Brug dig selv i din formidling

Transkript

1 BibliotekaR forbundets Fagmagasin december 2012 Interview Ane Cortzen Brug dig selv i din formidling 11 Det grænseløse arbejde har brug for grænser Medborgercentre nyt liv på biblioteket

2 Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal 2650 Hvidovre tlf

3 Hvis vi ikke kan mærke, hvad den person, der formidler, selv synes, så har vi en tendens til ikke at høre særlig godt efter. Ane Cortzen, vært TV!TV!TV! Læs Interview på side 12

4 Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: Ekspedition mandag-fredag kl Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del din Viden: Laura Kjestrup Nielsen Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade København K Tlf: fax: Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. 12 Interview: Det bedste, en bibliotekar kan gøre, er»at tage dig i hånden«ane Cortzen er formidler til fingerspidserne. Vi kender hende fra tv-programmet TV!TV!TV!, hvor hun guider dig igennem alt fra Forbrydelsen til De unge mødre. Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Fotograf Jakob Boserup fulgte Ane Cortzen en formiddag under optagelserne til TV!TV!TV! Det kom der mange gode billeder ud af. 22 GADGETs

5 i øvrigt HB-noter 36 Job og karriere 42 Nyt Job 47 Nye stillinger 48 Kalender 50 INDHOLD Den sidste lukker og slukker Jesuitterordenen lukker sit bibliotek i Danmark. Perspektiv var blandt de sidste besøgende. Er biblioteksbaserede medborgercentre vejen frem? Kristian Delica har skrevet en ph.d. om Biblioteksbaserede medborgercentre i udsatte boligområder. Læs om hans bud på bibliotekets rolle i fremtiden. Central drift lokal forandring Glenn Leervad-Bjørn sekretariatschef for Danskernes Digitale Bibliotek. Hvad er hans tanker om den store digitale satsning? 08 Formandens leder 10 Overblik fra nettet 20 Opdragelsen skal ud på nettet Det er ikke længere nok at opdrage børnene i den fysiske verden, for der er lige så mange faldgruber og fristelser i den virtuelle. 24 Men bibliotekerne har godt fat i børnene Nedslag i rapporten om danskernes kulturvaner. 25 Ingen behøver være eksperter i alt 29 Perspektiv og læserne Perspektiv har gennemført en læserundersøgelse i efteråret. læs om hovedtrækkene. 30 Biblioteket skal række ud for at overleve Interview med Kristian Delica om ph.d.-afhandlingen Biblioteksbaserede medborgercentre i udsatte boligområder 38 Bibliotekarforbundets kommende hovedbestyrelse 40 Klar til den digitale verden Artikel fra Del Din Viden 41 Resumeer fra Del Din Viden 44 Sæt grænser for det grænseløse arbejde December 2012 Perspektiv 5

6 Om Glenn Leervad-Bjørn: Oktober 2012 Sekretariatschef, Danskernes Digitale Bibliotek : Enhedschef, Sundhed.dk med ansvar for samarbejdet med sundhed.dk s parter, samt for strategisk udvælgelse og modning af projekter til portalen : Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, blandt andet som chefkonsulent i departementet og sekretariatschef i It- og Telestyrelsen. Desuden også ansat i private virksomheder, blandt andet fire år i TDC. Uddannelse: Økonom fra Aarhus Universitet. Fakta om Danskernes Digitale Bibliotek Fra Kulturstyrelsens hjemmeside:»med Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) etableres et forpligtende samarbejde mellem kommunerne og staten om indkøb af netbaserede materialer, fælles infrastruktur samt fælles formidlingsinitiativer, idet DDB vil fungere som et supplement til det lokale fysiske bibliotek. Sekretariatet er organisatorisk forankret i Kulturstyrelsen, Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering.«

7 Central drift - lokal formidling Glenn Leervad-Bjørn er sekretariatschef for Danskernes Digitale Bibliotek. Et digitalt projekt, som mange har savnet den overordnede vision for. Aktuelt interview Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup H Hvordan forklarede du Danskernes Digitale Bibliotek til din familie og venner, da du blev ansat som sekretariatschef? - De fleste kan godt forstå ideen om et digitalt bibliotek, så det var relativt let at forklare, at jeg skulle opbygge et digitalt bibliotek, så det blev lettere for borgerne at få adgang til de digitale materialer. De fleste kender allerede digitale tjenester som for eksempel Spotify, så de kan godt forstå, at vi skal have opbygget noget tilsvarende for biblioteker, samt en infrastruktur, der støtter op om det. Jeg mødte så den holdning fra nogle, at bibliotekerne ødelægger markedet for e-bøger. Det er jeg ikke enig i. Det er bare ikke så let at få gang i e-bogsmarkedet. I de fleste lande i Europa er udbredelsen af e-bøger mindre end i Danmark, og her har de ikke tjenester som ereolen. Det er derfor mere sandsynligt, at bibliotekerne via ereolen har været med til at udbrede kendskabet til e-bøger. Og jeg håber, at vi snart kommer hen til en model, hvor der et trade-off. En balance, hvor vi som biblioteker kan tilbyde vores lånere hele pamfletten af bøger, men hvor der er restriktioner af en eller anden grad, så der ikke bare er frit valg på alle hylder. Det kan booste markedet og være med til at øge læselysten også hos danskere, vi i dag ikke har fat i i de fysiske biblioteker. Det er jo en strid mellem ereolen og forlagene, som Danskernes Digitale Bibliotek nu arver? - Konstruktionen Danskernes Digitale Bibliotek skal på sigt ind og støtte op om de forhandlinger, der er om e-bøger og andre digitale materialer. I første omgang vil vi gå ind og se på, hvad det er, bibliotekerne ønsker af os. Det er det vigtige. Om det så lige er Danskernes Digitale Bibliotek, der skal forhandle på vegne af bibliotekerne, eller om vi skal levere statistikker, foreslå forretningsmodeller og sikre en teknologi, der understøtter de modeller, det er ikke afklaret. Netop det, at vi har en infrastruktur, der understøtter forskellige modeller, er vigtigt, så vi ikke er afhængige af bestemte modeller. Hvad er dine succeskriterier for Danskernes Digitale Bibliotek inden for det første halve år? - At vi får næsten alle kommuner med i samarbejdet og gerne mindst 50 procent, allerede når Danskernes Digitale Bibliotek går i luften. Vi skal også klarlægge, hvad vi egentlig kan levere de første år og lave en plan for det. Vi begynder ikke forfra, men går ind og bygger videre på det, der allerede er skabt i sektoren for eksempel via TING-samarbejdet. Her vil TING-deltagerne allerede have en stor del af Danskernes Digitale Biblioteks infrastruktur i forvejen. Vi skal i samarbejde med it-leverandørerne også sikre, at infrastrukturen forbliver velfungerende og etablere samarbejde med indholdsleverandørerne om indkøb af digitale materialer, og vi skal finde en god model for netbibliotekernes fremtid. Jeg er opmærksom på, at vi kan få for mange samarbejdskonstruktioner, der reelt har samme funktion og derfor er der grund til at stoppe op og se på, om det kan være en fordel eksempelvis at aflaste netbibliotekerne omkring driften, så de kan koncentrere sig om indhold og formidling. Det er succeskriterierne i forhold til folkebibliotekerne, at Danskernes Digitale Bibliotek skal aflaste dem, så de kan koncentrere sig om formidlingen og tilpasse den deres lokalområde. Det er også væsentligt for mig, at vi finder en model for TING-samarbejdet, så vi bevarer innovationskraften på bibliotekerne, men samtidig undgår, at vi bliver for sårbare, hvis for eksempel en større partner vælger at trække sig ud. Der er mange, der ikke synes, at det helt er forklaret, hvad Danskernes Digitale Bibliotek er. - Danskernes Digitale Bibliotek er fundamentet, der skal gøre de digitale materialer lettere tilgængelige for borgerne og nemmere og forhåbentlig også billigere at formidle for bibliotekerne. På sigt skal vi også have en fælles vision for Danskernes Digitale Bibliotek. Det er dog mindst lige så vigtigt, at der er en vision for formidlingen af de digitale materialer i de lokale biblioteker. Vi støtter sådan set bare op om en formidling, der skal være forankret lokalt. Hvad bliver fordelene for brugerne? - At de har et sted, hvor de lokalt eller nationalt kan få adgang til bibliotekernes digitale tilbud. At det hænger sammen, så man ikke skal kende hundrede navne på hjemmesider. Men også at der er målrettede formidlingstilbud til bestemte grupper som børn, unge og ældre. Danskernes Digitale Bibliotek er ikke nødvendigvis nye produkter, men forhåbentlig en mulighed for endnu bedre formidling, tilbud om mere funktionalitet, bedre sammenhæng på tværs og ikke mindst genbrug på tværs. December 2012 Perspektiv 7

8 FORMANDENS leder Fuldstændig fantastiske biblioteker Min historie begynder i Den Sorte Diamant. I Center for Manuskripter og Boghistorie, etage F. Egentlig starter historien nok lidt før i informationsskranken på 1. sal, hvor jeg sætter mig på den lille puf foran referencebordet og siger til bibliotekaren:»hej- jeg håber du kan hjælpe mig...«. En sætning som samme dag er blevet sagt mindst hundrede gange overalt på de danske biblioteker. Min anledning er, at jeg skal holde tale ved Forlæggerforeningens 175 års jubilæum og har behov for at læse lidt tilbage i historien og måske være heldig at falde over nogle gode citater. Jeg har lavet en»quick and dirty«søgning hjemmefra, men jeg vil gerne lige have en erfaren bibliotekar indover. Vi finder frem til tre relevante titler én på magasin, der bliver bestilt op til læsesalen, en titel som udleveres i manuskriptafdelingen og en titel, jeg efterfølgende selv bestiller hjem til afhentning på Life, der ligger tæt på hjemmet. I Manuskriptafdelingen skriver jeg mig ind i protokollen, får udleveret den ønskede titel af A.G. Hassø fra 1937, sætter mig ved læsepladsen og kan frit (naturligvis kun til personlig brug, og det bliver slettet efterfølgende) fotografere de sider, jeg skal bruge. Dér sidder jeg så på læsesalen med andre, der sidder med håndskrevne dokumenter taget fra sirlige dokumentmapper. På læsesalen overfor kan jeg se en kvinde sidde med hvide handsker og se på fotografier. Rundt om os sidder studerende fordybet, og uden for læsesalen er der summende aktivitet. Som jeg sidder dér, bliver jeg mindet om, hvor fuldstændig fantastisk det er, at vi har offentlige biblioteker. Hvor fantastisk det er, at alle borgere i Danmark har adgang til offentlige biblioteker, hvor vi kan søge viden og kultur og enten i arbejdslivet eller privat kan få lov til at blive klogere og dykke ned i det, der interesserer os. Uden at skulle betale, uden at skulle forklare hvorfor eller til hvilken brug. I mit tilfælde får jeg lov til at sidde koncentreret og uforstyrret og finde information og viden, jeg aldrig kunne finde på nettet, og som kræver det ekstra spadestik. For at det kan lade sig gøre, har der været en masse mennesker og processer i gang. Mit eksempel er taget fra Det Kongelige Bibliotek, men samme oplevelse får tusindvis af borgere, studerende, ansatte, forskere og kolleger rundt om i landet, når de bliver hjulpet på vej af dygtige bibliotekarer og informationsspecialister. Måske bliver de ikke lige så rørstrømske som jeg, og måske synes de ikke, at en stille læsesal er lige så tryg og befriende, som jeg gør. Måske er de ikke klar over, hvor unik en mulighed de får stillet til rådighed. Men de ved, at biblioteker uanset hvilken slags, gør dem klogere og kan åbne deres horisont for viden og kultur. Og det er Bibliotekarforbundets medlemmer, der gør det muligt. På vegne af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse vil jeg gerne ønske rigtig god jul til alle medlemmer og samarbejdspartnere og håber, at alle kommer godt ind i det nye år. Pernille Drost pd@bf.dk 8 Perspektiv December 2012

9 Glædelig Jul - og godt Nytår! I kan stadig nå det... Står der en ny discreparationsmaskine på bibliotekets ønskeseddel, kan I stadig nå at få den leveret inden nytår. Klik ind på sundsound.dk og se de mange muligheder, der dækker ethvert behov og matcher de fleste budgetter, uanset størrelsen. Vi har alle modeller på lager til omgående levering enkelte endda til gammel pris. Ring til os i dag og hør mere. Vi ønsker jer alle en god jul og et godt og lykkebringende nytår. Tak for året, der gik! SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ FREDENSBORG TLF MAIL@SUNDSOUND.DK SHOP Februar ONLINE 2011 PÅ SUNDSOUND.DK Perspektiv 9

10 overblik fra nettet perspektiv.bf.dk 22. november Betal hvad du vil Sitet humblebundle.com har stor succes med selv at lade læserne bestemme prisen på en pakke e-bøger. På to uger har de tjent 6,3 millioner kroner på den strategi, skriver Fagbladet Journalisten. Du bestemmer prisen og hvordan pengene skal fordeles. Hvor meget skal gå til forfatterne? Til sitet humblebundle.com? Og hvor meget skal der gå til velgørende organisationer? Det har vist sig at være et koncept, der får folk til lommerne. E-bogspakken er blevet solgt mere end gange på mindre end to uger. Mønsted 21. november Bibliotekerne kan drage fordel af gratis musiktjenester WiMP lancerede den 20. november en gratis version af sin musikstreamingstjeneste med mere end 18 millioner sange. Måske en oplagt samarbejdspartner for bibliotekerne, mener udviklingschef på Gladsaxe Bibliotek, Esben Fjord. Bibliotekernes musiktjeneste Bibzoom bliver dog ikke overflødiggjort af, at der kommer flere gratis, kommercielle tjenester som Spotify og nu i forklædning af en ny, gratis version af WiMP. Det afgørende er formidlingen af den gode historie om musikken, og det er det, bibliotekerne skal satse på, siger Esben Fjord, udviklingschef på Gladsaxe Bibliotek. Det er ikke nok at stille et katalog af de samme musiknumre til rådighed som WiMP, Spotify og Bibzoom gør. Formidlingen er altafgørende i forhold til at komme udover rampen og tiltrække brugerne, siger Esben Fjord. Og så er det op til brugerne at vælge det, de vil bruge. - For mig handler det om at give mit personale de bedste værktøjer og muligheder for at bruge deres faglighed. Derfor kan de kommercielle udbydere også være fremtidige samarbejdspartnere for bibliotekerne. Dagbladet Politiken har eksempelvis fået en aftale om at kunne bruge musik fra WiMP i forbindelse med anmeldelser og omtale. Det samme kunne man forestille sig bibliotekerne gøre i forhold til playlister og anbefalinger, siger han. Den økonomisk og juridiske ansvarlige for Bibzoom, Flemming Munch, ser ikke det nye WiMP som en ny type konkurrent, men snarere en kollega som Bibzoom allerede samarbejder med. - Det er som Spotify en tjeneste med masser af afbrydelser, begrænsninger og reklamer, siger han. Bibzoom er i gang med at forbedre bibliotekarernes muligheder for at skabe og dele indhold på Bibzoom. - Hovedprojektet for Bibzoom i 2013 er at sikre Bibzoom en fuldstændig open source baseret formidlingsplatform, så bibliotekarerne naturligt og indlysende kan skabe og dele formidlede indhold, siger Flemming Munch. 16. november Bibliotek.dk skal kunne mere Mønsted Bibliotek.dk skal ikke kun være udstillingsvindue for bibliotekernes katalog, men for deres samlede tilbud. Første december går en ny version af siden i luften, og inden sommeren 2013 vil den have erstattet den gamle. 1. december vil der på bibliotek.dk være en annonce på forsiden, der kan lede dig hen til den nye version af sitet. Tanken er at få afprøvet den nye version og eventuelt rettet den til inden sommeren 2013, hvor den skal overtage rollen som samlet brugergrænseflade for forskningsog folkebibliotekerne. Chefkonsulent i Kulturstyrelsen, Leif Andresen, kalder opgraderingen af bibliotek.dk et led i det paradigmeskifte, som bibliotekerne er i gang med, hvor katalogen kun er en del af det samlede bibliotekstilbud. - Bibliotekerne har licens til en masse information og kilder, som brugerne er nødt til at gøre en ekstra indsats for at finde. Med den nye version af bibliotek.dk, får de adgang til bibliotekernes forskellige kilder og bliver oplyst om, hvordan og på hvilke vilkår de kan få adgang til dem, siger han. Kulturstyrelsen og DBC holder informationsmøder rundt i landet om det nye bibliotek.dk. 14. november Mønsted Ophavsretten får stadigt større kulturpolitisk betydning Ophavsrettens udfordringer var til debat på årets UBVA-symposium den 8. november. Flere efterspurgte mere simple regler og én indgang til rettighedsorganisationerne. Formand for Bibliotekarforbundet og medlem af UBVA, Pernille Drost, holdt oplæg om ophavsrettens udfordringer set fra brugernes synsvinkel: - Bibliotekerne har en samfundsforpligtigelse til at stille viden og kultur til rådighed, men det betyder også konstante udfordringer i forhold til ophavsretten. Pernille Drost pegede blandt andet på, at aftaler med de forskellige organisationer kan være svære at gennemskue, fordi de er skrevet med et»højt juridisk lixtal«, så der er et behov for bedre information på området. Pernille Drost opfordrede Copydan til at kigge på priserne i forhold til volumen. - Bibliotekerne må sige nej til digitaliseringsprojekter, fordi de ikke har råd til at betale for tilladelse til at digitalisere en række tidsskrifter, der for eksempel indeholder tusindevis af illustrationer, sagde hun. Bibliotekar og sektionsleder på Syddansk Universitetsbibliotek, Jens Dam, efterspurgte en»indgang«for bibliotekerne til de ophavsretlige organisationer, så man ikke skal henvende sig flere steder. Forlagsbranchen er påvirket og udfordret af den digitale udvikling både, hvad angår det at finde nye forretningsmodeller, så økonomien er bæredygtig og ved at skulle imødekomme de krav, som kommer med de digitale udgivelser som interaktivitet og hyppig redigering, sagde direktør i Forlæggerforeningen, Christine Bødtcher-Hansen, i sit oplæg. Læs mere på november Mønsted Kunstauktion for unges kunst Den 15. november afholder Bruun Rasmussen kunstauktion over alle de originale værker fra bogen Ordskælv - en bog skrevet af unge, der har mistet en forælder. Organisationen Hygge Factory står bag en række projekter, der giver unge mulighed for at lave kunst og kultur. Det sidste projekt var en bog, hvor unge, der havde mistet en forælder, skrev noveller, der blev illustreret af etablerede kunstnere. Nu holder organisationen auktion over illustrationerne for at rejse penge til det næste projekt. Alt overskuddet går nemlig til at realisere projektet Vinyl, der skal udfordre unge i asyl til at udgive en professionel plade sammen med musikere eller bands. Bag organisationen står Karen Siercke, der i 2009 blev uddannet cand.scient.bibl. Hun fik ideen til at starte Hygge Factory efter sin mors død, hvor hun oplevede, hvor meget det hjalp hende at skabe noget - for eksempel ved at skrive og tegne. Mønsted 10 Perspektiv December 2012

11 8. november Kulturministeren opfordrer til at genoptage forhandlinger om ereolen Kulturminister Uffe Elbæk holdt et kort oplæg til årets biblioteksledermøde i Nyborg den 6. november. Han roste bibliotekerne for deres innovationskraft og for at have godt fast i gruppen af nydanskere, men påpegede samtidig, at der er et fald i antallet af brugere generelt i følge den nye kulturvanerapport. Uffe Elbæk pegede på digitalisering af kulturen som et vigtigt indsatsområde sammen med ønsket om et kulturelt dannelsesløft af danskerne. Og så kom en stor del af hans oplæg også til at handle om ereolen og de sammenbrudte forhandlinger. - Digitaliseringen kommer til på mange områder at være spændende og konfliktfyldt. Jeg nævner ereolen, og så bliver jeg helt træt, for her bliver jeg uafbrudt udfrittet omkring min holdning til de sammenbrudte forhandlinger, konstaterede Uffe Elbæk. - Jeg dømmer ikke forløbet omkring forhandlingerne. Der er sikkert en god grund til, at de brød sammen. Men vi skal se det i et digitalt mellemtidsperspektiv. Vi er nødt til at lave nogle forsøg. Jeg har da, når jeg har talt med forlagene, drillet dem og sagt:»i løb det selv i gang og ville opdrage danskerne til at læse e-bøger«, fortalte Uffe Elbæk. Kulturministeren påpegede, at der under hele konflikten omkring ereolen gemmer sig en lang række dilemmaer, der følger i kølvandet på digitaliseringen. Han nævnte blandt andet hele distributionen, udfordringen af eksisterende forretningsmodeller, samt mellemled og aktører, der kommer til at forsvinde. Lerche 7. november Kom tilbage til forhandlingsbordet Sådan lød opfordringen til biblioteker og forlag fra kulturordførerne til høringen på Christianborg den 7. november om situationen på bogmarkedet.»kan I da ikke snart finde en løsning?«lød det fra Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, om de sammenbrudte forhandlinger mellem forlag og ereolen. - Jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at vi får en aftale på plads, så ereolen bliver et online alternativ til det fysiske bibliotek, men jeg forstår godt, at der skal være plads til et kommercielt marked, sagde Michael Aastrup Jensen og understregede, at han ikke kunne følge det argument, der har været fremført fra ereolens side om, at brugerne ikke ville kunne acceptere at vente på en e-bog. Flere kulturordførere gav udtryk for, at bibliotekerne måtte rykke sig mod forlagene. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, der selv er forlægger, mener, at bibliotekerne i højere grad må indrette sig efter og understøtte det private marked. Han kaldte ereolens indstilling»lidt stædig«og opfordrede forhandlerne til at vende tilbage til forhandlingsbordet og lave en aftale alle kan leve med, ellers vil konsekvensen på sigt være færre danske bøger, sagde han. Stridspunktet mellem forlagene og konsortiet bag ereolen, som forhandlingerne faldt på, er modellen for udlån. Forlagene ville gerne afprøve en licensmodel, mens konsortiet ville fortsætte med den hidtidige klikmodel. På disse sider får du et udpluk af de nyheder, der er blevet bragt på perspektiv.bf.dk Mønsted 5. november Hver anden kommune vil spare på bibliotekerne i 2013 I 2012 skulle seks biblioteker ud af ti spare som en konsekvens af de kommunale budgetforlig. I 2013 er det fem biblioteker ud af ti, der igen skal finde besparelser. Det kommer nogle steder til at betyde personalereduktion og lukkede filialer. Danmarks Biblioteksforening har spurgt bibliotekslederne i landets kommuner, hvordan deres budgetter ser ud for kommuner deltager i undersøgelsen, og heraf har seks kommuner endnu ikke budgettallene klar. Ud af de 89 kommuner, der kender til budgetterne, sparer 55 procent på bibliotekernes budgetter. 12 procent oplever en stigning i budgettet, og den resterende del oplever samme budget som sidste år. Sidste år var det tallet af biblioteker, der skulle spare på budgetterne, større - nemlig 62 procent. Der er enkelte få biblioteker, der skal gennemføre store sparerunder i 2012 med godt 11 procent i besparelse på det kommende budget. Det går ud over personale, materialeindkøb og åbningstid. Der er også to kommuner, der lukker filialer, og to kommuner, der nedlægger bogbusser. Lerche 2. november Politisk kritik af sammenbruddet i forhandlingerne om ereolen Konflikten mellem forlag og ereolen skal løses, konstaterer flere kulturordførere, der samtidig udtrykker forståelse for forlagenes krav.»kulturministeren må træde ind, så e-bøgerne kommer tilbage på bibliotekshylderne.«sådan lyder opfordringen fra Anita Bay Bundegaard, redaktionschef for kultur, debat og kritik på Politiken, i en kommentar til konflikten mellem ereolen og forlagene. En konflikt, hun kalder uværdig for både biblioteker og forlag. Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, ærgrer sig også over konflikten, og hun er særligt ærgerlig over, at ereolen i medierne beskrives som samtlige biblioteker. - Jeg synes ikke, at ereolen er lig det samlede danske biblioteksvæsen, og det er problematisk, når diskussionen om ereolen bliver til en diskussion af forlagene mod folkebibliotekerne, for det er det, jeg oplever, sker i øjeblikket, og den opfattelse vil jeg gerne nuancere. Pernille Drost konstaterer, at sagen ikke er så sort/hvid: - Nu får vi flere modeller på området, og jeg synes ikke, at man kan kalde det et problem, at vi får konkurrence. For ereolen kunne man jo godt kalde en monopolagtig tilstand, og det tror jeg ikke gavner nogen. Jeg tror, det kan være til bibliotekernes fordel, at forlagene må stille nogle gode produkter til udlån. Forlagene løber reelt set en risiko for at miste en fast jævn indtægt ved at trække sig ud af ereolen, og de risikerer at må gå tilbage til en model, de ikke kan lide, hvis de ikke får ret. Jeg tror, at det er en kalkuleret risiko, som forlagene tager, vurderer Pernille Drost. Forlagene har dog indtil videre kunnet glæde sig over politisk forståelse for deres beslutning om at trække sig fra ereolen. Den forståelse har kulturordførerne fra Socialdemokratiet og Venstre luftet i Dagbladet Politiken. Her mener begge, at det burde være muligt at få en ny prøveperiode på ereolen, hvor man tester den model, som forlagene anbefaler nemlig en såkaldt»overdrive-model«, som bibliotekerne kategorisk har afvist. Lerche December 2012 Perspektiv 11

12 Interview Det bedste, en bibliotekar kan gøre, er»at tage dig i hånden«tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup 12 Perspektiv December 2012

13 Det ville være fantastisk at møde en bibliotekar, der tør sige, at noget er bedre end andet, siger Ane Cortzen, der mener, at personlige holdninger og begejstring er altafgørende for at være en god formidler. A Ane Cortzen tog for tre år siden et hovedspring ud i værtsrollen for tvprogrammet TV!TV!TV! Hun tog til casting som en vennetjeneste, selv om hun fire måneder forinden var startet på drømmejobbet som designredaktør for hele DR. Castingen endte med, at en samlet programledelse så lyset i hendes umiddelbarhed og underfundige smil. Det var et svært valg, der efterlod en mildt sagt utilfreds chef, der havde ventet på hende et år, mens hun var på barsel. - Men jeg har været i tv-branchen længe nok til at vide, at hvis så mange er overbevist om, at det her bliver godt, så er det fordi, der er noget om det. Ane Cortzen sagde sit faste job op i DR for en etårig kontrakt som vært. - Og det kunne være gået den helt anden vej, siger hun. December 2012 Perspektiv 13

14 Interview - Enhver kan sige, at et program er godt eller dårligt, men en holdning skal ikke bare være en holdning, den skal underbygges af argumenter. På redaktionen er det, vi kalder»syns ning«, ikke tilladt. Men i dag har holdet bag programmet lavet 50 udsendelser og fortsætter en sæson mere med TV!TV!TV! Og fastansættelsen er igen på plads. Klar i spyttet Men lad os lige vende tilbage til ordet værtsrolle, for én af Ane Cortzens pointer er, at for at være en god formidler, så skal alt, hvad der hedder roller, påtagethed, særlige regler og objektivitet, lægges pænt væk. Du skal være dig selv. - Folk kan mærke, om du er dig selv, eller om du spiller en rolle. Hvis vi ikke kan mærke, hvad den person, der formidler, selv synes, så har vi en tendens til ikke at høre særlig godt efter. De bedste anmeldelser er dem, der er klare i spyttet. Hvis det hele er»på den ene side og på den anden side«, så bliver det uinteressant. Må bibliotekarer være subjektive? Bibliotekarer kunne også sagtens bruge sig selv og deres personlige begejstring meget mere i deres arbejde, mener hun. De har fagligheden til at kunne tillade sig at være smagsdommere. - Men de bibliotekarer, jeg er stødt på, har været meget»nyhedsværtsagtige«i deres måde at være på, sådan at»al litteratur sådan set er lige fint«. Men det ville være fantastisk at møde en, der virkelig brændte og ikke var bange for at sige, at noget var bedre end andet. Den der neutrale holdning, synes jeg, er forkert. Det bedste, en bibliotekar kan gøre, er»at tage dig i hånden«. Ikke sådan, at man skal overfaldes med personlige holdninger, fordi man spørger, hvor krimierne står, men man skal kunne sige:»jeg mangler en god læseoplevelse, hvad har du læst for nyligt?«og så møde én, der begejstret fortæller om noget fantastisk, vedkommende har læst. Det er meget stærkere at få anbefalet noget personligt af én, der sporadisk interesserer sig for, hvem man er, end at læse en anmeldelse i en avis. Biblioteker bør have samme tilgang som butikker, hvor man spørger:»kan jeg hjælpe dig med noget?«så kan man svare»nej tak, jeg kigger bare«eller»jo, det ville være dejligt.«- Men jeg aner selvfølgelig ikke, om bibliotekarer må være subjektive? Se tingene indefra - ikke udefra Ane Cortzen mener, at vi i den grad har brug for 14 Perspektiv December 2012

15 - Jeg er drevet af kærlighed og kritisk begejstring for tv. Ikke af indignation, vrede og forargelse. Når jeg anmelder noget, lægger jeg alle fordomme bag mig og ser, om det man gerne vil med programmet lykkes. December 2012 Perspektiv 15

16 Interview smagsdommere. Ikke til at fortælle os, hvad vi skal eller ikke skal se eller læse, men for at oplyse os, så vi selv kan tage stilling på et sagligt grundlag. - Der er så enorme mængder af bøger, tv, film og informationer på nettet i dag. Da jeg var ung, var der hverken mobiltelefoner eller internet med Facebook og Twitter. Verden er mere kompleks i dag. Det er vigtigere end nogensinde at have guider eller vejledere - som jeg synes er et mere rammende ord end smagsdommere - der kan filtrere indholdet for én. Med TV!TV!TV! vil vi fortælle folk, hvad der sker bag ved programmerne. Vi vil ikke sige:»det her skal du ikke se«, men vi ønsker at give folk viden til at bedømme selv. Så hvis de vælger noget fra, så er det ikke kun fordi, de har en fordom om, at det er noget lort. Ane Cortzen, 38 år, gift og har tre børn, to piger på ti og syv år og en dreng på tre år. Hvad gør dig til en god smagsdommer? - Helt klart min faglighed. Jeg ved noget om det, jeg taler om. Jeg har arbejdet med tv hele mit professionelle liv og brænder for det. Det sekund, man mærker, at nogle gør sig til eksperter på et område, de ikke ved noget om, så mister det sin berettigelse. Derfor tager Ane Cortzen og redaktionen bag TV!TV!TV! de programmer, de anmelder, alvorligt. - Jeg lægger alle fordomme bag mig, når jeg ser og anmelder et program. Det afgørende er nemlig, om programmet lykkedes med det, der er intentionen bag. Det har fået Ane Cortzen til, i den bedste sendetid på DR2, at sige:»da du er DR2-seer, har du nok aldrig set Paradise Hotel, men så er du gået glip af noget.«- For det program holder, hvad det lover, og fungerer på dets egne præmisser, siger hun. Hun gav også en politidokumentarserie på TV3 en rigtig god anmeldelse, selv om det er hendes hadegenre nummer et. Fordi serien fungerede inden for genren og holdt det, den lovede. - En god smagsdommer ser på tingene indefra ikke udefra. Ord på følelser Om det er gener eller social arv, så ligger det i hvert fald naturligt til Ane Cortzen at have en holdning til det meste, som datter af tidligere chefredaktør på Dagbladet Børsen, Jan Cortzen og journalist Ingeborg Brügger og søster til journalist og blandt andet tidligere kanalchef på Radio 24syv, Mads Brügger. - Vi har altid diskuteret meget derhjemme, og man skulle være god til at underbygge sine argumenter. Jeg kunne ikke bare sige, at noget var godt eller skidt eller»jeg synes«, uden at skulle forklare hvorfor. Vi blev tvunget til at reflektere over tingene, fra vi var helt små, og det kommer mig til gode nu. 16 Perspektiv Oktober 2012

17 Ane Cortzen har altid den samme»uniform«på som vært for TVTVTV selvfølgelig helt bevidst. Jeg vil være en let genkendelig figur, og der skal være fokus på det, jeg siger, og ikke på hvordan jeg ser ud. Hver tirsdag optager holdet ugens program. Denne gang var temaet Breaking News. Og en anmeldelse af Forbrydelsen. Ane Cortzens bud på morderen var»butleren«reinhardt. Måske nok en kliché, men navnesammenfaldet er markant med den krimiforfatter, som siges at have skabt klicheen Mary Roberts Rinehart. Oktober 2012 Perspektiv 17

18 Interview Arkitektskolen, hvor jeg blev uddannet som grafisk designer, er også et sted, hvor man øver sig i at sætte ord på ting, som er svært definerbare. Arkitektur er jo en meget subjektiv og følelsesmæssig oplevelse - ligesom tv. Før Ane Cortzen overhovedet blev færdiguddannet som grafisk designer fra Arkitektskolen i 1996, blandede hun tv og design sammen. Hun var i praktik på TV2 og blev forelsket i al slags design og grafik til tv. I 1998 blev hun ansat til at lave et nyt logo til DR1 og DR2 og alt det, der bevæger sig mellem programmerne. Pausefiskene var døde. Efter fire år startede hun og hendes tidligere chef et firma med speciale i tv-identitet. Et firma, der eksploderede. - Ikke mange andre i Norden lavede det, vi gjorde, og vi havde sindssygt travlt. Så travlt, at Ane Cortzen, da hun skulle på barsel med sit andet barn, måtte sande, at det var for hårdt og for stressende at være selvstædig, hvor ingen kendte næste opgave eller løncheck. DR stod heldigvis klar med et fast job som kreativ designchef, og efter tre år blev hun designredaktør for hele DR - dog kun i fire måneder - for så var det, at en gammel ven i DR bad om en vennetjeneste - bare lige en casting, fordi han havde på fornemmelsen, hun ville være god foran et kamera. Begejstring smitter Ane Cortzen opfatter sig selv som formidler, og for hende er begejstring et af nøgleordene - for det smitter. - Tag et program som Bonderøven, hvor det lykkes Frank Erichsen at få os til at sidde en hel aften og se ham slibe en gammel kælk - noget, der måske slet ikke burde interessere os. Det samme med Price-brødrene. Entusiasme, autenticitet og begejstring smitter helt vildt. Værter som Anders Breinholt og Clement Kjærsgaard har også en evne til at brænde igennem, fordi de giver meget af sig selv. Ane Cortzen lægger også vægt på at være sig selv foran kameraet. - Jeg forestiller mig at have øjenkontakt med seerne, når jeg står foran kameraet. De kan hurtigt fornemme, hvis man ikke er der hundrede procent. Derfor lærer hun også sine manuskripter udenad, så hun ikke skal læse op fra en teleprompter. Sproget, sørger hun for, er mundret, enkelt og billedrigt. - Der er en tendens til at få tingene til at lyde akademiske eller velovervejede, fordi man tror, at man får mere autoritet. Det gør man ikke, man mister bare folk undervejs i sin formidling. - Jeg opfatter mig selv som formidler og en holdningsbaseret vært. Jeg kunne aldrig være vært for programmer som X Factor, hvor jeg bare skulle være en vært uden min egen mening. 18 Perspektiv December 2012

19 Kan ham fra Tv gøre dig Klogere på din fremtid? Nej, men det kan Pensionstallet PFA introducerer nu Pensionstallet. Det enkle tal, der viser styrken af din pension. Har du fx et Pensionstal på 72, kan du som pensionist forvente at have 72 % af din nuværende indtægt til rådighed. Tag med ud i fremtiden og få et smugkig på dit liv som pensionist i selskab med Anders Breinholt. Bagefter udregner vi dit personlige Pensionstal. Det hele sker på pensionstallet.dk Juni 2012 Perspektiv 19

20 Sociale medier M Opdragelsen skal ud på nettet YouTube L facebook Når børn er på Facebook, Wikipedia, Twitter og YouTube skal man som forældre være med på sidelinjen som i den fysiske verden. For i den virtuelle er der på samme måde brug for vejledning, støtte og opdragelse. Tekst Sabrine Mønsted N - Når jeres søn vil gå til fodbold, så undersøger I, hvor klubben ligger, og hvem der er træner. I kører ham måske derhen og sidder nogle gange med til kampe. Det kan de fleste nikke ja til. Men de samme forældre aner ofte ikke, hvad deres børn laver på nettet tre timer om dagen, fortæller bibliotekaruddannede Néné La Beet, der som selvstændig konsulent rådgiver om sociale medier og holder foredrag om voksnes rolle i forhold til børn og sociale medier. Kend de basale funktioner Hun mener, at forældre og voksne, der arbejder med børn, skal betragte børns færden på nettet som noget parallelt med den fysiske verden. - Det er nødvendigt, at vi som voksne er med et stykke hen ad vejen, når børn begiver sig ud på de sociale medier, af flere årsager. Vi skal vide, hvad de sociale medier går ud på og kende til de mest basale funktioner, så vi blandt andet kan hjælpe dem, hvis det går galt. Hvis de får behov for at skifte password eller slette venner, der pludselig ikke længere opfører sig som venner, men for eksempel skriver grimme kommentarer på barnets Facebookside, eller hvis ens barn bliver udsat for decideret mobning. Som voksen skal man kunne træde i karakter, men det kan man kun, hvis man kender noget til universet, siger Néné La Beet. Hun oplever, at mange voksne mangler en forståelse for og lyst til at sætte sig ind i børnenes virtuelle verden. Især hvis de ikke selv er fortrolige med computeren. - Der findes mange, hvor en computer ikke er en naturlig del af arbejds- eller hverdagslivet, som eksempelvis rengøringsassistenter eller lastbilchauffører, men jeg har også mødt gymnasielærere, der er computerfremmede, siger Néné La Beet, der kalder det uansvarligt, hvis man som voksen ikke forsøger at sætte sig ind i det. Snak om konkrete eksempler - Al forskning om børn og internettet kan samles i ét vigtigt råd: Sæt dig sammen med dit barn og forstå, hvad han eller hun laver. Det er ikke nok, du er i samme stue. 20 Perspektiv December 2012

21 Du skal være med. Hvis dit barn for eksempel er på Facebook, så kig strømmen af meddelelser igennem sammen og snak om det. Der kan for eksempel være en grov besked, hvor man kan snakke om omgangstone og om, hvad barnet synes om, at nogle skriver sådan? Det kan også være beskeder a la:»hvis du hader den og den fodboldspiller, så del det her link«eller»vil du vinde dit eller dat, så del det her link«, som man kan tale om. Hvis man ikke snakker om de konkrete eksempler og kan argumentere for og forklare sine børn, hvorfor det ikke er en god ide at sende den slags beskeder eller reagere på dem, hvordan skal de så lære det? Néné La Beets pointe er, at en del af børnenes liv er rykket ud på nettet, og det er afgørende, at de voksne og opdragelsen rykker med. Det handler især om tiden, fra børn tager deres første skridt ud på de sociale medier og til de bliver teenagere. - For selvfølgelig er der en aldersgrænse for alting, selv om den er individuel. Og man skal have respekt for, at ens 16-årige datter ikke vil være venner på Facebook. Men har du først været fraværende de første år, så er det svært at komme og sige»nu vil jeg godt være med«, forklarer hun. Rigtigt og forkert Ét er omgangstone på de sociale medier. Noget andet, børn skal hjælpes til at lære, er, hvordan de bedømmer de informationer, de finder på nettet. At der er forskel på påstande og facts. - Der er forskel på den viden, man får om menstruationsbind på sundhed.dk og på producentens hjemmeside. Wikipedia er et godt sted at tage fat for at lære børn dynamikken i udvikling af viden og kildekritik, mener Néné La Beet. - Alle klasser burde sammen lave en Wikipedia-artikel for at forstå, at skal man skrive noget leksikalt, kan man ikke bare skrive det, men skal have dokumentation. Det kunne være en oplagt opgave for bibliotekarer i samarbejde med folkeskolerne. For det handler om at vide, hvordan man skal bruge de sociale O - Når vi taler om, at børn i dag er digitalt indfødte, så ja. De kan trykke på knapperne, spille spil og håndtere en ipad, som var det legetøj, men det betyder ikke, at de kan håndtere indholdet af det, de finder. Mange voksne er til gengæld digitale indvandrere og er usikre. Derfor tror de, at deres børn kan det hele, fordi de håndterer teknologien naturligt. medier. Mange tror, at man kun kan bruge YouTube til at se nogle, der falder på halen, eller søde kattekillinger, men det er en guldgrube af viden. For eksempel Khan Academy, der er en bangladeshisk-amerikansk matematiker, der begyndte med at lave videoklip til at forklare matematik, som hans niece havde svært ved. I dag er der 22 ansatte i Californien til at producere klip til YouTube. Der kommer også mere og mere af den slags på dansk. Som forælder kan du oprette en konto på YouTube, så du kan følge med i, hvad der bliver set, og ved at søge på klip, der kan interessere dine børn, så det er dem, der bliver foreslået næste gang, de går derind. På den måde kan du skubbe dem i en bestemt retning på en mere subtil måde. NB: Forældre kan finde gode råd og information på under»børn & unge«inlead Giv Brugerne en WagnerGUIDE i julegave så kan de selv finde rundt i biblioteket Gør brugerne selvhjulpne WagnerGUIDE integrerer med bibliotekssystemet Bibliotekerne i Kolding og Vejle bruger WagnerGUIDE WagnerGUIDE kan også bruges på mobilen Kontakt Carsten Dibbern December 2012 Perspektiv 21

22 gadgets Thomas Vigild Fast skribent på gadgets-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil. Wonderbook får dinosaurer og detektiveventyr Sony har netop lanceret et bud på fremtidens bog med det digitale»bog-spil«wonderbook, hvis første historie,»book of Spells,«er skrevet af J. K. Rowling. Den nye bog vækkes til live på skærmen via en PlayStation 3-konsol med tilkoblet kamera og bevægelses-controller, hvorved læseren/spilleren selv kaster besværgelser i Potter-universet. Men allerede næste år barsler Sony med Wonderbook-bøgerne»Walking with Dinosaurs«lavet i samarbejde med BBC og film-noir-krimien»diggs Nightcrawler«, hvor man skal rotere bogen og vippe den til siden for at opklare handlingen. På sigt håber Sony, at også tredjepartsudgivere vil lancere bøger til Wonderbook-platformen. Guides til Danmarks bedste film-streaming Filmfans har kronede dage, for alene inden for de sidste par måneder er det væltet ud med onlinetjenester til at streame nye som gamle film. Udfordringen er så blot, hvilken, der er den bedste. Her guider blandt andet Elektronista og Søndagsavisen, hvad enten man er til bibliotekernes egen Filmstriben, smalle film på Movieurope, Nordens største udvalg i Headweb eller amerikanske konkurrenter som Netflix eller HBN Nordic. Senest er også norske Telenor kommet på banen med tjenesten Comoyo, der også går efter at være et onlinefilmmagasin kaldet Filter med egen dansk redaktion. 22 Perspektiv December 2012 Se de to guides her: Comoyo Filter:

23 C M Y CM MY CY CMY K spilldag plakat dansk.pdf 9/1/2010 8:30:03 PM Apple censurerer to danske hippiebøger Selvom både apps og e-bøger har ligget til køb i Apples App Store og ibooks i over et år, så har firmaet med øjeblikkelig virkning valgt at kyle»hippie«-bøgerne af Peter Øvig Knudsen ud af sine onlinebutikker. Afvisningen skyldes ifølge Apple, at bøgerne indeholder fotografier, der viser kønsdele, bryster og seksuelle motiver. Sagen har fået flere politikere på banen, og EU-parlamentarikerne Morten Messerschmidt (DF) og Morten Løkkegaard (V) vil bringe sagen videre til EU-kommissionen.»Netop nu dannes mønstret for det digitale kulturforbrug i Danmark, og pludselig skal vi forholde os til, at store udenlandske koncerner kan censurere eller simpelthen forhindre salget af dansksprogede bøger til de danske læsere«, siger Peter Øvig Knudsen. Nordisk Spildag samlede 122 nordiske biblioteker Kan man lære at spille bridge på et bibliotek? Og hvordan passer retrospil fra 1980 erne, blinkende arkademaskiner, brætspil til børn eller en omgang Bezzerwizzer ind i bibliotekets kulturtilbud? De spørgsmål besvarede 20 danske biblioteker, da de lørdag den 10. november deltog i fjerde udgave af Nordisk Spildag, der viser spil som et populært udlånsmedie, men også understreger, at de nordiske biblioteker er verdensførende som formidlere af nye interaktive udtryksformer. I år deltog i alt 122 nordiske biblioteker i dagen, hvor alle biblioteker tolkede»spil«i bredest mulige forstand. For eksempel var der på Gentofte Hovedbibliotek dyst i både computergolf mod komikeren Uffe Holm, Magic-kortspil og masser af brætspil:»nordisk Spildag er en dag, hvor vi fejrer spil, og jeg har medarbejdere, der frivilligt tager ekstravagter den dag, fordi de elsker spil og får lov at lege«, siger bibliotekar og arrangør Lillian Nørgaard Holm.»Det er ekstremt givende at kunne dele spiloplevelserne med kollegaerne, og samtidig elsker jeg at se, når forældrene går helt vildt op i spillene, selvom det oftest er børnene, der har lokket dem i gang.«på Aarhus Hovedbibliotek var der også et fint rykind af familier, hvor fokus også lå på at forklare, hvordan et computerspil bliver til via den landsdækkende spiludviklingskonkurrence Årets Junior Spiltalent 2012, der kører frem til 1. december.»de mest populære aktiviteter var nok Kinect og vores Pallesgavebod-arkademaskine, og derudover var der børn, der fik lært lidt om spiludvikling i vores spiludviklingsworkshop,«fortæller spilbibliotekar Steen Nielsen. Læs mere om Nordisk Spildag 2012 og se billeder på Læs mere om Årets Junior Spiltalent 2012 på Oktober 2012 Perspektiv 23

24 Besøgstallet er gået ned Men bibliotekerne har godt fat i børnene 24Kulturvaner K Kulturministeriets store kulturvaneundersøgelse var dugfrisk, da Kulturminister Uffe Elbæk talte til biblioteksledernes årsmøde i Nyborg den 6. november. Han kunne lidt nedslående konstatere, at det samlede besøgstal på bibliotekerne er dalet. Men der var også positive tendenser i undersøgelsen. Blandt andet at bibliotekerne har rigtig godt fat i nydanskerne og har fået vendt en ellers nedadgående kurve og nu har flere unge brugere end i de forrige år. Perspektiv December 2012 Det er lykkedes bibliotekerne at øge andelen af børnebrugere, men samlet set er der færre danskere, der går på biblioteket end i Tekst Anette Lerche Øget forbrug af musik Den generelle tendens i undersøgelsen er, at nye medier og nye apparater har øget danskernes kulturforbrug. De største stigninger er sket inden for musik, men andelen af danskere, der bruger tid på frivilligt arbejde, sport og motion, er også steget. Og det samme gælder - ikke overraskende - forbruget af internet. En anden tendens i undersøgelsen er, at en stigende andel af befolkningen læser skønlitteratur og endda gør det hyppigere end tidligere. Endnu bedre er det, at undersøgelsen viser, at børn læser mere end i 2004, hvor den sidste kulturvaneundersøgelse blev gennemført. Færre læsere og færre biblioteksbrugere Men selv om tendensen peger på, at flere danskere læser skønlitteratur, så er gruppen af danskerne, der slet ikke læser bøger, steget fra 10 procent i 2004 til hele 18 procent i Det viser sig også, at andelen af danskere, der benytter biblioteket mindst en gang om året, er faldet. I 2004 var det 65 procent af alle danskere, der havde været en tur på biblioteket mindst én gang i løbet af året. Nu er tallet faldet til 54 procent. Og dykker man længere ned i statistikken, så er antallet af hyppige biblioteksbrugere - det er dem, der besøger biblioteket mindst en gang om måneden - faldet fra 29 procent i 2004 til 25 procent i Børnesucces Men der er altså også kurver, der ikke er faldet fra 2004 til Her tæller børnene rigtig pænt i statistikken. Den forrige kulturvaneundersøgelse i 2004 viste, at alarmerende få børn brugte biblioteket. Tallet var nede på ni procent mod over 16 procent i Det satte gang i en lang række af initiativer, og nu i 2012 er tallet oppe på 19 procent. Ud over hos børnene, så er bibliotekerne også populære hos nydanskerne. 36 procent af nydanskerne bruger nemlig biblioteket mindst en gang om måneden, og de kommer blandt andet for at bruge borgerservice, pc er og kopimaskiner. Og hele 20 procent angiver, at biblioteket er et rart sted at være. Faktisk er der rigtig mange, der holder så meget af biblioteket, at de kommer der en gang om ugen. Blandt nydanskerne er det tal oppe på 10 procent, mens det samme tal for den danske befolkning generelt er på lidt over fem procent. Et af de steder i statistikken, hvor man kan aflæse et øget forbrug, er i brugen af bibliotekernes digitale løsninger. I 2004 var det 20 procent af befolkningen, der brugte dem en gang om året. I 2012 er tallet steget til 25 procent. Men selv om bibliotekernes digitale tilbud bliver benyttet af flere danskere, så har de fleste ganske forudsigelige biblioteksvaner. Det fysiske bibliotek har 36 millioner besøgende om året - og her er det hele 89 procent af biblioteksbrugerne, der angiver, at de kommer for at låne bøger eller blade. Læs om danskernes kulturvaner på Kulturministeriets hjemmeside: Kulturvaner-2012/

25 Ingen behøver være ekspert i alt Herning Fagmedarbejderne blev usikre på, hvornår de havde gjort deres arbejde godt nok, da de blev samlet i én betjeningsø på Herning Bibliotekerne. Et kodeks over de områder, som de bør kende til, har genskabt trygheden. TEKST HENRIK STANEK N Når man altid har arbejdet med jura og lovstof og pludselig skal til at svare på spørgsmål om musik, kan man blive usikker på, om man betjener brugerne godt nok. Det var den situation, bibliotekar Vera Daugaard og hendes kolleger fra skønlitteratur, faglitteratur og musik på Herning Bibliotekerne stod i, da de blev samlet i en betjeningsø. Det fik biblioteket til at udvikle et kodeks med de grundkompetencer, frontpersonalet skal kunne på enten beherske-niveau eller ekspertniveau. - Kodekset gør det mere trygt at være i en betjeningsø. Hvis en låner stiller mig et musikspørgsmål, forventer han, at jeg kan svare. Derfor skal jeg vide noget om musik. Men hvis spørgsmålet kræver specialviden, er det i orden, at jeg henviser til en kollega, der ved bedre, siger Vera Daugaard. Det er netop de mange krav til, hvad man skal kunne i betjeningen, der har affødt»herning Bibliotekernes kompetencekodex«, fortæller uddannelsesansvarlig Lene Schrøder. - Kodekset definerer de krav, vi finder vigtigst. Så ved medarbejderne, hvad vi forventer af dem, og de kan koncentrere sig om at udvikle deres kompetencer inden for kravene. Formålet har været at løfte alle medarbejdere, så de kan besvare spørgsmål på mindst beherske-niveau, siger hun. Alle skal for eksempel kende tekstlicenser som Danske dyr, EBSCO og Credo, og eksperterne skal kende indholdet særligt godt, så de kan afholde introduktioner for brugerne og besvare vanskelige spørgsmål. - Tidligere angav vi kompetencerne i den enkeltes jobprofil. Nu tager vi udgangspunkt i brugernes behov ved at angive vores fælles viden i kodekset, siger Lene Schrøder. Lærerigt at definere basisviden Bibliotekets eksperter definerer, hvad man skal kunne på et område på henholdsvis behersket niveau og som ekspert. Det er en sund øvelse, siger Vera Daugaard, der har været med til at beskrive jura og lovstof. - Det er lærerigt at tænke igennem, hvad man forventer af basisviden hos sine kolleger. Kunsten er at begrænse sig. For eksempel skriver vi om trykte kilder, at alle skal vide, at vi har Lovtidende A, B og C. Men vi forventer ikke, at de kan bruge Dansk Lovregister. Selv er Vera Daugaard blevet opgraderet på en række licenser. - Her har kodekset virkelig rykket for os, så nu husker jeg at henvise brugerne til vores licenser. Kodekset giver en ramme Biblioteket har haft kompetencekodekset i halvandet år. Det fylder to A4-ark plus nogle bilag, der uddyber de enkelte elementer. Frontmedarbejderne har kodekset stående på deres skriveborde, så de bliver mindet om det. - Medarbejderne er glade for det. De er blevet kompetenceudviklet inden for kodeksets elementer, og det har jeg fået positive tilbagemeldinger på. Hvis man skal være ekspert på noget nyt, er det selvfølgelig en ekstra opgave, men alle er eksperter i noget. Kodekset er også et styringsredskab for mig, fordi jeg kan følge med i, om nogle skal opgraderes i for eksempel en licens. Det sker ved, at en ekspert udbyder minikurser til sine kolleger. Kodekset ligger som en ramme, vi bliver ved at udvikle på i takt med, at den viden, frontmedarbejderne skal have, naturligt ændrer sig, siger Lene Schrøder. Herning Bibliotekerne har et kodeks for de medarbejdere, der servicerer aldersgruppen 11 til 99 år, og et kodeks med lidt andre elementer for dem, der betjener de yngste brugere. Her skal alle for eksempel være eksperter i Palles Gavebod. December 2012 Perspektiv 25