Vesterled - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn 17. december 2015 på Vesterled plejecenter.

Transkript

1 Vesterled - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn 2015 Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn 17. december 2015 på Vesterled plejecenter. Data vedrørende plejecentret ses på Kolding Kommunes hjemmeside på: Tilsynet blev udført af: Kvalitetskonsulent Heidi Longmose Hansen Kvalitetskonsulent Maria Karmisholt Laursen Tilsynet blev udført i tidsrummet: Fra kl til ca. kl Formålet med det uanmeldte tilsyn - at afdække og beskrive om borgerne får den pleje og de aktivitets ydelser, de er visiteret til, og om den visiterede pleje og aktivitetsydelser dækker borgernes behov for pleje og aktivitet. - at afdække og beskrive om den leverede pleje og aktivitetsydelser er i harmoni med kommunens standard for kvalitet. - at afdække og beskrive om der er udarbejdet døgnrytme og plan for meningsfuld hverdag. - at borgerne og evt. pårørende får mulighed for at give udtryk for tilfredshed eller utilfredshed med forholdende på plejecentret, jvf. Socialministeriets bekendtgørelse om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger af 29. juni Lovændring afbureaukratisering på området for ældre og handicappede 1. juli 2010 lov nr. 629 af 11/ Ny servicelovsbekendtgørelse 1096 af 21/

2 Det drejer sig om: Boligforhold De fysiske rammer for hverdagen Hjælpen efter servicelovens 83, 83a og 86 Den sociale trivsel Forplejningen Kultur og socialt miljø, herunder dialog med medarbejderne Aktivitet og træning Rengøringsstandarden Krav vedrørende det medarbejderrelaterede tilsyn, som kommunen fortsat er forpligtet til jf. 148 samt 148a foregår ud fra en fastlagt og systematisk opfølgning af kommunens visitatorer. Generelt om tilsynsmetoden Tilsynet gennemføres af Myndighedsafdelingen. Tilsynet afvikles i dialog med 3-6 tilfældigt udvalgte borgere. Tilsynsbesøget omfatter tillige en rundvisning på fællesarealer, hvor der foretages observationer af de områder, der ønskes belyst ved tilsynet. Der tales kort med leder og/eller medarbejdere der er til stedet ved det uanmeldte kommunale tilsyn. Da tilsynet er uanmeldt, kan det ikke påregnes at leder og/eller medarbejderne kan afse tid til tilsynet. Hvis lederen ikke er til stede ved besøget, kontaktes denne umiddelbart efter besøget. Borgerne informeres om tilsynets formål samt om rammerne for selve tilsynet, herunder at deres svar indgår anonymt i en samlet rapport. Hos borgere, der er for ressourcesvage til at deltage aktivt i tilsynsbesøget, udføres tilsynet alene som observationsbesøg. Tilsynet er observerende hos samtlige besøgte borgere. Der foretages endvidere stikprøvekontrol af Plan jævnfør Servicelov (døgnrytme) og plan for meningsfuld hverdag. Tilsynet vil hvert år have et på forhånd fastlagt overordnet tema til nærmere vurdering. Der udarbejdes en tilsynsrapport for hvert plejecenter. Tilsynsrapporten er en konklusionsrapport med udgangspunkt i interview af borgere, samt observationer. Tilsynsrapporten indeholder den tilsynsførendes faglige vurdering og anbefalinger. Tilsynsrapporten sendes til gennemlæsning for faktuelle fejl og misforståelser på det enkelte plejecenter. Centerleder orienterer om den endelige rapport på bruger/pårørenderåd, hvis der på det respektive plejecenter er et bruger/pårørenderåd. Er der i stedet anden form for frivilligt bruger/pårørendenetværk orienteres dette. Tilsynet gennemføres efter spørgeskemaer som benyttes til alle interview af borgere. På den måde sikres, at alle tilsyn gennemføres på samme måde, og at indsamlede data kan indgå i fælles og systematisk dataopsamling for alle tilsyn. Alle spørgsmål bliver ikke nødvendigvis besvaret på det uanmeldte tilsyn. 2

3 Tilsynet den 17. december 2015: Tilsynet blev hurtigt mødt af en imødekommende gruppeleder. Gruppelederen gav sig god tid til at være i dialog og besvare på spørgsmål. Centerlederen var ikke tilstede under tilsynet og er efterfølgende blevet informeret herom. På plejecentret fællesområder oplevede vi synlige, smilende og tilstedeværende medarbejdere. Stemningen i huset virkede fredfyldt, tryg, en ordentlig omgangstone og med plads til humor. Der var borgeren på fællesområderne og aktivitet i forhold til forberedelse af dagens frokost. Lejligheder fremstod velholdte, rengjorte og havde en lille terrasse. De interviewede borgere gav udtryk for, at de trives og at der generelt var en høj trivsel på plejecentret. På plejecentret oplevede vi hyggeligt miljø med en enkel indretning og en praktisk indretning med blandt andet plads på gangene. Vi oplevede en høj standard hvad angår rengøring. Borgerne fremstod rene og velsoignerede. Interview af gruppelederen: Gruppelederen oplyste, at der i en periode havde været nogle komplekse udfordringer på plejecentret, hvilket havde krævet mange ressourcer og en ekstra indsats blandt medarbejdere og ledelse. Der havde i den forbindelse været fokus på medarbejdertrivsel og kerneydelser. En arbejdspsykolog har været tilkoblet processen. Det var af gruppelederens overbevisning, at trivslen var højnet på et udviklende og fagligt velfunderende plan. Der havde været udskiftninger i medarbejdergruppen det sidste år og at der p.t. var stabilitet i medarbejdergruppen. Som noget nyt arbejdes der i to grupper, hvilket havde været en kulturændring og en ny måde at tænke og arbejde på. Afprøvning af Smart Care pr. 2. december 2015, hvilket fungerede godt og positivt modtaget. Medarbejderne bliver løbende tilbudt kompetenceudviklende kurser efter behov. Plejecentrets sygeplejerske fungerer løbende som en faglig sparring og var som udgangspunkt med på alle morgenmøder. Gruppelederen gennemgik vagtplanen for det pågældende døgn og der var sammenhæng med opgavekompleksitet og antal af faggrupper/medarbejdere. Interview af medarbejdere: De interviewede medarbejdere gav udtryk for, at trivslen var tilbage efter en udfordrende periode. En oplevede at ledelsen var lyttende efter behov. En oplevede at der havde manglet opbakning fra ledelsen i en periode med udfordringer, men at der var blevet taget hånd om problemstillingerne. I processen med trivsel, havde medarbejderen blandt andet arbejdet med at være mere direkte og konfronterer rette person med en eventuelt problemstilling, hvilket kunne være med til at forebygge fnidder i krogene. Medarbejderne oplevede, at de havde gode lyttende kolleger der udviste omsorg for hinanden. Det var en arbejdsplads, hvor der var plads til humor i dagligdagen. Kolleger der samarbejde, hvilket havde en stor betydning. Medarbejderne oplevede, at der var stor mulighed for at komme på kompetenceudviklende kurser. Det var holdningen at der blev tilbudt for mange kurser. Der blev løbende afholdt morgenmøder, overlap, gruppemøder og personalemøder m.m. En medarbejder oplyste, at det kunne være svært at holde fokus på alle fokuspunkter men at gammel læring ligger i baghovedet og så ved vi godt hvordan vi skal agere i en given situation. 3

4 Aktiviteter: Af aktiviteter tilbyder plejecentret sociale og fysiske aktiviteter. Samt aktiviteter og arrangementet hvor ægtefælle/pårørende er velkomne til at deltage. På plejecentret tilbydes borgeren blandt andet: Banko, gudstjeneste, sang, højtlæsning fra blandt andet avis, genoptræning, gymnastik, stolegymnastik, cykling og tur ud af huset hver 14 dag. Julemiddag den 24. december, påskefrokost, Sct. hans, grillaften m.m, hvor ægtefælle/pårørende er velkomne til at deltage. I forhold til det socialt samvær forsøger personalet at tilbringe kvalitetstid sammen med den enkelte borgere, hvor der er fokus på snak/omsorg. Det er frivilligt for borgeren om de ønsker at deltage i aktiviteterne, men personalet gør opmærksom på og motiverer til deltagelse. Der er er genoptræning og vedligeholdelsestræning i et tæt samarbejde med en fysioterapeut/ergoterapeut. Der er fokus på rehabilitering, hvilket plejecentrets medarbejdere har integreret som en fast naturlig del af hverdagen. Der er frivillige/vennekredsen tilkoblet plejecentret som aktivt tager del i aktiviteterne. Plejecentret har en besøgshund der kommer på besøg hver fredag. Plejecentret har et samarbejde med en mobil frisør og fodterapeut. De pårørende bliver løbende informerer via mail eller brev omkring aktiviteter og nyttige informationer på plejecentret. Der er en informationstavle ved plejecentrets indgang, med opslag omkring arrangementer m.m. Fokuspunkter/værdier: Fokuspunkter: Plejecentret arbejder blandt andet med følgende fokuspunkter: Afprøvning af Smart Care med opstart den 2. december 2015, ernæringsscreening med opstart i januar 2016, medarbejdertrivsel, ny struktur - der arbejdes i 2 grupper, gruppemøder, pårørendesamarbejde, akkreditering/retningslinjer og et godt samarbejde med pårørende. Gruppelederen arbejder blandt med det lille puf for at fastholde fokuspunkterne. DVS., at gruppelederen løbende puffer/synliggøre fokuspunkterne i forhold til medarbejderen og på møder, så fokuspunkterne fastholdes og udvikles. Værdier: Plejecentret arbejder ud fra Kolding Kommunes værdier. Værdierne hænger synligt på Centerlederens kontor. Samtidig arbejder plejecentret ud fra følgende værdier: Udvikling af medarbejdere, positivitet, borgerens værdighed og selvbestemmelse. Den småtspisende borger: Plejecentret har fokus på den småtspisende borger. Der er uddannede måltidsambassadører og har en ekstra viden omkring den småtspisende. Måltidsambassadørerne har et tæt samarbejde med medarbejderne, gruppelederen og køkkenpersonalet. Køkkenet har supplerende proteinholdige produkter til den småtspisende borger. Køkkenet har stor fokus på kosten og gør meget ud af at maden fremstår indbydende og er velsmagende. Fra januar 2016 skal plejecentret have fokus på at implementere ernæringsscreening. Magtanvendelse: Plejecentret arbejder forebyggende og har en fælles pædagogisk tilgang i forhold magtanvendelse. Der blev synliggjort vigtigheden af, at personalet har en fælles pædagogisk tilgang, holdning og forståelse i forhold til den enkelte borger. Der blev synliggjort vigtigheden af, at respektere borgerens valg, ønsker og behov. Ex. hvis borgeren ønskede at sove til klokken 10.00, så var det okay. Der blev synliggjort vigtigheden af en fælles holdning, samarbejde, dialog og sparring. Magtanvendelse, den pædagogiske tilgang og forebyggelsen bliver løbende drøftet på personalemøder. 4

5 De interviewede medarbejdere var bekendte med proceduren omkring indberetning af magtanvendelse. Under tilsynsbesøget blev der observeret følgende, hvilket der med fordel kunne arbejdes med/på. Handlepunkt: - Synlige informationstavler med blandt andet dato, dag og dagens eller ugens aktiviteter. - Overvejelser omkring elektroniske informationstavler. Konklusioner på interviews med borgere på det uanmeldte tilsyn på Plejecenter Vesterled: Boligforhold de fysiske rammer for hverdagen Borgerne oplyste, at de var meget tilfredse med boligernes indretning og størrelse Borgerne oplyste, at de var meget tilfredse med fællesarealerne Hjælpen efter servicelovens 83 Borgerne oplyste, at de fik den hjælp der er behov for og at hjælpen planlægges ud fra den enkeltes behov og ønsker Borgerne oplyste, at de oplevede medinddragelse i hverdagen Den sociale trivsel Borgerne oplevede, at der var mange sociale aktiviteter og der var mulighed for at deltage efter eget ønske Forplejningen Borgerne oplyste, at maden var rigtig god og velsmagende. Borgerne oplyste, at de var meget tilfredse med den måde maden serveres på Kultur og socialt miljø, herunder dialog med medarbejderne Borgerne oplevede, at der var en ligefrem og god omgangstone Borgerne oplevede, at der var en god dialog mellem borger og medarbejder 5

6 Aktivitet og træning Borgerne oplevede, at blive medinddraget i vedligeholdelsestræning i hverdagen Borgerne oplevede, at der var mulighed for fysiske aktiviteter efter eget ønske og behov Rengøringsstandarden Borgerne oplyste, at de var meget tilfredse med rengøringen af egen bolig Borgerne oplevede, at fællesarealerne var rene og pæne Konklusion på kvalitetssikring af sagsbehandlingen: Der er foretaget stikprøvekontrol af Plan jævnfør Servicelov (døgnrytme) hos 8 borgere. Der er sammenhæng mellem Døgnrytmen Sagsbehandlingen og Bevilling af ydelser. Døgnrytmerne er godt beskrevet, så det er muligt at levere hjælpen efter den enkeltes behov. 6