n-cpap behandling forårsager alvorlige nasale hudproblemer hos de mindste præmature børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "n-cpap behandling forårsager alvorlige nasale hudproblemer hos de mindste præmature børn"

Transkript

1 ORIGINALARTIKEL Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr n-cpap behandling forårsager alvorlige nasale hudproblemer hos de mindste præmature børn Continuous, positive airway pressure treatment causes serious nasal skin problems among very premature children Nasal CPAP treatment is the preferred treatment of preterm infants with respiratory problems. Studies show that nasal CPAP treatment is associated with nasal skin problems, but no previous Danish studies have investigated skin problems among infants receiving nasal CPAP treatment. The purpose was to examine the frequency and severity of skin problems among preterm infants in the neonatal ward of Aalborg University Hospital. The study was a retrospective observational study including 101 preterm infants born before week 32 in 2010 and The study showed that the prevalence of skin problems was significantly higher for infants born before week 28 than for infants born between week 28 and 32. Infants with a birth weight < 1500 gms had significantly worse skin problems than those with a birth weight 1500 gms. The study indicates the need for preventive actions to reduce the prevalence of nasal skin problems of preterm infants treated with nasal CPAP. Keywords: Nasal continuous positive airway pressure, nasal trauma, preterm infants, nursing care. Trine Ramsgaard-Jensen, Malene Horskjær, Lone Bodil Jensen, Karen Margrete Due og Mette Grønkjær Peer reviewed artikel Introduktion Baggrunden for denne undersøgelse var oplevelsen af en stigende forekomst af nasale hudproblemer blandt præmature børn i nasal continuous positive airway pressure- (n-cpap-) behandling født før uge 32 på neonatalafsnittet på Aalborg Universitetshospital. n-cpap administreret via forskellige systemer anvendes hyppigt i den støttende respiratoriske behandling af nyfødte (1). På neonatalafsnittet på Aalborg Universitetshospital er n-cpap førstebehandling af nyfødte med respiratory distress syndrome (RDS), og der stræbes efter at iværksætte behandling inden for de første minutter efter fødslen. Sygeplejersker fra neonatalafsnittet er til stede på fødegangen med en transportkuvøse allerede inden fødslen af præmature børn. Transportkuvøsen indeholder Beneveniste n-cpapsystem monteret med manometer og fugter mhp. hurtigt at etablere sufficient n-cpap-behandling. Der gives et tryk på minimum 5 cm H2O, og der gives O2-tilskud efter behov for

2 36 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr at opretholde SaO2 > 85 %. Intubation og mekanisk ventilation iværksættes kun, såfremt n-cpap-behandlingen ikke er tilstrækkelig. Ved n-cpap gives et konstant positivt modtryk under barnets egen respiration. Det positive tryk forebygger atelektaser, iltningen af blodet bedres, mobilisering af sekret lettes, respirationen bliver mere stabil og apnøtendensen reduceres (2). Der findes flere forskellige n-cpap-systemer. I Danmark anvendes de fleste steder en Beneveniste-ventil, der sikrer et stabilt modtryk. Beneveniste-ventilen forbindes til barnet enten via en afkortet tube (mononasal CPAP) eller via en tryne (binasal CPAP) (Figur 1). Flowet i den opvarmede, fugtede luft bestemmer det modtryk, barnet får. Flere steder anvendes n-cpap-systemet Infant Flow, hvor behandlingsprincipperne er de samme (2). På Aalborg Universitetshospital anvendes primært binasal Beneveniste-ventil. n-cpap-behandling kan føre til komplikationer i form af gastrointestinal luft (1). Under søgelser viser desuden, at nasale hudskader som følge af n-cpap-behandling forekommer hos % af præmature børn (1,3-5). Der findes dog begrænset dokumentation for nasale hudproblemer blandt børn født før uge 32, ligesom der ikke findes danske undersøgelser på området. Et schweizisk studie konkluderer, at de største risikofaktorer i forhold til udvikling af hudproblemer er lav GA (< 32 uger), lav fødselsvægt (< g), længere varighed af n-cpap-behandling (> 5 dage) samt længere indlæggelsestid på neonatalafdeling (> 14 dage) (1). Denne undersøgelse er baseret på et n-cpap-system, der er sjældent anvendt i Danmark. Det lokale tryk på næsen forårsaget af binasal n-cpap-tryne skaber risiko for udvikling af decubitus-lignende sår hos de nyfødte (6). Fischer et al beskriver den øgede risiko som følge af det præmature barns sårbare hud og anbefaler, at barnets næse tilses og masseres hver time af sygeplejepersonale, der er særligt oplærte i at observere nasale hudproblemer (1,5). Anatomiske faktorer såsom næsens udformning har også indflydelse på risici for udvikling af hudproblemer. Det anbefales derfor, at der vælges korrekt trynestørrelse, og Figur 1. Binasal tryne, der anvendes til n-cpap-behandling af præmature på Aalborg Universitetshospital.

3 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr at denne fikseres korrekt til en hue, der ligeledes er af passende størrelse (1,5,7). Huden hos det ekstremt præmature barn er karakteriseret ved at være rød, tynd, gennemsigtig og geleagtig. Det skyldes, at epidermis og dermis i dette stadie kun er ganske tyndt, og at det subkutane væv endnu ikke er til stede. Huden mangler fedt og zink, og blodtilførslen er ligeledes ikke fuldt udviklet. Først efter 28. uge begynder alle disse beskyttende elementer langsomt at øges (8). Området i og omkring næsen udgøres af en forholdsvis lille overflade, hvor kæben og næsens septum udgør hårde fremspring, dækket af tynd, immatur hud. Udsættes huden over septum og overkæben for tryk, nedsættes blodcirkulationen, og der opstår iskæmi. Vedvarende rødme og skade på vævet kan føre til decubitus-læsioner (5,6). n-cpap-behandling kan give anledning til smerteforvoldende procedurer i form af manipulation med trynen, indsætning og udtagning af trynen, sugning og lejring. Særligt hvor der er rødme, tryk og/eller sår som følge af tryk fra trynen, viser procedurerne sig at være smertefulde (9). Iatrogen smerte er et alvorligt problem, særligt hos præmature børn (9). Undersøgelser har vist, at præmature børn er særligt sensitive over for smerte. Smerte oplevelsen menes at være forstærket og kommer ikke altid til udtryk klinisk eller adfærdsmæssigt, idet det smerte modulerende system ikke synes at være fuldt fungerende hos præmature (10). Børn som oplever gentagne og/eller vedvarende smerte risikerer både forbigående og langsigtede konsekvenser (11). Ubehandlede smerter giver øjeblikkelig katabolisme og hyper metabolisme, hvilket kan medføre forlænget sårheling og øget følsomhed overfor infektioner (12). Udsætter man præmature børn med ekstremt lav fødselsvægt for smertefulde stimuli og stress, har det vist sig at være en ætiologisk faktor for tidlig intraventrikulær hæmoragi (13). I neonatalafsnittet på Aalborg Universitetshospital dokumenteres eventuelle hudproblemer ikke efter en standardiseret decubitus-skala. Sygeplejepersonalet anvender til trods herfor følgende terminologier i sygeplejedokumentationen: rødme, tryk, sår og nekrose. Disse terminologier kan sidestilles med US National Pressure Ulcer Advisory Panels (NPUAP-) klassifikation af decubitus-skader, der beskriver tre stadier. 1) rødme på intakt hud, 2) overfladisk sår med delvis tab af væv samt 3) nekrose med fuldt tab af væv (14,15). Risikofaktorerne kan inddeles i en mekanisk og en fysiologisk gruppe. Førstnævnte omfatter varighed og størrelse af tryk, friktion, fugtighed og immobilitet, mens sidstnævnte omfatter nedsat perfusion, underernæring, infektion og anæmi (15). De mekaniske faktorer er alle tilstede ved n-cpap-behandling, og de fysiologiske faktorer vil i varierende grad også være til stede hos det præmature barn. Nasale hudproblemer udsætter det præmature barn for ubehag, smerte, er indgangsport for infektioner, og kan have langsigtede konsekvenser i form af kosmetiske sequelae, der efterfølgende kræver plastikkirurgisk rekonstruktion (1,5,9). Et klinisk kontrolleret, randomiseret forsøg fra Tyrkiet undersøgte, hvorvidt hudproblemer kan forebygges vha. af et specifikt stykke plaster påsat ved n-cpapbehandlingens opstart. Forsøget fandt, at Silicon Gel Sheeting havde en forebyggende effekt på udviklingen af nasale hudproblemer (6). Squires & Hyndman (5) fremsætter fem

4 38 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr punkter, der kan mindske forekomsten af nasale hudproblemer: 1) Inspektion af huden hver 4 time, 2) anvendelse af velcro samt skjold for at sikre trynen, 3) 2 mm frirum mellem septum og tryne, 4) skift mellem tryne og maske for at aflaste samt 5) anvendelse af fx duoderm (5). I Neonatalafsnittet på Aalborg Universitets hospital anvendes forskellige former for decubitus-profylakse, men der forefindes ingen instruks, hvorfor profylakse ofte beror på et individuelt sygeplejefagligt skøn. Baseret på ovenstående redegørelse ses, at hudproblemer sekundært til nasal CPAP-behandling er en sygeplejefaglig relevant problemstilling. Nasale hudproblemer er forbundet med risiko for udvikling af infektioner, smerte samt yderligere svære komplikationer. Internationale undersøgelser har fokuseret på forekomsten af hudproblemer, men der forefindes ingen undersøgelser fra en dansk kontekst, hvor behandlingspraksis synes at variere i forhold til internationale forhold. Desuden er der kun få undersøgelser, der har fokuseret specifikt på præmature børn født før uge 32. Det er derfor væsentligt at undersøge forekomsten af hudproblemer blandt præmature børn født før uge 32 i n-cpap-behandling. Formål Formålet med dette studie var at undersøge forekomsten og graden af hudproblemer sekundært til n-cpap hos præmature børn født før uge 32. Hypoteser Nasale hudproblemer er hyppigst blandt dem med lavest GA Nasale hudproblemer er hyppigst blandt dem med lavest fødselsvægt Børn med lavest GA har de alvorligste nasale hudproblemer Børn med lavest fødselsvægt har de alvorligste nasale hudproblemer. Metode Undersøgelsen blev foretaget som et retrospektivt observationelt studie på Neonata lafsnittet på Aalborg Universitetshospital. Inklusionsperioden varede fra De præmature børn, der indgik i undersøgelsen, var alle født før uge 32 og i førstegangsbehandling med n-cpap. Ingen af de inkluderede børn blev behandlet med n-cpap ad flere omgange. Eksklusionskriterier omfattede børn med misdannelser i ansigtet, nasalatresi, stenose samt mors inden for de første 48 timer. Grundet undersøgelsens retrospektive karakter samt manglende dokumentation var det ikke muligt at undersøge, hvor længe det enkelte barn modtog n-cpap-behandling, herunder hvornår hudproblemerne debuterede. Dataindsamling Data blev indsamlet af projektets to neonatalsygeplejersker. Sygeplejejournaler på alle præmature børn født før uge 32 blev gennemgået og følgende data blev indsamlet: GA (uger), vægt (gram), symptomer på hudproblemer (ingen, rødme/tryk, sår/nekrose) samt eventuelle beskrivelser af sygeplejehandlinger i forhold til hudproblemer. For at gøre dataindsamlingen overskuelig og anvendelig for analyse, blev der udarbejdet et skema, hvorved indsamling af ovenstående data blev ensrettet. Barnet blev tildelt et projektnummer og dets cpr-nummer fremgik ikke af det pågældende skema.

5 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Dataanalyse Til at beskrive gruppen af præmature børn blev der anvendt deskriptive analyser i form af frekvenstabeller, middelværdier og 95 %-konfidensintervaller (CI). Fordelingen af data blev indledningsvis vurderet via et histogram, der viste normalfordeling. GA blev opdelt i < 28 uger og uger. Fødselsvægt blev opdelt i < g og g. Vi valgte at dikotomisere risikofaktorerne grundet muligheden for at sammenligne med eksisterende litteratur, og fordi de valgte cut-off-værdier har en biologisk fortolkning. Forskel i antal af hudproblemer og graden af hudproblemer relateret til GA og fødselsvægt blev analyseret med Chi 2 test og med odds ratio (OR) og tilhørende 95% CI. Som supplement blev der foretaget en tosidet t-test for forskellen i middelværdi for analyserne af fødselsvægt. Data blev analyseret vha. softwareprogrammet STATA 11 og signifikansniveauet er 0,05. Etiske overvejelser Projektet er anmeldt til og godkendt af Region Nordjyllands paraplyanmeldelse vedr. forskningsprojekter i Region Nordjylland. Der ind- 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gestationsalder Ingen symptomer Sår Rødme/Tryk Figur 2. Frekvensen af nasale hudproblemer som følge af n-cpap i relation til gestationsalder på Aalborg Universitetshospital i perioden d

6 40 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Gestationsalder Total Ingen hudproblemer Rødme/ tryk Sår/ nekrose Hudproblemer total 24 uger uger uger uger uger uger uger uger Totalt (36 %) 42 (41 %) 23 (23 %) 65 (64 %) (N = 98)* Fødselsvægt i g Middelværdi 95 % CI (1198;13) (1300;1510) (1132:13) (815;1205) (1104;1265) * 3 børn var opført uden fødselsvægt. CI: Konfidensinterval. Tabel 1. Gestationsalder i relation til nasale hudproblemer hos præmature børn i n-cpap-behandling på Aalborg Universitetshospital i perioden går ikke forsøg på patienter i projektet. De etiske principper for medicinsk forskning med mennesket som forsøgsperson som beskrevet i HelsinkiDeklarationen blev overholdt (16). Resultater I perioden blev der født 105 børn før uge 32. Ud af disse blev fire ekskluderet. To pga. mors og yderligere to havde ingen behov for n-cpap-behandling. I tre tilfælde manglede information om fødselsvægt, men disse forblev inkluderet i analyserne for GA. Figur 2 illustrerer den procentvise fordeling af hudproblemer i forhold til GA. Af figuren fremgår, at de tidligst fødte alle har hudproblemer, og at denne tendens er faldende frem til uge 32. Af Tabel 1 fremgår, at 64 % af præmature børn udviklede hudproblemer i en eller anden grad. Den gennemsnitlige fødselsvægt for de børn, der udviklede hudproblemer var g (95 % CI 1,104 g; 1265 g). Hypotesen om signifikant flere med nasale hudproblemer blandt præmature med en GA < uge 28 sam-

7 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Ingen hudproblemer Hudproblemer P-værdi Oddsratio (95 % CI) (N = 101) Gestationsalder < 28 antal (%) 1 (4) 21 (96) 16.7 Gestationsalder 28 antal (%) 35 (44) 44 (56) 0,001 (2,1;130,4) (N = 98)* Fødelsvægt < 1.500g antal (%) 23 (31) 52 (69) 2.9 Fødselsvægt 1.500g antal (%) 13 (57) 10 (43) 0,024 (1,1;7,7) (N = 98) * Fødselsvægt i g Middelværdi <0, % CI (1.300;1.510) (1.102;1.266) * 3 børn var opført uden fødselsvægt. CI: Konfidensinterval Tabel 2. Nasale hudproblemer hos præmature børn i n-cpap-behandling i forhold til gestationsalder og fødselsvægt hos børn født i perioden på Aalborg Universitetshospital. menlignet med GA uger accepteres (p = 0,001), OR 16,7 (95 % CI 2,1;130,4) (Tabel 2). Ligeledes accepteres hypotesen om signifikant flere med nasale hudproblemer blandt præmature med fødselsvægt < g sammenlignet med fødselsvægt g (p = 0,024), OR 2.9 (95% CI 1,1;7,7) (Tabel 2). Gruppen af børn med nasale hudproblemer havde en signifikant lavere gennemsnitsfødselsvægt end gruppen uden hudproblemer (p < 0,001) (Tabel 2). Der var ingen signifikant sammenhæng mellem GA <28 uger eller fødselsvægt < g og graden af hudproblemer. Præmature med GA uge 28 havde færre sår og nekrose end GA < 28 uger (30 % versus 48 %). Denne forskel var dog ikke signifikant (p = 0,154). Det samme billede ses for sammenhængen mellem graden af hudproblemer og fødselsvægten. Her ses stor forskel på sår/nekrose i de to grupper med overvægt i gruppen af børn < 1.500g (22 % versus 1 %) (p = 0,053), OR 6,6 (95 % CI 0,8;56,0). Som det fremgår af Tabel 3 er gennemsnitfødselsvægten statistisk signifikant lavere i gruppen med sår og nekrose i forhold til gruppen med rødme og tryk (p = 0,05). Diskussion Denne undersøgelse er baseret på et retrospektivt observationelt studie. Valget af metode blev truffet på baggrund af eksisterende litteratur samt behovet for at belyse forekom-

8 42 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr (N = 101) Rødme/tryk Sår/nekrose P-værdi Oddsratio (95 % CI) Gestationsalder < 28 antal (%) 11 (52) 10 (48) 2,2 Gestationsalder 28 antal (%) 31 (70) 13 (30) 0,154 (0,7;6,3) (N = 98)* Fødelsvægt < 1.500g antal (%) 30 (58) 22 (42) 6,6 Fødselsvægt 1.500g antal (%) 9 (90) 1 (10) 0,053 (0,8;56,0) (N = 98) * Fødselsvægt i g Middelværdi ,05 95 % CI (1128;1347) (973;1214) * 3 børn var opført uden fødselsvægt. CI: Konfidensinterval Tabel 3. Graden af nasale hudproblemer hos præmature børn i n-cpap-behandling i forhold til gestationsalder og fødselsvægt i perioden på Aalborg Universitetshospital. sten og graden af hudproblemer sekundært til n-cpap hos præmature børn født før uge 32 lokalt på Aalborg Universitetshospital. Undersøgelsens fund skulle være medvirkende til at afgøre, hvorvidt der er basis for et fremtidig prospektivt studie. Af litteraturgennemgangen ses, at problematikken har været velkendt siden 1980 (3,5). Dette forhold kan dog ikke sidestilles med forholdene på en dansk neonatalafdeling, idet valg af generator og brug af fugter i disse studier ikke er gennemskuelige og dermed ikke direkte sammenlignelige. Således var det relevant at gennemføre undersøgelsen i en dansk kontekst. Gennemgangen af sygeplejejournalerne viste, at dokumentation vedr. hudproblemer var usystematisk og mangelfuld. Dette kan have betydning for undersøgelsens resultater, idet der i flere tilfælde synes at mangle oplysninger med betydning for vores analyse. Vi formoder derfor, at den reelle forekomst af hudproblemer kan være større. Den mangelfulde dokumentation betød ligeledes, at det ikke var muligt at undersøge, hvilken betydning behandlingsvarigheden havde på forekomsten af hudproblemer. Det havde været interessant, idet vi i litteraturen fandt flere studier, der beskriver behandlingsvarighed som en risikofaktor i forhold til udviklingen af hudproblemer (5,6). Behandlingsvarigheden er dog en faktor, som fremadrettet vil være svær at påvirke, idet behovet for n-cpap altid må tilgodeses før aflastning af huden. Desuden må vi formode, at der er en sammenhæng

9 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr mellem behandlingsvarighed og GA. Af øvrige studier fremgår, at også faktorer som smerter og ubehag i forbindelse med n-cpap-behandling vil kunne påvirke behandlingsvarigheden i form af forlænget sårheling og øget følsomhed over for infektioner (9,12). De forhold har ikke kunne identificeres i aktuelle undersøgelse, dersom der ikke findes systematisk smerte dokumentation. I dataindsamlingen er der ikke taget højde for fiksering af n-cpap, tryne/maske, decubitus-profylakse eller sygdomssværhedsgrad. Faktorerne var ikke mulige at måle på retrospektivt, da de ikke var dokumenteret med et standardiseret sprogbrug. Det vil være relevant at inddrage disse faktorer i et prospektivt studie. Denne undersøgelse viste, at der forekommer nasale hudproblemer sekundært til n-cpap-behandling, og at de børn, der udvikler hudproblemer, har en signifikant lavere fødselsvægt. Endvidere viste undersøgelsen, at frekvensen af hudproblemer er signifikant størst hos præmature børn, der er født med GA < uge 28 eller med en fødselsvægt < g. Sammenhængen mellem graden af hudproblemer kategoriseret i forhold til GA eller vægt kunne ikke statistisk påvises. Dog viste analysen, at gruppen med sår og nekrose havde signifikant lavere fødselsvægt. Ved dikotomisering af fødselsvægten ved g ses kun en lille og ikke signifikant forskel. Supplerende analyser af middelfødselsvægten viste imidlertid, at g måske ikke er den ideelle grænse for opdeling af fødselsvægten, hvorfor vi foreslår en fremtidig dikotomisering på < g, g, g og > g. At der ikke er signifikant forskel på GA i forhold til grad af hudproblemer skyldes muligvis, at der er tale om et mindre studie med risiko for type II fejl. Dette ses bl.a. også af de brede 95% CI, hvorfor resultatet udelukkende må ses som værende hypotesegenererende. Forekomsten og sværhedsgraden af nasale hudproblemer hos præmature børn i nærværende undersøgelse afviger ikke i forhold til eksisterende undersøgelser (1,6). Dog fandt en schweizisk undersøgelse flere hudproblemer i gruppen > uge 28 (73 %) end denne undersøgelse (1). Da studier i relation til nærværende undersøgelse viser, at hudproblemer er forbundet med smerter, ubehag, øget risiko for infektion og muligt kosmetiske sequelae (1,5,12), er der grund til at forebygge nasale hudproblemer. Omhyggelig fiksering, pleje og observation er vigtige faktorer i forebyggelsen af hudproblemer (1,5,7), og et studie viste, at brug af Silicon Gel Sheeting kan nedsætte risikoen for udvikling af nasale hudproblemer (6). Vores fund og eksisterende forskning peger på, at der er behov for en øget præventiv indsats mhp. at nedsætte forekomsten af nasale hudproblemer, specielt hos de helt små præmature børn. Denne undersøgelse er foretaget på én neonatalafdeling på et dansk universitetshospital. Det kunne være relevant at udbrede undersøgelsen til at omfatte alle landets neonatalafdelinger mhp. at vurdere problemets omfang nationalt. Både for at skabe opmærksomhed på vigtigheden af forebyggelse, pleje og behandling, men også for at skabe et grundlag for ensartet datamateriale til fremtidige studier. En af begrænsningerne ved aktuelle undersøgelse er, at den ikke er baseret på struktureret dokumentation. Således kunne første tiltag i forhold til kvalitetsudvikling være standardiseret dokumentation. Endvidere kunne det være relevant at indføre et særligt klassifika-

10 44 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr tionssystem vedr. nasale hudproblemer hos præmature børn (14,15). Desuden kunne man med fordel indføre en risikoscore for hudproblemer sekundært til n-cpap- behandling (8,15). På baggrund af aktuelle fund er fremtidige studier om nasale hudproblemer ved n-cpap-behandling relevante, herunder et klinisk, kontrolleret, randomiseret forsøg med det formål at afdække, hvilke profylaktiske tiltag, der med fordel kan anvendes for at forebygge nasale hudproblemer hos denne gruppe børn. Konklusion Denne retrospektive undersøgelse viser, at frekvensen af børn med nasale hudproblemer som følge af n-cpap-behandling er signifikant større hos børn, født med en GA mindre end uge 28 eller med en fødselsvægt < g sammenlignet med børn med GA ældre end 28 uger og med fødselsvægt 1500 g. Der kan umiddelbart ikke udledes en sammenhæng mellem GA og sværhedsgraden af hudproblemer, sandsynligvis pga. den lille studie population. Der er behov for en øget præventiv indsats mhp. at nedsætte forekomsten af nasale hudproblemer hos præmature børn, specielt hos de helt små med laveste GA, ligesom undersøgelsen er medvirkende til at skabe opmærksomhed på behovet for en mere systematisk og ensartet dokumentation af hudproblemer. Neonatalsygeplejerske Trine Ramsgaard-Jensen Neonatalafdeling 12 & 13 Aalborg Universitetshospital Reberbanegade 15, 9000 Aalborg Mail: trine@inbo.as Neonatalsygeplejerske Malene Horskjær Neonatalafdeling 12 & 13 Aalborg Universitetshospital Reberbanegade 15, 9000 Aalborg Mail: mahp@rn.dk. Udviklingssygeplejerske, MPU Lone Bodil Jensen Børneafdelingen Aalborg Universitetshospital Reberbanegade 15, 9000 Aalborg Mail: lobj@rn.dk Biostatistiker MSc Karen Margrete Due Kardiovaskulært Forskningscenter Aalborg Universitetshospital Sdr. Skovvej 15, 9000 Aalborg Mail: margrete.due@rn.dk Postdoc Mette Grønkjær Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Sdr. Skovvej 15, 9000 Aalborg Mail: mette.groenkjaer@rn.dk

11 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Referencer 1. Fischer C, Bertelle V, Hohfeld J et al. Nasal trauma due to continuous positive airway pressure in neonates. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2010;95: Peitersen B, Arrøe M, Pryds O. Neonatalogi. Det raske og det syge nyfødte barn. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2008: Robertson NJ, McCarthy LS, Hamilton PA, Moss AL. Nasal deformities resulting from flow driver continuous positive airway pressure. Arch Dis Childhood 1996;75: do Nascimento RM, Ferreira AL, Coutinho AC, Santos Verissimo RC. The frequency of nasal injury in newborns due to the use of continuous positive airway pressure with prongs. Latino-am Enfermagem 2009;17: Squires AJ, Hyndman M. Prevention of Nasal Injuries Secondary to NCPAP Application in the ELBW Infant. Neonat Network 2009;28: Gunlemez A, Isken T, Gökalp AS, Türker G, Arisoy EA. Effect of Silicone Gel Sheeting in Nasal Injury Associated with nasal CPAP in Preterm Infants. Ind Pediatr 2010;47: McCoskey L. Nursing Care Guidelines for Prevention of Nasal Breakdown in Neonates Receiving Nasal CPAP. Adv Neonat Care 2008;8: McGurk V. Skin integrity assessment in neonates and children. Paed Nurs2004;16: Cignaccoa E. Neonatal procedural pain exposure and pain management in ventilated preterm infants during the first 14 days of life. Swiss Med WKLY 2009;139: Hertel SA. Forebyggelse og behandling af smerter hos nyfødte børn. Ugeskr Læger 2002;164: Harrison C, Loughnan P, Johnston L. Pain assessment and procedural pain management practices in neonatal units in Australia. J Paediatr Child Health 2006;42: Larsson BA. Tidiga smärtupplevelser kan ha negativa seneffekter. Läkartidningen 2001;98: Anand KJS. Long-term effects of pain in neonates and infants. Proceedings of the eighth world congress on pain. In: Jensen TS, Turner JA, Wiesenfeld-Hallin Z. Progress in pain research and management, vol. 8. Seattle: IASP Press 1997;30: The National Pressure Ulcer Advisory Panel. NPUAP Pressure Ulcer Stages/Categories (besøgt d. 11. Juni 2013) Baharestani MM, Ratliff CR. Pressure Ulcers in Neonates and Children: An NPUAP White Paper. Adv Skin Wound Care 2007;20: Sykepleiernes samarbeid i Norden. Etiske Retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. Århus. Sygeplejerskernes samarbejde i Norden; 2003.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 2. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er hypotesetestning? I sundhedsvidenskab:! Hypotesetestning = Test af nulhypotesen Hypotese-testning anvendes til at vurdere,

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund

Læs mere

Tryksår og forflytning

Tryksår og forflytning Tryksår og forflytning Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur.evnen til raskt å opfatte hva som er det viktigste og mest presserende i hver enkelt klinisk situasjon Benner

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige

Læs mere

K E N D E T E G N O G B E H O V F O R D I F F E R E N T I E R E T F O R L Ø B

K E N D E T E G N O G B E H O V F O R D I F F E R E N T I E R E T F O R L Ø B PATIENTEN MED OBSTRUKTIV SØVNAPNØ K E N D E T E G N O G B E H O V F O R D I F F E R E N T I E R E T F O R L Ø B P A T I E N T E N M E D O B S T R U K T I V S Ø V N A P N Ø K E N D E T E G N O G B E H O

Læs mere

Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat θˆmed en tilhørende se

Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat θˆmed en tilhørende se Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag 5. februar 00 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. Type og type fejl Statistisk styrke Nogle speciale metoder: Normalfordelte data : t-test eksakte sikkerhedsintervaller

Læs mere

Randomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger

Randomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. 1 1. studieperiode: Program Studieperioden er på 32 timers tilstedeværelse og

Læs mere

Tryksår og forflytning

Tryksår og forflytning Tryksår og forflytning Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur.evnen til raskt å opfatte hva som er det viktigste og mest presserende i hver enkelt klinisk situasjon Benner

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. Neonatalafsnittet (08-3) er et

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa Søvnkonference 2013 Maribo Medico Marian Petersen Adjunkt, D.M.Sc. Neurocenteret, Rigshospitalet

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle

Læs mere

Når giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning

Når giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Når 1 + 1 giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Mette Grønkjær Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Mixed methods Indhold Hvad er mixed methods? Forskellige tilgange til mixed

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?

Læs mere

Organisering af arbejdet

Organisering af arbejdet Organisering af arbejdet Nedsætte hudplejegruppe med forskellige kompetencer kliniske og videnskabelige. Repræsentanter fra relevante afsnit. Gruppen arbejder ud fra et fastsat kommissorium. Mødes en gang

Læs mere

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle

Læs mere

Kvalitetsmål Modtagelse af ethvert barn finder sted på højt fagligt niveau og med mindste risiko for fejl.

Kvalitetsmål Modtagelse af ethvert barn finder sted på højt fagligt niveau og med mindste risiko for fejl. STANDARD FOR MODTAGELSE Akut modtagelse af børn i Neonatalklinikken Kvalitetsmål Modtagelse af ethvert barn finder sted på højt fagligt niveau og med mindste risiko for fejl. Målgruppe Alle børn der indlægges

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Forslag til ugeplan 6. semester H56 Rødt team Uge 3 kalender uge 7/37

Forslag til ugeplan 6. semester H56 Rødt team Uge 3 kalender uge 7/37 Uge 1 kalender uge 5/35 Uge 2 kalender uge 6/36 Forslag til ugeplan 6. semester H56 Uge 3 kalender uge 7/37 Uge 4 kalender uge 8/38 Uge 5 kalender uge 9/39 Introduktion Læring i praksis Introduktion til

Læs mere

STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn

STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn Kvalitetsmål Personalet er opmærksomme på hver enkelt mor-barn par i Neonatalklinikken og yder individuel støtte til en velfungerende

Læs mere

Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever

Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever Ph.d.-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Ph.d., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk

Læs mere

Afholdt d. 4. juni 2019

Afholdt d. 4. juni 2019 Bærerbehandling til neonatale, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge, PhD MRSA VidenCenter Hvidovre Hospital 1 Bærerbehandling til børn under 2 år, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge,

Læs mere

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse Formål Resultater kendskab til rapportering af resultater Andreas H. Lundh Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. JørgensenJ Øre-næse-halsafdeling, Århus Universitetshospital Mål At

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Tryksår og forflytning. Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur

Tryksår og forflytning. Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur Tryksår og forflytning Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur Program Vide lidt om hvordan Eksempler og demo Øvelser Anbefalinger og sammenfatning 2 Demonstration Immobilitet

Læs mere

Forebyggelse af trykskader. Sygeplejefaglig instruks.

Forebyggelse af trykskader. Sygeplejefaglig instruks. Forebyggelse af trykskader. Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Nina Steffensen Keller, Hanne Jensen og Lena Jungemann Godkendt: Revideres: Juli 2015 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Program for Konsensus konference om småbørnstraumer

Program for Konsensus konference om småbørnstraumer Program for Konsensus konference om småbørnstraumer 16. januar 9.00-10.00: Indregistrering 10.00-10.05: Velkomst v. Professor Ask Elklit (Syddansk Universitet) 10.05-11.00: Dr. Miri Keren (Tel Aviv University):

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Alkoholscreening på sygehuse i Region Nordjylland: Et kvalitativt studie af sundhedsprofessionelles oplevelser med screeningspraksis

Alkoholscreening på sygehuse i Region Nordjylland: Et kvalitativt studie af sundhedsprofessionelles oplevelser med screeningspraksis Alkoholscreening på sygehuse i Region Nordjylland: Et kvalitativt studie af sundhedsprofessionelles oplevelser med screeningspraksis Kathrine Hoffmann Kusk 1, Lise Nørregaard Søndergaard 2, Mona Østergaard

Læs mere

VAS SÅ! Har du scoret i dag?

VAS SÅ! Har du scoret i dag? VAS SÅ! Har du scoret i dag? Nefrologiske patienter har også ret til at blive smertevurderet Re-implementering af Region Hovedstadens regionale vejledning: Smertevurdering og smertedokumentation, generelle

Læs mere

Afvikling af nasal CPAP behandling til meget for tidligt fødte børn

Afvikling af nasal CPAP behandling til meget for tidligt fødte børn Forsøgsprotokol Afvikling af nasal CPAP behandling til meget for tidligt fødte børn Baggrund og formål I Danmark fødes årligt omkring 700 børn meget for tidligt altså med en gestationsalder under 32 uger

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8

Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8 Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8 Normal fødsel, initial behandling Introduktionsuddannelse Korrekt vurdering af det nyfødte barn mhp. farve, respiration og hjerteaktion Gennemføre Apgar-scoring

Læs mere

Bioeffekter. U-kursus Oktober Connie Jørgensen

Bioeffekter. U-kursus Oktober Connie Jørgensen Bioeffekter U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator

Læs mere

Bioeffekter. Gamle indeks. Output parametre. U-kursus Oktober p- peak negative pressure (største undertryk)

Bioeffekter. Gamle indeks. Output parametre. U-kursus Oktober p- peak negative pressure (største undertryk) Bioeffekter U-kursus Oktober 2007 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

voldsofre i Odense Kommune

voldsofre i Odense Kommune 22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Første trimester screening for svangerskabsforgiftning

Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din

Læs mere

The aim of this dissertation was to investigate the association between fertility treatment and somatic diseases in childhood.

The aim of this dissertation was to investigate the association between fertility treatment and somatic diseases in childhood. English summary Background The use of fertility treatment is increasing worldwide. Fertility treatment circumvents natural conception by means of hormonal stimulation of the woman as well as chemical and

Læs mere

Kliniske studier Modul 2

Kliniske studier Modul 2 Kliniske studier Modul 2 1. periode Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område, Grindsted 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer kan være: Læringsstiuationerne skal ses

Læs mere

KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET

KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET Sygeplejesymposium 29. april 2016 Kathrine Hoffmann Kusk, Sociolog, Videnskabelig Assistent, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Krig mod bakterier i munden

Krig mod bakterier i munden Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering

Læs mere

SFI til Tryksår-pakken

SFI til Tryksår-pakken SFI til Tryksår-pakken Hospitalsenheden Horsens Regionshospitalet Horsens og Brædstrup samt Skanderborg Sundhedscenter Afdeling for Kvalitet og Sundheds IT Sundvej 30 DK-8700 Horsens Tel. +45 7842 5000

Læs mere

Tryksår kan forebygges, når man gør en indsats

Tryksår kan forebygges, når man gør en indsats Tryksår kan forebygges, når man gør en indsats Tryksår. En undersøgelse af forekomsten af tryksår hos patienter med hoftenær fraktur på Odense Universitetshospital i 2014, gav anledning til en målrettet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College FASE 2 FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Anna Amilon Materiel vurdering Ved vurderingen af en afgørelses materielle indhold vurderes afgørelsens korrekthed i forhold

Læs mere

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008 Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2-8 Reservelæge Christina Høegh Reisenhus og overlæge Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afdeling O, Ulykkes Analyse Gruppen. www.uag.dk

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet

Læs mere

PATIENTEN I FRONT FORSKNING I CENTRUM

PATIENTEN I FRONT FORSKNING I CENTRUM PATIENTEN I FRONT FORSKNING I CENTRUM Erik Elgaard Sørensen Professor, forskningsleder, RN, MScN, Ph.d. Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Mantel-Haenszel analyser Mantel-Haenszel analyser Sidst lærte vi om stratificerede analyser. I dag kigger vi på et specialtilfælde: både exposure

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag)

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag) Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Institut for Biostatistik. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag) Opgave 1 Læs afsnit.1 i An Introduction to Medical Statistics, specielt

Læs mere