Velfærd nu eller i fremtiden
|
|
- Hilmar Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Velfærd nu eller i fremtiden
3 Flemming Møller Velfærd nu eller i fremtiden Velfærdsøkonomisk og nytteetisk vurdering over tid
4 Velfærd nu eller i fremtiden Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
5 Indholdsfortegnelse Forord 13 Indledning 15 1 Velfærdsøkonomisk vurdering over tid karakteristik af problemstillingen Det nytteetiske grundlag for velfærdsøkonomisk vurdering Den generelle velfærdsøkonomiske vurderingsproblemstilling Specifikke fordelingsproblemstillinger Problemstilling 1 fordelingen af nytte i det enkelte år for en given befolkning Problemstilling 2 fordelingen af personers livstidsnytter for en given befolkning Problemstilling 3 fordelingen af nytte over tid for en given befolkningsudvikling Samme personer valg, samme antal valg og forskelligt antal valg Problemstilling 4 fordelingen af nytte på nulevende og fremtidige personer Problemstilling 5 fordelingen af nytte på et forskelligt antal personer Denne bogs problemstillinger 36 Del I Diskontering i velfærdsøkonomisk projektvurdering teori 2 Diskonteringsproblemstillingen Nyttediskonteringsraten og forbrugsdiskonteringsraten Den alternative forbrugsafkastrate og den internationale rente Fordelingshensynet og efficienshensynet Andre diskonteringsproblemstillinger 50
6 3 Fordelingshensynet Tidspræferencerne nyttediskonteringsraten Isolationsparadokset individuelle og kollektive tidspræferencer Personers tidspræferencer og etisk vurdering over tid Fremtidige velstandsforbedringer forbrugsdiskonteringsraten En formel for forbrugsdiskonteringsraten Problemer ved diskontering af forbrugsændringer Sammenfatning 64 Appendiks 3.1 Diskret tid og kontinuert tid rente og rentestyrke 66 4 Efficienshensynet Den simple tilgang til at diskontere med den alternative forbrugsafkastrate Efficiensargumentet hensynet til det alternative forbrugsafkast Det reale marginale velfærdsøkonomiske forbrugsafkast Svagheden ved at anvende den alternative forbrugsafkastrate som diskonteringsrate First best fastsættelse af diskonteringsraten Ramsey reglen Second best fastsættelse af diskonteringsraten Sandmo & Drèze modellen Illustration af second best resultaterne og hensynet til projektets indirekte konsekvenser En lille åben økonomi diskontering med den internationale rente Et optimalt udviklingsforløb for en lille åben økonomi Kritik af optimalitetstilgangen til fastsættelse af forbrugsdiskonteringsraten Forrentningsfaktoren på kapital skyggeprisen på kapital Formler for forrentningsfaktoren på kapital Diskontering med forrentningsfaktoren på kapital Diskonteringsraten som et gennemsnit af forbrugsdiskonteringsraten og den alternative afkastrate Sammenfatning 105 Appendiks 4.1 Sandmo & Drèze modellen 110
7 5 Hyperbolsk diskontering Individuelle tidspræferencer og simpel hyperbolsk diskontering Weber-Fechners lov og logaritmisk diskontering Weitzmans forventede diskonteringsrate Weitzmans pragmatiske begrundelse for Gammadiskontering Problemer ved hyperbolsk diskontering Opsummering 126 Appendiks 5.1 Weitzmans forventede diskonteringsrate 128 Appendiks 5.2 Gamma-diskontering 130 Del II Diskontering i velfærdsøkonomisk projektvurdering praktiske problemstillinger 6 Nutidsværdiberegninger og annuisering Beplantning af 1 ha med rødgran Årlige positive forbrugsændringer hhv. tidligt og sent i perioden Sammenligning af projekter med forskellige tidshorisonter Valg af fælles tidshorisont ved sammenligning af flere projekters nutidsværdier Annuisering kapitalindvindingsfaktoren Annuisering af kapitalomkostninger beregnet ved brug af forrentningsfaktoren på kapital Annuitetsberegninger Omkostningseffektivitetsanalyse (Cost Effectiveness Analysis) Beregning af omkostningseffektivitet Fremrykning af et projekt Opsummering Tidsfastsættelsesproblemet Det generelle tidsfastsættelsesproblem Optimal økonomisk levetid Engangsinvestering Investeringskæder Konstante forbrugsændringer Optimalt starttidspunkt 184
8 7.3.1 Nyt projekt Erstatning af eksisterende investering Behandlingen af allerede afholdte investeringer Teknikvalg Optimalt udskiftningstidspunkt Begrænset planlægningshorisont Konklusion 204 Appendiks 7.1 Formeloversigt 206 App Optimal økonomisk levetid 206 A Engangsinvestering 206 B Investeringskæder 207 App Optimalt start- og udskiftningstidspunkt 208 A Optimalt starttidspunkt for ny investering 208 B Optimalt udskiftningstidspunkt for eksisterende investering 208 Appendiks 7.2 Optimale start- og ophørstidspunkter ved ren kalendereffekt 210 Appendiks 7.3 Optimale start- og ophørstidspunkter ved både alders- og kalendereffekt 211 Appendiks 7.4 Investeringskæder med uendelig tidshorisont Diskontering af miljøeffekter Behovet for en særlig diskonteringsrate for miljøeffekter Det miljøkvalitetsbevarende alternativafkast Den miljø-usikkerhedskorrigerede diskonteringsrate Anbefaling Diskontering af ikke-prissatte miljøeffekter Diskontering af ikke-varige miljøeffekter skovrejsning og CO 2 binding Afgrænsning af diskonteringens relevans ugenoprettelige skader, dødsrisiko og den kritiske naturkapital Opsummering Empiri om den velfærdsøkonomiske diskonteringsrate Forbrugsdiskonteringsraten Obligationsrenten Pengeinstitutternes indlåns- og udlånsrente Forbrugsdiskonteringsraten udtrykt i interviewundersøgelser og konstruerede forsøg 246
9 9.1.4 Forbrugsdiskonteringsraten beregnet ud fra formlen herfor Den alternative marginale reale forbrugsafkastrate Den reale effektive markedsrente før skat Beregnede realafkast ud fra nationalregnskabet Afkastningsgraden i industrien Sammenfatning Den internationale lånerente og statens lånerente Den tyske realrente Statens lånerente Opsummering Konklusion og anbefalinger Summering af tidsmæssigt forskelligt placerede forbrugsændringer Hensynet til et eventuelt mistet alternativt forbrugsafkast Anbefaling til håndtering af diskonteringsproblemstillingen Andre anbefalede diskonteringsmetoder og -rater herunder i udlandet 284 Del III løsningen af det intertemporale fordelingsproblem i ressourceøkonomien og den økonomiske bæredygtighedsforskning 11 Afvisning af diskontering af nytte Den traditionelle velfærdsøkonomiske værdifunktion diskontering af nytte Nulevende personers tidspræferencer Fremtidige personer er betingede personer Det fører til urimelige resultater at undlade at diskontere nytte Argumenter imod diskontering af nytte Tidligere filosoffers og økonomers opfattelser af diskonteringsproblemet Etiske argumenter imod diskontering af nytte Fastsættelse af et optimalt udviklingsforløb baseret på diskontering af nytte Konstant skalaafkast i produktionen Udtømmelige ressourcer 306
10 11.4 Sammenfatning Økonomiske bæredygtigheds kriterier stabil befolkningsudvikling Den totale sum af nytte og en uendelig tidshorisont Maksimalt konstant forbrug pr. person Golden Rule for økonomisk vækst uden udtømmelige ressourcer Muligheden for at fastholde et konstant forbrug pr. person i en situation med udtømmelige ressourcer Hartwicks regel Ægte opsparing som bæredygtighedsindikator Green Golden Rule Afvisning af maksimalt konstant forbrug pr. person som intertemporal værdifunktion Chichilniskys kriterium Daltons kriterium og prioritetsprincippet Daltons kriterium Prioritetsprincippet Sammenfatning fordelingsaksiomer 342 Appendiks 12.1 Substitutionselasticiteten 349 Appendiks 12.2 Substitutionselasticitetens betydning for mulighederne for at fastholde et konstant forbrug pr. person 350 Appendiks 12.3 Hartwicks regel 355 Appendiks 12.4 Den generaliserede Hartwicks regel 357 Appendiks 12.5 Ægte opsparing og Hartwicks regel 361 Del IV populationsetiske problemstillinger 13 Nødvendige og betingede personers etiske status Dasguptas generationsrelative populationsetik Dasguptas model Dasguptas argumenter for en generationsrelativ populationsetik Problemer ved at anvende Dasguptas værdifunktion Afvisning af det generationsrelative og personrelaterede synspunkt Kun etisk værdifuldt at gavne nulevende og andre nødvendige personer 378
11 Kun etisk værdifuldt at gavne faktiske personer Etisk værdifuldt at skabe personer der får et tåleligt liv Sammenfatning Populationsetiske værdifunktioner forskelligt antal valg Totalprincippet den frastødende konklusion Gennemsnitsprincippet Singers princip Ngs princip Siders princip Prioritetsprincippet Begrænset kvantitets synspunktet og toniveau kvalitets synspunktet Det værdiløse og det kritiske niveau Perfektionisme leksikografisk ordning Krav til værdifunktionen Additionsparadokset Erstatning af blot additionsprincippet med kritisk niveau befolkningsprincippet Opgivelse af blot additionsprincippet Arrhenius umulighedsteorem Konklusion 402 Appendiks 14.1 Værdifunktioner for forskelligt antal valg 407 Konklusioner der ønskes undgået 407 Principper der ønskes overholdt 407 Værdifunktioner 408 Appendiks 14.2 Bevis for Arrhenius umulighedsteorem 413 Del V livstidsnyttetilgangen 15 Foreningen af fordelings-, tids- og befolkningsaspektet Opsummering af problemstillingen Broomes løsningsforslag det integrerede normaliserede totalprincip Det interpersonelle summationsteorem Det intertemporale summationsteorem Forskelligt antal personer og liv af forskellig længde Det neutrale livstidsnytteniveau 430
12 15.3 Fastsættelse af et optimalt udviklingsforløb Mulighedsområdet Etiske vurderingsproblemer Den etiske relevans af den årlige nyttefordeling og af fordelingen af nytte over tid Livstidsnytten en simpel formel Vurdering af den simple formel for livstidsnytten En værdifunktion for personers livstidsnytter Kravene til fastsættelsen af et optimalt udviklingsforløb Projektvurdering Traditionel projektvurdering Projektvurdering baseret på ændringer i personers livstidsnytte Konklusioner 471 Litteratur 475 Index 483
13 Forord Denne bog henvender sig især til økonomer, som arbejder med velfærdsøkonomiske problemstillinger, der involverer prioritering over tid. Eksempler på sådanne problemstillinger er velfærdsøkonomisk projektvurdering (cost benefit analyse), økonomisk bæredygtig udnyttelse af udtømmelige ressourcer og analyse af mulighederne for at udforme bæredygtige udviklingsforløb. Fremstillingen er i høj grad koncentreret om spørgsmålet vedrørende retfærdig fordeling af nytte mellem nulevende og fremtidige personer. Derfor henvender bogen sig også til filosoffer, der arbejder inden for den nytteetiske tradition. Det er mit håb, at økonomer kan finde inspiration i bogens inddragelse af nytteetiske overvejelser, og at filosoffer kan hente inspiration i bogens velfærdsøkonomiske tilgang. Det har været min hensigt, at bogen både skal kunne benyttes som vejledning for økonomer, der gennemfører konkrete velfærdsøkonomiske analyser, og som lærebog ved kurser i velfærdsøkonomi, cost benefit analyse og miljø- og ressourceøkonomi. Derfor har fremstillingen primært karakter af en grundig indføring i de seneste årtiers bidrag til forskningen i velfærdsøkonomisk prioritering over tid. Jeg har lagt vægt på at referere både forudsætninger og beviser for de forskellige forskningsmæssige resultater. Jeg har dog valgt også at forholde mig kritisk til disse, og i bogens afsluttende kapitel giver jeg mit eget bud på, hvorledes prioriteringsproblemstillingen bør løses. Bogen er blevet til med støtte fra Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, der har finansieret projektet Velfærdsøkonomisk analyse, økonomisk bæredygtighed og kriterier for retfærdig fordeling mellem generationer. I tilknytning til dette projekt har jeg haft stort udbytte af at drøfte tidligere udkast til bogens Del III V med Nils Holtug og Karsten Klint Jensen. Bogen har også modtaget støtte fra Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, der hver har finansieret halvdelen af et projekt vedrørende Velfærdsøkonomisk projektvurdering over tid. I tilknytning til dette projekt blev der nedsat en følgegruppe, hvori deltog Lisbeth Strandmark, Camilla Damgaard, Emil Husted Erichsen, Mette Larsen, Peter Trier, Thomas Thomsen, Kåre Clemmesen, Søren Bo Nielsen, Anders Larsen og Niels Buus Kristensen. De takkes alle for deres konstruktive kommentarer under de 13
14 forskellige faser af projektets gennemførelse. Resultatet af dette projekt er tidligere publiceret som Projektvurdering over tid aspekter af diskonteringsproblemstillingen, Arbejdsrapport fra DMU nr. 193, Danmarks Miljøundersøgelser Denne arbejdsrapport ligger til grund for bogens Del I og II. En særlig tak vil jeg rette til Peder Andersen, som har gennemlæst og kommenteret det samlede manuskript. Ansvaret for samtlige synspunkter og eventuelle fejl er dog fortsat helt og holdent mit eget. Bogens udgivelse finansieres med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond og Danmarks Miljøundersøgelser.
15 Indledning Velfærdsøkonomisk vurdering søger at give svar på en række spørgsmål i relation til fastlæggelsen af den samfundsmæssige udvikling. Vurderingen retter sig for det første mod konkrete projekter og disses konsekvenser. Repræsenterer projektet overhovedet en forbedring i forhold til den hidtidige anvendelse af samfundets knappe ressourcer? Hvis der er flere projekter at vælge mellem hvilket af dem bør så foretrækkes? Hvornår bør projektet gennemføres? Dette er nogle af de spørgsmål, som den velfærdsøkonomiske projektvurdering søger at give svar på. De velfærdsøkonomiske analyser rettes også mod formuleringen af optimale vækstforløb, optimal udnyttelse af udtømmelige og fornybare ressourcer, fastsættelsen af en optimal befolkningsudvikling og opstillingen af et optimalt bæredygtigt udviklingsforløb. Hertil kommer vurderingen af de langsigtede konsekvenser af forskellige former for miljøbelastning herunder emissioner af drivhusgasser samt af indgreb mod belastningen. I alle de omtalte velfærdsøkonomiske problemstillinger indgår der et tidsmæssigt element. Konsekvenserne af forskellige projekter strækker sig over flere år, og det er spørgsmålet, hvorledes tidsmæssigt forskelligt placerede konsekvenser skal vurderes? Denne problemstilling er også central ved formuleringen af et optimalt vækstforløb, hvor det er opbygningen af samfundets realkapital over tid, der er det centrale spørgsmål. Gennem den årlige opsparing begrænses det enkelte års forbrug, mod at investeringerne i realkapital øger det fremtidige forbrug. Spørgsmålet bliver herefter at fastsætte det optimale årlige opsparingsomfang. Ved anvendelse af udtømmelige ressourcer gør den omvendte problemstilling sig gældende. Ved at bruge af ressourcerne nu kan der produceres til forbrug for nulevende personer, mens forbruget for fremtidige personer reduceres. Spørgsmålet er, i hvilken takt ressourcerne bør udtømmes. Befolkningens størrelse udvikler sig i sagens natur også over tid. Når samfundets ressourcer samtidig er begrænsede og hhv. opbygges (realkapitalen) og udtømmes (de udtømmelige ressourcer) over tid, giver det anledning til spørgsmålet om, hvilken befolkningsudvikling der vil være optimal. Bør en befolknings- og produktionsvækst, hvor produktionsresultatet fordeles 15
16 på mange personer, som hver kun opnår et beskedent forbrug, foretrækkes for en noget lavere befolknings- og produktionsvækst, hvor produktionsresultatet fordeles på få personer, som opnår et betragteligt forbrug eller omvendt? Endelig kan problemstillingerne vedrørende optimal realkapitalopbygning, ressourceudnyttelse og befolkningsudvikling siges at være forenet i spørgsmålet om fastsættelsen af et optimalt bæredygtigt udviklingsforløb. Heri indgår også spørgsmålet om at fastsætte en optimal udvikling for de samfundsøkonomiske aktiviteters belastning af miljøet og naturen. De formulerede problemstillinger omfatter alle hhv. et empirisk og et etisk element. Det empiriske element vedrører beskrivelsen af udviklingsmulighederne for samfundets produktionsgrundlag bestående af råstoffer og produktionsfaktorerne arbejdskraft, realkapital og naturressourcer. Produktionsgrundlaget udgør samfundets grundlag for at skabe livskvalitet for personer. Problemstillingernes etiske element vedrører fordelingen af livskvalitet mellem personer herunder ikke mindst mellem nulevende og fremtidige personer. Hvorledes bør livskvalitet, der tilfalder én person i ét år, vurderes i forhold til livskvalitet, der tilfalder den samme person eller en anden person i et andet år? Det er formuleringen af det etiske grundlag for at løse dette fordelingsproblem, som er emnet for denne bog. Bogens analyser gennemføres på et traditionelt velfærdsøkonomisk og nytteetisk grundlag. Derfor benyttes overalt i fremstillingen betegnelsen nytte for personers velfærd eller livskvalitet i bred forstand. Det velfærdsøkonomiske og nytteetiske grundlag lægger selvsagt begrænsninger på gyldigheden af analysernes resultater. Disse gælder kun, så længe det nytteetiske grundlag accepteres. Ved nytteetik forstås her ikke utilitarisme, hvor alene summen af personers nytte tillægges etisk værdi. Inden for nytteetikken, som den afgrænses i denne bog, tillægges også fordelingen af nytte på personer etisk værdi. Andre deontologiske hensyn end fordelingen af nytte lades derimod ude af betragtning. Da den velfærdsøkonomiske vurdering baseres på konsekvenserne for fordelingen af nytte mellem personer over tid af alternative allokeringer af samfundets ressourcer, må vurderingen normalt også inddrage den risiko og usikkerhed, som er knyttet til opgørelsen af de fremtidige konsekvenser. Risikoen og usikkerheden opstår selvsagt, fordi vurderingen omfatter konsekvenserne over en ikke helt forudseelig fremtidig periode. Der kan derfor være knyttet en tidsdimension til risikoen og usikkerheden disse bliver normalt større, jo længere ude i fremtiden konsekvenserne forventes. 16
17 Spørgsmålet om, hvordan risiko og usikkerhed inddrages i den velfærdsøkonomiske vurdering, er imidlertid ikke en del af emnet for denne bog. Der er tale om et særligt vurderingsproblem, som ikke bør sammenblandes med fordelingsproblemstillingen. Bogen indledes i Kapitel 1 med en generel karakteristik af problemstillingen vedrørende velfærdsøkonomisk prioritering over tid. Herefter følger Del I Diskontering i velfærdsøkonomisk projektvurdering teori, der omfatter Kapitel 2 5. Der er tale om at vurdere projekter, som indebærer en ændring i allokeringen af samfundets knappe ressourcer. Det vises, hvorledes traditionel diskontering både er udtryk for en etisk vurdering af ændringen i den tidsmæssige fordeling af nytte fordelingshensynet og for et forsøg på at indarbejde hensynet til den mistede nytte, når projektet trækker ressourcer bort fra anden anvendelse efficienshensynet. Det anbefales imidlertid i denne bog at adskille disse to hensyn i vurderingen jf. konklusionerne i Kapitel 10. I Del II Diskontering i velfærdsøkonomisk projektvurdering praktiske problemstillinger, som omfatter Kapitel 6 10, behandles en række emner af mere praktisk karakter knyttet til diskonteringen nutidsværdi- og annuitetsberegninger, sammenligning af projekter med forskellig tidshorisont, fastsættelse af optimalt start- og ophørstidspunkt og diskontering af miljøeffekter. Endelig fremlægges en række danske empiriske data, der kan tjene som grundlag for fastsættelsen af diskonteringsratens størrelse. I bogens Del III Løsningen af det intertemporale fordelingsproblem i ressourceøkonomien og den økonomiske bæredygtighedsforskning behandles problemstillingen vedrørende fastsættelsen af et optimalt bæredygtigt udviklingsforløb. Der er altså ikke som i Del I og II tale om at vurdere en ændring i allokeringen af samfundets ressourcer, men om at fastsætte et optimalt nytteforløb for udnyttelse af disse. Dette kræver ud over en beskrivelse af de mulige udviklingsforløb et empirisk problem opstillingen af et etisk acceptabelt fordelingskriterium for fordelingen af nytte mellem nulevende og fremtidige personer. Fordelingskriteriet kan formuleres ved hjælp af en såkaldt velfærds- eller værdifunktion, som kan benyttes til at beregne værdien af de forskellige mulige udviklingsforløb for personers nytte. Del III indledes med, at diskontering af nytte afvises som etisk rimelig værdifunktion. Herefter behandles en række af de andre værdifunktioner, som er blevet benyttet i forbindelse med den økonomiske bæredygtighedsforskning. Det viser sig, at ingen af dem helt lever op til alle relevante etiske intuitioner. Det er altså endnu ikke lykkedes at opstille et fuldstændigt tilfredsstillende 17
18 nytteetisk værdigrundlag for fastsættelsen af et optimalt bæredygtigt udviklingsforløb. Den økonomiske bæredygtighedsforskning har udelukkende været koncentreret om at fastsætte et optimalt udviklingsforløb for en given befolkningsudvikling. Dette er en svaghed, fordi allokeringen af samfundets ressourcer og fordelingen af den resulterende nytte må antages at have indflydelse på befolkningsudviklingen. For at fastsætte et optimalt udviklingsforløb er det derfor nødvendigt at formulere en værdifunktion, der også kan benyttes ved prioritering mellem udviklingsforløb, hvor antallet af personer er forskelligt. I Del IV Populationsetiske problemstillinger diskuteres herefter en række spørgsmål, som denne problemstilling rejser. De to mest centrale spørgsmål vedrører hhv. nødvendige og betingede personers etiske status og den relative værdi af at skabe mere nytte for nulevende personer frem for at skabe mere nytte ved at sætte flere personer i verden. Nødvendige personer eksisterer under alle de mulige udviklingsforløb, mens betingede personer kun eksisterer under nogle af dem. Det konkluderes, at det heller ikke indtil videre er lykkedes at opstille et tilfredsstillende værdigrundlag for løsningen af de populationsetiske spørgsmål. Bogen afsluttes med Del V Livstidsnyttetilgangen. Her kritiseres den hidtidige velfærdsøkonomiske forskning for i alt for høj grad at være koncentreret om den årlige nytteskabelse. Hermed er tidsaspektet blevet tillagt alt for stor etisk betydning. Den empiriske beskrivelse af udviklingsmulighederne har i sagens natur en tidsmæssig dimension; men denne er ikke central for den efterfølgende etiske vurdering. Denne bør i stedet koncentreres om personers livstidsnytter, der både afhænger af, hvor megen nytte den enkelte person opnår i de enkelte år og af personernes livstidslængde. Det skitseres, hvorledes denne livstidsnyttetilgang kan anvendes i forbindelse med såvel velfærdsøkonomisk projektvurdering som ved opstillingen af et optimalt bæredygtigt udviklingsforløb. Der udestår dog fortsat et betydeligt arbejde med at formulere en tilfredsstillende værdifunktion for sammenvejningen af såvel nødvendige som betingede personers livstidsnytter.
19 1 Velfærdsøkonomisk vurdering over tid karakteristik af problemstillingen Hensigten med velfærdsøkonomisk vurdering er at bestemme den relative fordelagtighed af forskellige økonomiske udviklingsforløb for personers nytte. Vurderingens grundlag er altså nytteetisk. I afsnit 1.1 gøres der nærmere rede herfor. Et udviklingsforløb er karakteriseret ved, hvilke personer der erhverver nytte, hvornår nytten erhverves og hvorledes den bliver fordelt på personer. Bestemmelsen af de forskellige udviklingsforløbs relative fordelagtighed kræver derfor løsning af en flerdimensionel fordelingsproblemstilling, som beskrives i afsnit 1.2. Normalt splittes den samlede problemstilling op i en række specifikke fordelingsproblemstillinger, som behandles hver for sig. Problemstillingerne beskrives i afsnit 1.3. Den velfærdsøkonomiske teori og analyse har hidtil kun beskæftiget sig med en del af disse problemstillinger. Udfordringen for den videre udvikling af den velfærdsøkonomiske analyse er at kunne behandle problemerne under ét. 1.1 Det nytteetiske grundlag for velfærdsøkonomisk vurdering I dette afsnit præciseres det nytteetiske grundlag for velfærdsøkonomisk vurdering. For generelle oversigter over styrker og svagheder ved denne etiske teori henvises til Kagan (1998), Klint Jensen (1999) og Husted & Lübcke (2001). Den udgave af nytteetikken, som hovedsageligt anvendes inden for velfærdsøkonomien, og som ligger til grund for fremstillingen i denne bog, er karakteriseret ved: Konsekventialisme Nytteteori om det gode Welfarisme Værdifunktion baseret på interpersonel nyttesammenligning og kardinal nyttemåling. 19
20 Ifølge konsekventialismen er det udelukkende handlingers konsekvenser for det gode, som er etisk relevante. I modsætning til, hvad der hævdes i deontologisk etik, har handlingens art eller andre karakteristika herved ingen etisk betydning. Ifølge konsekventialismen bør man tilstræbe at vælge handlingsalternativer, der har gode konsekvenser, og afstå fra handlinger med dårlige konsekvenser. Konsekventialismen er imidlertid ufuldstændig som etisk teori, så længe det ikke er nærmere specificeret, hvori det gode består. Anvendelsen af konsekventialismen kræver formulering af en teori om det gode. I nytteetikken antages en nytteteori om det gode. Ifølge denne teori er det gode det, som skaber nytte for personer (og eventuelt også andre levende væsner; men i det følgende fastholdes alene personer). Nytte skal her forstås bredt som livskvalitet eller velfærd. Nytteteorien er ikke den eneste mulige teori om det gode. De første nytteetikere såsom Jeremy Bentham antog hedonismen, ifølge hvilken det gode er lyst og fravær af smerte. Der er også argumenteret for en hhv. præferencebaseret og en perfektionistisk teori. Ifølge den præferencebaserede teori er det gode udelukkende bestemt som det, der opfylder personers præferencer. Denne tilgang benyttes bl.a. i den såkaldte New Welfare Economics jf. Chipman & Moore (1978) og Mishan (1980). Ifølge perfektionismen kan det gode specificeres og rangordnes uafhængigt af personers nytter og præferencer. Denne teori har ikke fundet anvendelse inden for velfærdsøkonomien. Nytteteorien repræsenterer en position, der ligger mellem den præferencebaserede teori og perfektionismen. Det gode bestemmes hverken fuldstændig afhængigt eller fuldstændig uafhængigt af personers præferencer. Personens nytte bestemmes som det, der er godt for personen, og der er derfor åbnet mulighed for en vis form for paternalisme i bestemmelsen. Såkaldte meritgoder kan også bibringe personer nytte. Kombinationen af konsekventialismen og nytteteorien om det gode fører til, hvad Sen (1979) benævner welfarisme. Kun handlingers konsekvenser for personers nytte er relevante for vurderingen af deres etiske værdi. Værdien af nyttekonsekvenserne bestemmes gennem anvendelse af en samfundsmæssig velfærdsfunktion eller værdifunktion. I denne bog anvendes benævnelsen værdifunktion, der anvendes i praktisk filosofi, mens benævnelsen velfærdsfunktion foretrækkes af mange økonomer. Værdifunktionen omsætter handlingers konsekvenser for personers nytte til et samlet mål for handlingernes etiske værdi. Funktionen er karakteriseret 20
21 ved, at det forudsættes, at interpersonel sammenligning af nytte er mulig, og at nytte kan måles på en kardinal skala (kardinal nyttemåling). Disse to karakteristika synes at være forudsætninger for at kunne opstille en welfaristisk værdifunktion. Opgives forudsætningerne, resulterer det i diktatoriske eller leksikografiske værdifunktioner, som er vanskelige at acceptere jf. Arrows Umulighedsteorem, Arrow (1963). Forudsætningerne forekommer dog ikke at være urimelige, idet personer dagligt foretager sådanne nyttesammenligninger. Der er derfor ikke grund til at opgive dem. Velfærdsøkonomiens værdigrundlag omfatter ud over de angivne forhold også ofte antagelser om, at værdifunktionen er separabel mellem personer og over tid, samt at den er lineær i personers nytte. Separabilitet mellem personer indebærer, at den etiske værdi af en persons nytte er uafhængig af andre personers nytte. Dette forekommer på den ene side at være rimeligt, men udelukker på den anden side, at den relative fordeling af nytte tillægges selvstændig etisk værdi. Det er også diskutabelt, om værdifunktionen kan antages at være separabel over tid. Det gælder ikke nødvendigvis, at værdien af nytten for en person i et givet år er uafhængig af, hvilken nytte personen opnår i andre år. Separabilitetsantagelserne diskuteres i Del V i forbindelse med forsøgene på at formulere kravene til en rimelig værdifunktion. Forudsætningen om, at værdifunktionen er lineær i personers nytte, sikrer, at der i en situation med risiko er overensstemmelse mellem værdien af personers forventede nytte og den forventede værdi af personernes nytte. Spørgsmålet om velfærdsøkonomisk vurdering under risiko behandles som omtalt ikke i bogen, og linearitetsantagelsen drøftes derfor ikke yderligere. Den etiske værdi af en handling bestemmes på grundlag af dennes konsekvenser for personers nytter. Disse fastsættes på grundlag af personlige nyttefunktioner. I velfærdsøkonomisk teori antages det, at den enkelte persons nytte udelukkende er bestemt af personens eget forbrug i vid forstand. Dette benævnes ekstrem selvcentrering. Dette er også en diskutabel antagelse. På den ene side er det et empirisk spørgsmål, i hvor høj grad antagelsen på rimelig vis afspejler de forhold, som øver indflydelse på personers nytte (misundelse og glæde ved andres forbrug er udelukket). På den anden side er det et etisk spørgsmål, om man ved opstillingen af værdifunktioner bør acceptere, at personer faktisk kan have nytte af andres ulykke. Problemstillingen har dog ikke betydning for denne bogs emne, og skal derfor ikke forfølges videre. Nytteetikken danner grundlag for at vurdere den etiske værdi af alle former for handlinger. I velfærdsøkonomien begrænses handlinger til aktiviteter, 21
22 der påvirker allokeringen af samfundets knappe ressourcer og dermed påvirker personers forbrug i vid forstand. Samfundets knappe ressourcer er produktionsfaktorerne arbejdskraft, realkapital og jord herunder fornybare og udtømmelige naturressourcer. Forbruget i vid forstand omfatter markedsomsatte goder, eksterne effekter, offentlige goder og meritgoder. De markedsomsatte goder erhverves til en pris på et marked og den enkelte persons forbrug af goderne udelukker andre personers forbrug heraf. Eksterne effekter er konsekvenser for den enkelte persons nytte af andre personers aktiviteter. Offentlige goder er goder, der kan erhverves frit af alle, uden at den ene persons forbrug heraf udelukker andre personers forbrug. Meritgoder er endelig goder, som bibringer personer nytte i en udstrækning, personerne ikke selv forstår at værdsætte. Det ovenfor sammenfattede nytteetiske grundlag for velfærdsøkonomisk vurdering udgør grundlaget for fremstillingen i denne bog. I det følgende præciseres den nytteetiske og dermed velfærdsøkonomiske problemstilling, som skal behandles. 1.2 Den generelle velfærdsøkonomiske vurderingsproblemstilling Den generelle velfærdsøkonomiske vurderingsproblemstilling kan beskrives som et spørgsmål om at vælge den i nyttemæssig henseende mest hensigtsmæssige allokering af samfundets knappe ressourcer. Grundlaget for besvarelsen af spørgsmålet er allokeringens konsekvenser for personers forbrug. Forbrugskonsekvenserne giver anledning til nyttekonsekvenser, hvis etiske værdi herefter søges fastsat. Problemstillingen omfatter såvel en empirisk som en etisk dimension: Den empiriske problemstilling vedrører beskrivelsen af mulighedsområdet for forbrugsskabelse for personer samt beskrivelsen af forbrugets konsekvenser for personers nytte. Den etiske problemstilling vedrører vurderingen af den etiske værdi af nytteskabelsen for personer. I Figur 1.1 er opstillet et skema, der viser forbrugskonsekvenserne af en given ressourceallokering. Skemaet er inspireret af fremstillingen i Broome (1992) og Broome (2004). t I skemaet angiver c i forbruget i år t for person i. Forbruget er et godebundt, der kan beskrives ved en vektor. En del af personerne er nulevende, dvs. født før eller i år 0. F.eks. er person 1 født i år -t 1 og lever frem til år t 2. 22
23 år -t 1 år -2 år -1 år 0 år 1 år 2 år t år t 1 år t 2 år t 3 år T Person 1 t 1 (c 1 ) 2 (c 1 ) 1 (c 1 ) c 0 1 c 1 1 c 2 1 t 1 c 1 Person 2 2 (c 2 ) 1 (c 2 ) c 0 2 c 1 2 c 2 2 t 1 t 2 c 2 c 2 Person 3 c 0 3 c 1 3 c 2 3 t c 2 t 3 c 3 3 Person i c t i t + l c i i Person N Samlet forbrug i år t = N t C t c i i = 1 Figur 1.1 Nulevende og fremtidige personers forbrug fordelt over tid 23
24 Andre personer er fremtidige personer, dvs. født efter år 0. Person i fødes f.eks. i år t og lever frem til år t + l i, hvor personens livstidslængde angives med l i. Den relevante vurderingsperiode er angivet som perioden fra person 1 s fødselsår -t 1 til år T. Principielt kan år T, mens det er vanskeligt at argumentere for et begyndelsesår tidligere end den ældste nulevende persons fødselsår. Afdøde personers forbrug har ikke betydning for den fremtidige allokering af samfundets ressourcer. Ved formuleringen af vurderingsproblemstillingen ses altså bort fra fortidige personers forbrug. For hver allokering af ressourcerne kan der opstilles et skema svarende til Figur 1.1. Konsekvenserne af en given allokering er altså karakteriseret ved en fordeling af forbruget på personer og over tid. Forbruget skaber nytte for den enkelte person. Afhængighedsforholdet t t mellem forbrug og nytte beskrives ved personers nyttefunktioner u i (c i ), der angiver personen i s nytte i år t af personens forbrug dette år. Det er også overvejende et empirisk problem at beskrive denne sammenhæng mellem forbrug og nytte. En undtagelse kan dog være de tilfælde, hvor personer ikke kender eller vil kendes ved, hvad der er til deres eget bedste jf. de omtalte meritgoder. Personers nytte af sådanne goder fastsættes uafhængigt af personerne. I det følgende antages der at være taget højde for denne problemstilling ved opgørelsen af personers nytte. Grundlaget for den etiske vurdering er herefter en beskrivelse af ressourceallokeringens konsekvenser for nulevende og fremtidige personers årligt fordelte nytter. En sådan konsekvensbeskrivelse er vist i skemaet i Figur 1.2. t For hver person i er angivet personens nytte u i i hvert år t. Personens livstidsnytte benævnes u (t,t + l ), hvor er personens fødselsår, og l i f f er i i i i hans livstidslængde. Beskrivelsen af sammenhængen mellem personens årlige nytter og livstidsnytten er overvejende et empirisk problem. Den etiske værdi af personers nytte i år t kan bestemmes som en funktion t U(u i ) af personers nytte i det pågældende år. Værdien af personers nytte over den anlagte tidshorisont T kan enten bestemmes som en funktion af t værdien af nytterne i de enkelte år W(U(u i )) eller som en funktion af personernes livstidsnytter W(u i(t i,ti + l i )). U() og W() benævnes værdifunk- f f tioner jf. afsnit 1.1. Det i Figur 1.2 viste skema kan benyttes til at illustrere mulighedsområdet for de udviklingsforløb, der kan opnås ved forskellige allokeringer af samfundets ressourcer. For hvert muligt udviklingsforløb kan der opstilles et skema svarende til Figur 1.2. Hvert forløb er karakteriseret ved f ti 24
25 Person 1 Person 2 Person 3 Person i Person N Værdi af nytte i år t år -t 1 år -2 år -1 år 0 år 1 år 2 år t år t 1 år t 2 år t 3 år T Livstidsnytte t u u 1 1 u 1 u 0 1 u 1 1 u 2 1 t u 1 1 u 1 ( t 1,t 1 ) 2 u 2 1 u 2 u 0 2 u 1 2 u 2 2 t u 1 t 2 2 u 2 u 2 ( 2, t 2 ) u 0 3 u 1 3 u 2 3 t u 2 3 u t u (0, t ) u t i t + l i f f u u i (t i,t i + l i ) i f f u (t,t + l ) N N N N t U(u i ) i = 1;N W(u (t,t + l )) eller f f i i i i t W(U(u i )) i = 1;N Figur 1.2 Nulevende og fremtidige personers nytte fordelt over tid 25
Velferd nu eller i fremtiden
Flemming M0ller Velferd nu eller i fremtiden Velfaerds0konomisk og nytteetisk vurdering over tid Aarhus Universitetsforlag Indholdsfortegnelse Forord 13 Indledning 15 1 Velfaerds0konomisk vurdering over
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mereKommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger
Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Peder Andersen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Og nyt institutnavn på vej: Institut for Ressourceøkonomi og Fødevarepolitik
Læs mere16. maj 2017 FM 2017/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
16. maj 2017 FM 2017/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af det forslag til Inatsisartutbeslutning, som blev behandlet i og vedtaget af
Læs mereen fysikers tanker om natur og erkendelse
Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh
Læs mereFLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet
FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereJesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple
Læs mereOpgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:
Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen maj 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs mereDet grønne nationalregnskab og Danmarks grønne BNP
Det grønne nationalregnskab og Danmarks grønne BNP Præsentation for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 26. april 2017 Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet 27/04/2017
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereVirksomhedsinvesteringer for alle
Side 2 Virksomhedsinvesteringer for alle Jan Pedersen Jan Pedersen 2014 Redaktion: Forlaget Solhøj Sats: Forlaget Solhøj 2. udgave, 1. oplag 2015 ISBN: 978-87-996503-8-5 Side 3 Side 4 Forord: Det er målsætningen
Læs mereOpgave 1: Sommereksamen 2. juni 1997. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:
Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 2. juni 1997 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor
Læs mereProjekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter (især for B- og A-niveau)
Projekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter En sumkurve fremkommer ifølge definitionen, ved at vi forbinder en række punkter afsat i et koordinatsystem med rette
Læs mereRedigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding
Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren
Læs mereImod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg
Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereMaterialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag
Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver
Læs mereSamrådsspørgsmål L 125, A:
Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009
Læs mereIndblik i statistik - for samfundsvidenskab
Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 1. I den foreliggende sag har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at de græske bestemmelser om beskatning
Læs mereMarkedsføringsplanlægning og -ledelse
Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter
Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Miljøministeriet Kolofon Titel: Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Emneord: Samfundsøkonomiske analyser;
Læs mereAppendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereIndhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18
Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole
Læs mere2 Risikoaversion og nytteteori
2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden
Læs mereInformationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen
Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen Danmarks Miljøundersøgelser Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Udgivet
Læs mereHvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling
Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Peter Bjerregaard, Ingeniørforeningen AAU, 23. november 2015 Internationale forpligtelser Stockholm-deklarationen (1972): Ansvar
Læs meremodeludvikling for energiprojekter
Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling
Læs mereHvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.
Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,
Læs merePlanen idag. Fin1 (mandag 16/2 2009) 1
Planen idag Porteføljeteori; kapitel 9 Noterne Moralen: Diversificer! Algebra: Portefølje- og lineær. Nogenlunde konsistens med forventet nyttemaksimering Middelværdi/varians-analyse Fin1 (mandag 16/2
Læs merekonkurrenceudsættelse på dagsordenen
konkurrenceudsættelse på dagsordenen marts 2007 Bilag 1 Dette bilag indeholder en nærmere beskrivelse af tragtmodellen, der er omtalt i pjecens kapitel 4. Tragtmodellen kan understøtte kommunen i at gennemføre
Læs mereÆgtefælleskiftet i civilprocessuel belysning
Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning This page intentionally left blank Julie Skat Rørdam Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 Ægtefælleskiftet i
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereSimpel pensionskassemodel
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereLis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur
Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur
Læs mereSTUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv
Læs mereKap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen
Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereProjektets karakteristika
Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereOpgave 1: Omprøve august 2005. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:
Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Omprøve august 2005 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der
Læs mereForberedelse af testamente
- 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre
Læs mereKONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN
KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters
Læs mereForsyningssikkerhed i cost-benefit analyser
Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser Et forsøg på at inddrage forsyningssikkerhed på olie i cost benefitanalyser for transportsektoren Thomas C. Jensen, DTU Transport Flemming Møller, DMU Introduktion
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003
Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereEmneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:
Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering
Læs merePeter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning
Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen Opgavesamling til Rentesregning Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura Syddansk Universitet 2001 Forord Nærværende opgavesamling er udarbejdet
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given
Læs mereStedprøve Marts 1999, opgave 1 (40%):
Stedprøve Marts 999, samlet Stedprøve Marts 999, opgave (4%): Spørgsmål.: Giv en vurdering af de to prisfastsættelsesmetoder, man har anvendt i de foregående to år. Metoden der blev anvendt for to år siden
Læs mereKapitel 4: Nyttefunktioner. Hvad er nytte? - det gamle syn:
Kapitel 4: Nyttefunktioner Hvad er nytte? - det gamle syn: 1. Nytte er en indikator for et individs overordnede velfærd. 2. Nytten måles for eksempel på en skala fra 0 til 100. 3. Skalaen er kardinal:
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereKvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet
Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative
Læs mereDANVAs kommentarer er tilføjet med fed skrifttype. Udkast til
Naturstyrelsen j. nr. NST-4400-00018 19. december 2012 Klimatilpasning, vandsektor og grundvand DANVAs kommentarer er tilføjet med fed skrifttype. Udkast til Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers
Læs mereMAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.
DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro
Læs mereMålbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes. afkastkrav
HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes afkastkrav Valdemar Nygaard TEMA: MODELLER TIL ESTIMATION
Læs mereKlimaets sociale tilstand
Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets
Læs mereTil Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1
1 Til Herning Kommune Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 Som ejere af Vildbjergvej 7 fremsendes hermed vores indsigelse imod den påtænkte opførelse af en solcellepark jf.
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs merePARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark
A V I Ø B Green-Pedersen O Christoffer F K PARTIER I NYE TIDER Den politiske dagsorden i Danmark O V K Ø B A I F C C Partier i nye tider DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Læs mereBofællesskab August 2010 Udviklingsplan
Bofællesskab udviklingsplan Gennemførelsen af visionen om det fuldt gennemførte bofællesskab (oldekolle) med alle drømme om de fedeste forhold og skønne faciliteter implementeret er en stor mundfuld. Det
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereLars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.
Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt
Læs mereBeskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73
Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.
Læs mereDiskontering. Mikael Skou Andersen. European Environment Agency
Diskontering Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljø Agentur EEA s formål er at understøtte bæredygtig udvikling og at bidrage til væsentlige og målbare forbedringer i Europa s miljø gennem tilvejebringelse
Læs mereNikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag
Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe Velfærds innovation En introduktion Aarhus Universitetsforlag VELFÆRDSINNOVATION Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe VELFÆRDSINNOVATION En introduktion Aarhus Universitetsforlag
Læs mereSkatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden
Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler
Læs mereEksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010
Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,
Læs mereHvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen
12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre
Læs mereArvedeling med særbørn
1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereSpil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben
Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mereNotat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer
Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni
Læs mereOpgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag
13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereAkademiet for talentfulde unge
Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereÅrsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.
Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereDet afsluttende projekt på grundforløbet i EUD
Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereDækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag
Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 JULI 2018 Dækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag Et flertal i Folketinget har igangsat et arbejde om at indføre et såkaldt ACE-fradrag, der skal
Læs mereSort arbejde i Tyskland
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 26 Sort arbejde i Tyskland Lars P. Feld og Claus Larsen Syddansk Universitetsforlag Odense 2012 Sort arbejde i Tyskland Arbejdspapir nr. 26 Udgivet af: Rockwool
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereBeslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.
Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs mere