Kommunikationskritisk kompetence
|
|
- Vilhelm Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommunikationskritisk kompetence Den sproglige side af dansk er (kunne være) meget mere end grammatik! Af Jeppe Bundsgaard, ph.d., adjunkt ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Sprogundervisningen i danskfaget har alt for længe handlet alt for meget om grammatik. Udbyttet står slet ikke mål med indsatsen, så hvorfor ikke bruge tiden på noget fornuftigt? I denne artikel gives et forslag til hvordan sprogundervisningen kan blive relevant og gøre en forskel i elevernes udvikling af kommunikationskritisk kompetence. Der findes en række forskellige tilgange til sproglig analyse. Nogle lægger vægten på at analysen skal være udtømmende og i princippet sige alt om en tekst. Andre er orienteret mod at forstå hvordan en tekst virker og kan blive bedre, og atter andre giver mulighed for at forstå hvordan en tekst påvirker og påvirkes af konteksten. Undervisningen i den sproglige side af dansk i folkeskolen og gymnasiet har i udpræget grad (men ikke kun!) handlet om at undervise i beskrivelse af tekster ud fra en grammatisk vinkel og har altså befundet sig inden for den første tilgang. Det skulle efter sigende betyde at man bliver bedre til at skrive og særlig til at sætte kommaer. Det er klart at man skal kunne et vist mål af grammatisk analyse (eller tommelfingerregler) for at kunne sætte kommaer bare nogenlunde korrekt, og det er vel også klart at der hidtil er opnået et ret pauvert resultat på den front. Det er nok også common sense at man bliver bedre til at skrive ved at kunne grammatik. Det formuleres fx i Danskfagets håndbog: Når vi bliver klogere på grammatikken, får vi et redskab, der gør det nemmere for os at bruge sproget både det talte og det skrevne (Jørgensen & Mosegaard 2004: 216). Men denne opfattelse er ikke særlig velunderbygget af empirisk forskning. Faktisk tværtimod. Et nyt engelsk metastudie, dvs. en undersøgelse og kvalitetsbedømmelse af alle videnskabelige studier inden for et område, kommer frem til den helt klare konklusion at: [ ] der er intet højkvalitetsbelæg for at undervisning i grammatik, uanset om det er traditionel eller generativ/transformations-grammatik, er tiden værd, hvis målet er at forbedre kvaliteten og/eller præcisionen af skrevne tekster (Andrews m.fl. 2004: Summary, min oversættelse). Dertil kommer en lang række problemer: 1) Der findes ikke en alment accepteret grammatisk beskrivelse af dansk (der er mindst 4-5 konkurrerende beskrivelsessystemer for tiden), 2) så snart sætningerne ikke er konstrueret for at vise et givent grammatisk fænomen, opstår der problemer 1
2 selv for dygtige lærere og studerende i grammatik (og såmænd også for sprogforskere), 3) der findes ikke nogen empirisk forankret argumentation for hvilke grammatiske begreber, fænomener og strukturer eleverne vil få behov for i deres skrivning osv. Disse indsigelser støttes af nogle af de virkelig tunge grammatikere. Fx ophavsmanden til den syntaktiske feltanalyse, Paul Diderichsen, der i sin bog Sprogsyn og sproglig opdragelse opregner de her nævnte og en lang række yderligere problemer for skolegrammatikken (Diderichsen 1968: ). Grammatik er svært! Og det er meget begrænset hvad elever får ud af at svede time efter time over verber, modalverber, transitive verber, pronomener, adverbier, verbale led, adverbialer, nominale led, for blot at nævne et meget lille udtræk af de mere end 80 fagudtryk som Jørgensen og Mosegaard for eksempel finder det nødvendigt at introducere elever i de ældste klasser for i Danskfagets håndbog. Så længe det fremgår af Fælles mål (eller rettere af læseplanen for faget dansk) at man skal arbejde med grammatisk terminologi, så skal man naturligvis det. Men det fremgår ikke af Fælles mål eller læseplanen hvor meget tid man skal bruge på det og der er jo heldigvis også rigtig mange fornuftige opgaver beskrevet i Fælles mål og læseplanen, som man også skal bruge tiden på, og som man kan opprioritere på bekostning af den noget nær nyttesløse grammatikundervisning. Hvad er danskfagets opgave? Hvad skal man beskæftige sig med i danskundervisningen? Klart: Det der står i Fælles mål. Men lykkeligvis har vi ikke en så fast læseplan at lærerne ikke selv skal tænke. Der er rum for at fortolke og vurdere hvad eleverne får særlig brug for at kunne, og der er rum for at lægge vægten på det vigtigste. Men denne frihed giver også et ansvar til eksplicit at vurdere og formulere hvilke opgaver der er væsentlige og hvorfor. En måde at foretage sådanne overvejelser på er at tage udgangspunkt i elevernes nutid og fremtid og spørge: Hvilke typer af situationer vil eleverne komme til at stå i? Hvad skal der til for at de kan håndtere dem? Og hvordan kan danskfaglig viden og metoder gøre dem bedst muligt forberedt? Disse tre spørgsmål er grundspørgsmålene i en situations- og udfordringsorienteret kompetencetilgang til undervisning 1. 1 Fælles mål er efter sigende formuleret efter kompetencemål, og rapporten Fremtidens danskfag indeholder en angivelse af fire kulturelle kompetencer : læse, skrive, tale, lytte. Men der er ikke tale om kompetencer ifølge den forståelse jeg formulerer. Der er tale om oversættelse af traditionelle kundskabs- og færdighedopfattelser som ikke kan bruges i en vurdering og vægtning af væsentligt og uvæsentligt i danskundervisningen (jf. Bundsgaard 2006a; Bundsgaard m.fl. forthcoming). 2
3 Hvilke typer af situationer vil eleverne komme til at stå i? I denne sammenhæng vil jeg fokusere på situationer som fordrer kommunikativ kompetence 2. I vores liv både som borgere og som forbrugere møder vi stadig mere tilrettelagt kommunikation. Reklamer, politisk kommunikation, journalistik osv. er tekster som i høj grad er gennemtænkt og tilrettelagt med det formål at få konsumenterne til at handle på en bestemt måde (hhv. købe varen, tage det formidlede standpunkt, blive ved med at læse avisen eller se udsendelserne på kanalen). Disse tre typiske genrer af offentlige tekster er eksempler på hvem der har magten til at definere hvad der er væsentligt at tale om, hvordan der skal tales om det, og hvad gyldige opfattelser af emnet er. Det drejer sig således i høj grad om hvem der har magt til at definere kommunikationens form og indhold. En anden typisk situation som eleverne står i og vil stå i i deres fremtid, er mødet med tekster på internettet. Disse tekster stiller eleverne over for en række udfordringer der vedrører kommunikationssituationen. Hvem har produceret hhv. publiceret denne tekst? Hvad er producentens interesse, forudsætninger og mål med teksten? Hvem er intenderet modtager? Hvilke personer påvirker og påvirkes af teksten? Osv. Begge de nævnte eksempler viser at deltagerne skal være i stand til at forholde sig til en teksts produktionsbetingelser og til dens konkrete udformning. Det fordrer således kommunikationskritiske kompetencer. Et af de områder læreren kan opprioritere, er at beskæftige sig med en sproglig opmærksomhed der ikke hviler på et skoleridt i navngivninger af mere eller ligegyldige fænomener, men som bygger på interesse for hvad der egentlig siges, og for hvordan det der siges, understøtter en given position og ignorerer eller undertrykker andre. Veje til kommunikationskritisk kompetence Det næste spørgsmål bliver jo naturligvis hvordan man opøver sådanne kommunikationskritiske kompetencer. I denne sammenhæng fokuserer jeg på hvilke faglige tilgange der kan bidrage til dette, og ser altså bort fra hvordan konkrete undervisningsorganiseringer kan fremme kommunikationskritisk kompetence. Jeg vil starte med at opstille tre kriterier for hvad der gør en sproglig analysemetode god til udvikling af kommunikationskritisk kompetence. Jeg angiver kriterierne med en kort begrundelse 2 Læs mere om logikken bag disse analyser i Bundsgaard 2006 samt i Bundsgaard m.fl. forthcoming. 3
4 for hver af dem. - Metoden skal være let o så den kan bruges i dagligdagen - Metoden skal indeholde så få begreber som muligt o så de er til at huske - Metoden skal fokusere på de væsentligste aspekter o så den der anvender den, får en oplevelse af at få en dybere og relevant forståelse af tekst og kontekst. Metoder der efter sigende er anvendt meget i dag på seminarierne, er tekstlingvistiske eller systemisk funktionel lingvistiske (SFL) metoder. Disse tilgange ligger i forlængelse af den strukturalistiske sprogvidenskabs optagethed af at beskrive strukturer i sproget og at bestemme konkrete sætninger i forhold til dette system. Strukturalismen er en positivistisk videnskab i den betydning at målet er udtømmende, modsigelsesfrie analyser. Tekstlingvistikken og SFL er mere orienteret mod at beskrive konkrete tekster i deres helhed og i forhold til kommunikationssituationen (som de kalder konteksten). Men de har også en rem af den positivistiske hud, og derfor er en tekstlingvistisk eller SFL-analyse ofte meget omfattende. Begrebsapparatet omfatter et enormt antal begreber, funktioner, typer, former, komponenter osv. De mere end 80 begreber som Jørgensen og Mosegaard introducerer i deres grammatikkapitel i Danskfagets håndbog, er ingenting i forhold til de hundredvis af begreber som Lis Holm gennemgår i en introduktion til tekstlingvistik i danskfaget (Fra ord til sætning til tekst, der når ret skal være ret er til seminariestuderende og ikke til folkeskolens ældste klasser som Jørgensen og Mosegaards bog). Dette fokus på grundig, om ikke udtømmende, beskrivelse betyder at opmærksomhed på tekstens funktion i konteksten (også den der går ud over kommunikationssituationen) falder meget sent i analysen og ofte bliver et lille appendiks i analysen. De mange fremmedartede begreber og abstrakte fænomener kombineret med en kompleks analysemetode gør desuden den tekstlingvistiske analyse mere end svær. Denne tilgang lever med andre ord ikke op til mine kriterier. En anden tilgang som er ret populær på universiteterne er kritisk diskursanalyse. Flere af de anerkendte kritiske diskursanalytikere bidrog i 1996 til at skrive en fremragende artikel om en pædagogik for multiliteracies, dvs. om hvilke kommunikative kompetencer (herunder læsning, skrivning, kritisk analyse mm.) der fordres i nutidens og fremtidens samfund. I denne artikel 4
5 opstiller de en yderst selektiv liste over træk ved tekster som erfaringen har vist at det er særligt væsentligt at vende opmærksomheden imod (New London Group 1996: 77f., min oversættelse). De otte begreber er stil, ordvalg og metafor, modalitet, transitivitet (beskrivelse af processer), nominalisering, informationsstrukturer, lokale og globale sammenhængsrelationer (herunder genrer). Denne liste er et ganske udmærket redskab til kommunikationskritisk analyse. Den er rimelig let at anvende både på et basalt niveau og til mere sofistikerede analyser. Metafor, modalitet & deiksis: En dialektisk tekstanalyse Men man behøver ikke gå så langt væk. Herhjemme har Jørgen Chr. Bang og Jørgen Døør udviklet en tilgang til analyse af tekster i kontekst, som de kalder dialektisk sprogteori. Den dialektiske sprogteori giver redskaber til analyser på alle niveauer fra det helt tekstnære til det helt overordnede (Bang & Døør 2007; Lindø 2002). I denne sammenhæng vil jeg vise hvordan fokus på blot tre fænomener kan åbne for tekstens sammenhæng med konteksten og kan danne udgangspunkt for en kommunikationskritisk kompetence. De tre fænomener kan betegnes med begreberne metafor, modalitet og deiksis. Disse begreber betegner tre aspekter som alle ytringer består af: En ytring udpeger noget (deiksis) ved at forstå det i lyset af noget andet (metafor), og den siger noget om hvordan den der ytrer sig, forholder sig til det der ytres (modalitet) (Jf. Bang 2001). Deiktiske ord er typisk personord som 'vi', 'de', 'man', 'jeg' og 'finansministeren', tidsord som 'nu', 'da', 'i morgen' og stedsord som 'her', 'der', 'Danmark' osv. Som det fremgår er deiktiske ord mere end blot personlige pronomener, stedord og tidsadverbialer. Alle sætninger indeholder ord der peger på konteksten. Det er ofte interessant at kigge på hvad deiktiske ord som 'vi' peger på (er det hele befolkningen, kun kristne danskere eller er det en endnu mindre gruppe), og et ord som 'man' er ofte også meget interessant. Modalitetsord er ord vi kender som modalverber ('burde', 'skulle', 'ville' osv.) og modaladverbier ('nødvendig', 'vigtig', 'jo', 'vel' osv.), men også tillægsord og navneord kan fungere som modalitetsangivelser (fx er der forskel på om man vælger at sige 'kvinde', 'dame' eller 'kælling'). De tre begreber er umiddelbart forståelige når en lærer viser dem i en tekst og de kan anvendes fra midten af folkeskolen til universitetsundervisningen blot kan det blive stadig mere detaljeret og sofistikeret hvad man kan opdage med de tre begreber. Vi kører lige til kanten, og derfor er det vigtigt med et hårdere greb om rattet. Derfor letter vi foden på speederen og indefryser en procent af driftsbudgettet i ministerierne i år (Børsen Business Net 5. februar 2008)
6 Således forklarede den nye finansminister Lars Løkke Rasmussen ifølge Børsen finansloven for Finansministeren forstår økonomien i det danske samfund gennem metaforen en bil ved med det deiktiske ord vi at pege på en gruppe der kører lige til kanten i en bil, som en anden gruppe, også udpeget med det deiktiske vi, kan styre og bestemme hastigheden på. Hvor det første vi i mine ører henviser til alle medlemmer af det danske samfund, så er det andet vi mere afgrænset til dem der faktisk sidder i førersædet. Det er ikke bare Lars Løkke (for så havde han sagt jeg ), men det er heller ikke alle danskere. Finansministeren giver indtryk af at denne bil kører i farefuldt terræn oppe på et bjerg hvor der er en kant ned mod en slugt (eller et lignende brat fald). Der skal med andre ord køres med stor forsigtighed. Således siger finansministeren med et modalitetsord at det er vigtigt at chaufføren tager et hårdere greb om rattet. Men det er finansministeren og hans ministerium (det lille vi ) heldigvis også i stand til. Chaufførerne letter foden fra speederen, og tager dermed farten af den bil der er på kanten, og redder passagererne. Denne handling betyder at driftsbudgettet indefryses. Indefryses er endnu en metafor, som betyder at noget i stedet for at være i bevægelse, meget hurtigt gøres meget hårdt, koldt og ikke-flydende. Også her er der tale om personerne bag det lille vi er i stand til at styre eller stoppe en bevægelse. Der formidles således en historie hvor nogen der er i kontrol, tager en beslutning for nogen andre så katastrofen ikke indtræffer. Den lille, måske tilsyneladende uskyldige, sætning som finansministeren siger, er givetvis først blevet vendt og drejet af finansministeren og hans rådgivere: Hvordan kan dette billede forstås og misforstås? Hvad giver vi indtryk af og hvordan kan det vendes imod os? Et eksempel på en sætning af lignende art, der er blevet vendt mod ophavsmanden, er den foregående finansminister Thor Petersens udsagn om at det går så godt med den danske økonomi, at vi kan købe hele verden. Politisk kommunikation er, som så megen anden kommunikation i dag, tilrettelagt og gennemtænkt med henblik på at give konsumenten af udsagnet en given opfattelse af en situation. I Lars Løkke Rasmussens tilfælde en opfattelse af at der er en smule fare på færde, men at situationen er under kontrol. Og at denne kontrol fører til at det er nødvendigt at spare på de offentlige budgetter. Ordet indefryse giver indtryk af at noget står stille og det kan siges at være negativt, men altså også udtryk for at nogen er i kontrol. På den anden side siger ordet indefryse ikke noget om hvad 6
7 der rent faktisk vil ske ved indefrysningen. Det fremgår således ikke af citatet eller artiklen at uddannelsessystemet skal spare nogle hundrede millioner kroner. Det er der til gengæld andre der bider mærke i, for finansloven er naturligvis genstand for megen debat. Således kommenterede FTF s 4 formand Bente Sorgenfrey finansloven samme dag som Løkke Rasmussen fremlagde den. Hun siger bl.a.: Det er både overraskende og meget uklogt, at regeringen nu lægger op til så massive besparelser på uddannelsesområdet. Det vil voldsomt forringe professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes muligheder for at sikre den nødvendige kvalitetsudvikling. [ ] Regeringens finanslov er udtryk for en demontering af det nødvendige fremtidsrettede og stort tænkte uddannelsesprojekt. Det skal der rettes afgørende op på. 5 Havde man kun læst Lars Løkke Rasmussens udsagn, kunne man let sidde tilbage med en opfattelse af at der var to muligheder: Enten kører vi ud over kanten, eller også tager nogen et fastere greb i rattet i form af indefrysning af en del af driftsbudgettet. Med Bente Sorgenfreys udsagn opstilles nogle andre indiskutable nødvendigheder, nemlig at der skal ske en nødvendig kvalitetssikring og en nødvendig fremtidsretning af et stort tænkt uddannelsesprojekt. Sorgenfrey giver således ganske som Lars Løkke Rasmussen gennem valg af modalitet indtryk af en art naturnødvendighed, som om der ikke kan være tale om andre mulige opfattelser. Bemærk også hvordan Sorgenfrey vælger positive ord som kvalitetssikring og karakteriserer et uddannelsesprojekt med metaforer som stort tænkt og fremtidsrettet. På den anden side taler hun om massive besparelser, om at der bliver forringet voldsomt samt om en demontering af et uddannelsesprojekt. Sorgenfrey siger således ikke bare hvad hun synes, hun vælger også ord, som billedligt understøtter det hun siger: På den ene side noget stort og fremtidsrettet og på den anden side noget massivt, voldsomt, destruktivt. Metaforerne fungerer således samtidig som modalitet, dvs. at den der ytrer sig, siger noget om sin holdning til det hun ytrer sig om. Disse analyser viser at holdninger og værdier kommer til udtryk på subtile måder som ikke umiddelbart er til at gennemskue. Analyserne har haft til formål at anskueliggøre at man let kan blive forledt af metaforer, modalitet og anvendelse af deiktiske ord. Men analyserne viser også at kommunikationskritiske kompetencer ikke nødvendigvis fordrer den store lingvisteksamen. Man 4 FTF er hovedorganisation for i alt danskere, herunder lærere, sygeplejersker, politifolk osv
8 kan komme langt ved at undersøge sproglig modalitet, metafor og deiksis. Denne dialektiske sprogteoris analysemetode er naturligvis meget mere omfattende i sin fulde udfoldelse. Et af de aspekter man kan fortsætte med, er at kigge på hvad kommunikationssituationen betyder for teksten og hvad teksten betyder for konteksten dvs. hvordan de dialektiske relationer er mellem tekst, situation og kontekst. Den dialektiske sprogteori har som alle andre kommunikationsteorier en model over kommunikationssituationen der indeholder én eller en gruppe der siger noget (kaldet S 1 (det første subjekt) eller producenten) og én eller en gruppe der hører, læser, ser osv. (kaldet S 2 (det andet subjekt) eller konsumenten). Men der er altid, siger den dialektiske sprogteori, også en gruppe af tredje personer (S 3 ) som påvirker og påvirkes af kommunikationen. Når finansministeren således taler om at indefryse midler, så er der en lang række S 3 'er som han ikke nævner og som heller ikke optræder andre steder i teksten, men som påvirkes af denne 'indefrysning'. Skoleelever får dårligere undervisning, politiet kan patruljere mindre, og professionshøjskolerne kan ikke gennemføre de forventede kvalitetsforbedringer. En anden gruppe af S 3 'er er dem der har påvirket situationen ved at kræve og få gennemført skattelettelser for disse skattelettelser er naturligvis en af forudsætningerne for at indefrysningen bliver 'nødvendig'. En undersøgelse af S 3 'er for teksten kan således være en af vejene til at se hvordan teksten dialektisk medbestemmer og er bestemt af konteksten. På lignende vis kan man undersøge hvem der er intenderet og faktisk konsument af teksten. Ofte har en producent af en offentlig tekst interesse i at tale til flere forskellige modtagere på samme tid. Sorgenfrey forsøger således på en og samme tid at markere over for sine medlemmer at hun kæmper deres sag, hun markerer over for sine forhandlingsmodparter at hun ikke accepterer præmissen om at holde igen i kravene, og hun formulerer nogle argumenter i en mere bred demokratisk debat om uddannelsernes fremtid. De analyser jeg her har skitseret, er forholdsvis simple og ville kunne lade sig gøre at gennemføre med de ældste klasser i folkeskolen i første omgang eventuelt helt uden introduktion af fagudtrykkene modalitet, deiksis og metafor. Når man kommer længere op i uddannelsessystemet kan analyserne både blive bredere og mere detaljerede og der kan naturligvis introduceres yderligere begreber til at beskrive de enkelte fænomener. Fx kan det være meget oplysende at blive opmærksomhed på agenter der slet ikke nævnes (dvs. slørede subjekter (Bundsgaard 2002)) i en sætning som: stort tænkte uddannelsesprojekt hvem er det der har tænkt stort? Men analyserne skulle nødig ende med at blive et mål i sig selv. Målet må altid være at eleverne udvikler deres kompetence til at forstå og forholde sig kritisk til den måde tekster medvirker til at skabe den 8
9 verden de selv er en del af. Og til at tage en selvstændig holdning på et informeret grundlag, hvilket jo er forudsætningen for at kunne deltage i et demokratisk samfund. Alt andet lige er det skolens fornemste opgave. Og den er yderst danskfaglig. Litteratur Andrews R, Torgerson C, Beverton S, Locke T, Low G, Robinson A, Zhu D (2004): The effect of grammar teaching (syntax) in English on 5 to 16 year olds accuracy and quality in written composition. In: Research Evidence in Education Library. London: EPPI-Centre, Social Science Research Unit, Institute of Education. Lokaliseret på WWW 14. februar 2008: cms/default.aspx?tabid=230. Bang, Jørgen Chr. (2001): Dansk Dialektisk Sprogteori Et ufærdigt råudkast om deixis, metafor & modalitet som basale aspekter af sproget. Odense: ELI: Research Group: Ecology, Language & Ideology. Bang, Jørgen Chr. & Jørgen Døør (2007): Language, Ecology and Society. A Dialectical Approach. (edited by Sune Vork Steffensen & Joshua Nash). London: Continuum. Bundsgaard, Jeppe (2002). Slørede subjekter en dialektisk metode til afklaring af tekstuelle & kontekstuelle subjekt-objekt-forhold. I: Synsvinkler, 11. årgang (nr. 27). Bundsgaard, Jeppe (2006): Nøglekompetencer med bud til de humanistiske fagområder. I: Cursiv (1)1: København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Institut for Curriculumforskning. Bundsgaard, Jeppe, Eva Terese Christiansen, Sanne Harder Flamant, Thorkild Hanghøj, Rasmus Fink Lorentzen, Karen Monrad, Betina Poulsen og Helle Rørbech (forthcoming): En komptencevinkel på dansk. København: Gyldendal. Diderichsen, Paul (1968): Sprogsyn og sproglig opdragelse. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Holm, Lis (2007): Fra ord til sætning til tekst tekstlingvistik i danskfaget. København: Dansklærerforeningen. Jørgensen, Martin & Else Waitz Mosegaard (2004): Danskfagets håndbog. København: Dansklærerforeningen. Lindø, Anna Vibeke (2002): Samtalen som livsform - bidrag til dialoganalysen. Århus: Klim New London Group (1996): A Pedagogy of Multiliteracies: Designing Social Futures. Harvard Educational Review. (66)1: Lokaliseret på WWW 14. februar 2008: 9
10 acies_designing_social_futures.htm 10
KvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereKritisk diskursanalyse
Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse
Læs mereKursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk
Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke
Læs mereKonference. 25. oktober It virker!
Konference 25. oktober 2018 It virker! It virker! Virker it? I Danmark har vi i de senere år investeret milliarder i it i folkeskolen. Nu rejser flere spørgsmålet, om de mange penge overhovedet har haft
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereDANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik
DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere
Læs mereMobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs merePlanlægningsguide, Klasens avis
Planlægningsguide, Klasens avis Dette er et eksempel på en noget mere udførlig beskrivelse af et avisforløb med Klassens avis, udarbejdet af tidl. lærer Rikke Brandt Bundsgaard, Tommerupskolen i forbindelse
Læs mereDen skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf
Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering
Læs mereEvaluering Sundhedsvæsenets organisation og ledelse, MPG/MPA-uddannelsen, F10 Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? gode interessante oplæg. Meget relevante for mig. Det har givet overblik over den hverdag jeg arbejder i, og en sikkerhed i, hvad jeg vil, fremadrettet. Godt
Læs mereTilbud, udbrud og opbrud - Det gode læremiddel i dansk SDU - 2009
31-10-2012 side 1 Tilbud, udbrud og opbrud - Det gode læremiddel i dansk SDU - 2009 Lektor og ph.d. studerende Marie Falkesgaard Slot mafs1@ucl.dk 31-10-2012 side 2 Program Bud på en læremiddelanalyse
Læs mereObjective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)
Læs meresom genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN
som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereWorkshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned!
Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Jeg kan stadig huske flere af mine klassekammeraters
Læs mereÅrsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereFælles studieplan for hold 2816 og Grete Dolmer og Rasmus Fink Lorentzen
Modul 2 Unge og tekster - ungdomslitteratur og andre tekstgenrer for unge Mål på baggrund af studieordningens ckf-områder Målet er at den studerende opnår kompetence til at - analysere og vurdere tekster
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereSIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014
SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )
Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge
Læs mereEn fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll
En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereElevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene
Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791014 Skolens navn: Viborg Private Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten
Læs mereIt i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011
It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler
Læs mereCensorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve
Maj 2018 Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx Analog prøve Den skriftlige eksamen i fransk er først og fremmest en sproglig prøve, som skal give eksaminanderne
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereAabenraa 20. september 2012
Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereÅrsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17
Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget
Læs mereLad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU
Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Sct. Norberts Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Sct. Norberts Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 631019 Skolens navn: Sct. Norberts Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anna-Marie
Læs mereI Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.
Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 235006 Skolens navn: Stenløse Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Engelsk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Kristne Friskole i Holstebroskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Kristne Friskole i Holstebroskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 661016 Skolens navn: Den Kristne Friskole i Holstebro 1.1 Navn på den eller de
Læs mereTwitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.
Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og
Læs mereIndledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.
Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den
Læs mereEvaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.
Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof
Læs mereIt i dansk som fremmedsprog. Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU
It i dansk som fremmedsprog Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU Lærings- og træningsspil Behavioristisk læringsteori Operant betingning Stimuli Respons Forstærkning Rigtig
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereÅrsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17
Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget
Læs mereKursusevaluering efterår 2013 SIV spansk
Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Almen Basisgrammatik
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereGrammatik og tekst. 5 Mortensen, Kristine Køhler: Multimodalitet - Venskaber på tværs af billeder og tekst
1 Jacobsen, Henrik Galberg; Skyum-Nielsen, Peder: Sprogbrugsanalyse 1 2 Jacobsen, Henrik Galberg; Skyum-Nielsen, Peder: Sprognormer 10 3 Gregersen, Frans: Dansk som genrer 14 Kilde: Midt i ræset - en artikelsamling
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereÅrsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16
Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereDansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer
Dansk i folkeskolens udskoling Et bud på de didaktiske processer Agenda Jeres forventninger til elevernes kompetencer Danskfagets identitet og kompetenceområder Danskfagets prøveformer Didaktik i danskfaget
Læs mereNy skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Læs mereBilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister
Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.
Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereDet talte sprogs særlige kendetegn
Det talte sprogs særlige kendetegn Det talte sprog har nogle særlige kendetegn, som vi ikke tænker så meget over, når vi taler med hinanden. Ser man derimod en mundtlig tekst skrevet ned, vil det blive
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereLita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.
Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereÅrsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16
Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Viborg Private Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Viborg Private Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791014 Skolens navn: Viborg Private Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende
Læs mereÅrsplan 7.x. dansk TG
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereFormidlingsdag om udviklingspulje 14. marts 2013
Formidlingsdag om udviklingspulje 14. marts 2013 Liv og læsning på skærmen Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereF- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.
Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mere1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? 2. Hvor meget af det udleverede pensum har du læst?
1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? Ingen eller næsten ingen (0-20 %) 1 6,7% Få (21-40 %) 0 0,0% En del (41-60 %) 1 6,7% En stor del (61-80 %) 2 13,3% Alle eller næsten
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mere