Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning"

Transkript

1 Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning Landbrug & fødevarer, februar 2010 Michael Groes Christiansen, Videncenter for Svineproduktion 1

2 Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning af Michael Groes Christiansen, Videncenter for Svineproduktion, L & F Forord Biogasproduktion er en vedvarende energiform, som er et prioriteret indsatsområde i Grøn Vækst. Samtidig er det et af de mest omkostningseffektive tiltag til reduktion af drivhusgasemissionen. Sammendrag Videncenter for Svineproduktion, L & F har analyseret økonomien i biogasanlæg, som alene er baseret på brug af husdyrgødning til fremstilling af biogas. Der er regnet på anlæg, hvor størrelsen varierer mellem 300, 550 til 800 tons biomasse tilført dagligt. For at disse anlæg kan opnå et nulresultat, vil det under de opstillede forudsætninger kræve en afregningspris for el produceret på biogas, på henholdsvis 1,13, 1,07 og 1 kr. pr. kwh. De estimerede nulpunktspriser skal ses i forhold til at elafregningsprisen i 2009 var 76,2 øre pr. kwh for el produceret på biogas, svarende til et PSO tillæg på 42,2 øre pr. kwh. Forskellen medfører et årligt økonomisk underskud på henholdsvis på 3,3, 5 og 5,6 mio. kr. Nulpunkt vil for det største anlæg forudsætte et PSO tillæg på 66 øre pr. kwh i 2009 priser. Det beskrevne biogasanlæg bruger 11 pct. af energien i gassen til procesvarme og bruger i den forbindelse 7,2 pct. af totalenergien til elproduktion, som sælges via el-nettet. Den resterende gasmængde på 82 pct. forudsættes solgt til et lokalt kraftvarmeværk. Det er forudsat at den solgte gas kan afsættes til det lokale kraftvarmeværk til 4,22 kr. pr. naturgasækvivalent, hvoraf de 1,65 kr. er prisen på naturgassen, som biogassen fortrænger. En højere markedspris på naturgas vil derfor automatisk sænke kravet til PSO tillægget, for at opnå nulpunkt. Hvis naturgas stiger eller falder med 10 øre pr. kubikmeter vil det medføre en ændring på +/- 2 øre i nulpunkts elafregningsprisen. Det forventes at den gennemsnitlige lånerente vil være 6 pct., derfor er hele den investerede kapital i biogasanlægget forrentet med 6 pct. i analysen. Nulpunktsanalyse I dette notat udredes en nulpunktsanalyse for rent husdyrgødningsbaserede biogasanlæg. En nulpunktsanalyse estimerer de totale omkostninger ved et givent projekt, inklusiv forrentning af den investerede kapital, og beregner den nødvendige salgsindtægt pr. produceret enhed for at dække disse omkostninger. I dette notat er det el afregningsprisen, som er variablen for hvornår nulpunkt nås, idet alle andre parametre som kan påvirke værdien af biogassen fastlåses på 2009 niveau. Afregningsprisen for el produceret på biogas har direkte indflydelse på værdien af den producerede el fra biogasanlægget og har indflydelse på den pris, som biogasanlægget kan opnå ved salg af overskydende gas til et kraftvarmeværk. 2

3 Baggrund Den 16. juni 2009 kom en hensigts- og støtteerklæring som supplement og uddybelse af konkrete forslag for at realisere Grøn Vækst. Landbrugets rolle som energileverandør skal styrkes. Det skal bl.a. ske ved at op mod 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark, skal anvendes til energiformål i Derudover skal der skabes bedre rammer for forbrænding af husdyrgødning, og dyrkningen af flerårige energiafgrøder skal fremmes. Konkret gennemføres følgende initiativer for at fremme energiudnyttelsen af husdyrgødningen. Regeringen tager her udgangspunkt i udbygningen af biogassektoren. I etableres en igangsætningspulje til fællesanlæg på 85 mio. kr. om året. Under ordningen kan der ydes 20 pct. anlægstilskud. Under ordningen kan der også ydes tilskud til bedriftsrelaterede investeringer i forbindelse med tilslutningen til fællesanlæg Der kan ydes 60 pct. kommunegaranteret låntagning til fællesanlæg I etableres en igangsætningspulje til økologiske gårdanlæg på 15 mio. kr. om året. Under ordningen kan der ydes 20 pct. anlægstilskud Analyse af varmeforsyningsloven med henblik på ligestilling af biogasleverandører og naturgasleverandører Tilskudsmæssig ligestilling af afsætning af biogas til hhv. kraftvarmeværker og naturgasnettet. Indledning Økonomien i et rent husdyrgødningsbaseret biogasanlæg er stærkt afhængig af tørstofindholdet og dermed energiindholdet i husdyrgødningen. Et krav om mindst 10 pct. tørstofindhold i den biomasse der skal afgasses, har været nævnt for at få økonomi i anlægget. Et højere tørstofindhold vil kunne øge gasproduktionen, men her risikeres det, at hele processen hæmmes af for høj ammoniakkoncentration i biomassen. Økonomi i husdyrgødningsbaserede biogasanlæg bliver generelt bedre, hvis der sker en opkoncentrering af husdyrgødningen. Svinegylle har i gennemsnit en tørstofprocent på ca. 4-5 pct. i rågylle og kvæggylle en tørstofprocent på mellem 8-10 pct. For at få økonomi i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg bør der ske en opkoncentrering af tørstofprocenten, så det organiske materiale øges pr. behandlet biomasse, og derved også gasudbyttet. Den teknologiske løsning for at opkoncentrere findes i form af gylleseparering, som teknologisk virker rimeligt godt på svinegylle, men indtil videre mindre godt på kvæggylle. Kvæggylle har uden separation en tilstrækkelig høj tørstofprocent til at den kan indgå i biomassen uden foregående opkoncentrering, medmindre afstanden til fællesanlægget bliver for stor. Svinegylle bør helst opkoncentreres med mindst faktor 2 i tørstof. Udover at en opkoncentrering af gylle har værdi for biogasanlægget, mindsker det også transportomkostningerne. Omvendt er der ekstra omkostninger til denne opkoncentrering. som bør indregnes i en nulpunktsanalyse på biogas, produceret 100 pct. på husdyrgødning. En anden mulig teknisk løsning på sigt vil være naturlig separation i fortank eller lignende på gården og efter afgasning på biogasanlægget. Desværre er det ikke undersøgt, hvor hurtigt naturlig separation kan foregå i en fortank. Da biomasse skal være så frisk som mulig, skal naturlig bundfældning kunne ske inden for 1-2 3

4 uger uden ny tilførsel af biomasse, og derudover skal det være teknisk muligt at aftappe 75 pct. af væsken uden opblanding med bundfraktionen. En bundfraktion for svinegylle har en tørstofprocent på ca. 13 pct. Dette vil øge transportmængden 2,5 gang i forhold til gylleseparering, idet ca. 25 pct. af gyllen skal transporteres til afgasning mod kun 10 pct. ved gylleseparering, hvor de 10 pct. udgør fiberfraktionens andel af den samlede volume. Materiale og metode Denne økonomiske udredning er udarbejdet på sektorniveau og skal identificere omkostningen ved 100 pct. husdyrgødningsbaserede anlæg. Økonomiske skævvridninger vedrørende indtægts- og omkostningsfordeling for de involverede husdyrproducenter, ved de beskrevne scenarier, vil være en efterfølgende problemstilling. Hvis alle udgifter kan dækkes af el afregningsprisen eller salgsprisen på biogassen, er det efterfølgende kun et spørgsmål om fordelingspolitik. De økonomiske forudsætninger er hentet fra flere forskellige kilder. Eventuelle estimater vil være baseret på skøn, som menes at være de mest fagligt korrekte, ud fra tilgængelig viden på nuværende tidspunkt. Disse estimater vil blive indlagt i grundscenariet, som vil give den mest sandsynlige nulpunktspris. I det følgende redegøres for kildematerialet, som vurderes i forhold til andre kilder og der angives et estimat for, hvor sikker estimatet/forudsætningen forventes at være. Estimatusikkerheden er vurderet ud fra hvor meget den enkelte forudsætning eventuelt kan rykke sig. Gasudbytte estimat, primærkilde: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og AgroTech Vurdering i forhold til andre kilder: I forhold til energistyrelsen og biogasbranchen estimerede biogasudbytte pr. ton svinegylle ligger de benyttede estimater pct. under deres estimater på svinegylle. En stor del af diskrepansen ligger i den forventede tørstofprocent i gyllen, som energistyrelsen forventer, er 5,75 pct., mens svinegylle der benyttes i dette estimat kun har en tørstofprocent på 4,7 pct. Estimat sikkerhed ca. +/- 10 pct., men med større usikkerhed på gasudbyttet fra fiberfraktioner. Værdien af den producerede el: Energiaftalen af 21. februar 2008 Afregningsprisen på el produceret på biogas er nøje fastlagt via denne aftale. Værdien af den solgte producerede biogas via energiaftalen, kilde: Søren Tafdrup, Energistyrelsen Vurdering: PSO støtte (public service obligation), værdi af afgiftsfritagelse for el- og varmeproduktion er fastlagt i energiaftalen af 21. februar Elvirkningsgraden kan have en lille indflydelse på værdifastsætningen af den udnyttede biogas til kraftvarmeproduktion. Estimatsikkerhed er middel til høj. Værdien af den producerede biogas som skyldes markedskræfter Ubekendte faktorer er prisen på erstattet naturgas, samt hvor stor en rabat der eventuelt gives i en gasaftale med det lokale kraftvarmeværk. Disse faktorer er underlagt markedskræfter og estimatsikkerheden er relativ dårlig. Markedsværdien af den solgte biogas omregnet til naturgasækvivalenter og fratrukket rabatter er i analysen kun 1,12 kr/ Nm 3. Hvis estimatet ikke holder, må det forventes, at skyldes højere naturgaspriser end forudsat (1,65 kr/ Nm 3 )., og dette vil have en positiv afledt effekt på biogasanlæggets økonomi. Estimatsikkerhed er lav. 4

5 Merværdi N i husdyrgødningen pga. afgasning: Kilde [1] og Thorkil Birkmose Afgasset gylle har en større gødningsværdi via omdannelsen af organisk N til ammoniak N via afgasningen. Ca. 50 % af det organiske N bliver omdannet til ammonium N via afgasning, og dette er et rimeligt sikkert estimat. Derudover vil merværdien afhænge af markedsprisen på mineralsk N, samt hvor meget organisk N, der er i den indgående biomasse. I gennemsnit forudsættes at biogasanlægget udgiftsneutralt for landbruget kan opkræve ca. 3,25 kr. pr. ton biomasse afgasset via denne opklassificering af gyllens gødningsværdi, forudsat en pris på mineralsk N på 6 kr. pr. kg. Estimatsikkerhed er middel. Transportomkostninger, kilde: Transportkilometre er baseret på en egen model, som tager udgangspunkt i DE pr. ha (dyretæthed i området) og opdyrket areal i biogasanlægget nærområde. Vurdering i forhold til andre undersøgelser: Den kørte transportafstand er mindre end det ses i praksis. Modellen tager ikke hensyn til, at der i praksis oftest sker en omfordeling af gyllen, hvilket kan indebære øgede transportafstande. Denne meromkostning skal ikke dækkes af biogasanlæggets drift, hvorfor modellen betragtes som værende korrekt i forhold til analysens formål. Transportomkostningen for at flytte 1 ton biomasse 1 km er der rimelig konsensus om. Estimat sikkerhed er høj på en virkelig model, hvor kørselsafstandene kendes. I dette notat vil den være påvirket af den valgte gennemsnitlige husdyrtæthed i oplandet. Gyllesepareringsomkostninger og effektivitet: Er baseret på farmtest vedrørende stykomkostninger, samt egne beregninger på husdyrbrug på ca. 250 DE for kapitalomkostningen pr. ton. Vurdering: Stykomkostning pr. ton gylle ved gylleseparering kendes rimeligt nøjagtigt via farm test. Beregningerne er følsomme overfor besætningsstørrelsen pga. anlægsinvesteringen. Der benyttes hovedsageligt billige gyllesepareringsanlæg, men alternativet en mobil decanter er også en mulighed. Sidstnævnte løsning vil gøre gårdsepareringen lidt dyrere pr. ton, men øget gasudbyttet vil sikkert kompensere herfor. Bedrifter i meget husdyrtætte områder kan have egne økonomiske fordele af gyllesepareringen. Enkelte bedrifter kan derfor være villige til at dække en del af gyllesepareringsomkostningen. I denne analyse forudsættes at omkostningen dækkes 100 pct. af biogasanlægget, da gylleseparering på sektorniveau er en meromkostning for landbrugserhvervet, og der forudsættes relativt meget gylleseparering for at skaffe fiberfraktion nok til anlægget. Estimat sikkerhed på omkostningen er middel. Biogasanlægget - anlægsinvestering og driftsomkostning: Anlægsbeskrivelse og anlægsinvestering samt driftsomkostninger er taget fra Samfundsøkonomisk analyse af Biogasanlæg, rapport nr. 136 FØI. Da rapporten er fra 2002 er omkostningerne pristalsreguleret til 2009 niveau. Vedligeholdelsesomkostningerne er dog sat op til årligt at koste 1 pct. af anlægsinvesteringen, mens reinvesteringer betragtes som ekstra afskrivninger. Transport af gylle betragtes som udliciteret til vognmand. Vurdering i forhold til andre estimater: Der findes mange forskellige anlægstyper af biogasanlæg og der er stor prisforskel, men sikkert også kvalitetsforskel. Prisniveauet er afstemt med Dansk Landbrugs Rådgivning, Landscentret via Søren Lehn Pedersen regneark og der var enighed om estimaterne. Biogasbranchen vurderer anlægsinvesteringen i 2010 priser til at være noget højere, end de her benyttede tal. Estimat sikkerhed er middel. Følsomhedsanalyser, baseret på ændringen af forskellige grundforudsætninger, under fastholdelse af alle de øvrige, vil blive foretaget til sidst i analysen, men ikke på alle estimater. 5

6 Afgrænsninger Bioforgasning har afledte konsekvenser på energi og miljø, både lokalt og globalt samt i landbruget. Disse eksternaliteter vil kun blive inddraget i beregningerne, hvor der er tale om økonomisk let kvantificerbare omkostninger eller besparelser. Reduceret kvælstofudvaskning, mindre udledning af drivhusgasser og reducerede lugtgener vil ikke blive værdisat. Opkoncentrering af husdyrgødningen for at forbedre økonomien i biogasanlægget og mindske transportomkostninger, samt den ekstra transport til og fra biogasanlægget, er omkostninger, der bør kunne afdækkes af biogasanlægges økonomi. På sigt, når eksisterende gyllebeholdere er afskrevet, vil der kunne opnås rationaliseringsgevinster/besparelser ved at deponere afgasset gylle lige ved den mark, som skal modtage husdyrgødningen. Denne mere langsigtede gevinst er ikke medtaget i beregningerne. Der foregår meget forskning i at øge gasudbyttet fra husdyrgødning i biogasanlæg. De anvendte kalkuler på biogasanlæggene er imidlertid baseret på relativt billige, lavteknologiske og driftssikre anlæg. Udbringning af husdyrgødning eller afdisponering af overskydende husdyrgødning er ikke omkostninger, som bør inddrages i en rentabilitetsberegning på biogas. Disse omkostninger har erhvervet uanset om gyllen afgasses, eller bruges som rågylle. I disse beregninger forudsættes det, at producenten modtager lige så mange DE tilbage, som der er afgivet til biogasanlægget. Forbehold De anvendte forudsætninger for gasudbyttet fra husdyrgødningen stammer typisk fra anlæg med 75 pct. husdyrgødning og ca. 25 pct. industri- og slam affald. Der er pt. ingen biogasanlæg i Danmark, som drives med 100 pct. biomasse stammende fra husdyrgødning. Der er kendskab til svineproducenter, der på gårdanlæg har haft problemer med at holde gang i bioreaktoren uden tilsætning af industriaffald eller lignende. Forøgelsen af biogasproduktionen i Danmark har betydet, at hvor anlæggene førhen har kunnet opkræve et modtagegebyr for at modtage industriaffald til afgasning, betaler de nu oftest for at få industriaffald. Dette skyldes udbud/efterspørgsel grundet den øgede konkurrence anlæggene imellem for at skaffe input til biogasreaktoren i takt med at biogasproduktionen er steget herhjemme. Gasudbyttet kan blive op til 75 metan Nm 31 pr. ton biomateriale, hvis der eksempelvis er tale om industrifedt. Dette kan bevirke en større population af metangasproducerede bakterier i reaktoren i forhold til afgasning af ren husdyrgødning. Industriaffaldet må således forventes i nogen grad, at være medvirkende til, at gasudbyttet fra husdyrgødning på ganske kort reaktortid (21-24 dage) kan give et tilfredsstillende gasudbytte. En begrænsende økonomisk faktor for udviklingen i afgasning af husdyrgødning, kan blive mængden af industriaffald, da der således er nogen usikkerhed om, hvor hurtigt afgasningen af husdyrgødningen kan foregå uden tilsætning af industriaffald som allerede er en begrænset ressource. 1 Normalkubikmeter Nm 3, enhed for gassers volumen med symbolet Nm3. En normalkubikmeter er defineret som 1 kubikmeter gas ved referencetilstanden 0 C og 1 atm 6

7 Økonomi i biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning I de følgende afsnit vil omkostninger og indtægter i forbindelse med husdyrbaserede biogasanlæg blive beskrevet. Der er tale om en fastlæggelse af enhedsværdier, som vil blive brugt til de endelige scenarie beregninger. Omkostningsanalyse biogasanlæg Afsnittet belyser anlægsinvesteringen og driftsomkostningen i et biogasanlæg. Omkostningerne vil være baseret på pristalsregulerede tal fra rapport nr , FØI, samt understøttende tal fra biogasbranchen. Det moderne biogasanlæg forudsættes her, at være et Biogasselskab, hvor hovedformålet er at lave biogas, ikke kraftvarme. Der produceres dog el på anlægget i det omfang, der er brug for procesvarme. Anlæggets eget forbrug af gas, er en funktion af elvirkningsgraden på den benyttede generator. Der produceres el og varme på anlægget så procesvarme behovet lige præcist er dækket ind. Gyllen forudsættes opvarmet til C i et Mesofilt anlæg. I forhold til et Thermofilt anlæg, C varm biomasse, øger det krav til opholdstiden, da hastigheden af metangasproduktionen i et anlæg er stærkt temperaturafhængig. Årsagen til at husdyrgødningsbaserede anlæg holdes på en lav temperatur skyldes, at man vil undgå ammoniakhæmning af processen. Der forventes et rimeligt højt ammoniumindhold i den husdyrgødningsbaserede biomasse, der skal afgasses. Gyllen temperatur er gns. ca. 9 grader ved indtag, og opvarmes til først ca. 70 grader af hygiejnemæssige årsager, hvorpå den pumpes over i en reaktor, hvor den gennemsnitlig opholder sig 22 døgn ved 38 grader. Der er opbevaringskapacitet til at biomassen er i anlægget 4 dage før og 4 dage efter afgasningen. Via varmevekslere sikres en effektiv varmeudveksling, som gør at nettovarmeprocesbehovet for det beskrevne anlæg ifølge FØI rapporten kan beregnes: Procesvarme behov: 4,18 MJ/ton Biomasse/grad 15 grader/0,8 = 78 MJ/ton biomasse [FØI rapport] Hovedparten af biogassen sælges efter opgraderingsomkostninger og trykopgradering til kraftvarmeværker, beliggende i bynære områder, hvor der allerede er etableret fjernvarme. Biogassen fortrænger fossilt naturgas på disse kraftvarmeværker. Gasudbytte biogas anlæg Husdyrgødning har et lavt tørstofindhold, hvorfor energiværdien er lav. Thorkil Frandsen (Agrotech) har givet sin ekspertvurdering af, hvad det forventede gasudbytte er for forskellige former af biomasse. 7

8 Tabel 1: Oversigt over forventet udbytte når biomasse afgasses. Thorkil Frandsen (Agrotech). TS = Tørstof. VS = organisk materiale i pct. af tørstof. TS (%) VS, % af TS Nm3 metan /t VS Nm3 metan / t materiale (frisk vægt) Udbytte ved normal opholdstid eller potentiale Kilde Svinegylle Udbytte Birkmose et al, 2007 Svinegylle Udbytte Baadstorp, 2009 Kvæggylle Udbytte Birkmose et al, 2007 Kvæggylle Udbytte Baadstorp, 2009 Kvægdybstrøelse Udbytte Birkmose et al, 2007 Kyllingedybstrøelse Udbytte Birkmose et al, 2007 Majsensilage Udbytte Birkmose et al, 2007 Sogyllefibre, dekanter uden polymer Potentiale Møller et al, 2009 Slagtesvinegyllefibre, dekanter med polymer Potentiale Møller et al, 2009 Det fremgår at biogaspotentiale i husdyrgødning er størst i svinegylle, målt på metangasproduktion pr. ton organisk materiale, og det kan øges lidt ved en opkoncentrering via separering. Gasudbyttet afhænger derudover meget af management. I besætninger med dårlig foderudnyttelse eller meget foderspild, vil der være et større gaspotentiale, fordi det øger mængden af organisk materiale i gyllen. De benyttede vægtede værdier i notatet fremgår af tabel 2. I denne tabel har svinegylle en lavere tørstof procent end vist i ovenstående og det går udover gasudbyttet. Svinegylle er justeret efter praktiske erfaringer med afgasning af gylle (Birkmose 2009). Tabel 2: Benyttede værdier for gaspotentiale. Type Biomasse TS (%) VS, % af TS Nm3 metan / t VS Nm3 metan / t materiale (frisk vægt) Svinegylle 4, ,1 Svin fiberfraktion 28, ,4 Kvæggylle 8, ,3 Kvæggylle fibefraktion 28, ,4 Kvægdybstrøelse* Energiafgrøder, ej specificerede* Majsensilage* * Ikke benyttet i analysen som inputfaktor I biogasanlæg udnyttes kun ca. 50 pct. af energien i det organiske materiale. Årsagen skyldes at bioreaktoren relativt hurtigt på dage skal omdanne kulstofforbindelser til metangas. Nedbrydning af organisk materiale tager normalt noget længere tid. Omkring 25 pct. af kulstofforbindelserne kan kun nedbrydes efter lang tids ( år) omsætning i jordens humuspulje. Al potentiel energi kan således næppe nogensinde udnyttes i et biogasanlæg. Der efterlades således fortsat et biogaspotentiale, der er ca. 50 pct. højere end de her benyttede værdier. Indtil videre må det konstateres, at det har været for dyrt, at forsøge at udnytte det sidste potentiale, der er i biomassen til gasproduktion, men der foregår meget forskning i emnet. Indtægter genereret via salg af el og varme fra biogasanlægget Indtægter fra biogasproduktion kan ske via decideret salg af biogassen til et kraftvarmeværk, eller via at biogasanlæggets selv er et kraftvarmeværk, eller en kombination af begge dele. 8

9 Alle nye og eksisterende biogasanlæg fik med energiaftalen i 2008 en fast elafregningspris på 74,5 øre pr. kwh, svarende til et PSO tillæg på 40,5 øre pr. kwh. Elafregningsprisen og pristillæg bliver prisreguleret med 60 pct. af stigningen i nettoprisindekset. I 2009 er elafregningsprisen 76,2 øre pr. kwh., svarende til at PSO tillægget er 42,2 øre/kwh i 2009 priser. 10,9 pct. af den samlede energi i den producerede biogas skal bruges som procesvarme for at fremstille biogassen. Varmen leveres via en generator med 40 pct. elvirkningsgrad, dvs. det samlede energiforbrug bliver 10,9/0,6, svarende til at 7,2 pct. af gassen bruges til elproduktion på biogasanlægget. Elprisen på dette el er 76,2 øre pr. kwh. Biogasanlægget kan således sælge 81,9 pct. af det samlede gasudbytte videre. Den samlede elvirkningsgrad af den producerede energi er uændret 40 pct. (1+2 i tabel 3) Hvis metangasudbyttet er 20,17 kubikmeter metan/biomasse fås følgende energiudnyttelse af metangassen. Her forudsættes en brændværdi på 35,8 MJ/kubikmeter for metangas. Tabel 3: De anvendte forudsætninger for udnyttelsen af energien fra biogasanlægget. % andel Biogasanlægget ink. el produktion Procesvarme 10,9 El produktion biogasanlæg (1) 7,2 Gassalg i procent af gasudbytte 81,9 Kraft varmeværket Elvirkningsgrad 40 Varmevirkningsgrad 50 El kraftvarmeværk i pct. af produceret biogas total (2) 32,8 Overskydende gas fra biogasanlægget videresælges til et kraftvarmeværk via en gasledning. Forudsætninger for hvordan et lokalt kraftvarmeværk kan udnytte gassen fremgår ligeledes af tabel 3. Ved salg af biogassen til et kraftvarmeværk vil salgsprisen på biogassen bl.a. afhænge af afregningsprisen på el produceret på biogas fratrukket markedsprisen på el. I 2009 priser bliver PSO tillægget på 42,2 øre pr. kwh. Udover selve tilskuddet til elafregningsprisen på biogassen, er der også en værdi via CO 2 fritagelse og varmeafgiftsfritagelse. Økonomien i et biogasfællesanlæg vil ikke kun afhænge af tilskuddet via elafregningsprisen, men også af prisen på naturgas, som biogassen fortrænger. Brændværdien i naturgas er 39,6 MJ/kubikmeter. Metangas fra biogasanlægget omregnes til naturgasækvivalenter ved at multiplicere metangasudbyttet med 90,4 pct. Under forudsætning af at kraftvarmeselskabet kan omdanne 40 pct. af energien til elproduktion samt 50 pct. til varme, kan gasprisen fra biogasanlægget blive så høj som 4,75 kr. pr. naturgas Nm 3 i værdi, inden der gives rabat og fratrækkes omkostninger til gasledning hen til kraftvarmeværket. 9

10 Tabel 4: Salgspris pr. solgt gas enhed til kraftvarmeværk (udgør ca. 82 pct. af den totale gas produktion) Salgspris kr. Nm 3 (naturgas) Salgspris kr. Metan Nm 3 PSO tilskud el 1,85 1,68 Varmeafgiftsfritagelse 0,90 0,81 Fritagelse for CO 2 afgift 0,35 0,31 Pris pr. kubikmeter naturgas 1,65 1,49 Værdi pr. m3 4,75 4,30 Tilslutningsomkostninger* -0,10-0,09 Rabat givet til lokalt kraftvarmeværk -0,43-0,39 Indtægt pr. solgt gas enhed til kraftvarme 4,22 3,82 * Gastranstransport lavtryk: 0,02 kwh/m 3 gas (erfaringstal). Gasledning til kraftvarmeværker koster ca kr. pr. km ledning. Gasledningen kan indregnes i anlægsinvesteringen og opnå 20 pct. tilskud. Der gives rabat til kraftvarmeværker for at få dem til at modtage biogassen og fortrænge naturgas. Energistyrelsen (Søren Tafdrup) mener, at rabatten kan begrænses til 5 øre pr. kubikmeter gas, når forskellige forhold tages i betragtning. Det er imidlertid op til de to parter at fastsætte aftaleforholdet. Hvis der ikke er lavet en prisfastsætningsaftale inden biogasanlæggets opførelse, vil det lokale kraftvarmeværk stå i en stærk udgangsposition ved denne forhandling. I disse beregninger forudsættes at der gives en reel rabat på 0,38 kr./nm 3 af værdien (0,43-0,05). Baseret på tal fra biogasbranchen er der fundet prisspænd på den solgte producerede gas samme år på helt op til 0,9 kr./ Nm 3 anlæggene imellem, så lokale forhold skal tages i betragtning. Rabatten der gives pr. solgt enhed til kraftvarmeværket bør ikke kunne overstige 0,88+0,25 kr./ Nm 3. Dette er den forventede omkostning for at opgradere biogas til rent metan via fjernelse af CO 2 og tilsætning af propan, så den ligner den gas, der er på naturgasnettet 2. Så længe der er kraftvarmeværker der benytter naturgas til kraftvarmeproduktion, og der er et biogasanlæg i nærheden, er det ikke samfundsøkonomisk fornuftigt at opgradere biogassen. Afledte sektorindtægter Det forudsættes at ca. 50 pct. af organisk N i husdyrgødningen omdannes til Tan-N (ammoniakalsk kvælstof) via afgasningen. Tallet varierer måske lidt i praksis for kvæg- og svinegylle. I grundscenariet indgår der ca. 1,2 kg organisk N pr. ton biomasse til afgasning. I kunstgødnings N ækvivalenter er den organiske N før afgasning lig 0,36 kg N mineralsk og korrigeret for omdannelse af organisk N til TAN i biogasreaktoren stiger den til 0,9 kg N mineralsk. Omregnet til mineralsk N er gevinsten ca. 0,54 kg N/ton biomasse afgasset, som værdisættes med en pris på 6 kr./kg N. Disse beregninger følger FØI anvisninger på rapportens side 34. Der indregnes ikke en effekt på kalium og fosfor biotilgængelighed efter afgasning. Kalium indregnes ikke, fordi der er risiko for overgødskning med kalium, når der gødes med væskefraktioner og op til det tilladte kg N/ha. Der er således indbygget en risiko for dårligere kaliumudnyttelse, som kan ophæve øget biotilgængelighed. Fosfor indregnes ikke fordi øget biotilgængelighed af fosfor ikke nødvendigvis er af økonomisk værdi. Medmindre en mark er kraftig overgødsket med fosfor, bliver fosforen ikke udvasket i nævneværdig grad, og det planterne ikke udnytter de første år, forventes de siden at udnytte. Øget markudbytte ved at benytte afgasset husdyrgødning kunne indregnes. Kravet til kvælstofudnyttelsen i husdyrgødning er 70 pct. for kvæg og 75 pct. for svin. Via bioforgasning bliver udnyttelsen bedre pga. om- 10

11 dannelsen af organisk N til TAN, hvorved markudbyttet øges. I disse beregninger forudsættes, at substitutionskravet for afgasset gylle sættes højere end for uafgasset gylle. De afledte sektorindtægter er der derfor kun besparelser på indkøb af mineralsk N. Omkostninger til fremskaffelse af biomasse Biomasse tørstofprocent kan opkoncentreres via gylleseparering ved at lave en fiberfraktion og en væskefraktion. For væskefraktionens vedkommende er det tilladt, at øge antal kg N pr. DE op til 120 kg N pr. DE i fraktioner. Tilladelsen gælder kun for husdyrgødning, der må udbringes med 1,4 DE pr. ha, hvilket betyder at kvægbrug ingen fordel kan høste af 120 kg N-reglen. Det samlede antal DE i fraktionerne må ikke ændres, derfor er det alene fordelingen af DE mellem fraktionerne, der ændres. Kvæggylle har som udgangspunkt et tilstrækkeligt højt tørstofindhold til at kunne bruges direkte i et husdyrbaseret anlæg. Her vil kun lange transportafstande gøre gylleseparering interessant. Svinegylle bør derimod separeres i nogen grad, så det gennemsnitlige tørstofindhold i biogasreaktoren kan blive højt nok. For svinebrug kan der være en økonomisk fordel via gylleseparering, via 120 kg N-reglen, som betyder, at der kan fuldgødskes med væskefraktionen, hvorved indkøb af mineralsk N på bedriften kan spares væk. På sektorniveau forsvinder denne økonomiske fordel, da det omvendt betyder, at en planteavler må indkøbe mere mineralsk N. Et typisk kvægbrug forudsættes at have 170 årskøer og dertil hundyropdræt, som udgør ca. 179 kvier. Et typisk svinebrug vil have 600 årssøer plus smågrise, eller producerede svin om året. Tallene er en smule fremtidsjusteret. Kvægbrugere og slagtesvineproducenter forudsættes at bruge en relativ simpel og billig separationsmetode, som ikke fjerner særlig meget N og Fosfor over i fiberfraktionen, nemlig en skruepresser. En skruepresser opkoncentrerer ikke N og P særlig meget (1,2/1,5), men er god til at opkoncentrere tørstofprocenten. For soog smågrisegylle forudsættes, at der bruges en lidt dyrere løsning, nemlig en decantercentrifugering pga. gyllens tyndere konsistens. Der henvises til Appendiks A for detaljerede beregninger af gyllesepareringsomkostninger pr. enhed, men i analysen regnes der med en omkostning på 12,2 kr. pr. ton kvæggylle og 17,6 kr. pr. ton svinegylle. Slagtesvin er vægtet med 60 pct. Det forudsættes at alt den gylle, der afleveres til biogasfælleanlægget også skal tages retur af producenten. Det påhviler producenten at fremskaffe harmoniarealet til den mængde DE, som bedriften producerer. Når der indgår en relativ stor mængde fibermateriale i den benyttede biomasse, bør den også separeres efter afgasning af hensyn til fosfor balancer. Denne omkostning sættes til 8 kr. pr. ton behandlet biomasse. Denne omkostning er stykomkostningen pr. ton separeret gylle i en decantercentrifuge 5,6 kr./ pr. ton, plus kapitaludgifter på kun 2,4 kr. pr. ton behandlet biomasse pga. stordriftsfordelen. For transportudgifter henvises til Appendix B. De er noget lavere end dem som normalt forudsættes i biogaskalkuler primært fordi kørselsafstande bliver mindre via den benyttede model. Der er benyttet vognmænd/maskinstationstakster for flytning af rågylle. 11

12 De anvendte forudsætninger berører kun forudsætninger for økonomien i et husdyrgødningsbaseret anlæg, og involverer kun omkostninger til opkoncentrering af biomasse, transport frem og tilbage mellem anlæg og bedrift. De anvendte separeringsteknikker opkoncentrerer ikke N specielt godt, men omvendt kan det diskuteres, om det ikke er tørstofprocenten/organisk stof i fiberfraktioner, som er det vigtigste hvis husdyrgødningen ønskes afgasset. Anlægsinvestering Driftsudgifter blev i FØI s rapport fra 2002 kategoriseret efter anlægsstørrelse. De anvendte tal er genbrugt efter en pristalsregulering på 4 pct. årligt, og efterfølgende udtrykt som en funktion, der beskriver anlægsinvesteringen som funktion af behandlingskapacitet i ton biomasse pr. dag. Tabel 5: Anlægsinvestering, driftsudgifter og årlige reinvesteringer pr. ton biomasse Kilde: Nielsen et al 2002) inkl. pristalsregulering + biogasbranchens estimat for vedligehold (1 pct. af anlægsinvesteringen) Daglige mængder Biomasse, ton/dag Årligt behandlet ton biomasse Samlet investering pr ton biomasse behandlet Driftsudgifter pr. ton biomasse behandlet 22,4 17,4 14,9 Vedligehold pr. ton biomasse behandlet 5,02 3,84 3,25 Reinvesteringer pr. ton biomasse behandlet 2,55 1,93 1,63 Vedligeholdelses omkostningen er en omkostning baseret på Biogasbranche foreningens forslag og er sat til 1 pct. af den totale anlægsinvestering. Vedligehold lægges sammen med driftsudgiften til en omkostningspostering drifts- vedligeholdelsesomkostninger pr. ton biomasse. Anlæggene afskrives over 20 år, men der er adskillige delkomponenter, som holder væsentligt kortere tid. Omkostningen reinvestering pr. ton biomasse er en alternativ metode benyttet i FØI rapporten i stedet for forskellige afskrivningsperioder på forskellige anlægskomponenter. De nødvendige reinvesteringer posteres som en omkostning under afskrivninger. Grundværdien, som er indeholdt i anlægsinvesteringen, afskrives normalt ikke. Efter 20 år vil der være en omkostning til fjernelse af biogasanlægget fra grunden, og omkostningen til dette er skønnet til at være lig grundværdien, derfor afskrives hele anlægsinvesteringen over 20 år. Grundscenarium Der regnes med 1,4 DE pr. hektar i oplandet og 75 pct. af arealet i området er landbrugsjord. Alle DE i oplandet leverer dog ikke deres husdyrgødning til biogasanlægget, så i scenariet regnes kun med 0,75 DE pr. ha. Dette påvirker alene transportomkostningerne, men selvom de stiger ved øgede afstande, fremgår det af Appendix C, hvor 3 anlægsstørrelser er beregnet, at denne kun stiger svagt ved øgede transportafstande. For hele landet gælder at fordelingen mellem DE mellem kvæg og svin er ca. 50/50 (2008 tal). Der er lidt regionale forskelle. Opgjort på regionsbasis stammer mellem 38 til 72 pct. af DE fra svinegylle. Hovedscenariet vil være en fordeling på kvæg og svin på 50/50. Oplandets størrelse og derved radius til biogasanlæg findes via dyretæthed i området. 12

13 Tabel 6: Input biomasse grundscenarium Andel i % Metan gasproduktion Tørstofprocent Volumeandel % af rågylle Svinegylle 45 % 11,1 4,68 % 100 % Kvæggylle 38 % 14,3 8,50 % 100 % Kvæggylle fibefraktion 7 % 40,4 28,00 % 10 % Svin fiberfraktion 10 % 69,4 28,00 % 10 % I alt 100 % 20,17 10,1 % De samlede investeringer løber op i mellem 55 til 95 mio. kr., afhængigt af den daglige behandlingskapacitet. Den indskudte kapital minus statstilskuddet forudsættes forrentet med 6 pct.. Af tabel 7 fremgår det, at der vil kunne opføres ca. 4 store anlæg pr. år, før det årlige statstilskud på 85 mio. kr. er opbrugt. Tabel 7: Anlægsinvestering og finansiering samt rentesatser Finansiering/Tons biomasse pr. dag behandlet DE enheder involveret Rente på indskudt kapital 6 % 6 % 6 % Investering Afskrivningsperiode, år Statstilskud i pct. af investering 20 % 20 % 20 % Investeret kapital I 2009 priser vil et 100 pct. husdyrgødningsbaseret biogasanlæg, inkl. 20 pct. statsstilskud, give et årligt underskud på hhv. 3,3, 5 og 5,6 mio. kr. Salgsindtægten for hver naturgasækvivalent produceret skal være mellem 5,73 kr. pr. Nm 3 til 5,12 kr. pr. Nm 3 for hver naturgasækvivalent produceret. Hvis naturgasprisen er 1,65 kr. pr. Nm 3 (2009 niveau) og diverse afgiftsfritagelser indregnes som tidligere, vil de forskellige anlægsstørrelser kræve mellem 1,13 kr/kwh til 1,0 kr/kwh i elafregningspris. Tabel 8: Nulpunktspris for el produceret på biogas for et 100 pct. husdyrgødningsbaseret biogasanlæg. Biomasse behandlet pr. dag DE der indgår i grundlaget Økonomisk årlig omk. Kr/DE ved 76,2 øre/kwh (2009 prisen) Uden statstilskud, Nulpunkt elafregningspris, kr/kwh 1,33 1,15 1,07 Med statstilskud, Nulpunkt elafregningspris kr/kwh 1,13 1,07 1,00 Det største anlæg har, ifølge de anvendte forudsætninger, den bedste økonomi, og kræver mindst tilskud for at opnå et økonomisk nulresultat. 20 pct. anlægstilskud fra staten betyder at der skæres mellem 7-20 øre af nulpunktsprisen for biogasanlægget. Tabel 9 er en udspecificering af de samlede indtægter og omkostninger i forbindelse med beregningerne. 13

14 Tabel 9: Økonomi ved biogas anlæg med 2009 priser på el og naturgas. Økonomi/ton pr. dag Naturgasækvivalenter produceret i 1000 kubikmeter, i alt Gas til procesvarme, i kubikmeter naturgas Gas til egen el produktion, i kubikmeter naturgas Gassalg i kubikmeter naturgas Indtægter Salg af el Salg af gas Merværdi N i husdyrgødningen pga. afgasning Årlig omsætning Drifts- & vedligeholdelsesomkostninger Transport Gyllesepareringsomkostninger på gårdniveau Gylleseparering biogasanlæg efter afgasning Afskrivninger Årlige renteomkostninger Indkøringstab og driftsstop tab Årlig totaløkonomi = driftsresultat PR DE som indgår i grundlaget for biogasanlægget Værdi i kr pr. produceret NM 3 ækvivalent for nulpunkt 5,73 5,42 5,12 Figur 1 viser rentabiliteten ved forskellige el afregningspriser for el produceret med biogas, ved en fastfrysning af naturgasprisen på 2009 niveau. Figur 1: Rentabilitet ved given elafregningspris. Naturgaspris pr. kubikmeter: 1,65 kr/nm Årligt resultat i kr/biogasanlæg Ton Biomasse pr. dag: 300 Ton Biomasse pr. dag: 550 Ton Biomasse pr. dag: 800 0,75 0,80 0,85 0,90 0,95 1,00 1,05 1,10 1,15 1,20 1,25 El afregningspris i kr/kwh Konklusion Ovenstående scenarie er baseret på de estimater, der betegnes som de mest sandsynlige, men det er relevant med ekstra følsomhedsanalyser. 14

15 De faktorer, der har størst betydning for nulpunktsprisen i de viste beregninger, er gasudbyttet. 10 pct. mindre gasudbytte øger kravet til elafregningsprisen med øre. Der er større sandsynlighed for et lavere gasudbytte end et højere gasudbytte med den nuværende viden om 100 pct. husdyrbaserede biogasanlæg. Statstilskuddet til anlægsinvesteringen betyder mellem 7 til 20 øre pr. kwh for nulpunktsprisen. Et opland med stor dyretæthed og stor tilslutning til at få afgasset sin gylle betyder et fald i PSO tillægget på ca. 4 øre pr. kwh. Hvis DE i opland som indgår som biomassegrundlag er 1,4 DE pr. ha i stedet for som her 0,75 DE pr. ha, vil rågyllens transportlængde ca. halveres, mens fiberfraktionens transportlængde i gennemsnit vil falde fra 20,9 km til 15,3 km. De øvrige følsomhedsanalyser berører kun nulpunktsprisen med 2 til 5 øre pr. kwh. Tabel 10: Ændring i elafregningspris for el produceret på biogas (kr. kwh) ved ændring af en faktor i forhold til grundscenarium i forhold til nulpunktspris. Biomasse tilført pr. dag Nulpunktspris el biogas kr/kwh. 1,13 1,07 1,00-10 pct. i gasudbytte 0,15 0,14 0, pct. gasudbytte -0,06-0,06-0,06 +/- 10 pct. i anlægsinvestering 0,04 0,04 0,03 +/- 10 pct. i drifts-vedligehold 0,04 0,03 0,02 +/-10 pct. i gyllesepareringsomkostninger 0,04 0,04 0,05 +/10 øre i Naturgaspris pr. NM 3 0,02 0,02 0,02 Rente +/- 1 pct. 0,03 0,02 0,03 Fra 0,75 DE/ha til 1,4 DE/ha i opland -0,02-0,04-0,04 Statstilskud fra 0 til 20 % -0,20-0,08-0,07 Et nulresultat i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg kan ikke alene udtrykkes i støtten til elafregningsprisen. Prisen, som kraftvarmeværker vil betale for biogassen, er en funktion af pristillæg til elproduktion baseret på biogas, fratrukket markedsprisen på el, varmeafgiftsfritagelse, CO 2 afgift fritagelse og prisen på den naturgas, som biogassen fortrænger. Varmeafgiftsfritagelse og CO 2 afgiftsfritagelse er konstanter, fastlagt via afgifter på naturgas brugt til kraftvarmeproduktionen, mens naturgasprisen, som biogassen fortrænger, er underlagt markedskræfter. Vedvarende energikilder vil ikke altid alene bero på statstilskud i form af tilskud til anlægsinvesteringer eller PSO pristillægget. Ved 1,4 kr. mere pr. Nm 3 naturgas, svarende til en naturgaspris på ca. 3 kr. pr. Nm 3 i forhold til den benyttede nutidspris, vil det store anlæg ved den nuværende elafregningspris for el, produceret på biogas, være rentabelt. Sammenhængen mellem et biogasanlægs økonomi og markedsprisen på naturgas er vist i figur 2. PSO tillægget kan i princippet godt, for biogas vedkommende, gradueres afhængigt af markedsprisen på naturgassen. PSO tillægget finansieres primært af forbrugerne via en PSO-tarif. Denne støtte har i årene varieret mellem 2-4 milliarder kr. og fordeles ud som støtte til miljøvenlig elproduktion, baseret på eksempelvis vind eller biogas (Energistyrelsen). Baggrunden for de store udsving i den totale PSO støtte er markedsprisen på el. Når denne er høj mindskes PSO udgiften, da nogle former for VE har en garanteret pris på el produceret og støttebeløbet bliver således reduceret. 15

16 Figur 2: Sammenhæng mellem årligt driftsresultat og prisen på naturgassen som biogassen fortrænger. El afregningpris på 2009 niveau. Naturgas pris som vist Årligt resultat i kr/biogasanlæg Ton Biomasse pr. dag: 300 Ton Biomasse pr. dag: 550 Ton Biomasse pr. dag: ,40 1,65 1,90 2,15 2,40 2,65 2,90 3,15 3,40 3,65 3,90 Kr/ kubikmeter naturgas Med den nuværende støtte i form af en elafregningsprisen for el produceret på biogas på 76,2 øre i 2009 priser og anlægstilskud, bør landbruget ikke ud fra rene økonomiske kriterier investere i 100 pct. husdyrgødnings baserede biogasanlæg. 16

17 Appendix A Kvæg 170 årskøer + hundyropdræt Kvæg 170 årskøer + hundyropdræt 600 årssøer + smågrise producerede slagtesvin DE Gylle produktion Type Decanter Skruepresser Decanter Skruepresser Anlægsinvestering Tillæg rør, el, tilslutning Container til fiber, deles med Rente 7 % 7 % 7 % 7 % Tons separeret årligt Fiberfraktion volumen Dagligt separationsbehov 12,4 12,4 16,8 12,9 Månedligt separeringsbehov Dage anlægget kører pr. måned Separeringshastighed t/timen ,0 Pasning pr. dag i drift, timer 0,33 0,33 0,33 0,3 Elforbrug pr. ton 2,5 1,0 2,5 1,0 Elpris, kr/kwh 0,75 0,75 0,75 0,75 Vedligehold/montør løn 2,5 1,0 2,5 1,0 Montør løn 0,25 0,10 0,25 0,1 Polymer 0,00 0,00 0,00 0,0 Elforbrug Vedligehold+montør Pasning Årlig kapitalomkostning Årlig omkostning i alt Pr. ton husdyrgødning separeret 34,7 12,2 27,0 11,4 Stk omkostning pr. ton separeret 5,8 3,3 5,6 2,9 17

18 Appendix B En lastbil med ca. 30 tons lastekapacitet kan lejes for kr. pr. time hos en maskinstation. I de følgende beregninger forudsættes en pris på 750 kr. pr. time. Den gennemsnitlige kørehastighed for tankvognen sættes til 40 km i timen. Dette tal bruges grundet den relativt korte køreafstand. Pr. last forudsættes, at det tager 3,5 2 minutter at påfylde og tømme tankvognen. Denne post kan variere betydeligt med en pumpekapacitet på op til 20 tons pr. min., samt tilkørselsforhold både ved gård og biogasanlæg. Tømning/påfyldning = (7/60) 750 kr./30 ton= 2,91 kr./ton Pr. kørt km = (1/40 km) 750/30 ton = 0,625 kr./tonkm Endelig skal vognen vaskes for at fjerne eventuel smitterisiko. Rengøring af vogn mellem hvert nyt besætningsbesøg sættes til 20 minutter og udgør således en betydelig ekstraudgift, som kan rationaliseres ned, ved at anbringe gyllebeholder i passende afstand til besætningen. Der forudsættes tre afhentninger på samme gård, inden vognen igen skal vaskes, svarende til ca. 3 kr. pr. ton. I faste omkostninger pr. ton fås altså ca. 6 kr. pr. ton, mens kørselsafstanden er variabel. Omkostninger vedrørende transport fiberfraktion For fiberfraktionens vedkommende forudsættes brug af containere. Disse forudsættes delt mellem de producenter, som skal foretage gylleseparering, så tre brugere deles om en container. Omkostning til borttransportering af fiber er sat til 500 kr. pr. time, med en gns. transporthastighed på 50 km i timen, grundet den længere transportafstand og en lasteevne på 17,5 tons, svarende til mellem kubikmeter fiberfraktion. Dette giver en tonkm på 1,18 kr. pr. tonkm, samt en omkostning på 3 kr. pr. ton pr. aflæsning/pålæsning. Dertil kommer rengøring af lastbil som, pga. den lavere besøgshyppighed, sættes til 20 minutter pr. afhentning. De faste kørselsomkostninger uafhængige af kørselsafstand bliver således ca. 17 kr. pr. ton fiberfraktion. Samlet antal kørte km for biomasse Biogasanlægget antages at ligge i centrum af et opland, som antages at ligge cirkulært om biogasanlægget. Den gennemsnitlige kørselsafstand i en cirkel, hvor alle koordinater skal nås, er 2/3 af cirklens radius. Da der ikke kan køres i lige linje mellem biogasanlæg og gården, korrigeres der for trekantskørslen med en faktor 1,25 for rågylle. For fiberfraktionen benyttes også 2/3 af den ydre cirkels radius i forhold til biogasanlæggets beliggenhed, selvom det undervurderer kørselsafstanden en smule. Omvendt bliver kørslen mere en lige linje, så samme beregningsmetode og faktor for trekantskørsel er bevaret. Alle kørte km er derudover multipliceret med 2, for også at indregne tilbagetransporten af den afgassede gylle. Den samlede kørsel er afhængig af DE i oplandet. 18

19 Appendix C Biomasse pr. dag Årligt behandlet Samlet investering pr ton biomateriale Driftsudgifter pr. ton biomasse behandlet 22,4 17,4 14,9 Reinvesteringer i kr pr. ton biomasse 2,55 1,93 1,63 Rågylle Rågylle svin Rågylle kvæg DE rågylle svin DE rågylle kvæg Sum DE Rågylle Rågylle oplands radius i km 3,87 5,23 6,31 Gns. kørsel, inkl. korrektion for trekantskørsel, km 6,44 8,72 10,52 Transportudgift pr. kørt km/ton 0,625 0,625 0,625 Påfyldning/Rengøring pr. ton kørt 6,00 6,00 6,00 Transport rågylle Fiberfraktion Gylleseparering svin tons rågylle Gylleseparering kvæg, tons rågylle DE fra svinebesætninger som separerer DE fra kvægbesætninger som separerer Sum DE fra besætninger med fiberfraktion Fiberfraktions oplands radius i km 9,36 12,68 15,29 Gns. kørsel, inkl. korrektion for trekantskørsel, km 15,60 21,13 25,48 Transportudgift pr. kørt km/ton 1,18 1,18 1,18 Påfyldning/Rengøring pr. ton kørt 17,00 17,00 17,00 Transport fiberfraktion Litteraturliste 1 Nielsen L. H, K Hjort Gregersen, P. Thygesen & J. Christensen Samfundsøkonomisk analyse af Biogasanlæg. Rapport nr FØI. København. 2 Jensen. T. K Opgradering af biogas til naturgaskvalitet. Gasteknik nr En tak for enkelt bidrag eller kommentarer fra: Bruno Sander Nielsen. Landbrug & Fødevarer Thorkil Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Skejby Helge Lorentzen, LandboSyd. Ole Aaes. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Kvæg Søren Lehn Petersen. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Skejby 19

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne

Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne Selvbærende landbrugserhverv Fungere på markedsvilkår Beskytte miljø og natur Levere

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Biogas - en mulighed for fjerkræ Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

- en god kombination. gylleseparering

- en god kombination. gylleseparering - en god kombination gylleseparering Indhold Forord Hvad er gylleseparering?................... 3 Landmandens fordele ved separering.......... 4 Udnyttelse af næringsstoffraktioner........... 6 Kombination

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen 220 IFRO Rapport 220 Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts-

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3. Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv.

Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv. Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv. Overordnet mål Hvordan forbedre vi de økonomiske vilkår for landbruget, fødevareindustrien samt beskæftigelsen i de tilknyttede erhvervs- og servicevirksomheder

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Halm i biogas en win-win løsning

Halm i biogas en win-win løsning Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig

Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. (+45) 96 82 04 00 Fax (+45) 98 39 24 98 E-mail: planenergi@planenergi.dk Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig Hovedrapport Juni 2009 F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

Perspektiver for biogasinvestering i 2015

Perspektiver for biogasinvestering i 2015 LandboSyd 24. marts 2015 Perspektiver for biogasinvestering i 2015 Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge 1 Grøn Gas Erhvervsklynge Består af en række erhvervsvirksomheder, forsyningsvirksomheder, kommuner og forskningsinstitutioner

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Grønt lys for biogas

Grønt lys for biogas Årets Gaskonference 2014 13. november 2014 Grønt lys for biogas? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere