FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER"

Transkript

1 FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER Erhvervsskoler og AMU-centre som partnere i praksisnær kompetenceudvikling LEARNING LAB DENMARK id:03

2 FOKUS PÅ PRAKSISNÆR KOMPETENCEUDVIKLING Praksisnær kompetenceudvikling bliver en vigtig udfordring for erhvervsskoler, AMU-centre m.fl. i de kommende år. Virksomheder og deltagere efterspørger af hver deres grunde et tættere samspil mellem skolernes undervisning og de læreprocesser, der foregår på arbejdspladserne. For den enkelte skole, som udbyder arbejdsmarkedsuddannelser og andre erhvervsrettede efteruddannelser, kan situationen blive en anledning til at nytænke sine relationer til især arbejdspladserne. En chance for at udvide den traditionelle rolle som kursusleverandør til en mere aktiv funktion som arbejdspladsernes partner i kompetenceudvikling. Dette hæfte beskriver nogle af de vigtige perspektiver, muligheder og dilemmaer i en sådan strategi. Der sættes bl.a. fokus på, hvorfor det er vigtigt at styrke både bredden og dybden i samspillet om deltagernes læring i arbejdslivet. Hæftet giver også en række konkrete anvisninger på hvordan skolernes bestyrelse, ledere og medarbejdere kan arbejde med at udvikle samspillet og bygge de nødvendige broer. Hæftet er et af resultaterne af et større forskningsprogram om Læring i arbejdslivet, der er afviklet fra i regi af Learning Lab Denmark. Forskningsprogrammet har været finansieret af Undervisningsministeriet. Sidst i hæftet er der en oversigt over publikationer fra forskningskonsortiet Læring i arbejdslivet, der kan give dybere indsigt i og inspiration til at styrke samspillet om praksisnær kompetenceudvikling.

3 FRA LØSE TIL FASTE FORBINDELSER Rigtigt udnyttet kan skolerne gøre de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser til en af de vigtigste veje til fremtidens konkurrenceevne og velfærd. Fra politisk hold er der, bl.a. gennem trepartsudvalgets arbejde, fokus på at styrke uddannelsessystemets evne til at levere og understøtte den livslange kompetenceudvikling, som anses for nødvendig. De kommende år rummer således nogle særlige muligheder og udfordringer, også for ledelse og bestyrelse på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Opgaven er på sin vis velkendt: At give alle, og især de kortuddannede, det kompetenceløft, der styrker deres position på arbejdsmarkedet og modsvarer virksomhedernes behov for arbejdskraft. Men vejen til dette mål går via at nytænke og videreudvikle mange af de ydelser og metoder, der hidtil har kendetegnet AMU. Kernen i denne udvikling er fastere og stærkere forbindelser mellem skoler og arbejdspladser. Praksisnær kompetenceudvikling har fået en central placering i det nye AMU og handler i høj grad om veludviklede samarbejdsformer mellem skoler og arbejdspladser. Uddannelsesinstitutionernes store udfordring er her at udvide den traditionelle rolle som kursusleverandør til en mere aktiv funktion som arbejdspladsernes partner i kompetencespørgsmål. Forskningskonsortiet Læring i arbejdslivet har skabt ny viden om arbejdspladsen som arena for læring og hvordan samspillet med skolebaseret læring kan fremmes. Kendskab til forskellige læringsformer på arbejdspladser og til hvilke læreprocesser, der kan foregå dér, har afgørende betydning for hvordan skolerne og arbejdspladserne kan spille sammen om kompetenceudvikling. Forskningsprojektet peger blandt andet på forskellige måder at kombinere arbejdspladslæring og skolebaseret læring på, som udnytter styrkerne i de to former. Nogle ting læres bedst på arbejdspladsen, andre i skoleregi. Et tættere samspil står centralt i billedet, lige meget hvis synsvinkel man betragter det fra: Deltagerne skal mærke, at det, de lærer under uddannelse, er relevant og nyttigt for deres arbejde. Undersøgelser viser, at det i dag er et kritisk punkt for mange deltagere. Virksomhederne stiller stadigt højere og mere specifikke krav til deres medarbejderes kvalifikationer. De har en forventning om, at skolernes uddannelsestilbud spiller tæt sammen med udviklingen på arbejdspladsen. Skolerne har et stort medansvar for at både deltagere og virksomheder får et optimalt udbytte af uddannelserne. Derfor må også skolerne sætte praksisnær kompetenceudvikling højt på dagsordenen for at forbedre kvaliteten og sikre at brugerne er tilfredse.

4 Skoler og virksomheder er imidlertid ofte to adskilte verdener, hvis indbyggere dels ikke altid kender nok til hinanden og til hinandens behov, dels kan have forskellige interesser i samspillets art og omfang. Var broerne mellem skolens og arbejdspladsens verdener lynhurtige og lette at opføre, var det formentlig sket langt hyppigere og tidligere. Men af flere grunde er brobygningen en krævende opgave. Hertil kommer så hensynet til deltagernes personlige forudsætninger og deres egne ønsker til og mål med læringen. Al erfaring viser, at deres motivation og engagement er afgørende for, om de faktisk lærer noget af de aktiviteter, de deltager i, og om det kan bruges aktivt i arbejdslivet. Det er således, som vist i skemaet nedenfor, mindst tre forskellige parters krav til læringen i arbejdslivet, der skal forenes. Et godt samspil har således mange facetter og kommer ikke af sig selv. Svarene på nedenstående to hovedspørgsmål, som i det følgende behandles i dette hæfte, rummer nogle bud på hvordan samspillet kan videreudvikles. Hvordan kan skoler og arbejdspladser styrke kendskabet til hinandens læringsmiljøer? Hvordan kan det tættere samarbejde organiseres fx i form af partnerskaber og netværk? Deltager Skole Arbejdsplads Krav om relevans Personligt relevant i forhold til livshistorie og aktuelle behov. Relevant for hele arbejdsmarkedet eller en hel branche. Relevant i aktuel eller fremtidig funktion på arbejdspladsen. Succeskriterium Oplevet personligt udbytte. Bestået eller gennemført forløb. Bedre og mere effektiv arbejdskraft. Hovedudfordring At skabe personlig mening og helhed i læringsforløbet. At kende og inddrage deltagernes personlige og jobmæssige erfaringer og arbejdspladsernes læringsmiljø At aktivere og oversætte deltagernes generelle viden til daglig praksis.

5 AT KENDE HINANDENS LÆRINGSMILJØER Det er veldokumenteret, at deltagernes udbytte af uddannelserne hænger nøje sammen med, om medarbejdere og virksomhed oplever undervisningen som relevant. Altså om deltagerne bagefter kan bruge det, de lærer, til noget. Ikke mindst ufaglærte, forventer, at den ønskede uddannelse er umiddelbart relevant for dem. Ellers kan de være svære at motivere. Det stiller særlige krav til skolerne om at skræddersy forløb, hvor der er særlig stærk sammenhæng mellem undervisningens indhold og de ufaglærtes daglige arbejde. Det er vigtigt at møde dem, hvor de er ellers bliver de ofte dér. Arbejdspladsers behov og forudsætninger er også forskellige. Nogle efterspørger fx specifikke faglige kurser eller certifikatuddannelser, mens andre ønsker bistand i forbindelse med organisationsudviklingsprojekter. Som skole er det vigtigt at vide hvordan den kompetenceudvikling, man bidrager til, skal bruges på virksomheden. Så kan man levere den kompetenceudvikling og vejledning, som passer bedst i situationen. Derfor er det en grundforudsætning for at kunne levere gode erhvervsrettede efteruddannelser, at skolerne forholder sig bevidst og aktivt til den læring, der foregår i deltagernes hverdag på arbejdspladsen. Det er der rigtig mange gode eksempler på. Men der er stadig et stykke vej igen, før det er indarbejdet i skolernes praksis som helhed. Skole og virksomheder udgør to forskellige læringsmiljøer med hver deres traditioner, kulturer, styrker og svagheder. De benytter sig i et vist omfang af forskellige læringsformer og har ikke altid samme perspektiv på det, der læres: Arbejdspladsen lægger typisk stor vægt på, at læringen skal gøre deltagerne i stand til bedre at varetage konkrete opgaver og løse de problemer, der opstår. Altså viden, som er nyttig her og nu. Læringen bygger meget på de praktiske erfaringer, man hidtil har gjort. Målet er at kunne løse de daglige opgaver bedre og mere effektivt og nogle steder også at udvikle nye ideer til produkter, ydelser eller metoder. Skolen har ansvaret for at deltagerne tilegner sig generelle principper, metoder og faglige færdigheder, som ikke kun handler om deres nuværende job. Viden og færdigheder må deltagerne så selv omsætte og få til at give mening i deres eget arbejdsliv. For skolerne er det især vigtigt, at deltagerne lærer de ting, der er nødvendige for at opfylde uddannelsesmålene og at deltagerne gennemfører uddannelsen og får bevis på det. Et styrket kendskab til disse forskellige læringsmiljøer og perspektiver på læring er en forudsætning for, at man i fællesskab kan designe forløb, der hænger sammen og giver mening for deltagerne. Praksisnær kompetenceudvikling handler imidlertid ikke kun om at gøre deltagere og virksomheder mere tilfredse. Et tæt kendskab

6 til de lokale virksomheders hverdag og behov for uddannelse kan også kvalificere skolernes udbud af uddannelser. Det bliver kort sagt lettere at levere de rette tilbud til rette tid og med det nødvendige antal pladser. Og det vil i sig selv gøre skolerne til en mere attraktiv samarbejdspartner. Med AMU-reformen er der skabt nye fleksible muligheder for at imødekomme virksomhedernes behov for efteruddannelse og kompetenceudvikling. Spørgsmålet er, om ikke skolerne i højere grad selv kunne tage teten og definere og udnytte de strategiske muligheder, der ligger i et sådant samspil på længere sigt. Det er situationen blandt andet moden til, fordi mange virksomheder i stigende grad satser på intern uddannelse og læring. Måske fordi det er billigere. Måske fordi de gerne vil have en kompetenceudvikling, der meget nøje er tilpasset netop deres behov. En stor del af denne interne uddannelse og læring forbliver imidlertid usynlig og udnyttes ikke systematisk. Her kan erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner have en naturlig rolle i at bistå virksomhederne som en slags partner i deres kompetenceudvikling. Dels ved at rådgive om, hvad der med fordel kan læres på henholdsvis skolen og arbejdspladsen. Dels ved at styrke samspillet mellem formelle og uformelle læringsformer uanset om de foregår på skolen, på virksomheden eller i deltagernes hverdagsliv. Hvad kan skolens ledelse gøre? Sørg for, at skolens undervisere, konsulenter og administration har et godt kendskab til læring på arbejdspladsen fx til den mangfoldighed af læringsformer, der findes på arbejdspladserne. Det vil i de fleste tilfælde kræve en form for opkvalificering af medarbejderne. Ikke alle skal vide alt, så det handler også om at klargøre, hvem der varetager hvilke roller og funktioner. Sørg for, at praksisnær kompetenceudvikling er solidt forankret i organisationen. Det må ikke alene blive en ny opgave for den enkelte lærer og konsulent. Indret skolens organisation og interne processer på at levere god praksisnær kompetenceudvikling. Det kræver blandt andet et tæt samarbejde mellem undervisere og konsulenter samt mellem brancheområder, mulighed for tæt virksomhedskontakt mv. Styrk den interne videndeling på skolen. Arbejd fx med at udvikle læringsrum i dagligdagen, der ansporer medarbejderne til at udveksle erfaringer og viden med hinanden.

7 AT SAMARBEJDE PÅ NYE MÅDER At etablere praksisnær kompetenceudvikling lægger op til, at skole og virksomhed arbejder sammen på nye måder. Hvis læreprocesserne de to steder skal hænge sammen, er der behov for en stor fortrolighed med hinandens vilkår og hverdag. Skoler og virksomheder skal væk fra at betragte hinanden som leverandør og kunde og snarere se hinanden som partnere i et fælles projekt, der handler om at skabe relevant kompetenceudvikling for medarbejderne. Skolerne skal give plads til, at virksomhederne kan blande sig i, hvordan undervisningen planlægges og tilrettelægges. Og virksomhederne skal acceptere, at skolerne engagerer sig i interne forhold på arbejdspladsen begge dele i det omfang, det er nødvendigt for at sikre praksisnær kompetenceudvikling. Parterne har dog stadig hver deres opgave og rolle at spille, for at den proces kan lykkes. Arbejdspladserne har som opgave at formulere ønsker til indholdet af uddannelserne og i et vist omfang til skolens læreprocesser og sammenhængen med deltagernes arbejdsliv. De skal beskrive over for skole og medarbejdere, hvad de har af forventninger til et uddannelsesforløb, og hvilke mål de gerne vil nå. Det er en opgave, som de ikke altid er opmærksomme nok på. De skal også sikre, at medarbejderne har mulighed for at bruge deres nyerhvervede viden i dagligdagen herunder hjælpe dem med den nødvendige oversættelse fra generelle principper til konkret praksis. Skolen har det overordnede ansvar for at planlægge og afvikle skoledelen af uddannelsen. De kan også bistå virksomhederne med at oversætte kursusstof til deltagernes dagligdag. Samtidig skal skolerne sikre, at deltagerne gennem den samlede uddannelse tilegner sig viden og kompetencer, som kan anvendes bredt på arbejdsmarkedet ikke kun på den aktuelle arbejdsplads. Det er med til at sikre et fleksibelt arbejdsmarked.

8 INGEN LETTE LØSNINGER Det er imidlertid ingen let opgave at etablere et tæt og tillidsfuldt samspil. Der tænkes forskelligt og der er forskellige interesser på spil hos skoler, arbejdspladser og deltagere. Det kan derfor også være svært at blive enige om, hvad der skal til for at skabe et godt samspil, og hvilke præcise roller aktørerne hver især skal spille. Er det fx skolerne eller virksomhederne, der er hovedansvarlige for at etablere et godt samspil? Skal skolerne blot lade arbejdspladsernes efterspørgsel styre den måde, uddannelserne tilrettelægges på? Skal medarbejderne slippes løs og have lov at definere både deres eget uddannelsesog læringsbehov og være med til at styre undervisningen? Der findes ingen standardsvar på disse spørgsmål. Samspillets karakter må tilpasses de konkrete uddannelsesforløb og arbejdspladser, der er involveret. I nogle tilfælde vil dét være relativt enkelt. I andre vil man støde ind i udfordringer, som kræver mere kreative løsninger. Hvordan udnytter man eksempelvis samspillet på et kursus, hvor der kommer deltagere fra en række forskellige arbejdspladser? Hvor meget samspil er realistisk og nødvendigt på fx et truckforløb eller på andre certifikatuddannelser? Og hvad kan skolen gøre, hvis arbejdspladsen ikke mener at have tid til at bidrage til et bedre samspil eller ikke kan overskue, hvad det kræver? Hvad kan skolens ledelse gøre? Sæt partnerskab om læring i arbejdslivet på dagsordenen i bestyrelsen som et strategisk indsatsområde. Sørg også for, at bestyrelsens medlemmer forbereder deres baglande på et både dybere og bredere samarbejde, der involverer flere personer end hidtil. Tænk ikke arbejdspladserne som kunder, men som partnere i en fælles bestræbelse på at skabe relevant kompetenceudvikling og sammenhængende læreprocesser. Etabler netværk med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre relevante parter i lokalområdet fx konsulenter og erhvervsservicecentre. Skab rum til, at netværkets deltagere kan udveksle viden, synspunkter og ideer. Invitér private virksomheder og offentlige arbejdspladser til åbne drøftelser om formålet med partnerskaber om læring i arbejdslivet. Læg især vægt på at afstemme hinandens forventninger til samspillet. Erkend, at forudsætningen for et partnerskab er en større gensidig indsigt i og indflydelse på partnerens indre anliggender. Det er derfor vigtigt at skolens medarbejdere sætter fokus på samspillets gråzoner og på deres egne kompetencer.

9 MERE VIDEN OG INSPIRATON Forskningskonsortiet Læring i arbejdslivet har arbejdet med udviklingsprojekter og udarbejdet en række publikationer om centrale temaer i forhold til at udvikle praksisnær kompetenceudvikling se publikationslisten nedenfor. Konsortiemedlemmer deltager gerne med et oplæg på skolens pædagogiske dage, bestyrelsesmøder, faglærerkonferencer e.l. se listen med konsortiemedlemmer nedenfor. Henrik Nitschke fra LLD er gerne behjælpelig med at skabe kontakt med det konsortiemedlem der har særlig ekspertise med et ønsket tema.

10 PUBLIKATIONS LISTE Andersen, Vibeke; Clematide, Bruno & Høyrup, Steen (red.) (2004): Arbejdspladsen som læringsmiljø. København: Roskilde Universitetsforlag. Bottrup, Pernille & Jørgensen, Christian Helms (red.) (2004): Læring i et spændingsfelt mellem uddannelse og arbejde. København: Roskilde Universitetsforlag. Illeris, Knud & samarbejdspartnere (2004): Læring i arbejdslivet. København: Roskilde Universitetsforlag. Illeris, Knud (red.) (2002): Udspil om læring i arbejdslivet. København: Roskilde Universitetsforlag. Kanstrup, Anne Marie (red.) (2004): E-læring på arbejde. København: Roskilde Universitetsforlag. Konsortiemedlemmer Roskilde Universitets Center: professor Knud Illeris, lektor Vibeke Andersen, lektor Christian Helms Jørgensen, lektor Niels Warring, ph.d. studerende Anne Liveng Danmarks Pædagogiske Universitet: professor Bente Elkjær, lektor Steen Høyrup, adjunkt Vibe Aarkrog, forskningsassistent Kim Pedersen, ph.d. studerende Steen Elsborg Aalborg Universitet: professor Lone Dirckinck- Holmfeld, ph.d. studerende Anne Marie Kanstrup, ph.d. studerende Gitte Stoltenberg Kubix: konsulent Pernille Bottrup, direktør Bruno Clematide Syddansk Universitet: ph.d. studerende Christopher Kjær Rapporter fra de enkelte forsknings- og udviklingsprojekter kan findes på Learning Lab s hjemmeside:

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

UDDANNELSESSTRATEGI FOR HANDICAPOMRÅDE GULDBORGSUND

UDDANNELSESSTRATEGI FOR HANDICAPOMRÅDE GULDBORGSUND UDDANNELSESSTRATEGI FOR HANDICAPOMRÅDE GULDBORGSUND September 2009. "Giv en mand en fisk, og han har mad til en dag, lær en mand at fiske, og han har mad til hele livet" (ukendt) Udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

Voksenpædagogisk Forums konference 2015 Læring mellem uddannelse og arbejdsliv

Voksenpædagogisk Forums konference 2015 Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Voksenpædagogisk Forums konference 2015 Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Voksnes læring i to kontekster hvordan skabes større udbytte og sammenhæng?

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse VEU-centrene er et samarbejde Et

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

Innovation og udvikling

Innovation og udvikling Temadag Partnerskaber som fælles ramme for Innovation og udvikling Innovation og udvikling Indhold Formål..............................................Side 3 Faglige oplæg........................................side

Læs mere

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab 2 Politisk seminar 30.-31. okt. 2007 COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf. 8959 5959 Formål med seminaret Partnerskab om Folkeskolen er nu ved at

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

STRATEGI Udfordringerne i perioden

STRATEGI Udfordringerne i perioden For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden 2016-2018 Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

VEU indsats - til tiden og med tiden

VEU indsats - til tiden og med tiden VEU indsats - til tiden og med tiden Et oplæg om mål, metoder, udfordringer, samt resultater i det opsøgende arbejde v/ Udviklings- og VEU Centerchef John Vinsbøl Disposition for oplæg om VEU indsats Afsæt

Læs mere

Hvordan ser Esbjerg Kommune og. på brugen af AMU?

Hvordan ser Esbjerg Kommune og. på brugen af AMU? Hvordan ser Esbjerg Kommune og Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg på brugen af AMU? Helle Holm Udviklingskonsulent Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Herdis Povlsgaard Nielsen Projektleder Sundhed & Omsorg

Læs mere

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT 30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt

Læs mere

Udkast. Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P. Delpolitik Kompetenceudvikling

Udkast. Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P. Delpolitik Kompetenceudvikling Udkast Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P Delpolitik Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Assens Kommune Kompetenceudvikling - en forudsætning for vækst

Læs mere

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen åbnede konferencen om Beskæftigelsesreformen. DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesreformen er vedtaget, og lovgivningen er på plads. Nu gælder

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Bliv en stærkere personalechef

Bliv en stærkere personalechef INVITATION TIL Bliv en stærkere personalechef Udviklingsforløb for personalechefer i staten Kære personalechef Du inviteres hermed til at deltage i Personalestyrelsens udviklingsforløb for personalechefer

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD

IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD Forskningsresultater 3.9.2013 Kommunale It-koordinatorer I Region Syddanmark Mads Bo-Kristensen DETTE OPLÆG 1. Baggrund 2. Forskningsforløbet

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer Fase 5 Fase 5 Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S Læringsformer i virksomheden Læringsform Anvendelse Beskrivelse Opgaveløsning under overvågning af overordnede Hjælp fra overordnet Arbejdsgrupper Hygiejnekurser

Læs mere

Samspil om kompetenceudvikling

Samspil om kompetenceudvikling Samspil om kompetenceudvikling Pernille Bottrup & Bruno Clematide learning lab DENMARK id:03 learning lab DENMARK id:03 Samspil om kompetenceudvikling Pernille Bottrup & Bruno Clematide Formidlingshæfte

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015 Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER KONFERENCE KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER 12. december 2007 Kontorchef Peter Høier Kontoret for livslang læring, Undervisningsministeriet Regeringen og arbejdsmarkedets parter har sat en ambitiøs

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere