TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 15. juni 2015 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 214, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen, Anders Krantz, Arne Hansen, Elise Andersen, Ole Holm Petersen, Tommy Frederiksen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Ældreplan - LUKKET SAG Orientering fra Tandplejen - LUKKET SAG Meddelelser Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - Maj Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. Servicelovens 18 - Hjernesagen Tårnby / Dragør Forløbsprogram for demens Status på vedtaget tværsektorielt KOL-projekt Færre nyfødte bliver genindlagt Projekt - Fars Køkkenskole i Tårnby Kommune Plejehjemstilsyn Netværkshusets aktiviteter Eventuelt...22 Bilagsoversigt

3 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 15/15162 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Dagsorden er godkendt. 2

4 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 15/15162 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: 3

5 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Ældreplan - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/12478 Sagsansvarlig: mif.sf Fraværende: Afbud: 4

6 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Orientering fra Tandplejen - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 15/15784 Sagsansvarlig: alu.tploj.sf Fraværende: Afbud: 5

7 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 15/15162 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Orientering, information og referater til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER a) Almindelig orientering b) Referat fra mødet den i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning c) Referat fra mødet den i Embedsmandsudvalget for Sundhed INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Referat fra møde den i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningen 2 Åben Referat fra møde den i Embedsmandsudvalget for Sundhed / /15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Forvaltningen orienterende om socialtilsynets besøg på Falhøj og muligheden for indretning af et nyt daghjem. Taget til efterretning. 6

8 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - Maj 2015 Åben sag Sagsnr.: 14/38243 Sagsansvarlig: mha.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der fremlægges sag til efterretning vedrørende den økonomiske udvikling og forventede regnskabsskøn på udvalgets servicedriftsområder på baggrund af 5 måneders forbrug i UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Den vedlagte statistik på serviceområderne giver et hurtigt overblik over udviklingen i udgifterne og indtægterne i forhold til det budgetterede. Derudover vedlægges en række relevante nøgletal for området. ØKONOMI Efter 5 måneders forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af budgettet: Nettoforbrug maj 2014: 27,9 % Nettoforbrug maj 2015: 31,3 % Som påpeget i forbindelse med de seneste budgetopfølgninger er udvalgets budget på ældre- og sundhedsområdet under et betydeligt økonomisk pres. Desværre kan også i indeværende budgetår konstateres et pres på voksenhandicapområdet. Forbrugsudviklingen efter 5 måneder giver anledning til et samlet skønnet merforbrug på 17,0 mio. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Merforbruget er sammensat er merudgifter på 3,6 mio. kr. på voksenhandicapområdet og merudgifter på 13,4 mio. kr. på ældre- og sundhedsområdet. En indtægt på 3,4 mio. kr. vedr. Ældremilliarden, som fejlagtigt ikke blev konteret i 2014, forelægges Økonomiudvalget med anbefaling af, at midlerne tilføres ældre- og sundhedsområdet. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anbefaler overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget: 1. at tage sagen til efterretning. /kam 7

9 Sundheds- og Omsorgsudvalget d BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Statistik på ældreområdet ultimo maj 2015.pdf /15 2 Åben Statistik på Voksenhandicapområdet ultimo maj 2015.pdf /15 3 Åben Statistik på fritvalgsområdet ultimo maj 2015.pdf /15 4 Åben Statistik på sundhedsområdet ultimo maj 2015.pdf /15 5 Åben Budgetopfølgning ultimo maj 2015.pdf /15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. 8

10 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. Servicelovens 18 - Hjernesagen Tårnby / Dragør Åben sag Sagsnr.: 15/3737 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der er fremkommet fornyet ansøgning, efter tidsfristens udløb, fra Hjernesagen Tårnby/Dragørs om tilskud til frivilligt socialt arbejde i Fremlægges med hensyn til behandling af ansøgningen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER I henhold til servicelovens 18 afsættes årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Ansøgning fra Hjernesagen blev behandlet på udvalgsmødet den 20. april 2015, hvor udvalget besluttede at give foreningen afslag. Hjernesagen Tårnby/ Dragør har sidst fået tilskud på kr. i LOVGRUNDLAG Servicelovens 18. ØKONOMI Hjernesagen Tårnby / Dragør søger om kr. i tilskud. Der er i 2015 afsat kr. til frivilligt socialt arbejde. Der kan disponeres over kr. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget: 1. at fordele tilskud til Hjernesagen Tårnby/Dragør. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Socialt arbejde for hjerneskadet 58307/15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Sagen udsættes til næste møde. Foreninger der søgte sidst og ikke fik bevilling bliver behandlet på ny. 9

11 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Forløbsprogram for demens Åben sag Sagsnr.: 15/9868 Sagsansvarlig: jra.hpvga.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Gennem det sidste års tid har Ældrecentret arbejdet med at kortlægge og beskrive demensindsatsen i Tårnby Kommune. Der er nu opbygget et sammenhængende forløbsprogram, som sikrer borgerne rådgivning og vejledning i forhold til demensforløb og tilbud. Forløbsprogrammet er sat i værk her i foråret. Forløbsprogrammet sikrer også de praktiserende læger en rolle som tovholdere. Når forløbsprogrammet har kørt i et års tid, vil der ske en evaluering af, om vi opnår, at borgerne løbende bliver evalueret, og hvordan samarbejdet med de praktiserende læger fungerer. Herudover vil der blive evalueret på de interne arbejdsgange og funktioner. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forløbskoordinationen skal sikre, at borgerne oplever en sammenhængende indsats i forløbet med demens eller dementielle symptomer. Der udpeges en tovholder for den demente. Tovholderen er som oftest egen læge eller demenskoordinatoren. Tovholderen sikrer behandlingen på tværs af sektorer, at borgerens helbred løbende vurderes, og at der igangsættes den rigtige behandling i forhold til hvor alvorlig og kompleks sygdommen er på det aktuelle tidspunkt. For ukomplicerede borgere der modtager hjælp i forvejen, er det en medarbejder i den kommunale hjemmepleje eller på det aktuelle plejehjem, der sikrer forløbskoordination. Koordinationen for hjemmeboende der ikke modtager hjælp sikres af forebyggelseskonsulenterne. For at sikre koordination, er der opbygget et netværk af demensressourcepersoner i såvel hjemmeplejen som på plejehjemmene. Demenskoordinatoren sikrer gennem disse netværk, at viden holdes ajour og at forløbsprogrammet følges. I et samarbejde mellem forebyggelseskonsulenterne og demenskoordinatoren er der oprettet pårørendegrupper for de pårørende til borgere med demens. Der er to store fordele ved dette tilbud, som nu har været gennemført to gange pr. måned siden ultimo 2014: De pårørende kan få råd og vejledning De pårørende kan danne netværk med andre i samme situation og derved få støtte i de ofte meget svære situationer de oplever. HØRING Seniorrådet. 10

12 Sundheds- og Omsorgsudvalget d LOVGRUNDLAG Sundhedsloven som omfatter kommunernes forpligtigelser i forhold til sundhedsfremme og forebyggelsesopgaver; herunder den patientrettede indsats, som skal søge at undgå, at opstået sygdom udvikler sig og at begrænse eller udskyde komplikationer af en opstået sygdom. ØKONOMI Forløbsprogrammet afholdes indenfor den eksisterende budgetramme. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget: 1. at udvalget tager orienteringen til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Forløbskoordination for borgere med demens og dementielle symptomer i Tårnby Kommune.pdf /15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. 11

13 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Status på vedtaget tværsektorielt KOL-projekt Åben sag Sagsnr.: 14/13249 Sagsansvarlig: pfr.as_slettet_1 Fraværende: Afbud: RESUMÉ Efter aftale med repræsentanter fra Region Hovedstadens politiske og administrative ledelse blev der ansøgt om midler fra Region Hovedstadens forebyggelsespulje 2015 til et tværsektorielt KOL-projekt i samarbejde med lungemedicinsk afdeling på Amager hospital. Projektet blev desværre ikke prioriteret (af regionen) og kan derfor ikke gennemføres. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER I foråret 2014 afholdt Tårnby Kommune møde Region Hovedstaden. På mødet blev det aftalt, at Tårnby Kommune skulle tage initiativ til, at der i samarbejde med et hospital i regionen blev udfærdiget et forslag til et tværsektorielt projekt for borgere med svær KOL med henblik på at ansøge Region Hovedstadens Forebyggelsespulje Tårnby Kommunes Ældrecenter udarbejdede i samarbejde med Amager hospitals lungemedicinske afdeling et 3-årigt projektforslag rettet mod borgere i Tårnby Kommune med svær KOL Projektansøgningen blev indsendt rettidigt til behandling i Region Hovedstadens forebyggelsespulje, men blev desværre ikke prioriteret. Projektet kan derfor ikke gennemføres, da projektets økonomi er afhængig af tilskud fra Region Hovedstadens forebyggelsespulje. ØKONOMI Projektets økonomi var budgetteret til en nettobesparelse på kr pr. år i Da projektet imidlertid ikke iværksættes, kan gevinsten ikke realiseres, og vil derfor indgå i den løbende budgetopfølgning på serviceområdet Sundhedsordninger og genoptræning, aktivitetsbestemt medfinansiering. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at tage orienteringen til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Afslag fra Region H.pdf 98972/15 2 Åben Forslag 10 - om tværsektorielt projekt vedr. KOL 80854/14 12

14 Sundheds- og Omsorgsudvalget d BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. 13

15 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Færre nyfødte bliver genindlagt Åben sag Sagsnr.: 15/13581 Sagsansvarlig: SHA.SF Fraværende: Afbud: RESUMÉ Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har udsendt pressemeddelelse, hvor de angiver at andelen af genindlæggelser på sygehusene blandt nyfødte er faldet for første gang i mange år. De angiver at besøg af sundhedsplejerskerne kort efter, at familierne er kommet hjem fra sygehusene er en af årsagerne. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udgav den 27. april 2015 pressemeddelelse, hvor de orienterede om nye tal fra Statens Serum Institut, som viser at andelen af genindlæggelser blandt nyfødte er faldet for første gang i mange år. Andelen af genindlæggelser på landsplan er faldet fra 2,3 procent i 2013 til 1,9 procent i I Region Hovedstaden er andelen af genindlæggelser faldet fra 2,0 procent i 2013 til 1,4 procent i I Tårnby kommune er andelen af genindlæggelser faldet fra 1,1 procent i 2013 til 0,3 procent i I Tårnby Kommune har Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen øget opmærksomhed på genindlæggelser blandt nyfødte, og sundhedsplejerskerne har siden oktober 2014 tilbudt at komme på hjemmebesøg på dagen hos familier med nyfødte. I Sundhedsplan 2020 er et af målene at øge andelen af børn der bliver ammet, derfor er tre sundhedsplejersker blevet specieluddannet inden for amning hos Komitéen for Sundhedsoplysning. Det betyder, at sundhedsplejerskerne siden 2012 har fungeret som ammekonsulenter og har kvalificeret ammeindsatsen i Tårnby ved at undervise de øvrige sundhedsplejersker, således at der er særlig fokus på amning i de tidlige hjemmebesøg. Årsagen til den lave andel af genindlæggelser blandt nyfødte i Tårnby kan tilskrives den forstærkede indsats over for amning. Dertil kommer, at Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen forventer yderligere fald i andelen af genindlæggelser i Tårnby på grund af tidlig hjemmebesøg. LOVGRUNDLAG Sundhedsloven 120 INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget, /kam 1. at orientering om at færre nyfødte bliver genindlagt tages til efterretning. 14

16 Sundheds- og Omsorgsudvalget d BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Færre nyfødte bliver genindlagt 94259/15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. 15

17 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Projekt - Fars Køkkenskole i Tårnby Kommune Åben sag Sagsnr.: 15/9295 Sagsansvarlig: pje.sc.sf_slettet_1 Fraværende: Afbud: RESUMÉ På møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 2. juni 2014 besluttede udvalget at SundhedsCenter Tårnby kunne være med på en fondsansøgning til Nordeafonden om at afprøve Fars Køkkenskole i Tårnby. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Fars Køkkenskole har fokus på samvær i køkkenet mellem barn og far, eller faderfigur i barnets liv. De sanseoplevelser og indtryk børn får, følger dem gennem hele livet. Kun 1 ud af 20 familier laver mad sammen med deres børn. Mange forældre synes, det er svært at inddrage børnene i madlavningen, og derfor lærer mange børn ikke at lave og glædes ved hjemmelavet mad. Færdigretter og fastfood vinder ind på middagsbordet, og det påvirker befolkningens sundhed. Især mænd lever usundt de har markant dårligere madvaner end kvinder, og får oftere livsstilssygdomme. Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 viser, at borgerne i Tårnby spiser mere usundt sammenlignet med gennemsnittet for Region Hovedstaden. Tårnby Kommunes Sundhedsplan 2020 sætter ambitiøse mål for borgerens madvaner. ommunalbestyrelsen vedtog i 2013 at indsatserne i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke Mad og Måltider skal implementeres i Blandt indsatserne er: 1. Inddragelse af børn og forældre i at skabe et godt spisemiljø og konkrete aktiviteter som fx fælles madlavning og fællesspisning bør inddrages. 2. Fremme af elevernes viden om og glæde ved madlavning, smag og sunde måltider. Formålet med Fars Køkkenskole er at udvikle en model, hvor fædre og den næste generation hjælpes til at opleve glæde, interesse og færdigheder for hjemmelavet sund mad. Vallensbæk Kommune har de seneste 3½ år udviklet og afprøvet konceptet Fars Køkkenskole på 400 fædre og deres børn, som har deltaget med stor gejst, fordi de har oplevet køkkenskolen som en meningsfuld aktivitet for far og barn. På møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 2. juni 2014 godkendte udvalget, at Tårnby Kommune var medansøger på Vallensbæk Kommunes 2. ansøgningsrunde til Nordeafonden om midler til at få udbredt Fars Køkkenskole til flere kommuner. Nordeafonden har imødekommet ansøgningen. Puljemidlerne administreres af Vallensbæk Kommune. Se budget i bilag. 16

18 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Det vil være muligt at begynde Fars Køkkenskole i Tårnby i efteråret Fars Køkkenskole er et lærings- og madlavningskursus målrettet fædre og deres børn i klasse i Tårnby. Det forløber sig over 5 aftener i løbet af ½ år i et skolekøkken. På køkkenskolen underviser en lærer og en ernæringsfaglig medarbejder eller frivillig. I Tårnby Kommune har Børne- & Kulturforvaltningen sagt ja til at bidrage med en madkundskabslærere og SundhedsCenter Tårnby bidrager med tovholderfunktionen og en frivillig. I Familiehusets Rådgivning og Forebyggelse arbejder de med sårbare familier. Rådgivning og Forebyggelse vil gerne lære disse familierne at tilberede sund mad, men har ikke faciliteterne til dette. Vallensbæk har tildelt nogle af puljemidlerne til Rådgivning og Forebyggelse, så de kan få fripladser til sårbare familier på Fars Køkkenskole. De sårbare familier kan på den måde lære at tilberede sund mad og nyde maden i fælles skab med andre familier. LOVGRUNDLAG Sundhedsloven 119 ØKONOMI Midler til afholdelse af Køkkenskoler går til Pædagogisk UdviklingsCenter idet de aflønner madkundskabslærere til undervisningen. Indsatsen får ikke indflydelse på SundhedsCenter Tårnbys drift og økonomi. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at udvalget godkender at SundhedsCenter Tårnby i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen etablerer Fars Køkkenskole i Tårnby Kommune. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Budget Fars Køkkenskole 92208/15 2 Åben Informationsark_Fars køkkenskole_sundhedsforum.pdf /15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. 17

19 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Plejehjemstilsyn 2014 Åben sag Sagsnr.: 15/14863 Sagsansvarlig: YMR.SF Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der fremlægges sag til godkendelse vedrørende samlet afrapportering af Uanmeldte Tilsyn 2014 på Tårnby Kommunes Plejehjem. Sagen omhandler Sundhedsstyrelsens samt de Kommunale uanmeldte tilsyn. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Sundhedsstyrelsens uanmeldte tilsyn: Sundhedsstyrelsen har aflagt uanmeldt tilsyn på fem af Tårnby Kommunes seks plejehjem. Der er foretaget stikprøver hos 15 beboere, for at belyse de sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede forhold. På det sjette plejehjem forventes næste tilsyn først gennemført i 2015, da Sundhedsstyrelsen ved uanmeldt tilsyn i 2013 vurderede, at plejehjemmet havde så få fejl og mangler, at det blev vurderet at der ikke var behov for tilsyn i Den overordnede konklusion på de uanmeldte tilsyn: Der blev fundet fejl og mangler på de fem plejehjem. På fire plejehjem indebar fejl og mangler kun ringe risiko for patientsikkerheden. På et plejehjem indebar fejl og mangler, patientsikkerhedsmæssige risici. På fire plejehjem var der så få fejl og mangler, at Sundhedsstyrelsen har vurderet, at der ikke skal være tilsyn i Der er gennemført i alt fem tilsynsbesøg på følgende plejehjem: Plejehjemmet Travbanehuset. Plejehjemmet Tårnbygård. Plejehjemet Irlandsvej. Plejehjemmet Tagenshus. Plejehjemmet Pyrus Alle. I forhold til opfølgning på krav fra 2013 var næsten alle Sundhedsstyrelsens krav opfyldt på fire plejehjem. På et plejehjem var der fortsat behov for en indsats vedrørende Sundhedsstyrelsens krav. Generelt har sundhedsforholdene været tilfredsstillende på 4 plejehjem og delvist tilfredsstillende på et plejehjem. Sundhedsfaglige forhold: På fire plejehjem blev der fundet fejl og mangler i forhold til: 18

20 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Den sundhedsfaglige dokumentation. Medicinhåndtering. Tema 2014 Antipsykotisk behandling, dokumentation af opfølgning. Sundhedsrelaterede forhold: Instrukser og retningslinier. Varetagelse af helbredsmæssige interesser. Samtykke. Overordnet må det siges at være meget tilfredsstillende, at Sundhedsstyrelsen ved tilsyn i 2015 har vurderet at 4 af Tårnby Kommunes plejehjem har så få fejl og mangler, at de ikke skal have tilsyn i De kommunale uanmeldte tilsyn: De uanmeldte tilsyn 2014 er gennemført efter Lov om Social Service 151. Hensigten med tilsynet er, både på kort og på langt sigt, at bidrage til, at fastholde og udvikle kvaliteten i den omsorg og pleje der ydes modtagere af personlig og praktisk hjælp og træning efter servicelovens 83 og 86. Besøgsfrekvensen på de uanmeldte tilsyn har i forhold til beboerne været 25 %, svarende til 84 beboere. Derudover er 12 pårørende, 19 medarbejdere og 6 plejehjemsledere interviewet. Beboere og pårørende, har besvaret spørgsmål i forhold til Hjælp og pleje; Sygepleje; Aktivering og beskæftigelse; Ernæring og fysisk træning. Medarbejderne har ud over ovenstående spørgsmål også besvaret spørgsmål i forhold til Instrukser og retningslinier; Tiltag for grupper med særlige behov; Magtanvendelse; Dialog/omgangstone og Kompetenceudvikling/efteruddannelse. Plejehjemslederen har ud over ovenstående spørgsmål også besvaret spørgsmål i forhold til: Ændringer i personale og beboersammensætning; Nye tiltag siden forrige tilsyn; Værdigrundlag; Instrukser og retningslinier; Introduktion af nye medarbejdere og Forhold for grupper med særlige behov. Opfølgning på tilsyn 2013/2014: De kommunale tilsyn gav ikke anledning til bemærkninger. Opfølgning på Embedslægetilsyn 2014: Der er i forbindelse med Embedslægetilsynet på alle fem plejehjem, udfærdiget handleplaner, der er set og godkendt i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen. I forbindelse med det kommunale tilsyn, interview af plejehjemslederne, er der fulgt op på de krav, Embedslægen har fremsat i forbindelse med tilsynet 2013/

21 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Det kommunale tilsyn 2014 har ikke givet anledning til bemærkninger: Plejehjemmet Ugandavej fungerer tilfredsstillende. Plejehjemmet Tårnbygård fungerer tilfredsstillende. Plejehjemmet Travbanehuset fungerer tilfredsstillende. Plejehjemmet Tagenshus fungerer tilfredsstillende. Plejehjemmet Irlandsvej fungerer tilfredsstillende. Plejehjemmet Pyrus Alle fungerer tilfredsstillende. HØRING Seniorrådet er høringsberettiget. LOVGRUNDLAG De kommunale tilsyn har hjemmel i Lov om Social Service 151. Sundhedsstyrelsens tilsyn har hjemmel i Sundhedslovens 219, stk. 1 og 2. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget: /kam 1. At tage sag vedrørende Sundhedsstyrelsens uanmeldte tilsyn til efterretning. 2. At tage sag vedrørende de Kommunale uanmeldte tilsyn til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben 2014/Embedslæge tilsyn Pyrus Alle /15 2 Åben 2014/Embedslæge tilsyn Tagenshus /15 3 Åben 2014/ Embedslæge tilsyn Travbanehuset /15 4 Åben 2014/ Travbanehuset Tilsyn /15 5 Åben 2014/ Irlandsvej Embedslægerapport /15 6 Åben 2014/ Tårnbygård Embedslægerapport /15 7 Åben 2014/Tårnbygård Tilsyn /15 8 Åben 2014/Ugandavej Tilsyn /15 9 Åben Pyrus Alle - Handleplan 2014 Embedslæge /15 10 Åben Tagenshus - Handleplan 2014 Embedslæge /15 11 Åben 2014/Tilsynsrapport Irlandsvej /15 12 Åben 2014/Tilsynsrapport /15 13 Åben 2014/Tilsynsrapport Pyrus Alle /15 14 Åben Travbanehuset Handleplan Embedslæge /15 15 Åben Tårnbygård Handleplan embedslægetilsyn /15 16 Åben Irlandsvej Handleplan for embedslægetilsyn /15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Seniorrådets bemærkninger blev tildelt til udvalget. Taget til efterretning. 20

22 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Netværkshusets aktiviteter Åben sag Sagsnr.: 13/1655 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Sundheds- og Omsorgsudvalget har behandlet årsrapporten for 2014 på mødet den 20. april 2015 og har i den forbindelse anmodet Netværkshuset om nærmere redegørelse for hvad aktiviteten familienetværk dækker. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Af årsrapporten fremgår det, at Netværkshuset har et såkaldt familienetværk et aktivitetstilbud for enlige forældrene med børn i Tårnby Kommune. Sundheds- og Omsorgsudvalget har i forbindelse med årsrapporten anmodet Netværkshuset om nærmere redegørelse for hvad aktiviteten familienetværk dækker over af hensyn til de opgaver der bl.a. varetages i Børne- og Kulturforvaltningens familiehus for at sikre at der er sammenhæng mellem de øvrige opgaver der løses inden for familiebehandlingsområdet. Netværkshuset oplyser, at Netværkshuset og kommunens Familiehus samarbejder tæt,- Familiehuset henviser familier til Netværkshuset. Tilbuddene udelukker ikke hinanden, men giver mulighed fir at støtte op om sårbare og udsatte familier med tilbud om deltagelse i aktiviteter. Netværkshusets svar har været til udtalelse i Børne- og Kulturforvaltningen der ikke har yderligere bemærkninger. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at tage orienteringen til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Årsrapport Netværkshuset Kastruplund 81967/15 2 Åben Svar fra Netværkshuset Kastruplund vedr. årsrapport /15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. 21

23 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 15/15162 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Ingen bemærkninger. 22

24 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Bilagsoversigt 5. Meddelelser 1. Referat fra møde den i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningen (106512/15) 2. Referat fra møde den i Embedsmandsudvalget for Sundhed (109001/15) 6. Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - Maj Statistik på ældreområdet ultimo maj 2015.pdf (113741/15) 2. Statistik på Voksenhandicapområdet ultimo maj 2015.pdf (113738/15) 3. Statistik på fritvalgsområdet ultimo maj 2015.pdf (114430/15) 4. Statistik på sundhedsområdet ultimo maj 2015.pdf (114481/15) 5. Budgetopfølgning ultimo maj 2015.pdf (114581/15) 7. Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. Servicelovens 18 - Hjernesagen Tårnby / Dragør 1. Socialt arbejde for hjerneskadet (58307/15) 8. Forløbsprogram for demens 1. Forløbskoordination for borgere med demens og dementielle symptomer i Tårnby Kommune.pdf (109483/15) 9. Status på vedtaget tværsektorielt KOL-projekt 1. Afslag fra Region H.pdf (98972/15) 2. Forslag 10 - om tværsektorielt projekt vedr. KOL (80854/14) 10. Færre nyfødte bliver genindlagt 1. Færre nyfødte bliver genindlagt (94259/15) 11. Projekt - Fars Køkkenskole i Tårnby Kommune 1. Budget Fars Køkkenskole (92208/15) 2. Informationsark_Fars køkkenskole_sundhedsforum.pdf (103556/15) 12. Plejehjemstilsyn /Embedslæge tilsyn Pyrus Alle. (105135/15) /Embedslæge tilsyn Tagenshus. (105074/15) / Embedslæge tilsyn Travbanehuset. (105040/15) / Travbanehuset Tilsyn. (105037/15) / Irlandsvej Embedslægerapport (105035/15) / Tårnbygård Embedslægerapport (105032/15) /Tårnbygård Tilsyn (105031/15) /Ugandavej Tilsyn (105028/15) 9. Pyrus Alle - Handleplan 2014 Embedslæge (109525/15) 10. Tagenshus - Handleplan 2014 Embedslæge (109495/15) /Tilsynsrapport Irlandsvej (109532/15) /Tilsynsrapport (109520/15) /Tilsynsrapport Pyrus Alle (109527/15) 14. Travbanehuset Handleplan Embedslæge (109540/15) 15. Tårnbygård Handleplan embedslægetilsyn (109537/15) 16. Irlandsvej Handleplan for embedslægetilsyn (109536/15) 13. Netværkshusets aktiviteter 23

25 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Årsrapport Netværkshuset Kastruplund (81967/15) 2. Svar fra Netværkshuset Kastruplund vedr. årsrapport 2014 (96893/15) 24

26 Bilag: 5.1. Referat fra møde den i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningen Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 15. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

27 N OTAT KKR HOVEDSTADEN Referat Embedsmandsudvalget for Socialo m- rådet og Specialundervisningen den 21. maj 2015 Den 22. maj 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Deltagere Vibeke Abel, Hillerød (formand) Mette V. Mortensen, Ballerup (afbud) Gundhild Kirkman, Egedal Jan Milandt, Frederikssund Ulla Agerskov, Lyngby-Taarbæk (afbud) Henning Daugaard, Frederiksberg Birgitte Nystrup Lundgren, Rudersdal Ole Pass, Rødovre Kim Madsen, Tårnby Jane Torpegaard, Gladsaxe Sven Bjerre, København Søren Torpegaard Bech, Region Hovedstaden Lars Holte, Høje Taastrup (afbud) Anne-Sofie Fischer Petersen, KKR sekretariatet Marie Olund, Det fælleskommunale rammeaftalesekretariat Søren Kvistgaard Rasmussen, Det fælleskommunale rammeaftalesekretariat Direkte Mobil Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1/14 Direktør Inger Andersen, Frederiksberg deltager under pkt. 3. Endvidere deltager direktør Thomas Bille, Gentofte, centerleder Agnete Selvejer, Kommunikationscentret Hillerød, centerchef Kristian Mainz, Kommunikationscentret Region Hovedstaden samt centerchef Anne Leth, CSV under pkt. 4 1) Godkendelse af dagsorden Beslutning: Embedsmandsudvalget godkendte dagsordenen.

28 2) Godkendelse af referat fra møde i Embedsmandsudvalget den 27. marts 2015 Embedsmandsudvalget for Social og Undervisning holdt møde den 27. marts Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender referat fra mødet den 27. marts Beslutning Embedsmandsudvalget godkendte referat af møde den 27. marts ) Orientering om Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport 2014 Socialtilsyn Hovedstaden skal jf. Lov om Socialtilsyn 9 udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet samt redegøre for årets produktion i forhold til tilsyn, r e- godkendelser, afgørelser mv. Rapportens konklusioner skal bl.a. indgå i drøftelserne om rammeaftalen jf. Servicelovens 6. Direktør Inger Andersen, Frederiksberg, vil på mødet præsentere de vigtiges dele af årsrapporten. På grund af landsmøde for alle fem Socialtilsyn er Socialtilsyn Hovedstadens ledelse forhindret i at deltage ved præsentationen. Rapporten er fortsat under udarbejdelse, men der eftersendes en diaspræsentation af oplægget vedrørende årsrapporten. Processen for årsrapporten er i øvrigt, at rapportens hovedkonklusioner efter orientering på Embedsmandsudvalgsmødet præsenteres i K29 den 3. juni, den vedtages i Frederiksberg Kommunes Magistrat den 15. juni, og endelig præsenteres den for KKR Hovedstaden den 19. juni. Socialtilsyn Hovedstaden har deadline for fremsendelse af årsrapporten til Socialstyrelsen den 1. juli Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter orientering om Socialtilsynets årsrapport. Beslutning Embedsmandsudvalget fik en forhåndsorientering fra Socialtilsyn Hovedstaden om den komme n- de årsrapport. Inger Andersen orienterede om at socialtilsynet holder deres årlige dialogmøde med kommunerne den 24. juni. På mødet vil årsrapporten blive fremlagt og der vil ske en uddybning af data i årsrapporten. 4) Genbehandling af anbefalinger vedrørende kommunikationscentre På møde den 25. marts 2015 besluttede Embedsmandsudvalget at arbejde videre med arbejdsgruppens anbefalinger vedr. organiseringen af området for kommunikationscentre. Fokus for arbejdet og overvejelserne om en evt. sammenlægning af kommunikationscentrene er at skabe grundlag for en langtidssikring af området. 2

29 De mange nye krav fra national side med at levere ydelser til meget små højt specialiserede målgrupper og den generelle udvikling med øget kommunal hjemtagning peger på, at der over en årrække skal ske en tilpasning i tilbuddene. Embedsmandsudvalget ønskede til næste møde en fremlæggelse af: Konkrete forslag til hvordan de modeller, der har været drøftet i arbejdsgruppen, kan konstrueres, eksempelvis brugen af satellitter, geografi, faglighed, økonomi., herunder modeller hvor der arbejdes med 1, 2 eller 3 driftsherrer. Et udbygget beslutningsgrundlag i form af data omkring udviklingen inden for aktiviteter, tilgange, økonomi m.v. for de tre eksisterende kommunikationsce n- tre. Ud af de tre modeller for en reorganisering peger arbejdsgruppen fortsat på en model, hvor der foretages en sammenlægning af Kommunikationscentret Hillerød og Kommunikationscentret Region Hovedstaden. Arbejdsgruppen understreger bekymringen for en afspecialisering af området ved fastholdelse af status quo, herunder peges særligt på, at opgavevolumen er afgørende for at fastholde en høj specialisering og tiltrække kompetente medarbejder. Opgavevolumen vurderes ikke fremadrettet at kunne opretholdes ved at bevare tre centre i regionen. Årsagen hertil skal blandt andet findes i, at kommunerne i dag selv løser de mere almindelige opgaver. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt forekommer en række ubekendte faktorer, der kan have betydning for beslutning om områdets fremtidige organisering. Derfor har arbejdsgruppen tilføjet beskrivelser af en fjerde model, en totrinsraket, som gruppen alternativt anbefaler. Kort opsummeret omfatter modellen, at der på kort sigt fortsættes med de tre eksisterende kommunikationscentre samtidig med, at der fastholdes en særlig opmærksomhed på området med henblik på at iværksætte en proces omkring sammenlægning på længere sigt. Arbejdsgruppen understreger dog, at perioden med status quo bør være tidsafgræ n- set, således kommunikationscentrene ikke oplever sig fastlåst i forhold til udvikling og handling. Det vil i denne periode være driftsherrernes ansvar at forfølge og holde en særlig opmærksomhed på området. Både konkrete forslag til konstruktioner og data vedrørende kommunikationsce n- trene fremgår af vedlagte bilag. Med henblik på en kort indledningsvis fremlæggelse af det supplerende materiale m.v. deltager under punktet centerleder Agnete Selvejer, Kommunikationscentret Hillerød, centerchef Kristian Mainz, Kommunikationscentret Region Hovedstaden samt centerchef Anne Leth, CSV. Derudover har udvalget mulighed for at stille afklarende spørgsmål til de tre. 3

30 Desuden deltager Socialdirektør Thomas Bille, Gentofte Kommune i behandlingen af punktet i kraft af, at kommunen er beliggenhedskommune for det regionale kommunikationscenter. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget: Drøfter arbejdsgruppens vurderinger og anbefalinger om reorganiseringen af området. Beslutter hvordan sagen bringes videre med henblik på overdragelse til driftsherrerne. Beslutning Embedsmandsudvalget drøftede arbejdsgruppens vurderinger og anbefalinger om reorganisering af kommunikationscentrene med centercheferne. Det blev understreget at der ikke på nuværende tidspunkt er en brændende platform ift. centrenes overlevelse, men det er samtidig den klare opfattelse at det vil være tilfældet fremadrettet med den udvikling der sker på området. For at sikre et kvalificeret og bæredygtigt tilbud med en høj faglighed til borgerne også på den lange bane er der behov for at se nærmere på organiseringen i rette tide. Embedsmandsudvalget besluttede at arbejde videre med scenarie 3, hvor der arbejdes hen i mod to centre for regionen som helhed. Grundlæggende betragtes det som den mest gangbare løsning pol i- tisk samtidig med at det tilgodeser behovet for en reorganisering. Ved to centre vil der samtidig fortsat være en reel valgmulighed for borgerne og give grundlag for en vis konkurrence der kan være med til at understøtte en fortsat faglig udvikling. Embedsmandsudvalget besluttede endvidere at der i det videre arbejde udarbejdes en konkret beskrivelse af scenarie 3, som har form af en business case. Beskrivelsen skal som minimum omfatte en afklaring af følgende områder: Hvorledes lokalisering af tilbuddene bedst tilgodeser borgernes behov for nærhed til tilbuddet. Hvilke økonomiske konsekvenser sammenlægningerne måtte medføre. Hvilke forbedringer af tilbuddene der må kunne forventes ved sammenlægning både ift. fa g- lighed og specialefordeling. Hvorledes der sikres den bedst mulige tværsektorielle sammenhæng til både hospitaler og til kommunale tilbud/indsatser. Derudover besluttede udvalget, at business casen skal opstille nogle præmisser for en reorganis e- ring eksempelvis En reorganisering skal som minimum kunne udbyde samme kvalitet som i dag for samme penge eller En reorganisering skal som minimum kunne tilbyde levering af ydelser med udgangspunkt i samme grad af nærhed for borgerne som i dag. Der nedsættes en hurtigarbejdende arbejdsgruppe som arbejder videre med scenarie 3 ud fra ovenstående rammer. Arbejdsgruppen sammensættes af økonomifolk fra kommunikationscentrene og repræsentanter fra driftsherrerne. Endvidere inddrages repræsentanter fra brugerkommuner, her- 4

31 under Gentofte Kommune Hillerød Kommune, er som den ene af de tre driftherrer, tovholdere for arbejdsgruppen. Businesscasen skal præsenteres for Embedsmandsudvalget på mødet den 20. oktober Den tidligere arbejdsgruppes afrapportering og supplerende bemærkninger kan findes på den tværkommunale hjemmeside 5) Rammeaftale 2016 Kommunerne udarbejder hvert år en rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Der fremlægges her udkast til Rammeaftale 2016 til drøftelse med henblik på at anbefale K29 og KKR at sende aftalen til godkendelse i kommunerne. Udviklingsstrategi På sidste møde i Embedsmandsudvalget drøftedes oplæg til Udviklingsstrategiens særlige tema og fokusområder for Der er på denne baggrund valgt fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi: 1. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre 2. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD. 3. Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene 4. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres. Embedsmandsudvalget besluttede på sidste møde, at anbefale at det særlige tema i Udviklingsstrategi 2016 bliver udarbejdelse af en tværgående strategi for det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området. Udvalget ønskede endvidere at bevæggrunden for valget af tema blev foldet yderligere ud. Bevæggrunden for valget af temaet er flerfold: Politiske mål forventes at blive et centralt styringsredskab på det sociale område de kommende år. Både i en national sammenhæng, hvad regeringens 2020-mål vidner om, og i en lokal sammenhæng, hvor kommunalpolitikere kan bruge målene til at tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal sk a- be i løbet af en valgperiode. KL anbefalede i deres socialpolitiske udspil Inv e- ster før det sker, at kommunalbestyrelserne tager et stærkt politisk ejerskab i forhold til udvikling af socialpolitikken, bl.a. ved at opstille politiske mål for udviklingen, der kan fungere som et styringsværktøj for politikere og admin i- stration i den enkelte kommune. Som følge af evalueringen af kommunalreformen sætte der fra centralt hold højere forventninger til, at kommunerne i fællesskab løser opgaver af tværgåe n- de karakter på det specialiserede socialområde. Dette udmøntes eksempelvis 5

32 igennem den Nationale Koordinationsstruktur, som skal sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til små og komplekse målgrupper. En tværgående strategi og fælles målsætninger vil kunne bidrage til at understøtte kommunerne i forhold til det centrale niveau og sende et klart signal om samarbejde i hovedstadsregionen. Både fra politisk og administrativt hold i KKR Hovedstaden har man klart tilkendegivet, at man ønsker at forfølge samarbejdssporet i koordineringen og udviklingen af det specialiserede socialområde. Dette er blandt andet kommet til udtryk gennem identificering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsr e- gionen og opstilling af en nødbremsemodel for disse samt en integrering af samarbejdsformerne i regi af Rammeaftalerne mellem kommunerne og Region Hovedstaden. En tværgående strategi vil medvirke til at understøtte og udvikle dette samarbejdsspor. Endelig er der i Udviklingsstrategi 2016 beskrevet en række udviklingstende n- ser, som motiverer behovet for en tværgående strategi og fælles målsætninger. Herunder kan nævnes kommunernes hjemtagningsstrategier med fokus på lokale og mindre indgribende indsatser samt inklusion, ændret efterspørgsel efter og forventninger om øget fleksibilitet i de højt specialiserede tilbud, øget fokus på effekt og dokumentation, den faglige og teknologiske udvikling samt en fortsat stram økonomisk ramme. Disse er alle udviklingstendenser, som er med til at omforme og udfordre den eksisterende tilbudsvifte, og som fordrer en ændret tilgang til de højt specialiserede tilbud, hvor det fælles fokus i højere grad skal være på kvalitet og faglig udvikling samt metode og effekt i tilbuddene. Klare fælles målsætninger for denne udvikling kan bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde og samtidig anvise nogle retninger i formuleringen af strategier og planer i de enkelte kommuner, både som myndighed og driftsherre, samt i regionen. Ligesom KKR på sundhedsområdet har formuleret fælles sundhedspolitiske må l- sætninger, vil der være en stor værdi i at formulere fælles socialpolitiske målsætninger på tværs af kommunerne og regionen. Det kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres i det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde, og muli g- gør benchmarking og læring på tværs af hovedstadsregionen. Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialo m- råde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v. Det er således i udgangspunktet ikke formålet med den tværgående strategi at opstille målsætninger på målgruppeniveau. 6

33 Det konkrete indhold af den tværgående strategi og de fælles målsætninger vil a f- hænge af det input, som kommer fra kommuner og Region Hovedstaden i den proces for udarbejdelse af strategien, der sættes i gang. For at sikre et bredt og solidt ejerskab til den tværgående strategi og målsætninger er det vigtigt med en proces for udarbejdelse af strategien, som inddrager alle parter, både i den indledende fase, hvor fokusområder skal udvælges og målsætninger skitseres, samt i den endelige formulerings- og godkendelsesfase. Fælleskommunalt sekretariat har på baggrund heraf skitseret følgende forslag til en proces: 1. Indledende inddragelse af alle kommuner og Region Hovedstaden med henblik på at indsamle viden, ideer og ønsker til strategien. 2. Nedsættelse af arbejdsgruppe, der på baggrund af input udarbejder et første udkast til en tværgående strategi og fælles målsætninger 3. Efter behandling i embedsmandsudvalget drøftes udkastet i en kreds bestående af alle kommuner og Region Hovedstaden både på administrativt og politisk n i- veau. 4. Arbejdsgruppen udarbejder et endeligt udkast, der går til behandling i embedsmandsudvalget, K29 og KKR Hovedstaden 5. Politisk godkendelse af strategien i de enkelte kommuner og Region Hovedstaden. En konkret proces- og tidsplan vil blive udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af et egentligt kommissorium for den tværgående strategi. Et kommissorium vil fremlægges til drøftelse i Embedsmandsudvalget ultimo Revurdering af de mest specialiserede tilbud: I Udviklingsstrategi indgår en revurdering af de mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed i form af samarbejdsmodellen nødbremse-modellen. I 2015 var ni tilbud omfattet. Vurderingen i den særlige taskforce viser at ingen af de mest specialiserede tilbud har ønsket særlig behandling. Det er fortsat vurderingen, at alle ni tilbud lever op til de kriterierne for mest specialiserede tilbud og det indstilles derfor, at alle ni tilbud indgår i Udviklingsstrategi Det er ikke vurderingen at der på nuværende tidspunkt er andre tilbud der opfylder kriterierne for mest specialiserede tilbud, hvorfor der ikke indstilles nye tilbud til Udviklingsstrategi Styringsaftale 2016 Der er foretaget følgende justeringer i Styringsaftale 2016 i forhold til Styringsaftale 2015: Aftalen om takstudvikling for 2016 samt aftale om udvikling i overheadproce n- ten blev godkendt på møde i KKR Hovedstaden den 24. april 2015 og er indskrevet i Styringsaftale

34 Styringsaftale 2016 er tilpasset i forhold til den nye takstbekendtgørelse af 12. januar Tilpasningerne blev godkendt på sidste møde i Embedsmandsudvalget den 25. marts Til Styringsaftale 2016 er tilføjet et bilag indeholdende den nye visitationsaftale for kommunikationscentrene i hovedstadsregionen. Visitationsaftalen blev godkendt på sidste møde i Embedsmandsudvalget den 25. marts Proces Såfremt Embedsmandsudvalget godkender udkastene til Udviklingsstrategi og Styringsaftale, vil Rammeaftale 2016 blive sendt til behandling i K29 den 3. juni og derefter KKR Hovedstaden den 19. juni Såfremt KKR indstiller hertil, se n- des Rammeaftalen herefter til politisk godkendelse i kommunerne og Region Hovedstaden med frist ultimo september Rammeaftale 2016 skal være fastsat senest den 15. oktober Den 10. juni 2015 afholder Fælleskommunalt sekretariat et temamøde om Styring s- aftale Mødet er for medarbejdere og mellemledere, der arbejder med takstberegning på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Mødet vil o m- handle aftalerne om takstudvikling og udvikling i overheadprocent (herunder oplæg fra BDO), nye tiltag i Styringsaftale 2016 samt indberetningen af takster for Temamødet afholdes i Herlev Medborgerhus den 10. juni 2015 klokken Tilmelding sker via hjemmesiden K29 s behandling af sagen tager udgangspunkt i samme materiale, som er forelagt Embedsmandsudvalget. Embedsmandsudvalgets eventuelle bemærkninger til Rammeaftalen vil indgå i sagsfremstillingen til K29. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget, Indstiller til K29, at KKR Hovedstaden anbefaler udkast til Rammeaftale 2016, herunder Udviklingsstrategi og Styringsaftale, til godkendelse i hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden. Godkender Opsummering af konklusioner og fokusområder for Udviklingsstrategi Beslutning: Embedsmandudvalget godkendte indstillingen med følgende bemærkninger: Det er taget til efterretning, at kommunerne ikke selv har peget på områder, der for nuværende skal tages særlig tværkommunal handling på. Det bør dog i Udviklingsstrategien fremgå tydeligere, hvorfor der ikke medtages flere fokusområder, til trods for at kommunerne har indberettet kommentarer om en række forhold, der udfordrer kommunernes muligheder for på bedste vis at matche tilbud og målgruppe, hvilket måske på længere sigt kan give behov for fælles handling. Ift. arbejdet med Udviklingsstrategien for 2017 skal det overvejes, hvordan der i højere grad en i dag kan sikres informationer, der kan bidrage til et bedre overblik over, om der er den nødvendi- 8

35 ge faglighed og udvikling i de tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien. Eksempelvis kunne en kvalificering af fokusområderne og de særlige temaer i Udviklingsstrategien ske i dialog med kommunerne fx halvårlige dialogmøder som det kendes fra sundhedsområdet. Det er endvidere vigtigt, at der konsekvensrettes i Udviklingsstrategiens beskrivelse af det særlige tema for 2016, således det fremgår, at der er tale om fælles politiske mål for det tværgående samarbejde og ikke fælles socialpolitiske mål for kommunerne. 6) Opkrævning af egenbetaling i botilbud Den nye takstbekendtgørelse af 13. januar 2015 giver ikke længere mulighed for, at opkrævningen af beboernes egenbetaling af kost og logi m.v. foretages af det enkelte tilbud eller dennes driftsherre. Hvilket har været praksis i hovedstadsregionen. Det drejer sig primært om tilbud efter Servicelovens 109 og 110 og til dels tilbud efter 107 og 108. Embedsmandsudvalget besluttede på sidste møde, at sagen burde rejses i KL, således at der arbejdes for en løsning i forhold til ministeriet. Samtidig skulle sekretar i- atet afsøge, om der kunne blive tale om en fælles henvendelse fra alle KKR. Sideløbende skulle takstanalysegruppen arbejde med forslag til, hvordan de nye regler om egenbetaling kan indarbejdes i styringsaftalen. Fælleskommunalt sekretariat har siden sidste møde været i dialog med KL såvel som de andre KKR. Denne dialog har givet følgende resultater: KL har rejst sagen over for ministeriet i forbindelse med økonomiforhandli n- gerne med ønske om, at det gøres muligt at lade tilbud stå for opkrævningen af egenbetalingen. KKR Syddanmark har fremsendt en henvendelse til ministeriet vedrørende tilbud efter 109 og 110. På opfordring fra Embedsmandsudvalget har Fælleskommunalt sekretariat indgået en aftale med rammeaftalesekretariatet i KKR Midtjylland om at fremsende en fæ l- les henvendelse til ministeriet fra de to KKR. Vedhæftet er udkast til denne henvendelse, udarbejdet i dialog med rammeaftalesekretariatet i Midtjylland og kvalificeret af den permanente takstanalysegruppe. Udkastet er endnu ikke godkendt af den administrative styregruppe i Midtjylland, hvorfor der godt kan forekomme forslag om justeringer og ændringer i henvendelsen fra Midtjyllands side. Henvendelsen er koordineret med KL. Det vurderes, at det er vigtigt med en henvendelse til ministeriet hurtigst muligt, således den falder tidsmæssigt sammen med de øvrige henvendelser fra KL og Syddanmark. Derfor indstilles det, at Embedsmandsudvalget på baggrund af vedlagte udkast, godkender fremsendelse af en fælles henvendelse fra KKR Hovedstaden og 9

36 KKR Midtjylland, samt godkender, at den endelige udformning af henvendelsen aftales med KKR Midtjylland og derefter endeligt godkendes af formanden for Embedsmandsudvalget. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget: Godkender fremsendelse af en fælles henvendelse til Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold om opkrævning af egenbetaling. Godkender at den endelige formulering af brevet aftales med Midtjylland og godkendes af formanden for Embedsmandsudvalget. Beslutning: Embedsmandsudvalget tiltrådte indstillingen med følgende bemærkninger: Det er afgørende at en evt. ændring af reglerne er ens for alle tilbud både kommunale og private. Der skal ikke være valgfrihed mellem flere regelsæt. Der skal være en klar håndtering ift. manglende opholdsbetaling, således at tilbuddene ikke står tilbage med en udgift. 7) Status på National Koordination Som led i den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen udsende centrale udmeldinger samt udarbejde vejledende forløbsbeskrivelser for små og komplekse målgrupper. Centrale udmeldinger november 2014 udsendte Socialstyrelsen to centrale udmeldinger, som skal afrapporteres samlet for kommunerne i hver region senest den 1. marts De centrale udmeldinger er: Børn og unge medalvorlig synsnedsættelse Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Fælleskommunalt sekretariat står for udarbejdelsen af de tværkommunale afrapporteringer for de centrale udmeldinger. Processen herfor forløber planmæssigt. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt regionens kommuner er der afholdt et første møde i de faglige referencegrupper for de centrale udmeldinger med fokus på fortolkning af kommunernes besvarelser og fagligt input til udarbejdelse af afrapporteringerne. På baggrund af kommunernes besvarelser og referencegruppernes input er det tydeligt, at de centrale udmeldinger indeholder nogle udfordringer i forhold til definition og afgræsning af målgrupper samt de højt specialiserede tilbud og indsatser, hvilket vanskeliggør sammenligninger på tværs af kommuner og regioner. Disse udfordringer vil blive adresseret i afrapporteringerne til Socialstyrelsen. 10

37 Fælleskommunalt sekretariat forventer, at udarbejde et første udkast til afrapport e- ringerne, som kan behandles på Embedsmandsudvalgets møde den 28. august I september måned vil der bliver afholdt et dialogmøde med Socialstyrelsen og repræsentanter fra Embedsmandsudvalget om status på afrapporteringerne. Efter planen skal afrapporteringerne behandles på møde i KKR Hovedstaden i november 2015, hvorefter de sendes til politisk godkendelse i kommunerne og Region Hovedstaden med frist medio februar Central udmelding 2015 Socialstyrelsen har oplyst, at der udsendes en central udmelding den 1. november 2015 omhandlende borgere med svære spiseforstyrrelser. Fælleskommunalt sekretariat er inviteret til dialogmøde i Socialstyrelsen den 1. juni 2015, hvor det er muligt at komme med input til den kommende centrale udmelding. Forløbsbeskrivelse Socialstyrelsen udsendte den 20. april 2015 en vejledende forløbsbeskrivelse om rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år til landets kommuner. Forløbsbeskrivelsen indeholder Socialstyrelsens anbefalinger til tilrettelæggelsen af indsatserne for børn og unge med tidligt konstateret høretab og er henvendt til kommunale ledere på forvaltnings- og afdelingsniveau med ansvar for planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab. Det vil sige ledere i social-, sundheds-, skole- samt børne- og ungeforvaltninger, herunder PPR. Forløbsbeskrivelsen er vejledende og udgør en faglig ramme for visitationen til og tilrettelæggelsen af indsatserne. Der er ikke krav om, at forløbsbeskrivelserne skal have særligt tværkommunalt fokus eller behandling i regi af rammeaftalerne. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning: Embedsmandsudvalget tog orienteringen til efterretning. 8) Orientering videndelingsaktiviter 2015 Embedsmandsudvalget har udvalgt to af fokusområderne i Udviklingsstrategi 2015 til at være genstand for særlige videndelingsaktiviteter i Det drejer sig om følgende fokusområder: 11

38 Stigende antal hjemløse, herunder særligt unge hjemløse (tovholder Høje- Taastrup Kommune) Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder (tovholder Egedal Kommune). Stigende antal hjemløse, herunder særligt unge hjemløse Høje-Taastrup Kommune afholdt den 18. maj 2015, på vegne af KKR Hovedstaden, en konference om hjemløshed. Der var knap 100 tilmeldinger til konferencen, der var fordelt på repræsentanter fra kommunerne i hovedstadsregionen, fra kommuner i andre regioner, fra tilbud, R e- gion Hovedstaden og forskningsenheder. Programmet for konferencen kan ses her Fælleskommunalt sekretariat samler op på konferencen i form af et inspirationskatalog med afsæt i de pointer og erfaringer, som fremkom på konferencen. Inspirationskataloget forventes senest udarbejdet og offentliggjort på den tværkommunale hjemmeside i august Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder Egedal Kommune er i gang med det forberedende arbejde til en konference på området, der planlægges afholdt 6. november Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager status på igangværende vidensdelingsaktiviteterne til efterretning. Beslutning: Embedsmandsudvalget tog status til efterretning. 9) Forum for koordination på det specialiserede social- og specialundervisningsområde Med kommunernes overtagelse af regionernes koordineringsansvar på socialområdet og specialundervisningsområdet følger også ansvaret for at koordinere de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er tale om en koordinering, der ligger ud over og går på tværs af den koordinering, der sker i regi af rammeaftalerne i de fem KKR-områder. Som led i at løfte denne fælles og tværgående opgave med at koordinere de landsog landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner nedsatte KL i 2013 et koordinationsforum på tværs af de fem KKR-områder. Koordinationsforummets 12

39 funktion er at forestå den tværregionale koordination i forbindelse med udarbejdelse af den årlige udviklingsstrategi. Fra hovedstaden deltager følgende i koordinationsforummet: Ulla Agerskov, direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune Ane K. Christensen, Kontorchef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. De første to år af koordinationsforummets virke har fokus hovedsageligt været på de sikrede afdelinger. Således besluttede Embedsmandsudvalget, at det var hensigtsmæssigt, at en af repræsentanterne fra hovedstaden var fra Københavns Kommune, der er driftsherre for en af de sikrede afdelinger. KL har meddelt at fokus for forummet fremadrettet i højere grad vil være det specialiserede socialområde bredt set. Således anmoder KL Embedsmandsudvalget om at revurdere hovedstadens repræsentanter, og således melde tilbage hvilke 2 repræsentanter, der fremadrettet deltager i koordinationsforum.. Næste møde i Koordinationsforummet afholdes mandag den 22. juni 2015 kl i KL-huset. KL har udarbejdet et udkast til kommissorium for det tværregionale koordinationsforums virke. Kommissoriet er vedlagt som bilag. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget udpeger 2 faste repræsentanter, der deltager i KL s Forum for tværregional koordination. Beslutning: Embedsmandet besluttede At bede Ulla Agerskov, Lyngby fortsætte som repræsentant i udvalget at medlemmerne undersøger mulige kandidater til den anden repræsentant. Evt. kan den anden repræsentant have karakter af en suppleant for Ulla Agerskov. 10) Justering af P/L KL har ændret sit skøn for pris- og lønfremskrivningen for Således er fremskrivningen fra 2014 til 2015 nedjusteret fra 2,0 procent til 1,3 procent. Taksterne for 2015 for de kommunale tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning er i udgangspunktet fremskrevet ved anvendelse KL s skøn for pris og lønfremskrivningen. Takstanalysegruppen har derfor drøftet, hvordan nedjusteringen af pris- og lønfremskrivningen kan håndteres i takstberegningen for

40 Takstanalysegruppen anbefaler, at taksterne for de kommunale tilbud for 2015 fastholdes, samt at overskuddet oparbejdet som følge af den ændrede pris- og lønfremskrivningen indregnes i den normale efterregulering af taksterne senest to år efter. Region Hovedstaden anvender Danske Regioners pris- og lønfremskrivning. Såfremt Danske Regioner har foretaget en lignende justering af prisog lønfremskrivningen, anbefales samme løsning for Region Hovedstadens tilbud. Såfremt Embedsmandsvalget godkender Takstanalysegruppens anbefaling til håndtering af nedjusteringen af pris- og lønfremskrivningen, vil Fælleskommunalt sekretariat udmelde denne tilgang til kommunerne og Region Hovedstaden. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender takstanalysegruppens anbefaling om håndtering af nedjusteringen af pris- og lønfremskrivningen i takstberegningen for Beslutning: Embedsmandsudvalget tiltrådte indstillingen. 11) Eventuelt Ingen bemærkninger 14

41 Bilag: 5.2. Referat fra møde den i Embedsmandsudvalget for Sundhed Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 15. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

42 N OTAT KKR HOVEDSTADEN Referat Embedsmandsudvalget for Sundhed den 22. maj 2015 Deltagere Torben Laurén, Frederiksberg (formand) Karen Nørskov Toke, København (SUF) Niels Peter Møller, Brøndby Mette Herbert, Hørsholm Thomas Bille, Gentofte Mette Bierbaum, Gribskov (afbud) Sven Bjerre, København (SOF) Mette Riegels, Hvidovre Charlotte Markussen, Høje-Taastrup(afbud) Johannes Nilsson, Bornholm (afbud) Mette Vaaben Mortensen, Ballerup Anne-Sofie Fischer Petersen, KKR sekretariatet Mette Dissing Odgaard, Det fælleskommunale sundhedssekretariat Elsa Martha Eriksen, Det fælleskommunale sundhedssekretariat Thilde Lydiksen, København (afbud) Den 26. maj 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1/12 Merete Røn Christensen deltog under pkt. 3 1) Godkendelse af dagsorden Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender dagsordenen. Beslutning Embedsmandsudvalgt godkendte dagsordenen. 2) Godkendelse af referat Referat af møde den 17. april 2015 i Embedsmandsudvalget for Sundhed er udsendt til medlemmerne og via dialogportalen den 27. april 2015.

43 Følgende rettes i referatet under pkt. 4. Administrativt oplæg vedr. misbrug sundhedsaftalens implementering: Fra Frederiksberg udpeges Christian Hvidt til arbejdsgruppe om administrativt oplæg om misbrug. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender referat af møde den 17. april Beslutning Embedsmandsudvalgt godkendte referatet. 3) Drøftelse af problemstillinger ifb. med specialiseret rehabilitering jvf. ny bekendtgørelse og arbejdet med implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Der har været nedsat en tværsektoriel gruppe, der har arbejdet med en implementeringsplan for forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhverver hjerneskade i Region Hovedstaden. Arbejdet har været i gang siden og været sat i bero henover årsskiftet , mens vi afventede ny bekendtgørelse og vejledning på genoptræning, samt visitationsretningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Planen er, at implementeringsplanen skal behandles på DAS mødet den 19. juni Københavns kommune har primo april foretaget en rundspørge hos de store kommuner i Region Syd, Midt og Nord. På det tidspunkt havde ingen af kommunerne modtaget genoptræningsplaner med specialiseret rehabilitering. Til gengæld har kommunerne i Region Hovedstaden på samme tidspunkt modtaget samlet mere end 15 specialiseret rehabiliteringsplaner. Der er fokus på, om der er tale om opgaveflytning eller en ny opgave. I implementeringsgruppen for forløbsprogrammet udestår der nogle vigtige problemstillinger i forbindelse med netop specialiseret rehabilitering. Problemstillingerne har en karakter, som ikke kan afklares i arbejdsgruppen for forløbsprogrammet, og derfor er der brug for, at de rejses i DAS - og at embedsmandsudvalget forinden har drøftet disse. 1. Hvornår henviser hospitalerne patienter til forløb i fritvalgsrammen på Center for hjerneskade (CFH) ift. henvisning til specialiseret rehabilitering med en genoptræningsplan? Det vurderes ud fra de cases, som Københavns Kommune har modtaget, hvor borgere er visiteret til forløb i fritvalgsrammen og et spe- 2

44 cialiseret rehabiliteringsforløb i kommunen, at disse forløb tidligere ville være finansieret under fritvalgsrammen. Ud fra cases i Allerød kommune, oplyser hjerneskadekoordinatoren, at de ikke har borgere med hjerneskade, der tilbydes forløb under fritvalgsrammen. 2. Hvem har behandlingsansvaret, såfremt CFH afviser patienten Kommunerne vurderer, at det er hospitalerne, der har behandlingsansvaret, da de har henvist til et forløb i frivalgsrammen en forlængelse af hospitalsforløbet. Hospitalerne vurderer, at det er kommunen, der har behandlingsansvaret, da patienten er udskrevet fra hospitalet. Kommunen kender principielt ikke til borgeren, før genoptræningsplanen er modtaget 3. Hvem har behandlingsansvaret, når der er ventetid på et kvoteforløb på CFH og hvem fastsætter /styrer ventetiden? Forforløb tilbydes af CFH, men hvem finansierer forforløb? Case: Borgeren er henvist fra hospital til CFH (fritvalgsrammen). Der er ventetid. Det vurderes på unge-ambulatoriet på Glostrup Hospital, at borgeren ikke kan vente i 5 måneder på forløb i frivalgsrammen og heller ikke nøjes med et forforløb og udfærdiger en genoptræningsplan med specialiseret rehabilitering, hvorved det bliver en kommunal opgave og finansiering. 4. Kan der både henvises til specialiseret rehabilitering med en genoptræningsplan og et forløb i frivalgsrammen til CFH Henvisning til samme ydelse to gang kan være en dublering og dermed en dyr løsning. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter de skitserede problemstillinger og videre stillingtagen. Beslutning: Punktet blev indledt af Merete Røn Christensen, København Sagen er fastlagt til drøftelse på møde i DAS den 19. juni. Der er dog som skitseret ovenfor en række elementer i det der fremlægges, som arbejdsgruppen ikke kan løse, men som der skal være opmærksomhed på ift. drøftelsen på DAS. Særligt fordi der er tale om uklar ansvarsfordeling og dermed usikkerhed om finansieringsansvaret (der er tale om ganske dyre forløb). Grundlæggende kan ændringerne her ses om en opgaveflytning, der formentlig ikke er givet fuld DUT kompensation for. Grundlæggende er det vigtigt at understrege at det er meget vigtigt med en tidlig og inddragende dialog mellem kommunerne og ambulatorierne ifb. visitationen til specialiseret genoptræning.. 3

45 Endvidere er der uklare grænser mellem behandling og genoptræning og det er et spørgsmål om grænserne ikke har flyttet sig mere end oprindeligt forudsat, således at den kommunale opgave er blevet større og tungere. Muligvis børn SST også involveres i forlængelse af en drøftelse i DAS, da det ser ud til at der mellem regionerne bliver tale om meget forskellig praksis ift. implementering. Volumen af specialiserede genoptræningsplaner kendes ikke umiddelbart, derfor bedes kommunerne indmelde antallet af planer kendt i kommunerne til sekretariatet elsa.martha.eriksen@albertslund.dk København og Frederiksberg arbejder videre med ovenstående beskrivelse til et notat som kan fremsendes til Regionen mhp. drøftelsen på DAS mødet i juni. Notatet skal skitsere udfordringen og ønsket om at indgå i dialog som en løsning. 4) Udpegninger til grupper under Sundhedsaftalen Der er under Den administrative styregruppe besluttet en række arbejdsgrupper (permanente og midlertidige). Det drejer sig om følgende grupper: Permanente arbejdsgrupper: IT og kommunikation Data og økonomi Genoptræning og hjælpemidler Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Forebyggelse af ind- og genindlæggelser Tidsafgrænsede arbejdsgrupper: Patientsikkerhed Borgerinddragelse Nye samarbejdsformer Revision af samarbejdsaft. psykiatriområdet voksne Revision af samarbejdsaft. psykiatriområdet - børn Alle klynger er blevet bedt om at give forslag til repræsentanter i arbejdsgrupperne og det er nu Embedsmandsudvalgets opgave at udpege repræsentanter til grupperne. Der er udarbejdet en oversigt over klyngernes indmeldinger og sekretariatets bud på sammensætning af grupperne (eftersendes). Baggrunden for sekretariatets bud er de rammer for udpegning af repræsentanter som Embedsmandsudvalget tidligere har besluttet: Arbejdsgruppernes størrelser skal være funktionelle Der skal genudpeges til alle grupper for at sikre de rette kompetencer og det skal afklares hvilke profiler og hvilken bemanding, der er nødvendig for hver gruppe. Der vil være behov for at ledelsesniveauet er repræsenteret i alle grupperne. Det er vigtigt at grupperne har det kommunale strategiske blik og ikke kun det fag-faglige. Psykiatriområdet skal være repræsenteret i alle grupper. 4

46 Herudover er det søgt at tage højde for at alle klynger er repræsenteret. Embedsmandsudvalget har bedt referencegruppen vedr. sundhedsaftalen implementering på psykiatriområdet om at give input til udpegningerne til arbejdsgrupperne mhp. at udpege hvor der er særligt behov for repræsentation fra socialpsykiatrien m.v. Referencegruppens anbefalinger eftersendes og forslås inddraget i Embedsmandsudvalgets overvejelser ift. udpegningerne. Supplerende sagsfremstilling. Klyngernes udpegninger fremgår af bilag 1. Nogle klynger har valgt at prioritere deres udpegninger. Midt har valgt at angive 1., 2., og 3. prioriteter, Nord har valgt at fremhæve enkelte repræsentanter som særligt prioriterede og Syd har enkelte steder angivet bemærkninger til udpegningen. Forslag til repræsentation i den sidste kolonne er udarbejdet af Det fælle s- kommunale sundhedssekretariat, som et oplæg til drøftelse i Embedsmandsudvalget. Forslaget tager udgangspunkt i principperne om at sikre ledelsesrepræsentation i alle grupper, samt et særligt fokus på psykiatriområdets repræsentation. Dette er angivet i parentes efter navnet på den enkelte udpegede (ledelse)/(psyk.). Derudover er princippet om at alle klynger bør være repræsenteret i grupperne, vægtet. Punkter til drøftelse i Embedsmandsudvalget: 1. Gennemgang af alle grupper med henblik på at drøfte den rette sammensætning af grupperne. 2. Der skal udpeges en kommunal medformand i hver gruppe. 3. I grupperne Data og økonomi (permanent) og Patientsikkerhed (tidsafgrænset) er der pt. ikke udpeget ledelsesrepræsentanter. 4. I gruppen Patientsikkerhed (tidsafgrænset) fremgår det af kommissoriet at en af de udpegede skal sidde i Patientsikkerhedsrådet. Det fremgår ikke af udpegningerne om dette er tilfældet. 5. Embedsmandsudvalget har besluttet at hver klynge skal udpege en repræsentant der i samarbejde med regionsadministrationen kan varetage en delt sekretariatsfunktion i en af de permanente arbejdsgrupper. Det fælleskommunale sundhedssekretariat har ikke modtaget nogen udpegninger til delt sekretariatsfunktion. Embedsmandsudvalget bedes drøfte hvordan udpegning sikres. 5

47 Det indstilles, at Embedsmandsudvalget udpeger repræsentanter til arbejdsgrupperne under DAS. Beslutning: Embedsmandsudvalget drøftede behovet for at der nedsættes en gruppe om indlæggelser og genindlæggelser som omfatter psykiatriområdet. Området er i dag tænkt varetaget ifb. gruppe om samarbejdsaftaler. Dette drøftes i DAS Embedsmandsudvalget besluttede følgende ift. sammensætning og medformandskab i grupperne, samt delt sekretariatsfunktion for de permanente arbejdsgrupper: PERMANENTE GRUPPER IT og kommunikation: Dorthe Merete Andersen (psyk), Hillerød Marianne Strand, Egedal Lisa Jeppesen, Glostrup Mette Harbo, København (SUF) (medformand) Helle Gudnitz, København (SOF) Delt sekretariatsbetjening: København DATA og økonomi: Tine Panton, Helsingør Pernille Eriksen, Rudersdal (medformand) Helle Risager Lund, Hvidovre Lars Engberg, København (SUF) Karen Skjønaa, København (SOF) (psyk) Lisbeth Nielsen, Bornholm Delt sekretariatsbetjening: Midt Genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler: Mette Pia Noble, Halsnæs Dorte Hoffland, Gentofte Dorthe Quaade, Frederiksberg (medformand) Charlotte Beck Wehner, Egedal (hjælpemidler) Lone Dahlstrøm, Høje Taastrup (Børn) Merete Røn Christensen; København Tashiea Stender Alstrup, Bornholm Delt sekretariatsbetjening: Frederiksberg Patientrettet forebyggelse: Perle MacDonald, Hillerød 6

48 Tina Roikjer Køtter, Ballerup (kommunal medformand) Helen Fuglsang Kock, Gladsaxe (psyk) Majken Fuglsang, Høje Taastrup Trine Dorow, Bornholm Dorte Valentiner-Branth, København Delt sekretariatsbetjening: Midt Forebyggelse af genindlæggelser: Lone Teglbjærg, Gribskov (kommunal medformand) Annedorte Holflod Friberg, Helsingør Carina Holst-Christensen, Lyngby Taarbæk Marianne Strømsted, Brøndby Karen Toke, København Henrik Tafdrup, Frederiksberg Delt sekretariatsbetjening: Syd (somatik), København (psykiatrien hvis den aftales oprettet)) MIDLERTIDIGE GRUPPER Patientsikkerhed Lisbet Rostgaard Andersen, Hørsholm Jannie Kilsmark, Gladsaxe Merete Larsen, Frederiksberg Lene Yttergren, København (psyk) Jeanette Hjermind, Hillerød (medformand) Borgerinddragelse: Mette Gerhard, Fredensborg Eva Borg, Ballerup (medformand) (psyk) Nye samarbejdsformer: Inge Kristensen, Ballerup (medformand) Birte Sonneborg Grothe, Frederikssund Embedsmandsudvalget ønsker en ekstra plads i gruppen til en psykiatrirepræsentant. Repræsentanten kan udpeges via embedsmandsudvalgets referencegruppe, et forslag kan være Jan Jensen, København. Revision af samarbejdsaftale på Psykiatriområdet voksne Helle Hagemann Olsen, Frederikssund (medformand) Kim Støvring, Herlev Christina Dilling Munch, Tårnby Louise Mofeldt, København 7

49 Michael Hansen Bager, Bornholm Revision af samarbejdsaftale på Psykiatriområdet - Børn Jeanne Bertelsen, Hørsholm (medformand) Lene Vinsted, Furesø Marika Jensen, Glostrup Frida Henriques Altmann, København Vibeke Juel Blem, Bornholm 5) Infobrev til ny-udpegede under sundhedsaftalen Embedsmandsudvalget har ønsket, at der blev udarbejdet et brev til nyudpegede, med det formål at skabe rammer og støtte for de udpegede repræsentanter. Brevet skal beskrive: de overordnede rammer for mandat ved udpegning, muligheder for inddragelse af Embedsmandsudvalget ved uoverensstemmelser og tvivlsspørgsmål, der ikke kan løses i gruppen mv. Kort beskrives hvordan KKR systemet administrativt er organisereret Der vedlægges udkast til brev til godkendelse. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender brevet. Beslutning Embedsmandsudvalget godkendte brevet med følgende tilføjelser: Der indsættes et afsnit om klyngernes rolle som faglige baggrundsgruppe for de udpegede repræsentanter i arbejdsgrupperne. Der indsættes kontaktoplysninger på klyngernes sekretærer/formænd. Det tydeliggøres under afsnittet om mandat, at den udpegede repræsenterer alle 29 kommuner og dermed har ansvaret ift. Afklaring med baglandet via klyngerne. Dette er særligt medformandens opgave. Der indsættes en oversigt over de udpegede/grupperne i udpegede indføjes Sammensætningen af og opgaveporteføljen i DAS beskrives. 6) Kommissorium, misbrugsgruppe Den administrative styregruppe for sundhedsaftalen har besluttet at misbrug (indsats 42 i implementeringsplan for Sundhedsaftale ) håndteres som et administrativt oplæg, set i lyset af at indsatsen overvejende er en kommunal opgave. Det blev besluttet at kommunerne udarbejder et administrativt oplæg, der forelægges til drøftelse i Den administrative styregruppe. Embedsmandsudvalget for Sundhed har efterfølgende besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til og konkretisering af indsa t- 8

50 sen. Der er udarbejdet forslag til kommissorium for gruppen på baggrund af Embedsmandsudvalgets input på sidste møde. Der vedlægges udkast til kommissorium for arbejdsgruppen. Embedsmandsudvalget har udpeget følgende repræsentanter: Centerleder Ann Dorte Ahrenskjær, Ballerup Karen Rude, Gladsaxe Christian Hvidt, Frederiksberg Henrik Velin Nielsen, København (SOF) Endvidere rettes der henvendelse til Glostrup. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender kommissorium for arbejdsgruppe om misbrug. Beslutning: Embedsmandsudvalget ønskede indføjet en tidsramme samt en mere klar opgavebeskrivelse. Et endeligt kommissorium sendes rundt til mailhøring i udvalget. 7) Revideret program Politisk Dialogmøde om sundhed Embedsmandsudvalget har besluttet at afholde politisk dialogmøde om arbejdet med Praksisplanen og implementering af Sundhedsaftale 3. Mødet holdes den 25. juni, invitationen er sendt ud. Embedsmandsudvalget havde følgende ønsker til selve mødet med det formål at få understøttet gode politiske drøftelser: Kort oplæg om, hvorfor vi har fået en praksisplan og hvad den enkelte kommune/politiker får ud af at interessere sig for arbejdet. Highlights fra praksisplanudvalgets arbejde, herunder mulighed for vidensudveksling. Status ift. hvilke prioriteringer fra kommunal side der arbejdes med og drøftelse af nuancerne i en yderligere prioritering heraf, samt en klarhed om hvad det kommunale råderum er. Der skal bruges mindre tid på sundhedsaftale og implementeringsplaner det vigtige er at få understreget en forpligtigelse ift. aftalen samt hvad kommunerne får ud af det. Udgangspunktet for drøftelse mv. kan være Ninna Thomsens besøgsrunde hos kommunerne det er ønsket at Ninna Thomsen giver et oplæg om hvilke drøftelser og overvejelser hun er blevet mødt med her. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter og godkender program for Dialogmødet. 9

51 Beslutning: Embedsmandsudvalget drøftede programmet. Det er ønsket om at fremme mulighederne for politisk drøftelse. Der var enighed om at lade 'det nære sundhedsvæsen' være omdrejningspunktet for di a- logmødet og rammen for drøftelserne af både sundhedsaftale og praksisplan. Ninna Thomsen byder velkommen. Derefter overvejelser vedrørende 'det nære sundhed s- væsen' og et billede af de drøftelser hun havde med kommunerne på de besøg hun har været på, qua sin rolle som næstformand i Sundhedskoordinationsudvalget. Yderligere berøres også sundhedsaftalen og implementeringsplanerne kort. Herefter skal fokus være på praksisplanen, som nu er på vej i høring, og status herpå. Ift. drøftelserne i praksisplanen er der behov for en kort opridsning af rammer og formål med praksisplanen hvorfor er det at praksisplanen er interessant for den enkelte kommune, hvor får du som politiker indflydelse og hvilken rolle har udvalgsformændene ift. at bringe drøftelserne tilbage og understøtte arbejdet lokalt. Særligt skal der være fokus på konsekvenserne af den underliggende aftale og hvad denne rummer. Denne drøftelse skal tage udgangspunkt i hvordan mandatet til den underliggende aftale sikres. 8) Orientering fra SKU og PPU den 13. maj. Der blev afholdt møder i Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget den 13. maj. Følgende punkter var på dagsorden for Sundhedskoordinationsudvalget: Temadrøftelse om tværsektorielt forskningssamarbejde og tværsektorielt samarbejde om forebyggelse af underernæring Anbefaling af indsatser fra Sundhedsaftalen til opstart/gennemførelse i regionen og kommunerne i 2016 (Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016) Kriterier for ny pulje til tværsektorielle udviklingsprojekter Godkendelse af kommissorium for Den Administrative Styregruppe Drøftelse vedr. antal færdigbehandlede patienter på de psykiatriske centre Eventuelt Meddelelser - Data for hele 2014 vedr. færdigbehandlede patienter og forebyggelige indlæggelser. Følgende punkter var på dagsordenen for Praksisplanudvalget: Ny model for lægedækning Sygebesøg og akutbetjening Lighed i sundhed Samarbejde 10

52 Patientinddragelse Medicin, herunder aftale om ibrugtagning af FMK Kronisk sygdom og den ældre medicinske patient Kræft og palliation Kommunikation og sundheds-it Gravide, nyfødte og børn Psykiatri: Samarbejde om mennesker med psykisk sygdom og mistrivsel Samtaleterapi, her under drøftelse af decentralisering generelt Misbrug Kvalitet Grundbeskrivelse Tids- og procesplan for det resterende arbejde med praksisplanen Eventuelt Der gives en orientering fra møderne. Dagsordnerne kan ses i deres fulde længde her: Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning: Embedsmandsudvalget tog orienteringen til efterretning. Ift. mødet i PPU blev det fremhævet at det fortsat er lykkede at holde decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi inde i forhandlingerne. Ift. SKU mødet blev det fremhævet at der fortsat er en udfordring ift. hjemtagning af færdigbehandlede både inden for somatikken og psykiatrien. 9) Udpegninger Region Hovedstaden har henvendt sig med ønske om at der udpeges en ny kommunal repræsentant til Sundhedsfagligt Råd for Gynækologi og Obstetrik til erstatning for Helle Svinkløv, København der går på pension. Sammensætningen af rådet vedlægges. Der er kun en kommunal repræsentant. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget udpeger en repræsentant til SFR for Gynækologi og Obstetrik. Beslutning: Embedsmandsudvalget besluttede at spørge i Forum for ledende sundhedsplejersker ift. at udpege en repræsentant. Mette Rigels undersøger denne mulighed. Alternativt har Ball e- rup en mulig repræsentant. 10) Eventuelt For-høring af praksisplanen: Embedsmandsudvalget har tidligere besluttet at praksisplanen skulle sendes til kommentering i klyngerne forud for høringen. Det er dog en meget stram tidsplan for en sådan kommentering og koblet med at der nu er lagt op til en lang høringsproces besluttede 11

53 Embedsmandsudvalget at der ikke gennemføres en kommentering inden PPU mødet den 22. juni. FMK aftale om oprydning: Embedsmandsudvalget stillede spørgsmålstegn ved om ydelserne til FMK kan nå at blive brugt, når kommunerne først nu går i gang med kompetenceudviklingen af deres person a- le. Embedsmandsudvalget efterspurgte derfor om almen praksis også kan benytte sig af ydelsen i Den nuværende aftale udløber ved årsskiftet og der er ikke drøftet en forlængelse af aftalen. Hvis det viser sig at være en udfordring at nå at gøre brug af aftalen må dette rejses i PAS. Intensiv hjemmebehandling af psykisk syge borgere: Region Hovedstadens psykiatri har påbegyndt en ny praksis med intensiv hjemmebehandling af psykisk syge borgere. Kommunerne er enige om at opgaveløsningen er fornuftig, men at kommunerne i processen ikke er blevet tilstrækkeligt inddraget. Det er endvidere udvist om den nye praksis fører til opgaveglidning. Grundlæggende er det et ønske at pilotafprøvninger, som ovenstående også bør afprøves i kommunerne, som har en mere gennemsnitlig størrelse for regionen og ikke kun i de største kommuner. Dette kan på sigt understøtte en mere problemfri implementering. Drøftelsen rejses på DAS den 19. juni Grupper nedsat under Samordningsudvalgene - sundhedsaftale perioden : Embedsmandsudvalget spurgte til, hvilke grupper under Samordningsudvalgene, der fortsætter ind i den nye aftaleperiode. Sekretariatet oplyste at der behandles på DAS den 19. juni

54 Bilag: 6.1. Statistik på ældreområdet ultimo maj 2015.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 15. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

55 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen 2015 Overordnet statistik på ældreområdet Fordeling af plejeboliger Antal personer: Plejehjemmet Travbanehuset Plejehjemmet Tårnbygård Plejehjemmet Tagenshus Plejehjemmet Irlandsvej 122 Aflastningspladser 2 6 Akutpladser Genoptræningspladser 8 Plejeboliger Ledige plejeboliger Antal pladser / boliger i alt: Fordeling af plejeboliger Antal personer: Plejehjemmet Pyrus Plejehjemmet Alle 15 Ugandavej 149 I alt Aflastningspladser 2 10 Akutpladser 2 7 Genoptræningspladser 8 Plejeboliger Ledige plejeboliger Antal pladser / boliger i alt: Antal borgere fra andre kommuner boende på plejehjem i Tårnby Kommune og Tårnby Borgere boende i andre kommuner jf. frit valg af plejebolig Udenbys borgere Tårnbyborgere Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Sags nr. 14/

56 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen 2015 Visiterede borgere til en plejebolig opgjort månedsvis - overholdelse af plejeboliggarantien: Borgere der er tilbudt plejebolig med indflytning senest 2½ måned efter optagelse på ventelisten. Antal borgere med uspecificeret ønske Overholdt %-vis overholdt Januar % Februar % Marts % April % Maj % Juni Juli August September Oktober November December Fordeling af handicapegnede boliger Antal Egne borgere 198 Borgere fra andre kommuner 10 Ledige boliger 2 I alt 210 Sags nr. 14/

57 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen 2015 Fordeling af handicapegnede boliger (ældreboliger): Kastrup / An-, Jershøj og Vægterparken Enigheden Tårnbypark Fra Tårnby Fra andre kommuner Fordeling i alt: Holdkærsager Allegården/ diverse I alt Fra Tårnby Fra andre kommuner Fordeling i alt: Venteliste til handicapegnede boliger (ældreboliger): Kastrup / Vægterparken An-, Jershøj og Randkløve Alle Tårnbypark og Enigheden Fra egen kommune Fra andre kommuner Venteliste i alt: Holdkærsager Allegården Ej specificeret Andre kommuner I alt Fra egen kommune Fra andre kommuner Venteliste i alt: Antal fremmede borgere i H-boliger i Tårnby Kommune 10 efter Sags nr. 14/

58 Bilag: 6.2. Statistik på Voksenhandicapområdet ultimo maj 2015.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 15. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

59 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen juni 2015 Tilbud ældre og handicappede Pleje og Forebyggende omsorg 96 indsats 85 ekskl hand.hjkorps Botilbud 109 og 110 Tilbud til voksne med særlige behov Midlertidige Botilbud 107 ekskl. Egne tilbud Længerevarende Botilbud 108 Beskyttet beskæftigelse 103 Aktivitets- og samværstilbud 104 Total December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Sags Id 14/38243

60 Bilag: 6.3. Statistik på fritvalgsområdet ultimo maj 2015.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 15. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

61 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen 2015 Overordnet statistik på fritvalgsområdet Dato Samlet antal brugere Brugere af den Kommunale Hjemmepleje Brugere af private leverandører Visiterede timer til Den Kommunale Hjemmepleje Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Visiterede timer til private leverandører Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Dokument nr.:

62 Bilag: 6.4. Statistik på sundhedsområdet ultimo maj 2015.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 15. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

63 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen 2015 Overordnet statistik på sundhedsområdet Udskrivninger og ambulante besøg Antal 2013 skadestuebesøg skadestuebesøg skadestuebesøg Subtotal Subtotal Subtotal Subtotal Subtotal Subtotal Januar Januar Februar Februar Marts Marts April * April * Maj * Maj * Juni Juni Juli Juli August August September September Oktober Oktober November November December December I alt I alt * Tallene er endnu ikke offentliggjort i esundhed * Tallene er endnu ikke offentliggjort i esundhed Genoptræning Antal Udskrivninger 2014 Udskrivninger Almen genoptræning Almen genoptræning 2015 Udskrivninger 2015 Almen genoptræning genoptræning genoptræning genoptræning Subtotal Subtotal Subtotal Subtotal Subtotal Subtotal Januar Januar Februar Februar Marts Marts April April Maj Maj Juni Juni Juli Juli August August September September Oktober Oktober November November December December I alt I alt Antal Antal 2013 Ambulante besøg & 2013 Specialiseret Færdigbehandlede Udgifter i kr Subtotal Subtotal Subtotal Januar Februar Marts April Maj * Juni * Juli August September Oktober November December I alt * Tallene er endnu ikke offentliggjort i esundhed 2014 Ambulante besøg & 2014 Specialiseret 2015 Ambulante besøg & 2015 Specialiseret Sags nr. 14/38243

64 Bilag: 6.5. Budgetopfølgning ultimo maj 2015.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 15. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

65 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Juni 2015 Sundheds- og Omsorgsudvalget - Oversigt over udgifter og indtægter - budget Udgifter Mio. kr. 900,00 800,00 700,00 600,00 500,00 400,00 300,00 200,00 100,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,38 68,62 111,67 166,01 218,70 329,48 376,97 456,74 517,58 587,74 651,67 728,20 780,53 Forbrug ,27 74,93 141,91 198,94 248, Budget ,96 99,45 156,51 224,26 291,14 357,13 418,85 479,19 540,67 609,77 672,26 745,92 784,23 Indtægter 80,00 70,00 60,00 Mio. Kr. 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,25 8,26 10,94 13,77 20,52 32,60 36,98 41,00 49,21 54,12 60,46 65,99 69,69 Forbrug ,89 8,20 16,45 20,97 25, Budget ,71 9,28 12,38 15,64 23,04 34,82 39,51 44,13 52,69 57,97 64,93 71,69 73,40 Bemærkninger til forbruget - foreløbig vurdering på baggrund af udviklingen pr. 31. maj 2015: Nettoforbrug ultimo maj 2014: 27,9 % af det samlede budget Nettoforbrug ultimo maj 2015: 31,3 % af det samlede budget Som påpeget i de seneste budgetopfølgninger er udvalgets budget på ældre- og sundhedsområdet under et betydeligt økonomisk pres og desværre kan også konstateres et kraftigt pres på voksenhandicapområdet. Efter 5 måneders forbrug er vurderingen et samlet merforbrug på 17,0 mio. kr. Dette er sammensat er merudgifter på 3,6 mio. kr. på voksenhandicapområdet og merudgifter på 13,4 mio. kr. på ældre- og sundhedsområdet. Som nævnt i sidste budgetopfølgning blev en indtægt på 3,4 mio. kr. vedr. Ældremilliarden ikke konteret i 2014 og forelægges Økonomiudvalget med anbefaling af, at den tilføres ældre- og sundhedsområdet. Sags nr. 14/38243 Side 1

66 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Juni 2015 Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedrift område: Voksenhandicap budget Udgifter 180,00 160,00 140,00 120,00 Mio. kr. 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,53 12,87 22,90 38,95 51,79 65,10 81,17 91,86 104,50 120,72 133,69 146,91 161,14 Forbrug ,27 13,71 27,58 43,69 55, Budget ,60 13,07 23,26 39,56 52,60 66,11 82,44 93,30 106,13 122,60 135,79 149,21 163,66 Indtægter 50,00 40,00 Mio. kr. 30,00 20,00 10, ,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,68 0,70 0,75 0,99 1,12 5,18 5,42 5,82 8,78 9,41 10,86 14,53 14,63 Forbrug ,04 0,31 2,27 2,43 2, Budget ,67 0,69 0,74 0,97 1,10 5,10 5,34 5,74 8,66 9,28 10,70 14,32 14,42 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo maj 2014: 34,6 % af det samlede budget Nettoforbrug ultimo maj 2015: 35,5 % af det samlede budget Efter 5 måneder forventes et merforbrug på 3,6 mio. kr., som følge af stigning i betalingerne for tilbud i andre kommuner på 2,2% og merforbrug på Televænget som følge af lavere belægning og færre solgte pladser. Sags nr. 14/38243 Side 2

67 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Juni 2015 Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedrift område: Plejehjem, daghjem m.v. budget Udgifter 300,00 250,00 200,00 Mio. Kr. 150,00 100,00 50,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,52 31,15 47,86 66,92 87,96 108,88 124,54 143,12 160,88 181,14 199,32 227,94 230,72 Forbrug ,01 33,34 53,06 73,82 93, Budget ,00 32,18 49,44 69,13 90,87 112,48 128,66 147,85 166,21 187,13 205,92 235,48 238,35 Indtægter 100,00 90,00 80,00 70,00 Mio. kr. 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,83 6,83 9,15 11,48 17,46 23,98 27,50 30,96 35,50 38,89 43,42 45,69 46,69 Forbrug ,75 7,37 13,02 16,81 20, Budget ,57 7,57 10,14 12,73 19,36 26,60 30,49 34,33 39,36 43,12 48,14 50,66 51,77 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo maj 2014: 38,3 % af det samlede budget Nettoforbrug ultimo maj 2015: 39,0 % af det samlede budget Der kan ultimo maj konstateres et forventet merforbrug på 4,3 mio. kr. pga. merudgifter til færdigbehandlede patienter og 2 færre solgte plejehjemspladser. Sags nr. 14/38243 Side 3

68 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Juni 2015 Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedrift område: Hjemmehjælp og primærsygepleje budget Udgifter 140,00 120,00 100,00 Mio. Kr. 80,00 60,00 40,00 20,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,24 15,25 24,01 35,12 46,17 56,75 65,62 75,47 85,29 95,93 105,79 114,97 116,72 Forbrug ,91 18,43 28,24 39,27 50, Budget ,17 15,07 23,73 34,71 45,63 56,08 64,84 74,57 84,28 94,79 104,54 113,61 115,34 Indtægter 10,00 8,00 6,00 Mio. kr. 4,00 2, ,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,07 0,17 0,31 0,46 0,57 1,64 1,75 1,86 1,97 1,88 1,99 1,13 3,34 Forbrug ,90 0,21 0,34 0,48 0, Budget ,24 0,49 0,73 0,97 1,22 1,46 1,70 1,95 2,19 2,43 2,68 2,92 3,16 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo maj 2014: 40,2 % af det samlede budget Nettoforbrug ultimo maj 2015: 43,8 % af det samlede budget Efter 5 måneders forbrug skønnes en merudgift på 4,9 mio. kr., som er sammensat af merforbrug på 12,5 mio. kr. til den kommunale leverandør og mindreudgifter på 7,6 mio. kr. til private leverandører mv. Der er udarbejdet en budgetomflytningssag vedr. flytning af budget fra øvrige driftsudgifter til lønninger i hjemmeplejen, som forelægges Økonomiudvalget. Sags nr. 14/38243 Side 4

69 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Juni 2015 Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedrift område: Sociale formål og omsorgsarbejde budget Udgifter 8,00 7,00 6,00 Mio. Kr. 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,25 0,61 1,72 2,08 2,79 3,17 3,52 3,96 4,26 4,69 5,13 5,81 5,94 Forbrug ,97 1,26 1,59 2,73 3, Budget ,30 0,73 2,06 2,49 3,34 3,80 4,22 4,74 5,11 5,62 6,14 6,96 7,11 Indtægter 2,00 1,80 1,60 1,40 Mio. Kr. 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,02 0,06 0,19 0,26 0,31 0,39 0,41 0,45 0,51 0,59 0,66 0,73 0,73 Forbrug ,04 0,08 0,14 0,20 0, Budget ,02 0,06 0,19 0,27 0,32 0,40 0,41 0,45 0,52 0,60 0,67 0,74 0,75 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo maj 2014: 47,6 % af det samlede budget Nettoforbrug ultimo maj 2015: 47,0 % af det samlede budget Forbruget ultimo maj giver ikke anledning til at forvente budgetafvigelser i Sags nr. 14/38243 Side 5

70 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Juni 2015 Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedrift område: Hjælpemidler budget Udgifter 30,00 25,00 20,00 Mio. kr. 15,00 10,00 5,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,93 2,54 4,30 6,85 9,39 11,54 13,73 15,94 18,38 21,30 23,76 26,82 28,00 Forbrug ,07 1,99 3,90 6,41 8, Budget ,83 2,25 3,82 6,08 8,33 10,23 12,17 14,14 16,30 18,90 21,08 23,79 24,83 Indtægter 5,00 4,00 3,00 Mio. kr. 2,00 1, ,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,00-0,00 0,03 0,03 0,03 0,16 0,28 0,28 0,45 0,45 0,45 0,44 0,53 Forbrug ,00-0,00 0,08 0,23 0, Budget ,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 0,70 0,80 0,90 1,00 1,10 1,20 1,30 Bemærkninger til forbruget: Bruttoforbrug ultimo maj 2014: 34,1 % af det samlede budget Bruttoforbrug ultimo maj 2015: 33,4 % af det samlede budget Forbruget ultimo maj giver ikke anledning til at forvente et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i Sags nr. 14/38243 Side 6

71 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Juni 2015 Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedrift område: Sundhedsordninger og genoptræning budget Udgifter 250,00 200,00 Mio. Kr. 150,00 100,00 50,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,91 6,21 10,88 16,09 20,58 84,05 88,39 126,39 144,27 163,95 183,96 205,74 238,02 Forbrug ,05 6,20 27,55 33,01 37, Budget ,07 36,15 54,22 72,29 90,36 108,44 126,51 144,58 162,65 180,73 198,80 216,87 234,94 Indtægter Mio. Kr. 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,21 0,50 0,51 0,55 1,03 1,25 1,62 1,63 2,00 2,90 3,08 3,49 3,77 Forbrug ,04 0,22 0,61 0,83 0, Budget ,11 0,27 0,27 0,29 0,55 0,67 0,86 0,87 1,06 1,54 1,64 1,85 2,00 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo maj 2014: 8,4 % af det samlede budget Nettoforbrug ultimo maj 2015: 15,9 % af det samlede budget Der forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på 4,6 mio. kr. pga. udviklingen på misbrugsområdet og på den aktivitetsbestemte medfinansiering. Som påpeget i seneste budgetopfølgning er der et øgede udgifter til alkohol- og stofmisbrugsbehandling, der ligesom den aktivitetsbestemte medfinansiering er umulig for kommunen at regulere tilstrømningen til. Sags nr. 14/38243 Side 7

72 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Juni 2015 Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedrift område: Aktivitetsbestemt medfinansiering budget Udgifter til medfinansiering 2015 Mio. Kr. 200,00 180,00 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,46 57,46 86,00 98,51 112,98 128,36 143,14 172,11 Forbrug ,52 16,52 16, Budget ,28 26,57 39,85 53,14 66,42 79,70 92,99 106,27 119,56 132,84 146,12 159,41 172,69 Området dækker foranstaltninger til sundhedsrelaterede ydelser: Der fremlægges en selvstændig redegørelse for den aktivitetsbestemte medfinansiering. Baggrunden for at fremlægge dette område selvstændigt er dels, at det udgør ca. 80 % af Sundhedsordninger og genoptræning og dels, at kommunen har begrænset indflydelse på udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering. Bemærkninger til forbruget: Som det ses, er der i de to første måneder i året ingen afregning for den aktivitetsbestemte medfinansiering. Der forventes på baggrund af afregningerne de første 4 måneder i e-sundhed et merforbrug på 2,4 mio. kr. Sags nr. 14/38243 Side 8

73 Bilag: 7.1. Socialt arbejde for hjerneskadet Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 15. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 58307/15

74

75

76

77

78

79

80 Bilag: 8.1. Forløbskoordination for borgere med demens og dementielle symptomer i Tårnby Kommune.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 15. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

81 FORLØBSKOORDINATION FOR BORGERE MED DEMENS OG DEMENTIELLE SYMPTOMER ÆLDRECENTER

82 FORLØBSKOORDINATION FOR DEMENS I TÅRNBY KOMMUNE Tårnby Kommunes forløbskoordination på demensområdet er et resultat af arbejdet fra en arbejdsgruppe nedsat i 2014 med repræsentanter fra hjemmepleje, plejehjem, daghjem, visitation, forebyggelse og demenskoordinator. Gruppens arbejde har taget udgangspunkt i, at der ikke tilføres flere ressourcer til området. Løsningerne er derfor baseret på, hvor der er forvejen er lignende funktioner. Samtidig er der lagt vægt på, hvor det er mest meningsgivende for borger og medarbejdere, at funktionen varetages og hvor de faglige kompetencer er tilstede. Gruppen tager udgangspunkt i, at forløbskoordination tilbydes alle borgere med enten dementielle symptomer eller demensdiagnose i Tårnby Kommune. En vurdering fra Videncenter for Demens går på, at Tårnbys andel af nydiagnisticerede statistisk set kan beregnes til at være ca. 40 personer per år med en langsom stigning fremover. Her til kommer, at kun ca. 50% af alle demenspatienter bliver udredt. Der vil altså yderligere være ca. 40 udiagnosticerede pr. år. Tilbud om forløbskoordination, vil dog være betinget af, at de udiagnosticerede identificeres. Problemstillingerne er dog generelt fortsat de samme og at tilbyde alle forløbskoordination, vil derfor have en markant forebyggende effekt, som på sigt vil spare ressourcer i hjemmepleje og på plejehjem idet den koordinerende indsats styrkes. FORMÅLET MED FORLØBSKOORDINATION Forløbsprogrammet for demens skal sikre, at borgere og pårørende oplever en sammenhængende indsats i forløbet med demens eller dementielle symptomer. FORLØBSKOORDINATION Varetages af en kommunal medarbejder som sikrer at formålet indfries ved følgende: God kontakt og relation til borger og pårørende Tilbyde råd og vejledning til borger og pårørende om sygdom og kommunens tilbud Opstarte eller videreføre forløbsbog (se bilag 1) for demens Sikre at demens/dementielle problematikker beskrives i CSC omsorgsjournal Vurdering af borgers trivsel og behov Løbende justering og optimering af borgers tilbud og ydelser i samarbejde med visitationen Samarbejde med læger og demensenhed Ansvar for at holde sig ajour med kommunens tilbud Sikre at borgere med stratificeringsniveau 3 (se bilag 2) vurderes med kolleger på teammøder ved ændring i borgers tilstand eller min. én gang årligt. Motivere og guide borgere til ansøgning om plejebolig, hvis det er relevant evt. assistere med at udfylde ansøgning. 2

83 KOMPTENCER Medarbejderen med ansvar for forløbskoordination skal besidde følgende personlige kompetencer: God til at kommunikere og skabe relationer til borger og pårørende Interesse for demens Overblik og systematik Skal kunne arbejde selvstændigt og tage initiativ Skal kunne samarbejde på flere niveauer Medarbejderen med ansvar for forløbskoordination skal besidde følgende faglige kompetencer Skal kunne tilegne sig indgående viden om borger Skal kunne henvise til relevante info-kilder f.eks. vedrørende magtanvendelse, fuldmagter, værgemål m.m. Skal kunne samarbejde med demensressourcepersoner og demenskoordinator efter behov Hver institution har selv ansvar for internt at tildele forløbskoordination til deres borgere efter ovenstående kriterier. Institutioner har ligeledes ansvar for, at medarbejdere med ansvar for forløbskoordination lokalt besidder ovenstående kompetencer. ORGANISATORISK PLACERING PLEJEHJEM På plejehjemmene er der lagt vægt på, at forløbskoordination kan fungere i praksis med den nuværende organisatoriske struktur. Dermed lægges forløbskoordinationen sammen med kontaktperson, såfremt kompetenceprofilen indfries. De fleste opgaver sammenfalder her og er der brug for kontakt til læge eller demensenhed, sker dette i samarbejde med assistent, hvis kontaktpersonen er sosu-hjælper. Plejehjemmets demensressourcepersoner inddrages om nødvendigt. HJEMMEBOENDE MED KOMMUNAL LEVERANDØR Forløbskoordinationen varetages af kontaktperson; sosu-hjælper/assistent eller sygeplejerske, der lever op til kompetenceprofilen. Forløbskoordination er mere kompleks i hjemmeplejen, da der er mange forskellige, der kommer i hjemmet og det stiller større krav til koordinering, samarbejde med egen læge og demensenhed. I hjemmeplejen er der et øget fokus på borgere med stratificeringsniveau 3, da dette er borgere, der enten har en diagnose, der kræver særlig opmærksomhed, eller har en meget svag ressourceprofil. 3

84 HJEMMEBOENDE MED PRIVAT LEVERANDØR Har borgere valgt privat leverandør til hjemmepleje, varetages forløbskoordination af sygeplejen, da forløbskoordination ligger i sundhedsaftalerne og dermed er en sundhedsydelse. Dermed er det en kommunal opgave. Det vælges at sygeplejen udfører opgaven, da den organisatoriske struktur for et samarbejde allerede er etableret. HJEMMEBOENDE UDEN YDELSER Får borger ikke ydelser fra hjemmepleje, varetages forløbskoordinationen af forebyggelseskonsulenterne. Dette, da opgaverne i forbindelse med forløbskoordination er tilsvarende de opgaver, som forebyggelseskonsulenterne i forvejen udfører hos borger. Samtidig møder forebyggelseskonsulenter ofte borgerne tidligt i forløbet, hvilket vil sikre en faglig indsats fra demensforløbets start. Sygeplejeydelser medtages her ikke, da de kan være midlertidige. BORGERE MED SÆRLIGE OMSTÆNDIGHEDER Der kan være enkelte borgere, hvor forløbskoordinationens placering skal vurderes individuelt. Dette kan f.eks. være, hvis borger kommer 5 dage i daghjem. Her giver det måske mest mening, at daghjemmet udfører opgaven, da de allerede har tæt kontakt til familie og egen læge. Et eksempel kan også være borgere, som ikke får hjemmehjælp, men har permanente sygeplejeydelser, hvor der giver mere mening, at forløbskoordinationen varetages af sygeplejersken. Borgere med særlige omstændigheder vurderes af demenskoordinator, som vil tage kontakt med den relevante potentielle medarbejder (og leder) med ansvar for forløbskoordination og drøfte sagen. TILDELING AF YDELSER Varetages forløbskoordination af en sygeplejerske visiteres der omsorgsbesøg ca. halvårligt eller efter behov, hvor både sygeplejerske og fast hjemmehjælper deltager. Det vælges at besøget visiteres som et omsorgsbesøg, da dette er en eksisterende ydelse og der derfor ikke skal til at udformes ny kvalitetsstandard på området. Det er op til ældrecentrets/sundhedscentrets ledelse at vurdere, hvorvidt der skal tildeles ressourcer til hjemmepleje og forebyggelseskonsulenter i forbindelse med forløbskoordination eller om det skal varetages inden for den eksisterende ramme. 4

85 EN SAMLET OVERSIGT, SER SÅLEDES UD Borgere På plejehjem Hjemmeboende med kommunal leverandør Hjemmeboende med privat leverandør Hjemmeboende uden ydelser Hjemmeboende med særlige omstændigheder Forløbskoordinator Kontaktperson Kan være sosu-hjælper i samarbejde med nærmeste assistent Sosu-hjælper, sosu-assistent - forløbskoordination varetages af kontaktperson. Sygeplejerske visiteres som omsorgsbesøg Sygeplejerske- visiteres som omsorgsbesøg Forebyggelseskonsulenter Demenskoordinator vurderer sagen og anmoder om forløbskoordination, hvor det er mest meningsgivende. Dette kan f.eks. være daghjem eller sygeplejeklinik. DEMENSKOORDINATORS ROLLE Når visitationen modtager korrespondance meddelelser eller adviser om forløbskoordination, sendes disse videre til demenskoordinator. Interne adviser kan også sendes direkte. Herefter vurderer demenskoordinator, hvor funktionen skal placeres og kontakter relevante samarbejdspartnere via advis. I hjemmeplejen sendes adviser til koordinatorer. Er der behov for at borgeren følges af en sygeplejerske sendes advis til sygeplejekoordinator og visitation med anmodning af oprettelse af omsorgsbesøg. Demenskoordinator er til rådighed ift. til vejledning for alle kommunens medarbejdere derfor også medarbejdere med ansvar for forløbskoordination. Ved borgere med stratificeringsniveau 3 følger demenskoordinator borger sag. Ved behov kan der aftales et samarbejde. Demenskoordinator kan støtte op om kontakt til læge/demensenhed og har ansvar for vidensdele, samt udvikle materiale og redskaber, der understøtter forløbskoordinator funktionen. DOKUMENTATION Som arbejdsredskab i forhold til forløbskoordination udarbejdes der et specialark i CSC omsorgsjournal: Demens Forløbskoordination, som fungerer som information og bindeled i forhold til forløbskoordination. Der vil ikke være tale om dobbelt journalføring i forhold til journalens øvrige punkter, men et samlet og viderefør-bart arbejdsredskab på tværs af kommunens institutioner. Arbejdsgruppen vil gerne udforme en skabelon. Medarbejderen med ansvar for forløbskoordination har ansvar for at specialarket altid er holdt ajour. Hvis borger siger nej til tilbuddet om forløbskoordination oprettes specialarket alligevel og borgeres afslag dokumenteres i den tilhørende rubrik. 5

86 ARBEJDSGRUPPER UDARBEJDER Forløbsbog til borger (bilag 1) Guide til forløbskoordination for alle medarbejdere (bilag 2) Beskrivelse og model for indgang og overlevering i forløbsprogrammet (bilag 3) Implementeringsplan (bilag 4) Udkast til specialark i CSC omsorgsjournal: Forløbskoordination demens (bilag 5) Evalueringspunkter (bilag 6) 6

87 Bilag 1 Borgerens forløbsbog (Ekskl. forside) Borgers navn: Cpr: Evt. demensenhed: Telefon nr. til demensenhed: Forløbsprogrammet for demens er et tilbud til borgere med demens og/eller dementielle symptomer i Tårnby Kommune. Forløbsprogrammet skal sikre, at borgere og pårørende oplever en sammenhængende indsats i forløbet med demens eller demenstielle symtpomer. I forløbsprogrammet får du tildelt en fast medarbejder, som varetager din forløbskoordination og denne forløbsbog. I forløbsbogen kan du finde informationer om Hvem der varetager din forløbskoordination i kommunen. informationer om din praktiserende læge evt. informationer om din demensenhed, hvis du er tilknyttet én. 7

88 Du kan bruge forløbsbogen til at holde styr på informationer og aftaler. Den medarbejder, som varetager din forløbskoordination kan: Rådgive dig og dine pårørende i forhold til din sygdom og kommunens tilbud Vejlede dig til at få den hjælp, du har brug for Medarbejder med ansvar for forløbskoordination: Navn: Lokalitet: Telefon nr. Din praktiserende læge: Telefon nr. 8

89 Her kan du skrive til aftaler hos læge eller sygehuse, så de er samlet ét sted. Dato: Sted: Årsag: Dato: Sted: Årsag: Dato: Sted: Årsag: Dato: Sted: Årsag: Dato: Sted: Årsag: Dato: Sted: Årsag: Dato: Sted: Årsag: Dato: Sted: Årsag: Dato: Sted: Årsag: Dato: Sted: Årsag: Dato: Sted: Årsag: Dato: Sted: Årsag: 9

90 Bilag 2 Guide til forløbskoordination for borgere med dementielle symptomer/demens i Tårnby Kommune Forløbsprogrammet for demens skal sikre, at borgere og pårørende oplever en sammenhængende indsats i forløbet med demens eller dementielle symptomer. Programmet arbejder med 2 funktioner; Tovholder og forløbskoordination. TOVHOLDEREN er som oftest egen læge eller demensenheden. Denne skal sikre, at behandlingen koordineres på tværs af sektorerne. Tovholderen skal desuden sikre, at patientens helbred løbende vurderes, og at behandlingen fastlægges i forhold til, hvor alvorlig og kompleks sygdommen er på det aktuelle tidspunkt. FORLØBSKOORDINATION består i at rådgive og vejlede borgere i forhold til demensforløbet og kommunens tilbud, samt sikre at borgeren trives og får den hjælp, der er behov for. Forløbskoordination overdrages efter endt udredning fra demensenheden til kommunen. Forløbskoordination kan varetages af sosu-hjælper, sosu- assistent eller sygeplejerske. Borgere med dementielle symptomer, kan også tilbydes forløbskoordination via kommunens egne medarbejdere. Dette sker ved henvendelse til demenskoordinator. Medarbejderen med ansvar for forløbskoordination skal sikre, at den tværfaglige og tværsektorielle indsats i forhold til sygdommen er koordineret, sikre sammenhæng i indsatsen og understøtte patientens muligheder for egenomsorg. INDGANG TIL PROGRAMMET Beskeder vedr. forløbskoordination kommer fra demensenhed til visitationen som en korrespondancemeddelelse. Herfra videresender visitation korrespondancen til demenskoordinator, som vurderer sagen overordnet og formidler opgaven videre til relevant institution via advis (anmodning om forløbskoordination). Demenskoordinator er dermed indgangen til forløbsprogrammet. Kommunens øvrige medarbejdere kan anmode om at borgere optages i forløbsprogrammet ved at sende advis til demenskoordinator. UDVÆLGELSE AF MEDARBEJDER MED ANSVAR FOR FORLØBSKOORDINATION Det er den enkelte institution, der selv udpeger medarbejdere, der skal varetage forløbskoordination for borgere med dementielle symptomer og demens. Når der skal udvælges en medarbejder, der skal varetage forløbskoordination, skal sagens kompleksitet og stratificeringsniveau sammenlignes med den enkelte medarbejders kompetencer. 10

91 Borgers kompleksitet Medarbejderkompetencer Er borger diagnosticeret, vil der fra demensenhedens side, være valgt et stratificeringsniveau. Stratificeringsniveauet viser i hvilken grad, der er behov for støtte i borgers situation. Det er KUN egen læge eller demensenheden, der kan vurdere, fastsætte og ændre et stratificeringsniveau. DER ER 3 STRATIFICERINGSNIVEAUER: Niveau 1 Patienterne har en stærk ressourceprofil og ikke behov for særlig social indsats. - stærkt netværk - god kontakt til pårørende - Evt. daghjem - god hjælp i hverdagen - et ukompliceret forløb Niveau 2 Niveau 3 Patienterne har en svag ressourceprofil og behov for særlig social indsats. - få eller ingen pårørende sparsomt hjælp -dårligt social netværk - meget isolerede - stærk manglende sygdomserkendelse og/eller samarbejdsvilje - kompliceret forløb Et grundforløb for patienter med: Ukompliceret Alzheimers sygdom (AD) Ukompliceret vaskulær demens (VaD) Fremskreden demens uanset type. Et overgangsforløb, der skal sikre sammenhæng i indsatsen ved overgang mellem niveau 1 og niveau 3. Et grundforløb for patienter med: Kompliceret Alzheimers sygdom (AD) Kompliceret vaskulær demens (Va D) Lewy Body demens (DLB) Frontotemporal demens (FTD) Hukommelsessvigt, Mild Cognitive Impairment (MCI) Sjælden eller arvelig sygdom Uafklaret diagnose. Kilde: Forløbsprogram for demens

92 MEDARBEJDEREN MED ANSVAR FOR FORLØBSKOORDINATION SKAL BESIDDE FØLGENDE PERSONLIGE KOMPETENCER God til at kommunikere og skabe relationer til borger og pårørende Interesse for demens Overblik og systematik Skal kunne arbejde selvstændigt og tage initiativ Skal kunne samarbejde på flere niveauer MEDARBEJDEREN MED ANSVAR FOR FORLØBSKOORDINATION SKAL BESIDDE FØLGENDE FAGLIGE KOMPETENCER Skal kunne tilegne sig indgående viden om borger Skal kunne henvise til relevante info-kilder f.eks. vedrørende magtanvendelse, fuldmagter, værgemål m.m. Skal kunne samarbejde med demensressourcepersoner og demenskoordinator efter behov ANSVAR FOR FORLØBSKOORDINATION Når du varetager forløbskoordinationen har du ansvar for: God kontakt og relation til borger og pårørende o Kontakte borger og tilbyde forløbskoordination i forbindelse med demens eller hukommelsesproblemer, oprette specialark og dokumentere borgers svar i den relevante rubrik specialarket oprettet også selvom borger siger nej tak. o Du arbejder derfor målrettet med at have god kontakt både til borger i hverdagen, men også til borgers pårørende, såfremt at borger giver tilladelse til dette. Tilbyde råd og vejledning til borger og pårørende om sygdom og kommunens tilbud o Du har derfor en grundlæggende viden om demens, samt holde dig informeret omkring kommunens tilbud via kommunens hjemmeside, dine ledere og demenskoordinator. Opstarte, udfylde, opdatere og videreføre borgerens forløbsbog o Der er udarbejdet en forløbsbog, som er borgerens redskab i hverdagen. Her står blandet andet dine kontaktoplysninger og der er mulighed for at indføre læge, behandlings og undersøgelsesaftaler i bogen, så de samles ét sted. o Forløbsbogen ligger elektronisk som fil hos en koordinerende person i din institution. Her skal du printe den ud. 12

93 o Det er din opgave at præsentere forløbsbogen for borger, hvis borgeren ikke har den i forvejen. o Det er din opgave at udfylde/videreføre bogen med dine og borgerens oplysninger og i samarbejde med borger, holde den opdateret, hvis borger og pårørende ønsker dette. (overtager du forløbsbogen fra en anden, udfyldes der evt. en ny). Det anbefales, at den sættes i en tilbudsmappe. o Du må ikke angive dit private telefonnummer i forløbsbogen, men aftale med din lokale leder, hvilket telefonnummer, der skal stå. o Bogen skal ligge i borgers hjem og er borgers (og pårørendes) eget redskab. Sikre at dementielle/demensproblematikker beskrives i CSC omsorgsjournal o Der er udarbejdet en specialark i CSC omsorgsjournal: Demens forløbskoordination. o Opstarter du en borger i forløbsprogrammet, skal du oprette og udfylde dette med relevant data. Overtager du forløbskoordinationen af en borger, skal du opdatere arket med dine egne data og videreføre evalueringerne. o Når du dokumenterer, er det vigtigt at borgerens dementielle udfordringer beskrives i journalen - f.eks. borgers udfordringer med at klare hverdagsopgaver eller metoder, der virker i forhold til at motivere osv. o Derudover holdes journalen opdateret ift. borgerens nuværende funktionsniveau Vurdering af borgers trivsel og behov o Du har ansvar for, at borgers trivsel vurderes: Har borgeren den hjælp, der er brug for? Hvad kan der gøres for at øge livskvaliteten? Hvad kan der gøres for at øge borgers selvstændighed? Er der noget, der har ændret sig siden din sidste vurdering? Ændringer dokumenteres i journalen Løbende justering og optimering af borgers tilbud og ydelser i samarbejde med visitationen 13

94 o Er der behov for mere hjælp eller tilpasning af hjælp, kan du kontakte visitationen, hvis borger er hjemmeboende. Samarbejde med læger, demensenhed og øvrige hospitals- og behandlingstilbud o Har borger svært ved at overskue at samarbejde med læger og hospitaler, skal du vejlede borger med dette. o Brug forløbsbogen som redskab til at holde styr på aftaler, hvis borgeren ønsker det og kontakt læger/hospitaler efter behov med borgers tilladelse. Sikre at borgere med stratificeringsniveau 3 vurderes med kolleger på teammøder ved ændringer i borgers tilstand dog minimum en gang årligt. o Er borger hjemmeboende og er stratificeret som niveau 3, har du ansvar for at borgers situation bliver vurderet på teammøder. 14

95 Bilag 3 INDGANG OG OVERLEVERING AF BORGERE I FORLØBSPROGRAM FOR DEMENS. INDGANG TIL FORLØBSPROGRAMMET Demenskoordinator modtager en korrespondance meddelelse fra en demensenhed, praktiserende læge eller en medarbejder i kommunen, så anmoder om at borger får tilknyttes forløbskoordination. Demenskoordinator vurderer borgers sag i forhold til beskrivelse/begrundelse af borger og/eller borgers stratificeringsniveau. Demenskoordinator sender advis med anmodning om forløbskoordination med udgangspunkt i følgende model: Borgere På plejehjem Hjemmeboende med kommunal leverandør Hjemmeboende med privat leverandør Hjemmeboende uden ydelser Hjemmeboende med særlige omstændigheder Forløbskoordinator Kontaktperson Kan være sosu-hjælper i samarbejde med nærmeste assistent Sosu-hjælper, sosu-assistent - forløbskoordination varetages af kontaktperson. Sygeplejerske visiteres som omsorgsbesøg Sygeplejerske- visiteres som omsorgsbesøg Forebyggelseskonsulenter Demenskoordinator vurderer sagen og anmoder om forløbskoordination, hvor det er mest meningsgivende. Dette kan f.eks. være daghjem eller sygeplejeklinik. OVERDRAGELSE AF FORLØBSKOORDINATION 1. Overdrages en borgers forløbskoordination fra én institution til en anden, er det den eksisterende forløbskoordination, der sender anmodning via advis til borgers nye institutionstilknytning. Dette kan f.eks. være at borgeren begynder at modtage hjemmehjælpsydelser og derfor overdrager forebyggelsen forløbskoordinationen til hjemmeplejen eller at en borger får tilbudt en plejebolig, og derfor går fra hjemmepleje til plejehjem. 2. Afgiver af forløbskoordination har ansvar for, at relevant information er dokumenteret i CSC omsorgsjournal og at aktuelle relevante oplysninger ligeledes beskrives i advisen. 3. I den modtagende institution, tildeles borgeren en ny medarbejder med ansvar for forløbskoordination. Denne tager kontakt til borger og informerer om skiftet og udfylder ny/redigerer i forløbsbogen. 15

96 EKSEMPLER PÅ OVERDRAGELSE EKSEMPEL 1 EKSEMPEL 2 16