avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark December 2008 Nr. 73 MIN MENING/DEBAT: Vind 5 x 6 flasker rødvin

Transkript

1 December 2008 Nr. 73 avisen ISSN MIN MENING/DEBAT: Vind 5 x 6 flasker rødvin VÆRD AT VIDE: Politiet har handlet ukorrekt FAGLIG TALT: Vurdering af Patientrådgiverfunktionen KORT NYT: Nyt kontingent i 2009 LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark 1 LPD avisen

2 LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Bestyrelsesmedlem Jan Labusz. Ad. hoc-medlemmer efter behov Ansvarlig i forhold til medieansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Isager Bogtryk Bladet udkommer: Ca. 4-5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca stk. Næste materiale-deadline 1. februar 2009 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle, Vesterballevej 7, 5700 Svendborg, Tlf , Fax: ok280944@yahoo.dk Artikler til bladet es på wordfil til: ok280944@yahoo.dk eller jan_labusz@hotmail.com Forsidefoto: Postbrevkasse med alle børnenes ønsker til Julemanden i Grønland avisen Lederen... I dette nummer af LPD-avisen sættes der fokus på patientrådgiverproblematikken. Dette sker blandt andet ved en større spørgeskemaundersøgelse, som jeg meget kraftigt opfordrer alle patientrådgivere at deltage i. Undersøgelsen skulle meget gerne give bestyrelsen i LPD (og de samarbejdspartnere vi har med at gøre i hverdagen: Justitsministeriet Forebyggelse- og Sundhedsministeriet Udvalget Retsudvalget Statsforvaltningerne m.fl.) mulighed for at lave en optimal indsats på det uddannelsesmæssige og lovstofsmæssige område. Vi får dagligt henvendelser fra patientrådgivere om mange forskelligartede problemstillinger. Spørgsmålene er bestemt ikke blevet færre efter 1. januar 2007, hvor den nyreviderede psykiatrilov gjaldt fra. I januar måned skal formanden og næstformanden have møde med Forebyggelse- og Sundhedsministeriet og det ville være rigtig dejligt, hvis vi kunne samle rigtig mange gode spørgsmål op fra undersøgelsen til gavn for patientrådgiverne, men så sandelig også til gavn for vores klienter. Vi har selvfølgelig samlet en del sammen på nuværende tid og sender også løbende spørgsmål til ministeriet. Undersøgelsen skal også bruges til at udvikle nogle nye modeller for kurser, når vi ser, hvad der er mest behov for og hvad vi efterfølgende skal sætte speciel fokus på. Vi vil meget gerne have opbygget en modulordning for alle (både patientrådgivere og bistandsværger), så både nye og»gamle«af begge slags kan få det optimale ud af kurserne. Vi vil prøve at gøre et grundmodul obligatorisk for begge områder, så vi i hvert fald kan sikre en grundviden på begge områder. Dette var der lydhørighed over for på mødet i Justitsministeriet den 25. september. Jeg glæder mig til at se, hvor forskelligt»landkortet«kommer til at se ud, når vi har bearbejdet undersøgelsen. Kurset den januar og 1. februar på Hotel Ærø i Svendborg er næsten fyldt op. Vi er over 40 nu (max 50), så det gælder virkelig om at være hurtig med de sidste få pladser. Det kan være, at de allerede er væk, når bladet kommer på gaden. Læs andet steds i bladet det endelig kursusprogram. Overlæge Lykke Petersen fra Bispebjerg hospital har for øjeblikket orlov fra hospitalet for at undersøge, hvorfor så mange psykisk syge begår kriminalitet. Lykke kommer på kurset og skal snakke om samarbejde på afdelingen, men det er jo muligt, at vi kan få løftet»sløret«lidt fra undersøgelsen. Det er jo utroligt vigtigt, at politikerne får de rigtige beskeder, så de kan agere hensigtsmæssigt på disse. De danske regioner afholder den 3. december en konference i Odense om fremtiden for Børne- og Ungdomspsykiatrien i Danmark. Der er uhyggeligt lange ventelister på specielt børnepsykiatrisk område. Dette skal vi nu og her have gjort noget ved, selv om der mangler alt for mange psykiatere på dette område. Formanden og næstformanden deltager i konferencen og vil i næste nummer komme med et referat derfra. Vi vil i de kommende numre prøve at sætte fokus på psykiatriplanerne i de enkelte Regioner og her også sætte fokus på Socialpsykiatrien i de enkelte kommuner i regionerne. Tiden nærmer sig hurtigt jul og redaktionen vil gerne sige tak til alle, der på en eller anden måde har støttet og samarbejdet med os, for det år, som er gået. Uden et godt samarbejde og en»støtten op«om vores daglige arbejde, ville det ikke være muligt at få LPD til at fungere og at lave en avis. Vi ønsker ALLE en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår og ser frem til et fortsat godt samarbejde i På redaktionens vegne Ole Kølle Ansvarshavende redaktør og formand 2 LPD avisen

3 I N D H O L D Kort nyt... Færøerne (hvor er det mon henne?)... 6 Referat fra LPD s landsmøde d april Bistandsværgeproblematikken i Region Nordjylland Nyt kontingent i Værd at vide... Visioner fra LPD Politiet har handlet ukorrekt Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland Kursus - endeligt program for kurset på Hotel Ærø for nye og»gamle«bistandsværger og patientrådgivere Folderen»Tvang i psykiatrien« Vedrørende information til bistandsværger ved indlæggelse / udskrivning Faglig talt... Kort referat af møde mellem Justitsministeriet og Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark (LPD) d. 25. september Behandlingsdom urimelig i sin udmøntning Spørgsmål vedrørende beskikkelse af bistandsværger Vurdering af Patientrådgiverfunktionen - Psykiatrilovsundersøgelsen Bekendtgørelse nr fastsættelse bekendtgørelse om patientrådgivere Psykiatriloven skriver om patientrådgiverordningen Vedr. forberedelse af revision af psykiatriloven Min mening / debat... Spørgsmål til patientrådgiverne - Vind 6 fl. rødvin... 4 Henvendelse på mail fra en bistandsværge til formanden for LPD Et kedeligt møde i byretten avisen Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand og ans. red. Vesterballevej Svendborg ok280944@yahoo.dk tlf / fax Henry Sørensen, næstformand Østervang 5, 4520 Svinninge henrys@post11.tele.dk tlf Per Møller Christensen kasserer Grebjerg Aabybro lpd@m-christensen.dk tlf Mogens Michaelsen medlem Guldborgvej Guldborg momi@mail.dk tlf / / fax Jan Labusz medlem Chr. Hansensvej Holbæk jan_labusz@hotmail.com jan.labusz@get2net.dk tlf / Niels Jørgen Schou medlem Thunøgade 1D 8000 Århus C nj.schou@stofanet.dk tlf / Dorte Sørensen medlem Fabriciusvej Ålborg SØ. dortemarie31@hotmail.com tlf Suppleanter og Regnskabskontrollant Eva Krogh 1. suppleant Nyvej Allerød evakro01@hav1.regionh.dk tlf Frank Hansen 2. suppleant Bagsværd Hovedgade 182, 2. th 2880 Bagsværd frank-e-hansen@mail.dk tlf Ida Kramp Regnskabskontrollant Ketilsvej Bagsværd tlf Gitte Lillelund Regnskabskontrollant suppleant Vedelsgade 22, 1 th 4180 Sorø 3 LPD avisen

4 Min mening Debat... Spørgsmål til patientrådgiverne VIND 5 x 6 flasker god rødvin 1) Hvor gammel er du? år Er du mand? kvinde? 2) Hvor længe har du været patientrådgiver? år 3) Overvejer du, grundet alder, at stoppe som patientrådgiver inden for: 1 år? 2 år? 3 år? 4 år? 5 år? Mere? 4) Har patienten dit telefonnummer? Ja. Nej. Kun gennem afdelingen. 5) Hvor tit besøger du din/dine patienter ud over de i loven befalede antal gange? Ofte Sjældent Aldrig. 6) Er du tilfreds med dit nuværende honorar? Ja. Nej. Ligegyldigt. Ønsker du et honorar på kr.: som grundbeløb. 7) Er du tilfreds med den nuværende kilometergodtgørelse på 3, 47 kr. (ganske få får kun den lave på 1,83 kr.) Ja. Nej. Ønsker en godtgørelse på kr. : 8) Overvejer du, grundet den lave kilometergodtgørelse, at stoppe som patientrådgiver? Ja. Nej. Måske. 9) Hvordan oplever du samarbejdet patientrådgiverne imellem i dit område? Godt. Mindre godt. Dårligt. 10) Hvordan mener du, at samarbejdet kunne optimeres, hvis dette ikke fungerer godt i hverdagen? Der kunne evt. sættes følgende i gang: 11) Er du nogensinde blevet fysisk forulempet i dit arbejde som patientrådgiver? Ja. Nej. Antal gange. 12) Er du tilfreds med din mulighed for uddannelse og faglig opfølgning på dit job? Fuld tilfreds. Nogenlunde tilfreds. Ikke tilfreds. Jeg kunne tænke mig at blive tilbudt følgende kursusmuligheder: 13) Hvordan synes du, din kontakt til din afdeling/ afdelinger er? Rigtig god. Mindre god. Dårlig. 14) Får du besked om ændringer, som afdelingen foretager i forhold til din patient? Altid. Engang imellem. Aldrig. 15) Får du ALTID besked om ophævelse af en tvangsforanstaltning? Altid. Engang imellem. Aldrig. 16) Føler du, at der er en god»omgangstone«personale og patienter imellem på de afdelinger, som du besøger? Rigtig god og rar omgangstone. Tålelig omgangstone. Dårlig omgangstone. 4 LPD avisen

5 17) Har du oplevet»købmandshandler«patient og personale imellem? Ofte. Sjældent. Aldrig. 18) Har patienterne mulighed for motion på din afdeling? Flere muligheder. En enkel mulighed. Ingen mulighed. 19) Hvor ofte har du måttet hjælpe en patient, som var udskrevet, men som ventede på en afgørelse fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn eller anden afgørelse af sin sag? Tit. Sjældent. Aldrig. 20) Har du oplevet at søge erstatning til nogle af dine patienter, hvor du/i har vundet en sag og hvor der kan gives erstatning? Ofte. Sjældent. Aldrig. 21) Hvor ofte anker du (sammen med patienten) en tabt sag i patientklagenævnet til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn? Ofte. Sjældent. Aldrig. 22) Hvordan er din mødefrekvens i patientklagenævnet? Altid fremmøde. Ofte fremmøde. Sjældent fremmøde. Aldrig fremmøde. Hvis svaret er ofte, sjældent eller aldrig, hvad er så årsag til dette? 23) Hvordan synes du, at patientklagenævnet fungerer i dit område? Helt perfekt. Tåleligt. Dårligt. Hvis svaret er tåleligt eller dårligt, hvorfor synes du så det? 24) Har du sædvanligvis kontakt til den beskikkede forsvarer før et retsmøde? Altid. Ofte. Sjældent. Aldrig. Hvis svaret er sjældent eller aldrig, hvad er så grunden til dette? 25) Hvordan oplever du hospitalets»seriøsitet«ved fremlæggelse af sager i Patientklagenævnet? Høj etisk faglighed. Bærer præg af for stor travlhed på afdelingen. Useriøst (bl.a. den fremlæggende læge ikke kender patienten). Direkte ringe. 26) Hvordan oplever du sygehusstandarden på din afdeling? Rigtig god (lever op til begrebet god sygehusstandard). Rimelig. Dårlig. Ringe. Hvis du svarer dårlig eller ringe, hvad mener du så mangler? 27) Oplever du det som et stort problem, at man på nogle afdelinger blander patientgrupper med forskellige problemer (alkoholikere misbrugere forskellig psykisk syge m. fl.)? Ganske stort. Ikke det store problem, idet der næsten ikke er sammen blanding. Intet problem (ingen sammen blanding). 28) Føler du, at personalet på din afdeling er veluddannet og kender til lovgivningen om patientrådgivere. Meget kvalificerede. Rimeligt niveau. Under standard. Direkte ringe. 29) Er der et»stabilt«personale på din afdeling? Lægegruppen: Meget stabilt. Nogenlunde stabilt. Stor udskiftning. Sygeplejersker/ SUS personale: Meget stabilt. Nogenlunde stabilt. Stor udskiftning. Plejere: Meget stabilt. Nogenlunde stabilt. Stor udskiftning. Hvis du har sat kryds ved de to sidste muligheder ud for en af grupperne, hvad tror du så er årsagen til dette? 30) Den nyreviderede psykiatrilov har nu virket i næsten to år. Er der områder, du som patientrådgiver kunne pege på burde ændres ud fra dine daglige erfaringer? Prioriter de ønskede ændringer: 31) Ud over de forrige 30 spørgsmål, er der da andre områder, som du har bemærkninger til. Skriv evt. disse her : 32. Sluttelig ønsker vi en sammenfatning af dit arbejde som patientrådgiver. Vil du ud fra dine erfaringer og dine forventninger til arbejdet som patientrådgiver prøve at vurdere arbejdet»totalt«på en skala fra 1-10, hvor 10 er bedst. Totalvurdering 1-10 : 5 LPD avisen

6 Det er meget vigtigt, at helst ALLE deltager i denne undersøgelse, som er sin første af arten i alle de år, som ordningen har fungeret, til gavn for Jer selv og ikke mindst (forhåbentlig) til gavn for alle de medborgere, som vi skal hjælpe i en svær situation. Spørgeskemaet kan indsendes anonymt eller med navn. Undersøgelsen vil blive sammenfattet af redak tion en og selvfølgelig overgivet Sundheds- og Forebyggelsesministeriet ved ministeren. Det relevante udvalg i Folketinget (Sundhedsudvalget) samt 71-udvalget vil selvfølgelig også modtage rapporten. For at sætte lidt ekstra gang i besvarelserne udsætter LPD 5 x 6 flasker god rødvin, der udtrækkes blandt de indsendte besvarelser, som ikke er anonyme. LPD s bestyrelse deltager ikke i denne lodtrækning. Vinderne bekendtgøres i LPD-avis nr. 74. (forventes at udkomme i februar 2009). For at kunne bruge undersøgelsen optimalt vil redaktionen gerne have besvarelser retur senest den 20. dec. med morgenposten. Ole Kølle Ansvarshavende redaktør Kort nyt... Færøerne (hvor er det mon henne?) En af Færøernes største kunstnere William Heinesen har beskrevet Færøerne på denne måde: Langt ude i det kviksølvlysende verdenshav ligger et ensomt lille blyfarvet land. Det lillebitte klippeland forholder sig til det store hav omtrent som et sandskorn til gulvet i en balsal. Men set under forstørrelsesglas er dette sandskorn alligevel en hel verden med bjerge og dale, sunde og fjorde og huse med små mennesker. Sådan beskriver kunstneren Færøerne med de talrige holme og skær og de 18 øer, som udgør Færøerne. Man kan godt blive en smule misundelig, selv om man har været mange år i Grønland. Her arbejder Linda Hesselberg i dag som politiassessor ved Landefogeden. Rettelse I LPD-avisen nr. 72 er der en artikel om klienters betaling ved efterprøvelse af dom. Denne artikel blev i sin tid skrevet af Linda Hesselberg, som på daværende tidspunkt var bistandsværge for en domfældt. Linda Hesselberg er uddannet jurist og er i dag ansat som politiassessor ved Landefogeden på Færøerne, Politimesterembedet. Linda er en meget dygtig jurist, som i sit tidligere virke som bistandsværge var meget opmærksom på klienternes rettigheder. Jeg vil godt ønske Færøerne tillykke med, at de har fået Linda Hesselberg som politiassessor og skal kun beklage, at klienterne på den måde må undvære en dygtig»ambassadør«som deres talerør. LPD ønsker Linda al mulig held i sit virke på Færøerne (som jo allerede har fundet sted i nogle år). Ole Kølle Formand 6 LPD avisen

7 Kort nyt... Referat LPD s landsmøde april LPD avisen

8 8 LPD avisen

9 9 LPD avisen

10 10 LPD avisen

11 Værd at vide... Visioner for LPD Vi har flere gange i LPD, til bestyrelses- og landsmøder, snakket visioner for LPD. Hvor ser vi LPD ved vores 20 års jubilæum i 2010 og senere i 2020??? Vi er for øjeblikket inde i en periode, hvor vi nok engang snakker meget om foreningens økonomi eller måske rettere mangel på samme. Vi holder møder med både Justitsministeriet og Sundheds- og Forebyggelsesministeriet for at anskueliggøre vores situation. Det er min klare opfattelse, at der i begge ministerier er ved at blive skabt en forståelse for, at AL det arbejde, som vi laver i LPD, på en eller anden måde relaterer til oplysningsarbejde og uddannelse for patientrådgivere og bistandsværger. Tidligere har opfattelsen nok været, at det rent»foreningsmæssige«kunne man ikke rigtig støtte, men kun det, der havde direkte med oplysning og uddannelse at gøre. Det er efterhånden ved at gå op for begge ministerier, at alt hvad vi foretager os i LPD udelukkende har med det koncept at gøre, som Folketinget har opstillet som kriterier for at bruge de på finansloven bevilgede penge til området. For øjeblikket er der på finansloven afsat kr. til oplysningsvirksomhed og uddannelse for bistandsværger og kun kr. til patientrådgiverne. Hvad angår puljen til bistandsværgerne skal vi afse et beløb til Det grønlandske Hus i København. Der er ca grønlandske bistandsværger for øjeblikket. I LPD-regi regner vi med, at vi servicerer ca bistandsværger. Når vi ikke kender det eksakte tal, skyldes det, at der ud over listerne hos politiet, jo er en meget stor gruppe af pårørendebistandsværger, som vi ikke kender antallet på, idet disse ikke er registreret som gruppe nogen steder. men kun figurerer i de enkelte sager.. Vi håber meget at få reduceret gruppen af pårørendebistandsværger og samtidig øge antallet af»listebistandsværger«. (Læs begrundelserne i LPD-avis nr. 72). LPD har ved møde i Justitsministeriet den 25. september i år gjort kraftigt opmærksom på, at de ca kr kr., som Det grønlandske Hus får til servicering af de grønlandske bistandsværger, ikke på nogen måde står i rimeligt forhold til det resterende beløb (ca kr.), som LPD (efter ansøgning hver gang) bruger til LPD-avis (som grønlænderne også får) til kursusvirksomhed (hvor grønlænderne også kan deltage og gør det), til publicering af håndbøger, pjecer mv. (som grønlænderne også får). Nu kan læserne jo selv lave procentregning på antal og beløb. Vi har tidligere i LPD lavet specielle grønlænderkurser. Når så samtidig de grønlandske bistandsværger ikke føler, at de bliver serviceret godt nok, er der virkelig et problem her, som skal løses. Nu ved LPD udmærket godt, at der på nogle områder er forskel på arbejdet som grønlandsk bistandsværge og dansk bistandsværge. Der er dog flest lighedspunkter, nemlig når en grønlandsk bistandsværge lovgivningsmæssigt arbejder under de danske regler for bistandsværge. Hvorfor bruge så megen spalteplads på grønlænderproblematikken, når der nu kun er grønlandske bistandsværger? Vi er mange i LPD, der interesserer sig utroligt meget for det grønlandske folk. Formand og næstformand i bestyrelsen har arbejdet henholdsvis 6 og 12 år i Grønland. Vi interesserer os rigtig meget for de specielle problemer, som retspsykiatriske grønlandske patienter får, når de kommer til Danmark. 11 LPD avisen

12 Vi har et meget stort ønske om, at ALLE grønlændere, der kommer til Danmark, som retspsykiatriske patienter, skal have den allerbedste servicering og at de grønlandske bistandsværger skal mindst have lige så gode muligheder for uddannelse, som de danske bistandsværger. Vi vil bare gerne have, at de forholdsvis beskedne midler, som er til området bruges bedst muligt. For at kunne snakke visioner, er det vigtigt at kende de økonomiske muligheder. Martin Luther King sagde om de sortes fremtid i USA:»I have a dream«. På samme måde har vi i LPD et stort håb om fremtiden for patientrådgiverne, bistandsværgerne og de psykisk syge, som vi beskæftiger os med. Vi vil arbejde på at skabe rimelige arbejdsbetingelser for begge grupper. Her tænkes bl.a. på at få honorarerne justeret, så de virker mere rimelige i forhold til prisniveauet på alle andre områder. Der skal skabes ensartede og forbedrede kørselsordninger, så disse på en rimelig måde følger prisudviklingen på markedet. Alt for mange får kun den lave på 1,83 kr. pr. km. til at dække de reelle kørselsudgifter.den reelle godtgørelse bør nærmere være omkring 5.00 kr. pr. km. LPD skal hele tiden arbejde på at skabe så gode uddannelsesmuligheder som muligt for både patientrådgivere og bistandsværger. Dette gøres bl.a. ved at sikre, at den fornødne økonomi er til stede. LPD skal hele tiden være orienteret om, at relevant lovstof og andet materiale, der relaterer til begge områder, er tilgængeligt på hjemmesiden eller i papirform. Det kunne være i Håndbogsform eller andet. LPD håber meget på, at de»input«, som vi indsendte til Justitsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af en ny bekendtgørelse for bistandsværger (læs LPD-avis nr. 72) også vil blive taget alvorligt denne gang, så vi kan få rettet op på de mange»skævheder«, der stadig findes i arbejdet på de to områder. Lad mig nævne enkelte områder: Ens kørselsgodtgørelse samme honorar for anbringelsesdømte og behandlingsdømte samme besøgsfrekvens på begge områder (honorarerne skal så følge med) at sygehusmyndighederne får uddannet personalegrupperne, så alle som minimum kender lovgivningsområderne at minimere mulighederne for at»tolke«i givne situationer (bl. a. ved institutionsbegrebet), så der handles ens i samme situation ALLE steder i landet. Der kunne nævnes mange flere. Der skal strammes op på God Sygehusstandard. (Det har dog hjulpet de senere år). Patientrådgiveren skal jo også tilse, at god sygehusstandard finder sted. Lisa Mathiesen, som er formand for Folketingets 71 udvalg, havde et rigtig godt indlæg om dette emne på Landsmødet i april i år. Læs andet sted i bladet dette indlæg. Politi og domstole skal på en helt anden måde end i dag leve op til lovgivningen på området med bl. a. at give de nødvendige beskeder til bistandsværgerne, sende de relevante papirer og i det hele taget holde bistandsværgerne a jour med ALT nødvendigt materiale, som der står i lovgivningen om bistandsværgernes rettigheder.»kanbestemmelsen«før et retsmøde, skal der lovgives om, så den ændres til en»skal«- bestemmelse (retssikkerheden). Der skal gennemføres en lovændring vedrørende beskikkelse af pårørendebistandsværger, så politiet ikke først skal prøve at finde en pårørende. men må tage en fra listen med det samme. (Læs begrundelsen i nr. 72) LPD skal nøje præcisere, hvad vi anser som primære arbejdsområder for begge grupper og hvad vi IKKE mener, at hverken patientrådgiver eller bistandsværge skal/bør tage sig af. Vi hører næsten dagligt om historier, hvor specielt en bistandsværge (senest den 52-årrige fra Sct. Hans, der var på ledsaget udgang med sin bistandsværge) har haft svært ved at finde ud af, hvad man må og ikke må/bør. Der er rigtig mange ting at tage fat på, men vi bliver først rigtig gode, når I kære patientrådgivere og bistandsværger fortæller os, hvilke problemer i støder på i hverdagen, Nogle er gode til dette, men vi kunne godt bruge endnu flere historier fra»det virkelige«liv. LPD er meget sikker på, at vi kun ved at være fagligt velfunderet have gode arbejdsbetingelser og hele tiden følge med i debatten på psykiatriområdet, som fylder meget i medierne, kan arbejde optimalt for de mennesker, som vi nu engang har sagt ja til at hjælpe. Kom meget gerne med kommentarer - indlæg mv. til ovenstående så vi på Landsmødet i april kan få en god VISI- ONSSNAK. God fornøjelse og husk spørgeskemaundersøgelsen. Ole Kølle Fmd. 12 LPD avisen

13 Min mening Debat... Henvendelse fra en bistandsværge Til Bistandsværge Niels Simonsen Rønnevænget Ølgod Tak for din henvendelse angående bistandsværgens rolle, specielt set i lyset af den meget kedelige sag fra Sct. Hans, hvor en patient er stukket af fra sin bistandsværge under ledsaget udgang. Du peger i din forespørgsel på to problematikker, hvor du skelner imellem de to grupper af bistandsværger, nemlig»listebistandsværger«og pårørendebistandsværger. Som udgangspunkt for bistandsværgens rolle (hvad enten du tilhører den ene eller anden gruppe) skal vi i første omgang rette os efter, hvad det står i bekendtgørelsen om bistandsværgens pligter (se LPD-avisen nr. 72). I mange tilfælde vil der fra hospitalet og fra bistandsværgens side være tale om et»skøn«i en given situation, hvor man kan være i tvivl om, hvordan man skal forholde sig. Det er dog LPD s klare holdning, at bistandsværgen på ingen måde skal agere personale, hvilket jo er tilfældet her, hvor hospitalet jo»sparer«et stk. personale og erstatter dette med en bistandsværge. Selv om det ganske givet er gjort i en god mening, kan man ikke pålægge en bistandsværge et sådant ansvar. Her er der tale om, at både hospitalet (som har givet tilladelsen) og bistandsværgen er gået ud over deres beføjelser set med LPD s briller. Hvis patienten selv har den fornødne frihed (fra en ½ - 3 timer) uden ledsager fra hospitalet, er situationen en ganske anden. Her kan man godt gå ned på cafateriaet og få en kop kaffe med sin patient uden at denne handling er i strid med bekendtgørelsen. Jeg mener, at man i øvrigt skal være meget varsom med at bevæge sig af sted alene med sine anbringelsesdømte patienter, uden dog at være»hysterisk«. Vi befinder os i et område, hvor det er utroligt vigtigt at bruge sin sunde fornuft. Hvis pågældende bistandsværge er en pårørendebistandsværge, har vedkommende givet handlet ud fra nogle positive intentioner, som bare ikke kan bruges i den givne situation. Det viser også igen, hvor vigtigt det er, at ALLE bistandsværger som minimum skal have det af LPD foreslåede»grundmodul«i uddannelsen, inden man får lov at starte som bistandsværge (det samme skal gælde for patientrådgiverne). LPD håber, at vi får gjort dette modul obligatorisk og at vi får minimeret brugen af pårørendebistandsværger, idet jeg ikke tror på, at vi helt får slettet brugen af denne gruppe. Det er derfor også dejligt at se, at der allerede er rigtig mange tilmeldinger til kurset sidst i januar, som inden længe vil være fuldtegnet. Håber du er tilfreds med dette svar, som du også får med posten. Med venlig hilsen Ole Kølle PS! Vedrørende kontingentstørrelsen er denne jo for i år kr. og fra kr., som blev vedtaget på Landsmødet i år. Dette kunne vi selvfølgelig godt have præciseret. 13 LPD avisen

14 Fagligt talt... Kort referat af møde mellem Justitsministeriet og Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark (LPD) d. 25. september 2008 I mødet deltog fra LPD: Ole Kølle, formand og Henry Sørensen, næstfor mand. Fra Justitsministeriet deltog: Birgit Thostrup Christensen, kontor chef og Jacob Christian Gaardhøje, fuldmægtig. 1. Velkomst Justitsministeriet bød velkommen og takkede for det gode samarbejde og LPD s forslag til ændringer i bistandsværgebekendtgørelsen. 2. LPD s økonomiske situation LPD oplyste, at foreningen var trængt økonomisk på grund af svindende medlemstal og ophør af støtte fra statsamter mv. LPD oplyste endvidere, at tilskudsordningen hvorefter LPD får tilskud til halvdelen af kontor holdsudgifter op til kr. ikke er hensigtsmæssig, idet denne ord ning kræver, at LPD forbruger kr. for at få fuldt udbytte af ord nmgen. LPD ønskede Justitsministeriets tilkendegivelse af hvilke aktiviteter, der kan støttes efter Justitsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Fore byggeises satspulje vedrørende informations- og uddannelses aktiviteter for bistandsværger og patientrådgivere. LPD nævnte som eksempler på foreningens aktiviteter bl.a. afholdelse af kurser, udgivelse af LPD-avisen samt besvarelse af spørgsmål fra bistandsværger og patientrådgivere i dagligdagen. Foreningen havde i for bindelse med flere af disse aktiviteter udgifter til kørsel, overnatning og forplejning. Foreningen havde hemdover overvejet en opdatering af håndbøgerne for patientrådgivere og bistandsværger. Justitsministeriet oplyste, at kerneområdet for anvendelsen af puljemid lerne er udgifter forbundet med uddannelsesaktiviteter, særligt afholdelse af kurser for bistandsværger og patientrådgivere. Justitsministeriet tilkendegav endvidere, at rene forenings aktiviteter som udgangspunkt ikke kan støttes med puljernidler. Foreningsmøder med henblik på uddannelsesaktiviteter vil dog efter en konkret vurdering kun ne støttes. LPD anførte, at foreningen ønsker støtte til møder i foreningens bestyrel se, idet sådanne møder afholdes med henblik på forberedelse af uddan nelsesaktiviteter og tilrettelæggelse af LPD-avisen. LPD så endvidere gerne, at der i videre omfang blev ydet støtte til løn til kursusforberedel se. Justitsministeriet tilkendegav, at ministeriet vil være opmærksom på LPD s synspunkter i forbindelse med behandlingen af konkrete ansøg ninger om støtte. 14 LPD avisen

15 3. Revision af bistandsværgebekendtgørelsen. LPD anførte, at reglerne vedrørende udbetaling af supplerende vederlag til bistandsværger er uklare. Foreningen bad i den forbindelse om en re degørelse for, hvornår der udbetales supplerende vederlag. Justitsministeriet oplyste, at det fremgår af bistandsværgebekendtgørel sens 18, stk. 2, at der udbetales supplerende vederlag når den dømte i henhold til dommen er indlagt på psykiatrisk sygehus/sygehus afdeling, anbragt på institution eller lignende. Heri ligger to betingelser for udbetaling af supplerende vederlag. Dels, at klienten er indlagt/anbragt i henhold til dommen, dels at anbringel sen/indlæggelsen sker på psykiatrisk sygehus/sygehus afdeling, institution eller lignende. Justitsministeriet tilkendegav, at det umiddelbart var ministeriets opfat telse, at kravet om, at klienten skal være indlagt/anbragt i henhold til dommen, ikke giver anledning til fortolkningsptoblemer i praksis. Når det således er fastsat i en behandlingsdom, at overlægen i samråd med kriminalforsorgen kan træffe bestemmelse om tvangsindlæggelse/tvangsanbringelse, og dette sker, vil der være tale om en indlæggel se/anbringelse i henhold til dommen. For så vidt angår kravet om, at anbringelsen/indlæggelsen sker på psykia trisk sygehus/sygehus afdeling, institution eller lignende, beror på en konkret vurdering af hvilke foranstaltninger, der kan ligestilles med en anbringelse på et psykiatrisk sygehus/en psykiatrisk institution. Denne vurdering foretages af de lokale politikredse med klagemulighed til Rigspolitiet. Justitsministeriet anførte, at det nok kun er hensigtmæssigt nærmere at opregne hvilke anbringelsessteder, der er omfattet af bekendtgørelsen, såfremt man er sikker på, at man ikke herved udelader visse typer af an bringeisessteder, og at der ikke kommer nye typer af anbringelsessteder til. Ellers risikeres det, at bistandsværgerne udelukkes fra at modtage supplerende vederlag i nogle situationer, fordi det pågældende anbringel sessted ikke fremgår af bekendtgørelsen. Ministeriet ville nærmere overveje problemstillingen i forbindelse med revisionen af bistandsværgebekendtgørelsen. LPD anførte, at mange bistandsværger ikke kan forstå, hvorfor de ikke får udbetalt supplerende vederlag når klienten har en behandlingsdom med mulighed for tvangsindlæggelse, men klienten ikke er tvangsindlagt. Der kan således være mere arbejde forbundet med en klient, der er frivil lig indlagt, end en klient, der er tvangsindlagt. Justitsministeriet oplyste, at årsagen til, at der alene udbetales suppleren de vederlag når klienten er anbragt/indlagt i henhold til dommen, er, at det ifølge straffelovens 71, stk. 2, er bistandsværgens opgave at holde sig underrettet om den dømtes tilstand og at drage omsorg for, at ophol det på sygehuset/sygehusafdelingen, i institutionen eller anstalten og an dre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt. LPD anførte, at foreningen finder reglerne vedrørende beskikkelse af pårørende som bistandsværger uheldige. Pårørendeværger har efter for eningens opfattelse ofte»følelserne i klemme«og har ikke tilstrækkeligt kendskab til reglerne. Indimellem kan det endda. forekomme, at der be skikkes kriminelle pårørende som bistandsværger. LPD anførte endvidere, at der er venteliste for at blive beskikket som bi standsværge, hvorfor foreningen er af den opfattelse, at der vil kunne findes tilstrækkeligt mange bistandsværger til at dække behovet, såfremt ordningen med pårørende som bistandsværger afskaffes. Justitsministeriet oplyste, at det fremgår af straffelovens 71, at retten så vidt muligt - skal beskikke en pårørende som bistandsværge. Pårøren debistandsværger skal således beskikkes forud for listeværger. Det vil derfor ikke være muligt at ændre reglerne i bistandsværgebekendtgørelse på dette punkt uden en ændring af straffeloven. LPD anførte, at foreningen gerne så, at der i bistandsværgebekendtgørel sen blev indført krav om, at alle bistandsværger gennemførte obligatori ske kurser arrangeret af LPD. Herudover kunne det overvejes at stille ud trykkelige krav til bistandsværgernes besøgsfrekvens, ligesom der findes for patientrådgivere. Justitsministeriet var positivt indstillet overfor en eventuel udbyggelse af LPD s uddannelsesvirksomhed og tilkendegav, at der indenfor puljens beløbsramme efter en konkret vurdering vil kunne ydes støtte hertil fra satspuljemidlerne. Justitsministeriet ville i forbindelse med den forestående revision af bi standsværgebekendtgørelsen, overveje LPD s synspunkter vedrørende indførelsen af krav i bekendtgørelsen om uddannelse og besøgsfrekvens. 4. Justitsministeriets deltagelse på LPD s næste kursus LPD anførte, at foreningen gerne så, at Justitsministeriet deltog på LPD s næste kursus for bistandsværger i begyndelsen af 2009, og i denne for bindelse orienterede om revisionen af bistandsværgebekendtgørelsen. Justitsministeriet tilkendegav, at ministeriet meget gerne ville orientere herom, såfremt bistandsværgebekendtgørelsen var sendt i høring før kur set. 15 LPD avisen

16 Værd at vide... Politiet har handlet ukorrekt Til Rigspolitiet v/ Vicepolitimester Ole Andersen Polititorvet København V Kære Ole Andersen Jeg har efterhånden fået samlet nogle sager sammen, som jeg meget gerne vil have, at du prøver at se på. Nogle er mere principielle end andre, men der er flere typer, som jeg ikke har set før. Første sag er en sag om tilbagebetalingskrav fra Sjællands og Lolland-Falsters Politi på et honorar, som de mener, at de har udbetalt forkert. Jeg har haft en længere snak med kontorfuldmægtig Gunn Bakfort, hvor jeg helt klart tilkendegav LPD s holdning til den slags sager.jeg gjorde fuldmægtigen opmærksom på, at det er politiet, der selv skal sørge for udbetalinger på de rigtige tider og på den rigtige måde, jævnfør det cirkulære, som du selv har udsendt fra Rigspolitiet. Hvis politiet havde overholdt det lovmedholdelige i denne sag, og sørget for udbetalingerne,som de skulle, havde problemet ikke opstået. Jette Christiansen har absolut handlet i god tro ved indsendelse af honorarudbetaling for pågældende patient, som hun havde fået besked på at gøre fra pågældende fuldmægtig, hvis hun ville have nogle penge. Jette Christiansen har også været af den opfattelse, at patienten var anbragt det pågældende sted i henhold til dom. Opholdsstedet udtaler imidlertid, at patienten er der af egen fri vilje og kan forlade stedet, hvis han ønsker dette. (han har dog ikke noget sted at tage hen, men det ændrer jo ikke ved frivilligheden). Jeg mener helt klart, at politiet her har handlet meget ukorrekt og»spillet bolden«over på bistandsværgens banehalvdel, så denne kunne agere på dette uden at lave det analyserende arbejde med undersøgelse, om vedkommende er på institutionen i henhold til dom eller ej.dette er på ingen måde en rimelig situation at sætte en bistandsværge i, samt jo også ganske lovstridigt. Jævnfør vedlagte brev fra Sektionsleder Marianne Gravesen understreger dette blot, hvad der desværre sker mange steder på dette område, selv om du ved brev mere end en gang har fortalt, hvordan reglerne er. Jeg håber meget, at der generelt bliver rettet op på disse urimelige situationer at sætte bistandsværgerne i, hvor de ulovligt bliver sat til at»vurdere«de forskellige anbringelser på de enkelte institutioner. Jeg har sagt til Jette Christiansen, at hun selvfølgelig ikke skal betale penge tilbage, som hun har modtaget i god tro og at hun frem over kun vil være berettiget til det årlige grundbeløb, som egenhændigt skal udbetales hende af politiet så længe behandlingsdommen opretholdes. Jeg håber du er enig med mig i denne konklusion og ser frem til dit svar. Med venlig hilsen Ole Kølle Bilag: Jeg vedlægger en fuldmagt fra Jette Christiansen til at arbejde med sagen. Kopi af opkrævningen fra Gunn Bakfort. Kopi af brev fra Sektionsleder Marianne Gravesen. Kopi af dette brev sendes også til Jette Christiansen. 16 LPD avisen

17 17 LPD avisen

18 18 LPD avisen

19 19 LPD avisen

20 20 LPD avisen

21 Værd at vide... Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland Kære Keld og Nikoline I forbindelse med at lave LPD-avisen fandt jeg dette lovforslag. Jeg vil meget gerne, at I kommenterer dette til næste nummer af LPD-avisen. I har deadline til den 20. november, så I skulle nok kunne nå det. Det er meget vigtigt, at vi får Jeres kommentar til forslaget. Jeg kommer også med mine kommentarer. Hvordan gik det i Middelfart? Vil I ikke godt skrive lidt om dette også? Ring eller mail endelig, hvis I har nogen spørgsmål. Stor LPD-hilsen Ole Kølle PS! I næste LPD-avis (nr. 74) vil der være kommentarer fra Keld og Nikoline samt fra undertegnede. LPD vil tilbyde Landstinget på Grønland at være behjælpelig med uddannelsen af de 40 patientrådgivere, idet vi har rimelig god erfaring med sådanne kurser. Ole Kølle 21 LPD avisen

22 22 LPD avisen

23 23 LPD avisen

24 24 LPD avisen

25 25 LPD avisen

26 26 LPD avisen

27 27 LPD avisen

28 Fagligt talt... Behandlingsdom urimelig i sin udmøntning Til Rigspolitiet v/ Vicepolitimester Ole Andersen Polititorvet København V Kære Ole Andersen Nedenfor vil jeg kort beskrive en sag vedrørende en behandlingsdom, som jeg finder helt urimelig i sin udmøntning og vil bede dig kommentere på sagen ud fra en principiel holdning. Sagen drejer sig om en mand, der har været mange år i systemet. Først med en anbringelsesdom på Sikringen i Nykøbing Sjælland og senere videre til Risskov, hvorefter dommen blev ændret til en behandlingsdom, så han de seneste 5-6 år har boet i egen lejlighed. Klienten har egen bil, god kontakt til sine to børn, hjælper i kiosken på hospitalet og klarer sig godt i hverdagen, hvor han dog har hjælp til en del fysiske ting, idet hans ryg ikke har det for godt. I juli 2008 skulle retten så tage stilling til, om der kunne ske en ophævelse af dommen eller om behandlingsdommen skulle fortsætte. Klienten har i alle årene i lejligheden selv skulle tage sin medicin, hvilket ikke har givet anledning til problemer. Som optakt til retsmødet i juli måned var klienten indlagt på en afdeling til medicinkontrol og fordi han var angst i forbindelse med depotmedicinen. I forbindelse med selve angstsymptomerne beder klienten selv om at blive indlagt. Han mener, at det skal ske rimeligt hurtigt, idet han jo ikke har det så godt. Her»dummer«min klient sig ved at sige over for vagthavende sygeplejerske, at hvis han ikke bliver indlagt nu, så vil han blot lave noget kriminelt, så han kunne blive indlagt. Selv om det mere var ment som en joke, er han godt klar over, at det var en meget dum bemærkning. Jeg har kendt klienten i mere end 15 år og der har aldrig været foretaget den slags ting og han er ikke tidligere kommet med den slags»trusler«. Han bliver imidlertid indlagt dagen efter, hvilket aftales med den pågældende sygeplejerske. De finder under indlæggelsen ud af, at klienten selv har nedtrappet en del af sin medicin, hvilket de ikke er tilfredse med og giver bl. a. dette skylden for hans nuværende situation. Retten i juli fastholder behandlingsdommen, hvilket ikke kom bag på nogen af os. Udmøntningen af denne dom er imidlertid, at klienten skal være hjemme kl hver dag hele ugen igennem for at modtage sin medicin af en sygeplejerske. Det vil med andre ord sige, at klienten har kun sin»frihed«i dagtimerne, idet han ikke kan deltage i noget som helst om aftenen. Jeg betragter en sådan behandlingsdom som meget tæt på en»anbringelsesdom«, blot med den forskel, at man er placeret i eget hjem, men ikke har mulighed for at gå til bl. a. aftenundervisning, deltage i det kulturelle aftenliv m.m. Mine spørgsmål til dig omhandler to ting: Den første, om det er lovligt at udmønte en behandlingsdom på denne måde, hvor der ikke er fuld daglig frihed? (hvilket der har været i mindst 4 år uden problemer). Kan denne form for»anbringelse«ikke sidestilles med en anbringelse i henhold til dom? Håber du kan svare på disse to spørgsmål selv om de er noget specielle, men desværre nok ikke enestående. Jeg står selvfølgelig til disposition for yderligere uddybning om nødvendigt. Med venlig hilsen Ole Kølle 28 LPD avisen

29 Fagligt talt... Spørgsmål vedrørende beskikkelse af bistandsværger Til Rigspolitiet v/ Vicepolitimester Ole Andersen Polititorvet København V Kære Ole Andersen Her følger så de to sidste spørgsmål i denne omgang. Det første omhandler 10 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 77 af 5. februar 1999 omhandlende beskikkelse af bistandsværger. I denne paragraf stk. 1 står der, at politiet skal holde bistandsværgen underrettet om, hvornår der afholdes retsmøder vedrørende den sigtede, tiltalte eller dømte. Jeg har for øjeblikket en klient, som har en behandlingsdom og bor normalt i egen lejlighed. For 3-4 måneder siden bliver han varetægtsfængslet i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling. Afdelingen glemmer at give mig besked, hvilket de jo skal ifølge 14 i samme bekendtgørelse. Dette beklager afdelingen. Politiet fortæller mig intet om de retsmøder, som der har været i denne forbindelse og jeg finder først ud af dette, da jeg vil aflægge min klient et besøg i hans lejlighed, fordi jeg heller ikke kunne ringe ham op. Jeg kontakter da politiet og får at vide, at han er indlagt som beskrevet. De mener samtidig ikke, at de har pligt til at fortælle mig om indlæggelsen og de retsmøder, som allerede har fundet sted og som siden finder sted i forbindelse med forlængelse af varetægtsfængslingen. Jeg henholder mig til førstnævnte paragraf, som de ikke mener gælder i dette tilfælde. Findes der undtagelser, ud over dem i stk. 2 nævnte, hvorefter politiet kan undlade at give bistandsværgen besked? Det er faktisk et ret stort problem, som jeg på ingen måde er alene med. Jeg får som formand flere og flere henvendelser, hvor dette er et tilbagevendende tema. Et andet stort problem er udmøntningen af reglerne i 12 i samme betænkning. Denne går på den beskikkede forsvarers forpligtelser i forhold til bistandsværgerne. Her står der, at der efter anmodning fra bistandsværgen skal orienteres om sagen samt fortælle om bistandsværgens rettigheder og pligter. Da mange bistandsværger først ser den beskikkede advokat umiddelbart før retsmøder, er dette en paragraf, som meget få advokater lever op til. Hvad kan Justitsministeriet eller Rigspolitiet gøre for at»sikre«, at denne paragraf også finder anvendelse i det praktiske arbejde? Som det fungerer for øjeblikket er det dybt utilfredsstillende. Det skal dog tilføjes, at der trods alt er flere og flere advokater, som er begyndt at bruge denne paragraf, hvilket LPD selvfølgelig hilser med glæde. Med venlig hilsen Ole Kølle 29 LPD avisen

30 Værd at vide... Kursus Endeligt program for kurset på Hotel Ærø for nye og»gamle«bistandsværger og patientrådgivere Fredag den 30. januar Ankomst og indkvartering Velkomst ved borgmester Lars Erik Hornemann Velkomst ved formand Ole Kølle Introduktion til selve kurset ved formanden Lov om tvang i psykiatrien. Specielt med fokus på patientrådgiver rollen og hvornår der skal beskikkes en patientrådgiver. Klagemuligheder og patientrådgiverrollen i den forbindelse. Møder i patientklagenævnet og retten og forberedelsen til disse Aftensmad ca Erfaringsudveksling med oplæg fra formanden suppleret af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Lørdag den 31. januar Morgenmad Regler for bistandsværger. Pligter og rettigheder. Tidspunkt for beskikkelse. Kontakten til personalet mv Formiddagskaffe med hjemmebag Fuldmægtig Jacob C. Gårdhøje fra Justitsministeriet vil fortælle om den nye bekendtgørelse for bistandsværger Spørgsmål til Jacob om indlægget og andre relevante ting. Det er muligt, at kontorchef Birgit Christensen fra ministeriet også deltager Frokost Oplæg ved specialkonsulent i Forebyggelses- og Sundhedsministeriet Susanne Beck Pedersen Kaffepause med hjemmebag Spørgsmål og diskussion ud fra oplægget. Hertil kan komme andre relevante spørgsmål. 30 LPD avisen

31 Hvordan opleves samarbejdet på en given afdeling med patientrådgiver og bistandsværge. Her vil overlæge Lykke Petersen fra Bispebjerg og en medarbejder give deres oplevelser videre Præsentation af Sikringen, Nykøbing Sjælland samt forholdet mellem det uddannede personale og de nye vagtfolk og sluttelig om forholdet mellem personale og rådgiver/bistandsværge. v/ Anders Korsgård og Klan Lohse. Begge ansat på Sikringen Spørgsmål til indlederne Middag. Aftenen til fri disposition. Søndag den 1. februar Morgenmad Formand Christina Birkemose fra Landsforeningen Yngresagen vil fortælle om sin oplevelse som 11-årig pige, der pludselig stod med en psykisk syg mor og ikke kunne få hende indlagt eller få nogen til at tage sig af hende Kaffepause og her begiver vi os til Svendborg Sygehus med besøg på psykiatrisk afdeling, hvor der fortælles om arbejdet på afdelingerne, samarbejdet med områdets bosteder for psykisk syge samt virkningen af den nye lovgivning Besøg på psykiatrisk sygehus i Svendborg. V/ afdelingsleder Britt Juul Frokost En politiker eller en fagperson vil, uden at skulle skele til økonomi på nogen måde, give sit bud på, hvordan det psykiatriske landskab kunne se ud om føje år Formanden for foreningen Bedre Psykiatri Ebbe Henningsen vil kort fortælle om denne og efterfølgende give sit bud på, hvordan han ser på fremtidens psykiatri i Danmark Evaluering af kurset. 31 LPD avisen

32 32 LPD avisen

33 33 LPD avisen

34 34 LPD avisen

35 35 LPD avisen

36 36 LPD avisen

37 37 LPD avisen

38 38 LPD avisen

39 39 LPD avisen

40 40 LPD avisen

41 41 LPD avisen

42 42 LPD avisen

43 43 LPD avisen

44 44 LPD avisen

45 45 LPD avisen

46 46 LPD avisen

47 47 LPD avisen

48 Fagligt talt... Vurdering af Patientrådgiverfunktionen Psykiatrilovsundersøgelsen af Per Maegaard Poulsen med bidrag af Peter Kramp Baggrund: Som det er nævnt i spørgeskemaundersøgelsen af patientrådgiverne er et meget vigtigt aspekt af hele patientrådgiverordningen selve funktionen, og hvad den indebærer. Ifølge bekendtgørelsens 1, stk. 3, antages patientrådgiver blandt de ansøgere, der må anses for særligt egnede til at udføre de opgaver, som hvervet indebærer, herunder personer med tilknytning til sundheds-, social- og undervisningssektoren. Det fremgår af loven og bekendtgørelsen, at patientrådgiverne skal vejlede og rådgive patienter med hensyn til alle forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling, herunder klageadgang, samt bistå patienterne med iværksættelse og gennemførelse af eventuelle klager. Videre hedder det, at patientrådgiveren så vidt muligt skal handle i samråd med patienten. Patientrådgiveren skal blandt andet også føre tilsyn med, at det tvangsindgreb, der har givet anledning til beskikkelsen, ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Af Kallehauge-udvalgets afsluttende betænkning fremgår, at patientrådgiveren ikke er værge for patienten og normalt ikke er beføjet til at handle på egen hånd uden patientens samtykke, men skal handle i samråd med patienten. Da frivillighed altid bør gå forud for tvang, er det en central del af patientrådgiverens arbejde at søge at give patienten en sådan indsigt og forståelse, at udsigten til, at patienten vil medvirke frivilligt til gennemførelse af den nødvendige behandling under fortsat ophold på psykiatrisk afdeling, bliver bedst mulig. I principbetænkningen anføres, at en patientrådgiver som udgangspunkt ikke skal tage noget initiativ, hvis patienten selv magter at gøre dette, medmindre patienten anmoder sin rådgiver herom. Patientrådgiveren skal naturligvis ved jævnlige samtaler med patienten afklare, om patienten ønsker, at rådgiveren skal handle på hans vegne og i bekræftende fald gøre dette, dog først efter at have gennemdrøftet det ønskelige i at handle som foreslået. Hvis patienten ikke selv er i stand til at handle eller tage stilling til, hvad der eventuelt bør gøres, påhviler det patientrådgiveren på egen hånd at varetage patientens interesser bedst muligt og navnlig sikre, at frihedsberøvelse og anden tvang ikke anvendes i videre omfang end strengt nødvendigt. Det fremgår endvidere af loven og bekendtgørelsen, at personalet på afdelingen skal give patientrådgiveren enhver oplysning, som er nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En oplysning, som af lægelige grunde ikke gives til patienten, må heller ikke gives til patientrådgiveren. Patientrådgiveren har ret til at gøre sig bekendt med oplysningerne i tvangsprotokollen vedrørende den patient, som den pågældende er beskikket for, og patientrådgiveren har ret til at gøre sig bekendt med indholdet af patientens journal, herunder behandlingsplan, såfremt pa- 48 LPD avisen

49 tienten selv ville have adgang hertil, og såfremt patienten meddeler samtykke til, at patientrådgiveren får adgang til journalen. Disse regler skal ifølge lovbemærkningerne ses som en afvejning af nogle modstridende hensyn, hvorefter patientrådgiveren på den ene side har ret til at modtage relevante lægelige oplysninger om patienten og ikke må nøjes med, hvad denne selv kan og vil oplyse, og at der på den anden side tages hensyn til patientens egne ønsker og lægernes tavshedspligt. Ifølge Kallehauge-udvalgets afsluttende betænkning er det ikke tanken, at kommunikationen mellem patientrådgiveren og lægerne og sygeplejepersonalet skal foregå skriftligt:»man bør undgå enhver unødig formalisering. Normalt vil mundtlig besvarelse af patientrådgiverens spørgsmål være fuldt tilstrækkelig til opfyldelse af formålet. Kun egentlige klager fra patientens side bør normalt afgives og besvares skriftligt.«i forbindelse med gennemgang af Justitsministeriets psykiatrilovsarkiv kan det ses, at spørgsmålet har været rejst, i hvilket omfang patientrådgivere, der er beskikket for personligt umyndiggjorte, frihedsberøvede patienter, kan påklage en tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse uden først at rådføre sig med værgen. Justitsministeriet har i den anledning udtalt, at værgen ikke mod den umyndiggøres protest kan få denne tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt på psykiatrisk afdeling, med mindre betingelserne herfor er opfyldt i psykiatriloven. Når patienten frihedsberøves i medfør af psykiatriloven beskikkes en patientrådgiver, der, hvis patienten ikke er i stand til at handle eller tage stilling, skal varetage patientens interesser bedst muligt på egen hånd. Såvel patienten, værgen som patientrådgiveren kan begære patienten udskrevet eller klage over en afgørelse, og det kræves ikke, at værge og patientrådgiver er enige. Patientrådgiveren er ikke forpligtet til at rådføre sig med vargen ved udøvelsen af sine opgaver. Resultater: Afdelingerne er blevet spurgt om, hvor hyppigt patientrådgivere gives direkte adgang til journalen, herunder behandlingsplanen. Hver anden/tredje afdeling svarer enten»altid«(24 %) eller»ofte«(18 %) De fleste afdelinger svarer»sjældent«(36 %), og resten svarer»aldrig«(22 %). Af kommentarerne fremgår, at mange afdelinger giver patientrådgiverne adgang til at se behandlingsplanerne, hvis de anmoder herom. Det lader til at være nærmest rutinemæssigt på nogle afdelinger, og uden at patienterne har givet samtykke til det:»patientrådgiverne har altid adgang til behandlingsplanerne«,»altid til behandlingsplanen«,»behandlingsplaner er dog altid tilgængelige«,»kun adgang til behandlingsplaner«osv. En afdeling anfører, at patientrådgiverne ser behandlingsplanen som et af bilagene i»klagepapirerne«, såfremt patienten klager. En del andre kommentarer efterlader tillige det indtryk, at patientrådgiverne på nogle afdelinger tilsvarende kan få adgang til journalen, selvom patienten ikke har givet udtrykkelig tilladelse til det. Blandt de mange kommentarer er der en del, som anfører, at patientrådgiveren kun får adgang til journalen og dermed behandlings planen, såfremt patienten giver tilladelse til det. 3 ud af 48 afdelinger har ikke besvaret spørgsmålet. Afdelingerne er endvidere blevet spurgt om, hvor hyppigt det er indtrykket, at patientrådgivere på eget initiativ begærer en frihedsberøvet patient udskrevet eller tilskynder patienten hertil. Kun 1 afdeling svarer»ofte«(2 %), medens resten af svarene er ligeligt fordelt mellem»sjældent«(48 %) og»aldrig«(50 %) I følge kommentarerne er der nogle patientrådgivere, der oftere end andre begærer frihedsberøvede patienter udskrevet på eget initiativ eller tilskynder hertil. 4 ud af 48 afdelinger har ikke besvaret spørgsmålet. På et tilsvarende spørgsmål om, hvor hyppigt det er indtrykket, at patientrådgivere på eget initiativ klager over tvangsanvendelse eller tilskynder patienten hertil, svarer ca. 1/3 afdelingerne»aldrig«(35 %). De fleste afdelinger svarer imidlertid»sjældent«(58 %). Kun 7 % svarer»ofte«. Det anføres også for dette spørgsmål, at nogle patientrådgivere oftere end andre klager på eget initiativ eller tilskynder hertil. En afdeling har det indtryk, at patientrådgiverne føler sig forpligtet til at klage over alle indgreb, og en anden afdeling anfører, at patientrådgiverne føler sig som patientens advokat og forsvarer mod»systemet«. 5 ud af 48 afdelinger har ikke besvaret spørgsmålet. På spørgsmålet om, hvor hyppigt det er indtrykket, at patientrådgivere går ind i en argumentation/diskussion med patienter, der ønsker sig udskrevet og/eller ønsker at klage, svarer knapt 1/2 af afdelingerne svarer enten»altid«(7 %) eller»ofte«(41 %). Kun relativt få afdelinger svarer»aldrig«(12 %), medens 41 % svarer»sjældent«. Flere afdelinger, heraf enkelte af dem, der ikke har besvaret spørgsmålet, anfører, at man intet ved herom, idet patientrådgiverne taler med patienterne alene. Ellers er den gennemgående kommentar, at patientrådgiverne især går ind i en argumentation og/eller diskussion med patienter, hvis de kan se, at patienten er psykotisk, forpint og behandlingstrængende, samt at patienten disponerer åbenlyst forkert ud fra, hvad der er dennes 49 LPD avisen