Foreløbig analyse bag boligplan Bilag 2

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foreløbig analyse bag boligplan Bilag 2"

Transkript

1 Foreløbig analyse bag boligplan 2016 Bilag 2

2 Indhold Indledning Målgruppen for ældre- og plejeboliger... 3 Visitationskriterier ældreboliger... 4 Visitationskriterier til plejebolig Tendenser De ældres sundhedstilstand Kommunale tiltag der understøtter længst muligt i egen bolig Demens Indvandreres brug af ældre- og plejeboliger De ældres økonomiske råderum Ældres flyttevaner Ønsker til boligstørrelse og placering Sammenfatning på tendenser der påvirker efterspørgslen Efterspørgsel nu og fremadrettet Data Metode Efterspørgsel Forventet fremadrettet efterspørgsel Prognoser for efterspørgselen Ældreboliger Plejeboliger Prognoser for lokalområderne Litteratur Bilag Grafer for Lokalområderne

3 Indledning Denne rapport danner grundlag for udarbejdelsen af Boligplan Analyserne afdækker hvilke faktorer, der vil påvirke fremtidens efterspørgsel af ældre- og plejeboliger. Analysen betragtes som en foreløbig analyse, som giver indikationer på behovet for justeringer i ældre- og plejeboligmassen i de kommende år. Denne foreløbige analyse vil blive fulgt op af endnu en analyse af behovet for justeringer, som forventes udarbejdet i efteråret 2016 og foråret 2017 med henblik på udarbejdelse af en ny boligplan, som kan præsenteres på anlægskonferencen i Den foreløbige analyse vil i nedenstående blive betegnet analysen. Analysen viser, at Aarhus kommune i de kommende år vil opleve en stigning i antallet af ældre. Analysen viser endvidere, at udviklingen i efterspørgsel efter for henholdsvis ældre- og plejeboliger vil være forskellig og ikke nødvendigvis følge udviklingen i antal ældre. De kommende fem år vurderes behovet for ældreboliger at falde. Det skyldes udviklingen i boligmarkedet, en generel bedre økonomi hos de ældre, en bedre sundhedstilstand samt øget fokus på rehabilitering og velfærdsteknologi, som indebærer, at ældre kan blive længere i egen bolig. Det bekræftes af, at Aarhus kommune generelt har svært ved at udleje ældreboliger. Det forventes, at de kommende ældre i højere grad vil flytte i en bolig, der passer bedre til en alderdom med potentielle funktionsnedsættelser eller en bolig der adskiller sig fra normen, hvor bofællesskaber specifikt for ældre vil tiltale en større del af de ældre. Set over længere tidsperspektiv de næste 10 år vil befolkningsudviklingen dog indebære, at der bliver behov for flere ældreboliger. Behovet for plejeboliger vurderes at falde de kommende fem år. Den udvikling ses, selvom at tallet af ældre stiger. Det skyldes flere faktorer heriblandt, at borgerne ønsker at blive boende længere i eget hjem og at det er muliggjort som følge af bl.a. mere velfærdsteknologi samt en udskudt aldring som følge af forbedret sundhedstilstand. Set over længere tidsperspektiv de næste 10 år vil befolkningsudviklingen dog indebære, at der bliver behov for flere plejeboliger. Der er i vurderingen af behovet for plejeboliger frem til 2024 også taget højde for, at der forventes et stigende antal demente borgere, som vil have brug fore en plejebolig. 1. Målgruppen for ældre- og plejeboliger Udviklingen i målgruppen for ældre- og plejeboliger har betydning for fremskrivningen af Aarhus Kommunes fremtidige behov for ældre- og plejeboliger. Overordnet er målgruppen til ældre- og plejeboliger borgere, der har et behov for pleje eller faciliteter i boligen, som deres nuværende bolig ikke kan efterkomme. En ældre- eller plejebolig skal altså kunne tilbyde noget mere, end borgerens nuværende bolig er i stand til. 3

4 Visitationskriterier ældreboliger En person kan komme i betragtning til en ældrebolig som følge af; et behov for fysisk pleje og praktisk hjælp, som kræver en særlig handicapvenlig bolig og et eventuelt behov for social kontakt. Derved er det ikke udelukkende fysiske behov, der ligger til grund for, om borgere kan blive tilbudt en ældrebolig, men også behov, som opstår ved et forsvindende socialt netværk. Det er dog behovet for pleje og praktisk hjælp, der er udgangspunktet for overvejelsen om, hvorvidt den ældre kan visiteres til en ældrebolig. Derudover har det også betydning, hvilken bolig ansøgeren kommer fra og hvilke muligheder, borgeren har for selv at opsøge en egnet bolig. Visitationskriterier til plejebolig Hvis du har et omfattende og varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet og behov for samvær og tæt kontakt med plejepersonale, har du mulighed for at søge om at få en plejebolig 1. Ældre- og plejeboliger henvender sig således til forskellige målgrupper og derfor vil udviklingen i efterspørgselen for henholdsvis ældre- og plejeboliger blive undersøgt særskilt. Samlet for ældre- og plejeboliger gælder, at borgeren kan blive skrevet op flere steder og at borgeren tildeles en bolig efter behov og ikke på baggrund af, hvor længe man har stået på venteliste. Der er principielt ingen aldersgrænse for, hvornår en borger kan blive visiteret til en ældre- eller plejebolig, det er dog hovedsageligt ældre borgere, da yngre borgere med behov for pleje og fysisk hjælp i en handicapvenlig bolig eller døgnovervågning, vil blive tilbudt en bolig af Magistratsafdelingen for Sociale forhold og beskæftigelse. Rapporten vil tage udgangspunkt i aldersintervallerne: Under 65, 65-69, 70-74, 75-79, 80-84, og 90+. Tabel 1 viser fordelingen af beboere i henholdsvis ældre- og plejeboliger i Aarhus kommune, med udgangspunkt i aldersintervallerne, samt procentandelen af beboere i forhold til hele kommunen. Tabel 1 - Beboere i ældre- og plejeboliger i Aarhus Kommune Ældreboliger I Plejeboliger II Befolkningstal Beboere Procentdel Beboere Procentdel Under 65 år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , ,65 Samlet Kilde: Sundhed og Omsorg, Aarhus 1. november Befolkningstal pr. 1. juli Budget og Planlægning, Borgmesterens afdeling, Aarhus kommune. I Indeholder boligtyperne ældrebolig og beskyttede boliger. II Indeholder boligtyperne plejebolig, plejehjem og demens bolig. 1 Sammen om et bedre liv

5 Tabel 1 viser, at der er en sammenhæng mellem alder og andele, der bor i enten ældre- eller plejeboliger, hvor andelen stiger med alderen. 2. Tendenser Udover befolkningsudviklingen og alderssammensætning i Aarhus Kommune er der en række øvrige tendenser, der også forventes at påvirke fremtidens efterspørgsel af ældre- og plejeboliger: sundhedstilstand, tiltag der understøtter længst muligt i egen bolig, udviklingen i demens, indvandreres efterspørgsel af ældreog plejeboliger, ældres økonom og flyttevaner samt ønsker til boligstørrelse og placering. 2.1 De ældres sundhedstilstand Middellevetiden er støt stigende i Danmark og I Aarhus. I perioden 1990 til 2013 er middellevetiden i Aarhus således steget med 4,9 år for kvinder og 5,6 år for mænd, hvilket er lidt over stigningen på landsplan. Stigningen i middellevetid er større end stigningen i levetid med godt helbred 2. Beregningen af levetid med godt helbred er offentliggjort globalt og for bl.a. Danmark i The Lancet. Artiklen i The Lancet konkluderer bl.a., at levealder med godt helbred stiger langsommere end middellevetiden, hvilket betyder, at levede år med sygdomme og følgesygdomme stiger. Beregningerne er overført til Aarhus forhold i nedenstående. Forskel mellem middellevetid og levealder med godt helbred Middellevetid Kvinder Globalt Mænd Globalt Kvinder Danmark 77,81 80,39 82,02 2,58 1,63 Mænd Danmark 72,31 75,85 77,82 3,54 1,97 Kvinder Aarhus* 78,60 81,00 83,50 2,40 2,50 Mænd Aarhus* 73,60 76,20 79,20 2,60 3,00 * Aarhus 1990 gns (http://w w w.si-folkesundhed.dk/upload/d%c3%b8deligheden_i_danmart_-_2004.pdf), 2005 AU beregning 2004/05, 2013 AU beregning 2013/14 Levealder med godt helbred Kvinder Globalt Mænd Globalt Kvinder Danmark 66,85 68,69 70,14 1,84 1,45 Mænd Danmark 63,20 66,07 67,79 2,87 1,72 Kvinder Aarhus* 67,53 69,21 71,41 1,68 2,19 Mænd Aarhus* 64,33 66,37 68,99 2,05 2,62 * Kan ikke beregnes for Aarhus, men forholdet mellem landstallene overføres til Aarhus (HALE DK/middellevetid DK*middellevetid Aarhus) Forskel Kvinder Globalt Mænd Globalt Kvinder Danmark 10,96 11,70 11,88 0,74 0,18 Mænd Danmark 9,11 9,78 10,03 0,67 0,25 Kvinder Aarhus 11,07 11,79 12,09 0,72 0,31 Mænd Aarhus 9,27 9,83 10,21 0,55 0,38 2 Engelsk Healthy life expectance, HALE 5

6 Beregningerne for Aarhus viser, at levealder med godt helbred i perioden 1990 til 2013 er steget med 3,9 år for kvinder og 4,7 år for mænd, men også at levede år uden følgesygdomme ikke stiger helt så meget. Udviklingen er, at de ældre klarer sig selv længere, men at de stadig får brug for hjælp. Det hænger sammen med, at risikoen for at blive ramt af en kronisk sygdom eller funktionsbegrænsninger stiger med alderen 3. Der sker en forskydning i, hvornår de ældre har brug for hjælp, men også at jo flere ældre borgere jo flere med samtidige kroniske sygdomme og funktionsbegrænsninger. 2.2 Kommunale tiltag der understøtter længst muligt i egen bolig Hold borgerne væk fordi de gerne vil klare sig selv - er en af de fem ledetråde i Sundhed og Omsorg, Aarhus. Målet med denne ledetråd er, at borgerne skal kunne have en tilværelse, hvor de er uafhængige af hjælp fra kommunen. Det sker via en række indsatser: Forebyggende hjemmebesøg hvert år til ældre, der er fyldt 75 år. Formålet med det forebyggende hjemmebesøg er at drøfte borgerens aktuelle livssituation og hjælpe de ældre til at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt. Borgere, som har svært ved at klare almindelige hverdagsaktiviteter, kan få hjælp til hverdagsrehabilitering gennem Grib hverdagen. Arbejdet med velfærdsteknologi retter sig mod, at borgerne så længe som muligt kan leve et trygt og værdigt liv i eget hjem med mindst mulig hjælp fra kommunen. 2.3 Demens Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens vil der i 2015 være ca demente i Aarhus kommune, dette tal vil frem til 2035 stige til demente 4. Der vil dermed komme flere demente, som i de svære stadier af demens vil kræve intensiv behandling og observation. Det må derfor forventes, at udviklingen i demens især vil påvirke efterspørgslen på plejeboliger, da plejeboliger tilbyder den type service, som svære demenstilfælde kræver. Stigningen i antallet af demente hænger sammen med en forventet stigning i antallet af ældre i Aarhus kommune og konsensus om, at risikoen for at lide af demens stiger med alderen fra omkring 60 års alderen. 5 Det forventes, at flere demente vil påvirke udviklingen i efterspørgslen af plejeboliger ved at øge behovet for plejeboliger. 2.4 Indvandreres brug af ældre- og plejeboliger Der var pr. 1. januar borgere med udenlandsk herkomst i Aarhus kommune. Lokalområde Hasle-Åbyhøj er det område, hvor der bor flest indvandrere og efterkommere og hvor en stor andel af indvandrere og efterkommere stammer fra ikke vestlige lande. Det er hovedsageligt antallet af indvandrere, der er relevant, da efterkommerne generelt ikke har nået en alder, hvor ældre- og plejeboliger er relevante boligtyper indenfor de nærmeste år. 3 Hansen 2012:54 4 Nationalt Videnscenter for Demens 2013:7 5 Nationalt Videnscenter for Demens 2014; Alzheimers Disease International 2009:26 6

7 Ifølge en undersøgelse fra Københavns Kommune anvender indvandrere generelt sjældnere kommunale botilbud end danskere 6. Dette bekræftes af andre undersøgelser. 7 Forekomsten af indvandrere er derfor ikke direkte indregnet som et element i fremskrivningen af boligbehovet. 2.5 De ældres økonomiske råderum Der findes umiddelbart ingen dybere analyser af udviklingen i de ældres økonomi, specifikt for Aarhus kommune, men økonomi og indenrigsministeriet har i 2013 lavet en analyse af de ældre økonomiske vilkår i Danmark. Her ses det, hvordan de ældres 8 økonomi generelt er blevet bedre i årene Det er det kun en lille del af de ældre, der ligger under lavindkomstgrænsen. De ældres økonomi kan have betydning for hvilke type boliger, der efterspørges. Generelt er indkomstniveauet steget, hvilket taler i retning af øget efterspørgsel på større og centralt beliggende boliger. Samtidig forventes der dog at være en mindre gruppe ældre eksempelvis ældre, der ikke har boet længe nok i Danmark til at have optjent fuld pension, som kan få behov for mindre og billigere boliger. Det større økonomiske råderum hos flere ældre forventes især at betyde et mindre behov for ældreboliger, da de ældre i højre grad flytter i en egnet købe- eller lejebolig. 2.6 Ældres flyttevaner Generelt er der ikke mange ældre, der ønsker at flytte fra deres nuværende bolig. Ældre flytter generelt ikke med mindreder opstår behov som følge af ex. fysiske skavanker eller tab af samlever, der gør den nuværende bolig mindre egnet til beboeren. Interview med boligtildelerne i Aarhus kommune viser bl.a., at de ældre generelt ikke ønsker at flytte særlig langt væk fra deres nuværende bolig og lokalområde, når de vælger at blive skrevet op til en ældre- eller plejebolig. Dette resulterer i, at nogle lokalområder og specifikke ældre- og plejeboliger oplever ventelister, mens andre oplever tomme boliger. Denne effekt ses stærkest i yderområder, der kan betegnes som landbysamfund som eksempelvis Trige. Dette bekræftes af undersøgelsen af Ældres Boligforhold, hvor det fremgår, at 96 % af de årige, er lidt eller meget tilfreds med det område, de bor i og at den tilknytning betyder, at 94 % af disse ældre ikke overvejer at flytte indenfor de næste 5 år. 10 Lokaltilknytningseffekten forventes at være tydeligst i forhold til ældreboliger, men også tydelig i forhold til plejeboliger, selvom borger her i højere grad kan være tvunget til at tage den bolig, der bliver tilbudt. Det kan således konkluderes, at de ældre gerne vil blive boende i eget hjem så længe som muligt og når de skal flytte helst vil blive i eget lokalområde. 6 Anvendt Kommunalforskning om ældre indvandreres brug af pleje- og omsorgsydelser i Københavns Kommune 7 Hansen & Siganos 2009:7,15,16,27 8 Over 64 år. 9 Økonomisk Analyse, nr : Ældres Boligforhold 2011:26,37 7

8 2.7 Ønsker til boligstørrelse og placering Interviews med boligtildelerne i Aarhus kommune har afdækket, at de ældre generelt efterspørger 2 værelses boliger i deres lokalområde, hvor soveværelse og opholdsrum er adskilt. Og at det særligt for ældreboliger er vigtigt, at de er placeret i forbindelse med et lokalcenter og/eller indkøbsmuligheder. Men også, at have opmærksomhed på en lille gruppe af borgere med en dårligere økonomi, der har behov for mindre boliger. 2.8 Sammenfatning på tendenser der påvirker efterspørgslen Afsnit viser, at efterspørgslen efter boliger ikke vil stige lige så meget som antallet af ældre: De fleste ældre vil gerne blive boende længst muligt i egen bolig og især for de ældste grupper af ældre gælder det, at de først flytter, når det bliver nødvendigt. Sundhed og Omsorg arbejder målrettet på at understøtte, at borgerne kan blive længst muligt i eget hjem gennem bl.a. forebyggende sundhedsbesøg, rehabilitering og velfærdsteknologi. Tendensen til, at borgerne bliver boende længere i eget hjem, understøttes også af en stigende middellevetid. Man kan sige, at den øgede middellevetid som følge af øget sundhed udskyder behovet for at flytte i pleje og ældrebolig. Samtidig vil sandsynligheden for kroniske lidelser mv. øges i takt med at alderen stige og dermed vil behovet for ældre- og plejebolig fortsat stige med alderen. Omvendt trækker det i den modsatte retning, at antallet af demente forventes at stige i de kommende år. Det forventes dog kun at øge efterspørgselen efter plejeboliger. Behovet for ældreboliger forventes ikke at blive påvirket af stigningen i antallet af demente. Afsnit viser, hvilken type boliger, der vil blive efterspurgt og, at tendensen til en bedre økonomi for en stor del af de ældre samt et større udbud af andre ældrevenlige boliger formentlig vil mindske behovet for ældreboliger, da der vil være flere alternativer til en kommunal ældrebolig. Derudover har boligernes størrelse og placering også betydning for efterspørgselen. Borgerne efterspørger i højere grad 2 rums boliger og boliger med en god placering. Især i forhold til ældreboligerne har det stor betydning, at de placeres i tæt tilknytning til lokalcenteret samt gode indkøbsmuligheder. Samtidig bør det dog overvejes, at bibeholde en mindre andel et-værelses boliger til borgere med en dårligere økonomi. 3. Efterspørgsel nu og fremadrettet Udover ovenstående tendenser, som påvirker efterspørgslen, er det også relevant at se på, hvordan efterspørgslen har udviklet sig de seneste år samt prognoser for, hvordan udviklingen kan forventes at være. 8

9 3.1 Data Det er ikke muligt at sige præcist, hvor mange ældre, der vil efterspørge en ældre- eller plejebolig i fremtiden, men befolkningsfremskrivninger er en indikator på det fremtidige behov. Prognoserne for efterspørgslen af ældre- og plejeboliger i Aarhus kommune er baseret på data fra Aarhus Kommune 11. Til prognoserne på ældre- og plejeboliger er der anvendt en befolkningsfremskrivning, som tager udgangspunkt i 1. juli 2014 og frem til 2024, 12. Derudover er anvendt en tilsvarende befolkningsfremskrivning for til prognoserne for lokalområderne, da der endnu ikke eksisterer en befolkningsfremskrivning, der kan anvendes på lokalområder for Dette betyder, at det ikke er muligt direkte at sammenligne resultaterne fra prognosen for ældre- og plejeboliger i hele Aarhus kommune og lokalområderne. Prognoserne for lokalområderne kan derfor kun bruges til at vise tendenser i udviklingen. Det reelle antal visiterede beboere i ældreboliger er usikkert, da Aarhus kommune indenfor de seneste 5 år er begyndt at udleje ældreboliger til ikke visiterede. 3.2 Metode Prognoserne tager udgangspunkt i, at efterspørgselsprocenten på ældre- og plejeboliger holdes konstant, det vil sige, at efterspørgslen pr. 1. november 2014 holdes konstant for fremskrivningsperioden Der er undersøgt fire forskellige scenarier for, hvordan efterspørgslen vil udvikle sig 1) efterspørgselsprocenten holdes kontant og følger befolkningsfremskrivningen, 2) efterspørgslen forventes at falde, 3) efterspørgslen forventes at falde, mens der i forhold til plejeboliger tages højde for flere demente og dermed et øget behov for plejeboliger 13 4) efterspørgslen på ældreboliger forventes at falde, men efterspørgslen på plejeboliger følger befolkningsfremskrivningen. Demensfremskrivningen tager udgangspunkt i prævalensrater 14, der viser hvor stor en andel af befolkningen, der har demens. Der laves ikke en demensfremskrivning for ældreboliger, da det ikke forventes, at udviklingen i demens vil påvirke efterspørgselen efter denne boligtype. Fremskrivningerne for hele kommunen tager udgangspunkt i aldersintervallerne under 65, 65-69, 70-74, 75-79, 80-84, og 90+, hvor der fremskrives med udgangspunkt i efterspørgselsprocenten for hvert aldersinterval. Grundet aldersintervalfordelingen på befolkningsfremskrivningerne for lokalområder er det ikke muligt at anvende de samme intervaller, hvorfor der vil blive fremskrevet med aldersintervallerne under 65, og Sundhed og Omsorg, Aarhus, samt data fra Budget og Planlægning, Borgmesterens kontor, Aarhus kommune og Aarhus kommunes Borgerdatavarehus samt Aarhus boligadministrationssystemet UNIK 12 Der er anvendt befolkningsfremskrivninger udarbejdet af Budget og Planlægning, Borgmesterens kontor, Aarhus kommune. Aarhus.dk e Demens scenariet laves kun for plejeboliger. 14 Prævalensrater er procentdele af befolkningen, der forventes at have demens i aldersintervallerne 65-69, 70-74, 75-79, 80-84, og 90+. Der er ikke prævalensrater for under 60 år, da demens generelt er en aldersbetinget diagnose, hvor yngre demente er en meget lille andel af alle demente. 9

10 3.3 Efterspørgsel Nedenfor ses en sammenligning mellem efterspørgslen på ældre- og plejeboliger i Aarhus kommune for 2009 og Tabel 2 Efterspørgselsprocent I for 2009 og 2014, uden de selvejende ældre- og plejeboliger Ældreboliger Plejeboliger Forskellen mellem 2009 og 2014 i procent Ældreboliger Plejeboliger Under 65 år 0,06 0,09 0,05 0, år 0,8 0,9 0,7 0,8 12,5 14, år 1,7 1,4 1,3 1,5-17,6 15, år 3,3 2,4 3,2 3-27,3-6, år 6,2 4,6 6,3 6,9-25,1 9, år 10,4 8,1 12, ,1 13,8 90+ år 15 13,8 26, ,6 I der er yderligere ikke taget højde for ikke visiterede i denne efterspørgselsprocent. Ser vi på, hvordan efterspørgslen har udviklet sig de sidste 5 år, er der en klar tendens til, at efterspørgslen på ældreboliger er faldet, mens efterspørgselen og steget for plejeboligerne. Efterspørgslen på ældreboliger er generelt faldet over de sidste 5 år, hvor faldet er størst for de årige og lidt mindre for de ældste. En udvikling, der stemmer godt overens med forventningen om et fald i efterspørgslen grundet udskudt aldring, og flere alternativer til kommunale ældreboliger. Der er ses en stigende efterspørgsel på ældreboliger blandt de årige og især for gruppen under 65 år. Denne stigning i efterspørgslen skyldes formentlig at flere ældreboliger i perioden er tilbudt til ikke visiterede. 3.4 Forventet fremadrettet efterspørgsel På baggrund af forventet befolkningssammensætning, tendenser på en række områder med betydning for efterspørgselen efter ældre- og plejeboliger samt den hidtidige efterspørgsel og prognoser for den fremadrettede efterspørgsel efter ældre- og plejeboliger forventer Sundhed og Omsorg 25 procents mindre efterspørgsel hos de årige og 15 procent for de 80+ år, over de næste 5 år. Nedskrivningen i efterspørgslen begrundet i øget middellevetid og at en stor del af de ældre har fået en bedre økonomi i kombination med, at der er kommet flere alternativer til en kommunal ældrebolig. Dertil kommer en række tiltag iværksat af Aarhus kommune så som mere rehabilitering og velfærdsteknologi. For plejeboligerne forventes ikke samme fald i behovet efter plejeboliger, som faldet i ældreboliger, da flere demente vil få behov for en plejebolig. 15 Det er ikke muligt at sammenligne disse tal med efterspørgselsprocenten, der anvendes til fremskrivningerne på efterspørgslen, da disse tal ikke indeholder de selvejende ældre- og plejeboliger, derudover er der ikke korrigeret for ikke visiterede, der især har været en tendens de sidste 5 år. 10

11 3.5 Prognoser for efterspørgselen Ældreboliger Der er pr. 1. november ældreboliger 16 i Aarhus kommune, hvoraf 1462 er udlejet. Der er pr. december tomme boliger, hvor 39 boliger er i en overgangsfase mellem lejere og 46 står langtidstomme 18. Som konsekvens af mange tomme boliger har Sundhed og Omsorg, Aarhus valgt at frasige sig visitationsretten til 284 selvejende ældreboliger. Nedenfor ses prognosen for ældreboliger, med og uden nedskrevet efterspørgselsprocent. Graf 1 - Prognose for ældreboligbeboere med og uden nedskrevet efterspørgselsprocent. Ved nedskrevet efterspørgselsprocent er der nedskrevet med 25 % for de årige og 15 % for de 80+ årige Uændret efterspørgselsprocent Nedskrevet efterspørgselsprocent Kilde: Sundhed og Omsorg Aarhus Plejeboliger Pr. 1. november 2014 råder Aarhus kommune over 2299 plejeboliger 19, deraf er 2231 udlejet og 68 tomme, hvoraf 62 er i overgangsfase mellem lejere, og 6 er langtidstomme 20. Derudover kommer i efteråret ekstra plejeboliger i område Syd, hvor der opføres friplejeboliger. 16 Ældreboliger og beskyttede boliger. 17 Det er ikke muligt direkte at sammenlægge antallet af tomme boliger med antallet af beboere, da disse tal er udtrukket på forskellige tidspunkter, og det ikke har været muligt at finde oplysninger om tomgang for Ledige boliger, som burde have været udlejet. 19 Heraf er der 232 selvejende plejeboliger 20 Tomgangs tal fra december

12 Graf 2 - Prognose for plejeboliger med og uden nedskrevet efterspørgselsprocent, samt nedskrevet efterspørgselsprocent hvor der er taget højde for demens. Ved nedskrevet efterspørgselsprocent er der nedskrevet med 25% for de årige og 15% for de 80+ år Uændret efterspørgselsprocent Nedskrevet efterspørgselsprocent Demens med nedskrevet efterspørgselsprocent 4. Prognoser for lokalområderne Det er tidligere i analysen konstateret, at borgerne efterspørger boliger i deres lokalområder og at det særligt i forhold til ældreboligerne er vigtigt, at boligerne er placeret tæt på lokalcenter og/eller indkøbsmuligheder. Det er derfor relevant at undersøge, hvordan efterspørgslen udvikler sig i de forskellige lokalområder. Ældre- og plejeboliger er opdelt i 9 lokalområder i Aarhus kommune. Lokalområderne er: Område 1 Nord Område 2 Vejlby-Risskov Område 3 Christiansbjerg Område 4 Midtbyen Område 5 Vest Område 6 Hasle-Åbyhøj Område 7 Marselisborg Område 8 Viby-Højbjerg Område 9 Syd 12

13 Tabel 3 - Efterspørgselsprocent for Aarhus kommunes 9 lokalområder pr Område Ældreboliger Under 65 år 0,02 0,09 0,19 0,03 0,01 0,06 0,09 0,04 0, år 1,16 1,57 3,56 1,48 0,49 1,82 2,56 1,22 1, år 9,88 5,36 10,03 6,59 4,69 8,53 8,94 5,92 9,31 Plejeboliger Under 65 år 0,02 0,18 0,04 0,07 0,03 0,04 0,02 0,06 0, år 1,2 3,17 2,09 3,44 1,21 1,58 1,11 1,57 1, år 13,44 18,59 13,64 23,22 11,62 11,8 12,22 11,84 17,99 Tabellen viser, at der er store forskelle på efterspørgselsprocenten i de enkelte lokalområder og på tværs af boligtyper. Lokalområde 4 Midtbyen skiller sig ud ved at have en meget stor andel ældre i plejeboliger i forholdt til de resterende områder. Yderligere skiller lokalområde 1 og 9, henholdsvis Nord og Syd, sig ud ved at huse en forholdsvis stor andel af de ældre i en kommunal ældre- eller plejebolig. Fremskrivningerne for lokalområderne er vedlagt som bilag. For lokalområde 4 Midtbyen er det yderligere relevant at nævne, at der de kommende år bygges et nyt boligområde på Aarhus havn, i den nye bydel Aarhus Ø. Fremskrivninger tager endnu ikke højde for denne udvikling, hvor der pt. skønnes at blive omkring nye beboere i de kommende år. 13

14 Litteratur Alzheimer s Disease International (2009): World Alzheimer Report. Set d : Danmarks Statistik (2014): Medicinsk fødsels- og dødsfaldsstatistik. Set d : Demens centrum Aarhus: Demenstyper I Overblik. Duun, Rie (2013): Alderens muligheder Ældre Sagens Fremtidsstudie, Ældre Sagen. Gottschalk, George, Hansen, Eigil Boll og Maria Gleerup (2005): Ældres flytteovervejelser og faktiske flytninger. Hvad fremmer og hvad hæmmer flytninger? En analyse blandt årige i Anvendt kommunalforskning. Hansen, Eigil Boll (2012): Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen over tid og med stigende alder fra 1997 til AKF Rapport Hansen, Eigil Boll og Siganos, Galatios (2009): Ældre danskeres og indvandreres brug af pleje- og omsorgsydelser, Anvendt Kommunalforskning. Jacobsen, Klaus Fribert (2004): Befolkningens Uddannelsesnivau, Danmarks Statistik. Kjøller, M, Davidsen, M & Juel, K. (2010): Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre. Sundhedsstyrelsen Nationalt Videnscenter for Demens (2013): Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Midtjylland og 19 kommuner, Set d : Nationalt Videnscenter for Demens (2014): Forekomst af demens i Danmark. Set d : Søgaard, Kristina L., Petersen, Morten K. og Lene Wiell (2004): Bag facaden scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014, Instituttet for Fremtidsforskning 14

15 Ældres Boligforhold (2011): Ældres Boligforhold En undersøgelsen af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år, Boligøkonomisk Videnscenter. december-2013-aeldres-oekonomiske-vilkaar.aspx Aarhus.dk (2008): KÅS Nøgletal set d : Ledelsesinformation/Befolkning/Noegletal-paa-statistikdistrikter/Tabel-5-KAaS-noegletal.pdf Aarhus.dk a (2014): Ældreboliger, Sundhed og Omsorg. Set d : Aarhus.dk b (2014): Hvordan får man en ældre-/plejebolig? Set d : Aarhus.dk c (2014): Plejeboliger og plejehjem, Sundhed og Omsorg. Set d : Aarhus.dk d (2014): Aktuelt Overblik over udvalgte tal for Aarhus Kommune. Set d : Økonomisk Analyse nr. 16 (2011): Økonomisk Analyse Ældres økonomiske vilkår, økonomi og indenrigsministeriet. Set d : Aarhus.dk e (2014): Befolkningsfremskrivning for Aarhus Kommune , Budget og Planlægning, Borgmesterens afdeling, Aarhus Kommune. Set d : Ledelsesinformation/Befolkning/Prognose/Befolkningsprognose pdf 15

16 Bilag Grafer for Lokalområderne Graf 1 - område 1 Nord, Prognose for ældreboliger Ældrebolig - Uden nedskrivning Ældrebolig - Med nedskrivning Graf 2 - område 1 Nord, Prognose for plejeboliger Plejebolig - Uden nedskrivning Plejebolig - Demens Plejebolig - Med nedskrivning 16

17 Graf 3 - område 2 Vejlby-Risskov, Prognose for ældreboliger Ældrebolig - Uden nedskrivning Ældrebolig - Med nedskrivning Graf 4 - Prognose for plejeboliger, område 2 - Vejlby-Risskov Plejebolig - Uden nedskrivning Plejebolig - Demens Plejebolig - Med nedskrivning 17

18 Graf 5 - Prognose for ældreboliger, område 3 - Christiansbjerg Ældrebolig - Uden nedskrivning Ældrebolig - Med nedskrivning Graf 6 - Prognose for plejeboliger, område 3 - Christiansbjerg Plejebolig - Uden nedskrivning Plejebolig - Demens Plejebolig - Med nedskrivning 18

19 Graf 7 Prognose for ældreboliger, område 4 Midtbyen Ældrebolig - Uden nedskrivning Ældrebolig - Med nedskrivning Graf 8 - Prognose for plejeboliger, område 4 Midtbyen Plejebolig - Uden nedskrivning Plejebolig - Demens Plejebolig - Med nedskrivning 19

20 Graf 9 Prognose for ældreboliger, område 5 Vest Ældrebolig - Uden nedskrivning Ældrebolig - Med nedskrivning Graf 10 - Prognose for Plejeboliger, område 5 Vest Plejebolig - Uden nedskrivning Plejebolig - Demens Plejebolig - Med nedskrivning 20

21 Graf 11 - Fremskrivning for Ældreboliger, område 6 Hasle-Åbyhøj Ældrebolig - Uden nedskrivning Ældrebolig - Med nedskrivning Graf 12 - Prognose for Plejeboliger, område 6 Hasle-Åbyhøj Plejebolig - Uden nedskrivning Plejebolig - Demens Plejebolig - Med nedskrivning 21

22 Graf 13 - Prognose for ældreboliger, område 7 Marselisborg Ældrebolig - Uden nedskrivning Ældrebolig - Med nedskrivning Graf 14 - Prognose for plejeboliger, område 7 Marselisborg Plejebolig - Uden nedskrivning Plejebolig - Demens Plejebolig - Med nedskrivning 22

23 Graf 15 - Prognose for ældreboliger, område 8 Viby-Højbjerg Ældrebolig - Uden nedskrivning Ældrebolig - Med nedskrivning Graf 16 - Prognose for plejeboliger, område 8 Viby-Højbjerg Plejebolig - Uden nedskrivning Plejebolig - Demens Plejebolig - Med nedskrivning 23

24 Graf 17 - Prognose for ældreboliger, område 9 Syd Ældrebolig - Uden nedskrivning Ældrebolig - Med nedskrivning Graf 18 - Prognose for plejeboliger, område 9 Syd Plejebolig - Uden nedskrivning Plejebolig - Demens Plejebolig - Med nedskrivning 24

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben Center for Sundhed & Pleje KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben 1 1. Baggrund og formål Formålet med denne kapacitetsanalyse er At sikre et samlet overblik over plejeboliger i Faxe Kommune

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold

Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold Venteliste til plejeboliger...1 Belægningsprocenter og antal måneder med tomgangshusleje...2 Betaling til og fra kommunen for brug af plejeboligpladser...4

Læs mere

Behovsanalyse af plejeboligområdet

Behovsanalyse af plejeboligområdet Behovsanalyse af plejeboligområdet Et naturligt afsæt for en behovsanalyse af plejeboligområdet er udvikling i ældrebefolkningen. Alt andet lige er det naturligt at forvente at med flere ældre og særligt

Læs mere

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012 Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en analyse af visiterede ydelser til personlig

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Præsentation af Boligplan SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Præsentation af Boligplan SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Præsentation af Boligplan 2017 Der udarbejdes en Boligplan med 2-3 års mellemrum. Seneste Boligplan er Boligplan 2016, der blev byrådsgodkendt d. 22. juni 2016. Boligplan 2016 beskriver en række konkrete

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Boligplan Udvalgsmødet d. 27. februar 2017

Boligplan Udvalgsmødet d. 27. februar 2017 Boligplan 2017 Udvalgsmødet d. 27. februar 2017 Baggrund for Boligplan 2017 Boligplan udarbejdes med 2-3 års mellemrum. Den tidsmæssige periode for boligplan 2017 er 2017-2027 Formål: Tilpasning af antal

Læs mere

Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune

Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune 1 Formål: Denne analyse har til formål at belyse kapaciteten på plejeboligområdet i Faxe Kommune. Kapacitetsanalysen giver et overblik over følgende: Ændringer

Læs mere

Dagsorden: FU møde 31.03.2016. Solbjerg Fællesråd. Dagsorden: Forretningsudvalgsmøde. Dato: 31.03.2016, kl. 19.00-22.00

Dagsorden: FU møde 31.03.2016. Solbjerg Fællesråd. Dagsorden: Forretningsudvalgsmøde. Dato: 31.03.2016, kl. 19.00-22.00 Dagsorden: FU møde 31.03.2016 Emne: Forretningsudvalgsmøde Dato: 31.03.2016, kl. 19.00-22.00 Sted: Fritidscentret, Solbjerg Hovedgade 88, 8355 Solbjerg Forretningsudvalg: Finn Krogslund Jensen Brian Jonassen

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de 5 regioner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 5 Region Nordjylland...

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...

Læs mere

Notat. Modtager(e): Velfærdsudvalget og Miljø- og Byudvalget

Notat. Modtager(e): Velfærdsudvalget og Miljø- og Byudvalget Notat Modtager(e): Velfærdsudvalget og Miljø- og Byudvalget Plejeboligbehov i Albertslund Kommune 2016-2028 I de kommende år sker der en stigning i andelen af ældre borgere i Albertslund Kommune, og der

Læs mere

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen. Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 13. april 2016 Demografikorrektion til budget 2017 og overslagsårene

Læs mere

Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune

Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune August 2014 Indhold 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE... 5 Den generelle udvikling...

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 5 Assens Kommune...

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 211-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 5 Faxe Kommune...

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 6 Aabenraa

Læs mere

Notat. Kapacitetsanalyse af boliger til voksne med udviklingshæmning

Notat. Kapacitetsanalyse af boliger til voksne med udviklingshæmning SOCIAL OG SUNDHED Dato: 18. maj 2016 Tlf. dir.: 4477 2998 E-mail: jko@balk.dk Kontakt: Jakob Søgaard Timmermann Notat Kapacitetsanalyse af boliger til voksne med udviklingshæmning Indledning Af den politiske

Læs mere

Ud - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune

Ud - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune Den 6.august 2015/ Makj Ud - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune 2015-2027 Indhold 1. Indledning... 1 2. Status på antallet af plejeboliger i kommunen... 2 3. Udfordringer på Ældreområdet

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev det besluttet at igangsætte

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Hovedstaden og 29 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Hovedstaden... 5 Københavns

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Ældre og handicappede

Ældre og handicappede Ældre og handicappede Redegørelse - Ældre og handicappede Ældre Vallensbæk Kommune ønsker at tilbyde kommunens ældre en tryg tilværelse på egne betingelser og at tage særlig hensyn til svage ældres behov.

Læs mere

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - November 2013

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - November 2013 Nøgletalsrapport for Hjemmen Faxe Kommune - November 2013 Centerstaben for Sundhed og Pleje Centerstaben har udarbejdet en analyse af visiterede ydelser til personlig og praktisk på udekørende grupper.

Læs mere

Bilag 2: Redegørelse for magtanvendelser i 2015 ved Sundhed og Omsorgs tilbud i Aarhus Kommune

Bilag 2: Redegørelse for magtanvendelser i 2015 ved Sundhed og Omsorgs tilbud i Aarhus Kommune Bilag 2: Redegørelse for i 2015 ved Sundhed og Omsorgs tilbud i Aarhus Kommune Indledning Denne opgørelse indeholder en oversigt over samtlige indberettede i Sundhed og Omsorg for 2015. I Sundhed og Omsorg

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner 6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Med boligplanen indstilles følgende nybyggerier og ombygninger til igangsættelse i perioden :

Med boligplanen indstilles følgende nybyggerier og ombygninger til igangsættelse i perioden : Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Sundhed og Omsorg Dato 19. maj 2016 Sundhed og Omsorgs Boligplan 2016 1. Resume Sundhed og Omsorgs Boligplan 2016 beskriver en række konkrete

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Notat Dato: 24. august 2006

Notat Dato: 24. august 2006 VIBORG STORKOMMUNE Notat Dato: 24. august 2006 Journalnr.: 2006/18442 Sagsbehandler: LMR/HL Demografisk udvikling på ældreområdet 2006-2021 med særlig fokus på perioden 2006-2010. Indledning Dette notat

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Ældreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Godkendt på seniorrådsmødet 10. oktober 2017

Ældreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Godkendt på seniorrådsmødet 10. oktober 2017 Ældreboligplan oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Godkendt på seniorrådsmødet 10. oktober 2017 Definitioner En ældrebolig er en bolig, der er indrettet hensigtsmæssigt til ældre, voksne handicappede og

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Indhold 1 Indledning... 2 2 Hvad er en demografimodel?... 2 3 Viborg Kommunes nuværende model... 3 4 Tekniske regneprincipper i den nye model...

Læs mere

Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder. Webudgave. voksen og sundhed

Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder. Webudgave. voksen og sundhed Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder voksen og sundhed 2 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER... 6 FOREBYGGELSE, MESTRING OG

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Partnerskabsprojekt om økonomistyring på ældreområdet hvordan styrker vi evnen til at forebygge opdrift i udgifterne og få mere for pengene?

Partnerskabsprojekt om økonomistyring på ældreområdet hvordan styrker vi evnen til at forebygge opdrift i udgifterne og få mere for pengene? Partnerskabsprojekt om økonomistyring på ældreområdet hvordan styrker vi evnen til at forebygge opdrift i udgifterne og få mere for pengene? Indhold 1. Baggrund... 1 2. Temaer... 3 3. Formål... 4 4. Produkter

Læs mere

Caroline Schmidts Minde - Opgangsfællesskab for yngre demente

Caroline Schmidts Minde - Opgangsfællesskab for yngre demente Click here to en ter text. Opgangsfællesskab for yngre deme nte - Caroline Schmi dts Mind e «edocad dresscivilcode» Caroline Schmidts Minde - Opgangsfællesskab for yngre demente 2014-27445/ 2014-267035

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Notat vedrørende ældre- og plejeboliger Allerød Kommune

Allerød Kommune NOTAT. Notat vedrørende ældre- og plejeboliger Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Forvaltningen Ældre og Sundhed Notat vedrørende ældre- og plejeboliger Allerød Kommune Med de seneste års udvikling på området for kommunale ældre- og plejeboliger samt plejecenter

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje 1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i ældreplejen gennem de

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE UDKAST BEFOLKNINGSPROGNOSE 2016-2027 Befolkningspyramide 2016 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2027 set i forhold til 2016? 95-99 årige 157 37 90-94 årige 468 184 85-89 årige

Læs mere

Axel Mossin November 2013 (2) Ældreomsorg i tre hovedstadskommuner

Axel Mossin November 2013 (2) Ældreomsorg i tre hovedstadskommuner Axel Mossin November 2013 (2) Ældreomsorg i tre hovedstadskommuner Ældreomsorgen har været under et stærkt effektiviseringspres de seneste år. De følgende tabeller indeholder oplysninger om de tre hovedstadskommuner,

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 5 Brønderslev

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE MAD- LEVERANDØRER Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet på madområdet af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske hjælp, personlige

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

NOTAT: Demografinotat budget 2018

NOTAT: Demografinotat budget 2018 Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

De nye ældre og de svageste ældre

De nye ældre og de svageste ældre De nye ældre og de svageste ældre hvilke behov skal morgendagens ældrepleje møde og hvordan går det med at møde behovene for plejeboligbeboerne i dag? Praktikernetværket Tine Rostgaard Centre for Comparative

Læs mere

Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune

Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune Den 21. september 2010/mk Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune 2010-2022 Indledning...1 Udfordringer på Ældreområdet 2010-2021...1 Den demografiske udvikling i Rudersdal Kommune... 1 Renovering

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter Økonomi og Analyse Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2010/03429 Dato: 26. april 2010 Sag: Befolkningsprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter 1.

Læs mere

REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE

REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE Marts 2015 1 Indhold Hovedresultater... 4 01 Indledning... 6 1.1 Analysens datagrundlag... 6 1.2 Rapportens opbygning... 7 02 Kapacitet

Læs mere

Fremtidens ældre udfordringer på ældreområdet

Fremtidens ældre udfordringer på ældreområdet April 2014 Fremtidens ældre udfordringer på ældreområdet Indholdsfortegnelse 1. Flere ældre og øget behov for ældrepleje... 2 2. Sund aldring Længere levetid... 5 3. Øget forekomst af kronisk sygdom og

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Plejebolighandlingsplan del 4.

Plejebolighandlingsplan del 4. 1 of 13 Plejebolighandlingsplan del 4. Sektorplan og principprogram. Syddjurs Kommune har i perioden 2008-2011 udarbejdet en sektorplan i fire faser for ældreområdet. Sektorplanen indeholder en statusrapport,

Læs mere

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen

Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og analysegruppen Kommentarer til befolkningsprognosen 2010-2022 Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen 2010-2022 Beregning af befolkningsprognosen Økonomiafdelingen

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr. Sagsnr. 274223 Brevid. 2242773 NOTAT: Temaanalyse på ældre- og træningsområdet 11. december 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet.

23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet. 23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet. Ældrerapporten og Benchmarkingsamarbejde Greve Kommune indgår normalt i et benchmarkingsamarbejde med følgende kommuner: Helsingør, Hillerød, Gentofte,

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Information om visitation til og anvisning af plejebolig

Information om visitation til og anvisning af plejebolig Information om visitation til og anvisning af plejebolig Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Målgruppe... 2 3. Frit valg af plejebolig... 3 4. Ansøgning om plejebolig... 4 5. Visitationen til plejebolig...

Læs mere

Bilag 2. Forudsætninger

Bilag 2. Forudsætninger Bilag 2 Forudsætninger 64 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model. Resultatet af

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 Bilag nr. 4-09. Budget 2005-2008. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 Bilag nr. 4-09. Budget 2005-2008. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 Bilag nr. 4-09 Budget 2005-2008 Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere