning/chikane på dagsordenen. Endelig fylder forandringer en del på arbejdspladserne. Der er arbejdet med risikovurdering af forskellige typer af forandringer, herunder flytning, sammenlægning af institutioner, inklusion (skoler), digitalisering og nye arbejdsformer, forandringer i brugergruppen. Flere institutioner nævner endelig at de har gennemført førstehjælpskurser for medarbejderne for at øge trygheden på arbejdspladsen. Kvalificering af arbejdsmiljøarbejdet Det fremgår af flere tilbagemeldinger, at arbejdsmijøgrupperne løbende har fokus op kvalificering af eget arbejdet f.eks. i form af udarbejdelse af årshjul, fokus på systematik og metoder i håndtering af ulykker og nærvedulykker, og systematik omkring arbejdsmiljørunderinger. Dokumentnr.: side 23

24 8. overordnet risikovurdering Den overordnede risikovurdering er en opsamling /konklusion på de væsentligste risici, der overordnet er i Odder kommune. Risikovurderingen er udarbejdet på grundlag af de oplysninger der også fremgår af øvrige afsnit vedr. arbejdsskader, APV og de lokale indsatsområder. Dertil kommer den viden HR i øvrigt har fået gennem audits og den daglige kontakt med arbejdsmiljøgrupperne. Risiciene kan som indsatserne inddeles i fysiske og psykiske forhold. Psykisk arbejdsmiljø Mødet med borgeren forebyggelse og håndtering af konflikter i mødet med borgeren. Hænger også i en vis grad sammen med nedenstående vedr. krænkelser. Vold, trusler, chikane fra børn/brugere/borgere/forældre/pårørende. Trivselsmålingen viste, at ca. 250 medarbejdere ind imellem oplever krænkelser af den ene eller anden form fra borgere/børn/pårørende (herunder forældre) Fysisk arbejdsmiljø Ergonomi. Der er fortsat en række ulykker forbundet med eks. forflytninger. Derudover er det på flere områder en udfordring at skabe fokus hos den enkelte medarbejder på vigtigheden af at passe på sig selv. Indeklima bl.a. som følge af defekte/mangelfulde ventilationer. Arbejdspres/tidspres. Trivselsmålingen viste, at de fleste medarbejdere oplever høje krav I arbejdet. Det er ikke i alle tilfælde et problem, fordi de fleste også trives med høje krav, men de åbne kommentarer viser også, at der mange steder opleves et stigende arbejdspres, som også kan hænge sammen med hyppigere forandringer på arbejdspladsen eller i arbejdet. Psykiske påvirkninger i forbindelse med forandringsprojekter. Dokumentnr.: side 24

25 9. Status på arbejdsmiljøcertificering samt besøg af Arbejdstilsynet Ekstern audit Vores arbejdsmiljøcertifikat udløb i 2012, så året har været præget af recertificering. Det betyder i praksis, at flere institutioner end normalt har haft besøg af Bureau Veritas i juni I alt har 23 arbejdspladser haft besøg af Bureau Veritas i Der har fra de eksterne auditorer været stor ros til arbejdsmiljøarbejdet arbejdspladserne. Det er oplevelsen både hos HR og på institutionerne, at auditorerne er blevet mere detaljerede end tidligere, hvilket kan være en konsekvens af, at arbejdsmiljøarbejdet generelt er flot og tages seriøst på de enkelte arbejdspladser. Det betyder selvfølgelig også, at vi har fået fornyet vores certifikat frem til Derudover er det lykkedes også at få de sidste 2 skoler Parkvejens skole og Gylling skole med på certifikatet. Intern audit HR har gennemført interne audits på i alt 14 arbejdspladser i Der er også HR s vurdering, at der generelt arbejdes godt og systematisk med arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser. Det er samtidig HR s oplevelse, at arbejdsmiljøgrupperne bliver bedre og bedre til også at tænke arbejdsmiljøet ind i dagligdagen, bl.a. gennem risikovurderinger ved forandringer. Arbejdsmiljøgrupperne er i høj grad selv opmærksomme på at udvikle arbejdsmiljøarbejdet, hvilket er meget tilfredsstillende. Som nævnt tidligere har HR arbejdet med metodeudvikling i forhold til intern audit. Der er udarbejdet ny skabelon til auditrapport, som i højere grad end tidligere samler konklusionerne fra audit. Derudover har der ved hver audit været gennemført interviews med medarbejdere udenfor arbejdsmiljøgruppen med særligt fokus på psykisk arbejdsmiljø og introduktion af nyansatte. I forbindelse med besøg i hjemmeplejen fulgte auditor en medarbejder på besøg hos 2 borgere, hvilket var meget givende (i det mindste for auditor ). Der vil fortsat være fokus på forbedring af interne auditmetoder i Besøg af Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet har i 2012 besøgt Brandvæsnet og Gylling skole på almindelige tilsynsbesøg. Besøget hos Brandvæsnet resulterede umiddelbart i en grøn smiley. På Gylling skole blev der givet 2 påbud, dels vedr. APV på fysisk arbejdsmiljø og dels vedr. punktudsugning i sløjdlokalet. APV vedr. fysisk arbejdsmiljø var allerede planlagt men ikke gennemført da Arbejdstilsynet var på besøg. Begge påbud er lukket og Gylling skole har endvidere haft besøg af Bureau Veritas og er klar til certificering. Dokumentnr.: side 25

26 10. Perspektiv på 2013 Hovedudvalget besluttede i forbindelse med kompetenceplanen for arbejdsmiljøgrupperne, at fokus ved temamøderne i 2013 fortsat skal omhandle psykisk arbejdsmiljø. Som følge af, at det i den nye lokale MED-aftale er aftalt, at der i valgår skal gennemføres en arbejdsmiljøkonference for alle MED-udvalgsmedlemmer vil et af temamøderne for arbejdsmiljøgrupperne i efteråret blive erstattet af en fælles konference for hele MED-organisationen. HR her desuden udbudt mini-kurser i APV og anvendelse af defgo.net samt Anmeldelse af ulykker og anvendelse af EASY. De første kurser er gennemført i januar- februar måned, og kurserne vil blive udbudt igen senere på året. Som nævnt under afsnittet om arbejdsmijømål vil der i 2013 blive gennemført en ny undersøgelse blandt nyansatte vedr. introduktion. Lokalt er der generelt fortsat i 2013 fokus på det psykiske arbejdsmiljø, både som følge af opfølgning på trivselsmålingen, forandringsprojekter og fokus på styrkelse af relationer. Herudover er der også stort fokus på relationerne til borgere og brugere, herunder kommunikation, håndtering af konflikter og håndtering og forebyggelse af krænkende adfærd, jf. også risikovurderingen. Endelig nævner flere institutioner, at de i 2013 vil gennemføre førstehjælpskurser for medarbejderne. Dokumentnr.: side 26