1. Baggrund for og formål med inklusionstilsyn

Transkript

1 1. Baggrund for og formål med inklusionstilsyn 1.1 Indledning En ny organisering trådte i kraft den 1. august , hvilket betød, alle ressourcer til at etablere støtteindsatser for børn med særlige behov og til tosprogede børn blev udlagt til dagtilbud og institutioner. I foråret 2013 gennemførte de pædagogiske konsulenter i afdeling Børn tilsyn i kommunale dagtilbud, selvejende og private institutioner med henblik på sikre, at de nødvendige faglige kompetencer for at løfte opgaven er til stede. Inklusionstilsynet har derfor haft det formål at undersøge og analysere forudsætningerne for at løfte inklusionsopgaven på et tilsynsmøde med inddragelse af ledelse, medarbejdere og forældre. På tilsynsmødet var der fokus på, hvordan der bliver arbejdet med de opstillede målsætninger for inklusionsindsatsen både helt overordnet, men ikke mindst i den pædagogiske praksis. Samtidig blev der i tilsynet undersøgt, hvilke principper, dagtilbuddene har stillet op for ressourcernes anvendelse. Inklusionstilsynet havde flere perspektiver: Et strategisk Et organisatorisk Et pædagogisk Hensigten var, at drøftelserne og konklusionerne fra tilsynet fremadrettet kan være med til at danne basis for dagtilbuddenes deltagelse i det inklusionsprojektet, som afdeling Børn i et samarbejde med VIA har igangsat. Inklusionsprojektet er formet som et aktionslæringsforløb med involvering af alle medarbejdergrupper. Tilsynet har medvirket til at afklare institutionernes status, muligheder og udfordringer, når de træder ind i projektet

2 På tilsynet blev der via den faglige refleksion i forberedelsen af mødet og undervejs på mødet mulighed for at pege på og arbejde med justeringer af den aktuelle indsats. Desuden er der via tilsynet indsamlet kvalitative data til brug for en kommende evaluering af reorganiseringen af støtteområdet. 1.2 Forberedelse af og deltagelse i tilsynet Forberedelsen af inklusionstilsynet har taget udgangspunkt i en fremsendt dagsorden, og i et spørgeskema, som dagtilbud og institutioner har besvaret forud for tilsynsbesøget. På selve tilsynsmødet var ledelsen til stede sammen med medarbejder- og forældrerepræsentanter. I kommunale dagtilbud deltog alle pædagogiske ledere i mødet. 1.3 Opbygning af afrapporteringen Afrapporteringen følger systematikken i den udsendte dagsorden og spørgeskemaet. Rapporten har følgende elementer, der skal være med til at belyse indsatsen. Pointer og konklusioner fra tilsynsmødet. Grafisk fremstilling af data fra spørgeskemaet. Udvalgte praksiseksempler fra dagtilbuddene. Afslutningsvis vil der samlet blive peget på opmærksomhedspunkter og perspektiver i forhold til en fortsat understøttelse af inklusionsindsatsen. I forhold til data fra spørgeskemaerne er vurderingen, at dagtilbud og institutioner generelt har scoret deres indsatser lavere i spørgeskemaet end drøftelserne og eksemplerne på tilsynsmødet indikerer. Det skyldes bl.a. at der har været arbejdet med at skabe en inkluderende pædagogisk praksis over længere tid. Derudover har der været forskellige fortolkninger af spørgsmålene i spørgeskemaet, hvor nogle af kategorierne opleves som mangelfulde i forhold til at give et nuanceret billede af indsatsen. 2

3 2. Status på inklusionsindsatsen 2.1 Den generelle indsats Når der overordnet gøres status på inklusionsindsatsen er vurderingen, at der bygges videre på den anerkendende og ressourceorienterede tilgang, som mange dagtilbud og institutioner har tilegnet sig via ICDP. Den forståelse af vilkårene for inklusion, som Bjørg Kjær 2 præsenterede alle ledere for, har haft betydning for arbejdet med kulturforandringer i hele personalegruppen hen i mod en øget professionalisering. Ligeledes har Edith Ravnsborg Nissens 3 oplæg på et temaledermøde givet anledning til et øget fokus på organisering af personalets ressourcer i forhold til at skabe optimale læringsmiljøer for børnene. Endelig har de 20 institutioner, der har deltaget i VIDA projektet bredt tilkendegivet, at deltagelse i VIDA forskningsprojektet har haft stor betydning. Dels via de værktøjer, som projektet indeholder, dels via de øgede handlekompetencer, som ledere og medarbejdere giver udtryk for, at de har tilegnet sig Arbejdet med inklusion i ledertemaet Der er en tendens til, at de strategiske drøftelser vedr. implementering af inklusionsindsatsen fylder mere i større dagtilbud end i mindre enheder. I større dagtilbud er det nødvendigt på et mere overordnet niveau at kunne præsentere og argumentere for sine prioriteringer og beslutninger I nogle institutioner italesættes en mere kulturel orienteret tilgang til opgaven. Her peges på en selvforståelse og et menneskesyn, der er bygget op i institutionen ofte over lang tid, og ofte også ledelsesmæssigt båret / initieret. Tilgangen og måden at forstå sin pædagogiske praksis præsenteres som implicitte værdier, der ligger inden for den anerkendende og ressourceorienterede ramme. 2 På opstartsmøde i inklusionsprojektet i april Bjørg Kjær, Assistant professor, Ph.d.. Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet Forskningsprogrammet Social- og Specialpædagogik i Inkluderende Perspektiv 3 Pædagogisk konsulent, Varde Kommune; Oplæg; Kvalitet, tid og organisering 3

4 2.3 Arbejdet med inklusion i medarbejdergruppen I langt de fleste institutioner har inklusion har været sat på dagsordnen det seneste år. Det gælder både på personalemøder og på temadage for personalet. Allerede inden støttemidlerne blev udlagt udarbejdede hver institution og dagtilbud en inklusionsskabelon, der beskrev de daværende overvejelser om, hvordan institutionen forventede at løse opgaven. I flere dagtilbud og institutioner har man arbejdet med fælles kompetenceudviklingsforløb med eksterne undervisere bl.a. for at understrege betydningen af at have en fælles inklusionsforståelse. Desuden italesættes den faglige refleksion og den kollegiale feedback, som væsentlige elementer i forhold til at arbejde professionelt med den inkluderende kultur i institutionen. Eksempler på arbejdet med inklusion i medarbejdergruppen Konkret bliver der lavet matrix og sociogramme 4 r på alle stuernes ½ års planlægning, så stuerne fremadrettet arbejder refleksivt og systematisk med relationens betydning for inklusion. Vi har også indført kollegial respons, som også giver andre handlemuligheder, med fokus på sagen, så der ikke laves individuelle løsninger ud fra, hvad vi synes, men med fokus på fagligheden 2.4 Arbejdet med inklusion i forældrebestyrelsen Alle dagtilbud og institutioner har haft inklusionsindsatsen og omlægningen af støttemidlerne på som et orienteringspunkt i forhold til forældrebestyrelserne. Der har på de fleste tilsynsbesøg været fokus på, hvordan principper for inklusion kan gøres til genstand for en drøftelse og beslutning i forældrebestyrelsen. Herunder hvordan der kan udarbejdes en strategi med henblik på inddragelse af hele forældregruppen i inklusionsforståelsen og deres betydning for børns inklusion i fællesskaber i institutionen. Eksempler på arbejdet med inklusion i forældrebestyrelserne Forældrebestyrelsen orienteres om nye tiltag b.la. om inklusionsprojektet, Vida, de årlige grupper med forældrene, og hvordan vi kan hjælpe forældre med at varetage forældrekompetencen. 4 Skemaer, der anvendes til at strukturere og skabe overblik over aktiviteter, relationer mv. 4

5 3. Ændringer og tiltag efter udlægningen af støttemidlerne 3.1 Det organisatoriske niveau Der er i mange dagtilbud nedsat inklusionsarbejdsgrupper. Grupperne er sammensat af både ledelse og medarbejdere, og har bl.a. haft til opgave at sikre implementering af inklusionsstrategien, herunder de indsatser, som skal sikre indfrielsen af aftalemålene. 5 Enkelte steder er disse inklusionsarbejdsgrupper også involveret i udarbejdelse af principper for fordeling af de udlagte ressourcer. Men de fleste steder er denne opgave placeret i ledelsestemaet, både når det gælder det principielle, men også den lokale procedure for fordeling af ressourcerne i form af personaletimer. Der tegner sig to tendenser i organisering af de udlagte ressourcer, hvad enten de er tilgået dagtilbuddet som økonomi eller som medarbejdere fra det tidligere støttekorps. I nogle dagtilbud og institutioner er indsatsen organiseret ved at udpege en eller flere inklusions / ressourcemedarbejdere, der har særlige opgaver i relation til børn med særlige behov. I de tilfælde er det ofte ledelsen, der efter indstilling fra personalet, der beslutter, hvor og med hvilke børn / børnegrupper disse medarbejdere skal arbejde. Denne model ligner i nogen udstrækning den tidligere visitation til støttekorpset. Mens indsatsen i andre dagtilbud og institutioner er bredt forankret, hvor det er primærpædagogen, der løfter opgaven med det enkelte barn også det enkelte barn med særlige behov. Her forankres de ekstra ressourcer over en længere periode i en gruppe eller på en stue, hvor der ydes en ekstra indsats for at skabe en inkluderende pædagogisk praksis. I enkelte dagtilbud og institutioner kombineres de to måder at organisere indsatsen på, og der tages løbende stilling til ressourcernes anvendelse. 5 I aftalerne for dagtilbud og institutioner er det overordnede mål er at sikre, at inklusionsindsatsen i dagtilbuddene kobles til arbejdet med læringsmiljøet (børnemiljøet) og de pædagogiske læreplaner. 5

6 Der er generelt set en øget opmærksomhed på, hvordan pædagogernes arbejdstid organiseres og anvendes, således der kan findes tid til: Systematisk tilrettelæggelse af indsatsen, målrettede pædagogiske aktiviteter, kollegial sparring og refleksion. Der er en generel øget brug af forskellige modeller eller andre systematikker til at følge op på de opstillede mål for alle børns læring. Figur Oversigt over fordelingen af svar fra dagtilbud og institutioner ift. organisatoriske forandringer Det pædagogiske niveau Der nævnes stort set ved alle tilsyn, at man har fået et øget fokus på at tilrettelægge det pædagogiske arbejde i mindre børnegrupper. Det kræver faglig refleksion og en bevidsthed om, hvilke kriterier der bruges ved dannelsen af disse grupper (alder, køn, kompetencer, venskaber m.v.). Herudover er mange dagtilbud og institutioner i gang med at lave en kritisk analyse at sin indretning, bl.a. med henblik på at etablere læringsrum for mindre grupper også med henblik på at indfri aftalemålene. I forhold til målsætningerne for inklusionsindsatsen i Randers Kommune har børns aktive deltagelse i lærende fællesskaber været i fokus. Det har derfor ved mange tilsyn været drøftet, hvordan der arbejdes med inklusions- og eksklusionsmekanismer i børnegruppen, samt hvordan medarbejdernes positioner har indflydelse på dette. 6 Der er enkelte dagtilbud eller institutioner, der ikke har besvaret spørgemålet, hvilket påvirker den samlede procent. 6

7 Figur Oversigt over fordelingen af svar fra dagtilbud og institutioner ift. pædagogiske forandringer 7 Eksempler på pædagogiske forandringer I kraft af de ekstra ressourcer, vi er blevet tildelt, oplever vi mere overskud og flere muligheder til konfliktløsninger, således at alle, både børn og personale, kommer positivt ud af det. Der er arbejdet med organisering af det pædagogiske arbejde, hvor det flytter mest, nemlig i små grupper. Vi har etableret et inklusionsteam til at understøtte inklusion hos den enkelte dagplejer. Slut med lange ansøgningsprocesser. Hurtigere handlig, da ressourcerne allerede er "ansat" i huset. Vores mulighed for at organisere en målrettet indsats er blevet væsentligt forbedret i kraft af stor fleksibilitet. 7 Der er enkelte dagtilbud eller institutioner, der ikke har besvaret spørgemålet, hvilket påvirker den samlede procent. 7

8 4. Inklusionsindsatsen i forhold til forskellige perspektiver 4.1 Barneperspektivet På de fleste tilsyn peges der på fordelene ved en hurtig og mere fleksibel indsats efter decentralisering af støttemidlerne. Det er en stor fordel, at indsatsen for børn med særlige behov kan varetages af en kendt medarbejder, der er en del af barnets hverdag og ikke en udefrakommende støttepædagog. Flere dagtilbud med vuggestueafdelingen og dagplejen er i gang med at analysere, hvordan en tidlig og fleksibel indsats kan formes, således det er muligt i højere grad at få tænkt en rød tråd ind i indsatsen for barnet gennem hele forløbet altså videre til børnehaven. Herudover opleves en stor opmærksomhed på børnenes indbyrdes relationer og deres inklusionskompetence. 4.2 Medarbejderperspektivet På flere tilsyn fremhæves arbejdet med at etablere en faglig feedback kultur i institutionen. Der finder en høj grad af erfaringsudveksling sted mellem pædagoger i dag, hvilket udvikler sig til en direkte og gensidig sparring til hinandens pædagogiske arbejde. I flere dagtilbud og institutioner arbejdes der også med vejledning til personalet. Det kan ske via den tværfaglige gruppe, ledelsen eller ved ICDP uddannede vejledningspædagoger. En væsentlig ændring efter udlægning af støttemidlerne er, at opgaven med børn med særlige behov nu opleves som en fælles forpligtigelse. Alle medarbejdere skal forholde sig til opgaven, som ikke længere kan gives videre til en udefrakommende støttepædagog. Dette har bl.a. affødt et øget fokus på at udvide det anerkendende og ressourceorienterede pædagogiske arbejde, til også at omfatte medarbejderenes syn på forældre. 8

9 Figur Oversigt over svar i ændringer i inklusionsindsatsen set fra et medarbejderperspektiv Forældreperspektivet Oplevelsen er, at der er en øget bevidsthed omkring inddragelse af forældre bl.a. i forhold til at inddrage forældres viden om barnet og ansvarliggøre forældrene. Det gælder både på tværfaglige møder, men også i det løbende samarbejde som den daglige kontakt og samtaler. Der arbejdes løbende på at udvikle samarbejdsformer, der kan understøtte dette, bl.a. gennem en tydeligere forventningsafstemning. Eksempler på ændringer i inklusionsindsatsen set fra et forældreperspektiv Samarbejdet med forældrene og det fælles ansvar er blevet tydeligere. I forhold til forældreperspektivet er forældrene orienteret om, på et forældremøde, hvad inklusion er, hvad de kan bidrage med. Det er blevet synligt, at de børn, der tidligere har været ekskluderet, også bliver inviteret med hjem at lege nu. 8 Der er enkelte dagtilbud eller institutioner, der ikke har besvaret spørgemålet, hvilket påvirker den samlede procent. 9

10 5. Dokumentation og evaluering af inklusionsindsatsen 5.1 Dokumentation I forhold til børn med særlige behov er det vigtigt kontinuerligt at arbejde med dokumentation for at følge deres udvikling, læring og trivsel. Vurderingen er, at der arbejdes med en stor variation af dokumentationsformer i dagtilbud. Det gælder både generelle indsatser, som er knyttet op på læreplansarbejder, og mere specifikke indsatser for enkelte børn. Der er bl.a. en øget brug af video i forbindelse med tværfaglige møder. Desuden nævnes f.eks. barnets sol, sociogrammer, praksisfortællinger, video- og billeddokumentation, som dokumentationsmetoder, der kvalificerer den pædagogiske indsats. Eksempler på dokumentation og evaluering af inklusionsindsatsen Månedlig opfølgning på inklusionsindsatsen. Bruger videooptagelser. Meget konkrete handleplaner Der laves handleplaner på de børn som har udfordringer. Der arbejdes med kortsigtede og langsigtede mål. Det narrative i forhold til barnet. 5.2 Evaluering På de fleste tilsyn er der peget på muligheden for at skærpe fokus på børnenes læring i evalueringen. Dette skal knyttes sammen med en systematisk arbejdsmetode, hvor der også opstilles præcise mål, og samtidig vælges relevante dokumentationsformer i forhold til de pædagogiske indsatser, herunder mål for det enkelte barn/børnegruppens læring. Eksempler på arbejdet med evaluering af inklusionsindsatser Vi skal blive bedre til skriftlige handleplaner og evaluering. Ressourcemedarbejderne fører logbøger og laver handleplaner via SMTTE modeller. Vi har det løbende på ledermøder, hvor ressourcemedarbejderne jævnligt deltager, og vi drøfter her om fordeling af deres timer kunne optimeres og om indsatsen kan ændres, så den bliver mere hensigtsmæssig. 10

11 6. Principper for anvendelse af udlagte ressourcer 6.1 Principper Ved fordelingen af de udlagte ressourcer er der en stor variation i, hvordan den faktiske fordeling ser ud, men også i forhold til hvilke overordnede principper, der ligger til grund for dette. Kun i enkelte dagtilbud og institutioner har principper for anvendelse af de udlagte ressourcer til støtteindsatser været drøftet i forældrebestyrelsen, men alle bestyrelser er blevet orienteret om dette. I de kommunale dagtilbud, hvor der er flere afdelinger, har man bl.a. arbejdet med følgende modeller: At ressourcerne er fordelt efter antal børn i hver afdeling. At ressourcerne fordeles via en form for visitation, oftest i lederteamet, men også med inddragelse af medarbejdere. Eksempler på anvendelse af udlagte ressourcer Der tildeles ikke timer/ ekstra ressourcer til en stue, uden der ligger en udarbejdet SMTTE-model til grund. Vi har to medarbejdere, hvor den ene er fast i vores pauserum "Smilehullet", den støtter op om børn, der skal have en ekstra hånd i den store gruppe. 6.2 Forskellige indsatstyper I forhold til fordelingen af ressourcer anvendes langt de fleste ressourcer til generelle indsatser i dagtilbud og institutioner og indsatser rettet mod enkelte børn. Herudover arbejdes der med indsatser rettet mod grupper af børn, og kun i mindre grad med indsatser rettet ligeledes mod forældre. 11

12 Generelt I inklusionstilsynet har der været en høj grad af deltagelse fra både ledelse, medarbejdere og forældre. Drøftelserne her har sammen med de indsendte spørgeskemaer givet et godt indblik i inklusionsindsatsen i dagtilbud og institutioner i Randers Kommune. Langt de fleste steder er det lykkes bl.a. via en stor ledelsesmæssig opmærksomhed at udvikle dagtilbud og institutionernes inkluderende pædagogiske praksis med fokus på barnets deltagelse i børnefællesskaber. Fra et medarbejderperspektiv lægges der særlig vægt på en videreførelse af den ressourceorienterede og anerkendende tilgang, som institutionerne har taget til sig via arbejdet med ICDP. Dette bakkes i væsentlig grad op af forældrerepræsentanterne. 7.2 Konklusion og fokuspunkter På baggrund af tilsynet er det muligt at fremhæve følgende områder, hvor der fortsat bør være en fortsat faglig og ledelsesmæssig opmærksomhed på. Forældreinvolvering Hvis en inkluderende pædagogisk praksis fuldt ud skal lykkes, således alle børn oplever sig som attraktive, deltagende og værdsatte medlemmer af fællesskabet, skal der ske en intensivering af arbejdet med forældreinvolvering. Forældrebestyrelserne kan her spille en aktiv rolle i forhold til at udarbejde principper for forældresamarbejdet i dagtilbud og institutioner, herunder at formulere forventninger til forældres involvering og understøttelse i fællesskabet for alle børn. Organisering, af det pædagogiske arbejde med børn i mindre grupper Fra næsten alle dagtilbud og institutioner peges der på, at en større del af de planlagte pædagogiske aktiviteter f.eks. i forbindelse med læreplansarbejdet organiseres i mindre børnegrupper. Det har været en drøftelse på mange tilsynsbesøg, efter hvilke kriterier, børnegrupperne dannes. Er det f.eks. aktiviteten, eller børnenes køn, alder relationer, venskaber, kompetencer, der danner grundlag for grupperne. En mere bevidst pædagogisk strategi for dette skal understøttes. 12

13 Analyse af læringsmiljøerne På baggrund af arbejdet med aftalemålene for , hvor overordnede mål er at sikre, at inklusionsindsatsen i dagtilbuddene kobles til arbejdet med læringsmiljøet(børnemiljøet) og de pædagogiske læreplaner, er mange dagtilbud og institutioner i gang med at større analysearbejde af deres læringsmiljø. Tidlig og fleksibel indsats Hvis inklusionsarbejdet fuldt ud skal lykkes, peges der fra mange sider på en øget opmærksomhed på en tidlig, fleksibel og foregribende indsats. Det kan dog være svært helt at konkretisere, hvad der er elementerne i en sådan indsats. Der kan være behov for både lokalt, centralt og tværfagligt at sætte fokus på dette tema bl.a. med henblik på at forebygge eksklusion, samt understøtte hensigten og principperne i Randers-trappen Ledelse og medarbejderinvolvering I det igangværende inklusionsprojekt arbejdes der med kompetenceudvikling og aktionslæring på mange niveauer i dagtilbud og institutioner. Hvis dette skal omsættes til varig fornyelse, skal der være en fortsat ledelsesmæssig facilitering i forhold til udviklingen af en inkluderende pædagogisk praksis og en professionel kultur i institutioner og dagtilbud med fokus på, at opgaven med at understøtte børn med særlige behov er en fælles forpligtelse. 13