Velfærd nu eller i fremtiden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærd nu eller i fremtiden"

Transkript

1

2 Velfærd nu eller i fremtiden

3 Flemming Møller Velfærd nu eller i fremtiden Velfærdsøkonomisk og nytteetisk vurdering over tid

4 Velfærd nu eller i fremtiden Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

5 Indholdsfortegnelse Forord 13 Indledning 15 1 Velfærdsøkonomisk vurdering over tid karakteristik af problemstillingen Det nytteetiske grundlag for velfærdsøkonomisk vurdering Den generelle velfærdsøkonomiske vurderingsproblemstilling Specifikke fordelingsproblemstillinger Problemstilling 1 fordelingen af nytte i det enkelte år for en given befolkning Problemstilling 2 fordelingen af personers livstidsnytter for en given befolkning Problemstilling 3 fordelingen af nytte over tid for en given befolkningsudvikling Samme personer valg, samme antal valg og forskelligt antal valg Problemstilling 4 fordelingen af nytte på nulevende og fremtidige personer Problemstilling 5 fordelingen af nytte på et forskelligt antal personer Denne bogs problemstillinger 36 Del I Diskontering i velfærdsøkonomisk projektvurdering teori 2 Diskonteringsproblemstillingen Nyttediskonteringsraten og forbrugsdiskonteringsraten Den alternative forbrugsafkastrate og den internationale rente Fordelingshensynet og efficienshensynet Andre diskonteringsproblemstillinger 50

6 3 Fordelingshensynet Tidspræferencerne nyttediskonteringsraten Isolationsparadokset individuelle og kollektive tidspræferencer Personers tidspræferencer og etisk vurdering over tid Fremtidige velstandsforbedringer forbrugsdiskonteringsraten En formel for forbrugsdiskonteringsraten Problemer ved diskontering af forbrugsændringer Sammenfatning 64 Appendiks 3.1 Diskret tid og kontinuert tid rente og rentestyrke 66 4 Efficienshensynet Den simple tilgang til at diskontere med den alternative forbrugsafkastrate Efficiensargumentet hensynet til det alternative forbrugsafkast Det reale marginale velfærdsøkonomiske forbrugsafkast Svagheden ved at anvende den alternative forbrugsafkastrate som diskonteringsrate First best fastsættelse af diskonteringsraten Ramsey reglen Second best fastsættelse af diskonteringsraten Sandmo & Drèze modellen Illustration af second best resultaterne og hensynet til projektets indirekte konsekvenser En lille åben økonomi diskontering med den internationale rente Et optimalt udviklingsforløb for en lille åben økonomi Kritik af optimalitetstilgangen til fastsættelse af forbrugsdiskonteringsraten Forrentningsfaktoren på kapital skyggeprisen på kapital Formler for forrentningsfaktoren på kapital Diskontering med forrentningsfaktoren på kapital Diskonteringsraten som et gennemsnit af forbrugsdiskonteringsraten og den alternative afkastrate Sammenfatning 105 Appendiks 4.1 Sandmo & Drèze modellen 110

7 5 Hyperbolsk diskontering Individuelle tidspræferencer og simpel hyperbolsk diskontering Weber-Fechners lov og logaritmisk diskontering Weitzmans forventede diskonteringsrate Weitzmans pragmatiske begrundelse for Gammadiskontering Problemer ved hyperbolsk diskontering Opsummering 126 Appendiks 5.1 Weitzmans forventede diskonteringsrate 128 Appendiks 5.2 Gamma-diskontering 130 Del II Diskontering i velfærdsøkonomisk projektvurdering praktiske problemstillinger 6 Nutidsværdiberegninger og annuisering Beplantning af 1 ha med rødgran Årlige positive forbrugsændringer hhv. tidligt og sent i perioden Sammenligning af projekter med forskellige tidshorisonter Valg af fælles tidshorisont ved sammenligning af flere projekters nutidsværdier Annuisering kapitalindvindingsfaktoren Annuisering af kapitalomkostninger beregnet ved brug af forrentningsfaktoren på kapital Annuitetsberegninger Omkostningseffektivitetsanalyse (Cost Effectiveness Analysis) Beregning af omkostningseffektivitet Fremrykning af et projekt Opsummering Tidsfastsættelsesproblemet Det generelle tidsfastsættelsesproblem Optimal økonomisk levetid Engangsinvestering Investeringskæder Konstante forbrugsændringer Optimalt starttidspunkt 184

8 7.3.1 Nyt projekt Erstatning af eksisterende investering Behandlingen af allerede afholdte investeringer Teknikvalg Optimalt udskiftningstidspunkt Begrænset planlægningshorisont Konklusion 204 Appendiks 7.1 Formeloversigt 206 App Optimal økonomisk levetid 206 A Engangsinvestering 206 B Investeringskæder 207 App Optimalt start- og udskiftningstidspunkt 208 A Optimalt starttidspunkt for ny investering 208 B Optimalt udskiftningstidspunkt for eksisterende investering 208 Appendiks 7.2 Optimale start- og ophørstidspunkter ved ren kalendereffekt 210 Appendiks 7.3 Optimale start- og ophørstidspunkter ved både alders- og kalendereffekt 211 Appendiks 7.4 Investeringskæder med uendelig tidshorisont Diskontering af miljøeffekter Behovet for en særlig diskonteringsrate for miljøeffekter Det miljøkvalitetsbevarende alternativafkast Den miljø-usikkerhedskorrigerede diskonteringsrate Anbefaling Diskontering af ikke-prissatte miljøeffekter Diskontering af ikke-varige miljøeffekter skovrejsning og CO 2 binding Afgrænsning af diskonteringens relevans ugenoprettelige skader, dødsrisiko og den kritiske naturkapital Opsummering Empiri om den velfærdsøkonomiske diskonteringsrate Forbrugsdiskonteringsraten Obligationsrenten Pengeinstitutternes indlåns- og udlånsrente Forbrugsdiskonteringsraten udtrykt i interviewundersøgelser og konstruerede forsøg 246

9 9.1.4 Forbrugsdiskonteringsraten beregnet ud fra formlen herfor Den alternative marginale reale forbrugsafkastrate Den reale effektive markedsrente før skat Beregnede realafkast ud fra nationalregnskabet Afkastningsgraden i industrien Sammenfatning Den internationale lånerente og statens lånerente Den tyske realrente Statens lånerente Opsummering Konklusion og anbefalinger Summering af tidsmæssigt forskelligt placerede forbrugsændringer Hensynet til et eventuelt mistet alternativt forbrugsafkast Anbefaling til håndtering af diskonteringsproblemstillingen Andre anbefalede diskonteringsmetoder og -rater herunder i udlandet 284 Del III løsningen af det intertemporale fordelingsproblem i ressourceøkonomien og den økonomiske bæredygtighedsforskning 11 Afvisning af diskontering af nytte Den traditionelle velfærdsøkonomiske værdifunktion diskontering af nytte Nulevende personers tidspræferencer Fremtidige personer er betingede personer Det fører til urimelige resultater at undlade at diskontere nytte Argumenter imod diskontering af nytte Tidligere filosoffers og økonomers opfattelser af diskonteringsproblemet Etiske argumenter imod diskontering af nytte Fastsættelse af et optimalt udviklingsforløb baseret på diskontering af nytte Konstant skalaafkast i produktionen Udtømmelige ressourcer 306

10 11.4 Sammenfatning Økonomiske bæredygtigheds kriterier stabil befolkningsudvikling Den totale sum af nytte og en uendelig tidshorisont Maksimalt konstant forbrug pr. person Golden Rule for økonomisk vækst uden udtømmelige ressourcer Muligheden for at fastholde et konstant forbrug pr. person i en situation med udtømmelige ressourcer Hartwicks regel Ægte opsparing som bæredygtighedsindikator Green Golden Rule Afvisning af maksimalt konstant forbrug pr. person som intertemporal værdifunktion Chichilniskys kriterium Daltons kriterium og prioritetsprincippet Daltons kriterium Prioritetsprincippet Sammenfatning fordelingsaksiomer 342 Appendiks 12.1 Substitutionselasticiteten 349 Appendiks 12.2 Substitutionselasticitetens betydning for mulighederne for at fastholde et konstant forbrug pr. person 350 Appendiks 12.3 Hartwicks regel 355 Appendiks 12.4 Den generaliserede Hartwicks regel 357 Appendiks 12.5 Ægte opsparing og Hartwicks regel 361 Del IV populationsetiske problemstillinger 13 Nødvendige og betingede personers etiske status Dasguptas generationsrelative populationsetik Dasguptas model Dasguptas argumenter for en generationsrelativ populationsetik Problemer ved at anvende Dasguptas værdifunktion Afvisning af det generationsrelative og personrelaterede synspunkt Kun etisk værdifuldt at gavne nulevende og andre nødvendige personer 378

11 Kun etisk værdifuldt at gavne faktiske personer Etisk værdifuldt at skabe personer der får et tåleligt liv Sammenfatning Populationsetiske værdifunktioner forskelligt antal valg Totalprincippet den frastødende konklusion Gennemsnitsprincippet Singers princip Ngs princip Siders princip Prioritetsprincippet Begrænset kvantitets synspunktet og toniveau kvalitets synspunktet Det værdiløse og det kritiske niveau Perfektionisme leksikografisk ordning Krav til værdifunktionen Additionsparadokset Erstatning af blot additionsprincippet med kritisk niveau befolkningsprincippet Opgivelse af blot additionsprincippet Arrhenius umulighedsteorem Konklusion 402 Appendiks 14.1 Værdifunktioner for forskelligt antal valg 407 Konklusioner der ønskes undgået 407 Principper der ønskes overholdt 407 Værdifunktioner 408 Appendiks 14.2 Bevis for Arrhenius umulighedsteorem 413 Del V livstidsnyttetilgangen 15 Foreningen af fordelings-, tids- og befolkningsaspektet Opsummering af problemstillingen Broomes løsningsforslag det integrerede normaliserede totalprincip Det interpersonelle summationsteorem Det intertemporale summationsteorem Forskelligt antal personer og liv af forskellig længde Det neutrale livstidsnytteniveau 430

12 15.3 Fastsættelse af et optimalt udviklingsforløb Mulighedsområdet Etiske vurderingsproblemer Den etiske relevans af den årlige nyttefordeling og af fordelingen af nytte over tid Livstidsnytten en simpel formel Vurdering af den simple formel for livstidsnytten En værdifunktion for personers livstidsnytter Kravene til fastsættelsen af et optimalt udviklingsforløb Projektvurdering Traditionel projektvurdering Projektvurdering baseret på ændringer i personers livstidsnytte Konklusioner 471 Litteratur 475 Index 483

13 Forord Denne bog henvender sig især til økonomer, som arbejder med velfærdsøkonomiske problemstillinger, der involverer prioritering over tid. Eksempler på sådanne problemstillinger er velfærdsøkonomisk projektvurdering (cost benefit analyse), økonomisk bæredygtig udnyttelse af udtømmelige ressourcer og analyse af mulighederne for at udforme bæredygtige udviklingsforløb. Fremstillingen er i høj grad koncentreret om spørgsmålet vedrørende retfærdig fordeling af nytte mellem nulevende og fremtidige personer. Derfor henvender bogen sig også til filosoffer, der arbejder inden for den nytteetiske tradition. Det er mit håb, at økonomer kan finde inspiration i bogens inddragelse af nytteetiske overvejelser, og at filosoffer kan hente inspiration i bogens velfærdsøkonomiske tilgang. Det har været min hensigt, at bogen både skal kunne benyttes som vejledning for økonomer, der gennemfører konkrete velfærdsøkonomiske analyser, og som lærebog ved kurser i velfærdsøkonomi, cost benefit analyse og miljø- og ressourceøkonomi. Derfor har fremstillingen primært karakter af en grundig indføring i de seneste årtiers bidrag til forskningen i velfærdsøkonomisk prioritering over tid. Jeg har lagt vægt på at referere både forudsætninger og beviser for de forskellige forskningsmæssige resultater. Jeg har dog valgt også at forholde mig kritisk til disse, og i bogens afsluttende kapitel giver jeg mit eget bud på, hvorledes prioriteringsproblemstillingen bør løses. Bogen er blevet til med støtte fra Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, der har finansieret projektet Velfærdsøkonomisk analyse, økonomisk bæredygtighed og kriterier for retfærdig fordeling mellem generationer. I tilknytning til dette projekt har jeg haft stort udbytte af at drøfte tidligere udkast til bogens Del III V med Nils Holtug og Karsten Klint Jensen. Bogen har også modtaget støtte fra Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, der hver har finansieret halvdelen af et projekt vedrørende Velfærdsøkonomisk projektvurdering over tid. I tilknytning til dette projekt blev der nedsat en følgegruppe, hvori deltog Lisbeth Strandmark, Camilla Damgaard, Emil Husted Erichsen, Mette Larsen, Peter Trier, Thomas Thomsen, Kåre Clemmesen, Søren Bo Nielsen, Anders Larsen og Niels Buus Kristensen. De takkes alle for deres konstruktive kommentarer under de 13

14 forskellige faser af projektets gennemførelse. Resultatet af dette projekt er tidligere publiceret som Projektvurdering over tid aspekter af diskonteringsproblemstillingen, Arbejdsrapport fra DMU nr. 193, Danmarks Miljøundersøgelser Denne arbejdsrapport ligger til grund for bogens Del I og II. En særlig tak vil jeg rette til Peder Andersen, som har gennemlæst og kommenteret det samlede manuskript. Ansvaret for samtlige synspunkter og eventuelle fejl er dog fortsat helt og holdent mit eget. Bogens udgivelse finansieres med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond og Danmarks Miljøundersøgelser.

15 Indledning Velfærdsøkonomisk vurdering søger at give svar på en række spørgsmål i relation til fastlæggelsen af den samfundsmæssige udvikling. Vurderingen retter sig for det første mod konkrete projekter og disses konsekvenser. Repræsenterer projektet overhovedet en forbedring i forhold til den hidtidige anvendelse af samfundets knappe ressourcer? Hvis der er flere projekter at vælge mellem hvilket af dem bør så foretrækkes? Hvornår bør projektet gennemføres? Dette er nogle af de spørgsmål, som den velfærdsøkonomiske projektvurdering søger at give svar på. De velfærdsøkonomiske analyser rettes også mod formuleringen af optimale vækstforløb, optimal udnyttelse af udtømmelige og fornybare ressourcer, fastsættelsen af en optimal befolkningsudvikling og opstillingen af et optimalt bæredygtigt udviklingsforløb. Hertil kommer vurderingen af de langsigtede konsekvenser af forskellige former for miljøbelastning herunder emissioner af drivhusgasser samt af indgreb mod belastningen. I alle de omtalte velfærdsøkonomiske problemstillinger indgår der et tidsmæssigt element. Konsekvenserne af forskellige projekter strækker sig over flere år, og det er spørgsmålet, hvorledes tidsmæssigt forskelligt placerede konsekvenser skal vurderes? Denne problemstilling er også central ved formuleringen af et optimalt vækstforløb, hvor det er opbygningen af samfundets realkapital over tid, der er det centrale spørgsmål. Gennem den årlige opsparing begrænses det enkelte års forbrug, mod at investeringerne i realkapital øger det fremtidige forbrug. Spørgsmålet bliver herefter at fastsætte det optimale årlige opsparingsomfang. Ved anvendelse af udtømmelige ressourcer gør den omvendte problemstilling sig gældende. Ved at bruge af ressourcerne nu kan der produceres til forbrug for nulevende personer, mens forbruget for fremtidige personer reduceres. Spørgsmålet er, i hvilken takt ressourcerne bør udtømmes. Befolkningens størrelse udvikler sig i sagens natur også over tid. Når samfundets ressourcer samtidig er begrænsede og hhv. opbygges (realkapitalen) og udtømmes (de udtømmelige ressourcer) over tid, giver det anledning til spørgsmålet om, hvilken befolkningsudvikling der vil være optimal. Bør en befolknings- og produktionsvækst, hvor produktionsresultatet fordeles 15

16 på mange personer, som hver kun opnår et beskedent forbrug, foretrækkes for en noget lavere befolknings- og produktionsvækst, hvor produktionsresultatet fordeles på få personer, som opnår et betragteligt forbrug eller omvendt? Endelig kan problemstillingerne vedrørende optimal realkapitalopbygning, ressourceudnyttelse og befolkningsudvikling siges at være forenet i spørgsmålet om fastsættelsen af et optimalt bæredygtigt udviklingsforløb. Heri indgår også spørgsmålet om at fastsætte en optimal udvikling for de samfundsøkonomiske aktiviteters belastning af miljøet og naturen. De formulerede problemstillinger omfatter alle hhv. et empirisk og et etisk element. Det empiriske element vedrører beskrivelsen af udviklingsmulighederne for samfundets produktionsgrundlag bestående af råstoffer og produktionsfaktorerne arbejdskraft, realkapital og naturressourcer. Produktionsgrundlaget udgør samfundets grundlag for at skabe livskvalitet for personer. Problemstillingernes etiske element vedrører fordelingen af livskvalitet mellem personer herunder ikke mindst mellem nulevende og fremtidige personer. Hvorledes bør livskvalitet, der tilfalder én person i ét år, vurderes i forhold til livskvalitet, der tilfalder den samme person eller en anden person i et andet år? Det er formuleringen af det etiske grundlag for at løse dette fordelingsproblem, som er emnet for denne bog. Bogens analyser gennemføres på et traditionelt velfærdsøkonomisk og nytteetisk grundlag. Derfor benyttes overalt i fremstillingen betegnelsen nytte for personers velfærd eller livskvalitet i bred forstand. Det velfærdsøkonomiske og nytteetiske grundlag lægger selvsagt begrænsninger på gyldigheden af analysernes resultater. Disse gælder kun, så længe det nytteetiske grundlag accepteres. Ved nytteetik forstås her ikke utilitarisme, hvor alene summen af personers nytte tillægges etisk værdi. Inden for nytteetikken, som den afgrænses i denne bog, tillægges også fordelingen af nytte på personer etisk værdi. Andre deontologiske hensyn end fordelingen af nytte lades derimod ude af betragtning. Da den velfærdsøkonomiske vurdering baseres på konsekvenserne for fordelingen af nytte mellem personer over tid af alternative allokeringer af samfundets ressourcer, må vurderingen normalt også inddrage den risiko og usikkerhed, som er knyttet til opgørelsen af de fremtidige konsekvenser. Risikoen og usikkerheden opstår selvsagt, fordi vurderingen omfatter konsekvenserne over en ikke helt forudseelig fremtidig periode. Der kan derfor være knyttet en tidsdimension til risikoen og usikkerheden disse bliver normalt større, jo længere ude i fremtiden konsekvenserne forventes. 16

17 Spørgsmålet om, hvordan risiko og usikkerhed inddrages i den velfærdsøkonomiske vurdering, er imidlertid ikke en del af emnet for denne bog. Der er tale om et særligt vurderingsproblem, som ikke bør sammenblandes med fordelingsproblemstillingen. Bogen indledes i Kapitel 1 med en generel karakteristik af problemstillingen vedrørende velfærdsøkonomisk prioritering over tid. Herefter følger Del I Diskontering i velfærdsøkonomisk projektvurdering teori, der omfatter Kapitel 2 5. Der er tale om at vurdere projekter, som indebærer en ændring i allokeringen af samfundets knappe ressourcer. Det vises, hvorledes traditionel diskontering både er udtryk for en etisk vurdering af ændringen i den tidsmæssige fordeling af nytte fordelingshensynet og for et forsøg på at indarbejde hensynet til den mistede nytte, når projektet trækker ressourcer bort fra anden anvendelse efficienshensynet. Det anbefales imidlertid i denne bog at adskille disse to hensyn i vurderingen jf. konklusionerne i Kapitel 10. I Del II Diskontering i velfærdsøkonomisk projektvurdering praktiske problemstillinger, som omfatter Kapitel 6 10, behandles en række emner af mere praktisk karakter knyttet til diskonteringen nutidsværdi- og annuitetsberegninger, sammenligning af projekter med forskellig tidshorisont, fastsættelse af optimalt start- og ophørstidspunkt og diskontering af miljøeffekter. Endelig fremlægges en række danske empiriske data, der kan tjene som grundlag for fastsættelsen af diskonteringsratens størrelse. I bogens Del III Løsningen af det intertemporale fordelingsproblem i ressourceøkonomien og den økonomiske bæredygtighedsforskning behandles problemstillingen vedrørende fastsættelsen af et optimalt bæredygtigt udviklingsforløb. Der er altså ikke som i Del I og II tale om at vurdere en ændring i allokeringen af samfundets ressourcer, men om at fastsætte et optimalt nytteforløb for udnyttelse af disse. Dette kræver ud over en beskrivelse af de mulige udviklingsforløb et empirisk problem opstillingen af et etisk acceptabelt fordelingskriterium for fordelingen af nytte mellem nulevende og fremtidige personer. Fordelingskriteriet kan formuleres ved hjælp af en såkaldt velfærds- eller værdifunktion, som kan benyttes til at beregne værdien af de forskellige mulige udviklingsforløb for personers nytte. Del III indledes med, at diskontering af nytte afvises som etisk rimelig værdifunktion. Herefter behandles en række af de andre værdifunktioner, som er blevet benyttet i forbindelse med den økonomiske bæredygtighedsforskning. Det viser sig, at ingen af dem helt lever op til alle relevante etiske intuitioner. Det er altså endnu ikke lykkedes at opstille et fuldstændigt tilfredsstillende 17

18 nytteetisk værdigrundlag for fastsættelsen af et optimalt bæredygtigt udviklingsforløb. Den økonomiske bæredygtighedsforskning har udelukkende været koncentreret om at fastsætte et optimalt udviklingsforløb for en given befolkningsudvikling. Dette er en svaghed, fordi allokeringen af samfundets ressourcer og fordelingen af den resulterende nytte må antages at have indflydelse på befolkningsudviklingen. For at fastsætte et optimalt udviklingsforløb er det derfor nødvendigt at formulere en værdifunktion, der også kan benyttes ved prioritering mellem udviklingsforløb, hvor antallet af personer er forskelligt. I Del IV Populationsetiske problemstillinger diskuteres herefter en række spørgsmål, som denne problemstilling rejser. De to mest centrale spørgsmål vedrører hhv. nødvendige og betingede personers etiske status og den relative værdi af at skabe mere nytte for nulevende personer frem for at skabe mere nytte ved at sætte flere personer i verden. Nødvendige personer eksisterer under alle de mulige udviklingsforløb, mens betingede personer kun eksisterer under nogle af dem. Det konkluderes, at det heller ikke indtil videre er lykkedes at opstille et tilfredsstillende værdigrundlag for løsningen af de populationsetiske spørgsmål. Bogen afsluttes med Del V Livstidsnyttetilgangen. Her kritiseres den hidtidige velfærdsøkonomiske forskning for i alt for høj grad at være koncentreret om den årlige nytteskabelse. Hermed er tidsaspektet blevet tillagt alt for stor etisk betydning. Den empiriske beskrivelse af udviklingsmulighederne har i sagens natur en tidsmæssig dimension; men denne er ikke central for den efterfølgende etiske vurdering. Denne bør i stedet koncentreres om personers livstidsnytter, der både afhænger af, hvor megen nytte den enkelte person opnår i de enkelte år og af personernes livstidslængde. Det skitseres, hvorledes denne livstidsnyttetilgang kan anvendes i forbindelse med såvel velfærdsøkonomisk projektvurdering som ved opstillingen af et optimalt bæredygtigt udviklingsforløb. Der udestår dog fortsat et betydeligt arbejde med at formulere en tilfredsstillende værdifunktion for sammenvejningen af såvel nødvendige som betingede personers livstidsnytter.

19 1 Velfærdsøkonomisk vurdering over tid karakteristik af problemstillingen Hensigten med velfærdsøkonomisk vurdering er at bestemme den relative fordelagtighed af forskellige økonomiske udviklingsforløb for personers nytte. Vurderingens grundlag er altså nytteetisk. I afsnit 1.1 gøres der nærmere rede herfor. Et udviklingsforløb er karakteriseret ved, hvilke personer der erhverver nytte, hvornår nytten erhverves og hvorledes den bliver fordelt på personer. Bestemmelsen af de forskellige udviklingsforløbs relative fordelagtighed kræver derfor løsning af en flerdimensionel fordelingsproblemstilling, som beskrives i afsnit 1.2. Normalt splittes den samlede problemstilling op i en række specifikke fordelingsproblemstillinger, som behandles hver for sig. Problemstillingerne beskrives i afsnit 1.3. Den velfærdsøkonomiske teori og analyse har hidtil kun beskæftiget sig med en del af disse problemstillinger. Udfordringen for den videre udvikling af den velfærdsøkonomiske analyse er at kunne behandle problemerne under ét. 1.1 Det nytteetiske grundlag for velfærdsøkonomisk vurdering I dette afsnit præciseres det nytteetiske grundlag for velfærdsøkonomisk vurdering. For generelle oversigter over styrker og svagheder ved denne etiske teori henvises til Kagan (1998), Klint Jensen (1999) og Husted & Lübcke (2001). Den udgave af nytteetikken, som hovedsageligt anvendes inden for velfærdsøkonomien, og som ligger til grund for fremstillingen i denne bog, er karakteriseret ved: Konsekventialisme Nytteteori om det gode Welfarisme Værdifunktion baseret på interpersonel nyttesammenligning og kardinal nyttemåling. 19

20 Ifølge konsekventialismen er det udelukkende handlingers konsekvenser for det gode, som er etisk relevante. I modsætning til, hvad der hævdes i deontologisk etik, har handlingens art eller andre karakteristika herved ingen etisk betydning. Ifølge konsekventialismen bør man tilstræbe at vælge handlingsalternativer, der har gode konsekvenser, og afstå fra handlinger med dårlige konsekvenser. Konsekventialismen er imidlertid ufuldstændig som etisk teori, så længe det ikke er nærmere specificeret, hvori det gode består. Anvendelsen af konsekventialismen kræver formulering af en teori om det gode. I nytteetikken antages en nytteteori om det gode. Ifølge denne teori er det gode det, som skaber nytte for personer (og eventuelt også andre levende væsner; men i det følgende fastholdes alene personer). Nytte skal her forstås bredt som livskvalitet eller velfærd. Nytteteorien er ikke den eneste mulige teori om det gode. De første nytteetikere såsom Jeremy Bentham antog hedonismen, ifølge hvilken det gode er lyst og fravær af smerte. Der er også argumenteret for en hhv. præferencebaseret og en perfektionistisk teori. Ifølge den præferencebaserede teori er det gode udelukkende bestemt som det, der opfylder personers præferencer. Denne tilgang benyttes bl.a. i den såkaldte New Welfare Economics jf. Chipman & Moore (1978) og Mishan (1980). Ifølge perfektionismen kan det gode specificeres og rangordnes uafhængigt af personers nytter og præferencer. Denne teori har ikke fundet anvendelse inden for velfærdsøkonomien. Nytteteorien repræsenterer en position, der ligger mellem den præferencebaserede teori og perfektionismen. Det gode bestemmes hverken fuldstændig afhængigt eller fuldstændig uafhængigt af personers præferencer. Personens nytte bestemmes som det, der er godt for personen, og der er derfor åbnet mulighed for en vis form for paternalisme i bestemmelsen. Såkaldte meritgoder kan også bibringe personer nytte. Kombinationen af konsekventialismen og nytteteorien om det gode fører til, hvad Sen (1979) benævner welfarisme. Kun handlingers konsekvenser for personers nytte er relevante for vurderingen af deres etiske værdi. Værdien af nyttekonsekvenserne bestemmes gennem anvendelse af en samfundsmæssig velfærdsfunktion eller værdifunktion. I denne bog anvendes benævnelsen værdifunktion, der anvendes i praktisk filosofi, mens benævnelsen velfærdsfunktion foretrækkes af mange økonomer. Værdifunktionen omsætter handlingers konsekvenser for personers nytte til et samlet mål for handlingernes etiske værdi. Funktionen er karakteriseret 20

21 ved, at det forudsættes, at interpersonel sammenligning af nytte er mulig, og at nytte kan måles på en kardinal skala (kardinal nyttemåling). Disse to karakteristika synes at være forudsætninger for at kunne opstille en welfaristisk værdifunktion. Opgives forudsætningerne, resulterer det i diktatoriske eller leksikografiske værdifunktioner, som er vanskelige at acceptere jf. Arrows Umulighedsteorem, Arrow (1963). Forudsætningerne forekommer dog ikke at være urimelige, idet personer dagligt foretager sådanne nyttesammenligninger. Der er derfor ikke grund til at opgive dem. Velfærdsøkonomiens værdigrundlag omfatter ud over de angivne forhold også ofte antagelser om, at værdifunktionen er separabel mellem personer og over tid, samt at den er lineær i personers nytte. Separabilitet mellem personer indebærer, at den etiske værdi af en persons nytte er uafhængig af andre personers nytte. Dette forekommer på den ene side at være rimeligt, men udelukker på den anden side, at den relative fordeling af nytte tillægges selvstændig etisk værdi. Det er også diskutabelt, om værdifunktionen kan antages at være separabel over tid. Det gælder ikke nødvendigvis, at værdien af nytten for en person i et givet år er uafhængig af, hvilken nytte personen opnår i andre år. Separabilitetsantagelserne diskuteres i Del V i forbindelse med forsøgene på at formulere kravene til en rimelig værdifunktion. Forudsætningen om, at værdifunktionen er lineær i personers nytte, sikrer, at der i en situation med risiko er overensstemmelse mellem værdien af personers forventede nytte og den forventede værdi af personernes nytte. Spørgsmålet om velfærdsøkonomisk vurdering under risiko behandles som omtalt ikke i bogen, og linearitetsantagelsen drøftes derfor ikke yderligere. Den etiske værdi af en handling bestemmes på grundlag af dennes konsekvenser for personers nytter. Disse fastsættes på grundlag af personlige nyttefunktioner. I velfærdsøkonomisk teori antages det, at den enkelte persons nytte udelukkende er bestemt af personens eget forbrug i vid forstand. Dette benævnes ekstrem selvcentrering. Dette er også en diskutabel antagelse. På den ene side er det et empirisk spørgsmål, i hvor høj grad antagelsen på rimelig vis afspejler de forhold, som øver indflydelse på personers nytte (misundelse og glæde ved andres forbrug er udelukket). På den anden side er det et etisk spørgsmål, om man ved opstillingen af værdifunktioner bør acceptere, at personer faktisk kan have nytte af andres ulykke. Problemstillingen har dog ikke betydning for denne bogs emne, og skal derfor ikke forfølges videre. Nytteetikken danner grundlag for at vurdere den etiske værdi af alle former for handlinger. I velfærdsøkonomien begrænses handlinger til aktiviteter, 21

22 der påvirker allokeringen af samfundets knappe ressourcer og dermed påvirker personers forbrug i vid forstand. Samfundets knappe ressourcer er produktionsfaktorerne arbejdskraft, realkapital og jord herunder fornybare og udtømmelige naturressourcer. Forbruget i vid forstand omfatter markedsomsatte goder, eksterne effekter, offentlige goder og meritgoder. De markedsomsatte goder erhverves til en pris på et marked og den enkelte persons forbrug af goderne udelukker andre personers forbrug heraf. Eksterne effekter er konsekvenser for den enkelte persons nytte af andre personers aktiviteter. Offentlige goder er goder, der kan erhverves frit af alle, uden at den ene persons forbrug heraf udelukker andre personers forbrug. Meritgoder er endelig goder, som bibringer personer nytte i en udstrækning, personerne ikke selv forstår at værdsætte. Det ovenfor sammenfattede nytteetiske grundlag for velfærdsøkonomisk vurdering udgør grundlaget for fremstillingen i denne bog. I det følgende præciseres den nytteetiske og dermed velfærdsøkonomiske problemstilling, som skal behandles. 1.2 Den generelle velfærdsøkonomiske vurderingsproblemstilling Den generelle velfærdsøkonomiske vurderingsproblemstilling kan beskrives som et spørgsmål om at vælge den i nyttemæssig henseende mest hensigtsmæssige allokering af samfundets knappe ressourcer. Grundlaget for besvarelsen af spørgsmålet er allokeringens konsekvenser for personers forbrug. Forbrugskonsekvenserne giver anledning til nyttekonsekvenser, hvis etiske værdi herefter søges fastsat. Problemstillingen omfatter såvel en empirisk som en etisk dimension: Den empiriske problemstilling vedrører beskrivelsen af mulighedsområdet for forbrugsskabelse for personer samt beskrivelsen af forbrugets konsekvenser for personers nytte. Den etiske problemstilling vedrører vurderingen af den etiske værdi af nytteskabelsen for personer. I Figur 1.1 er opstillet et skema, der viser forbrugskonsekvenserne af en given ressourceallokering. Skemaet er inspireret af fremstillingen i Broome (1992) og Broome (2004). t I skemaet angiver c i forbruget i år t for person i. Forbruget er et godebundt, der kan beskrives ved en vektor. En del af personerne er nulevende, dvs. født før eller i år 0. F.eks. er person 1 født i år -t 1 og lever frem til år t 2. 22

23 år -t 1 år -2 år -1 år 0 år 1 år 2 år t år t 1 år t 2 år t 3 år T Person 1 t 1 (c 1 ) 2 (c 1 ) 1 (c 1 ) c 0 1 c 1 1 c 2 1 t 1 c 1 Person 2 2 (c 2 ) 1 (c 2 ) c 0 2 c 1 2 c 2 2 t 1 t 2 c 2 c 2 Person 3 c 0 3 c 1 3 c 2 3 t c 2 t 3 c 3 3 Person i c t i t + l c i i Person N Samlet forbrug i år t = N t C t c i i = 1 Figur 1.1 Nulevende og fremtidige personers forbrug fordelt over tid 23

24 Andre personer er fremtidige personer, dvs. født efter år 0. Person i fødes f.eks. i år t og lever frem til år t + l i, hvor personens livstidslængde angives med l i. Den relevante vurderingsperiode er angivet som perioden fra person 1 s fødselsår -t 1 til år T. Principielt kan år T, mens det er vanskeligt at argumentere for et begyndelsesår tidligere end den ældste nulevende persons fødselsår. Afdøde personers forbrug har ikke betydning for den fremtidige allokering af samfundets ressourcer. Ved formuleringen af vurderingsproblemstillingen ses altså bort fra fortidige personers forbrug. For hver allokering af ressourcerne kan der opstilles et skema svarende til Figur 1.1. Konsekvenserne af en given allokering er altså karakteriseret ved en fordeling af forbruget på personer og over tid. Forbruget skaber nytte for den enkelte person. Afhængighedsforholdet t t mellem forbrug og nytte beskrives ved personers nyttefunktioner u i (c i ), der angiver personen i s nytte i år t af personens forbrug dette år. Det er også overvejende et empirisk problem at beskrive denne sammenhæng mellem forbrug og nytte. En undtagelse kan dog være de tilfælde, hvor personer ikke kender eller vil kendes ved, hvad der er til deres eget bedste jf. de omtalte meritgoder. Personers nytte af sådanne goder fastsættes uafhængigt af personerne. I det følgende antages der at være taget højde for denne problemstilling ved opgørelsen af personers nytte. Grundlaget for den etiske vurdering er herefter en beskrivelse af ressourceallokeringens konsekvenser for nulevende og fremtidige personers årligt fordelte nytter. En sådan konsekvensbeskrivelse er vist i skemaet i Figur 1.2. t For hver person i er angivet personens nytte u i i hvert år t. Personens livstidsnytte benævnes u (t,t + l ), hvor er personens fødselsår, og l i f f er i i i i hans livstidslængde. Beskrivelsen af sammenhængen mellem personens årlige nytter og livstidsnytten er overvejende et empirisk problem. Den etiske værdi af personers nytte i år t kan bestemmes som en funktion t U(u i ) af personers nytte i det pågældende år. Værdien af personers nytte over den anlagte tidshorisont T kan enten bestemmes som en funktion af t værdien af nytterne i de enkelte år W(U(u i )) eller som en funktion af personernes livstidsnytter W(u i(t i,ti + l i )). U() og W() benævnes værdifunk- f f tioner jf. afsnit 1.1. Det i Figur 1.2 viste skema kan benyttes til at illustrere mulighedsområdet for de udviklingsforløb, der kan opnås ved forskellige allokeringer af samfundets ressourcer. For hvert muligt udviklingsforløb kan der opstilles et skema svarende til Figur 1.2. Hvert forløb er karakteriseret ved f ti 24

25 Person 1 Person 2 Person 3 Person i Person N Værdi af nytte i år t år -t 1 år -2 år -1 år 0 år 1 år 2 år t år t 1 år t 2 år t 3 år T Livstidsnytte t u u 1 1 u 1 u 0 1 u 1 1 u 2 1 t u 1 1 u 1 ( t 1,t 1 ) 2 u 2 1 u 2 u 0 2 u 1 2 u 2 2 t u 1 t 2 2 u 2 u 2 ( 2, t 2 ) u 0 3 u 1 3 u 2 3 t u 2 3 u t u (0, t ) u t i t + l i f f u u i (t i,t i + l i ) i f f u (t,t + l ) N N N N t U(u i ) i = 1;N W(u (t,t + l )) eller f f i i i i t W(U(u i )) i = 1;N Figur 1.2 Nulevende og fremtidige personers nytte fordelt over tid 25

Velferd nu eller i fremtiden

Velferd nu eller i fremtiden Flemming M0ller Velferd nu eller i fremtiden Velfaerds0konomisk og nytteetisk vurdering over tid Aarhus Universitetsforlag Indholdsfortegnelse Forord 13 Indledning 15 1 Velfaerds0konomisk vurdering over

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger

Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Peder Andersen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Og nyt institutnavn på vej: Institut for Ressourceøkonomi og Fødevarepolitik

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Miljøministeriet Kolofon Titel: Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Emneord: Samfundsøkonomiske analyser;

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Planen idag. Fin1 (mandag 16/2 2009) 1

Planen idag. Fin1 (mandag 16/2 2009) 1 Planen idag Porteføljeteori; kapitel 9 Noterne Moralen: Diversificer! Algebra: Portefølje- og lineær. Nogenlunde konsistens med forventet nyttemaksimering Middelværdi/varians-analyse Fin1 (mandag 16/2

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Kapitel 4: Nyttefunktioner. Hvad er nytte? - det gamle syn:

Kapitel 4: Nyttefunktioner. Hvad er nytte? - det gamle syn: Kapitel 4: Nyttefunktioner Hvad er nytte? - det gamle syn: 1. Nytte er en indikator for et individs overordnede velfærd. 2. Nytten måles for eksempel på en skala fra 0 til 100. 3. Skalaen er kardinal:

Læs mere

Stedprøve Marts 1999, opgave 1 (40%):

Stedprøve Marts 1999, opgave 1 (40%): Stedprøve Marts 999, samlet Stedprøve Marts 999, opgave (4%): Spørgsmål.: Giv en vurdering af de to prisfastsættelsesmetoder, man har anvendt i de foregående to år. Metoden der blev anvendt for to år siden

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

Diskontering. Mikael Skou Andersen. European Environment Agency

Diskontering. Mikael Skou Andersen. European Environment Agency Diskontering Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljø Agentur EEA s formål er at understøtte bæredygtig udvikling og at bidrage til væsentlige og målbare forbedringer i Europa s miljø gennem tilvejebringelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen Opgavesamling til Rentesregning Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura Syddansk Universitet 2001 Forord Nærværende opgavesamling er udarbejdet

Læs mere

Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser

Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser Et forsøg på at inddrage forsyningssikkerhed på olie i cost benefitanalyser for transportsektoren Thomas C. Jensen, DTU Transport Flemming Møller, DMU Introduktion

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen 2. juni 1997. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen 2. juni 1997. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 2. juni 1997 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Virksomhedsinvesteringer for alle

Virksomhedsinvesteringer for alle Side 2 Virksomhedsinvesteringer for alle Jan Pedersen Jan Pedersen 2014 Redaktion: Forlaget Solhøj Sats: Forlaget Solhøj 2. udgave, 1. oplag 2015 ISBN: 978-87-996503-8-5 Side 3 Side 4 Forord: Det er målsætningen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen

Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen Danmarks Miljøundersøgelser Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Udgivet

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark A V I Ø B Green-Pedersen O Christoffer F K PARTIER I NYE TIDER Den politiske dagsorden i Danmark O V K Ø B A I F C C Partier i nye tider DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Opgave 1: Omprøve august 2005. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Omprøve august 2005. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Omprøve august 2005 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes. afkastkrav

Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes. afkastkrav HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes afkastkrav Valdemar Nygaard TEMA: MODELLER TIL ESTIMATION

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 1. I den foreliggende sag har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at de græske bestemmelser om beskatning

Læs mere

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Peter Bjerregaard, Ingeniørforeningen AAU, 23. november 2015 Internationale forpligtelser Stockholm-deklarationen (1972): Ansvar

Læs mere

Simpel pensionskassemodel

Simpel pensionskassemodel Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse

Læs mere

Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning

Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning This page intentionally left blank Julie Skat Rørdam Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 Ægtefælleskiftet i

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Vejledning om nedskrivninger for kredittab på udlån, der måles til dagsværdi

Vejledning om nedskrivninger for kredittab på udlån, der måles til dagsværdi VEJ nr 9847 af 05/09/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 152-0002 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen maj 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

Kapital- og rentesregning

Kapital- og rentesregning Rentesregning Rettet den 28-12-11 Kapital- og rentesregning Kapital- og rentesregning Navngivning ved rentesregning I eksempler som Niels Oles, hvor man indskyder en kapital i en bank (én gang), og banken

Læs mere

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe Velfærds innovation En introduktion Aarhus Universitetsforlag VELFÆRDSINNOVATION Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe VELFÆRDSINNOVATION En introduktion Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Klima og diskontering

Klima og diskontering Klima og diskontering Kirsten Halsnæs Klimapolitik en særlig udfordring for diskontering Langsigtet problem knyttet til atmosfæriske drivhusgas koncentrationer med mere end 100 års levetid Usikkerheder

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Bruttokapital, nettokapital, usercost og andet godt

Bruttokapital, nettokapital, usercost og andet godt Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Malle Pedersen 15. oktober 1996 Bruttokapital, nettokapital, usercost og andet godt Resumé: I nærværende papir redegøres der for en række begreber og

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2004-156-0101 Dok.: NIP20371 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 26. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til lov

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Jesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makro økonomi 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til Makroøkonomi Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makroøkonomi

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Flemming Møller Stig Per Andersen Peter Grau Henrik Huusom Troels Madsen Jørgen Nielsen Lisbeth Strandmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøstyrelsen Skov-

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Energistyrelsen udtaler sig ikke om konkrete og/eller verserende sager, men kan udtale sig vejledende om principielle spørgsmål.

Energistyrelsen udtaler sig ikke om konkrete og/eller verserende sager, men kan udtale sig vejledende om principielle spørgsmål. Vejledende udtalelse Kontor/afdeling Center for Forsyning/Vand Dato 15. december 2016 J nr. 2016-10286 /TJA/MLS/CVMA Vejledende udtalelse vedrørende reglerne for medfinansieringsprojekter Forsyningssekretariatet

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere