Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet"

Transkript

1 Til: Skole og dagtilbud Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet 24. februar 2017 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen Kort om statens socioøkonomiske reference samt mulige parametre og den nuværende tildelingsmodel Syddjurs Kommune vedtog en ny tildelingsmodel for folkeskolerne med start i skoleåret 2016/2017. Med start 1. august 2016 har modellen kun påvirket 2016 med fem måneder. Samtidig arbejdes der fortsat med udvikling af dele i skolereformen, ligesom der er igangsat kompetenceløft frem mod 2020, og der er justeret på opgaverne i forhold til tosprogede elever og elever med specialundervisning. De helt overordnede præmisser for arbejdet med tildelingsmodellen var: At lave en enkel elevbaseret tildelingsmodel, der bevarer 10 folkeskolelokationer. At tildelingsmodellen baseres på et beløb pr. elev og reducerer den gennemsnitlige udgift pr. elev. At der skal tilbydes et skoletilbud af en høj kvalitet, der kvalificerer eleverne i forhold til lovgivningens hensigter og de politiske målsætninger i Syddjurs Kommune. At opretholde nærhed og kvalitet på hele skole- og dagtilbudsområdet samt styrke indsatsen vedrørende inklusion. At skabe robusthed i forhold til den vigende demografiske udvikling. På de næste sider beskrives først den overordnede økonomi i tildelingsmodellen. Dernæst beskrives statens socioøkonomiske reference for de 10 folkeskoler. Der er et kort afsnit med socioøkonomiske parametre anvendt i andre kommuner. Til sidst en afrunding omkring socioøkonomi i tildelingsmodeller. Økonomisk Sekretariat Budget Lundbergsvej 2 Postadresse 8400 Ebeltoft Lundbergsvej 2 Tlf.: Ebeltoft Side 1 af 7

2 Tildelingsmodellen Den hidtidige tildelingsmodel indeholdt omkring 25 parametre, hvoraf en del kun bidrog meget lidt rent økonomisk. Økonomien var især påvirket af antal elever og antal klasser. Med et faldende elevtal var tildelingen pr. klasse en væsentlig årsag til, at de samlede kommunale udgifter pr. elev i 2015 steg yderligere. I de nyeste nøgletal for budget 2017 ligger Syddjurs Kommune fortsat over landsgennemsnittet. Der gøres opmærksom på, at Ungdomsskolen i de nyeste nøgletal indregnes i det samlede skoleområde. Det skyldes, at flere kommuner har alle deres 10. klasser under ungdomsskolen. Ligesom der er forskel på om klasse ligger under Ungdomsskolen, klubtilbud under dagtilbudslovgivningen eller som et SFO tilbud. Grafen viser, at Syddjurs Kommune reelt har ligget lidt højere over landsgennemsnittet end de tidligere sammenligninger har vist. Den nye tildelingsmodel er udelukkende elevbaseret dog politisk besluttet med to knæk, således at de mindste skoler forfordeles rent økonomisk. De to knæk medfører, at alle skoler får det højeste beløb pr. elev for de første 200 elever. Beløbet er i 2017 på kr. pr. elev og svarer til 110% af kr. Dernæst er beløbet kr. pr. elev op til 400 elever. Hvis skolen har mere end 400 elever, falder beløbet pr. elev til kr. pr. elev, for det antal elever der er over 400 elever. For elever over 400 svarer det til 75% af kr. pr. elev. Nedenfor ses en tabel med elevtallet pr. 1. januar Side 2 af 7

3 100,0% Budget Budget Elevtal <=200 <=400 > januar ,0% Gennemsnit Ebeltoft Skole Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen Molsskolen Mørke Skole Rosmus Skole Rønde Skole Thorsager Skole Ådalsskolen Thorsager Skole får som mindste skole kr. pr. elev i gennemsnit, mens Hornslet Skole som største skole får kr. pr. elev i gennemsnit. Ebeltoft og Rønde ligger som større skoler lidt under kr. pr. elev. Det ses, at fem skoler ligger i spændet kr. pr. elev, mens Mørke ligger på kr. pr. elev. Hvis Hornslet Skole skulle have lige så meget pr. elev som de fem skoler i midtergruppen, skulle Hornslet have omkring kr. mere pr. elev, hvilket svarer til omkring 8 mio. kr. mere i budget om året. De tre største skoler ligger alle under gennemsnitsbeløbet pr. elev. De andre syv skoler får mindst kr. mere end gennemsnitsbeløbet pr. elev. Hornslet Skole får det laveste gennemsnitbeløb pr. elev på kr. Hvis der havde været en ren tildelingsmodel med kr. pr. elev til alle skoler, ville 89,9% af budgettet være fordelt. De sidste 10,1% af budgettet svarer til 25,5 mio. kr. De 25,5 mio. kr. omfordeles i dag mellem skolerne på baggrund af elevtallet. De to knæk i tildelingsmodellen gør, at de 10,1% af budgettet fordeles til de ni skoler, der er mindre end Hornslet Skole. Det er en enkel og gennemsigtig løsning. De 10,1% af budgettet, svarende til 25,5 mio. kr. kunne fordeles efter andre parametre, men vil resultere i en mere kompliceret model. Der er desuden afsat 6 mio. kr. til kompetenceløft plus 1 mio. kr. til køb af kurser fra staten. Det betyder, at skolerne får betalt kursus og penge til køb af vikarer i forbindelse med en række tiltag omkring kompetenceløft. Skolernes andel af midlerne afhænger af, hvor mange lærere, de sender afsted på kurserne. Statens socioøkonomiske reference Staten beregner en socioøkonomisk reference, der bruges til at sammenligne landets skoler. De baggrundsforhold der indgår i beregningen, er: Alder Herkomst og oprindelsesland Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Forældrenes arbejdsmarkedsstatus Forældrenes bruttoindkomst Forældrenes ledighedsgrad Familietype Antal børn og placering i børneflokken Side 3 af 7

4 Skoler, der er ens på de valgte parametre, forventes at ligge på samme karakterniveau. Mindre udsving er helt normalt, mens større udsving er signifikante (markeret med *). Nedenstående tal er gennemsnittet for de seneste tre afsluttede skoleår. På landsplan er karaktersnittet i 86% af skolerne omkring det beregnede forventede niveau. Omkring 7% har et karaktersnit under det forventede niveau, mens 7% klarer sig bedre end det forventede niveau. I alt skoler indgår i opgørelsen for skoleåret 2015/2016. Nedenstående er citater fra ministeriets publikation: Udtrykket socioøkonomisk reference anvendes til at beskrive, hvilket karakterniveau man statistisk set ville forvente på skolen ud fra dens elevsammensætning. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret 9. klasseprøverne. Socioøkonomisk referere til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen har indflydelse på, og forhold, som skolen ikke har indflydelse på. Skolens elevgrundlag i bred forstand ligger uden for skolens indflydelse. Selv om elevgrundlaget i udgangspunktet ikke ligger inden for skolens indflydelse, er det dog vigtigt at huske på, at skolen også har mulighed for at indrette sin undervisning efter de elever, der går på den. Side 4 af 7

5 Statens socioøkonomiske reference - forklaringsgrad Der er også parametre, der formentlig har en indflydelse, som ikke er medtaget i statens økonomiske reference. Så forklaringsgraderne skal ses i forhold til de nævnte parametre der indgår i modellen. I forhold til statens socioøkonomiske reference viser statistikken, at den ene forældres højeste uddannelsesniveau kan forklare 17% af karaktergennemsnittet, mens forældrenes gennemsnitlige indkomst kan forklare 13%. Den tredjehøjeste forklaringsgrad er andelen af forældre med mellemlang og lang videregående uddannelse på 6%. Det fortæller noget om hvorvidt begge forældre har en længere uddannelse. Disse forklaringsgrader skal ses i lyset af de valgte parametre, som er listet på side 3. Det betyder, at eksempelvis lærernes påvirkning af karakteren ikke er medtaget. Resten af parametrene som eksempelvis køn, ledighed, oprindelsesland forklarer alle hver især under 5% af karaktersnittene. Hvis der kun vælges en enkelt eller få socioøkonomiske parametre, så er forældrenes højeste uddannelse og den gennemsnitlige indkomst de enkeltparametre, der forklarer mest. Det forventes, at det også påvirker andelen med en mellemlang og lang uddannelse. Ligesom det forventes at påvirke forældrenes gennemsnitlige indkomst. Uddannelse vil dog kun direkte og indirekte påvirke omkring maksimalt en tredjedel af karaktersnittet i statens beregning. En udeladelse af andre parametre vil kunne skævvride en økonomisk tildeling på baggrund af den socioøkonomiske reference. Socioøkonomisk reference Syddjurs Kommune Beregningerne er baseret på de faktiske elever på skolerne. Ministeriets beregninger sker således på elevniveau, men præsenteres kun på skoleniveau. Den socioøkonomiske reference, som er det forventede karaktersnit, i Syddjurs Kommunes folkeskoler ligger i spændet 6,3-7,1. I forhold til gennemsnittene på landsplan er skolerne dermed forholdsvis homogene. De opnåede karaktersnit for folkeskolerne i Syddjurs Kommune ligger i spændet 5,9-7,6. Det større spænd skyldes, at der er skoler, der de seneste tre skoleår i gennemsnit har klaret sig både under og over de forventede gennemsnitskarakterer. Til sammenligning er der er i Aarhus et spænd i det beregnede forventede karaktersnit på 5 til 8,5. Dette beregnede spænd er mere end fire gange så stort som i Syddjurs Kommune. Spændet for de faktiske karakterer er endnu større skolerne imellem. Den klart største indvirkning er forældrenes uddannelse, både direkte og indirekte. Det er forældrenes højeste fuldførte uddannelse, forældrenes gennemsnitlige indkomst og andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse. Oprindelsesland har en relativ lille betydning i forhold til beregningerne, men det er noteret, at dette parameter kan give udslag i et behov for ekstra sprogundervisning. Beskæftigelsesgraden har også kun en relativ lille betydning, hvilket igen falder tilbage på forældrenes uddannelsesbaggrund, som en mere betydende faktor. Der er mange forhold, som ikke er med, eksempelvis fordi de har en meget lille påvirkning af beregningerne. Andre forhold er ikke med, fordi de ikke måles eller ikke er målbare eksempelvis motivation, familie og venners påvirkning, sygdom eller handicap. Staten tager udgangspunkt i de faktiske elever, hvorfor der vil være udsving mellem årene afhængig af de elever, der går på skolen og afslutter 9. klasse i det pågældende skoleår. De fleste skolers reference svinger med 0,1-0,3 fra ét år til det næste. Det største udsving i Syddjurs Kommunes folkeskoler de seneste tre skoleår er 0,6 fra ét skoleår til det næste. Disse udsving mellem årerne udfordrer muligheden for at tildele skolerne økonomi ud fra lige præcis de elever, der går på skolen i det pågældende skoleår. Side 5 af 7

6 Brug af socioøkonomisk reference Det er væsentligt, at de socioøkonomiske faktorer opgøres for de faktiske elever på hver skole i det pågældende skoleår og ikke blot på skoledistrikterne. Det skyldes, at der er elever, der vælger privatskole eller en skole i et andet skoledistrikt. Disse elever påvirker ikke distriktsskolen. Eksempelvis har Rosmus Skole lige nu 328 elever, hvoraf omkring 50 elever er fra Norddjurs Kommune og 65 elever fra Ebeltoft skoledistrikt. Det er vanskeligt på forhånd at vide præcist, hvordan elevernes baggrund ser ud inden skolestart. Statens tal laves efterfølgende baseret på de faktiske elever i 9. klasse. Hvis det indarbejdes som element i tildelingen til skolerne, vil skolerne få tildelt budget på baggrund af tidligere elever, som ikke længere er på skolen. Staten har beregnet de forventede karaktersnit for folkeskolerne til mellem 6,3 og 7,1 for de sidste tre skoleår. Selvom der kan aflæses nogle tendenser i tallene, så gør udsvingene fra et skoleår til det næste det svært at tilpasse en tildeling på forhånd til de elevgrupper, der er på skolerne i de enkelte skoleår. I forhold til omfordelingen i den nuværende tildelingsmodel er det usikkert, om beregninger på de faktiske elever vil give udslag i en væsentlig ændret fordeling. Det kommer helt an på, hvilke parametre der ønskes og med hvilken vægt, de skal gælde. Hvis fordelingen af midler skal ændre sig fra år til år afhængig af elevernes baggrund på de enkelte skoler, så vil det kun være muligt at kende sin økonomi på kort sigt. Det skyldes, at en sådan tildelingsmodel vil være afhængig af, hvilke elever der går på samtlige skoler. Først når der er et samlet overblik vil budgettet kunne fordeles. Eksempler fra andre kommuner og statens socioøkonomiske reference Der ønskes eksempler på, om og i givet fald hvordan - socioøkonomiske faktorer anvendes i andre kommuner. Dette notat er ikke en fuldt dækkende undersøgelse af alle landets kommuner. Det er eksempler og overvejelser i forhold til at anvende socioøkonomiske faktorer i tildelingsmodellen. De socioøkonomiske faktorer siger især noget om elevernes forældre. Dette påvirker i forskellig grad de enkelte elever. Faktorerne kan enten være koblet på eleverne, elevernes forældre eller være nogle der deles af begge parter: Det kan være elevernes køn, alder ved skolestart, adoption, elevtrin. Det kan være forældrenes alder, civilstatus, forældrenes højeste fulførte uddannelsesniveau, forældrenes gennemsnitlige uddannelsesniveau, indkomst, social status (stillingsbetegnelse), mors alder ved fødselstidspunkt og arbejdsmarkedsstatus. De fælles faktorer kan være statsborgerskab, oprindelsesland, familietype, antal børn i familien og elevens placering i børneflokken. De nævnte faktorer indgår i opgørelser og tildelingsmodeller. Jævnfør statistik fra staten tyder det på, at forældrenes uddannelsesniveau er den enkeltstående anvendte faktor, der påvirker karaktersnittet mest. Side 6 af 7

7 Socioøkonomi i tildelingsmodellen Der rejser sig også et spørgsmål om, hvor stor en andel af budgettet, der eventuelt kunne fordeles på baggrund af andre parametre end elevtallet. Der er eksempler på flere modeller i tildelingsmodellen, således at den eksempelvis er delt i tre dele med elevtal, struktur og specialundervisning. Hver del har sine egne parametre. De socioøkonomiske parametre ser ud til primært at blive brugt til at fordele en mindre andel af budgettet i tildelingsmodellen til inklusion, specialundervisning i folkeskolen og specialundervisning i specialskolerne, mens den generelle elevtildeling ikke ses berørt. I en tildelingsmodel med socioøkonomiske parametre vil skolerne være gensidigt afhængige af hinanden. Hvis eksempelvis 2 mio. kr. fordeles på baggrund af oprindelsesland. Så vil skolernes tildeling påvirkes af hvor mange elever, der er på de andre skoler med dette parameter. Skolerne vil med denne faktor have sværere ved at se langsigtet rent økonomisk. Først når alle parametre er opgjort for alle skoler, kan budgettet tildeles. Der er flere kommuner, der har valgt eksterne firmaer til at analysere og udforme en tildelingsmodel, der integrerer en række af de nævnte parametre. En udfordring er, at det er uklart, om det er skoledistrikter eller de faktiske elever på skolerne, der tages udgangspunkt i. Det må være væsentligt, at det er de elever, der går på skolen, der ligger til grund for tildelingen. På samme måde som den socioøkonomiske reference fra staten baserer sig på de faktiske elever i 9. klasse. Hvis statens socioøkonomiske reference benyttes til fordeling af en andel af budgettet, så vil tildelingen ske på baggrund af nogle 9. klasses elever, der gik på skolen to år før. Med de udsving, der er i den socioøkonomiske reference fra år til år, så vil det ikke være hensigtsmæssigt. En anden udfordring kan blive at få modellen opdateret over tid. Hvis den kun kan opdateres med ekstern assistance, så kan det blive en økonomisk ekstra administrativ udgift. Alternativt vil det blive en model der kun opdateres med et par års mellemrum. Idet skolernes forventede karaktersnit svinger mellem årene, så vil det ikke give en mere retvisende tildeling, hvis ikke modellen opdateres hvert år. Det antages, at andre parametre også kunne påvirke folkeskolerne. Det er eksempelvis lærernes undervisning og skolelederen, skolernes fysiske rammer samt kulturen på skolerne. Ud fra statistikken med den socioøkonomiske reference ses det, at nogle skoler løfter eleverne væsentligt mere end det forventede karaktersnit. Så selvom de socioøkonomiske faktorer helt sikkert påvirker resultatet, så er det kun en del af en større og langt bredere påvirkning. Hvis de socioøkonomiske referencer skal anvendes, så er der en række spørgsmål, der skal afklares. Her er nogle eksempler på spørgsmål til overvejelse: Hvor stor en del af budgettet skal fordeles med socioøkonomiske parametre? Hvilke parametre ønskes anvendt? De parametre der udelades kan netop være dem, som en anden skole ville ligge højt på. Hvor gamle må data være i forhold til fordelingen? Præcision i data. Det kan blive nødvendigt at trække og samkøre data på individniveau for at kunne tildele skolen en andel i forhold til de faktiske elever på skolen. Da skolerne vil have svært ved selv at opgøre de socioøkonomiske parametre kan det være vanskeligt for skolerne selv at følge udviklingen. Desuden vil afhængigheden af udviklingen på andre skoler mindske gennemsigtigheden i tildelingsmodellen. De udsving der er i parametrene, vil derfor bidrage til at besværliggøre en flerårig økonomisk planlægning. Side 7 af 7

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Oplæg til ny tildelingsmodel 1. december 2015. 1 Indledning... 2. 2 Det politiske udgangspunkt... 3. 3 Tidsplan for arbejdet... 4

Oplæg til ny tildelingsmodel 1. december 2015. 1 Indledning... 2. 2 Det politiske udgangspunkt... 3. 3 Tidsplan for arbejdet... 4 Indhold 1 Indledning... 2 2 Det politiske udgangspunkt... 3 3 Tidsplan for arbejdet... 4 4 Rammerne for arbejdet... 5 4.1 Skolerne... 5 4.2 Skoleområdets økonomi 2016-2019... 6 5 Økonomi i ny model...

Læs mere

Oplæg til ny tildelingsmodel 1. december 2015

Oplæg til ny tildelingsmodel 1. december 2015 1 of 46 Indhold 1 Indledning... 2 2 Det politiske udgangspunkt... 3 3 Tidsplan for arbejdet... 4 4 Rammerne for arbejdet... 5 4.1 Skolerne...5 4.2 Skoleområdets økonomi 2016-2019...6 5 Økonomi i ny model...

Læs mere

Bilag 1. Dette bilag præsenterer:

Bilag 1. Dette bilag præsenterer: Bilag Dette bilag præsenterer: Antal og andel af unge der har påbegyndt eller afsluttet en ungdomsuddannelse. Totalt og for den enkelte skole. Alene data for unge der er bosat i kommunen. Socioøkonomiske

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Oplæg til organisering af skoleområdet i Syddjurs Kommune

Oplæg til organisering af skoleområdet i Syddjurs Kommune Oplæg til organisering af skoleområdet i Syddjurs Kommune Den 27. januar 2016 Indhold 1 Indledning... 3 2 Det politiske udgangspunkt... 5 3 Baggrund... 7 3.1 Kraftigt faldende elevtal frem til 2027...

Læs mere

Afdækning af reduktionspotentialer

Afdækning af reduktionspotentialer Afdækning af reduktionspotentialer Byrådet Syddjurs 20.maj 2015 Peter Bogh, Claus Herbert, Morten H. Vestergaard, KLK 1 Hvad skal vi igennem? Hvad viser nøgletal Sektoranalysen Hvor ligger potentialerne?

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet

Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet Notat Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Sekretariatet Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 27. januar 2016 Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Hovedpunkter fra temaanalysen

Hovedpunkter fra temaanalysen Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet

Læs mere

Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet

Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet J.nr.: 17.01.10 A00 Sagsnr.: 15/24431 BESLUTNINGSTEMA I 2013 besluttedes en budgettildelingsmodel vedrørende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Skoleåret 2015/16 tildeles ressourcer efter samme principper, som var gældende for skoleåret 2014/15.

Skoleåret 2015/16 tildeles ressourcer efter samme principper, som var gældende for skoleåret 2014/15. Skolernes ressourcefordeling for skoleåret 2015/16 Skoleåret 2015/16 tildeles ressourcer efter samme principper, som var gældende for skoleåret 2014/15. Der er dog indarbejdet en enkelt ændring i forhold

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau 2010/2011 1 Data fra UU-Nord vedr. de unges uddannelsesmønster og frekvens... 2 1.1 Elever hvis uddannelsesstatus

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

gymnasiale uddannelser STX, HTX, HHX og HF.

gymnasiale uddannelser STX, HTX, HHX og HF. Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3

Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer en læsevejledning Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Hvordan kan man bruge den

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Udvalget for familie og institutioner

Udvalget for familie og institutioner Indholdsfortegnelse Udvalget for familie og institutioner...2 11.528 Børn, Unge og Familier drift...3 11.322 Skoleområdet drift...4 11.322 Skoleområdet anlæg...4 11.525 Dagtilbud til børn og unge drift...5

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER Faktabeskrivelse Center for Børn og Læring består af to serviceområder: SO 10 Dagtilbud for børn SO 12 Folke- og ungdomsskoler Den strukturelle beskrivelse af de to områder er opdelt efter serviceområde.

Læs mere

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 17.08.2017 Faktanotat om skolernes økonomi, september 2017. Notatet indeholder en status på skolernes

Læs mere

Beskrivelse af ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet

Beskrivelse af ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet Beskrivelse af ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet Med udgangspunkt i det budgetforlig, der blev indgået den 02-09-2016, er der nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet et forslag til en ny

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Høringssvar vedr. valg til skolebestyrelserne 2014

Høringssvar vedr. valg til skolebestyrelserne 2014 1 of 5 Høringssvar vedr. valg til skolebestyrelserne 2014 Høringssvar fra Thorsager Skole Thorsager Skoles bestyrelse behandlede høringssvaret på et fællesmøde med bestyrelsen for Thorsager Børnehus og

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt

Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt Emne: Til Kopi til Budgetudfordringer på det specialpædagogiske område Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 Indledning Formålet med dette notat er at lave en kort sammenfatning af de budgetudfordringer, som

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune. Workshop den 11. januar 2017

Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune. Workshop den 11. januar 2017 Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune Workshop den 11. januar 2017 Dagsorden: Rationalet bag decentralisering af midlerne til specialundervisning Den statistiske model

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014 BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Indhold 1. Indledning... 2

Indhold 1. Indledning... 2 Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 26. februar 2013 Titel: Udlægningsmodel for midler til specialtilbud Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE

SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE AGENDA 1 2 3 Hvorfor arbejdes der med decentralisering og socioøkonomiske beregninger? Hvordan indgår beregningerne i modellerne? Et konkret, illustrativt

Læs mere

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik?

En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik? En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik? FIP-International Økonomi Århus Business College 11. marts 2016 Kirsten Vejlstrup, Roskilde Handelsskole Hvad håber jeg at finde ud af? Lærer vi eleverne

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter Thomas Astrup Bæk og Jacob Seier Petersen Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter Demografiske, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede faktorer Specialundervisningsbehov i Favrskov

Læs mere

Udvikling i antallet af pædagoger

Udvikling i antallet af pædagoger Udvikling i antallet af pædagoger Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe har bedt om en redegørelse for udviklingen i antallet af pædagoger, jf. artikel i JP Aarhus 12.oktober. Artiklen bygger på informationer,

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Beskrivelse af principper og beregningsgrundlag i den reviderede tildelingsmodel for dagtilbud og SFH

Beskrivelse af principper og beregningsgrundlag i den reviderede tildelingsmodel for dagtilbud og SFH Beskrivelse af principper og beregningsgrundlag i den reviderede tildelingsmodel for dagtilbud og SFH Dette bilag beskriver de tildelingsprincipper og beregningsgrundlag, som danner grundlag for oplægget

Læs mere

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Høringsmateriale 24. januar 2014 Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Indhold Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel... 2 Ressourcemodellens område... 2 Ressourcetyper... 3 Ressourcetilførsel

Læs mere

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde. 1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation

Læs mere

Dette notat indeholder en opgørelse over provenuet af den nye skolestruktur pr. 1. august 2015.

Dette notat indeholder en opgørelse over provenuet af den nye skolestruktur pr. 1. august 2015. Notat Vedrørende: Opgørelse af provenu i forbindelse med ny skolestruktur pr. 1.8.2015 Sagsnavn: Ny skolestruktur pr. 1.8.2015. Provenue Sagsnummer: 17.00.00-Ø00-2-15 Skrevet af: Torben Bugge/Jørn Sørensen

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Indhold 1. Indledning... 2

Indhold 1. Indledning... 2 Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 17. maj 2013 Titel: Udlægning af midler til specialtilbud på skoleområdet Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Udvikling i antallet af elever i klasse

Udvikling i antallet af elever i klasse Notat ny skoleprognose I det følgende gennemgås den ny skoleprognose for Hvidovre Kommune, som i lighed med tidligere er udarbejdet af BoelPlan. Prognosen, som er udarbejdet for perioden 2016-2029, gennemgås

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk

Læs mere

Notat. BSU - Skoleindskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen

Notat. BSU - Skoleindskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Notat Modtager(e): Børne- og udvalget Dato: 4. december 2014 Sags nr.: Sagsbehandler: ASC BSU - indskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25 Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Baggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet

Baggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet Endelig version 8.8.2012 Baggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet I forbindelse med et eftersyn af kommunens demografimodeller er der udarbejdet et forslag til en ny og langt enklere demografimodel

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter Notat Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter Thomas Astrup Bæk og Jacob Seier Petersen Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter VIVE og forfatterne, 2017

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Budget og Analyse Dato: 18. juni 2014 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 18. juni 2014 Kopi til: Emne: Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Indhold 1.0 Indledning...

Læs mere

Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven.

Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven. Udvalget for Børn Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven. Politikområde 5 Almene dagtilbud,

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Notat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune.

Notat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Notat Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Byrådet godkendte 25. februar 2014 Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune som grundlag

Læs mere