Folketinget - Skatteudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folketinget - Skatteudvalget"

Transkript

1 J.nr Dato: 13. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende fornyet høring over visse af elementerne i lovforslag L 84, Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning m.v.). Lovforslaget blev oprindeligt udsendt på ekstern høring den 22. september 2010 med høringsfrist den 20. oktober Høringsskema og høringssvar vedrørende denne høring blev sendt til udvalget den 24. november Der er siden denne oprindelige høring indsat en række nye bestemmelser i lovforslaget, herunder bestemmelser, der lukker for forskellige omgåelsesmuligheder. Forslaget blev derfor i forbindelse med fremsættelsen den 24. november 2010 sendt i en fornyet høring, for så vidt angår disse nye bestemmelser. Troels Lund Poulsen /Lise Bo Nielsen

2 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger Advokatpartnerselskabet Moalem Weitemeyer Bendtsen Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om tilføjelse af et nyt stk. 6 til aktieavancebeskatningslovens 4 A: Stk. 6. Ved indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens 65 i tilfælde, hvor en selskabsaktionær efter stk. 3 anses for at eje aktier i underliggende selskaber direkte, forpligtes selskabsaktionæren til betaling af et beløb svarende til skatteværdien af selskabsaktionærens andel af det udloddede udbytte til mellemholdingselskabet. Betalingen har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. Denne bestemmelse giver i sin nuværende udformning anledning til visse uklarheder. Spørgsmål Ministeren bedes venligst bekræfte følgende: 1. At den foreslåede 4 A, stk. 6 kun finder anvendelse, såfremt der eksisterer minoritetsaktionærer, som ikke omfattes af reglerne om mellemholdingselskaber? 2. At den foreslåede 4 A, stk. 6 ikke finder anvendelse i tilfælde af, at der i forbindelse med en aktieoverdragelse enten er givet afkald på betaling af skatteværdien iht. den foreslåede bestemmelse, eller at et andet selskab end den selskabsaktionær, der er undergivet betalingsforpligtelsen i medfør af den foreslåede 4 A, stk. 6, har påtaget sig at betale skatteværdien? Ad. spørgsmål 1 Det første spørgsmål er foranlediget af den i bemærkningerne indeholdte forklaring om hensynene bag bestemmelsen, nemlig at beskytte minoritetsaktionærer. I tilfælde af, at et mellemholdingselskab ingen minoritetsaktionærer har, som ikke selv er omfattet af den retsvirkning der følger af mellemholdingreglen, idet eksempelvis den aktionær reglen ville have tilgodeset ejer 60%, bør den foreslåede ABL 4 A, stk. 6 efter sit formål ikke finde anvendelse. Ministeren bedes bekræfte dette. De stillede spørgsmål kan ikke bekræftes. Det er væsentligt at erindre, at mellemholdingreglen er en værnsregel, der kun finder anvendelse, når en række betingelser er opfyldt. Essensen i disse betingelser er, at mellemholdingreglen kun finder anvendelse, når mellemholdingselskabet ikke har noget forretningsmæssigt formål. Når mellemholdingreglen finder anvendelse, skal aktierne i et underliggende driftselskab anses for direkte ejet af selskabsaktionærerne i mellemholdingselskabet. I lovforslaget foreslås mellemholdingreglen lempet, således at det kun er de selskabsaktionærer, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet, der berøres af reglen. Når driftsselskabet udlodder udbytte til mellemholdingselskabet, skal driftsselskabet indeholde kildeskat i den del af udbyttet, som udloddes på aktier, som skal anses for ejet direkte af selskabsaktionærerne i mellemholdingselskabet. Herved mister mellemholdingsel- Side 2

3 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger skabet denne del af udbyttet, som herefter ikke kan videreudloddes til aktionærerne i mellemholdingselskabet. Ad. spørgsmål 2 Spørgsmål 2 er foranlediget af den foreslåede bestemmelses aftaleretlige natur. I det hele taget er det efter min vurdering betænkeligt at foreskrive sådanne aftaleretlige forhold indenfor skattelovgivningens rammer. Bestemmelsens hensigt er at regulere forholdet mellem mellemholdingselskabets selskabsaktionærer og evt. minoriteter i mellemholdingselskabet. Derved udgør bestemmelsen en atypisk skatteretlig regulering, i det bestemmelsen, så vidt ses, ingen virkninger har på forholdet mellem skatteyder og staten. I lyset heraf er det mest hensigtsmæssigt at tydeliggøre, at mellemholdingselskaber og/eller en minoritetsaktionær kan give afkald på, at den forpligtede selskabsaktionær indbetaler skatteværdien af indeholdt kildeskat. Det er jo netop minoritetsaktionæren bestemmelsen har til hensigt at tilgodese, hvorfor det må stå minoritetsaktionæren frit at give afkald på den fordel eller skattemæssige udligning, som tilkommer denne iht. bestemmelsen. Denne problemstilling aktualiseres særligt i tilfælde af et aktiesalg, hvor det kan være uhensigtsmæssigt at skulle tage højde for tilstedeværelsen af en eventuel fordring hos mellemholdingselskabet på de enkelte selskabsaktionærer i en eventuel salgsaftale ved salg af mellemholdingselskabet. Hensynet til parternes aftalefrihed bør således veje tungere, med den konsekvens, at parterne kan aftale sig ud af den foreslåede 4 A, stk. 6. En meget snæver fortolkning af ABL 4 A, stk. 6 kan i visse tilfælde føre til, at en sælger skal tilbagebetale dele af eller hele af den modtagne salgssum. Samtidig bør det sikres, at systemet i forslaget til ny ABL 4 A, stk. 6 ikke bringer forholdet i strid med det selskabsretlige forbud mod aktionærlån. Dette er til økonomisk skade for de aktionærer i mellemholdingselskabet, der ikke rammes af mellemholdingreglen og derved ikke får godskrevet udbytteskatten, og for eventuelle kreditorer i mellemholdingselskabet. Dette er baggrunden for forslaget, hvorefter alle aktionærer, der skal anses for at eje porteføljeaktier i driftsselskabet, forpligtes til betaling af et beløb svarende til skatteværdien af selskabsaktionærens andel af det udloddede udbytte til mellemholdingselskabet. Dette gælder, selvom hele udbyttet til mellemholdingselskabet skal beskattes som udbytte af porteføljeaktier hos mellemholdingselskabets selskabsaktionærer i kraft af mellemholdingreglen. I en situation, hvor alle selskabsaktionærerne rammes af reglen, vil dette næppe give anledning til noget reelt problem, idet mellemholdingselskabet civilretligt kan frafalde kravene på selskabsaktionærerne. At kravene frafaldes må anses for en skattefri udbytteudlodning, idet der vil være tale om selskabsaktionærer med en ejerandel på mindst 10 pct. af kapitalen i mellemholdingselskabet. Eneste forhindring for denne model synes at være tilfælde, hvor fordringerne ikke kan frafaldes civilretligt af hensyn til kreditorerne. Påtager et andet selskab sig betalingsforpligtelsen, f. eks. i forbindelse med en planlagt aktieoverdragelse, vil der være tale om et tilskud til det selskab, der oprindeligt er pålagt betalingsforpligtelsen. Tilskuddet kan alt efter om- Side 3

4 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger stændighederne være skattefrit efter selskabsskattelovens 31 D. Betalingsforpligtelsen, der er en lovbestemt pligt til at betale skatteværdien af udbyttet, er efter Skatteministeriets opfattelse ikke i strid med det selskabsretlige forbud mod aktionærlån. Tilsvarende regler findes allerede i bestemmelserne om sambeskatning ved udnyttelse af underskud. Advokatrådet Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at lovforslaget primært er en opfølgning på lov nr. 525 af 12. juni 2009 om harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning mv. Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger, at der med lovforslaget foreslås visse justeringer og præciseringer af regelsættet uden at der ændres på reglernes grundlæggende formål og virkemåde. Lovforslaget indeholder ligeledes en række mindre justeringer og præciseringer af forskellige andre regler om beskatning af selskaber og aktionærer, der er vedtaget af Folketinget inden for de senere år, og som SKAT og skatterådgiverne har høstet yderligere erfaringer med. Erfaringerne giver anledning til, dels at smidiggøre reglerne, dels at gøre reglerne mere robuste over for skatteplanlægning. Imidlertid kan det konstateres, at en række af de forslag, der præsenteres som præciseringer af reglerne, i virkeligheden dækker over en ændring af de gældende regler. Advokatrådet finder, at ændringen i reglerne reelt er udtryk for ny lovgivning, hvilket ikke bør forklædes som præciseringer. Ad. 1 (1. pkt.) De her nævnte såkaldte præciseringer, herunder at værnreglen finder tilsvarende anvendelse for fonde omfattet af fondsbeskatningsloven og for udenlandske selskaber, hvis indkomst beskattes her i landet, er efter Advokatrådets opfattelse ændringer i forhold til den gældende lovgivning. Ad. 1, nr. 1. Det kunne med fordel overvejes at ændre formuleringen af 4A, stk. 3, nr. 5, således at den- Der er tale om præciseringer. Der er tale om præciseringer, jf. SKM DEP. Der findes ikke at være behov for en ændring af lovteksten. I 4A, Side 4

5 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger ne er i overensstemmelse med bemærkningerne til loven. Ved en umiddelbar læsning af lovens ordlyd står det ikke klart, at retsstillingen er som beskrevet i bemærkningerne. stk. 3, nr. 5, er der henvist til stk. 3, 1. pkt., der for det første definerer den relevante kreds af selskaber m.v., der skal anses for selskabsaktionærer og for det andet, at ejerandelen på 10 pct. skal være opfyldt i alle led. Ad. 1, nr. 2 Advokatrådet finder det umiddelbart problematisk at indføre indeholdelsespligt for driftsselskabet for aktionærer i et mellemholdingselskab. Typisk vil driftsselskabet alene have oplysninger om sine direkte aktionærer, og har således ikke adgang til oplysninger om aktionærerne i sit moderselskab. Pligten til at indeholde udbytteskat for aktionærer i et mellemholdingselskab, der skal anses for at eje aktier direkte i driftsselskabet, følger allerede af kildeskattelovens 65 og er ikke en del af lovforslaget. Forslaget går ud på, at der i mellemholdingselskabet skal optages en fordring mod de aktionærer, som der er indeholdt udbytte for. Dette skal sikre, at indeholdelsen af udbytteskat ikke reducerer udbyttet for de øvrige aktionærer i mellemholdingselskabet. Der henvises til eksemplet under lovforslagets almindelige bemærkninger. På den baggrund forekommer det betænkeligt, at pålægge selskaber, der ikke har nogen mulighed for at opfylde indeholdelsespligten, en sådan pligt. Bemærkningerne, hvorefter det vil være tilstrækkeligt, at der i MH1 optages en fordring på de aktionærer, som skatten påhviler, synes ikke at harmonere med selskabslovgivningen, hvorefter aktionærlån som udgangspunkt er ulovlige efter selskabslovens 210. Det bemærkes endvidere, at der ikke ses at være et behov for indførelse af den foreslåede indeholdelsespligt, idet de pågældende selskaber vil være selskaber, der er skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1. Sådanne fordringer findes ikke at være i strid med selskabslovens forbud mod aktionærlån. Lignende regler findes allerede i selskabsskattelovens C, hvor der automatisk opstår fordringer ved underskudsudnyttelse og når administrationsselskabet betaler skatten på vegne af de sambeskattede selskaber. Skatteministeriet finder at indeholdelse af kildeskat på udbytter er den mest effektive måde at sikre beskatningen af udlodninger og der findes ikke grundlag for at fri- Side 5

6 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger tage for indeholdelse af kildeskat blot, fordi ejerne har indskudt et mellemholdingselskab, som ikke har nogen forretningsmæssig begrundelse. Ad. 4, nr. 5. Skatteministeriet anfører, at national ret eller overenskomster kan betinge frafaldet af kildebeskatningen af, at der ikke er tale om svig eller misbrug, jf. moder-/datterselskabs-direktivets artikel 1, stk. 2. Advokatrådet er ikke enigt i denne udlægning, idet misbrug efter moder/datterselskabsdirektivet art. 1, stk. 2 alene kan imødegås, hvis der er hjemmel hertil i intern ret. I dansk ret findes der ikke specifikke lovbestemmelser om misbrug af direktivet. Artikel 1, stk. 2 er så vidt ses ikke en misbrugsregel, men en bemyndigelse til medlemsstaterne til at indføre eller opretholde nationale misbrugsregler, jf. også i det hele de synspunkter, der bliver gjort gældende i de verserende sager om beneficial ownership. Skatteministeriet synes i sine bemærkninger at foregribe udfaldet ved domstolene af de verserende sager om retmæssig ejer af udbyttet, ligesom det i det hele er uafklaret, hvornår et selskab er retmæssig ejer af udbytte. Det skal i øvrigt bemærkes, at Landsskatteretten ikke var enig med Skatteministeriet i sagen SKM LSR, hvor selskabet ikke ansås for skattepligtig af det pågældende udbytte. Uenigheden vil blive afklaret i forbindelse med de verserende sager, som omtales af Advokatrådet. Hertil kan det bemærkes, at den pågældende Landsskatteretskendelse er indbragt for domstolene, samt at SKAT efterfølgende har fået medhold i Landsskatteretten i en sag vedrørende kildeskat på renter. Den sidstnævnte sag er ikke offentliggjort på nuværende tidspunkt. ATP Danmarks Skibskredit ATP har ikke bemærkninger til de nye elementer i lovforslaget. Danmarks Skibskredit A/S har overordnet set ikke bemærkninger til lovforslaget. I forslaget er Danmarks Skibskredit A/S imidlertid nævnt som Danmarks Skibskreditfond. Danmarks Skibskreditfond eksisterer imidlertid ikke længere, idet fonden blev omdannet til et aktieselskab i Navnet Danmarks Skibskredit A/S bedes derfor anvendt fremover. Skatteministeriet har noteret sig dette. Danske Advokater Generelle bemærkninger til lovforslaget Ved lovforslag nr. L 202, FT 2008/09, vedtog Folketinget den 28. maj 2009 en række nye reg- Side 6

7 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger ler om beskatning af porteføljeaktier. Udover det provenumæssige hensyn var lovforslaget begrundet med, at man herved skabte mere enkle og ensartede regler. Danske Advokater finder anledning til at påpege, at målsætningen om at skabe mere enkle og ensartede regler ikke er lykkedes. Overgangen fra beskatning efter et ejertidskriterium (3 år) til et ejerandelskriterium (10 %) har bevirket, at reglerne om beskatning af udbytter og aktieavancer for selskaber i dag er blevet mere komplicerede, end de var før vedtagelsen af lovforslag nr. L 202. Kompleksiteten er i sig selv et retssikkerhedsmæssigt problem. Selvom tiderne måske ikke er til at lempe beskatningen, så vil Danske Advokater dog alligevel opfordre til, at man på sigt arbejder hen mod en afskaffelse af beskatning af udbytte og aktieavance i alle situationer, hvor der er tale om en selskabsaktionær, og ikke kun i de i de situationer, hvor ejerandelen er over 10 %. Det skyldes navnlig, at beskatning af udbytter og aktieavancer i selskaber reelt er udtryk for en dobbeltbeskatning. Kompleksiteten i lovgrundlaget er derved også en konsekvens af, at man værner om en dobbeltbeskatning, som i mange situationer kan virke vilkårlig og opfattes som en urimelig forskelsbehandling. Som eksempel kan nævnes aktionærdrevne selskaber det vil sige selskaber, hvor aktionærerne er ansat i selskabet og hvor der er en større aktionærkreds. Inden for advokat- og revisorbranchen er det ikke unormalt, at virksomheder er organiseret som aktionær-/partnerdrevne selskaber. I de tilfælde hvor der er 10 eller færre partnere i selskabet, vil partnerne have mulighed for at etablere hver sit holdingselskab, hvilket smidiggør både udtræden og indtræden af nye partnere, ligesom overskud fra driftsselskabet skattefrit kan udloddes og opspares. Denne mulighed eksisterer ikke i selskaber med mere end 10 partnere/aktionærer, idet konstruktionen i disse tilfælde vil udløse dobbeltbeskatning. Som reglerne er i dag, sker der en forskelsbehandling af de store partnerdrevne selskaber i forhold til de mindre partnerdrevne selskaber. Denne dobbeltbeskatning kan bevirke, at de mindre virksomheder undlader at optage nye partnere og den kan derved virke hæmmende Det er lykkedes at gøre reglerne om beskatning af udbytter og aktieavancer for selskaber mere enkle og ensartede. I modsætning til tidligere er der nu kun et (fælles) kriterium for selskabsbeskatningen af aktieafkast, nemlig om der ejes mere eller mindre end 10 pct. af aktiekapitalen. Administrativt vil det selvfølgelig være langt enklere at fjerne beskatningen fuldstændigt, men som Danske Advokater selv skriver vil det også indebære et provenutab. Herudover er det også væsentligt at opretholde beskatningen af porteføljeaktier for at undgå forvridninger i forhold til investeringer i andre aktiver (primært obligationer). Ens beskatning af investeringer er hensigtsmæssig i en situation, hvor afkastet på aktier og obligationer (korrigeret for risiko) er ens. Der skelnes mellem porteføljeaktier og datterselskabsaktier på samme måde som i EU s moder- /datterselskabsdirektiv. Fordelen herved er, at det er en forholdsvis enkel måde at foretage afgræsningen på. Teoretisk set burde der foretages en nøje vurdering af hver enkel aktiebesiddelse. Det burde således vurderes, om der er tale om en porteføljeinvestering eller en datterselskabsinvestering. Dette ville imidlertid gøre reglerne administrativt vanskelige og ville Side 7

8 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger for sådanne virksomheders vækst, ligesom den gør det vanskeligere at generationsskifte de store partnerdrevne selskaber. Danske Advokater har noteret sig, at der er indgået en politisk aftale om at indføre en skattefritagelse for såkaldte iværksætteraktier, hvor ejerandelen er under 10%. Danske Advokater ser gerne, at denne skatteordning også kom til at omfatte sådanne selskaber, hvor hele aktionærkredsen arbejder i selskabet. skabe stor usikkerhed for selskabsaktionærerne er der tale om den ene eller den anden form for investering. Der ses ingen grund til, at alle partnere kan nøjes med en foreløbig beskatning af overskuddet fra eget arbejde på 25 pct. Konkrete bemærkninger til lovforslagets enkelte dele Ad. 1, nr. 2 (mellemholdingreglen): Efter Danske Advokaters opfattelse synes det unødvendigt vidtgående at foreslå aktionærdefinitionen udvidet til at omfatte nærtstående m.v., blot fordi visse aktier er tillagt udbyttepræference. Dette gælder særligt, når den foreslåede bestemmelse aktiveres ved enhver udbyttepræference, uanset om den har omgåelsespræg eller ej. Ifølge bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse sigtes der mod at forhindre omgåelse, hvor nærtstående personer m.v. har aktier uden udbytterettigheder. Den foreslåede ordlyd af lovbestemmelsen rækker langt videre. Den tankegang, der ligger bag udvidelsen af værnsreglen, kunne i øvrigt føre til, at f.eks. sambeskatningsreglerne blev udvidet til at omfatte alle selskaber kontrolleret af samme personkreds. Det kan virke vilkårligt, at man i relation til værnsregler har en meget bred aktionærdefinition, mens det tilsvarende ikke gælder i relation til sambeskatning, tilskud, udbyttefritagelse på datterselskabsaktier m.v. Der er tale om en værnsregel, der skal sikre mod omgåelse af mellemholdingreglen. Hvis definitionen vendes om, således at værnsreglen kun gælder, hvis personaktionærer med bestemmende indflydelse og deres nærtstående har aktier uden ret til udbytte, vil værnsreglen let kunne omgås ved at tillægge personaktionærerne en helt symbolsk udbytteret. Derfor findes det nødvendig at lade reglen gælde ved enhver udbyttepræference. Mellemholdingreglen finder dog fortsat kun anvendelse, hvis de øvrige betingelser i mellemholdingreglen er opfyldt, dvs. når mellemholdingselskabet ikke har noget forretningsmæssigt formål. Den foreslåede værnsregel skal varetage andre hensyn end sambeskatningsreglerne. Definitionen af aktionærkredsen i de respektive regler skal ske ud fra en konkret vurdering med henblik på varetagelsen af disse hensyn. Ad. 1, nr. 13 og 5, nr. 2 (henstand ved fraflytning): Efter Danske Advokaters opfattelse bør det overvejes at præcisere, hvad der teknisk forstås De foreslåede lovændringer vedrører tilfælde, hvor personen først er Side 8

9 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger ved udtrykket flytter videre. flyttet til et land, der er omfattet af den nordiske bistandsoverenskomst eller EU s inddrivelsesdirektiv, og derfra flytter direkte til et land, der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, eller omvendt. Det er uden betydning, hvor lang tid personen har boet i det land, personen først er flyttet til. Ad. 2 (genanbringelsesreglen i EBL): Det er Danske Advokaters opfattelse, at udtrykket bestemmende indflydelse bør erstattes af et mere veldefineret kontrolbegreb. Udtrykket er defineret i bestemmelsen selv. Det fremgår således af den gældende bestemmelse, at Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ad. 4, nr. 1 (udbyttebeskatning af fusionsprovenu): Det er Danske Advokaters vurdering, at det er forbundet med EU-retlige problemer, at fusionsog spaltningsvederlag, som for danske aktionærer beskattes som aktieafståelse med heraf følgende adgang til at fradrage anskaffelsessummen, skal beskattes som udbytte, blot fordi aktionæren er udenlandsk og ikke skattepligtig til Danmark af aktieavance. Danske Advokater kan tilslutte sig lovforslagets bemærkninger, hvor det anføres, at fusionsskattedirektivet ikke forhindrer beskatning af kontantvederlag. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at danske og udenlandske aktionærer kan forskelsbehandles. Danske Advokater skal derfor opfordre Skatteministeriet til at foretage en tilbundsgående analyse, at denne problemstilling. Det er korrekt, at den manglende fradragsret vil kunne ses som en forskelsbehandling af danske og udenlandske aktionærer. Lovforslaget vil derfor blive justeret, således at det sikres at EU-retten overholdes. Alene kontante vederlag til aktionærer (med bestemmende indflydelse) hjemmehørende uden for EU/EØS vil blive anset for at være udbytteudlodninger. Ad. 4, nr. 5 (udbyttebeskatning ved annullation af datterselskabsaktier): Side 9

10 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger Det er Danske Advokaters opfattelse, at den foreslåede bestemmelse indebærer en generel beskatning, som ikke er begrænset til misbrugstilfælde. Derfor forekommer bestemmelsen at være i strid med moder-/datterselskabsdirektivet. Bestemmelsen om udbyttebeskatning ved annullation af aktieposter på mindre end 10 % vil indebære, at udenlandske selskaber ikke får fradrag for anskaffelsessummen. Dette vil indebære forskelsbehandling i forhold til danske selskabsaktionærer. Det er korrekt, at den manglende fradragsret vil kunne ses som en forskelsbehandling af danske og udenlandske aktionærer. Lovforslaget vil derfor også på dette punkt blive justeret, således at det sikres at EU-retten overholdes. Alene selskabsaktionærer (med bestemmende indflydelse) hjemmehørende uden for EU/EØS omfattes af de foreslåede regler. Den foreslåede bestemmelse indeholder en række forslag til ændringer af reglerne om grænseoverskridende skattefri fusion. Ved fusion af et dansk selskab ind i et udenlandsk moderselskab indsættes blandt andet som betingelse, at det udenlandske modtagende selskab i fusionen opfylder kravene for at kildeskat på udbytte skal nedsættes eller frafaldes efter direktiv 90/435/EØF eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslaget henviser til, at det modtagende selskab skal kunne anses som "retmæssig ejer" (beneficial owner) af en udbytteudlodning. Det er Danske Advokaters opfattelse, at anvendelsen af et begreb i lovforslagets bemærkninger, som ikke hviler på et fast lovgrundlag og som i øvrigt ikke kan anses for afklaret i retspraksis er betænkelig, og skaber en stor retsusikkerhed. Det er naturligt, at den foreslåede bestemmelse anvender samme begreb som den gældende bestemmelse om udenlandske selskabers begrænsede skattepligt af udbytter, idet den foreslåede bestemmelse netop er et værn mod omgåelsen af denne bestemmelse. Danske Advokater skal anmode om Skatteministeriets stillingtagen til følgende eksempler: Eksempel 1 Følgende forudsætninger kan lægges til grund: EU Holding er skattemæssigt hjemmehørende inden for EU, men har ikke egentlige aktiviteter LP er et udenlandsk kommanditselskab (en private equity fond) Investorerne i private equity fonden er Side 10

11 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger en bred kreds af fysiske personer, pensionskasser, selskaber mv. hjemmehørende i og uden for EU/DBO lande og Ingen af de ultimative investorer i LP har bestemmende indflydelse i LP Investorer LP 100% EU-Holding Figur 1 100% Fusion DK Hvis det i den i figur 1 skitserede struktur kan dokumenteres, at mindst 50 % af de ultimative investorer er hjemmehørende i et EU land eller et land med hvilket Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bedes Skatteministeriet oplyse, om en lodret fusion mellem DK og EU Holding med EU Holding som det modtagende selskab da vil kunne gennemføres skattefrit? Hvis koncernledelsen og koncernadministrationen for den samlede koncern er indsat i EU Holding, bedes Skatteministeriet oplyse, om EU Holding da opfylder betingelserne for at modtage udbytter uden indeholdelse af kildeskat på udbytte? Fusionen vil kunne udløse udbyttebeskatning efter den foreslåede 15, stk. 4, 4. pkt. i fusionsskatteloven. Hvis EU-Holding ikke er retmæssig ejer af likvidationsudlodningen, vil den enkelte investor være skattepligtig af udbytterne, hvis beskatningen af investoren ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/ datterselskabsdirektivet eller efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst, dvs. overenskomsten med det land, hvor investoren er hjemmehørende. Ved vurdering af om EU-Holding er retmæssig ejer skal der foretages en konkret vurdering af, om EU-Holding har reel beføjelse til at disponere over det beløb, der må anses for at blive udloddet som Side 11

12 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger likvidationsprovenu. Eksempel 2 Følgende forudsætninger kan lægges til grund: EU Holding er skattemæssigt hjemmehørende inden for EU, men har ikke egentlige aktiviteter Investorerne i EU Holding er fysiske personer hjemmehørende i og uden for EU/DBO lande og Ingen af investorerne i EU Holding har bestemmende indflydelse i EU Holding og det kan lægges til grund, at der ikke er indgået aftale om fælles bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens 2 Det skal bemærkes, at ved anvendelsen af den foreslåede 15, stk. 4, 6. pkt., (krav om tilladelse) skal de enkelte investorer anses for at have bestemmende indflydelse via det udenlandske kommanditselskab, se kommentarerne neden for til FSR. 100% Investorer EU-Holding 100% Fusion DK Figur 2 Hvis majoriteten af investorerne i den i figur 2 skitserede struktur alene er fysiske personer, hjemmehørende uden for EU eller lande med hvilke Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bedes Skatteministeriet oplyse, om der så ved vurdering af udbyttebetingelsen skal ses igennem til de fysiske personer eller foretages vurderingen alene på baggrund af EU Holding? Hvis majoriteten af investorerne alene er fysiske Fusionen vil kunne udløse udbyttebeskatning af den enkelte fysiske investor efter den foreslåede 15, stk. 4, 4. pkt. i fusionsskatteloven. Dette vil være tilfældet, - hvis EU-Holding ikke er retmæssig ejer af likvidationsudlodningen, og - hvis beskatningen af den enkelte investor ikke skal Side 12

13 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger personer hjemmehørende inden for EU og lande med hvilke Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bedes Skatteministeriet oplyse, om der så ved vurdering af udbyttebetingelsen skal ses igennem til de fysiske personer eller foretages vurderingen alene på baggrund af EU Holding? frafaldes eller nedsættes efter den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med investorens hjemland. Eksempel 3 Følgende forudsætninger kan lægges til grund: EU Holding og EU Datter er holdingselskaber, som er skattemæssigt hjemmehørende i EU Investorerne i EU Holding er fysiske personer hjemmehørende i og uden for EU/DBO lande og Ingen af investorerne i EU Holding har bestemmende indflydelse i EU Holding og det kan lægges til grund, at der ikke er indgået aftale om fælles bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens 2 Investorer 100% EU-Holding 95% 5% DK Fusion 100% EU-Datter Figur 3 Skatteministeriet bedes oplyse, om det er korrekt, at der i den i figur 3 skitserede struktur kan udloddes udbytte skattefrit fra DK til EU Holding og EU datter, mens en fusion af DK ind i EU Datter medfører beskatning? Det kan ikke bekræftes. Det er korrekt, at udbytte udloddet til EU-datter vil kunne være skattefrit, da der vil kunne være tale om koncernselskabsaktier, jf. selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra c, 4. pkt. Selvom fusionsskattelovens 15, stk. 4, som foreslået i lovforslaget, måtte medføre, at likvidationsprovenuet/ udlodningen beskattes som Side 13

14 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger udbytte, udløser dette kun beskatning, hvis udbyttet samtidigt er skattepligtigt efter selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra c. Fusionsskattelovens 15, stk. 4, pkt., medfører således blot, at udlodningen beskattes på samme måde som udbytte i modsætning til beskatning som aktieavance. Eksempel 4 Følgende forudsætninger kan lægges til grund: EU Holding er skattemæssigt hjemmehørende inden for EU, men har ikke egentlige aktiviteter DK og EU Datter er driftsselskaber. Investorerne i EU Holding er fysiske personer hjemmehørende uden for EU/DBO lande og Ingen af investorerne i EU Holding har bestemmende indflydelse i EU Holding og det kan lægges til grund, at der ikke er indgået aftale om fælles bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens 2 Investorer 100% EU-Holding 100% 100% DK Fusion EU-Datter Figur 4 Hvis EU Holding er kontrolleret af fysiske personer hjemmehørende uden for EU/DBO lande, som ikke hver især har bestemmende indflydelse efter ligningslovens 2 over EU Holding eller DK, bedes Skatteministeriet oplyse, om fusionen da vil være omfattet af den forslåede formulering af fusionsskattelovens 15, stk. 4, 6. pkt., således at der skal indhentes tilladelse til Det er en forudsætning for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse, at mindst én af investorerne hjemmehørende uden for EU/DBO lande har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens 2. Forudsætningerne i eksemplet forstås således, at det ikke er tilfældet i eksemplet. Side 14

15 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger fusionen? Ad. 7, nr. 4 (udbyttebeskatning af udenlandske minoritetsaktionærer): Danske Advokater har samme bemærkninger til denne bestemmelse som til det ovenfor vedrørende 4. Der henvises til kommentaren vedrørende 4. Ad. 8 (fradragsret for royalty mv.): Efter Danske Advokaters opfattelse er det en uheldig udvikling, at den internt danske kvalifikation af fradragsberettigede udgifter gøres afhængig af den skattemæssige behandling på modtagersiden. Reglerne anses for nødvendige for at undgå uhensigtsmæssig udnyttelse af forskelle mellem landenes kvalifikationer, dvs. fradrag i Danmark og ingen beskatning af modtageren. Ad. 9 (skattefri virksomhedsomdannelse): Det er Danske Advokaters opfattelse, at man bør benytte lejligheden til én gang for alle at sammensmelte virksomhedsomdannelsesloven og fusionsskatteloven, så der sikres øget fleksibilitet og regelsammenhæng. Skatteministeriet har noteret sig det anførte, som imidlertid ligger uden for rammerne af dette lovforslag. Dansk Aktionærforening Dansk Erhverv Datatilsynet DI Dansk Aktionærforening har ikke bemærkninger til de nye elementer i lovforslaget. Dansk Erhverv har ikke bemærkninger til de nye elementer i lovforslaget. Datatilsynet har ikke bemærkninger til de nye elementer i lovforslaget. DI gjorde i det oprindelige høringssvar opmærksom på, at ikrafttrædelsesbestemmelsen for valutaterminskontrakterne burde være lig det, som angik realkreditobligationsændringen, således at virksomhederne kunne vælge om reglen ligeledes skulle gælde med tilbagevirkende kraft fra og med indkomståret 2008 eller I lovforslaget, der er i fornyet høring har Skatteministeriet taget DI s bemærkninger til efterretning og har ændret på lovforslaget i overensstemmelse med DI s kommentarer. Dette vil DI gerne kvittere for. DI har i øvrigt ikke nogen umiddelbare bemærkninger til de nye elementer i lovforslaget. Finansrådet Finansrådet har følgende bemærkninger til lov- Side 15

16 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger forslagets nye elementer: Aktiebaserede finansielle kontrakter Forslagets 6, nr , stk. 2, 1. og 2. pkt. affattes ifølge forslaget således: Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i indkomstårets gevinst på kontrakter. Yderligere tab kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end Lovforslagets ordlyd giver dog anledning til usikkerhed sammenholdt med bemærkningerne til bestemmelsen, jf. nærmere nedenfor. Bestemmelsen er formuleret således, at tab kan fradrages, jf. 1. pkt., men idet der i 2. pkt. står yderligere tab, er der muligvis ikke ud fra sammenhængen mellem 1. og 2. pkt. tale om valgfrihed. Bestemmelsen kan læses, således at der skal foretages en nettoopgørelse i indkomståret og herefter en modregning i tidligere års gevinster. Det kan bekræftes, at den skattepligtige kan vælge, hvorvidt eventuelle tab fra tidligere indkomstår eller indkomstårets tab skal anvendes først, jf. også bemærkningerne til lovforslaget. Det er endvidere Skatteministeriets opfattelse, at forslaget til kursgevinstlovens 32, stk. 2, er i overensstemmelse hermed. Yderligere tab refererer således ikke til, hvorvidt tabet hidrører fra det aktuelle indkomstår eller tidligere indkomstår men til, at tabet overstiger indkomstårets gevinst på kontrakter. Sådanne yderligere tab kan fradrages efter 32, stk. 2, 2. pkt., i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter. Af bemærkningerne følger imidlertid, at den nye affattelse af bestemmelsen giver den skattepligtige mulighed for at vælge, i hvilken rækkefølge tab på finansielle kontrakter modregnes i gevinst på finansielle kontrakter, dvs. hvorvidt eventuelle tab fra tidligere indkomstår eller indkomstårets tab skal anvendes først. Ministeriet bedes tilkendegive, hvorvidt der reelt indføres valgfrihed. Forslagets 6, nr. 13 Det er med forslaget præciseret, at kontrakter baseret på et aktieindeks også er omfattet af KGL 32. I relation til denne præcisering og i relation til den oprindelige ordlyd bedes Skatteministeriet svare på, om der er forskel på, hvorvidt den udvidede modregningsadgang hjemlet i 32, stk. Et aktieindeks vil typisk omfatte en flerhed af aktier, men en kontrakt baseret på udviklingen i en enkelt aktie vil også falde inden for bestemmelsen. Det kan således bekræftes, at den udvidede adgang til modregning af Side 16

17 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger 3 er forskellig afhængig af, om det underliggende aktiv er et aktieindeks eller en aktie. Såfremt det underliggende aktiv er et aktieindeks, er det ifølge lovens ordlyd tilstrækkeligt, at kontrakten er baseret på aktieindekset. Er det underliggende aktiv derimod en aktie (eller flere aktier), skal der ifølge lovens ordlyd være tale om en kontrakt indeholdende en ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktien. Spørgsmålet er herefter, om der stilles et yderligere krav til kontrakten, når det underliggende aktiv er en aktie, således at det ikke er tilstrækkeligt, at kontrakten er aktiebaseret, men at der ligeledes er et krav om, at kontrakten indeholder en ret eller en pligt til at afstå eller erhverve en eller flere aktier. Ovenstående problemstilling er særlig relevant i relation til de fordringer, der er omfattet af KGL 29, stk. 3, som ligeledes beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter i KGL kap. 6 og 7, og som dermed som udgangspunkt er omfattet af KGL 32, stk. 3, jf. henvisningen i KGL 29, stk. 3, 1. pkt. Fordringer omfattet af KGL 29, stk. 3, vil typisk være strukturerede produkter og certifikater. Hvor det underliggende aktiv i disse produkter er en aktie eller et aktieindeks, vil værdien af fordringen afhænge af udviklingen i den/de underliggende aktier eller aktieindeks. Produkterne kan således siges at være aktiebaserede, men de indeholder typisk ikke en ret eller pligt til af afstå eller erhverve en underliggende aktie. Denne ret eller pligt kan ligge "bag" produktet, men har kun betydning for udstederen af produktet (udstederens risikoafdækning) og har som sådan ingen betydning for ejeren af produktet. Hvis bestemmelsen skal tolkes således, at der er et yderligere krav om, at kontrakten skal indeholde en ret eller pligt til at afstå eller erhverve, når det drejer sig om en kontrakt (herunder en fordring omfattet af KGL 29, stk. 3), hvor det underliggende aktiv er en aktie, så vil fordringer omfattet af KGL 29, stk. 3, skulle behandles forskelligt afhængig af, om det underliggende tab på kontrakter i gevinst på aktier også vil omfatte kontrakter baseret på udviklingen i en eller flere aktier, men hvor kontrakten ikke indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve de pågældende aktier. Side 17

18 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger aktiv er en aktie eller et aktieindeks. Skatteministeriet bedes derfor bekræfte, at den udvidede modregningsadgang gælder, såfremt kontrakten er baseret på en eller flere aktier, men ikke indeholder en ret eller en pligt til at afstå eller erhverve. Endelig bemærkes, at da Skatteministeriet har bekræftet, at tab på fordringer, der udelukkende reguleres på grundlag af aktier eller aktieindeks, er omfattet af den udvidede modregningsadgang efter KGL 32, vil det være ønskeligt, om dette kommer til at fremgå af KGL 29, stk. 3. Som Finansrådet også bemærker ovenfor, fremgår det udtrykkeligt af kursgevinstlovens 29, stk. 3, at kursgevinstlovens kapitel 6 og 7, herunder 32, også gælder for de såkaldte strukturerede produkter omfattet af 29, stk. 3. Skatteministeriet mener ikke, at der er behov for, at der herudover i 29, stk. 3, henvises specifikt til modregningsadgangen efter 32. Fondes uddelingsforpligtelser Indledningsvis hilser Finansrådet velkomment, at uddelingskravet der er en forudsætning for realisationsbeskatning af fondens aktier mv. ifølge forslaget anses for opfyldt, hvis en del af indkomsten er anvendt til betaling af dansk indkomstskat eller udenlandsk udbytte-, rente- eller royaltyskat. Finansrådet skal i den forbindelse anmode Skatteministeriet om at bekræfte, at eventuel dansk kildeskat på udbytter er omfattet af begrebet indkomstskat, således at uddelingskravet kan anses for opfyldt, selvom fonden ikke uddeler et beløb svarende til den tilbageholdte udbytteskat på danske aktier. Det kan bekræftes, at en eventuel dansk kildeskat på udbytter er omfattet af begrebet indkomstskat. Det kan bekræftes. Uddelingskravet er relateret til den skattepligtige indkomst, og en skattepligtig aktieavance er avancen efter fradrag af omkostninger ved transaktionen, herunder f.eks. en eventuel aktieafgift. Finansrådet anmoder samtidig om en bekræftelse af, at eventuelle udenlandske transfer taxes på aktier (for eksempel aktieafgift) ligeledes fragår i uddelingskravet. Lagerbeskatning af fonde Efter forslaget bliver den altovervejende hovedregel, at fonde skal lagerbeskattes af deres investeringer. Finansrådet skal derfor henlede opmærksomhe- Side 18

19 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger den på den umulighed, der ligger i, at den bundne kapital ikke på lovlig vis lader sig udbetale før det følgende år. Problemet er størst i familiefonde, som årligt skal uddele 100 pct. af indkomsten, og som ikke har mulighed for at foretage konsolideringsfradrag. Det er således ikke rimeligt, at en familiefond kan risikere helt uforvarende at blive obligatorisk lagerbeskattet af sine porteføljeaktier som følge af, at uddelingsforpligtelsen på grund af lagerprincippet ikke opfyldes i et enkelt år. Finansrådet foreslår derfor, at familiefonde i denne situation får mulighed for at foretage en begrænset hensættelse til senere uddeling. Den begrænsede hensættelse til senere uddeling skal så være anvendt inden en konkret frist. Hvis denne frist svarer til fristen for indlevering af selvangivelse, vil man sikre, at der aldrig forekommer en hensættelse, som ikke fuldt ud matcher en gennemført uddeling. Det er bevidst, at betingelserne for anvendelse af realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet er strenge og bundet op på et krav om uddeling af hele indkomsten. Der er tale om en undtagelse, som for fondene i modsætning til selskaberne også giver adgang til at anvende realisationsprincippet på noterede aktier. På den baggrund er det opfattelsen, at der ikke er grundlag for en lempelse af uddelingskravet i form af indførelse af en særlig hensættelsesmulighed. Foreningen af Registrerede Revisorer Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Reglen kan fungere på den måde, at hvis fonden på grund af lagerprincippet ikke uddeler tilstrækkeligt i et indkomstår, får fonden mulighed for at foretage ovennævnte hensættelse til senere uddeling. Hvis fonden eksempelvis i indkomståret 2010 alene uddeler 98 pct. af indtægterne, kan fonden forblive realisationsbeskattet, hvis der i selvangivelsen for 2010 foretages en hensættelse til den senere uddeling af et beløb svarende til de manglende 2 pct., og uddelingen så er gennemført, inden selvangivelsen for 2010 bliver indgivet. FRR har ikke bemærkninger til de nye elementer i lovforslaget. Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Skatteudvalg har gennemgået det fremsendte forslag og har følgende kommentarer hertil: Til 1 Generelle bemærkninger vedrørende mellemholdingreglen Direkte/indirekte aktionærer I lovforslagets 1, nr. 1 (ABL 4 A, stk. 3, 1. Side 19

20 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger pkt.) foretages der en præcisering af, at udbytter mv. kan medregnes hos både direkte og indirekte aktionærer i MH. Som bekendt er lovens ordlyd efter de nugældende regler utvetydig: medregning skal ske hos aktionærerne i MH, dvs. de direkte aktionærer. I de oprindelige forarbejder til L202 (FT2008/09) fremgik det dog relativt klart, at medregning kunne ske hos indirekte aktionærer i MH. I ministerens svar (offentliggjort som SKM DEP) til FSR s supplerende spørgsmål fra november 2009 introduceres den nye metodik med at begynde testen fra nederste led og foretage en fuld test på hvert niveau. Dette kan give et tredje resultat. Dette er et helt centralt punkt i forståelsen af regelsættet. FSR anmoder derfor ministeren om at bekræfte, at Skatterådets afgørelse i TfS 2010, 282 SR (SKM SR), efter offentliggørelsen af ministerens svar i SKM DEP ikke længere kan anses for gældende, idet det i afgørelsen anføres, at aktierne i Drift skal anses for at være ejet direkte af H1-H8. FSR forstår ministerens svar på FSR s supplerende spørgsmål således, at aktierne skal anses for at være ejet direkte af H5-H8 + Holding, jf. figur 1. Det skal noteres, at afgørelsen er før offentliggørelsen af SKM DEP og i overensstemmelse med de oprindelige forarbejder. Det kan bekræftes, at aktierne skal anses for at være ejet direkte af H5- H8 + Holding. Holding opfylder ikke betingelserne i bestemmelsen for at være et mellemholdingselskab, idet mere end 50 pct. af selskabsaktionærerne (H1 og H2) ville kunne modtage skattefrie udbytter fra Drift, idet de hver især ejer 10,4 pct. af aktiekapitalen. Mellemholdingregel og kurstabssaldo I SKM DEP oplyser ministeren under A: anskaffelses- og afståelsessummer at ved opgørelse af nettokurstabssaldoen, i et tilfælde hvor mellemholdingreglen finder anvendelse fra 1. januar 2010, skal der ikke reduceres for skattefrie udbytter efter reglen i 22, stk. 9, nr.1, 6. pkt. i lov nr. 525 af 12. juni 2009, idet aktionæren (før mellemholdingreglen fandt anvendelse) ikke ejede aktier direkte i driftsselskabet, hvorpå der kunne modtages skattefrie udbytter. I ministeriets kommentarer til FSRs høringssvar af 25. oktober 2010 til lovudkastet (L 84, bilag 1, side 34, pkt. 5) oplyser ministeren, at "Når selskabet i ejerperioden har kunnet modtage skattefrie udbytter efter selskabsskattelovens 13, stk. 1, nr. 2, kan der imidlertid ikke ske fremførsel af nettokurstab på aktierne. Denne begrænsning, som er indsat af værns hensyn, Side 20

21 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger finder anvendelse, når betingelserne i SEL 13, stk. 1, nr. er opfyldt i alle led". Da skatteministerens besvarelse af FSRs to spørgsmål kan udlægges forskelligt, bedes skatteministeren bekræfte, at det er svaret i SKM DEP, der er korrekt, og at de porteføljeaktier som en aktionær i mellemholdingselskabet skal anses for at eje i driftsselskabet ikke kan være omfattet af SEL 13, stk.2, da mellemholdingreglen ikke fandt anvendelse før 1. januar Det kan bekræftes, at det er svaret i SKM DEP, der er korrekt. Til 4 Fusionsskatteloven Overordnede bemærkninger Lovforslagets 4, nr. 1, 5 og 6 foreskriver udlodningsbeskatning efter ligningslovens 16 A, stk. 3, nr. 1, i en række tilfælde. Efter FSRs opfattelse bør lovgivningen ikke generelt foreskrive udlodningsbeskatning i de nævnte tilfælde. Der bør i stedet, også for de tilfælde, hvor der lægges op til udlodningsbeskatning, indføres krav om, at gennemførelse af skattefrie grænseoverskridende fusioner er betinget af, at der er indhentet tilladelse, ligesom det er tilfældet i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets 4, nr. 5 (de sidste 2 punktummer). Artikel 11 i fusionsskattedirektivet kan således efter FSRs opfattelse ikke anvendes til en generel skattepligt i bestemte tilfælde. Artikel 11 kan efter FSRs opfattelse kun føre til nægtelse af anvendelse af fusionsskattedirektivets bestemmelser efter en konkret bedømmelse. Især i tilfælde, hvor der i en fusion forbliver aktiver og passiver under dansk beskatning, synes det ikke rimeligt at indføre generel udlodningsbeskatning. Misbrugstilfælde bør derfor i stedet imødegås via et tilladelsessystem. På den baggrund foreslår FSR, at der i tilfælde af kontant betaling i en fusion efter fusionsskattelovens 9 skal indhentes tilladelse til fusionen, hvis den kontante betaling udbetales til aktionærer, der i øvrigt er omfattet af ligningslovens 16 A, stk. 3, nr. 1. Videre foreslås det, at der indføres et tilladelsessystem for grænseoverskridende fusioner i de Det vurderes, at der i de pågældende tilfælde ikke bør gives tilladelse til skattefrie grænseoverskridende fusioner, medmindre der sker udlodningsbeskatning. Til gengæld kan der ske succession vedrørende de aktiver, der forbliver i Danmark. Det bemærkes, at der vil blive foreslået visse begrænsninger i bestemmelserne anvendelsesområde, se nedenfor. Det skal endvidere bemærkes, at den foreslåede 15, stk. 4, 4. pkt. alene vil finde anvendelse i misbrugstilfælde. Der vil blive stillet et ændringsforslag, således at ligningslovens 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b og c, (og dermed fusionsskattelovens 9, 15, stk. 4, 5. pkt., og 15, stk. 5) ikke finder anvendelse, når den retmæssige ejer af udlodningen er hjemmehørende i EU/EØS. Side 21

22 Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger tilfælde, der nu foreslås indsat i fusionsskattelovens 15, stk. 4, 4. pkt. (lodret fusion) og i fusionsskattelovens 15, stk. 5. Til 4 nr. 2 omvendt lodret fusion Skatteministeren foreslår, at annullering af egne aktier i forbindelse med fusion er skattefri, såfremt det indskydende selskab ejer mere end 10% af det modtagende selskab. Samtidig foreslås det i lovforslagets 1, nr. 9, at overgang fra porteføljeaktier til egne aktier skal anses som en afståelse og anskaffelse af aktierne til handelsværdi på tidspunktet for fusionen. Formålet med den forslåede bestemmelse i fusionsskatteloven er, at reglerne ikke skal kunne anvendes til at omgå reglerne i aktieavancebeskatningsloven vedrørende beskatning af porteføljeaktier. I bemærkningerne til 4, nr. 2 nævnes det at: Ved den foresla ede ændring af statusskiftereglen i aktieavancebeskatningslovens 33 A fastsættes det samtidig, at der sker statusskift, na r det indskydende selskabs porteføljeaktier i det modtagende selskab ved en omvendt lodret fusion overdrages til det modtagende selskab og sa ledes bliver til egne aktier i dette selskab. Statusskiftet indebærer, at det indskydende selskab vil blive anset for at have afsta et porteføljeaktierne til handelsværdien pa fusionsdatoen, ligesom det modtagende selskab vil blive anset for at have anskaffet aktierne pa samme tidspunkt og til samme værdi. Der henvises til bemærkningerne til 1, nr. 9. Kombinationen af de to regelsæt sammenholdt med ovennævnte kommentar kan virke uklar. Ministeren bedes uddybe de skattemæssige konsekvenser ved en efterfølgende annullering af aktierne, når det i bemærkningerne nævnes, at det modtagende selskab har overtaget aktierne på samme tidspunkt og til samme værdi. FSR forudsætter at der hermed menes handelsværdien, jf. ABL 33A, stk. 1? FSR skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der ikke findes hjemmel i fusionsskatteloven til at beskatte hverken det indskydende selskab Den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens 10, stk. 2, fastsætter, at fortjeneste og tab på egne aktier, som det modtagende selskab erhverver ved en fusion ved overtagelse af aktiver og passiver fra det indskydende selskab, og som annulleres ved fusionen eller senere, ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis det indskydende selskab ejer 10 pct. eller mere af kapitalen i det modtagende selskab. Side 22

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Læs mere

Lovforslaget har været behandlet i Danske Advokaters skattefagudvalg. Danske Advokater har følgende bemærkninger til udkastet:

Lovforslaget har været behandlet i Danske Advokaters skattefagudvalg. Danske Advokater har følgende bemærkninger til udkastet: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Peter Ambus peter.ambus@skat.dk; selskabogaktionaerer@skat.dk 17. december 2010 Lovforslag nr. L 84 Skatteministeren har den 24. november

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål

Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 58 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt Skatteudvalget L 110 - Bilag 24 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 110- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 11 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 7. februar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige

Læs mere

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen). Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 29 Offentligt Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

FSRs kommentar til L 84 FT 2010/2011 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

FSRs kommentar til L 84 FT 2010/2011 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 10 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93

Læs mere

FSRs kommentarer til L10 og L49 (FT 2012/2013)

FSRs kommentarer til L10 og L49 (FT 2012/2013) Skatteministeriet Att. Ivar Nordland Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 9. august 2013 FSRs kommentarer til L10 og L49 (FT 2012/2013) Folketinget har d. 14. december 2012 vedtaget L10 og L49 (lov

Læs mere

Lovudkast om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love, H211-16

Lovudkast om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love, H211-16 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. august 2016 Lovudkast om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt København, den 30. november 2005 InvesteringsForeningsRådets spørgsmål og kommentarer til høringsskema vedrørende L 78: Lovudkast til ny aktieavancebeskatningslov

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Bilag 24 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

Læs mere

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier.

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier. Skatteudvalget Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Til Skatteministeriet Pioner Allé 1 Departementet 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail: jesper.kiholm@skat.dk Tønder, den 26. marts 2009 Høringssvar

Læs mere

Teknisk gennemgang af L 123

Teknisk gennemgang af L 123 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Teknisk gennemgang af L 123 Folketingets Skatteudvalg, den 12. maj 2016 2.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012 Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 8 Offentligt L 10 teknisk gennemgang i Folketingets Skatteudvalg den 28. november 2012 Lovforslaget indeholder 3 elementer: 1. Omgåelse af udbyttebeskatning 2. Gennemstrømningsselskaber

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love H248-14

Ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love H248-14 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2. november 2014 Ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love H248-14

Læs mere

LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB

LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB 13. januar 2012 LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB Det har hidtil været en almindeligt forekommende opkøbsstruktur hos udenlandske kapitalfonde, at danske

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 75 Bilag 3 Offentligt J.nr. 2010-719-0011 Dato: 23. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt Stine Hindsgaul Hansen Fuldmægtig Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt pr. e-mail til sh@skm.dk med cc til jlv@skm.dk og pskerh@skm.dk.

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0030 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema omhandlende høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 187 - forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Slide 1. Danske skatteadvokater. 27. januar 2011. Jakob Bundgaard

Slide 1. Danske skatteadvokater. 27. januar 2011. Jakob Bundgaard Slide 1 Danske skatteadvokater 27. januar 2011 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 1. Generelt om L 84 2. Opfølgning på skattereform (L 202) 3. Fusionsreglerne og værn mod skattefri udbytter til skattely 4.

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

1. Overordnede bemærkninger

1. Overordnede bemærkninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. januar 2014 Høringskommentarer vedrørende engangsregistrering af selskabers m.v. underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier

Læs mere

L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16

L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2. november 2016 L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16 Skatteministeriet har ved brev af 5.

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 20 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: den 21. februar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

L 49 - Skattefritagelse af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier mv.

L 49 - Skattefritagelse af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier mv. Skatteudvalget 2012-13 L 49 Bilag 7 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 23. november 2012 mbl (H:\Fagligt Center\MBL\SU\Henvendelse til FT SAU L49.doc) L 49 - Skattefritagelse

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 16 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 16 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 16 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 123 - Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-511-0045 Dato: 24. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 247 Offentligt J.nr. 11-0296888 Dato:21. juni 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges et revideret høringsskema vedrørende forslag

Læs mere

Høring af lovforslag om afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v., H

Høring af lovforslag om afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v., H Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 27. november 2015 Høring af lovforslag om afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v., H336-15. Skatteministeriet

Læs mere

Skatteudvalget L 98 Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget L 98 Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 98 Bilag 4 Offentligt 5. februar 2015 J.nr. 14-0660343 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 98 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-411-0028 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Skatteudvalget L 27 Bilag 8 Offentligt

Skatteudvalget L 27 Bilag 8 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 27 Bilag 8 Offentligt 7. december 2016 J.nr. 15-2962964 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 27 - Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven

Læs mere

Skatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 7. marts 2016 Høring om forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds

Læs mere

Skatteudvalget L 183 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Skatteudvalget L 183 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt 16. maj 2017 J.nr. 2017-208 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige

Læs mere

2013/1 LSF 81 (Gældende) Udskriftsdato: 7. marts Fremsat den 20. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag.

2013/1 LSF 81 (Gældende) Udskriftsdato: 7. marts Fremsat den 20. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag. 2013/1 LSF 81 (Gældende) Udskriftsdato: 7. marts 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0172525 Fremsat den 20. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag

Læs mere

Styresignal vedrørende enhedsprincippet som følge af afgørelserne SKM LSR og SKM LSR, H064-15

Styresignal vedrørende enhedsprincippet som følge af afgørelserne SKM LSR og SKM LSR, H064-15 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 10. april 2015 Styresignal vedrørende enhedsprincippet som følge af afgørelserne SKM 2006.75 LSR og SKM 2011.588 LSR, H064-15 SKAT har d. 13. marts 2015 fremsendt

Læs mere

Grænseoverskridende fusioner

Grænseoverskridende fusioner Dansk Skattevidenskabelig Forening Grænseoverskridende fusioner v/senior Manager Vicki From Jørgensen 21. november 2011 Præsentation 1. Indledning 2. Den historiske udvikling 3. Skattepligtige og skattefrie

Læs mere

Artikler. Mellemholdingreglen efter L 84

Artikler. Mellemholdingreglen efter L 84 4480 Artikler 669 Mellemholdingreglen efter L 84 Af advokatfuldmægtig Poul Erik Lytken og advokat Arne Riis, Bech-Bruun Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 ("L 84") er foretaget en række ændringer og justeringer

Læs mere

Skatteudvalget L 45 Bilag 6 Offentligt

Skatteudvalget L 45 Bilag 6 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 6 Offentligt 8. december 2015 J.nr. 15-2867432 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven Lovforslag nr. L 81 Folketinget 2013-14 Fremsat den 20. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 396 Offentligt J.nr. 2009-411-0023 Dato: 2. september 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Aktuel koncernbeskatning. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d.

Aktuel koncernbeskatning. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d. Aktuel koncernbeskatning. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d. 8. oktober 2009 Agenda Hovedelementer i Forårspakken Opdatering vedrørende Danmarks opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med

Læs mere

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Skatteudvalget L 78 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 40 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 40 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 40 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 4 Offentligt J.nr. 11-0296888 Dato:15. november 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema vedrørende forslag til lov om ændring

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse

Læs mere

Porteføljeaktier før og efter vedtagelsen af L202

Porteføljeaktier før og efter vedtagelsen af L202 Copenhagen Business School Hovedopgave HD (R) December 2011 Porteføljeaktier før og efter vedtagelsen af L202 Udarbejdet af: Betina Victoria Thane Vejleder: Henrik Meldgaard 1. Indledning...3 2. Problemformulering...5

Læs mere

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag. Skatteministeriet Att.: SkatErhverv Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk 14. november 2006 KKo Deres sagsnr.: 2006-411-006464 Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab

Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab Revision Aarhus 2. september 2009 Overordnet agenda Fælles regler for beskatning af selskabers og personers aktieavancer/-tab Beskatning af selskabers

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love Skatteministeriet J. nr. 12-0174303 30. august 2012 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love (Ophævelse af iværksætterskatten

Læs mere

Tidligere kommentarer viser sig nu at være særdeles relevante trods de den gang meget korte høringsfrister.

Tidligere kommentarer viser sig nu at være særdeles relevante trods de den gang meget korte høringsfrister. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opfølgning på

Læs mere

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H SKAT Østbanegade 123 København Ø 17. august 2015 Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H 184-15. SKAT har d. 10. juli 2015 fremsendt

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Velkommen til Fondskonferencen 2014

Velkommen til Fondskonferencen 2014 www.pwc.dk/fonde Velkommen til 3. december 2014 Revision. Skat. Rådgivning. Skattemæssige udfordringer i forhold til uddelinger v/ Niels Winther-Sørensen, partner, Side 2 Fondens skattepligt overordnede

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget L 25 Bilag 1, L 25 A Bilag 1, L 25 B Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget L 25 Bilag 1, L 25 A Bilag 1, L 25 B Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2016-17 L 25 Bilag 1, L 25 A Bilag 1, L 25 B Bilag 1 Offentligt 5. oktober 2016 J.nr. 16-0569834 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. maj 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. maj 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 263 Offentligt J.nr. 2007-418-0431 Dato: 27. juni 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 259-265 af 31. maj 2007. (Alm.

Læs mere