Oversigt over fagbeskrivelser

Transkript

1 r

2 Oversigt over fagbeskrivelser Sygeplejefaget 01 Sygepleje fra semester 02 Sygeplejekultur Sundhedsvidenskabelige fag 03 Ernæringslære og diætetik 04 Farmakologi 05 Sygdomslære 06 Epidemiologi 07 Miljømedicin og folkesundhedsvidenskab 08 Videnskabsteori og forskningsmetodologi 09 Sundhedsinformatik 10 Ergonomi Naturvidenskabelige fag 11 Anatomi, fysiologi, genetik 12 Biokemi 13 Mikrobiologi og hygiejne Humanvidenskabelige fag 14 Psykologi 15 Pædagogik 16 Filosofihistorie og etik 17 Kommunikation 18 Religion Samfundsvidenskabelige fag 19 Organisationsteori, administration og ledelse 20 Sociologi 21 Jura 22 Studieorientering

3 1. sem. ECTS 16 Dansk, norsk Pensum teori Pensum klinisk Sygepleje, 1. semester At de studerende indføres i sygeplejens genstandsområde og problemstillinger. At de studerende erhverver sig viden om og forståelse for mennesket som en del af naturen og som er selvfortolkende og omverdensfortolkende, beskrevet natur-, human- og samfundsvidenskabeligt. At de studerende indføres i grundlæggende sygepleje. At de studerende opnår viden om og kritisk forholder sig til observationer som dataindsamlingsmetode, projekt som erkendelsesform og problemløsningsmetode, argumentation og refleksion som systematisk metode. De studerende udvikler kompetence til at: Indhente data via observation og litteratur samt analysere og bearbejde disse, udvikle forståelse for patient-sygeplejerskeinteraktion, anvende viden og forståelse for anatomi og fysiologi i relation til udførelsen af sygeplejehandlinger og forståelse for hensigtsmæssig brug af kroppen, begrunde og udføre udvalgte sygeplejehandlinger i øvelokale og på kliniske undervisningssteder. Sygeplejens genstandsområde - mennesket i forhold til sundhed, sygdom, miljø og samfund, teori om sygepleje samt behovet for hjælp under sygdom. Sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje i forbindelse med behovet for aktivitet, søvn og hvile, personlig hygiejne, at spise og drikke, udskillelse af affaldsstoffer samt måling og observationer i forbindelse med opretholdelse af kredsløb, respiration og temperatur. Sygeplejeinteraktion - pt. sygeplejerskerelationer og samspil, samvær og samtale samt støtte ved syns- og hørenedsættelse. Erfaringslæring som grundlag for udvikling af sygeplejekundskab. Teoretisk undervisning: Forelæsning, diskussion i studiegrupper og skriftlig opgave med mulighed for vejledning i grundlæggende sygepleje med refleksion over sygeplejens genstandsområde. Øvelser i grupper i kroppens pleje og sygeplejeinteraktion. Forberedende og klinisk undervisning: Demonstration, illustration og øvelse i øvelokalet i forhold til at kunne udføre grundlæggende sygeplejeopgaver relateret til kroppens pleje og samhandelen med en patient. Observation af, deltagelse i og refleksion over sygeplejesituationer på godkendte medicinske og kirurgiske afsnit, med fokus på sygeplejerske patientsamspillet samt, sammen med sygeplejerske, deltage i sygeplejeopgaver der udføres for at hjælpe patienter med at opretholde behovet for personlig pleje. Pensumgrundlag ca sider. Obligatorisk opgave, der bedømmes efter 7-trinsskalaen. Praktisk prøve i sygeplejerskeuddannelsens færdighedslaboratorium. Fokus er grundlæggende sygeplejeopgaver relateret til kroppens pleje, samhandel med patienten og ergonomi. Bedømmes bestået/ikke bestået. NB.: Der afvikles et Obligatorisk kursus i livreddende førstehjælp for sygeplejestuderende.

4 Obligatorisk kursus i livreddende førstehjælp for sygeplejestuderende. Mål med undervisningen: At den studerende med begrundelse i teoretisk kundskab om kroppens vitale funktioner kan yde førstehjælp ved at reagere og handle hensigtsmæssigt ved pludseligt opstået sygdom og almindeligt forekommende ulykker. Endvidere at han/hun kan opretholde liv/genoplive personer i de vigtige minutter efter at en ulykke er sket eller pludselig sygdom er opstået, indtil en læge, sygeplejerske eller redningsmandskab overtager ansvaret. Undervisningen omfatter et grundkursus på 12 lektioner, hvori indgår en afsluttende intern prøve. Det afvikles i løbet af 1. uddannelsesår. Grundkurset omhandler: Organisering af hjælpearbejdet, Trinvis førstehjælp til bevidstløse med/uden vejrtrækning, Livstruende blødninger, Blokerede luftveje, Slag mod hovedet, Kramper, Brandskader, Ætsning, Forgiftning, Knogleskader (stabilisering af brud/forstuvninger). Undervisnings- og arbejdsformer: Teoretiske oplæg vekslende med praktiske øvelser, samt træning vha. den til kurset tilhørende cd-rom. Bedømmelse Kurset bedømmes som bestået/ikke bestået. For at opnå bedømmelsen bestået kræves fuldt fremmøde til undervisningen og individuel demonstration af færdighed i trinvis førstehjælp.

5 2. sem. ECTS 17,5 dansk, norsk Pensum teori Pensum klinisk Sygepleje, 2. semester At de studerende tilegner sig forståelse for sygeplejeprocessen, teorier og metoder for vurdering, samhandlen og planlægning af patienters behov for grundlæggende sygepleje, tilegner sig viden om og forståelse for sundhedsfremmende, bevarende, forebyggende, lindrende og rehabiliterende samt behandlende sygeplejeopgaver hos patienter, relateret til forstyrrelser i biologiske processer samt menneskers reaktioner og symptomer på sygdom, tilegner sig forudsætninger for at kunne forebygge smittespredning. De studerende udvikler kompetence til at: Observere reaktioner på sundhed, symptomer og lidelse, forstå patienters livssituation i relation til sundhed og sygdom, udføre grundlæggende og symptomatisk sygepleje under vejledning samt reflektere over og vurdere kvaliteten af den udførte pleje, inddrage sin viden fra støttefagene som begrundelse for valg af sygeplejehandling, kommunikere målrettet med patienter og andre vedrørende pleje, planlægge, begrunde og gennemføre udvalgte plejehandlinger i øvelokale og på kliniske undervisningssteder. Sygeplejeprocessen bestående af problemløsningsmetode og patient-sygeplejerske samspil, plejeplan. Symptomatisk sygepleje, relateret til at hjælpe patienten med ernæring, respiration, cirkulation, immobilisation, udskillelse af affaldsstoffer, legemstemperatur, smerter, seksuelle behov, sår, behov for injektioner. Sygepleje til patienter med smitsomme sygdomme. Teoretiske studier: Forelæsninger, øvelser i studiegrupper, studenterfremlæggelse af udvalgt pensum. Skriftlig opgave med udgangspunkt i observation og dataindsamling i forhold til klinisk studiefelt. Kliniske studier: Demonstration og øvelse i sygeplejelaboratoriet i forhold til emner i symptomatisk sygepleje med inddragelse af hygiejniske principper. Observerende og interagerende studier på godkendte kliniske uddannelsessteder. Den studerende deltager sammen med sygeplejersken i dataindsamling, vurdering og planlægning af patienters behov for grundlæggende og symptomatisk sygepleje. Intern prøve på undervisningsstedet ved afslutningen af periodens studier. Bedømmes: bestået/ikke bestået. Ekstern prøve/skriftlig opgave: Kriterierne stiller krav til metode. Fokus for prøvens faglige indhold er sygeplejetemaer samt udvalgt(e) støttefag. Bedømmes efter 7-trinsskalaen. VIA Unversity College, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

6 01 Sygepleje, 3. semester 3. sem ECTS 10 dansk, norsk Pensum teori 400 Pensum klinisk 300 At de studerende tilegner sig indsigt i sygeplejen i et samfundsperspektiv, herunder forståelse for mennesker i alle aldre både som enkeltpersoner, medlemmer af en familie og befolkningsgrupper med specielle behov for sundheds- og sygepleje afhængig af alder, udvikling, levevilkår og livsstil. De studerende udvikler kompetence til: At kunne identificere og vurdere behov for sundhedsog sygepleje og udvise en helhedsforståelse for enkeltpersoner, familier og gruppers livssituation og sygdomsforløb ved at inddrage viden fra sociologi, psykologi, pædagogik, miljømedicin og folkesundhedsvidenskab. At kunne støtte enkeltpersoner, familie eller gruppe i et lokalsamfund, så de kan deltage i beslutninger vedr. egen sundhed. At planlægge og under supervision udføre og evaluere sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og lindrende sygepleje inden for et afgrænset studiefelt inden for obstetrisk og pædiatrisk sygepleje. At indkredse og bearbejde et emne inden for sundheds- og sygepleje til kvinder, børn og familier. PHC, familiesygepleje: Introduktion til Primary Health Care, familiesygepleje og sundhedsfremmende sygepleje. Familiesygeplejens kompleksitet anskueliggjort ved teori om sygepleje mellem system og livsverden, sygepleje og systemteori samt teori om Interaktionel sygeplejepraksis. Sygepleje til obstetriske patienter: Den tidlige mor-barn kontakt. Observation og pleje af mor og barn. Etablering af amning. Psykiske reaktioner i efterforløbet. Omsorg for mødre med fremmed kulturbaggrund og deres børn. Sygepleje til børn: Familien Danmark, børns levevilkår. Indføring i pædiatrisk sygepleje. Børns og forældres reaktion på indlæggelse. Observation og pleje af børn: Barnets motoriske og sproglige udvikling, kommunikation med børn, smertepleje ved børn. Introduktion til sundhedsplejen, Marte Meo. Teoretiske studier: Forelæsning, diskussion/debat, casebearbejdning, evidenssøgning. Kliniske studier i studiepar: Observerende og under vejledning interagerende studier indenfor et afgrænset studiefelt på godkendte kliniske studiesteder i primær og sekundær sundhedstjeneste. Kritisk fortolkende refleksion over praksisoplevelser med teori fra human- og samfundsvidenskab. ECTS-point for fagområdet tildeles på baggrund af deltagelse i semestrets teoretiske undervisning, svarende til minimum 80% fremmøde, samt anvendelse af fagområdet i de opgaver i studiet, hvor det er relevant.

7 01 Sygepleje 4. semester 4. sem. ECTS 18,5 Dansk, norsk Pensum teori 500 Pensum klinisk 675 At de studerende tilegner sig viden om og forståelse for sygepleje til patienter med somatiske, akutte og onkologiske lidelser, at de studerende tilegner sig forudsætninger for at foretage sygeplejefaglige skøn på baggrund af kognitiv-instrumentel, æstetisk-ekspressiv og moralsk-praktisk handlemåde, så patientens handlekompetence støttes, at de studerende arbejder problemerkendende med et sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, lindrende, behandlende og rehabiliterende sigte for mennesker med sygdom og lidelse. De studerende udvikler kompetence til at: Søge, sortere og tilegne sig kundskaber om sygepleje til patienter med akutte medicinske og kirurgiske sygdomme, kræftsygdomme og patienter med behov for palliativ pleje. Anvende forståelse for etiske problemstillinger og behovet for at være religiøst forankret. Anvende psykologiske og pædagogiske kundskaber i dialog med patienter, pårørende og samarbejdspartnere, prioritere, planlægge og udføre samt vurdere sygeplejehandlinger til alvorligt syge og til patienter med akutte lidelser, dokumentere sygepleje og forstå sygeplejerskens rolle som medicinalperson og ansvaret i relation til ordination og behandling. Sygepleje til patienter med somatiske medicinske og kirurgiske lidelser. Sygepleje til patienter med akutte lidelser og traumer. Sygepleje til patienter med onkologiske lidelser. Sygepleje til patienter med behov for palliativ pleje. Lidelsesbegrebet. Studie og undervisningsformer: Teoretiske studier: Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde, evidenssøgning. Kliniske studier: Forberedende undervisning: Demonstration og øvelser i sygeplejelaboratoriet i forhold til at kunne udføre sygeplejehandlinger til patienter med akutte lidelser og traumer. Klinisk undervisning: Selvstændige studier på godkendte medicinske eller kirurgiske afsnit med fokus på akutte sygdomsreaktioner, undersøgelse, diagnosticering, behandling og pleje, samt pleje af alvorligt syge. Øvelser i at foretage sygeplejefaglige skøn. Observerer, deltager, øver og udvikler selvstændighed under individuel klinisk vejledning, supervision og refleksion. Ekstern teoretisk prøve med fokus på akut sygepleje m.m., baseret på sygdomslære. Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Intern kliniske prøve i akut sygepleje. Bedømmes bestået/ikke bestået.

8 5. sem. ECTS 19,5 dansk, norsk og engelsk Pensum teori 600 Pensum klinisk sygepleje, 5. semester At de studerende udvikler deres kundskaber til at skabe kontinuitet i patientforløb. Udbygger deres viden om og forståelse for sygepleje til ældre og patienter med psykiatriske samt kroniske somatiske lidelser. Erhverver sig viden om og forståelse for sygeplejerskens ansvar for nødstedte og udstødte menneskers behov for omsorg og pleje. Tilegner sig kundskaber til metodisk at arbejde med forbedring af plejen, med sigte på sundhedsfremme og forebyggelse, herunder forebyggelse af vold samt kendskab til konflikthåndtering. De studerende udvikler kompetence til at: Søge, sortere og tilegne sig kundskaber inden for geriatriske, somatiske og psykiatriske lidelser samt kroniske tilstande. Foretage kliniske skøn på baggrund af kognitiv-instrumentel, æstetisk-ekspressiv og moralskpraktisk handlemåde i udvalgte sygeplejesituationer, så patienternes handlekompetence støttes. Formidle overvejelser og resultater til relevante samarbejdspartnere. Analysere sundheds- og socialvæsenets tilbud til befolkningen samt vurdere organisationerne og de samarbejdsforhold, der bedst tjener formålet, at mennesker hjælpes. Indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde til gavn for patienten, anvende det juridiske grundlag i forhold til patientbehandling og pleje. Forstå metoder for fagudvikling af sygeplejen, herunder principper for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Deltage i og udføre sygeplejehandlinger på et klinisk uddannelsessted. Sygepleje til mennesker med kroniske somatiske lidelser, geriatriske lidelser, psykiatriske lidelser, samt sygepleje til torturramte, nødstedte og udstødte mennesker, konflikthåndtering og forebyggelse af vold samt åndelig omsorg. Fagudvikling i sygeplejen; - Systematisk litteratursøgning, - Forskningsmetoder - Evidensbaseret sygepleje og kompetenceudvikling. Kvalitetsudvikling, Den Danske kvalitetsmodel, NIP diagnoser, audit og patientforløb. Teoretiske studier: Forelæsning, holdundervisning og gruppearbejde. Øvelse i anvendelse af forskningsmetoder i samarbejde med faget videnskabsteori og forskningsmetodologi. Kliniske studier: Observerende og interagerende studier i psykiatrisk sygepleje. ECTS-point for fagområdet tildeles på baggrund af deltagelse i semestrets teoretiske undervisning, svarende til minimum 80% fremmøde samt anvendelse af fagområdet i de opgaver i studiet, hvor det er relevant. Evaluering af psykiatrimodulet ved seminar der afslutter det kliniske forløb, se kriterier 5.1. Individuel skriftlig opgave i sygepleje med fokus på fagudvikling, bedømmelse 7-trinsskalaen.

9 6. sm. ECTS 26 dansk, norsk Pensum teori Pensum klinisk 01 Sygepleje 6. semester At de studerende anvender klinisk og analytisk kundskab i vurdering og begrundelse af deres virksomhed i forhold til patienter og pårørende, anvender kundskaber til metodisk at arbejde med forbedring af plejen med sigte på sundhedsfremme, forebyggelse, lindring, behandling og rehabilitering. De studerende udvikler kompetence til at planlægge, prioritere, udføre, lede og formidle sygepleje i samarbejde med patienten og med respekt for identitet og integritet, varetage administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter. Foretage kritisk analyse og vurdering af sygepleje med henblik på at begrunde og forbedre sygeplejen, samarbejde fagligt og tværfagligt, medvirke i faglig udvikling og have mod og evne til at indgå i forandringsprocesser, foretage sygeplejefagligt skøn og tage ansvar for patientplejen samt opgaver i plejeteamet. Sygepleje i en organisatorisk og institutionel sammenhæng. Professionsrettede studier på godkendte kliniske uddannelsessteder med fokus på sygeplejens virksomhedsområde: at udføre, formidle, lede og udvikle sygeplejen. Udvikling af selvstændighed og ansvar for sygeplejen. Kliniske studier: Hjemmeplejen, medicinsk og/eller kirurgisk afsnit. Udføre sygepleje baseret på teoretisk viden, systematisk tænkning, problemløsning, viden og erfaring. Tage ansvar for egen læring og faglig udvikling i forbindelse med tilrettelæggelsen af professionsrettede studier. Observerer, deltager, øver og udvikler selvstændighed under direkte og indirekte supervision i sygeplejepraksis. Arbejde systematisk, refleksivt og forskningsbaseret. Skriftlig opgave på første kliniske uddannelsessted med fokus på fagudvikling. Vurderes efter 7- trinsskalaen. Intern prøve i relation til klinisk sygeplejepraksis. Vurderes bestået/ikke bestået.

10 01 Sygepleje 7. semester 7. sem ECTS 5 Dansk, norsk og engelsk Pensum teori 300 Pensum klinisk 100 At de studerende fordyber sig inden for et valgfrit klinisk område og erhverver sig kvalifikationer inden for sygeplejefagligt udviklingsarbejde. At de studerende i fremstillingen af et projekt demonstrerer såvel faglig som metodisk kundskab inden for sygeplejerskens virksomhedsområde. De studerende udvikler kompetence til at vælge et klinisk område og foretage sig afgrænsende studier af sygeplejerskevirksomhed knyttet til valgte områder. At den studerende udvikler kompetence til selvstændigt og metodisk at behandle en selvvalgt problemstilling inden for klinisk sygepleje. De studerende fordyber sig i dette semester i et selvvalgt klinisk område inden for sygeplejens virksomhedsområde. Der sættes fokus på udvikling af sygepleje som profession og videnskab og på centrale udviklingstendenser i professionen. Derudover sættes der fokus på udvikling af kliniske kompetencer, anvendelse af viden til udvikling af klinisk praksis og på metoder til udvikling af viden. Teoriundervisning: De studerende vælger blandt de udbudte valgfag, der afvikles som forelæsning, gruppearbejder og plenumdiskussioner. Eksempler på valgfag: Komplementær behandling, At leve med kronisk sygdom, Patiensundervisning, Sygeplejefagets sociale aspekter, Brug af spørgeskemaundersøgelser, Omsorg i sygeplejen, Fænomenologi og æstetik i sygeplejen. Individuel vejledning med tildelt vejleder, hvor de studerende vurderer egne kvalifikationer og planlægger det afsluttende semester ud fra læringsbehov og interesse. Klinisk undervisning: Selvstændige observerende, integrerende og professionsrettede studier i selvvalgt klinisk afsnit. Individuel vejledning ved tildelt vejleder i forhold til bachelorprojekt. Indgår i et skriftligt bachelorprojekt med efterfølgende mundtlig eksamination. Vurderes ud fra 7-trinsskalaen.

11 02 Sygeplejekultur og -historie 1. og 5. semester ECTS 1,5 dansk Pensum teori 272 Pensum klinisk At de studerende opnår forståelse for udviklingen af sygepleje som fag i historisk perspektiv med henblik på at kunne se sammenhængen mellem sygeplejens kulturhistoriske baggrund og den aktuelle sygeplejefaglige udvikling. At de studerende udvikler kompetence til at: Anvende viden om fagets kultur og historie i forståelsen af fagets aktuelle status. Der introduceres til historiefagets teori og metode herunder kildekritik. Der arbejdes med sygeplejens udvikling og placering i forskellige perioder begyndende med: Sundhedsvidenskabens begyndelse i Antikken hos Hygiea og Hippokrates. Klostervæsen og sundhedsvæsen i europæisk kultur. Her arbejdes med forskellige personers betydning. Eksempelvis Frans af Asissi, Hildegard af Bingen, Vincent de Paul, Louise le Gras, De barmhjertige søstres organisation. Renaissancen som betydning for sygeplejens mørkeperiode fra Diakoniens genopblussen 1836, Fliedners initiativ. Den moderne sygeplejes gennembrud ved Florence Nightingale. Den moderne sygeplejes udvikling og uddannelseshistorie nationalt og internationalt fra Sygeplejeorganisationer og internationalt samarbejde: WHO, ICN, SSN, DSR. Der arbejdes med nøglebegreberne: Kald, kunst, håndværk og profession. Oplæg ved undervisere. Dialog der er baseret på studerendes/undervisers oplæg til hver periode. Dialogens sigte er: at drøfte sygeplejefagets historiske udvikling, udvikling af egen forståelseshorisont og egen fagidentitet. ECTS-point for fagområdet tildeles på baggrund af deltagelse i semestrets teoretiske undervisning, svarende til minimum 80% fremmøde samt anvendelse af fagområdet i de opgaver i studiet, hvor det er relevant.

12 03 Ernæringslære og diætetik 2. sem. ECTS 2,5 dansk, norsk engelsk Pensum teori 250 Pensum klinisk At de studerende opnår viden om og forståelse for ernæringslære og klinisk ernæring set i et fysiologisk, samfunds- og kulturteoretisk ernæringsperspektiv. Kan identificere ernæringsrelaterede sundhedsproblemer på individ-, gruppe- og samfundsplan og forholde sig kritisk hertil. Har forståelse for og arbejder med ernæring i forhold til at støtte helbredende processer, udarbejder, gennemfører og evaluerer handlingsplaner inden for sygeplejerskens ansvars- og kompetenceområde. Har forståelse for de faktorer, som har indflydelse på at forandre kostvaner og livsstil. Har en skærpet opmærksomhed på raske, på potentielt raske og syges behov for viden, støtte og kostvejledning, incitament til at medvirke ved forandring og påvirkning, så folkesundheden styrkes, har opnået en indsigt i ernæringsrelaterede problemstillinger, er åbne over for at indgå i udviklingsprojekter til løsning af problematikker i forhold til folkesundheden. De studerende udvikler kompetence til at: Identificere ernæringsrelaterede problemer, kan udforme handlingsplaner i relation hertil, gennemføre, justere og vurdere på disse, redegøre for principperne inden for normalkost og sygehuskost. Kan vejlede raske, potentielt syge og syge mennesker i sunde valg vedrørende mad med udgangspunkt i den enkeltes problem og situation. Ernæringslære: Fagets udvikling i relation til forskning, samfund og sundhedsvæsen. Kostvaner og måltidets betydning i historisk og nutidigt perspektiv. Kostens betydning i et kulturperspektiv. Levevilkårs og livsformers betydning for kostvaner og sundhedskompetence i forhold til kost, motion og overvægt. Ernæringspolitik og levnedsmiddellovgivning. Menneskets behov for næringsstoffer, vitaminer og mineraler i forskellige aldersgrupper. Klinisk ernæring: Legemets reaktion på faste, traume og sygdom. Identifikation af den fejlernærede og underernærede patient via objektive observationer og udregning af energibehov. Tiltag i forhold til menneskets indtag. Ernærings- og væskebehov hos syge. Kostformer, normalkost, sygehuskost og kost til småtspisende, diabetesdiæt, dyslipidæmi og ateriosklerosekost. Sonde- og parenteral ernæring. Teoretiske studier: Forelæsning, cases. Forberedende og kliniske studier: Øvelser. Teoretisk-praktisk opgave/projekt.

13 4. og 5. sem. ECTS 3,5 Dansk Pensum teori 350 Pensum Klinisk 04 Farmakologi Undervisningen foregår over 2 semestre: 4. semester og 5. semester. At de studerende opnår: Viden om og forståelse for at vurdere lægemidlers virkning, bivirkninger og interaktioner, viden om og forståelse for at træffe adækvate sikkerhedsforanstaltninger i omgangen med lægemidler, herunder medicinregning, viden og forståelse for den samfundspolitiske indflydelse på lægemiddelforbruget, viden om og forståelse for at anvende love og bekendtgørelser om håndtering, rekvirering og opbevaring af lægemidler, viden om og forståelse for akutte forgiftninger og behandling af disse. Fagets mål: At de studerende opnår kompetence til at handle adækvat i forhold til administration af ordineret medicin, herunder vurdering af virkning, bivirkninger, interaktioner samt udregning og opmåling af dosis. 4. semester. Almene områder: Kinetik, dynamik, bivirkninger, interaktioner. Lægemiddelformer og administrationsmåder: Holdbarhed, opbevaring, håndtering, rekvirering i sygehus, opbevaring i hjemmet, medicineringsfejl. Sygeplejerskens ansvar i forbindelse med medicingivning, anvendelse af lægemiddelkataloget, håndkøbsmedicin, lægemidlers anvendelse: Ved lidelser i respirationsorganer: Astmamidler, hostemidler. Ved infektion: Penicillin, sulfonamider og trimetroprim. Ved allergi: Adrenalin, korticosteroider. Ved sygdomme i blodet samt hjerte-kredsløbslidelser: Antiarytmetica, diuretica, antihypertensiv behandling, anginapectorisbehandling.ved mave-tarmlidelser: Ulcusmidler, colitismidler, afføringsmidler. Ved behandling af Diabetes Mellitus, ved smertetilstande, ved graviditet, fødsel og amning. 5. semester. Lægemidlers anvendelse ved: Epilepsi og feberkramper, stofskiftelidelser, rheumatologiske lidelser, psykiatriske lidelser, alkohol- og misbrugspt., hormonelle lidelser. Lidelser med behov, intravenøs- og epiduralmedicinering, gynækologiske lægemidler og hormoner. Naturmedicin: Sygeplejerskens ansvar og kompetence. Specielle lægemidler: Dermatologiske midler, røntgenkontrastmidler, anabolske steroider. Socialfarmakologi: Lægemiddelforbruget i samfundet, risikogrupper, lægemiddelulykker. Forelæsning ved farmaceuter, øvelse i brug af Lægemiddelkataloget - medicinregningsøvelser Skriftlig prøve med hjælpemidler 3 timer. Prøven afholdes sidst på 5. semester.

14 2. sem. ECTS 1,5 Dansk, engelsk, norsk Pensum teori Ca. 200 sider Pensum klinisk 05 a Sygdomslære, Patofysiologi At de studerende tilegner sig viden om og forståelse af organismens natur og funktion ved almindeligt forekommende symptomkomplekser, at de studerende kan anvende denne viden og forståelse under udøvelsen af sygepleje. De studerende udvikler kompetence til: At kunne observere og redegøre for symptomer på alment forekommende patofysiologiske tilstande, at kunne identificere evt. årsager og konsekvenser af den ændrede tilstand, at kunne anvende denne viden og forståelse i forhold til forebyggelse, rehabilitering og lindring, at kunne anvende denne viden i forhold til undervisning i sygeplejen. Patofysiologiske forhold ved hjerte-, kar- og lungesygdomme. Patofysiologiske forhold vedr. immobilitet, forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen, forstyrrelser i syre-/basebalancen, forstyrrelser i temperaturregulationen, sårtyper og -heling, smerter, stress og angst. Patofysiologiske forhold vedr. udskillelse af urin og fæces samt kognitive og fysiske forstyrrelser. Teoretisk undervisning: Afvikles som forelæsninger/klasseundervisning samt gruppearbejde ud fra tværfaglige cases. Klinisk undervisning: Afvikles som observerende og interagerende studier på godkendte kliniske uddannelsessteder. Der er skemalagt 26 undervisningstimer, der afvikles med 2 timer/uge. Indgår som baggrundsviden i Ekstern teoretisk prøve med fokus på akut sygepleje baseret på sygdomslære på 4. semester.

15 4. sem. ECTS 1,5 Dansk Pensum teori 150 Pensum klinisk b Sygdomslære, Medicin At de studerende opnår viden om og forståelse for alment forekommende medicinske sygdomme og kan medinddrage denne viden og forståelse som en del af begrundelsen for sygeplejefaglige skøn i praksis og iværksætte sygeplejehandlinger på baggrund heraf. De studerende udvikler kompetence til: At kunne vurdere sundhedstilstand, symptomer, undersøgelsesresultater og behandling hos mennesker med akutte og kroniske medicinske sygdomme. At kunne finde retning i sine observationer ved hjælp af teoretisk viden om de hyppigst forekomne medicinske sygdommes årsager, kliniske fund, parakliniske undersøgelser. At kunne anvende denne viden og forståelse i forhold til sundhedsfremme, sundhedsbevarelse, forebyggelse, rehabilitering og lindring. At kunne indgå aktivt i behandlingsteamet ved hjælp af sin viden og forståelse for symptomer på medicinske sygdomme, diagnostisering, sygdomsforløb med eventuelle komplikationer og behandling. At kunne formidle viden om medicinske sygdomme, deres forebyggelse og følger til patienter, pårørende og sundhedspersonale. Sygdomslære i medicin har fokus på de hyppigst forekommende medicinske sygdomme og dækker både akutte og kroniske tilstande. Nedenstående er en differentiering af indholdet fordelt efter organsystemer: Symptomer fra ører, øjne, næse og hals. Symptomer fra nervesystemet: Apoplexia cerebri, dissemineret sclerose. Symptomer fra bevægeapparatet: Arthritis rheumatoides, arthritis urica, osteoartrose. Symptomer fra lunger og thorax: Pneumoniae pneumococcia, lungetuberkulose. Obstruktive lungesygdomme. Akut lungeinsufficiens. Symptomer fra hjerte- og kredsløb: Angina pectoris, akut myokardieinfarkt, kardiogent lungeødem, lungeemboli, hjerteinsufficiens, hypertensio arterialis essentialis, hypotension, ortostatisk hypotension. Kardiogent shock. Symptomer fra blod, bloddannende organer og det lymfoide system: Jernmangelanæmi. Symptomer fra fordøjelseskanalen, lever- og galdeveje, samt pancreas:colitis ulcerosa og morbus Crohn. Cirrose, virushepatitis. Pancreatitis akut og kronisk. Symptomer fra endokrine kirtler: Akut endokrinologi, Diabetes mellitus type 1 og 2, hyper- og hypotyreose. Symptomer fra nyre- og urinveje: Nyreinsufficiens, glomerulonephritis, pyelonephritis. Symptomer fra hud- og kønsorganer:impetigo, atopisk dermatitis, psoriasis, ulcus cruris. Klamydia og Gonorré. Symptomer vedcancer:leucæmi, non-hodgkin maligne lymfomer. Teoretisk undervisning: Forelæsning og studiespørgsmål. (4 til 8 timer ugentlig). Forberedende undervisning: Indgår i sygeplejelaboratoriet i forhold til akut sygepleje. Kliniske studier: Observerende og interagerende studier i medicinske/kirurgiske afsnit med fokus på symptomer, undersøgelser, diagnosticering, behandling og pleje, herunder pleje af alvorligt syge. Indgår i skriftlig ekstern teoretisk prøve med fokus på akut sygepleje m.m. baseret på sygdomslære. Bedømmes efter 7-trinsskalaen.

16 05 c Sygdomslære, Kirurgi 4. sem. ECTS 1,5 Dansk Pensum teori 100 Pensum klinisk 60 At de studerende opnår viden om og forståelse for alment forekommende kirurgiske sygdomme og kan medinddrage denne viden og forståelse som en del af begrundelsen for sygeplejefaglige skøn i praksis og iværksætte sygeplejehandlinger på baggrund heraf. De studerende udvikler kompetence til: At kunne vurdere den akutte og kroniske kirurgiske patients sundhedstilstand, sygdommens årsager, symptomer, kliniske fund, undersøgelsesresultater og behandling, at kunne anvende denne viden og forståelse i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Ved hjælp af sin viden og forståelse for kirurgiske sygdommes symptomer, diagnosticering, sygdomsforløb med eventuelle komplikationer og behandling at den studerende kan iværksætte sygeplejehandlinger i relation hertil, samt indgå aktivt i behandlingsteamet, at formidle viden om sygdomme, deres forebyggelse og følger til patienter, pårørende, sundhedspersonale og borgere. Sygdomslære i kirurgi har fokus på de hyppigst forekommende kirurgiske sygdomme, og dækker både akutte og kroniske tilstande. Nedenstående er en differentiering af indholdet fordelt efter specialer: Gastroenterologi: Ulcussygdomme, øvre dyspepsi, diverticolitis coli, cancer coli, appendicitis acuta, hæmorider og fissurer, mekanisk og paralytisk ileus. Lever- og galdevejssygdomme: cholecystolithiasis, akut cholecystitis. Urologi:Uretersten, carcinoma renis, benign prostatahyperthrofi, prostata cancer. Mammaeesygdomme: Cancer mammae, fibroadenom mammae. Thoracale sygdomme: Lungecancer, pneumothorax. Karsygdomme: Arterioschlerose, ekstremitets- iskæmi, varicer. Orthopædkirurgi: Bækkenringslæsioner, collum femoris fracturer, crus fractur, colles fractur, miniskskader, hoftearthrose, ulcus cruris, crusamputation. Neurologi og neurokirurgi: kranietraumer, discusprolaps.kvindesygdomme: Salpingitis, fibromyoma uteri, cancer colli uteri, cancer corporis uteri, abort, og antikonseption. Øjensygdomme: Katarakt, glaucom, øjensymptomer ved diabetes mellitus. Øre-næse-halssygdomme: Otitis media, sinuitis, adenoide vegetationer, næseblødning, larynxødem. Teoretiske studier: Forelæsning og studiespørgsmål. Kliniske studier: Forberedende undervisning: Indgår i sygeplejelaboratoriet i forhold til akut sygepleje. Klinisk undervisning: Selvstændige studier på godkendte medicinske eller kirurgiske afsnit, med fokus på akutte sygdomsreaktioner, undersøgelse, diagnosticering, behandling og pleje, samt pleje af alvorligt syge. Indgår i skriftlig ekstern teoretisk prøve med fokus på akut sygepleje m.m., baseret på sygdomslære. Bedømmes efter 7-trinsskalaen.

17 3. sem ECTS 1 Dansk Pensum teoretisk 95 Pensum klinisk d Sygdomslære, Pædiatri At de studerende opnår viden om og forståelse for de almindeligst forekommende sundhedsrisici og sygdomme hos børn og unge, herunder sygdommens årsagsforhold, symptomer, diagnosticering, forløb og eventuelle komplikationer, samt muligheder for forebyggelse. De studerende udvikler kompetence til: At kunne anvende sin viden om de hyppigst forekommende pædiatriske lidelser til at kunne vurdere sine observationer og handle hensigtsmæssigt på baggrund af disse, at kunne anvende sin viden fra pædiatri i planlægning og udførelse (under vejledning) af pædiatrisk sygepleje til børn og deres familier inden for et afgrænset studiefelt. Det nyfødte barns sygdomme. Sygdomme i åndedrætsorganerne. Allergiske sygdomme. Sygdomme i fordøjelseskanalen. Sygdomme i urinveje og kønsorganer. Børneneurologi. Intelligensdefekter og psykiske lidelser. Alvorligt syge børn. Børnemishandling og vanrøgt. Vaccinationer. Teoretisk undervisning: Forelæsninger ved pædiatrisk læge. Klinisk undervisning: 4 ugers observerende og under vejledning interagerende studier på godkendte kliniske pædiatriske uddannelsessteder. Bedømmelse: ECTS-point for fagområdet tildeles på baggrund af deltagelse i semestrets teoretiske undervisning, svarende til minimum 80% fremmøde samt anvendelse af fagområdet i de opgaver i studiet, hvor det er relevant.

18 5. sem. ECTS 2 dansk Pensum teori Pensum klinisk 05 e Sygdomslære, Psykiatri At den studerende opnår viden om Psykiatriloven, teoretisk viden og forståelse for de hyppigst forekommende psykiatriske sygdomme, årsager og diagnoser, behandling, forebyggelse, rehabilitering, sociale følger og samfundsmæssige betydning, og kan medinddrage disse forhold som en del af begrundelsen for det faglige skøn i forbindelse med sygepleje til psykiatriske patienter. Fagets mål: At den studerende opnår viden og forståelse for alment forekommende psykiatriske lidelser og kan medinddrage denne viden og forståelse som en del af begrundelsen for sygeplejefaglige skøn i praksis og iværksætte sygeplejehandlinger på baggrund heraf. Psykiatriske grundbegreber, skizofreni og beslægtede psykoser, affektive lidelser, nervøse tilstande og stressrelaterede tilstande, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, selvmord, selvmordsforsøg, misbrug og Psykiatriloven (Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien). Teoretiske studier: Forelæsninger og diskussion, case-arbejde, seminar og film. Kliniske studier: Interagerende og observerende studier. Bedømmelse: Evaluering af psykiatrimodulet ved seminar, der afslutter det kliniske forløb, se kriterier 5.1.

19 05 f Sygdomslære, Embryologi og obstetrik 3. sem. ECTS 1 Dansk Pensum teori 138 Pensum klinisk 50 At de studerende opnår viden om og forståelse for menneskets normale udvikling fra ovulation til fødsel, herunder principper for dannelse af organer og embryologiske forholds betydning for udvikling af sygdom og invaliditet, at de studerende opnår viden om og forståelse for det normale svangerskab, den normale fødsel, barsel og nyfødthedsperiode. De almindeligst forekommende sundhedsrisici og sygdomme i forbindelse med svangerskab, fødsel, barsel og nyfødthedsperioden, herunder sygdommenes årsagsforhold, symptomer, diagnosticering, forløb og eventuelle komplikationer samt muligheder for forebyggelse. De studerende udvikler kompetence til at kunne anvende sin viden om obstetrik og de hyppigst forekommende obstetriske lidelser til at kunne vurdere sine observationer og handle hensigtsmæssigt på baggrund af disse, at kunne anvende sin viden fra obstetrik i planlægning og udførelse (under vejledning) af obstetrisk sygepleje til mødre og deres børn inden for et afgrænset studiefelt. Embryologi. Obstetrik: Det normale svangerskab. Omsorg for den svangre. Den normale fødsel. Det normale puerperium. Sygdomme og komplikationer i svangerskabet. Andre sygdomme af betydning for svangerskabet. Komplikationer ved fødslen. Indgreb i forbindelse med fødslen. Sygdomme og problemer i barselperioden. Teoretisk undervisning: Forelæsninger ved biolog, jordemoder og obstetriker. Klinisk undervisning: 4 ugers observerende og under vejledning interagerende studier på godkendte obstetriske uddannelsessteder. Bedømmelse: ECTS-point for fagområdet tildeles på baggrund af deltagelse i semestrets teoretiske undervisning, svarende til minimum 80% fremmøde samt anvendelse af fagområdet i de opgaver i studiet, hvor det er relevant.

20 5. sem. ECTS 1 dansk Pensum teori 230 Pensum klinisk 05 g Sygdomslære, Geriatri At de studerende opnår forståelse, viden om og indsigt i geriatriske sygdomme med henblik på at identificere, vurdere og agere/handle på geriatriske problemstillinger i en sygeplejefaglig sammenhæng. At de studerende opnår en sygeplejefaglig kompetence i at anvende geriatriske begreber og teorier i forhold til problemstillinger i praksis hos såvel raske som syge, gamle mennesker. Aldring og sygdom. Geriatrisk vurdering, Geriatrisk rehabilitering, sygdomme med atypiske symptomer og reaktioner hos gamle. Iatrogene sygdomme, osteoporose, Parkinsons syge og demenssygdomme. Forelæsninger, studiespørgsmål/gruppearbejde til nogle emner. En skriftlig, individuel opgave på 5. semester i fagudvikling.

21 05 g Gerontologi 2. sem. ECTS 1 dansk Pensum teori 200 Pensum klinisk At den studerende opnår forståelse for og viden om fænomener, som er knyttet til den normale aldringsproces. At den studerende opnår indsigt i aldringens konsekvenser for gruppen af raske, gamle borgeres behov for en sygeplejefaglig indsats. Fagets mål: At de studerende opnår kompetencer til at kunne anvende sin viden om den normale aldring i relation til observationer, udførelse og vurdering af plejen hos såvel raske som syge, gamle mennesker. Undervisningen i den normale aldringsproces er opdelt i følgende temaer: 1) Det historiske og politiske perspektiv, hvor samfundets syn på gamle og aldring gennem tiderne præsenteres, herunder demografiske og epidemiologiske aspekter angående populationen af ældre. 2) Teorier om biologiske, psykologiske og sociale aldringsfænomener. (Gerontologiske teorier) 3) Teorier om aldring og det lange livsløb. (Eksistentielle fænomener i alderdommen) Forelæsninger, gruppearbejde og diskussioner baseret på aktuelle problemer og situationer fra nyhedsmedier og dagligdag. Indeholdt i en skriftlig opgave på 2. semester i sygepleje. VIA, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

22 05 h Sygdomslære, Klinisk biokemi, fysiologi og radiologi 4. sem. ECTS 1,5 Dansk Pensum teoretisk 162 Pensum klinisk At de studerende tilegner sig viden om og forståelse for de almindeligst anvendte kliniske, fysiologiske og radiologiske undersøgelser, som indgår i diagnosticering af sygdomme, samt forståelse for sammenhængen mellem undersøgelsesresultater og patientens tilstand. At de studerende opnår kompetence til: At udføre enkelte kliniske undersøgelser, at kombinere og anvende viden i fagområdet til information, vejledning og støtte til patienterne i forbindelse med forskellige undersøgelser, at vurdere undersøgelsesresultater og iværksætte relevante sygeplejehandlinger herudfra. Der gives en almen indføring til anvendte laboratoriemetoder samt radiologiske og klinisk fysiologiske undersøgelser. Der arbejdes desuden med prøver og undersøgelser, der indgår i diagnosticeringen af sygdomme, samt sygeplejerskens opgaver i forbindelse hermed. Teoretisk undervisning: Afholdes som forelæsninger. I sammenhæng med sygdomslæren vil der blive givet studiespørgsmål, hvor viden fra fagområdet skal studeres og inddrages. Klinisk undervisning: Afvikles som øvelser i enkelte målinger, studiebesøg, samt observerende og interagerende studier på godkendte kliniske uddannelsessteder. Der er skemalagt 14 undervisningstimer, som afvikles med 2 timer/uge. Faget indgår som forklaringsgrundlag i prøven i sygepleje på 4. semester

23 06 Epidemiologi 2. sem. ECTS 3 Dansk, engelsk Pensum teoretisk 100 Pensum klinisk 50 At de studerende opnår viden om og forståelse for epidemiologi som en anvendelig undersøgelses- og forskningsmetode inden for sygeplejefaget. Mål De studerende udvikler kompetence til: At kunne anvende sin viden om styrker og svagheder ved den epidemiologiske metode og dermed opøver en evne til at kunne forholde sig kritisk til epidemiologiske data som grundlag for vurdering, at kunne anvende sin viden til at opspore og identificere risikofaktorer for enkeltpersoner og grupper af mennesker. Beskrivende epidemiologi: Introduktion til epidemiologi og epidemiologiske nøglespørgsmål, sundhed/sygdom i historisk, geografisk og socialt perspektiv. Epidemiologiske hyppighedsmål, prævalens, incidens. Epidemiologiske studier, årsagssøgning: Follow-up studiet, casereferent studiet, tværsnitsstudiet. Design og associationsmål. Det kontrollerede, randomiserede kliniske forsøg. Statistik: Tolkning af p-værdier og sikkerhedsgrænser. Brug af statistikker og biblioteket. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser: Bias, confounding, validitet. Kritisk læsning af artikel. Overvågning og screening: Behov for overvågning, individ- og populationsorienteret. Principper for screening, fordele ulemper ved screening. Risikotænkning. Teoretisk undervisning: Forelæsning, øvelser og studenterfremlæggelse af artikler. Klinisk undervisning: At den studerende i mødet med patienten forholder sig reflekterende i forhold til at identificere risikofaktorer og fremkommer med forslag til sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger og handlinger. At den studerende er opsøgende for epidemiologiske studier i klinikken. Skal indgå i alle skriftlige opgaver fra 2. semester. Vurderes efter 7-trinsskalaen.

24 3. sem. ECTS 1 DK Pensum teori 300 Pensum klinisk Miljømedicin og folkesundhedsvidenskab At de studerende tilegner sig viden om og forståelse for begreberne sundhedsfremme og forebyggelses betydning for den enkelte, befolkningsgrupper og befolkningen som helhed. At de studerende får indsigt i national og international politik i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. At de studerende erhverver sig viden om og forståelse for miljøets indflydelse på befolkningens livsstil og levevilkår i forhold til sundhed og trivsel mhp. at kunne indgå i sundhedsvæsenets opgaver i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. At de studerende øver deres kompetencer til at identificere risikofaktorer for det enkelte menneske og grupper af mennesker, samt kompetencer til at fremkomme med forslag til sundhedsfremmende og forebyggende interventioner. At de studerende udvikler: Viden om og forståelse for miljømedicinske områder nationalt og internationalt, forståelse for begreberne sundhedsfremme og forebyggelses betydning for den enkelte og for folkesundheden, indsigt i nationale og internationale politiske i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, viden om og forståelse for miljøets indflydelse på befolkningens livsstil og levevilkår i forhold til sundhed og trivsel mhp. at kunne indgå i sundhedsvæsenets opgaver i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, kompetence til at kunne identificere sundhedsadfærd og risikofaktorer hos det enkelte menneske og grupper af mennesker, og kompetence til at formidle med forslag til sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger og handlinger. Nationale og internationale sundhedspolitiske programmer. Sundhedsvæsnets strukturelle og økonomiske opbygning. Det fysiske miljø i forhold til forurening og hygiejne. Sundhedsrisici i samfundet - herunder vurdering af miljøfaktorernes farlighed og forureningssygdomme med fokus på drikke- og spildevand, affald, luftforurening, levnedsmidler og trafikforhold. Det fysiske miljø i forhold til levevilkår og livsstil: Boligmiljø herunder indeklimaproblemer, arbejdsmiljø generelt og fokus på sygeplejerskernes arbejdsulykker, toksikologi i relation til forskellige former for nydelsesmidler og narkotiske stoffers indvirkning på mennesket. Teoretisk undervisning: Forelæsning, diskussion af fremførte problemstillinger og gruppearbejde med fremlæggelse. Klinisk undervisning: Observerende og interagerende studier, hvor den studerende øver kompetence til at identificere risikofaktorer ved den enkelte og grupper af patienter, samt til at komme med forslag til sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Den studerende øver dette fokus ved bl.a. indlæggelsessamtaler. Bedømmelse: Opgaver/prøve) Intern skriftlig prøve/opgave, bedømmes efter 7-trinsskalaen.

25 3. sem. ECTS 1 DK Pensum teori 300 Pensum klinisk Miljømedicin og folkesundhedsvidenskab At de studerende tilegner sig viden om og forståelse for begreberne sundhedsfremme og forebyggelses betydning for den enkelte, befolkningsgrupper og befolkningen som helhed. At de studerende får indsigt i national og international politik i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. At de studerende erhverver sig viden om og forståelse for miljøets indflydelse på befolkningens livsstil og levevilkår i forhold til sundhed og trivsel mhp. at kunne indgå i sundhedsvæsenets opgaver i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. At de studerende øver deres kompetencer til at identificere risikofaktorer for det enkelte menneske og grupper af mennesker, samt kompetencer til at fremkomme med forslag til sundhedsfremmende og forebyggende interventioner. At de studerende udvikler: Viden om og forståelse for miljømedicinske områder nationalt og internationalt, forståelse for begreberne sundhedsfremme og forebyggelses betydning for den enkelte og for folkesundheden, indsigt i nationale og internationale politiske i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, viden om og forståelse for miljøets indflydelse på befolkningens livsstil og levevilkår i forhold til sundhed og trivsel mhp. at kunne indgå i sundhedsvæsenets opgaver i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, kompetence til at kunne identificere sundhedsadfærd og risikofaktorer hos det enkelte menneske og grupper af mennesker, og kompetence til at formidle med forslag til sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger og handlinger. Nationale og internationale sundhedspolitiske programmer. Sundhedsvæsnets strukturelle og økonomiske opbygning. Det fysiske miljø i forhold til forurening og hygiejne. Sundhedsrisici i samfundet - herunder vurdering af miljøfaktorernes farlighed og forureningssygdomme med fokus på drikke- og spildevand, affald, luftforurening, levnedsmidler og trafikforhold. Det fysiske miljø i forhold til levevilkår og livsstil: Boligmiljø herunder indeklimaproblemer, arbejdsmiljø generelt og fokus på sygeplejerskernes arbejdsulykker, toksikologi i relation til forskellige former for nydelsesmidler og narkotiske stoffers indvirkning på mennesket. Teoretisk undervisning: Forelæsning, diskussion af fremførte problemstillinger og gruppearbejde med fremlæggelse. Klinisk undervisning: Observerende og interagerende studier, hvor den studerende øver kompetence til at identificere risikofaktorer ved den enkelte og grupper af patienter, samt til at komme med forslag til sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Den studerende øver dette fokus ved bl.a. indlæggelsessamtaler. Bedømmelse: Opgaver/prøve) Intern skriftlig prøve/opgave, bedømmes efter 7-trinsskalaen.

26 08 Videnskabsteori og forskningsmetodologi 1., 2., 3., 5. og 7. ECTS sm. 4 Dansk, norsk, engelsk Pensum teoretisk 700 Pensum klinisk 100 At de studerende tilegner sig et grundlag for at kunne identificere forskellige videnskabsteoretiske retninger, som de kommer til udtryk i sygeplejeteori og praksis, at den studerende udvikler grundlæggende kundskaber og basale færdigheder i kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder, at de studerende erhverver sig analytisk kompetence til kritisk at kunne vurdere sygeplejevidenskabelige tekster, og at de studerende tilegner sig kundskaber til metodisk at arbejde fagudviklende i sygeplejen og forholde sig kritisk og refleksivt til sundhedsvidenskabelige forsknings- og udviklingsarbejder og fagudviklende tiltag. Fagets mål: 1. semester: At de studerende kan kende forskellige videnskabsteoretiske grundpositioner og grundbegreber. At den studerende opnår forståelse for og kan anvende den problemløsende metode i opgaveskrivning. 2. semester: At de studerende kan anvende den problemløsende metode i opgaveskrivning 3. semester: At de studerende opnår forståelse for, hvordan viden udvikles inden for de enkelte videnskabstraditioner og herunder forholder sig til videnskabelige gyldighedskriterier. 5. semester: At de studerende opnår forståelse for kvalitative og kvantitative forskningsmetoder. 7. semester: At de studerende kan vurdere og anvende forskningsresultater til bearbejdning af en given problemstilling. 1. semester: Videnskabsteoretisk introduktion til sygeplejefagets erkendelsesteoretiske problemstillinger. Forskellige opfattelser af viden, sandhedsbegrebet, videnskabelige erkendemåder. Introduktion til teoriudvikling inden for sygeplejen. Opgaveskrivning som metode. Argumentationsteori, slutningsformer og deres gyldighed. 2. semester: Opgaveskrivning som metode. Inddragelse af referenceramme. 3. semester: Teoriudvikling inden for sygeplejen. Naturvidenskabelige traditioner og kvantitativ forskningsstrategi. Humanvidenskabelige traditioner og kvalitativ forskningsstrategi. Samfundsvidenskabelige traditioner og handlingsrettede forskningstyper. Sundhedsvidenskab. Videnskabsbaseret sygepleje. Litteratursøgning og vurdering. Videnskabelig gyldighed: Validitet, reliabilitet, generaliserbarhed. Etik og forskning. 5. semester: Udformning af projektbeskrivelse. Kvantitative og kvalitative forskningsmetoder. 7. semester: Gennemgang af det overordnede metodiske grundlag for en humanistisk, kvalitativ sundhedsforskning. Epidemiologiske undersøgelsesmetoder og grundbegreber. Teoretisk undervisning: Forelæsning, øvelser, kritisk fortolkende - studenterfremlæggelse af artikler, evidenssøgning, IT netværk. Klinisk undervisning: Metodevalg i overensstemmelse med problemstilling. Analyser af udviklings- og forskningsprojekter. Studier i selvvalgt klinisk afsnit. Forventes anvendt i alle skriftlige arbejder.