Jeg vil I denne beretning komme ind på alle de mange forhold, der har haft indflydelse på vores ledergerning i 2010.

Transkript

1 Formandskabets beretning Jeg vil I denne beretning komme ind på alle de mange forhold, der har haft indflydelse på vores ledergerning i Der har været initiativer fra vores forening på landsplan. Der har været landspolitiske udspil ift at ændre på Folkeskoleloven Der har været endnu et par afsnit af vores evige føljeton Skolernes økonomi. Og sidst men ikke mindst...skolestrukturen i Jammerbugt Kommune. Skolelerforeningen Vi er en del af en foreningen Skolelederforeningen (som den jo kom til at hedde sidste år) med ca 4380 medlemmer. Til støtte for vurderingen af foreningens fremtidige opgavevaretagelse og opbygning blev der med konsulentfirmaet Rambølls medvirken i august 2010 gennemført en undersøgelse af medlemmernes forventninger til foreningens virksomhed. Øverst på næsten alle medlemmers ønskeseddel står, at foreningen skal kunne rådgive professionelt vedrørende løn, pension og ansættelsesforhold, og der er en høj efterspørgsel efter løbende information om overenskomster og aftaler. Foreningen som medlemmernes talerør i medierne og repræsentant i eksterne råd og udvalg vurderes som vigtigt. Et stort flertal finder bladet, nyhedsbrevet og hjemmesiden vigtige. Stor betydning har også mails fra lokalformanden til medlemmerne. Over trefjerdedel af medlemmerne efterspørger rådgivning i forbindelse med ledelsesmæssige problemstillinger og lige så mange efterspørger tilbud om kurser og konferencer om skoleledelse. Seks ud af 10 ønsker tilbud om at indgå i faglige netværk. Det var også i år, at skolelederforeningens store satsning Lederspace skulle stå sin prøve og det gik da rigtigt godt i starten men kan I huske, hvornår I sidst har været derinde? sjovt nok har Anders Balle heller ikke nævnt Lederspace i sin årsberetning. I den sidste overenskomst fik vi indført en leder-tr. Jeg hælder stadig mest til at sige, at vi har en formand med TR-beføjelser. Det er ikke en TR, der tilfældigvis også er formand for en flok ledere. Det lugter lidt mere af ledelse! Skolelederforeningen er netop blevet færdig med OK-11 forhandlingerne, og urafstemningen gav et JA Repræsentantsskabsmøde i Odense D. 9. marts var jeg til Repræsentantsskabsmøde i Odense (det var en del af de opgaver Finn ikke ville overtage). Her blev der gennemgået meget (vi skal til at bruge nogle flere penge, hvilket jeg vil vende tilbage til) Et af punkterne på repræsentantsskabsmødet er vores forhold til DLF. Det er nu

2 endeligt blevet vedtaget, at vi skal have drøftet dette tilhørsforhold et af de ømme punkter er vores kontingent. Får vi nok for vores kontingent Total: 548 kr., Skolelederforeningen: 324 kr., DLF: 224 kr Total: 568 kr., Skolelederforeningen: 344 kr., DLF: 224 kr Total: 568 kr., Skolelederforeningen, 355 kr., DLF: 213 kr Total: 568 kr., Skolelederforeningen, 355 kr., DLF: 213 kr. Dette er en varm kartoffel, så jeg vil hast videre i min beretning Det regionale netværk Vi er med i det regionale netværk. Det havde sidste år arrangeret et kursus for de lokale kommunale bestyrelser og det har de lovet, at de vil gøre igen til efteråret. Det regionale netværk har også været præget af skolestrukturændringer. Her har det været rart, at kunne hente erfaringer hos hinanden. Man er ligenu ved at forberede en undersøgelse af lederpotentialet blandt de nordjyske lærere den undersøgelse er jeg sikker på, at I kommer til at høre mere om. Det er også i Regionen, at Rebilarrangementet hører hjemme. Husk datoen er ændret til d oktober. Teamet er i år Flow og tid til fordybelse. PISA Det var også i 2010 at vi igen skulle høre om PISA Den viste uændret placering i læsning, en lidt bedre score i naturfag og en let faldende præstation i matematik. Særligt det forhold, at læse-resultatet ikke var bedre oven på den indsats, der er gjort, var skuffende. Men ellers lå Danmark nærmest status quo i en stor midtergruppe, hvor kun små marginaler skiller, men hvor der selvfølgelig er plads til forbedringer, fx: Vi er stadig slet ikke gode nok til at bryde den sociale arv Danmark ligger lavt med hensyn til lærernes efter- og videreuddannelse Alle parter skal blive bedre til at arbejde sammen om at nå målene Og som vanligt skulle der laves politik på PISA: Ny Folkeskolelov Regeringen og oppositionen udsendte i december måned hver deres oplæg med forslag og initiativer til konkrete ændringer af Folkeskoleloven. Der er forslag om ekstra fokus på de elever, der ikke kan læse efter 2. Klasse her tænkes specielt på særlige læsekurser. Begge fløje ønsker en modernisering af afgangsprøverne, og flere faglige vejledere Her tænkes der på videreuddannelse af nogle af skolens lærere. Regeringen ønsker at

3 efteruddannelsen skal planlægges så den ikke medfører aflysninger af undervisning. I overbygningen skal der være alternative muligheder for de ældste elever, der er lidt uenighed om der skal være tale om emnebaseret udskoling, eller om udgangspunktet skal være stamklassen, med mulighed for at vælge fag eller særlige linjer. Man er uenig om de nationale test skal offentliggøres. Begge sider af folketingen ønsker en øget indsats i forhold til IT og det er et område, man ønsker at finde penge til det vil vi glæde os til. Man ønsker at eleverne i indskolingen skal være på skolen i længere tid regeringen vil have en skoledag på 6 timer afbrudt af fysisk aktivitet og kreativudfoldelse og oppositionen ønsker en helhedsskole uden skel mellem skoletid og SFO-tid. Man ønsker at opprioritere lærernes efteruddannelse. Regeringen ønsker en øget fokus på fagligheden og foreslår karakterer efter 6. Klasse. Alle elever skal kunne vælge mellem tysk og fransk og der skal tilbydes andre sprog f.eks. kinesisk. Man foreslår dette finansieret ved at fjerne klassens tid.. Oppositionen nævner de praktiske fag som skal udvides til at være en fast del af folkeskolen for alle klasser. De praktisk-musiske fag skal prioriteres og udvikles. man ønsker fokus på iværksætteri og innovation integreret i Folkeskolens fag. Regeringen foreslår en udvidelse af skolebestyrelserne med op til to repræsentanter for lokalt erhvervs- og foreningsliv eller ungdomsuddannelse og skolebestyrelsen skal have udvidet beføjelser. Dette skal vi så have til at harmonere med kommunernes økonomi (her tror jeg, at det er på sin plads at nævne, at vi nu har fået en ny undervisningsminister) Økonomi En rundspørge lavet af dagbladet Politiken viser, at der er flere besparelser i vente. Blandt de adspurgte skoleledere siger at 5 ud af 6 skoler at de skal skære i det kommende skoleår. Besparelserne vil ramme følgende hovedområder: Færre lærere 70 % Indkøb af nye materialer 61 % Vikardækningen 51 % Færre undervisningstimer 49 % Klassestørrelser øget 35 % Færre hytteture/ekskursioner 35 % Sparerunden betyder, at endnu flere skoler vil nå grænsen til det lovbestemte minimumstimetal. I undersøgelsen estimeres, at besparelserne kan koste op til 650 lærere og et stort antal ledere jobbet. Havde man lavet undersøgelsen i Jammerbugt kommune havde 6 ud af 6 ledere fortalt, at alle områder undtagen klassestørrelserne blev ramt af besparelser. Og det leder mig også hen til det som har optaget os alle i efteråret og i vinteren skolestrukturen.

4 Skolestrukturen Processen har egentlig været klar fra begyndelsen af efteråret: Vi fik Boeskov til at gøre rede for vores rettigheder (eller mangel på samme) Herefter fik vi et indspark fra jer Så var planen at få lavet en Tryghedsaftale det var vi godt på vej til, troede vi. Det vi troede vi havde fået aftalt, havde vi alligevel ikke fået aftalt vi skulle søge vores eget job. Herefter var det noget op ad bakke. Vi skulle argumentere tungt og kraftigt for vores holdninger (vi ville ikke søge eget job vi er en gang blevet fundet egnet det må være nok) Vi fik hjælp fra skolelederafdelingen i Hjørring til en tryghedsaftale og var klar med en aftale ca. 5. januar den fik vi justeret sammen med Skolechefen og havde faktisk fået den underskrevet så skulle aftale omkring KL der havde et par kommentarer til aftalen. Derefter blev det anført, at aftalen ikke helt passede til den politiske beslutning, der var blevet truffet, hvilket resulterede i atvi fik altså ikke lov til at sende den ud som en officiel aftale, alligevel har vi oplevet, at det langt hen ad vejen var vores forslag til tidsplan der er blevet fulgt. Og det er er vel det positive, der er at sige om denne proces at vi alligevel har fået lidt indflydelse mere en BUPL og DLF. Derudover synes jeg det er tankevækkende, at der skulle skabes så meget panik omkring vores beskæftigelsessituation for så lidt! Vi har nu næsten fået fordelt personalet og foran os ligger nu et arbejde med at få skabt nogle nye skoler og skolekulturer der er brug for os også i I 2010 var også året, hvor skoleledernes psykiske arbejdsmiljø skulle bedres bl.a. gennem projektet Albatros. Jeg ved, at der er ledelsesteam, der er glade for forløbet og ledesesteam, der er mindre glade for det fælles for alle kan jeg sige, at det vel altid gavner arbejdsmiljøet, hvis en leder lærer at tie for en stund, og lade tankerne flyve lidt på langfart gad vide om det var derfor det kom til at hedde Albatros. Efter Byrådets beslutning om den fremtidige skolestruktur, lavede jeg en aftale med Finn Bonde, næstformand, om en rokade, så han overtog en stor del af mine opgaver frem til sommerferien. Dette ud fra den betragtning, at Brovst og Øland-Langeslund skoler var noget mere berørte af strukturændringer end Nørhalne skole. Finn var heldigvis med på at overtage opgaverne frem til sommerferien, mod at jeg lovede, at tage til repræsentantsskabsmødet. I dette efterår og Vinter har der har været rigtigt mange forhandlinger forvaltningen har brugt os meget og vi har ikke været rutineret nok til at definere, hvad vi skulle deltage i, og hvad vi ikke skulle. At sige nej til at deltage ville jo også betyde mindre indflydelse. Derudover har det været svært at få hold på aftalerne, og det har vi måttet lære af klart at slutte møderne af med, at opsummere er vi enige om, at det er dette vi er enige om. Ind imellem har vi også oplevet, at aftaler vi var sikre på at have indgået blev overrulet hen over natten især i den tid, hvor de politiske beslutninger blev taget i et hæsblæsende tempo. Det har også været en periode, hvor vi alle til tider har været forskrækket over, hvor få rettigheder

5 vi har som ledere, og hvor få muskler vi har at spille med. Vores vigtigste værktøj, har vi erfaret, er vores ret til at sidde med ved de forskellige forhandlinger altså at søge indflydelse. Fremad Derfor ser vi frem til næste skoleår med lidt mere ro på strukturfronten her ligger kun nu opgaver for foreningen, opgave med at få lavet en ny skolepolitik, arbejde for bedre vilkår for skolelederne i jammerbugt, få skabt en god lønaftale, få afsluttet arbejdet med at bedre skoleledernes arbejdsmiljø undersøge, hvordan vi kan bruge pressen på en fremmende, uden at være skræmmende måde. Tak til bestyrelsen for et godt samarbejde og tak til jer for et godt samarbejdet, trods alt det vi har været igennem jeg tror det har været meget vigtigt, at vi trods meningsforskelle alle har fundet det vigtigt, at vi holdt sammen. Lene Burchardt Jensen Ny skolestruktur ny ressourcemodel mv. v/ Finn Bonde Foreningsarbejde er nyt for mig, og det har derfor været lidt af en læretid for mig. Møderne i bestyrelsen startede i slutningen af august Det første vi i bestyrelsen arbejdede med var høringsssvar til de forskellige scenarier for en nye skolestruktur. Vi i bestyrelsen er forskellige og har forskellige udgangspunkter (bl.a. skolestørrelser) og meget debat angik omkring formuleringerne i forhold til store og små skoler. Vi blev enige om bæredygtige enheder. Formuleringsmæssigt skrev Lene og jeg udkast, som bestyrelsen kom med rettelser til. Udkastet blev rundsendt til medlemmerne før vi afleverede. Vi har afholdt møder med skolechefen ang. en tryghedsaftale,- i første omgang i forbindelse med omplacering af foreningens egne medlemmer. Proceduren ved placeringer i det nye skolevæsen fyldte meget. Skolechefens udgangspunkt var, at vi skulle søge ind i den nye skolestruktur, da han var af den opfattelse, at stort set alle jobs ville få ny karakter. Det var da vi kalkulerede med en skolestruktur med 7 skoler. Vi anførte, at en tilkendegivelse ville være tilstrækkeligt. Vi forhandlede endvidere en ret til at få fortrinsret til lærerstillinger i tilfælde af overtallige ledere. Vi tilbød at betale løndifferencen i opsigelsesperioden. Vi fik nik fra MS og Jes. Vi havde til inspiration lånt en aftale fra Hjørring. Michael foreslog, at han ville gennemskrive en Jammerbugt model... Det ville vi (Lene og Finn) selv. En egentlig aftale var på plads i januar. Den skulle godkendes i KL før vi måtte udsende den til medlemmerne. Den kom ikke ud. Evaluering: Vi var forsigtige med at sende ud, da det nemt ville kunne forstås som om, at den var godkendt. Den burde have været sendt til medlemmerne, - ikke mindst som dokumentation for arbejdet.

6 Vi var rigtig ærgerlige over, at SFO/SI lederne ikke kom med i forløbet med afdelingslederne. Det var oprindelig aftalt, men BUPL kom for sent på banen. Det er en erkendelse, at der burde have været flere referater ud til medlemmerne. Informationsniveauet efter de mange møder har været for dårligt. Fra oktober 2010 og indtil nu har vi været indbudt til forvaltningens møder med lærerkredsen. Rigtig mange møder er gået med en forflyttelsesaftale samt procedure ved afskedigelser. Af vitale emner (for lærerkredsen) kan nævnes Afbødeforanstaltninger beskyttelse (mod afsked) af TR og suppleanter) på de lukkede skoler. hvordan tolkes ligeværdighed i denne proces. I den senere proces : hvor mange tillidsmænd Dlf ville have tillidsmænd på alle matrikler. MED-strukturen på de nye skoler blev drøftet I disse møder har vi i skolelederforeningen argumenteret for en operationel struktur. Vi mener, at der kun skal være én TR/skole uanset hvor mange matrikler, - det lykkedes. Herefter møder ang. ressourcemodellen. Vi blev hørt og kom med indvendinger, hvor vi kunne se faldgruber... Der kommer sikkert flere, som vi ikke fik øje på... men der blev rettet i modellen. Ledelsestiden: udgangspunktet fra Jes var 1 overordnet leder / 14 enheder. Ledelsestiden blev reguleret således, at den samme ledelsestid er til rådighed i den nye model. Herefter har vi som forening deltaget/og deltager fortsat i møder med BUPL ang. forflyttelser mv. på deres område. Aftalen desangående kom til at ligne aftalen med lærerkredsen. Møder med FOA og 3F. Her ønsker man ikke ligeværdighed... FOA trak sig og fik aftale samtidig med BUPL. Skolestrukturdebatten har været/er tidskrævende. Indtil nu har skolelederforeningen deltaget i 32 møder. Hvor stor indflydelse vi reelt har haft er svært at vurdere, men vi har ment det vigtigt at deltage, når vi blev inviteret. Finn Bonde.