Aftale for social og arbejdsmarked.

Transkript

1 Aftale 2010 for social og arbejdsmarked.

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE AFTALENS PARTER, LØBETID OG SPILLEREGLER KERNEYDELSEN OG LOVGIVNING POLITIKKER, SERVICESTANDARDER OG KVALITETSSTANDARDER DIREKTIONENS GENERELLE FORVENTNINGER OVERSIGT OVER DRIFTSMÅL FOR AFTALEOMRÅDET OVERSIGT OVER UDVIKLINGSINDSATSER DEN ØKONOMISKE RAMME... 7 BILAG 1 - SKABELON TIL BESKRIVELSE AF DRIFTSMÅL FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG 2 - SKABELON TIL BESKRIVELSE AF POLITISKE UDVIKLINGSINDSATSER BILAG 3 - SKABELON TIL BESKRIVELSE AF FAGLIGE UDVIKLINGS INDSATSER BILAG 4 - SKABELON TIL BESKRIVELSE AF EGNE UDVIKLINGSINDSATSER 2010.FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG 5 - SKABELON TIL BESKRIVELSE AF KONCERNENS UDVIKLINGSINDSATSER Aftalens parter, løbetid og spilleregler 1.1 Aftalens parter og løbetid Aftaleparter for aftale 2010, fra til Denne aftale erstatter de 4 tidligere aftaler på området jf. kommunalbestyrelsens beslutning i møde af 13. april 2010 punkt 104 om at samle aftalerne i en aftale dækkende hele social og arbejdsmarkedsområdet. Godkendt d. Fagchef: Jan Frederiksen 1.2 Spilleregler for aftalestyring Ved indgåelsen af aftalen forpligter aftaleholderen sig til målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte serviceindhold, samt at opfylde de vedtagne målsætninger og indsatsområder.

3 Aftaleholderen er omfattet af de generelle spilleregler for Decentral Ledelse og Central Styring. Spillereglerne beskriver de generelle rammer og vilkår for økonomisk styring, personalemæssige krav, bygningsmæssige forhold, IKT-anskaffelser osv. Spillereglerne inkluderes ikke i aftalen, men findes på kommunens hjemmeside under Dialogbaseret Aftalestyring. 2.0 Kerneydelsen og lovgivning 2.1 Aftaleområdets kerneydelse Generelt er kerneydelserne opgaver der relaterer til diverse lovbundne myndighedsopgaver, aktivering, vejledning og opkvalificering. Udbetaling af overførselsydelser. Tilkendelse af førtidspension. Sekretariatsbetjening af Det Lokale Beskæftigelsesråd. For jobcentret drejer det sig om alle virksomhedsrettede, borgerrettede og ydelsesmæssige opgaver vedrørende nedenstående målgrupper: - Private og offentlige virksomheder - Personer i arbejde, der ønsker at skifte job - Sygemeldte lønmodtagere, der har brug for hjælp til arbejdsfastholdelse - Nyledige tæt på arbejdsmarkedet - Forsikrede ledige (fra ) - Kontanthjælpsmodtagere, der har brug for hjælp til at komme i arbejde - Kontanthjælpsmodtagere med problemer, der har brug for hjælp til at komme i arbejde - Ledige visiteret til flex samt ansatte i flexjob - Førtidspensionister der skal i skånejob - Nyankomne udlændinge, der skal på arbejdsmarkedet for første gang - Handicappede der skal i arbejde - Unge ledige under 25 år For ydelseskontoret drejer det sig om: - Beregning, bevilling og udbetaling af kontanthjælp - Beregning, bevilling og udbetaling af sygedagpenge - Beregning, bevilling og udbetaling af ledighedsydelse - Beregning og udbetaling af revalideringsydelse og tilknyttede ydelser - Beregning, bevilling og udbetaling af fleksydelse - Behandling af ansøgninger om hjælp i særlige tilfælde (enkeltydelser i h.t. Aktivloven samt personligt tillæg i h.t. pensionsloven) - Myndighedssagsbehandling ved tilkendelse af social pension - Myndighedssagsbehandling ved genoptagelse og forhøjelse af social pension efter gamle regler For aktiverings og revacentre drejer det sig om: - Straksaktiveringstilbud

4 - Almindelige aktiveringstilbud - Særlige aktiveringstilbud - Revaliderings- og afprøvningstilbud - Social Aktivering Ydelserne leveres af 3 aktiverings-og revalideringscentre beliggende i Faaborg, Ringe og Nr. Lyndelse. Den hidtidige kapacitet på centrene udgør 178 pladser, samt 12 pladser på projekt Jobboks, der har haft midlertidig karakter, da det har været finansieret af LBR. I budget 2010 er der givet bevilling til en forøgelse af antal pladser med 40. I denne bevilling indgår de 12 pladser på Jobboks, samt et nyt projekt med 15 pladser på Montagen til unge med psykiske problemer. De resterende pladser etableres i Faaborg og Ringe. Målgruppen er fortrinsvis indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Den specialiserede revalideringsindsats er beliggende i Ringe og har en kapacitet på ca. 20 årspersoner fordelt på ca. 100 forløb, der indeholder virksomhedspraktik, afklaring erhvervsevne, vurdering af ressourcer og begrænsninger. Målgruppen er fortrinsvis indsatsklare sygedagpengemodtagere. 2.2 Lovgivning Den til enhver tid gældende lovgivning på social- og arbejdsmarkedsområder: Aktivloven Arbejdsløshedsforsikringsloven Beskæftigelsesansvarsloven Beskæftigelsesloven Danskuddannelsesloven Fleksydelsesloven Førtidspensionsloven (før d ) Integrationsloven Kompensationsloven Pensionsloven (efter d ) Retssikkerhedsloven Sygedagpengeloven Udlændingeloven Samt, kompetenceplaner og Jobcenterets beskæftigelsesplan for Politikker, servicestandarder og kvalitetsstandarder 3.1 Politikker Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalgets politiske mål og indsatser for 2010 er baseret på dels ministerens mål og Beskæftigelsesplanen for 2010, og er delt op på følgende politikområder:

5 Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelsesog dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. Desuden er det et mål i sig selv, at i en periode med stigende ledighed, at der opretholdes sikker drift i Jobcentret ikke mindst i forhold til den fokusering, der vil være fra flere parter i forhold til den opgave kommunerne overtog fra staten den 1. august d.å. Det handler primært om rettidighed og kvalitet i tilbudene til de ledige, men også et samspil i bla. LBR med DA og LO, som har været særdeles kritiske overfor reformen. Det skal tilstræbes, at der med den afsatte kapacitet i 2010 er en aktiveringsrate på 40 % af personkredsen på kontanthjælpsydelser, d.v.s. at personerne får et aktivt tilbud. Forudsætningen er baseret på bestanden den 30. april 2009, hvor der var 770 personer på kontanthjælp, hvilket svarer til, at der skal være 308 personer aktiverede. 3.2 Servicestandarder og kvalitetsstandarder På ydelsesområdet arbejdes der ud fra, at den enkelte borger skal have den korrekte ydelse til aftalt tid. Det foregår i tæt samarbejde med Jobcentret, som generelt er indgangen for borgeren. Der foregår et tæt tværfagligt samarbejde i afdelingen, således at man i spidsbelastninger kan opfylde kravet om ydelse til aftalt tid. 4.0 Direktionens generelle forventninger 4.1 Direktionens generelle forventninger Direktionens generelle forventninger handler om: At fremme dialogen og samspillet i organisationen Sikker drift At der i aftaleområderne arbejdes aktivt med koncernens udviklingsindsatser Retningslinier for opfølgning og årsberetning Direktionen har ligeledes en forventning om, at aftaleholderne lever op til de 4 ledelsesmæssige værdier: Vi tager lederskabet på os

6 Dialog er en forudsætning for at vi lykkes Det skal være sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde Vi forenkler det komplicerede 5.0 Oversigt over driftsmål for aftaleområdet 5.1 Driftmål for aftaleområdet Det gode samarbejde mellem et nyt Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og et nyt LBR skal opretholdes som tidligere med fælles temamøder. Der skal i emnerne tages udgangspunkt i beskæftigelsesplanen og LBRs projektramme. Udover de generelle målsætninger, omkring den udviklende og koordinerende indsats mellem områderne i aftalen, forventes den fornødne faglige opfølgning indenfor følgende områder opretholdt: Sygedagpenge Forsikrede ledige Kontanthjælp/aktivering Revalidering/ Ledighedsydelse/fleksjob Førtidspension På jobcentrets område tages udgangspunkt i Beskæftigelsesplan 2010 i nedenstående: Fokus på de arbejdsmarkedsparate ledige ved kontaktforløb og relevant aktivering. Indsats over for personer på kanten af arbejdsmarkedet Sygefraværsindsatsen Styrket indsats for at få unge i uddannelse eller arbejde Særlig indsats for handicappede Arbejdskraft til virksomhederne, job til borgerne Flaskehalse og brancheskift På ydelseskontorets område sættes i 2010 fokus på regresområdet på sygedagpenge. Der laves aftale med ekstern udbyder om at yde faglig, herunder juridisk bistand, til ydelseskontoret for at øge indtægterne på regres. Det forventes at indsatsen vil kunne indbringe brutto 2.5 mill. kr. mod hidtil ca. 1.0 mill. kr. netto vil det efter honorering af ekstern udbyder - betyde en merindtægt på ca kr. Øvrige driftsmål foregår i tæt dialog med Jobcentret, da indsatsen overfor borgerne har en afsmittende effekt på ydelserne. På baggrund af de positive erfaringer fra Attføringscenteret i Rauland og et besøg der, ønsker Faaborg-Midtfyn Kommune i et partnerskab med ProFys, at etablere et dansk Center For Forebyggelse og Bevægelse som forsøgsprojekt. Centrets primære formål er at tilbyde en mere intensiv og stabil indsats, så sygemeldte fastholder et arbejdsmarkedsperspektiv og vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet samt forebygge tilbagefald. Som delmål skal Centret medvirke til at belyse, om metoden har en effekt, som godtgør, at den gøres permanent. Projektet forankres i Den specialiserede revalideringsindsats.

7 6.0 Oversigt over udviklingsindsatser 6.1 Oversigt over politiske udviklingsindsatser Analyse af aktiverings-, vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen. Styring på det beskæftigelsespolitiske område jf. Beskæftigelsesplanen for 2010 og beskæftigelsesministerens mål. 6.2 Oversigt over faglige udviklingsindsatser Sygefraværsindsatsen - "Hurtig-i-job-igen" udfases, og der igangsættes et øget ledelsesmæssigt fokus på området - og der arbejdes med kompetenceudvikling på det juridiske og socialfaglige område. Der er indledt et forløb med BDO Kommunerenes Revison med henblik på dette. Fleks-gruppen - direktionens pulje har bevilget 3 medarbejdere til optimering af indsatsen vedr. fleks-/ledighedsydelses området. Målet er et stop for tilgang af sager, hvor kommunen har den fulde udgift til ledighedsydelse samt sikre rettidighed, så der ikke forekommer refusionstab. Der stilles krav til ledelsesmæssig afrapportering med hensyn til personaleanvendelsen, og de opnåede resultater. Projekt Center for Forebyggelse og Bevægelse med midler fra Forebyggelsesfonden skal implementeres med medinddragelse af de relevante medarbejdere i syge-/dagpenge og den specialiserede revalideringsindsats. 7.0 Den økonomiske ramme 7.1 Driftsbudget for aftaleholderen Det samlede driftsbudget i 2010 er for Social og Arbejdsmarked budgetlagt med netto kr. Udgifterne fordeler sig med 234,2 mio. kr. til overførselsudgifter, 82,7 mio. kr. vedr. de forsikrede ledige samt 55,9 mio. kr. vedr. serviceudgifter. Der er generelt ikke overførselsadgang på udgifter til de forsikrede ledige samt overførselsudgifter, dog undtaget driftsudgifterne vedr. aktivering af kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender samt personer på ledighedsydelse. Serviceudgifter er der generelt overførselsadgang på dog undtagen servicejob, løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner samt lægeerklæringer.

8 Udgifter med overførselsadgang kan således specificeres således: Beboelse Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) Sygedagpenge gr Revalidering gr Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i gr Beskæftigelsesordninger Kommissioner, råd og nævn Sekretariat og forvaltninger excl. lægeerkl Administration vedrørende jobcentre og Pilotjobcentre I alt Udgifter uden overførselsadgang kan således specificeres således: Introduktionsprogram m.v Introduktionsydelse Personlige tillæg m.v Sygedagpenge excl. gr Sociale formål Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering excl. gr Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i excl. gr Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løntilskud til forsikrede ledig ansat i Kommuner Servicejob Seniorjob til personer over 55 år Sekretariat og forvaltninger lægeerklær I alt

9 Bilag 1 a Analyse af aktiverings-, vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen. Emne Politisk udvalg Fagsekretariat Aftaleholderen Politisk udviklingsindsats 2010 Analyse af aktiverings-, vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen. Beskæftigelses-og Arbejdsmarkedsudvalget Social-og arbejdsmarkedsområdet. Jan Frederiksen Hvem leverer ydelse Social-og arbejdsmarkedsområdet, økonomi staben evt. EPO m.fl. Hvem modtager ydelse Beskæftigelses-og Arbejdsmarkedsudvalget (Kommunalbestyrelsen) Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? Få skabt et klart overblik over aktiverings-, vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen, herunder vurdering af sammenhængen imellem økonomi og kvalitet ved anvendelse af anden aktør contra hjemtagelse af opgaven til eget regi. Skal ikke mindst begrundes med, at der fra 1. januar 2010 skal være aktiv indsats for sygedagpengemodtagere. Den tidligere statslige indsats i forhold til forsikrede ledige er købt ude i byen. Der er tale om en samlet bruttoudgift på ca. 40 mill. kr. til disse to indsatser. Der er pt. ikke bygningsmæssig eller personalemæssig kapacitet til at hjemtage opgaverne eller dele heraf. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Nedsættelse af tværfaglig analysegruppe B) Få skabt overblik i forhold til elementerne i indsatsen og den dermed forbundne kvalitet og økonomi. C) Få et reelt billede af hvilke opgaver, der kan/skal hjemtages, samt en vurdering af besparelsesmulighederne. Herunder også en vurdering af behovet for yderligere bygningsmæssige faciliteter og dermed forbundne anlægs og driftsudgifter, der vil være nødvendige for at udføre det selv. D) Udarbejde fremadrettet forslag m.h.p. politisk beslutning og evt. følgende indarbejdelse i budget 2011, samt overslagsårene. Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? Der er udarbejdet et enkelt og oplysende politisk beslutningsgrundlag, der kan indgå i budgetarbejdet for 2011.

10 Bilag 1 b Styring på det beskæftigelsespolitiske område. Emne Politisk udvalg Fagsekretariat Aftaleholderen Politisk udviklingsindsats 2010 Styring på det beskæftigelsespolitiske område jf. Beskæftigelsesplanen for 2010 og beskæftigelsesministerens mål. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget. Social og arbejdmarkedsområdet. Jan Frederiksen Hvem leverer ydelse Jobcenteret Hvem modtager ydelse Borgere, virksomheder, Beskæftigelsesregionen, LBR, faglige organisationer, A-kasser m.fl. Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. Desuden er det et mål i sig selv, at i en periode med stigende ledighed, at der opretholdes sikker drift i Jobcentret ikke mindst i forhold til den fokusering, der vil være fra flere parter i forhold den opgave kommunerne overtog fra staten den 1. august Det handler primært om rettidighed og kvalitet i tilbudene til de ledige, men også et samspil i bla. LBR med DA og LO, som har været særdeles kritiske overfor reformen.

11 Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Fokus på de arbejdsmarkedsparate ledige ved kontaktforløb og relevant aktivering. B) Indsats over for personer på kanten af arbejdsmarkedet C) Sygefraværsindsatsen D) Styrket indsats for at få unge i uddannelse eller arbejde E) Særlig indsats for handicappede F) Arbejdskraft til virksomhederne, job til borgerne G) Flaskehalse og brancheskift Der henvises for uddybning af de enkelte punkter til Beskæftigelsesplanen for 2010 godkendt af Kommunalbestyrelsen i møde den 16. juni Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? I henhold til loven overvåges Indsatsen løbende af Beskæftigelsesregion Syddanmark, der løbende laver resultatoversigter og resultatovervågning. Det Regionale Beskæftigelsesråd og Det Lokale Beskæftigelsesråd er ligeledes parter i denne overvågning/kontrol med beskæftigelsesindsatsen. Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? Der indskrives 3 faglige indsatsområder i aftalerne jf. behandling af forslag til indsatsområder i Beskæftigelses-og arbejdsmarkedsudvalgets møde den 22. september Opfølgning på disse udarbejdes med økonomistaben. 1. Sygefraværsindsatsen - "Hurtig-i-job-igen" udfases, og der igangsættes et øget ledelsesmæssigt fokus på området - og der arbejdes med kompetenceudvikling på det juridiske og socialfaglige område. 2. Fleks-gruppen - direktionens pulje har bevilget 3 medarbejdere til optimering af indsatsen vedr. fleks-/ledighedsydelses området. Målet er et stop for tilgang af sager, hvor kommunen har den fulde udgift til ledighedsydelse samt sikre rettidighed, så der ikke forekommer refusionstab. Der stilles krav til ledelsesmæssig afrapportering med hensyn til personaleanvendelsen, og de opnåede resultater 3. Projekt Center for Forebyggelse og Bevægelse med midler fra Forebyggelsesfonden skal implementeres med medinddragelse af de relevante medarbejdere i syge-/dagpenge og den specialiserede revalideringsindsats.

12 Bilag 2 a- Sygefraværsindsatsen. Emne Politisk udvalg Fagsekretariat Aftaleholderen Faglig udviklingsindsats 2010 Sygefraværsindsatsen - "Hurtig-i-job-igen" udfases, og der igangsættes et øget ledelsesmæssigt fokus på området - og der arbejdes med kompetenceudvikling på det juridiske og socialfaglige område. Beskæftigelses-og arbejdsmarkedsudvalget Social-og arbejdsmarked Jan Frederiksen Hvem leverer ydelse Ledelsen og Jobcentrets sygedagpengeafsnit Hvem modtager ydelse Jobcentrets sygedagpengeafsnit Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? Opkvalificering af myndighedssagsbehandlingen Borgerne vil have bedre kvalitet i og kortere sagsforløb. Medarbejdernes kompetencer vil løbende være opdateret. Handleplan Bruge de i projektet udarbejdede individuelle kompetenceprofiler sammenholdt med MUS/Kompetenceudviklingssamtaler til fremadrettet at sikre, at medarbejderne er kompetente i/ved sager om forlængelse, ved kompliceret lovgivningsmæssige problemstillinger, samt i situationer hvor borgeren berøres dybt af afgørelsen. Succeskriterier Hurtigere afklaring og kortere sagsforløb, dermed opbremsning og reduktion i omkostning pr. sag. Inddrage de nye aktiveringstiltag som en tidlig og aktiv indsats i afklaringsfasen i sagsforløbene. Sikre ensartethed og tryghed i sagsbehandlingen, samt en objektiv og forståelig rådgivning og vejledningsindsats.

13 Bilag 2 b- Fleksområdet. Emne Politisk udvalg Fagsekretariat Aftaleholderen Faglig udviklingsindsats 2010 Fleks-gruppen - direktionens pulje har bevilget 3 medarbejdere til optimering af indsatsen vedr. fleks-/ledighedsydelses området. Målet er et stop for tilgang af sager, hvor kommunen har den fulde udgift til ledighedsydelse samt sikre rettidighed, så der ikke forekommer refusionstab. Der stilles krav til ledelsesmæssig afrapportering med hensyn til personaleanvendelsen, og de opnåede resultater. Beskæftigelses-og arbejdsmarkedsudvaget Social-og arbejdsmarkedsområdet Jan Frederiksen Hvem leverer ydelse Fleksgruppen Hvem modtager ydelse Borgere på ledighedsydelse, Jobcentret Ønsket resultat En tydelig reduktion i fejlraten og sikring af rettidighed med hensyn til revurdering i sagerne, så sager med refusionsstraf i 3 år undgås. Reduktion af varigheden i sagerne med henblik på reduktion af antallet af sager over 18 mdr., hvor der ikke er satsrefusion. Handleplan Få ansat kompetente medarbejdere. Ledelse og økonomistaben opsætter mål i forhold til den bestand, der er budgetgrundlag. Det iværksatte ledelsestilsyn optimeres. Succeskriterier De månedlige budgetopfølgninger viser, at bestanden og dermed forbruget reduceres. At der etableres aktive forløb, der medvirker til dette. At der ikke er giftige revisionsbemærkninger af betydning. At socialfagligheden prioriteres i sagerne med henblik på generelt kvalitetsløft

14 Bilag 2 c- Forebyggelsesfondsprojekt Center for Forebyggelse og Bevægelse Emne Politisk udvalg Fagsekretariat Aftaleholderen Hvem leverer ydelse Faglig udviklingsindsats 2010 Implementering af Projekt Center for Forebyggelse og Bevægelse med midler fra Forebyggelsesfonden. Beskæftigelses-og arbejdsmarkedsudvalget Social-og arbejdsmarked Jan Frederiksen Den specialiserede revalideringindsats i samarbejde med Jobcentrets sygedagpengeafsnit i partnerskab med anden aktør Profys Hvem modtager ydelse Borgere på sygedagpenge, i et vist omfang sygedagpengeafsnittet. Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? Borgerne får en hurtigere afklaring i deres sag, samtidig forsøges den norske model med internat i sager med diffuse lidelser, der typisk bliver meget langvarige og invaliderende med den traditionelle måde at behandle disse sager på. Der vil blive iværksat 7 internatforløb a 4 gange 5 dages varighed fordelt med 3 i 2010 og 4 i Hvert forløb omfatter 20 borgere. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Kvalitativ visitering med medvirken fra borger, dagpengesagsbehandler, jobkonsulent og læge eventuelt med flere. Fastlæggelse af plan for forløbet. B) 4 gange 5 dages internatophold med vægt på fysiske aktiviteter ved afslutningen revision af plan C) Minimum 3 måneders efterværn i henhold til den fastlagte plan. Succeskriterier hvordan kan man konstatere udefra, når resultatet er opnået? A) At borgerne profiterer af det at blive taget ud af daglig trædemølle og giver udtryk for det. B) At borgerne medvirker aktivt i at føre den fastlagte plan ud i livet. C) At en stor del af borgerne afklares til det ordinære arbejdsmarked, revalidering eller uddannelse. D) At sagernes varighed reduceres. Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? Interview med borgerne Sammenligning med hensyn til varighed af sagerne med lignende sagstyper

15 Bilag 3a - Trivsel på arbejdspladsen Koncern udviklingsindsatser 2010 Emne Trivsel på arbejdspladsen Fagudvalg Kommunalbestyrelsen Aftaleholderen Alle aftaleholdere Hvem leverer ydelse Hele organisationen Hvem modtager ydelse Hele organisationen Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? Koncernens mål er, at der på alle kommunens arbejdspladser arbejdes bevidst på at forbedre medarbejder trivslen på arbejdspladsen. Det er koncernens målsætning at Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads skal blive en endnu bedre arbejdsplads for alle medarbejdere. Medarbejderne skal trives med deres arbejde og på deres arbejdsplads. Ordet trivsel dækker både den psykiske samt den fysiske trivsel. Det er derfor vigtigt, at medarbejderen for det første er fysisk rask og i stand til at gå på arbejde og ikke lider overlast i form af arbejdsskader men også, at medarbejderen psykisk har det godt og at arbejdspladsen gør sit til, at medarbejderen trives på sin arbejdsplads. Midlet til at nå koncernmålet er fuld implementering af Faaborg-Midtfyn Kommunes personalepolitik med udgangspunkt i ledelses og personaleværdierne: Ledelsesværdier o Vi tager lederskabet på os o Dialog er en forudsætning for at vi lykkes o Det skal være sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde o Vi forenkler det komplicerede Mulighed for medarbejderen for at efterleve det Personalepolitiske Værdisæt o Vi tager ansvaret på os o Dialog er en forudsætning for at vi lykkes o Det skal være sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde o Vi forenkler det komplicerede Fokusområder og handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? Aftaleholderen er ansvarlig for at gennemføre nedenstående tiltag og sikre efterlevelse på alle områder. Aftaleholderens handleplan: Dialog om Personalepolitikken, med det formål at politikken får liv og giver mening på den enkelte arbejdsplads. Leder- og medarbejderudvikling. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS/GRUS). Kompetenceudvikling af medarbejderne. Der udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for den enkelte medarbejder, der skal sikre: en generel kompetenceudvikling af medarbejderne, at de overenskomstmæssige krav overholdes og at der sker en prioritering på baggrund af de økonomiske midler der er afsat til dette. Arbejdsmiljø - forebyggende indsats - arbejdspladsvurdering (APV)

16 - trivselsundersøgelse Håndtering af sygefravær - tæt opfølgning på sygemeldte medarbejdere - løbende fokus på udviklingen af sygefravær via Ledelsesinformationssystemet (Targit net) Formidling af sundhedstilbud. Anvendelse af sundhedsfremmende tiltag i samarbejde med sundhedskonsulenterne, arbejdsmiljøkonsulenten samt det mobile sundhedscenter og arbejdspladsen. HRs understøttelse af aftaleholderen omkring opfyldelsen af koncernmålene tager udgangspunkt i, at forenkle det komplicerede og have fokus på aftaleholderens behov i forhold til muligheden for at efterleve koncernmålet. HR har fokus på, at der sker en kobling mellem initiativerne og målinger til forbedring af trivslen i kommunen, herunder åbningsbalancen i forbindelse med lederuddannelsen, trivselsmålinger og APV. Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt? Det er ledelsens ansvar at skabe rammerne for arbejdspladsens arbejde med trivsel men det er lederen og medarbejdernes fælles ansvar at arbejde for at skabe godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøregnskab for 2010 (udarbejdes foråret 2011): - Målet er at antallet af anmeldte ulykker nedbringes med 10%, målt i forhold til antallet af anmeldte ulykker i Målet er at min. 90% af Arbejdstilsynets tilsynsbesøg i 2010 (screeningsbesøg) udløser en grøn smiley. - Målet er, at ingen arbejdspladser har en APV-kortlægning, der er ældre end 3 år. Trivselsundersøgelse ultimo 2010: I trivselsundersøgelsen ultimo 2010 bliver indarbejdet spørgsmål, der tager udgangspunkt i ledelses- og personaleværdierne. Spørgsmålene omhandler ledelse, anerkendelse, mening i arbejdet, jobtilfredshed og motivation. - Målet er, at 60% af medarbejderne angiver høj grad af tilfredshed eller meget høj grad af tilfredshed. Undersøgelsens resultat er et dialogredskab for de enkelte aftaleholdere. HR-staben iværksætter en differentieret indsats, i forhold til undersøgelsens resultater. Sygefravær: - Løbende fokus på udviklingen af sygefravær: - Særligt fokus og en differentieret indsats, i forhold til aftaleområder med et sygefravær højere end gennemsnittet for kommunen. - Intern benchmarking via Ledelsesinformationssystemet (Targit net). - Benchmarking med sammenlignelige kommuner. Personaleomsætning(indarbejdes i HR-regnskabet for 2010 udarbejdes i 2011): - Målet er, at Faaborg-Midtfyn Kommune reducerer personaleomsætningen (afgang) til gennemsnittet for de fynske kommuner, fra 20,7% til 19,4% (målt fra ). (Personaleomsætningsstatistik/FLD) Sundhedstilbud: - Målet er, at 10% flere medarbejdere deltager i de åbne sundhedstilbud - Målet er, at min. 50% af mulige medarbejdere deltager i sundhedsprojekter for udvalgte grupper

17 Bilag 3b - Styrke samspillet i organisationen Koncern udviklingsindsatser 2010 Emne Styrke samspillet i organisationen Fagudvalg Kommunalbestyrelsen Aftaleholderen Alle aftaleholdere Hvem leverer ydelse Hele organisationen Hvem modtager ydelse Hele organisationen Ønsket resultat hvem får gavn af indsatsen og på hvilken måde? På baggrund af evalueringen af organisationen og de udmeldinger der i den forbindelse kom frem omkring samspillet i organisationen og den heraf afledte kommunalbestyrelses beslutning fra den 12. maj 2009, ønskes der med dette koncernmål, at igangsætte initiativer, der styrker samspillet i hele organisationen samt sikre en fælles forståelse af de forskellige opgaver, roller og relationer i organisationen. Målet skal gavne hele organisationen og være med til at skabe et forbedret samarbejdsgrundlag på tværs af niveauer i organisationen både horisontalt og vertikalt. Opgaven med at styrke forståelsen og samspillet i organisationen påhviler samtlige aftaleholdere. Handleplanen er overordnet forankret i koncernledelsen hvilket indebærer en løbende dialog om udvikling og evaluering af denne handleplan i de forskellige lederfora. Målene er: At skabe klarhed omkring rolle- og opgavefordelingen mellem politiker og administration, med udgangspunkt i styrelsesvedtægt og kompetencefordelingsplan. At administrationen i højere grad arbejder tværfagligt og understøtter projekter fra andre områder. At skabe ejerskab til vedtagne politikker og strategier både blandt politikere og i hele den kommunale organisation. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? Primo 2010 aftales (afklares) i møde mellem udvalgsformand, implicerede fagchefer og udvalgssekretær gensidige forventninger til samarbejdet om udvalgsarbejdet. Efterfølgende dagsordenssættes dette i udvalget. Der skal ske en evaluering af samarbejdet halvårligt. Der arbejdes med at kvalificere temaer til dialogmøder mellem politikere (udvalget), stabe og aftaleholdere. Vægt på dialog i forbindelse med aftaleindgåelse og evaluering af aftalerne. Direktionen igangsætter et arbejde med udviklingen af aftale og evalueringssystemet. Der igangsættes lederuddannelse og lederudvikling. Der etableres netværk og igangsættes projektarbejde på tværs i organisationen. Med henblik på at skabe ejerskab og forankring af politikker og strategier temasættes disse i koncernledelsen og i lederfora samt på temadrøftelser i kommunalbestyrelsen og i udvalg. Fortsat markedsføring af kommunen både internt og eksternt via den gode historie. Resultatmåling og opfølgning hvordan og hvornår bliver resultaterne for brugerne dokumenteret og målt?