Fra: UDVIDELSESKATALOG

Transkript

1 Fra: UDVIDELSESKATALOG : Tidlig tværgående indsats for småbørnsfamilier familieuddannelse Effektivisering Budgetreduktion _X Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2013 og overslagsårene Hele kr./ 2013-priser Budgetforslag Udgifter Forventet besparelse ,000 Netto Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. Præsentation af forslaget Familieuddannelsen er ny service, som fremadrettet ønskes tilbudt til alle førstegangsfødende familier i Furesø Kommune. Servicen skal støtte forældrene i den nye forældrerolle samt være netværksskabende og fremme medborgerskabet. Forventning en er, at den brede forebyggende indsats på sigt vil reducere antallet af socialt udsatte børn og familier ved at fokusere på nytænkning af hvordan vi opdager udsatte børn og familier tidligere end det er tilfældet i dag. Familieuddannelsen indhold er i korte træk, at alle førstegangsfødende familier tilbydes et formaliseret familieforberedende kursus. Grupper af ca. 10 vordende forældrepar sammensættes ud fra det forventede fødselstidspunkt. Det formelle kursusforløb strækker sig fra ca. 24. graviditetsuge til barnet er ca. 2 år. Gruppen kommer sammen igennem 14 kursusgange i løbet af perioden. Stærke og mere ressourcesvage par bringes sammen for at øge borgerinddragelsen ifht at tage ansvar for sig selv og hinanden og dermed fremme inklusion. En af modellens styrker er, at tilbuddet er til alle, så ingen føler sig marginaliseret ved at deltage. Forløbet baseres på tværfagligt samarbejde, som inddrager faggrupper fra forskellige centre i kommunen, regionen (jordemødre) og private aktører (eks. bankrådgiver, jurist, forsikringsselskab). Desuden inddrages frivillighed, hvor det er muligt. Én sundhedsplejerske er tilknyttet hver gruppe som gruppeleder og gruppelederne arbejder tæt sammen i makkerpar. Kursusforløbet vil blive suppleret med e- learning/it portal som samtidig kan udvide aldersspektret til 0-6 år. Modellen er udformet med inspiration fra Leksand Kommune i Sverige, hvor man siden 1996 har praktiseret denne udvidede familieforberedelse. Siden er Leksandmodellen spredt til mange kommuner i Sverige og eks. Finland. Der er forsket i Leksandmodellen, så der er evidens for at modellen virker forebyggende og mindsker de sociale udgifter. En dansk version af Leksandmodellen er netop implementeret i Holstebro kommune i samarbejde med Fonden for Socialt Ansvar under navnet Familie med Hjerte. Furesø Kommune er i dialog med begge parter og kan drage nytte af erfaringerne der fra. Erfaringer fra oprindelseslandet Sverige viser, at den relativt lille investering har ført til et fald i skilsmisser

2 og færre socialt udsatte børn og unge. Der forventes en besparelse som følge af indsatsen på ca. 0,5 mio. kr. i 2014 stigende til 0,75 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i Servicemæssige konsekvenser Borgerne vil opleve en tidlig og opsøgende serviceindsats fra kommunens side. Personalemæssige konsekvenser Forslaget indebærer øget brug af personaleressourcer. Øvrige bemærkninger Ingen bemærkninger.

3 Fra: MULIGHEDSKATALOG : Hjemtagning af unge fra opholdssted til egen bolig med støtte i Furesø Kommune X_ Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2013 og overslagsårene Hele kr./ 2013-priser Budgetforslag Udgifter Reduktioner Investeringer Indtægter Netto Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. Præsentation af forslaget Furesø kommune har et mindre antal unge på 15 til 22 år, som er anbragt på opholdssteder og døgninstitutioner uden for kommunen, men hvor det ikke vurderes, at disse anbringelser medfører nogen særlig progression i den unges udvikling. I tråd med kommunens hjemtagningsstrategi foreslås det derfor, at udskifte disse foranstaltninger med en pædagogisk støttet foranstaltning i egen bolig i lokalområdet. Dette skal samtidig støtte de unge på vej mod tilværelsen som voksen. Den forventede udgift til unge, som er 15 år eller derover, og som aktuelt er anbragt på døgninstitution eller opholdssteder, og som fortsat i 2012 er anbragt året ud, er for hele 2012 på cirka 15 mio. kr. fordelt på 18 unge. Ud fra en individuel, konkret vurdering af den enkelte unges situation forventer forvaltningen, at 5-6 af de 18 unge vil profitere af overgå til en anbringelse i eget værelse/sekundært en egentlig hjemgivelse til eget hjem. Der skal oprettes et støttekontaktpersonskorps, der kan understøtte de unge i at være anbragt i eget værelse/sekundært støtte op om familien, der modtager den hjemgivne unge. Støttekontaktpersonerne varetager pædagogisk og almindelig støttende funktion for at hjælpe de unge til at få en dagligdag til at fungere, skabe netværk for den unge i familien og hos andre ressourcerige personer i kommunen f.eks. via foreningslivet, uddannelsesmiljø, arbejdsplads eller andet. Det vurderes, at der skal allokeres ca. 2 årsværk til korpset (ca kr.). Udgifterne til støttepersonkorpset er indeholdt i nettoprovenuet i forslaget. Servicemæssige konsekvenser For de 5-6 unge som vil blive tilbudt at overgå til eget værelse eller komme tilbage til egen familie vil forslaget naturligvis indebære en ændring i den service, de modtager. Forvaltningen vurderer dog, at disse unge vil profitere af ændringen i kommunens tilbud.

4 Personalemæssige konsekvenser Der vil blive etableret et nyt støttekontaktpersonkorps bestående af to medarbejdere. Øvrige bemærkninger Ingen bemærkninger.

5 Fra: MULIGHEDSKATALOG B: Justering af plejevederlag til familiepleje som følge af ændrede behov X_ Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2013 og overslagsårene Hele kr./ 2013-priser Budgetforslag Udgifter Reduktioner Investeringer Indtægter Netto Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. Præsentation af forslaget Familierådgivningen vil gennemgå aftalerne om honorering af familieplejerne med henblik på at justere aflønningsniveauet ift. familieplejens opgaver. Besparelsen realiseres ved en individuel og konkret gennemgang af de faktiske sager med en vurdering af om plejevederlaget kan justeres. Størrelsen af plejevederlaget vil tage udgansgpunkt i og reguleres efter, opgavens belastningsgrad, dvs. hvilket arbejde plejefamilien forventes at have med barnet og den biologiske familie. Familierådgivningen vil basere fastlæggelsen af vederlag ud fra KL s vejledning for tildeling af vederlag. Familierådgivningen vil løbende sikre, at der kun justeres i honoreringen, hvis vilkårene for opgaveløsningen ændrer sig. Heri er også indbygget en fleksibilitet, så plejeforældre honoreres såfremt der opstår situationer, hvor plejeopgaven for en kortere eller længere periode intensiveres. Ud fra faglige hensyn overfor barnet, og ud fra den aktuelt bedste viden og erfaringer med anbringelser, er det Familierådgivningens mål at øge den forholdsmæssige andel af børn og unge, der anbringes i plejefamilier og netværkspleje og at disse anbringelser så vidt muligt finder sted i lokalområdet. Når plejevederlag skal fastsættes ses der på opgavens omfang og karakter (hvor krsævende opgaven er). Er der tale om et mindre barn, vil man ofte i en periode forudsætte, at i hvert fald den ene af plejeforældrene går hjemme med barnet. Vedkommende kan altså ikke, i denne periode, varetage et almindeligt arbejde ved siden af plejeopgaven. Det skønnes at der pt. er ca. 20 aftaler, hvor omstændighederne om plejebarnet har ændret sig, alene fordi plejebarnet er kommet i daginstitution eller skole og dermed har færre timers plejeopgave.

6 Furesø kommune har generelt takseret plejeopgaverne med vederlag i størrelsesordenen 6-8 plejevederlag. Det betyder, at en plejefamilie eksempelvis har kunnet oppebære et lønniveau på kr. pr. måned (8 gange vederlag) for et enkelt plejebarn, også i de tilfælde, hvor det ved siden af, har været muligt at oppebære løn ved almindeligt lønarbejde. Det mest almindelige er, at plejefamilier har mere end et barn, og fx vægtes det, at søskende anbringes i den samme plejefamilie. I den forsatte gennemgang af familieplejesagerne ønskes det at anlægge et niveau i fastsættelsen af plejevederlag, som er i overensstemmelse med KL s vejledning og på sammenligneligt niveau med vores nabokommuner. I praksis betyder det, at plejefamilier ikke længere skal kunne oppebære løn svarende til f.eks. 7 gange vederlag, hvis barnet er væk fra plejehjemmet i dagtimerne (i skole og dagtilbud). Der foreslås derfor en justering af udgiftsniveauet for de plejefamilier, hvor børnene er væk fra hjemmet i dagtimerne. Med en regulering fra 7 gange plejevederlag til 5, opnås en besparelse på et enkelt barn på kr. (årligt). For 20 familieplejesager, vil der kunne opnås en årlig besparelse på knap 1,8 mio. kroner årligt. Der vil også som en del af gennemgangen blive undersøgt mulighederne for øget brug af akutplejefamilier. Servicemæssige konsekvenser Forslaget indebærer ingen servicemæssige konsekvenser. For de berørte familier vil det betyde en mindreindtægt i form af plejevederlag, på ca kr. årligt, da der fremover kun udbetales plejevederlag svarende til den arbejdsbelastning, som opgaven reelt medfører. Personalemæssige konsekvenser Forslaget indebærer ingen personalemæssige konsekvenser. Øvrige bemærkninger Der er tale om en justering af niveauet for udbetaling af plejevederlag, så det bringes i overensstemmelse med KLs vejledning og på sammenligneligt niveau med vores nabokommuner.

7 Fra: MULIGHEDSKATALOG F: Efterlevelse af lovkrav i forbindelse med forældrebetaling ved anbringelsesforanstaltninger Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2013 og overslagsårene Hele kr./ 2013-priser Budgetforslag Udgifter Reduktioner Investeringer Indtægter Netto Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Præsentation af forslaget Serviceloven angiver, at kommunerne skal vurdere om der er grundlag for egenbetaling når børn og unge er anbragt uden for hjemmet. Kommunen har ligeledes pligt til at undersøge muligheden for hel eller delvis fritagelse. Fritagelse for egenbetaling sker først og fremmest såfremt forældremyndighedsindehavers indtægt og råderum falder under den grænse, hvor egenbetaling skal gennemføres, hvilket sikrer at egenbetaling ikke har en social slagside. P.t. er indkomstgrundlaget på kr. og såfremt indkomstgrundlaget er lavere end dette opkræves der ikke egenbetaling. Endvidere har kommunen pligt til at meddele forældremyndighedens indehaver hel eller delvis fritagelse for betaling for tidsrum, hvor der foreligger særlige forhold, som sygdom, svangerskab og fødsel, svigtende arbejdsmuligheder, ophør af samliv med ægtefællen, eller andre ændringer, der i en begrænset tid vil afskære den pågældende fra at skaffe det fornødne til sit eget eller til familiens underhold. Der er derudover mulighed for, at kommunen efter et konkret individuelt skøn, på grund af særlige forhold hos den betalingspligtige, kan fritage helt eller delvis for betalingen. Der kan derfor ske hel eller delvis fritagelse for egenbetaling hvis: 1) Opholdet har et udpræget behandlingssigte 2) Fritagelse for betaling kan fremme forældrenes medvirken til at gennemføre støtten 3) Det skønnes, at forældrene får/har store udgifter forbundet med samværet med barnet 4) Den unge under normale omstændigheder ville have bidraget til familiens underhold 5) Forældrene har flere børn i dag- og døgninstitutioner 6) Familiens levevilkår forringes væsentligt.

8 DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge), som er det nye it-system på området, vil understøtte processerne omkring egenbetaling, hvorfor det ikke medfører øgede administrative byrder. Eksempel på egenbetaling er følgende: Forældremyndighedsindehaveren har en årsindkomst på kr. årligt og har et barn anbragt udenfor hjemmet og egenbetalingen er beregnet til at udgøre kr. om månden. Den generelle tendens på landsplan, og i de kommuner vi normalt sammenligner os med, er, at forældre altid som udgangspunkt betaler til deres barns ophold. Dette er i overensstemmelse med lovgrundlaget på området, hvoraf det fremgår, at: For børn og unge under 18 år, der har ophold udenfor hjemmet i et anbringelsessted for børn og unge, har forældrene pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet i forhold til indkomstgrundlaget. Det kan konkret handle om, at en familie opgiver at have deres unge boende hjemme eller i deres netværk. Familien henvender sig til kommunen, som om nødvendigt iværksætter konkrete initiativer fx finder en lejlighed/hybel til den unge. Forældrenes betaling vil kun svare til de udgifter de ellers ville have haft ved at have barnet/den unge boende hjemme. Efter Servicelovens 159 betaler forældrene og barnet eller den unge for døgnopholdet efter nærmere regler. Det pålægges således en betalingsforpligtelse, der fastsættes af kommunen ved en sædvanlig forvaltningsretlig afgørelse, og betalingen opkræves af kommunen. Der er en række regler om sagsbehandlingen, og der er ikke mulighed for, at kommunen kan undlade at anvende bestemmelserne. Ved hver anbringelse foretages der således en konkret individuel vurdering af forældrenes betalingsevne ud fra deres indkomstgrundlag og deres mulighed for at sikre den øvrige familie økonomisk. I Furesø Kommune har vi omkring 60 anbragte børn og unge, hvor ovennævnte lovgrundlag ikke er taget i brug. Disse vil blive gennemgået med tanke på at indføre betaling for de pågældende familier. Man kan træffe beslutning om, at eksempelvis børn og unge der anbringes uden forældrenes samtykke ikke medfører betaling for forældrene. Der skal laves konkret vurdering af om barnet eller den unge har et særligt behandlingsbehov, fx psykiatrisk behandling, som gør at forældrene skal fritages for betaling. I familierådgivningen er der pr. 1. januar 2012 fastsat betaling for nye anbringelser. Servicemæssige konsekvenser Forslaget indebærer ingen servicemæssige konsekvenser. For berørte familier vil der blive pålagt en betalingsforpligtigelse i forbindelse med børn/unges anbringelser udenfor hjemmet. Betalingen vil kun svare til de udgifter, som familierne ellers ville have haft ved at have barnet/den unge boende hjemme. Familier med meget lave indkomstgrundlag skal ikke betale for anbringelserne. Personalemæssige konsekvenser

9 Forslaget indebærer ingen personalemæssige konsekvenser. Øvrige bemærkninger Ingen bemærkninger.