Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Transkript

1 J.nr.: Dato: Initialer: UG Bestyrelsesmøde i Sydtrafik Dagsorden Tid: Fredag, den 19. december 2014 kl Sted: Hotel Skibelund Krat, Skibelund Krat 4, 6600 Vejen Medlemmer: Jesper Frost Rasmussen Jørgen Bruun Peder Hummelmose Jan Riber Jakobsen Knud Erik Langhoff Allan Skjøth Poul Rosendahl Karsten Uno Petersen Preben Friis-Hauge Øvrige: Lars B. Thomsen Steen Wrist Kristine Kaas Krog Søren Rishøj Jakobsen Frode Sørensen Direktør Lars Berg Afdelingschef Kirsten Therkildsen (ref.) Afdelingschef Britta Søndergaard Nielsen Afgdelingschef Britta Vang Mikkelsen Afdelingschef Christina V-B Andersen Afdelingschef Michael Aagaard Informationsansvarlig Karen Stoustrup Mødet slutter med julefrokost Dagsordenspunkter: 52/14 Godkendelse af dagsorden /14 Sager til orientering /14 Budgetopfølgning /14 Ungdomskortanalyse /14 Vederlag eller diæter /14 Status for Vestbanen /14 Anvendelse af reklamer på bussen /14 UITP kongres 2015 i Milano /14 Eventuelt

2 52/14 Godkendelse af dagsorden J. nr Dato: 25. november 2014 Indstilling at dagsordenen godkendes. Vedtagelse 103

3 53/14 Sager til orientering J. nr Dato: 2. oktober 2014 Sagsresumé Orientering om køreplanændringer december 2014 Orientering om kundetilfredshedsundersøgelse for Kunde- og Markedsafdelingen samt pendlerkampagne 2015 Revisionens besøgsrapport Orientering om Sydtrafiks ledelsesinformation (foreløbigt 2014) Samarbejdsaftale om landsdækkende handicapkørsel Orientering om flextrafik udbud Orientering om status på pilotprojekt med realtid og korrespondancesikring Orientering om strategiprocessen Indstilling Til orientering. Vedtagelse 104

4 54/14 Budgetopfølgning J. nr Dato: 1. december 2014 Sagsresumé Budgetopfølgning nr er udarbejdet på baggrund af årets første to budgetopfølgninger, budget 2014, regnskab 2013 samt kendte ændringer. Det samlede tilskud til Sydtrafik er i opfølgningen på 636,8 mio. kr. mod 641,0 mio. kr. i budgetopfølgning nr , hvilket er et fald på 4,2 mio. kr. I forhold til budget 2014 er det samlede tilskudsbehov reduceret med 2,2 mio. kr. Sammenlignet med seneste budgetopfølgning reduceres tilskudsbehovet til offentlig servicetrafik med 3,8 mio. kr. I forhold til budget 2014 er tilskudsbehovet reduceret med 4,2 mio. kr. Tilskudsbehovet til kommunale/regionale kørselsopgaver nedjusteres med 0,4 mio. kr. i forhold til seneste opfølgning. Sammenlignet med budget 2014 er tilskudsbehovet til kommunale/regionale kørselsopgaver opjusteret med 2,0 mio. kr. Budgetopf Budgetopf Budgetopf Budget 2014 Regnskab 2013 #VÆRDI! #VÆRDI! I alt, offentlig servicetrafik I alt, kommunale/regionale kørselsopgaver Tilskudbehov i alt Den overordnede udvikling inden for Sydtrafiks enkelte forretningsområder beskrives nedenfor. Busdrift Det samlede bidrag for forretningsområde bus nedjusteres med 3,4 mio. kr. sammenlignet med seneste budgetopfølgning. Heri er indregnet, at indtægter inden for forretningsområde bus opjusteres med 2,1 mio. kr. I forhold til budget 2014 er det samlede bidrag forøget med 0,5 mio. kr. Medregnes investeringerne inden for forretningsområde bus falder det samlede bidrag i denne budgetopfølgning med 1,7 mio. kr. sammenlignet med budget Investeringerne er reduceret med 2,3 mio. kr. som skyldes, at rejsekortinvesteringen er genberegnet samt at afskrivninger på tjenestebiler og mobilbilletsystem nu føres i driften. Som i de to foregående budgetopfølgninger i år opjusteres indtægten fra kontantsalg i bussen. Opjusteringen skyldes primært, at kontantsalget i sommermånederne har ligget markant over forventningerne. Det samme gør sig gældende for indtægter fra rejsekortet, som ligeledes opjusteres. Samtidigt har salget af skolekort været højere end forventet ligesom salget af sms- og mobilbilletter. Omvendt nedjusteres de forventede indtægter fra salg af ungdomskort og periodekort. Sammenlignet med budget 2014 er indtægterne på busdrift 0,4 mio. kr. lavere i denne budgetopfølgning. Udgifter til busdrift falder med 1,3 mio. kr. sammenlignet med seneste budgetopfølgning. I 2014 forventes udgiften til busdrift samlet at udgøre 645,1 mio. kr., hvilket er 0,2 mio. kr. mere end i budget Der er indregnet køreplantimer mod køreplantimer i seneste budgetopfølgning. Antallet af køreplantimer på regionale ruter er steget med 201 timer, mens køreplantimerne vedrørende bybusser og lokalruter er steget med 483 timer siden sidste budgetopfølgning. 105

5 I forhold til budget 2014 det det samlede antal køreplantimer reduceret med timer i denne opfølgning. Antallet af køreplan timer vedrørende regionale ruter er steget med timer, mens køreplantimer vedrørende bybusser og lokalruter er reduceret med timer. Yderligere er antallet af køreplantimer til andre kørselstilbud reduceret med 564 timer. Realtids- og korrespondancesikring Såfremt det afsatte budget i 2014 til realtids- og korrespondancesikringsprojektet ikke udnyttes fuldt hensættes de uforbrugte midler, der forventes at være på kr., ved udarbejdelse af regnskab 2014 til brug i Togdrift Det samlede tilskud til tog forventes at være 25,7 mio. kr. i 2014, hvilket er 0,2 mio. kr. mindre end i seneste budgetopfølgning. Faldet skyldes, at indtægterne fra rejsekortrejser samt skolekort opskrives. I forhold til budget 2014 er tilskuddet reduceret med 0,3 mio. kr. Handicapkørsel Tilskuddet til handicapkørslen reduceres marginalt i denne budgetopfølgning. Tilskuddet forventes at udgøre 29,7 mio. kr., hvilket er 0,1 mio. mindre end i seneste opfølgning. I forhold til budget 2014 er tilskudsbehovet faldet med 2,1 mio. kr. Finansiering, investering og hensættelser Bidraget til finansiering, investering og hensættelser fastholdes i forhold til seneste budgetopfølgning. Sammenlignet med budget 2014 er bidraget reduceret med 2,3 mio. kr. efter genberegning af rejsekortinvesteringen og flytning af afskrivninger på tjenestebiler og mobilbilletsystemet til driften. Offentlig servicetrafik Busdrift Budgetopf Budgetopf Budgetopf Budget 2014 Regnskab 2013 (I kr.) Indtægter Udgifter Bidrag i alt Tog Budgetopf Budgetopf Budgetopf Budget 2014 Regnskab 2013 (I kr.) Indtægter Udgifter Bidrag i alt Handicapkørsel Budgetopf Budgetopf Budgetopf Budget 2014 Regnskab 2013 (I kr.) Indtægter Udgifter Bidrag i alt Finansiering, investering og hensættelser Budgetopf Budgetopf Budgetopf Budget 2014 Regnskab 2013 Bidrag i alt I alt, offentlig servicetrafik Budgetopf Budgetopf Budgetopf Budget 2014 Regnskab 2013 Indtægter Udgifter Bidrag i alt

6 Flextrafik Flextrafik-udgifterne er opdateret til nye forventninger. Dette gælder ligeledes den kommunale flextrafik. Ændringerne er samlet set en mindre udgift på 0,7 mio. kr. i forhold til seneste budgetopfølgning. Tilpasningen skyldes ændrede forventninger til aktiviteten i de kommuner, der er tilsluttet ordningen. Sammenlignet med budget 2014 er budgettet nedskrevet med 2,1 mio. kr. Siddende Patientbefordring Siddende patientbefordring er justeret til nye forventninger til kørslen samt til udgiften til administration. Der forventes en merudgift på 0,3 mio. kr. i forhold til seneste opfølgning. Dette vedrører bidrag til FlexDanmark fællesudgifter. Udgiften stiger i takt med, at der udføres flere kørsler. Sammenlignet med budget 2014 er budgettet opjusteret med 4,1 mio. kr., som skyldes flere kørsler end forventet. Omkostninger pr. direkte rejseminut ( produktionsprisen ) er ikke steget. Kommunale/regionale kørselsopgaver Kommunal flextrafik Budgetopf Budgetopf Budgetopf Budget 2014 Regnskab 2013 (I kr.) Indtægter, dækkes direkte af kommune/region Udgifter I alt, betaling* *Fuldt ud finansieret af de pågældende kommuner og indgår i byrdefordelingen Siddende patientbefordring Budgetopf Budgetopf Budgetopf Budget 2014 Regnskab 2013 (I kr.) Indtægter, dækkes direkte af kommune/region Udgifter I alt, betaling* * Fuldt ud finansieret af Region Syddanmark og indgår i byrdefordelingen I alt, kommunale/regionale kørselsopgaver Budgetopf Budgetopf Budgetopf Budget 2014 Regnskab 2013 (I kr.) Indtægter, dækkes direkte af kommune/region Udgifter I alt, betaling Budgetopf Budgetopf Budgetopf Budget 2014 Regnskab 2013 I alt, offentlig servicetrafik I alt, kommunale/regionale kørselsopgaver Tilskudbehov i alt For en mere detaljeret gennemgang af udviklingen i budgetopfølgning nr. 3 henvises til bilag 1 Lovgivningen Budgetforslaget er udarbejdet i henhold til Sydtrafiks vedtægt (standardvedtægten i henhold til Lov om Trafikselskaber), til bestemmelserne om 60 selskaber og gældende lovgivning og retningslinjer, der er fastlagt af Velfærdsministeriets Budget- og Regnskabssystem for kommuner. 107

7 Økonomi Der henvises til bilaget samlet budgetopfølgning nr Indstilling at budgetopfølgning nr godkendes og udsendes til kommuner og Region til orientering. at ikke forbrugte midler i 2014 til realtids- og korrespondancesikringsprojektet, ved udarbejdelse af regnskab 2014, hensættes til brug i Vedtagelse 108

8 55/14 Ungdomskortanalyse J. nr Dato: 1. december 2014 Sagsresumé Sydtrafiks bestyrelse fik på møde den 10. oktober 2014 (sag 49) præsenteret resultatet af en analyse af ungdomskort. Baggrunden for ungdomskortanalysen er Statsforvaltningens stillingtagen til Sydtrafiks indtægtsmodel. Heri fremgår det af Trafikstyrelsens bidrag, at det kunne være hensigtsmæssigt, at Sydtrafik benytter et opdateret datagrundlag til fordeling af indtægter fra kortsalgssteder og ungdomskort. De nuværende modeller til fordeling af indtægter fra kortsalgssteder og ungdomskort er baseret på data fra 2005 og Særligt vedrørende ungdomskort er det Trafikstyrelsens vurdering, at der er risiko for, at der opstår skævhed i fordelingen til kommuner og region, da der inden for de seneste år har været store ændringer i udbredelsen af disse kort. Analysen, der blev præsenteret på mødet den 10. oktober 2014, er baseret på alle ungdomskort med gyldighed den 26. februar 2014 til brug i første kvartal 2014 (analyse A). Efterfølgende er der foretaget en yderligere analyse (analyse B). Denne analyse er baseret på ungdomskort med gyldighed den 22. oktober Disse ungdomskort kan benyttes i 4. kvartal Analyse B s forudsætninger I analyse B indgår samlet ungdomskort, mens der i analyse A indgik kort. Der eksisterer tre typer ungdomskort, som alle indgår i analysen. De tre typer kort er: Ungdomskort til unge på ungdomsuddannelse (UU-kort) Ungdomskort til unge på videregående uddannelse (VU-kort) Ungdomskort til unge uden for uddannelse (XU-kort). I analysen anvendes passagerens hjemmeadresse, uddannelsesinstitutionens adresse og mødetid til at fastlægge passagerens forventede rejse mellem hjem og uddannelsesinstitution. Med udgangspunkt i den forventede rejse mellem hjem og uddannelsesinstitution fordeles indtægten til de parter, som udfører transporten. Indgår ruter i passagerens forventede rejse, som er delfinansieret mellem to kommuner, men kun benyttes inden for én kommune tildeles denne kommune den samlede indtægt som rejsen udløser. For ungdomskort til unge uden for uddannelse gælder, at de er gyldige til alle zoner i ét takstområde. Indtægten fra salg af disse kort er fordelt efter et skøn, som er foretaget på baggrund af passagerens hjemmeadresse. Fritidsrejser i zonerne mellem hjem og uddannelsesinstitution samt øvrige rejser i takstområdet som ungdomskortet er gyldigt til indgår ikke i analysen. Disse rejser kompenserer Trafikstyrelsen Sydtrafik for. Denne kompensation fordeles sammen med indtægter i bussen. 109

9 Økonomi Analysens resultater Af tabel 1 nedenfor fremgår ændringen i fordeling af indtægter på ungdomskort ved brug af analyse B s resultater frem for den oprindelige fordelingsnøgle. Tabel 1: Konsekvensberegning ved brug af analyse B's resultater (kort med gyldighed den 22. oktober 2014) til fordeling af indtægter fra ungdomskort, kr. Vestbanen Regionen Billund Esbj. Fanø Frc. Haders. Kolding Varde Vejen Vejle Sdr.borg Tønder Aab (- angiver merindtægt) Konsekvensen ved at benytte analyse A (kort med gyldighed den 26. februar 2014), som bestyrelsen blev præsenteret for i oktober 2014, til fordeling af indtægter fra ungdomskort fremgår af tabel 2. Tabel 2: Konsekvensberegning ved brug af analyse A s resultater (kort med gyldighed den 26. februar 2014) til fordeling af indtægter fra ungdomskort, kr. Vestbanen Regionen Billund Esbj. Fanø Frc. Haders. Kolding Varde Vejen Vejle Sdr.borg Tønder Aab (- angiver merindtægt) Forskellen mellem at benytte resultaterne af analyse A og analyse B til fordeling af indtægter fra ungdomskort er beregnet i tabel 3 herunder. Tabel 3: Forskel mellem analyse A og analyse B, kr. Vestbanen Regionen Billund Esbj. Fanø Frc. Haders. Kolding Varde Vejen Vejle Sdr.borg Tønder Aab (- angiver merindtægt) Tabellerne er vedlagt i bilag 1. I bilag 1 tabel 4 og tabel 5 fremgår ligeledes den procentuelle indtægtsfordeling mellem kommuner region, DSB og Arriva for henholdsvis analyse A og B opgjort for alle tre typer ungdomskort. Jævnfør finansieringsprincipperne vil indtægtsdeling følge principperne for rejsekortindtægtsfordeling, når ungdomskort er overgået til rejsekort. Dette forventes ikke at ske før 2. halvår De gennemførte analyser skitserer det forventelige niveau, som fordeling af indtægter mellem kommunerne/regionen vil have, når ungdomskort bliver en del af rejsekortet i løbet af 2. halvår Indstilling at gennemsnittet af de to udarbejdede analyser anvendes til indtægtsdeling af ungdomskortindtægter i budget Revideret budget 2015 udsendes. at der udarbejdes to nye ungdomskortanalyser (som 2014) i Gennemsnittet af analyseresultaterne anvendes til indtægtsdeling af ungdomskortindtægter i regnskab at den nye indtægtsfordeling på ungdomskort anvendes fra 1. januar at indtægtsdeling af ungdomskortindtægter vil følge principperne for rejsekortindtægtsfordeling, når ungdomskort overgår til rejsekort. 110

10 Vedtagelse 111

11 56/14 Vederlag eller diæter J. nr Dato: den 28. november 2014 Sagsresumé Retningslinjer for ydelse af fast vederlag, diæter og godtgørelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for Sydtrafiks bestyrelse og repræsentantskab blev godkendt af den daværende bestyrelse i Vederlagenes størrelse blev fastsat af Statsforvaltningen Syddanmark ved beslutning af 8. oktober Reglerne giver formanden og næstformanden et fast vederlag, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer en valgmulighed mellem at få udbetalt et fast månedligt vederlag eller få udbetalt mødediæter og eventuel dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Bortset fra formanden og næstformanden bedes de bestyrelsesmedlemmerne, der ønsker at ændre den honoreringsform de har i dag, meddele administrationen det inden den 12. januar Lovgivningen Intet Økonomi Det månedlige vederlag for de øvrige bestyrelsesmedlemmer er pr. 1. januar 2014 kr ,- Formandens månedlige vederlag er kr ,-, og næstformandens månedlige vederlag er kr ,-. Der vil ske en mindre regulering pr. 1. april Diætsatsen udgør pr. 1. januar 2014 kr. 405,- pr. dag for møder under 4 timers varighed inklusiv transporttid mellem hjem og mødested. For møder over 4 timers varighed inklusiv transporttid mellem hjem og mødested udgør diætsatsen kr. 810,-. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, der ydes for møder under 4 timers varighed. Det maksimale erstatningsbeløb pr. dag udgør pr. 1. januar 2014 kr ,-. Indstilling Orientering om reglerne for vederlag og diæter, så medlemmerne kan tage stilling til, hvorvidt de ønsker udbetalt fast vederlag eller diæter og evt. tabt arbejdsfortjeneste for arbejdet i Sydtrafiks bestyrelse i 2015 Vedtagelse 112

12 57/14 Status for Vestbanen J. nr Dato: 2. december 2014 Sagsresumé Vestbanen A/S ejes af Sydtrafik (62%) og Varde Kommune (38%). Selskabet ledes i henhold til dets vedtægter af en bestyrelse på 5 mand, hvoraf 3 er udpeget af Sydtrafik og 2 af Varde Kommune. Selskabet ejer infrastrukturen på strækningen Varde Nørre Nebel, men har indgået en aftale med Arriva Tog om at varetage myndighedsrollen som infrastrukturforvalter. Sydtrafik har derudover indgået en aftale med Arriva Tog om at udføre passagertrafik som offentlig service på strækningen. Der er derudover indgået en samarbejdsaftale mellem Sydtrafik og Trafikstyrelsen om samtrafik med statens strækning Varde Esbjerg. Hovedprincipperne for denne organisation er fastlagt i lov om trafikselskaber. Sydtrafik afholder udgifterne til driften på banen, men finansieringen heraf sker i henhold til loven af Region Syddanmark. Drift og økonomi Af tabellen herunder fremgår Sydtrafiks økonomiske mellemværende med Vestbanen A/S for så vidt angår regnskab 2013 og budgetter for 2014 og Herudover yder Varde Kommune et driftstilskud direkte til Vestbanen A/S på 2,8 mio. kr. årligt altså uden om Sydtrafiks økonomi. Indtægterne blev i kr. Budgettet for 2015 er samlet lidt højere end budget 2014, men lavere end Ændringer skyldes mindre forskydninger mellem de forskellige rejsehjemler. På udgiftssiden er den væsentligste ændring fra regnskab 2013 til budgetterne for 2014 henholdsvis 2015, at der i 2013 er tilbageført tidligere afholdte udgifter i forbindelse med rejsekort på kr. Der er ikke 2014 og 2015 ikke planlagt ændringer i driftsomfanget. Udgiftsændringerne afspejler derfor primært reguleringer grundet pris og lønudvikling. I 2014 har Vestbanen gennemført et udbud vedrørende udskiftning af sikringsanlæg og fjernstyring. Udbuddet blev imidlertid aflyst, fordi der kun kom et tilbud med en pris, der langt overstiger Vestbanens investeringsbudget. Se status for investeringerne i bilag 1. Økonomital vedrørende Vestbanen Budget 2015 Budget 2014 Regnskab 2013 Vestbanen i alt Indtægter Budget 2015 Budget 2014 Regnskab 2013 (1.000 kr.) Billetsalg Rejsekort Mobilbillet Ungdomskort Skolekort I alt

13 Udgifter Budget 2015 Budget 2014 Regnskab 2013 (1.000 kr.) (I 2013 rejsekort udgifter vedr. tidligere år) -483 Driftsaftale med Arriva Tog Passageraftale Sydtrafik driftstilskud Refusion af baneafgifter Refusion af togleje Vedligeholdelse af rejsekortudstyr (Arriva) Vedligeholdelse af Rejsekortudstyr (East-West) Rejsekort rejseafgift Rejsekort omsætningsafgift Finansiering (Regionens nettofinansiering) Supplerende togbusser Rejsekortudstyr strømforbrug I alt Administration Budget 2015 Budget 2014 Regnskab 2013 (1.000 kr.) Andel i fælles administration I alt Kilde: Sydtrafik budget 2015, side 38 Passagertal Det er desværre ikke muligt p.t. at fremkomme med aktuelle passagertal, da Sydtrafik har påpeget forskellige fejl i Arrivas automatiske tællinger. Arriva har lovet at prøve at bearbejde de indkomne data ud fra andre parametre end de hidtil anvendte for at se, om dette eliminerer fejlene. Foreløbigt er aftalt, at Arriva vil prøve dette for data for april måned i henholdsvis 2013 og Hvis dette løser problemet, vil alle de indsamlede data blive bearbejdet igen for at nå frem til mere pålidelige resultater. Fremtidige data vil desuden blive forsynet med tognumre (litra-numre) for bedre at kunne identificere de afgange, som de tilhører. Aktuelt Samdrift Den 17. januar 2014 meddelte Arriva, at man allerede fra den 20. januar måtte ophøre med at gennemføre toget kl 6.41 fra Nørre Nebel til Esbjerg. Passagerer til Esbjerg skulle fremover ved ankomst til Varde kl skifte tog. Baggrunden herfor var, at det grundet passagermængden var blevet nødvendigt at køre med et ekstra togsæt på strækningen fra Varde til Esbjerg, og at det ikke teknisk var muligt at sammenkoble toget fra Nørre Nebel med et ekstra togsæt i Varde. Selvom baggrunden for problemet er positiv (flere passagerer) har det givet anledning til en del drøftelser mellem Arriva og Sydtrafik i årets løb, uden at det er lykkedes at finde frem til en løsning. Problemstillingen blev også drøftet på et køreplanmøde den 31. oktober 2014 mellem Transportministeriet (repræsenteret af Trafikstyrelsen), Arriva og Sydtrafik. Mødet blev afholdt i henhold til samarbejdsaftalen mellem Sydtrafik og Trafikstyrelsen om samdrift på strækningen. Her lovede Arriva at forbedre omstigningsforholdene, således at skiftet fra køreplanskiftet i december 2014 kan foregå på samme perron. Muligheden for sammenkobling i Varde kan eventuelt opnås ved indførelsen af nyt signalsystem Arriva vil bære ønsket herom videre til Bane Danmark, men det aftaltes også, at alle parter vil bringe ønsket op i relevante sammenhænge. På køreplanmødet var de tre parter enige i, at samarbejdet fungerer fint. De udfordringer, der har været, er blevet løst. Trafikstyrelsen synes, at trafikken glider, som den skal. Der er kun tale om 114

14 ganske få forsinkelser, der forstyrrer det resterende banenet. Der er generelt en opfattelse af, at der hurtigt rettes op på de uhensigtsmæssigheder, der måtte opstå. Markedsføring På initiativ fra Varde Kommune er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra kommunen, interesseorganisationer, Arriva og Sydtrafik. Gruppen undersøger forskellige markedsføringsinitiativer, herunder muligheden for at koble Vestbanen på diverse pakkeløsninger. Bloktilskud Regeringen og Danske Regioner har aftalt, at der skal gennemføres en analyse af fordelingen af den del af bloktilskuddet til regional udvikling, der beregnes efter kriteriet vedrørende antal kilometer privatbanespor. Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danske Regioner, Transportministeriet, Finansministeriet og KL. Arbejdsgruppen, der skal afslutte sit arbejde med udgangen af 2014, skal opstille en eller flere modeller for ændringer i kriteriet. Der forudsættes uændrede byrdefordelingsmæssige virkninger regionerne imellem vedrørende det regionale bloktilskud på udviklingsområdet. Et eventuelt ændret kriterium kan således for eksempel medføre, at en region kan erstatte en privatbanestrækning helt eller delvist med buskørsel, uden at det får indflydelse på regionens bloktilskud. Sydtrafik har i samarbejde med Vestbanen indmeldt afholdte og planlagte investeringer i perioderne , og til Danske Regioner til brug for arbejdet. Fremtiden Nærbaneprojekt Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik fik i COWI til at udarbejde en screeningsanalyse af en nærbane på strækningen Oksbøl Varde Esbjerg Bramming Ribe. Tre forskellige scenarier (timedrift, halvtimedrift og 20-minutters-drift) blev belyst og viste alle en betydelig samfundsøkonomisk rentabilitet (5,2 8,5% i intern rente, hvor letbanen i Århus til sammenligning er beregnet til 1,7%). Efterfølgende er det i forbindelse med den politiske aftale af 12. juni 2014 mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om "Metro, letbane, nærbane og cykler" blevet besluttet at afsætte i alt 31 mio. kr. til projekt Esbjerg Nærbane, heraf 26 mio. kr. til etablering af Jerne station. Af de resterende 5 mio. kr. er der afsat 1 mio. kr. til projektering af stationen og 4 mio. kr. til udarbejdelse af en analyse, der skal lede frem til beslutningsgrundlaget for Esbjerg Nærbane og lokaliseringen af Jerne station, som Trafikstyrelsen er ansvarlig for. Arbejdet vedrørende beslutningsgrundlaget planlægges udført i perioden medio 2014 til ultimo Investeringer I forbindelse med beslutningen om fortsat drift på Vestbanen i 2012 blev der optaget et lån til finansiering af investeringer på samlet 113 mio. kr. (indkøb af nye tog og nødvendige renoveringer). Heraf resterer 18 mio. kr., som var afsat til sikringsanlæg. Et foretaget udbud viste imidlertid omkostninger på godt 50 mio. kr. for et system, som ikke var kompatibelt med det fremtidige system på statens strækninger. Vestbanens bestyrelse har derfor vedtaget at aflyse udbuddet og i stedet undersøge mulighederne for at benytte sig af en option i Bane Danmarks kontrakt for således at indføre det samme system som på statens strækninger. Foreløbige undersøgelser tyder på et omkostningsniveau på godt 70 mio. kr. for en sådan løsning. Kun den ene perron ved Varde Vest samt perronerne ved Boulevarden opfylder kravene til handicapvenlighed med hensyn til perronhøjde (55 cm). Der er ikke regnet med investeringer i den 115

15 forbindelse, men andre privatbaner har afsat midler til forøgelse af perronhøjden ud fra en forventning om, at det bliver nødvendigt at foretage en sådan investering. Omkring 2025 må der forventes et behov for sporrenovering på Vestbanen. En omkostningsberegning vil skulle ses i sammenhæng med nærbaneplanerne, de forøgede omkostninger til sikringsanlæg samt den omstændighed, at den nuværende kontrakt med Arriva udløber i 2018 (med mulighed for forlængelse frem til 2020). Det forventes, at der i 1. halvdel af 2015 udarbejdes en investeringsplan baseret på egentlige tilstandsbaserede behov for kommende investeringer i infrastrukturen på lang sigt - herunder vil der også blive set på behovet for sporrenovering. Lovgivningen Sydtrafiks engagement i Vestbanen A/S er fastlagt i lov om trafikselskaber Økonomi På kort sigt er der ingen ændringer i den forudsatte økonomi. Indstilling Til orientering Vedtagelse 116

16 58/14 Anvendelse af reklamer på bussen J. nr Dato: 24. oktober 2014 Sagsresumé I størstedelen af året råder busvognmændene over bussens væsentligste udvendige reklamepladser dog undtaget X busserne, hvor reklamer ikke er tilladt. Sydtrafiks bestyrelse vedtog i foråret 2007, at det ikke skal være tilladt at have politiske reklamer på busserne. Det betyder, at cirka 360 af Sydtrafiks cirka 400 driftsbusser i ikke må have politiske reklamer de sidste 40 busser er omfattet af bestemmelserne i en kontrakt om kørsel i Vejleområdet indgået før , hvor politiske reklamer er tilladte. Den kontraktordlyd, der før blev anvendt, blev derfor i forbindelse med Sydtrafiks første udbud suppleret med ordlyden: Politiske reklamer er ikke tilladt. Sydtrafik afgør om en reklame er politisk. På et vognmandsmøde afholdt i september 2014 blev der forespurgt, om det ville være muligt at have politiske reklamer på busserne i en periode på maksimalt 3 uger før en afstemningsdato til folketings- eller kommunalvalg. Det vil angiveligt kunne give vognmændene en mindre merindtægt. De øvrige trafikselskaber tillader politiske reklamer. Målopfyldelse i forhold til visionen Ingen. Lovgivningen Ingen specielle forhold. Økonomi Det vil ikke umiddelbart have nogen økonomisk betydning for Sydtrafik. Det vil næppe have en mærkbar betydning for prissætningen i forbindelse med udbud, hvis politiske reklamer er i en kort periode op til et folketingsvalg. Indstilling at der dispenseres fra kontraktordlyden, der ikke tillader politiske reklamer, i en periode på 3 uger før en afstemningsdato, hvorved politiske reklamer vil være tilladt i denne periode. at dispensationen indarbejdes i kommende kontrakter. 117

17 Vedtagelse 118

18 59/14 UITP kongres 2015 i Milano J. nr Dato: 19. september 2014 Sagsresume Invitation til UITPs kongres i Milano i dagene 8. til 10. juni er nu modtaget. Program vedlægges. Møderne under konferencen simultantolkes til tysk, engelsk og fransk. Det overordnede tema for konferencen er: Smile in the city hvor SMILE står for Sustainability, Mobility, Innovation, Lifestyle and Economy I programmet er indbefattet: Søndag, den 7. juni Søndag, den 7. juni Onsdag den 10. juni Velkomst reception Generalforsamling Networking dinner samt kongresfrokoster og kaffepauser. Udstillingerne er åbne under hele kongresperioden. Økonomi Der er i Budget 2015 afsat kr. til deltagelse i konferencen. Kongresgebyr: ved en gruppe på 4-10* (1 = 7,50 DKK) = kr , ved en gruppe på +10* (1 = 7,50 DKK) = kr ,00 Flybillet: Billund - Milano ca ,00 kr. Hotelovernatninger (søndag til torsdag = 4 overnatn. a ca kr.) = ca kr. Samlet pris pr. deltager excl. time-/dagpenge og måltider m.m., der ikke er med i programmet: ca ,50 kr.ved afgang fra Billund (1 mellemlanding). *) Rabat ved tilmelding før den 19. april Er indregnet i det viste kongresgebyr. Der udbetales time dagpenge med fradrag for betalte måltider. 119

19 Indstilling at der tages endelig stilling til, at bestyrelsen samt repræsentantskabsmedlemmer deltager i kongressen sammen med virksomhedens ledelse. Vedtagelse 120

20 60/14 Eventuelt Dato: 31. oktober

21 Jesper Frost Rasmussen Jørgen Bruun Peder Hummelmose Knud Erik Langhoff Allan Skjøth Jan Riber Jakobsen Poul Rosendahl Preben Friis-Hauge Karsten Uno Petersen I øvrigt deltog Kristine Kaas Krog Frode Sørensen Søren Rishøj Jakobsen Lars B. Thomsen Mødet lukket kl. 122