Årsberetning for Byggeriets Ankenævn

Transkript

1 Årsberetning 2006 for Byggeriets Ankenævn

2 Årsberetning 2006 for Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn Sekretariatet: Postboks København K Telefon: (på hverdage mellem kl og 12.00) info@byggerietsankenaevn.dk Forsidefoto: colorbox.com Dtp/grafisk opsætning: Dansk Byggeri, Ditte Brøndum Repro og tryk: Elbo Grafisk A/S Papir: omslag 250 g/indmad 130 g Tryk: Marts 2007 Oplag: 1.000

3 Kort om Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn er et privat, godkendt ankenævn, som Dansk Byggeri, Parcelhusejernes Landsforening og Forbrugerrådet står bag. Forbrugere kan klage til Byggeriets Ankenævn over mangler ved eller prisen på maler-, murer-, tømrer-, snedker-, gulv-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, anlægsgartner- og jordarbejder samt leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. Ankenævnet behandler dog ikke klager over nybyggerier med en samlet entreprisesum på over 1 mio. kr. inkl. moms. Virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, Køkken Anke Foreningen, VinduesIndustrien eller GulvBranchen på tidspunktet, hvor aftalen med forbrugeren indgås, er forpligtede til at efterleve nævnets afgørelser. Medlemmer af de enkelte foreninger kan findes på disses hjemmesider. Se under afsnittet "Relevante links" sidst i årsberetningen. Vedtægter for Byggeriets Ankenævn samt vejledning til såvel forbrugere som virksomheder kan findes på ankenævnets hjemmeside.

4 Indhold Indledning i Byggeriets Ankenævn Indkomne sager 4 Indkomne sager i Indkomne sager fra Indkomne sager i 2006 med fordeling på fag og organisationer 6 Fordeling af indkomne sager på virksomheder, der er tilsluttet nævnet og virksomheder, der står udenfor 6 Fordeling af indkomne sager på geografiske områder Afsluttede sager Afsluttede sager i Offentliggørelse af afgørelser, der ikke efterleves rettidigt 10 Afviste sager 11 Eksempler på sager, der blev afvist som bevismæssigt uegnede til behandling 11 Realitetsbehandlede sager 12 Sagsbehandlingstid 14 Omkostninger til indhentning af sagkyndig erklæring 14 Indsigelser mod nævnets omkostningsafgørelser 15 Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser 16 Entreprisesum for de indklagede arbejder 17 Sekretariatsmæglinger Afgørelser fra Byggeriets Ankenævn 18 Klagers afvisning af at modtage afhjælpning 19 Udvidelse af sagen efter foretagelse af syn og skøn Øvrige oplysninger 20 Byggetekniske erfaringer 20 Indledning 20 Fem konstruktioner, der oftest registreres fejl og mangler ved 22 Tagdækning 23 Vinduer og yderdøre 24 Lette gulve 25 Ankenævnets medlemmer 25 Litteratur 26 Nyttige links

5 Indledning 2006 i Byggeriets Ankenævn I 2006 indkom i alt 644 sager, hvilket ligger på niveau med sagsmængden i Sagerne er indkommet jævnt over hele året. Hvert af de fem nævn, der dækker henholdsvis murer-, tømrer-, køkken-, gulv- og malerarbejder, har afholdt 11 møder fordelt jævnt over året. Nævnene afgjorde i alt 653 sager. Klagerne fordeler sig relativt jævnt inden for de forskellige fag. Dog er der indkommet procentvis flere klager over gulvarbejder end sidste år. Før 2005 blev gulvsager ikke registreret særskilt. Sekretariatet har i løbet af året bemærket, at flere forbrugere end tidligere forhører sig om muligheden for at få tilkendt kontanterstatning, idet de ikke ønsker, at den indklagede virksomhed skal få mulighed for at udbedre manglerne. Det giver anledning til at bemærke, at udgangspunktet i nævnets praksis er, at forbrugeren har krav på en mangelfri ydelse. Af samme grund får indklagede virksomheder mulighed for at udbedre anerkendte mangler, inden der eventuelt iværksættes syn og skøn. Afviser virksomheden at der er mangler ved arbejdet, iværksættes der syn og skøn, hvorefter nævnet træffer afgørelse i sagen. Får forbrugeren medhold i klagen, pålægger ankenævnet som hovedregel virksomheden at udbedre de konstaterede mangler. Forbrugerne skal derfor ikke indgive en klage over et håndværksarbejde til Byggeriets Ankenævn i forventningen om at få tilkendt en kontanterstatning. Det sker kun meget sjældent. I 2006 blev forsøget med den tidlige sekretariatsmægling gjort til en permanent del af sagsgangen. Når sagerne modtages i sekretariatet, vurderer sagsbehandleren muligheden for mægling i den enkelte sag. Der forsøges fx ikke mægling i sager, der kommer fra retten, eller hvis parterne er repræsenteret ved advokat. Årsberetningen indeholder igen i år et afsnit om de byggetekniske erfaringer. Statistikken viser, at der er registreret flest mangler ved tagdækningen. Der er derfor sat særligt fokus på de dertil relaterede problemer. Gro Andersen Sekretariatschef i Byggeriets Ankenævn København, marts 2007

6 Indkomne sager i 2006 Håndværkets Ankenævn blev godkendt af Familie- og forbrugerministeren ved udgangen af Ankenævnet for tekniske installationer fulgte efter i sommeren Særligt Håndværkets Ankenævn og Byggeriets Ankenævn har overlappende kompetenceområder. I februar 2006 blev vedtægter for Byggeriets Ankenævn ændret, hvorefter en klage skal behandles i det ankenævn, som den indklagede virksomhed er tilsluttet. Det betyder, at klager over fx virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, skal behandles i Byggeriets Ankenævn, hvorimod en klage over et medlem af Danske Malermestre skal behandles i Håndværkets Ankenævn. Klager over virksomheder, der ikke er tilknyttet et godkendt nævn, skal behandles i det ankenævn, der først modtager klagen. I 2006 henviste Byggeriets Ankenævn 26 klager til andre godkendte ankenævn, henholdsvis Håndværkets Ankenævn og Ankenævnet for Tekniske Installationer. Når sekretariatet for Byggeriets Ankenævn modtager en klage over en virksomhed, der ikke er tilsluttet Byggeriets Ankenævn, forespørges Håndværkets Ankenævn, om virksomheden er tilsluttet der. Er det tilfældet, overbringes sagen til Håndværkets Ankenævn og vice versa. Reglen betyder, at de sager, der i statistikken registreres som klager over uorganiserede, er klager over virksomheder, der ikke er tilsluttet noget godkendt ankenævn. I 2006 indkom der i alt 644 sager mod i alt 548 i Det svarer til en stigning på knap18 %. Det skal dog bemærkes, at der i 2. halvår efter Byggeriets Ankenævn igen var blevet godkendt pr. 1. juli indkom 330 sager, hvilket på årsplan svarer til 660 sager. Antallet af indkomne sager svarer til forventningerne fra årsberetningen Indkomne sager i Figur 1: Oversigt over indkomne sager Bemærk: Byggeriets Ankenævn var ikke godkendt fra 1. februar juli 2005, hvilket har haft betydning for sagstilgangen.

7 Indkomne sager i 2006 med fordeling på fag og organisationer Fag Dansk Byggeri Gulv Branchen KAF Uorganiserede VI Total 2006 % 2005 % Murer % 33 % Tømrer % 42 % Stenhugger % 1 % Køkken % 8 % Tækkearbejde % 1 % Kloak % 2 % Brolægger % 1 % Jord % 1 % Maler % 1 % Vinduer & yderdøre % 5 % Gulvarbejder % 4 % Anlægsgartnerarbejde % 1 % Total % 100 % Tabel 1: Indkomne sager fordelt på fag og organisation Note: KAF = KøkkenAnkeForeningen, Uorg. = Virksomheder, der ikke er tilsluttet nævnet, VI = VinduesIndustrien Som det ses af tabellen, er der i år sket et fald på 10 procentpoint i klager over tømrerarbejde. Der er derimod sket en stigning inden for klager over malerarbejde på 4 procentpoint og på gulvarbejder med 6 procentpoint. Fordeling af indkomne sager på virksomheder, der er tilsluttet nævnet og virksomheder, der står udenfor 205; 32% Virksomheder, tilsluttet nævnet Uorganiserede 439; 68% Figur 2: Fordeling af indkomne sager på virksomheder tilsluttet nævnet og uorganiserede virksomheder I 2005 lå andelen af klager mod uorganiserede virksomheder på 30 %. Der er således - på trods af oprettelsen af Håndværkets Ankenævn - sket en lille forøgelse på 2 procentpoint i antallet af klager over virksomheder, der ikke er tilsluttet Byggeriets Ankenævn.

8 Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 21 % 36 % Hovedstaden Sjælland 8 % Midtjylland 20 % 15 % Nordjylland Sydjylland Figur 3: Fordeling af klager på landets fem regioner Opgørelsen er lavet ud fra forbrugernes postnummer. Sammenholdes de indkomne klager med næste figur, der viser regionernes andel af den samlede omsætning, er de eneste signifikante forskelle, at der er forholdsvis færre klager i Nordjylland sammenlignet med omsætningen og i Sydjylland er der forholdsvis flere klager sammenlignet med omsætningen. 11 % 17 % 36 % Hovedstaden Sjælland Midtjylland 19 % 17 % Nordjylland Sydjylland Figur 4: Regionernes andel af den samlede omsætning Fordeling af indkomne klager på regioner 21% 8% 36% Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Sydjylland 20% 15%

9 Afsluttede sager i 2006 Tilsluttet nævnet Uorganiserede I alt i 2006 % i 2006 I alt i 2005 % i 2005 Klager medhold % 13 7 % % % Klager delvist medhold 31 7 % 5 3 % 36 6 % 19 4 % Forlig 31 7 % 2 1 % 33 5 % 28 4 % Klager ikke medhold 40 9 % 4 2 % 44 7 % 34 6 % Afviste sager % % % % Sager henlagt % % % % I alt % % % % 70 % 30 % Tabel 2 NOTE: Virksomheder tilsluttet nævnet er medlem af én eller flere af følgende organisationer: Dansk Byggeri, KøkkenAnke- Foreningen, GulvBranchen eller VinduesIndustrien. Uorganiserede er virksomheder, der ikke er tilknyttet Byggeriets Ankenævn gennem deres organisation. I 2006 blev der afsluttet 653 sager, hvoraf 326 eller 50 % blev realitetsbehandlet. De øvrige 327 sager blev enten afvist fra behandling sager (29 %) - eller sagerne blev henlagt sager (21 %). I forhold til 2005 tallene er den mest bemærkelsesværdige ændring, at antallet af afviste sager er faldet med 5 %, mens antallet af henlagte sager er steget med 3 %. Samtidig er antallet af klager over uorganiserede, der afvises, faldet fra 64 % i 2005 til 51 % i % Klager medhold 32 % Klager ikke medhold Klager delvist medhold Afviste sager 29 % 7 % 5 % 6 % Forlig Sager henlagt Figur 5: Afsluttede sager - fordeling på årsager Offentliggørelse af afgørelser, der ikke efterleves rettidigt Ankenævnet har fra 2006 offentliggjort navne på virksomheder, der ikke efterlevede ankenævnets afgørelser rettidigt på ankenævnets hjemmeside - www. byggerietsankenaevn.dk. Det er dog kun virksomheder, der ikke er konkurs eller ophørt, der offentliggøres. Virksomhedsnavnet fungerer desuden som link til den afgørelse inkl. syns- og skønsrapport, der ikke er efterlevet. Ved udgangen af 2006 var der 20 virksomheder på listen. 9

10 Afviste sager Sager kan afvises af flere forskellige grunde. Typisk bliver en sag afvist, fordi nævnet finder den bevismæssigt uegnet (afvisning jf. vedtægternes 1, stk. 5), fordi der klages over en uorganiseret virksomhed, der ikke ønsker at deltage i sagen (afvisning jf. vedtægternes 1, stk. 7) eller fordi forbrugeren ønsker at klage over et nybyggeri med en samlet entreprisesum på over 1 mio. kr. inkl. moms. Fordelingen af afviste sager på årsager til afvisning kan ses i figur % 3 % 12 % Ikke forbruger Nybyggeri over 1 mio. Bevismæssig uegnet 7 % 48 % Ikke kompetence Uorganiseret virksomhed der ikke vil deltage Figur 6: Afsluttede sager - fordeling af årsag til afvisning af sag Eksempler på sager, der blev afvist som bevismæssigt uegnede til behandling Af eksempler på sager, der er blevet afvist som bevismæssigt uegnede, er , hvor forbrugeren havde klaget over kvaliteten af og prisen på et murerarbejde. Forbrugeren havde tilbageholdt et beløb på ca kr. ud af et samlet beløb på ca kr. Den indklagede virksomhed havde svaret i sagen, og der var gennemført syn og skøn. Da sagen blev forelagt nævnet, udtalte det følgende: "Parterne har afgivet modstridende oplysninger om indholdet af mundtlige aftaler mellem dem og om faktiske forhold i forbindelse med arbejdets udførelse. En stillingtagen til klagepunkterne vil derfor kræve en bevisførelse i form af blandt andet partsforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke ske for ankenævnet, der kun behandler sager på skriftligt grundlag. Ankenævnet afviser derfor sagen som bevismæssigt uegnet til ankenævnsbehandling, jf. vedtægternes 1, stk. 5." Ligeledes afviste nævnet at behandle sagen Af sagen fremgik, at der var betydelig uenighed mellem parterne om, hvilke mundtlige aftaler der var indgået. Nævnet udtalte følgende i forbindelse med afgørelse af sagen: "Det fremgår af sagen, at der ikke foreligger skriftlige aftaler om arbejdets omfang og pris, at parterne er uenige om, hvilke teglsten klageren har valgt, og om i hvilket omfang klageren selv har forestået arbejdet vedrørende opsætning af lofter m.m. i den pågældende ejendom. Sagen er derfor ikke egnet til at blive afgjort på skriftligt grundlag i ankenævnet, men må i givet fald henvises til de 10

11 almindelige domstole, hvor der kan ske afhøring af parterne. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Vedtægter for Byggeriets Ankenævn 1, stk. 5." I sagen klagede en forbruger over kvaliteten af et gulvarbejde. Ved indgivelse af klagen var der ikke vedlagt nogen form for dokumentation. Sekretariatet udbad sig dokumentation for dels aftaleforholdet, dels det økonomiske mellemværende. Forbrugeren oplyste, at han lå i flytterod, og at papirerne var forsvundet. Efter flere forgæves forsøg på kontakt med indklagede virksomhed, fremsendte virksomheden et brev til sekretariatet, hvoraf det fremgik, at virksomheden ikke havde indgået aftale med forbrugeren. Nævnet udtalte følgende, da sagen blev forelagt: "Den indklagede virksomhed har oplyst, at man ikke ser at have indgået nogen aftale med forbrugeren. Forbrugeren har fastholdt, at den indklagede virksomhed har udført arbejde for ham, og har anført, at flere forskellige personer kan bevidne dette. En stillingtagen til klagen vil på baggrund af de nu foreliggende oplysninger kræve en nærmere bevisførelse i form af partsog vidneforklaringer med henblik på at klarlægge, om der overhovedet består et aftaleforhold mellem parterne. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for ankenævnet, der behandler sager på skriftligt grundlag. Ankenævnet afviser derfor sagen som bevismæssigt uegnet til ankenævnsbehandling, jf. Vedtægternes 1, stk. 5." I tilfælde af at en sag henlægges eller afvises fra behandling, vil klageren, såfremt der ikke er påløbet sagen omkostninger, få sit klagegebyr på 300,00 kr. tilbagebetalt. Realitetsbehandlede sager Af de 326 sager, der blev realitetsbehandlet, fik forbrugeren medhold i 213 sager - 65 %, delvist medhold i 36 sager - 11 % - og forbrugeren og virksomheden indgik forlig i 33 sager, svarende til 10 %. Endelig fik forbrugeren ikke medhold i 44 sager, hvilket svarer til 13 %. 13 % Klager medhold 10 % 11 % 66 % Klager delvist medhold Forlig Klager ikke medhold Figur 7: Afsluttede sager - fordeling af afgørelser i realitetsbehandlede sager Tallene svarer til tidligere års fordeling 11

12 Foto 1: Eksempel på ikke veludført tagdetalje Sagsbehandlingstid Sagsbehandlingstiden for de realitetsbehandlede sager - sager hvor klager fik medhold, delvist medhold, der blev indgået forlig, eller klager ikke fik medhold - var i gennemsnit 4,1 måned og for afviste eller henlagte sager 1,6 måned. Sagsbehandlingstiden for de realitetsbehandlede sager varierede i gennemsnit fra 3,9 måneder for forlig til 5,8 måneder i sager, hvor klager fik delvist medhold Klager medhold 6,1 6,10 4,8 5,6 Klager delvist medhold 6,2 6,20 5,4 5,8 Forlig 4,6 3,60 3,8 3,9 Klager ikke medhold 5,5 5,80 4,2 5,3 Afviste sager 1,5 2,70 2,3 1,6 Henlagte sager 2,0 1,60 1,6 2,3 Tabel 3: Sagsbehandlingstid i måneder 12

13 Måneder Klager medhold Afgørelser Klager delvist medhold Forlig Klager ikke medhold Afviste sager Henlagte sager Figur 6: Sagsbehandlingstid fordelt på afgørelser Sagsbehandlingstiden er steget en anelse for de realitetsbehandlede sager, hvilket er en naturlig følge af en øget sagstilgang. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at sagsbehandlingstiden for alle sager gennemsnitligt ligger under 6 måneder, og at 75% af sagerne er færdigbehandlet after 6,6 måneder. Måneder 9 8 8, , ,4 4, ,2 Fraktil 10% 25% 50% 75% 90% Figur 7: Fraktiler inden for sagsbehandlingstiden for realitetsbehandlede sager 13

14 Omkostninger til indhentning af sagkyndig erklæring I forbindelse med sagsbehandlingen afholdes der syns.- og skønsforretning. Sagsomkostningerne i ankenævnet svarer til skønsmandens honorar samt for virksomheder, der taber en sag, desuden et sagsbehandlingsgebyr. Kendelse Klager medhold Klager delvist medhold Tabel 4: Tabel over omkostninger til sagkyndig erklæring Som det fremgår er omkostningerne ganske stabile. Det skal bemærkes, at forbrugere, der ikke får medhold i en klage, i henhold til vedtægterne for Byggeriets Ankenævn maksimalt kan pålægges kr. i sagsomkostninger. Indsigelser mod nævnets omkostningsafgørelser Det hænder, at en af parterne ikke er enig i ankenævnets fordeling af sagsomkostningerne mellem parterne, hvorefter den utilfredse part søger sagen genoptaget med henblik på en revurdering af omkostningsafgørelsen. I sagen havde en forbruger klaget over kvaliteten af og prisen på et gulvarbejde. Forbrugeren havde tilbageholdt ca kr. af det samlede fakturerede beløb på ca kr. Forbrugeren fik ikke medhold i, at den fakturerede pris var urimelig, men fik medhold i, at der var mangler ved det udførte arbejde. Udbedringsomkostningerne blev anslået til ca kr. Den indklagede virksomhed blev pålagt sagsomkostningerne på ca kr. samt et sagsbehandlingsgebyr på kr. - i alt ca kr. Den indklagede virksomhed gjorde indsigelse mod omkostningsafgørelsen og anførte bl.a., at forbrugeren kun havde fået delvist medhold i klagen, idet der ikke var givet medhold i prisklagen, og at sagsomkostningerne derfor rettelig burde deles. Sagen blev forelagt nævnet, der for så vidt angik omkostningsafgørelsen udtalte: "Ankenævnet kan supplerende oplyse, at nævnets afgørelser om sagsomkostninger træffes efter en vurdering af, i hvilket omfang klageren har fået medhold i sin klage. Vurderingerne foretages i lyset af de påberåbte klagepunkter, skønserklæringen herunder hvilke klagepunkter der navnlig har givet arbejde for skønsmanden og klagesagens udfald. I denne sag har nævnet efter en samlet konkret vurdering fundet, at klageren i det væsentlige har fået medhold, og indklagede er derfor blevet pålagt sagens omkostninger." 14

15 I en anden sag klagede forbrugeren over kvaliteten af en køkkenopsætning. I forbindelse med synsog skønsforretningen indgik parterne et forlig, der efterfølgende blev tiltrådt af ankenævnet. Ved samme lejlighed pålagde ankenævnet den indklagede virksomhed at betale sagens omkostninger. Virksomheden fremkom herefter med en indsigelse mod omkostningsafgørelsen og anmodede ankenævnet om at genoptage sagen med henblik på en revurdering. Sagen blev forelagt nævnet, der udtalte: "Den indklagede virksomhed har udtrykt utilfredshed med nævnets omkostningsafgørelse i kendelsen af 8. august 2006 og har bedt om en revurdering. stilling til fordeling af sagens omkostninger til syn og skøn, efter parterne under skønsforretningen havde indgået forlig. Ifølge forliget skal den indklagede virksomhed udføre nogle nærmere angivne udbedringsarbejder. Når udbedring er foretaget, skal forbrugerne betale et tilbageholdt beløb på kr., som de har erkendt at have holdt tilbage, indtil udbedring er foretaget. Da forliget efter sit indhold i det væsentlige kun pålægger den indklagede virksomhed forpligtelser, er sagens omkostninger til syn og skøn i overensstemmelse med helt sædvanlig praksis i ankenævnet blevet pålagt den indklagede virksomhed. Virksomheden er herudover blevet pålagt et gebyr, der er udmålt i fuld overensstemmelse med retningslinier i nævnets forretningsorden. Ved ovennævnte kendelse tog nævnet Ankenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at genoptage sagen." Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser i tusind Udbedringsomkostninger kr. Klager medhold Klager delvist medhold % 25% 50% 75% 90% Figur 8: Fordeling af udbedringsomkostninger efter afgørelse 15

16 Foto 2: Mangelfuld afslutning af tagflade ved vindskede I forbindelse med klagernes afgørelse i ankenævnet fastsætter nævnet de anslåede udbedringsomkostninger. Omkostningerne giver en indikation af, hvor galt det er gået i de enkelte sager. Som det fremgår af figur 8, spænder udbedringsomkostningerne fra et par kr. til kr. eller mere. I langt de fleste sager, hvor forbrugeren får medhold, kan manglerne dog udbedres for under kr. Bemærk desuden, at der i 90 % af sagerne er fastsat udbedringsomkostninger til under kr. Det betyder, at langt de fleste forbrugere vil kunne blive dækket fuldt, hvis virksomheden er konkurs, og BYG GARANTIORDNING skal dække tabet. BYG GARANTIORDNING dækker maksimalt kr. inkl. moms pr. byggesag. 10% 25% 50% 75% 90% Klager medhold Klager delvist medhold Forlig Klager ikke medhold Alle Tabel 5: Fraktiler for udbedringsomkostninger på realitetsbehandlede sager Entreprisesum for de indklagede arbejder I 2006 lå den samlede entreprisesum for de arbejder, der blev klaget over til Byggeriets Ankenævn, fra ca kr. og op til lige knap 1 mio. kr. Ses der på sagerne samlet, havde langt de fleste sager dog en entreprisesum på under kr. 75% af sagerne havde en entreprisesum på ca kr. eller derunder. 16

17 Udbedringsomkostninger kr. Klager medhold Klager delvist medhold Forlig Klager ikke medhold Alle sager % 25% 50% 75% 90% Figur 9: Fordeling af entreprisesum på realitetsbehandlede sager Sekretariatsmæglinger I løbet af 2006 blev forsøget med den tidlige sekretariatsmægling gjort til en fast bestanddel af sagsbehandlingen. I forbindelse med at sagerne oprettes, vurderer sagsbehandleren konkret muligheden for mægling. Der tages blandt andet hensyn til sagens kompleksitet og omfang, om en eller begge parter anvender advokat, om sagen kommer fra retten etc. Det er således ikke i alle indkomne sager, at der forsøges sekretariatsmægling. Erfaringerne viser, at de virksomheder, som sekretariatet kontakter, groft sagt deler sig i tre grupper: 2 Virksomheder, der straks meddeler at være interesseret i at få sagerne løst 2 Virksomheder, der meddeler, at de ser frem til, der bliver afholdt syn og skøn 2 Virksomheder, der ikke er til at få fat i. Fordelingen af reaktionerne kan ses i figuren nedenfor. Der blev forsøgt sekretariatsmægling i 97 sager i % Afvist 27 % 41 % Beløb krediteret Udbedring er sket Ser på sagen 24 % 1 % 0 % Ingen kontakt Ser frem til syn og skøn Figur 10: Fordeling af virksomhedernes reaktion på sekretariatsmæling 17

18 Afgørelser fra Byggeriets Ankenævn Hvert år træffer ankenævnet adskillige afgørelser, der vedrører spørgsmål om sagsbehandlingen. I denne årsberetning vil der blive set nærmere på henholdsvis klagers nægtelse af at modtage udbedring samt mulighederne for at udvide en sag efter afholdelse af syns- og skønsforretning. Klagers afvisning af at modtage afhjælpning I sager hvor det fastslås, at der er mangler ved det udførte arbejde, træffer ankenævnet som hovedregel afgørelse om, at virksomheden skal udbedre de påpegede mangler inden en nærmere fastsat frist. Alternativt skal virksomheden inden fristens udløb betale en erstatning svarende til udbedringsomkostningerne til forbrugeren. Den indklagede virksomhed kan derfor frit vælge mellem at foretage udbedring eller at betale et kontant beløb. Det er væsentligt at være opmærksom på, at valget er virksomhedens alene. Vælger en virksomhed derfor at foretage udbedring, skal forbrugeren acceptere den. Nægter forbrugeren at modtage udbedring og forlanger kontant betaling i stedet, mister forbrugeren muligheden for at modtage afhjælpningsbeløbet. lagde sagerne for nævnet, der i de tre sager fremkom med følgende udtalelse og en stort set enslydende afgørelse: " Klageren er forpligtet til at afvente indklagedes afhjælpning og kan ikke stille krav om særlige garantierklæringer fra indklagedes side eller om at modtage et pengebeløb i stedet for afhjælpning. Såfremt afhjælpningsarbejdet udføres på mangelfuld måde, vil klageren kunne klage til ankenævnet. Ankenævnet forudsætter, at indklagede udfører afhjælpningen med mursten, der er egnede til formålet, jf. herom skønsmandens seneste skrivelse. Ankenævnet bestemmer, at fristen for afhjælpningsarbejdets udførelse under hensyn til forløbet efter nævnets seneste kendelse forlænges til den XX I sagerne , og klagede forbrugerne over kvaliteten af murerarbejde udført af forskellige murere. I alle sager oplyste forbrugerne at have betalt det fulde fakturerede beløb. Nævnet havde ved tidligere lejligheder truffet afgørelse i sagerne, hvorefter de indklagede virksomheder var forpligtet til at udbedre nogle nærmere angivne mangler. Virksomhederne havde i alle sager tilkendegivet at ville foretage udbedringsarbejderne, men forbrugerne havde modsat sig denne udbedring. Sekretariatet fore- Såfremt klageren ikke vil lade indklagede udføre afhjælpningsarbejdet, mister klageren muligheden for at kræve afhjælpningsbeløbet af indklagede " I sagen klagede en forbruger over kvaliteten af et udført murerarbejde. Forbrugeren havde tilbageholdt knap kr. ud af det fakturerede beløb på ca kr. Ankenævnet havde truffet afgørelse om, at virksomheden inden en nærmere bestemt dato skulle foretage udbedring af det udførte arbejde. Udbedringsomkostningerne var 18

19 fastsat til ca kr. Efter afgørelsen nægtede forbrugeren virksomheden adgang til huset, hvilket virksomheden gjorde sekretariatet opmærksom på. Forbrugeren henvendte sig ligeledes til sekretariatet med påstand om, at virksomheden skulle fratages sin ret til udbedring. Sekretariatet forelagde sagen for nævnet, der udtalte: "Ankenævnet har drøftet sagen med udgangspunkt i parternes brevveksling efter nævnets kendelse af 6. september Nævnet bemærker, at den indklagede virksomhed ved kendelsen af 6. september 2006 ikke blev frataget sin ret til udbedring. Ankenævnet finder fortsat ikke grundlag for at fratage den indklagede virksomhed udbedringsretten. Nævnet skal endvidere bemærke, at det ikke er nævnets opgave at blande sig i, hvorledes en håndværker konkret udbedrer i henhold til en kendelse fra ankenævnet. Forbrugerne skal uden videre give den indklagede virksomhed adgang til ejendommen, således at der kan ske udbedring i henhold til nævnets kendelse og inden for den tidsfrist, der er fastsat i kendelsen. I modsat fald bortfalder forbrugerens ret til kontanterstatning. Foretages udbedringen ikke, skal den indklagede virksomhed inden den frist, der er anført i kendelsen, betale det af ankenævnet fastsatte udbedringsbeløb til forbrugeren. I den foreliggende sag udsætter nævnet efter anmodning fra den indklagede virksomhed undtagelsesvist udbedringsfristen til den 1. december Begrundelsen herfor er parternes brevveksling med hinanden og med ankenævnet, hvilken brevveksling har skabt uklarhed om den indklagede virksomheds ret og adgang til at foretage udbedring og har forårsaget, at der efter det oplyste endnu ikke er foretaget udbedring." Udvidelse af sagen efter foretagelse af syn og skøn Det hænder, at en forbruger i tiden efter indgivelse af en klage til Byggeriets Ankenævn fremkommer med yderligere klagepunkter, som ønskes behandlet under samme sag. Som udgangspunkt kan sagen udvides indtil i rimelig tid inden skønsforretningen, men det er ikke muligt efter skønsforretningen at udvide sagen yderligere. Nævnet har fået forelagt tre sager, hvor der skulle tages stilling til, om sagen kunne udvides efter syn og skøn. I sagen udtalte nævnet følgende: "Forbrugerne har i deres seneste brev rejst spørgsmål om nye klagepunkter (døre, udhæng). Ankenævnet finder ikke grundlag for under denne ankenævnssag at foretage yderligere syn og skøn vedrørende klagepunkter. Ankenævnet må henvise forbrugerne til i givet fald at indgive selvstændig klage vedrørende disse klagepunkter på nyt klageskema." I sagen klagede en forbruger over prisen på et arbejde. Efter skønsforretningen fremkom forbrugeren med klager over kvalitet af arbejdet. Nævnet udtalte i den anledning:" Ankenævnet lægger til grund, at det omhandlede arbejde er udført som regnings- 19

20 arbejde, og at der alene er klaget over det fakturerede timeforbrug til arbejdets udførelse. Forbrugerens skrivelser efter skønsforretningen vedrørende arbejdets kvalitet og vedrørende materialer tages derfor ikke i betragtning under denne klagesag, idet ankenævnet må henvise forbrugeren til eventuelt at indgive nyt klageskema med angivelse af konkrete klagepunkter vedrørende arbejdets kvalitet m.v." Byggetekniske erfaringer Indledning I forbindelse med behandlingen af de klager, der realitetsbehandles i Byggeriets Ankenævn, afholdes der syns- og skønsforretning. Som en del af syns- og skønsarbejdet skal skønsmændene registrere hvilke fejl og mangler, de konstaterer ved skønsforretningen. Registreringen er web-baseret og sekretariatet modtager en mail, når skønsmanden i den enkelte sag har foretaget registrering. På den måde sikres det, at der foretages registrering i alle de klagesager, hvor der ved syns- og skønsforretningen konstateres fejl og mangler. De faktiske tal i statistikken er ikke umiddelbart sammenlignelige med hverken indkomne eller afsluttede sager, idet der for det første kun registreres i de sager, hvor der er fejl og mangler, og for det andet kan der være flere eller færre klagepunkter i de enkelte sager. I denne årsberetning vil der være en overordnet gennemgang af de 3 bygningsdele, hvor der oftest registreres fejl. Under hver enkelt bygningsdel vil der være en gennemgang af hvilke fejl, der er konstateret med udgangspunkt i hvilket problem, der er registreret. Særligt fokus vil i år være på tagdækning, som er den bygningsdel, der er registreret flest fejl ved. Fem bygningsdele, der oftest registreres fejl og mangler ved Bygningsdel % af registreringer i % af registreringer i 2004 Tagdækning 22 % 1 26 % 1 Vinduer & yderdøre 11 % 2 11 % 3 Lette gulve 11 % 2 11 % 4 Tunge ydervægge 11 % 2 13 % 2 Hårde gulve 8 % 5 4 % 8 Tabel 6: De fem bygningsdele der oftest registreres fejl ved

21 Foto 3: For lav taghældning Blandt 20 mulige bygningsdele er tagdækning den, der oftest er registreret fejl ved. Det er sket i 22 % af registreringerne. Der er derudover registreret dobbelt så mange fejl ved tagdækningen som ved de næstkommende 3 bygningsdele, henholdsvis vinduer og yderdøre, lette gulve og tunge ydervægge, der hver især dækker over 11 % af registreringerne. Sidst i "Top 5" er hårde gulve med 8 % af registreringerne. De øvrige bygningsdele er der registreret fejl ved imellem 1 % og 6 % af registreringerne. 37 % 22 % Tagdækning Vinduer & yderdøre 11 % Lette gulve Tunge ydervægge 8 % 11 % 11 % Hårde gulve Andet Figur 11: De fem bygningsdele, der oftest er registreret fejl ved Nedenfor vil problemerne med de tre bygningsdele med flest registreringer henholdsvis tagdækning, vinduer og yderdøre og lette gulve blive gennemgået. 21

22 Tagdækning 19 % 10 % 13 % 14 % 23 % 21 % Utæthed Dårligt udseende (oplægning / planhed) Gavlafslutning Rygningsarbejder Undertag Andet Figur 12: Registrerede problemer ved tagdækning Foto 4: Forkert udført indbygning af ovenlys i tagflade Som det fremgår af figur 12 registreres der oftest problemer med oplægningen/ planheden i tagdækningen 21 % af registreringerne efterfulgt af mangelfulde gavlløsninger med 14 % af registreringerne. Som det fremgår af figur 13 er det desuden oftest tegltage, der er problemer med. 16 % 23 % Tegl Ståltagplader 13 % 15 % 15 % 18 % Eternit Betontagsten Tagpap Andet Figur 13: Registrerede tagmaterialer med problemer I november 2005 udgav Forlaget Tegl en ny Tegl 36, der er murerfagets anvisning på, hvordan tegltage skal oplægges. Af Tegl 36 fremgår på side 11 blandt andet, at: deres false, der skal passe sammen som fjer og not, er variationsmulighederne ikke så store som for vingetagsten. For vingetagsten gælder, at overdækningen i faldretningen skal være så stor, som "Det er afgørende for tagfladens tæthed og udseende, at stenene overlapper hinanden rigtigt i begge retninger. For lille afstand gør det nødvendigt at klippe den skrå afskæring tillader, samt at man hellere må lægge én række mere end én række mindre, hvis der er problemer med at fordele tagstenene i vandret retning." stenene. For stor afstand giver gab mellem dem, så der opstår utætheder. Overdækningen bestemmes dels af lægteafstanden, dels af hvor tæt tagstensrækkerne lægges. For falstagsten med Vedrørende oplægning fremgår det af Tegl 36 side 19: "Tagsten oplægges fra højre mod venstre, ensartet og med rette flugter. De 22

23 Foto 5 og 6: Stenenes overkant ved nakke skal flugte, og stenene lægges så tæt sammen i længderetningen, som de skrå hjørneafskæringer tillader lægges efter snor for mindst hver tredje række eller rettes ind efter et retholt inden for en tolerance på +/- 2 mm." Ligesom der har været problemer med planheden, har der i flere sager også været problemer med gavlløsninger, rygninger og inddækninger. Knudepunkter, der alle er velbeskrevet i tegl 36, men som desværre ikke altid bliver fulgt i virkeligheden. Vinduer og yderdøre 10 % 10 % 7 % Trækgener fra vindue Dårlig montage 35 % Utæthed Prisen på arbejdet 12 % Fuger 26 % Manglende holdbarhed Figur 14: Registrerede problemer med vinduer og yderdøre Som det ses af figur 14 opstår der i relation til vinduer og yderdøre oftest problemer med monteringen af vinduer og yderdøre. Typiske eksempler er dårlig tilpasning til murhuller, ringe udført fugning og i visse tilfælde dårlig opklodsning af elementerne. Montage med skum må ikke foretages uden anden mekanisk fastgørelse før der skummes. Der skal udvises stor forsigtighed med udskumning, herunder at den opskummede fuge er afdækket på udvendig side for sol- og vandpåvirkning. 23

24 Foto 7: Fejeliste mod dørtrin "svæver" ca. 5 mm over parketgulv pga. af skævt gulv Lette gulve 16 % Udførelsessvigt 6 % 12 % 39 % Materialesvigt Overfladebehandling Planhed/vandet mv. 13 % 14 % Funktionssvigt Andet Figur 15: Registrerede problemer ved lette gulve Foto 8: Mangelfuld gulvafslibning For lette gulve registreres der oftest udførelsessvigt. Det dækker over alt fra knirkende gulve pga. forkert lægning af strøer, ringe udførte tilskæringer omkring gennemgående rør til for lille afstand til omgivende vægge. Herudover er der registreret en del fejl i forbindelse med overfladebehandling af gulve. Et eksempel herpå kan ses på foto 8. Andre typer fejl ved overfladebehandling er forkert behandling med olie eller uensartet resultat efter hvidpigmentering. 24

25 Ankenævnets medlemmer Formand: Landsdommer Kaspar Linkis Næstformænd: Landsdommer Michael Dorn Landsdommer Svend Bjerg Hansen Landsdommer John Lundum Medlemmer udpeget af Køkken Anke Foreningen: Peter Larsen John Poulsen Udpeget af VinduesIndustrien: Ingeniør Gunner Madsen Medlemmer udpeget af Dansk Byggeri: Tømrermester Steen Ginnerup Tømrermester Henrik Dyssell Tømrermester Jens Rudolf Entreprenør Jesper Bjerre Direktør Mogens Christiansen Produktionsleder Johan Høi Kristensen Murermester Aage Wegener Murermester Torben Bigum Malermester Peter Christiansen Malermester Ulf Viebke Vagn Damgaard Claus Frandsen Medlemmer udpeget af Parcelhusejernes Landsforening: Jørn Bitsch Jette Fogh Medlemmer udpeget af Forbrugerrådet: Karin Ladegaard Jan Howardy Bent Jensen Litteratur Bygningsreglementerne BR 95 / BRS 98 kan findes elektronisk på Alle BYG-ERFA blade. Bladene, som udgives af BYG-ERFA, kan søges og rekvireres på TOP Byggeblad 23 Undertage, typisk beskrivelsesafsnit TOP Byggeblad 24 Ventilerede undertage TOP Byggeblad 25 Uventilerede undertage TOP- pjecer og byggeblade udgives af Træbranchens Oplysningsråd eller slå dem op på Tegl 18 Overfladebehandling af nyt murværk Tegl 36 Oplægningsvejledning for tegltage Tegl-bladene udgives af MURO Murerfagets Oplysningsråd se eller slå dem op på Produkt- og montageinformationer kan rekvireres hos producenterne af materialerne og i et vist omfang søges på 25

26 Nyttige links Dansk Byggeri Gulvbranchen Køkken Anke Foreningen VinduesIndustrien Forbrugerrådet Parcelhusejernes Landsforening Dansk Byggeris byggetekniske videnportal Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Byggeskadefonden BYG-ERFA Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut Murerfagets Oplysningsråd Træbranchens Oplysningsråd Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen 26

27

28