Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Save this PDF as:
Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1"

Transkript

1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Med forløbsprogrammet har kommunerne fået til opgave at varetage borgerens almene rehabiliteringsbehov efter en kræftlidelse, hvilket blev understøttet i Økonomiaftalen mellem KL og Finansministeriet i En fagligt velkvalificeret opgaveløsning forudsætter, at kommunerne tilegner sig nye kompetencer og viden, da kræftområdet for de fleste kommuner er en relativt ny opgave. Med den relativt begrænsede volumen af borgere i målgruppen i hver kommune og opgavens specialiserede natur, kan det være vanskeligt for den enkelte kommune at opøve og opretholde den rette faglighed. Med et tværkommunalt samarbejde er det forventningen, at der kan skabes grundlag for at afholde kræftskoler med jævne mellemrum, samt i langt større udstrækning målrette holdtyperne efter alder, diagnose, køn mv. Derudover vil det tværsektorielle samarbejde med Herlev Hospital kunne forbedres, da alle borgere med en kræftdiagnose kan henvises til ensartede tilbud i kommunerne. Der er derfor ønske om, at Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner igangsætter et tværkommunalt samarbejde på dette område. Ved at samle kræfterne ønsker de fem kommuner i fællesskab at tilbyde deres borgere fagligt velkvalificerede rehabiliteringsforløb og skabe et godt samarbejde med Region Hovedstaden (Herlev Hospital), samt almen praksis. Dette notat har til formål at beskrive de overordnede principper, som det tværkommunale samarbejde i forhold til rehabilitering af kræftpatienter skal bygge på. Notatet danner dermed baggrund for de politiske drøftelser vedrørende samarbejdet og principperne for de deltagende kommuner. På baggrund af de politiske drøftelser vil der blive udarbejdet egentlige scenarier for samarbejdet af den tværkommunale arbejdsgruppe på kræftområdet. Det er således væsentligt at understrege, at der på nuværende tidspunkt udelukkende skal tages stilling til de generelle principper, der omhandler følgende temaer; - Øget faglig kvalitet - Fælles kvalitetsstandarder og ensartede tilbud - Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere herunder frivillige - Mellemkommunal udgiftsneutralitet - Borgernes mobilitet på tværs af kommunegrænser - Højere grad af organisatorisk robusthed og forsyningssikkerhed Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

2 Proces Etableringen af det tværkommunale samarbejde på kræftområdet følger nedenstående proces: September: Oplæg til generelle principper for samarbejdet drøftes og evt. godkendes i de enkelte kommuners politiske udvalg Tværkommunal styregruppe drøfter tilbagemeldingerne fra de enkelte kommuner Oktober 2013 marts 2014: Den faglige arbejdsgruppe udarbejder konkrete modeller for samarbejdet April 2014: Tværkommunal styregruppe drøfter de konkrete modeller og udarbejder oplæg til endelig model for samarbejdet Maj 2014: Model for samarbejdet drøftes og evt. godkendes i de enkelte kommuners politiske udvalg Det vil være muligt for den enkelte kommune at beslutte, hvilke dele af rehabilitering og palliation eller hvilke kræftdiagnoser, som de finder hensigtsmæssigt at lade indgå i den fælles opgaveløsning. Indledning I forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er det beskrevet at kommunerne skal tilbyde borgerne: En behovsvurdering i forhold til rehabilitering og palliation Indsatser i forhold til fysiske, psykiske og sociale forhold Indsatser af høj faglig kvalitet. Dertil kommer den kommunale forpligtigelse til at tilbyde forskellige tilbud i henhold til Serviceloven og Sundhedsloven. Det drejer sig blandt andet om: Rådgivning og vejledning Borgerrettet forebyggelse Hjemmesygepleje Genoptræning Ydelser indenfor det sociale område herunder sygedagpenge. De kommunale indsatser skal følge op på det hospitalet og egen læge iværksætter. Samtidig har det stor betydning for den kræftramte at møde ligestillede under sit behandlings- og rehabiliteringsforløb. Hver kommune har et relativ begrænset borgergrundlag. Følgende tal er fra Kræftens Bekæmpelse (2011): Kommune Borger der får kræft hvert år Borgere der vil dø af kræft hvert år Borgere der ved årets udgang lever med kræft Borgere der har behov for et rehabiliteringstilbud hvert år* Ballerup Egedal Furesø Gladsaxe Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 2

3 Herlev Rødovre Det samlede borgergrundlag * Ca % af de årlige tilfælde, der har været i behandling for kræft, skønnes at få et behov for et kommunalt rehabiliteringstilbud. Målgruppe Målgruppen for de beskrevne principper er borgere med kræft, som har behov for kommunal rehabilitering og palliation. Ifølge forløbsprogrammet er der en glidende overgang fra rehabilitering til palliation. Palliation forebygger og lindrer lidelse ved fysiske symptomer, samt psykiske og sociale problemer i forbindelse med livstruende sygdom. Palliation er således ikke forbeholdt uhelbredeligt syge. Principper for tværkommunalt samarbejde Øget faglig kvalitet Mål: Det tværkommunale samarbejde skal sikre, at borgerne får et tilbud af høj faglig kvalitet med henblik på, at borgerne får størst muligt udbytte af tilbuddet. I et tværkommunalt samarbejde vil kommunerne supplere hinandens personalemæssige ressourcer, etablere fælles kompetenceudvikling, sparring og supervision. Hermed sikres opdateret og ensartet viden på tværs. Der vil på tværs af kommunerne opnås kompetencer, specialviden og ressourcer, som kan tilgodese særlige målgrupper, fx diagnosegrupper eller særligt sårbare. Der vil desuden være mulighed for individuel behandling, da det for nogle målgrupper, sociale såvel som sygdomsmæssige kan være nødvendigt. Et stærkt tværfagligt og tværkommunalt samarbejde kan således være med til at sikre en højere grad af lighed i sundhed. Desuden vil et større borgergrundlag i samarbejdet muliggøre effektevalueringer af indsatsen på baggrund af fælles kvalitetsindikatorer. Den detaljerede beskrivelse af evalueringsmetode vil blive konkretiseret i de efterfølgende scenarier for samarbejde. For at opnå den beskrevne faglige kvalitet, er det grundlæggende for samarbejdet, at: Der arbejdes ud fra den nyeste viden, det vil sige både evidens, best practice og kliniske retningslinjer. Der er fokus på tværfagligt samarbejde internt i kommunen, på tværs af kommuner og på tværs af sektorer. Vejledning om kommunal rehabilitering fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra 2011 samt Forløbsprogrammet for kræftrehabilitering og palliation skal være retningsgivende Der sker en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne. Indsatsen evalueres løbende ud fra fælles kvalitetsindikatorer Der arbejdes for opbygning af fælles kliniske databaser til sikring og udvikling af kvaliteten. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 3

4 Fælles kvalitetsstandarder og ensartede tilbud Mål: Borgerne skal sikres et ensartet tilbud. Samarbejdet skal bygge på ensartede tilbud, der sikres gennem udarbejdelse af fælles kvalitetsstandarder, der tager deres afsæt i Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Desuden er den specifikke rehabilitering, som borgeren skal tilbydes ved de forskellige kræftdiagnoser, beskrevet i de nationale pakkeforløb på kræftområdet. Tilbuddet kan bl.a. omfatte indsatser i den akutte fase, i forbindelse med ambulant kontrol og sidenhen genoptræning og rehabilitering med mulighed for individuelle forløb. For at sikre kvaliteten i indsatserne, skal der udover kvalitetsstandarder udarbejdes de nødvendige underlæggende procedurer og vejledninger med udgangspunkt i Den Danske kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet. For at opnå det beskrevne ensartede serviceniveau, er det grundlæggende for samarbejdet, at: Der skal udarbejdes fælles kvalitetstandarder, der beskriver de indsatser borgerne tilbydes Der skal udarbejdes vejledninger og procedurer ud fra Den Danske Kvalitets Model. Kvalitetsstandarder, vejledninger, procedurer og arbejdsredskaber skal udarbejdes på baggrund af den eksisterende evidens og kliniske retningslinjer. Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere herunder frivillige Mål: Det tværkommunale samarbejde sikrer, at borgerne fastholder opnåede kompetencer og funktion gennem involvering i eget forløb og tilknytning til aktiviteter, der forestås af eksterne aktører. Der skal være fokus på at understøtte borgernes aktive inddragelse i forløbene samt på, hvorledes indsatserne kan fortsætte når det kommunale tilbud er afsluttet. Et væsentligt princip for det tværkommunale samarbejde er derfor at inddrage eksterne samarbejdspartnere. Samarbejdet kan både foregå sideløbende med kommunens tilbud under et rehabiliteringsforløb, og det kan være tilbud, som borgerne kan sluses videre til efter at have gennemført et tværkommunalt rehabiliteringstilbud. Af væsentlige samarbejdspartnere kan nævnes: Regionale samarbejdspartnere, herunder Herlev Hospital Alment praktiserende læger Pårørende Frivilligcentre Kræftens Bekæmpelses lokalafdelinger i de 5 kommuner Aftenskoler Idrætsforeninger og træningscentre Kirker og andre relevante sjælesørgere Sociale foreninger Det private erhvervsliv. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 4

5 Borgernes mobilitet på tværs af kommunegrænserne Mål: Borgere med kræft tager imod rehabiliteringstilbud, også tilbud der ligger i en anden kommune. For at borgerne kan få mest mulig gavn af den høje faglige kvalitet og mere specialiserede og målrettede tilbud, der kan udbydes i et tværkommunalt samarbejde, samt for at opnå en kort ventetid, vil det blive nødvendigt for nogle borgere at tage imod et tilbud i en anden kommune. Personalet skal medvirke til at sikre, at det bliver en naturlighed at tage imod det bedste tilbud indenfor samarbejdet. Nogle kræftpatienter har brug for transport for at komme til et rehabiliteringstilbud. De enkelte kommuner har forskellige serviceniveauer i forhold til transport til kommunale tilbud, og der er forskellig lovgivning i forhold til om rehabiliteringstilbuddet er forebyggende, genoptrænende eller behandlende (se bilag 1). For at sikre samme vilkår og lighed i sundhed skal mulighederne for et mere ensartet serviceniveau undersøges. Der skal desuden være opmærksomhed på ressourcesvage borgere, der ikke er berettiget til kørsel ifølge lovgivningen. For at kunne sikre mobilitet, er det grundlæggende for samarbejdet, at: Der henvises systematisk til de mest relevante tilbud. Det undersøges, hvorvidt det er muligt at etablere ensartede kørselsordninger til borgere, der henvises til et rehabiliterende tilbud. Mellemkommunal udgiftsneutralitet Mål: Det tværkommunale samarbejde skal være økonomisk neutralt. For at sikre mindst mulig registrering og administration i forhold til samarbejdet, vil det være hensigtsmæssigt at stræbe efter mellemkommunal udgiftsneutralitet som udgangspunkt for udarbejdelsen af en konkret samarbejdsmodel. Det vil sige, at der ikke skal være mellemkommunal afregning. Der skal således i arbejdet med scenarier også laves modeller for, hvordan den mellemkommunale udgiftsneutralitet bedst opnås. Dog kan en begrænset mellemkommunal afregning dog blive nødvendig. I det tilfælde vil afregningen tage udgangspunkt i vejledende takster på områder, hvor der findes sådanne, og på eventuelt andre områder må takster aftales. Såfremt mellemkommunal afregning bliver en nødvendighed, skal de fem kommuner sammen, og hver for sig, foretage en enkel men fyldestgørende dokumentation og registrering, således at en afregning kan finde sted. Højere grad af organisatorisk robusthed og forsyningssikkerhed Mål: Det tværkommunale samarbejde skal sikre, at borgerne hurtigt får tilbudt et relevant tilbud. Det samlede borgergrundlag fra de 5 kommuner vil gøre det muligt at have flere forskellige og differentierede tilbud, samt en højere frekvens i udbud af tilbud, således at borgerne vil opleve kortere ventetid fra henvisning til forløbets opstart. Fx kan det være relevant at lave mere diagnosespecifikke hold, Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 5

6 og det kan også være relevant at differentiere grupperne mere aldersmæssigt. Det vil i væsentligt højere grad end i dag give borgerne mulighed for at møde andre, hvis livssituation og sygdomsforløb ligner deres egen. Samtidig giver det de fagprofessionelle mulighed for en målrettet indsats overfor en mere præcist defineret målgruppe. Det kan dog betyde, at den enkelte borger skal transportere sig udenfor hjemkommunens grænse. Det tværkommunale samarbejde giver også mulighed for en stabil drift, idet de samlede personaleressourcer vil være mindre sårbare overfor sygdom, ferie og fratrædelser. For at opnå den beskrevne robusthed, er det grundlæggende for samarbejdet, at: Et tilstrækkeligt højt antal borgere med en kræftdiagnose indgår i det tværkommunale samarbejde, for at sikre en volumen, der er stor nok til at høste de fordele ved samarbejdet, som er beskrevet i dette notat Der oprettes relevante tilbud med en passende frekvens. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 6

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Status rapport Juli 2014 Udarbejdet af: Projektleder Anne Ganner Bech 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Status på tværkommunalt samarbejde om rehabilitering for kræftramte borgere. Vi samler kræfterne.

Status på tværkommunalt samarbejde om rehabilitering for kræftramte borgere. Vi samler kræfterne. Status på tværkommunalt samarbejde om rehabilitering for kræftramte borgere. Vi samler kræfterne. Baggrund I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Vi samler kræfterne: Orientering om fremdrift i det tværkommunale samarbejde

Vi samler kræfterne: Orientering om fremdrift i det tværkommunale samarbejde SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 17. maj 2016 Tlf. dir.: 44771846 E-mail: abe3@balk.dk Kontakt: Anne Ganner Bech Vi samler kræfterne: Orientering om fremdrift i det tværkommunale samarbejde

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Status for det tværkommunale samarbejde om kræftrehabilitering og palliation Vi samler kræfterne

Status for det tværkommunale samarbejde om kræftrehabilitering og palliation Vi samler kræfterne Status for det tværkommunale samarbejde om kræftrehabilitering og palliation Vi samler kræfterne Baggrund I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Årsrapport samt målsætning for 2018

VI SAMLER KRÆFTERNE. Årsrapport samt målsætning for 2018 VI SAMLER KRÆFTERNE Juli 2018 VI SAMLER KRÆFTERNE Årsrapport 2017 - samt målsætning for 2018 VI SAMLER KRÆFTERNE er et tværkommunalt samarbejde mellem Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Tværkommunale samarbejder på sundhedsområdet hvad skal der til og hvad betyder det for borgerne?

Tværkommunale samarbejder på sundhedsområdet hvad skal der til og hvad betyder det for borgerne? Tværkommunale samarbejder på sundhedsområdet hvad skal der til og hvad betyder det for borgerne? KL- sundhedskonference den 16. januar 2018 Mette Ryle, Tina Roikjer Køtter, Charlotte Haase og Dorte Thoning

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft

VI SAMLER KRÆFTERNE. En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indledning... 3 3. Målsætninger for samarbejdet... 3 4. Begrebsafklaring...

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Genoptræningsplaner til kræftpatienter

Genoptræningsplaner til kræftpatienter Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Herlev Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Opbygning af sundhedsaftalen

Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Erfaringer fra praksis v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Vi samler kræfterne Herlev Kommune og 5 andre kommuner er gået sammen om kræftrehabilitering. Der er oprettet diagnosespecifikke

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at

Læs mere

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Marts 2015 Udarbejdet af: Projektleder Anne Ganner Bech 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 4 2. Indledning...

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

REFERAT VI SAMLER KRÆFTERNE. Møde for driftsledergruppen. Dagsorden

REFERAT VI SAMLER KRÆFTERNE. Møde for driftsledergruppen. Dagsorden VI SAMLER KRÆFTERNE REFERAT Møde for driftsledergruppen Hermed indkaldes til det aftalte møde for driftsledergruppen vedr. samarbejder Vi samler kræfterne. Dato: Mandag d. 23. maj 2016 Tid: kl. 9.00 11.00

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Marts 2015 Udarbejdet af: Projektleder Anne Ganner Bech 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 4 2. Indledning...

Læs mere

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde

Læs mere

Projektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.

Projektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade. 1 Projektbeskrivelse: Styrket. Rehabiliteringsforløbene for borgere med er ofte komplekse. Kompleksiteten kommer til udtryk inden for både det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det organisatoriske

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 11-01-2011 Dato: 15-12-2010 Sag nr.: KB 11 Sagsbehandler: Janne Egelund Andersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Afrapportering af fremdriften. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang afrapportere fremdriften til den administrative styregruppe.

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Evaluering af VI SAMLER KRÆFTERNE

VI SAMLER KRÆFTERNE. Evaluering af VI SAMLER KRÆFTERNE VI SAMLER KRÆFTERNE Evaluering af VI SAMLER KRÆFTERNE EVALUERINGENS RESULTATER I dette notat opsummeres evalueringen af Vi samler kræfterne. Projektet forløb i perioden: 1. januar 2014 til 30. juni 2016.

Læs mere

Servicetjek på hjerneskadeområdet

Servicetjek på hjerneskadeområdet Servicetjek på hjerneskadeområdet Præsentation af proces og anbefalinger til drøftelse på seminar- Dansk Selskab for Neuro Rehabilitering V. Line Riddersholm, Ergoterapeut, Senior konsulent. Afrapportering.

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde

Tværsektorielt samarbejde Tværsektorielt samarbejde Dina Kreiner-Møller Hjerneskadekoordinator Lyngby-Taarbæk kommune Derfor koordinering! visitator hjem. pleje Fys Ergo pleje Logo pæd Eksterne leverandører koor spl. hjælpe midler

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Gladsaxe Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og

Læs mere

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

KKR Hovedstadens mål for hjerneskadeområdet

KKR Hovedstadens mål for hjerneskadeområdet KKR Hovedstadens mål for hjerneskadeområdet Hella Obel, sektionsleder i Træningssektionen, Hillerød og Mikael Kristensen, lægelig chef, Tranehaven, Gentofte Den 11. december 2012 KKR Hovedstadens kortlægning

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Gladsaxe Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget:

Social- og Sundhedsudvalget: Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL

Læs mere

Akutfunktion i ældreplejen. Velfærdsudvalget den 20 april 2017 Oplæg ved Charlotte Kaaber Sørensen Leder af hjemmeplejen og genoptræning

Akutfunktion i ældreplejen. Velfærdsudvalget den 20 april 2017 Oplæg ved Charlotte Kaaber Sørensen Leder af hjemmeplejen og genoptræning Akutfunktion i ældreplejen Velfærdsudvalget den 20 april 2017 Oplæg ved Charlotte Kaaber Sørensen Leder af hjemmeplejen og genoptræning Baggrund for akutfunktion Nye kvalitetstandarter fra Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal For perioden frem til og med 2. kvartal 2018 Hvilke indsatser forventes at lande hvornår i DAS og Samordningsudvalgene - Sundhedsn 2015-2018 Opdateret 07.09.2017 Indsats 6 Nye samarbejdsformer Udvælge

Læs mere

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,

Læs mere

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune

Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune [Skriv tekst] Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvordan søges om sygepleje?... 3 4.0 Målgruppe - Hvem kan modtage sygepleje?... 3 5.0 Indhold...

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Rammeaftale for kronikerområdet Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Godkendt december 2015 Rammeaftale for Kronikerområdet 1. Rammeaftalens generelle

Læs mere

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere. undhedsaftalen -2018: fordelt på mål Overordnede mål Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region jælland Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med et sundhed for de samme penge Igangsætte

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget i Region Syddanmark

Læs mere