Paamiut Asasara Community mobilisering, livsglæde og deltagelse. 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Paamiut Asasara Community mobilisering, livsglæde og deltagelse. 2"

Transkript

1 Paamiut Asasara Community mobilisering, livsglæde og deltagelse. 2 Peter Berliner, Søren Lyberth, Maren Markussen, Silja Henderson, Line Natascha Larsen, Søren Vestergaard Mikkelsen 3 Piumassuseq isit aqqutaanni ingerlaffigiuminaatsumiippoq 4 1. Introduktion Aktuel forskning (Schnohr, Nielsen & Wulff, 2007) samt Unicef har påpeget et behov for at undersøge og styrke børns vilkår i Grønland. Tidligere undersøgelser har påvist en lang række problemer, bl.a. fattigdom, selvmord, kriminalitet, alkoholmisbrug, seksuelle overgreb og vold. På den baggrund har man i byen Paamiut i Grønland udarbejdet og igangsat et 5-årigt community mobiliserings projekt, der er påbegyndt i januar 2008 Paamiut Asasara. Paamiut Asasaras overordnede målsætning er mobilisering og styrkelse af samspillet i lokalsamfundet - mellem kommunalbestyrelse, erhvervsliv, institutioner og borgere, med henblik på at skabe øget trivsel og tilfredshed samt økonomisk og kulturel styrke i lokalsamfundet. Projektet er finansieret af Bikubenfonden, Kommuneqarfik Sermersooq og Grønlands Hjemmestyre. Budgettet er årligt 4,5 millioner kroner, heraf de kroner fra Bikubenfonden. 2 Denne artikel er et resultat af en fælles indsats udført af de mange deltagere i Paamiut Asasara s aktiviteter sommerhøjskole, mødregruppe, familiekurset, borgermøder, sportsarrangementer og kulturelle aktiviteter. En stor tak skal rettes til alle for dette. Endvidere vil vi gerne specielt rette en tak til Heidi Jeremisassen, Lars Sørensen Regine Poulsen, KunaK Lorenzen, Klara Hansen, Najaraq Olesen, Tom and Minna Petersen og Laila Jørgensen for at have bidraget meget væsentligt til denne artikel. Endvidere tak til Jimmie Gade Nielsen fra Bikubenfonden for gode kommentarer undervejs. 3 Peter Berliner er lektor i psykologi ved Københavns Universitet, Søren Lyberth er journalist og kulturmedarbejder ved Kommuneqarfik Sermersooq. Maren Markussen er med i gruppen af unge mødre I Paamiut og forskningsassistent. Silja Henderson er psykolog og Ph.D. studerende ved Københavns Universitet. Line Natascha Larsen er psykolog og Ph.D. studerende ved Københavns Universitet. Søren Vestergaard Mikkelsen er direktør i rådgivningsvirksomheden Eskimo Management og med i styregruppen af Paamiut Asasara. Artiklen er skrevet af Peter Berliner med tekst indputs fra Silja Henderson og Søren V. Mikkelsen samt kommentarer fra Søren Lyberth, Maren Markussen og Line Natascha Larsen. Kontaktadresser: Søren Lyberth og Peter Berliner 4 Viljen er i det uvejsomme. Fra digtet Tasama sermersuaq / over indlandsisen fra bogen Imod det blålige/tungujuaartumut af Kristian Olsen aaju, Forlaget Atuagkat, Nuuk. 1

2 Fra starten er der knyttet en dokumentations- og forskningskomponent til projektet, og projektets opbygning og gennemførelse følger internationale retningslinier for psykosociale interventioner (IASC, 2007), så vel som forskningsbaserede anbefalinger for community-interventioner (bl.a. ECIP, 2005; Sorensen et al., 1998; Israel et al., 1994). 2. Projekt Paamiut Asasara Som nævnt ovenfor har aktuel forskning og udredninger (Christensen, 2008; Schnoor, Nielsen & Wulff, 2007) peget på et behov for at undersøge og styrke børns vilkår i Grønland. Paamiut har gennem de sidste årtier kæmpet imod udbredt alkoholmisbrug, en høj voldsrate (især i hjemmene), en høj selvmordsrate og en række tilfælde af omsorgssvigt af børn, både gennem forsømmelse, seksuelle overgreb samt anden vold mod børnene. På den baggrund har man vedtaget og igangsat udviklingsprojektet Paamiut Asasara med følgende 5 specifikke del-målsætninger: 1. At udvikle landets bedste folkeskole 2. At skabe fem nye fiskeriuafhængige erhverv 3. At halvere selvmord, alkohol og hashmisbrug, samt voldstilfælde og anden kriminalitet. 4. At forenkle og omlægge kommunens administration, så den svarer til kommunens behov, interesser og indbyggertal. 5. At forebygge omsorgssvigt af børn. Projektet er opbygget ud fra fælles formuleringer af værdier og mål foretaget qua en række interview med borgere i Paamiut i 2004 og 2005, samt en række møder mellem borgmester, kommunalbestyrelse, borgerne samt repræsentanter for skole, politi, sundhedsvæsen og socialforvaltning. Interview og møder pegede på et behov for at samtænke erhvervsudvikling, boligsituation, uddannelsesbehov og støtte til særligt sårbare familier i en fælles plan. Aktiviteterne i Paamiut Asasara er iværksat for at gøre Paamiut til en endnu bedre by for alle borgere med særlig henblik på at fremme livskvalitet for børn og børnefamilier. Dette sker i overensstemmelse med FN s erklæring om børns rettigheder og WHO s principper om borgerdeltagelse. Der er allerede i 2008 iværksat en lang række målrettede aktiviteter, der har resulteret i mærkbare forandringer og forbedringer i byen. Folk føler sig generelt mere trygge, er aktivt deltagende i fælles 2

3 aktiviteter i byen og bakker i høj grad op om Paamiut Asasara. I 2009 vil man igangsætte endnu flere fælles støttende og udviklende aktiviteter og tiltag med det formål at begrænse og gerne fuldstændigt fjerne - omsorgssvigt af børn i byen. Da familier, der oplever at trives, udgør forudsætningen for et velfungerende lokalsamfund, har Paamiut Asasara en række procesmål (evt. procesuelle delmål) som skal muliggøre dette. Disse er; At inddrage så mange familier som muligt i en mangfoldighed af meningsfyldte sociale og kulturelle aktiviteter med henblik på at opbygge en stadig større tro på egne og fællesskabets evner og muligheder. At Paamiut borgere i alle aldre skal fastholde evnen og lysten til at lege, opleve, sanse, more sig, tænke, føle og deltage At man lærer at beruse sig på en berigende og morsom måde uden at forvolde skade på sig selv og andre At flere familier oplever større glæde, får det bedre og tager del i at løse de udfordringer fremtiden byder på med udgangspunkt i følgende lokalt formuleret værdi- og normsæt: - Evne til at kunne brødføde sig selv - Åbenhed, nysgerrighed og gæstfrihed - Ejerskab til projekter og udvikling - Respekt i omgang med mennesker, materiel og natur - At vold ikke accepteres under nogen omstændigheder - Udvikling frem for tilpasning - Samhørighed Der tages udgangspunkt i et værdi- og normsæt, der er lokalt defineret og forankret via de omfattende mødeaktiviteter og interviews som blev gennemført i Paamiut i 2004 og Endvidere blev der før projektets start formuleret en række operationelle delmål: At et familiecenter skal danne ramme for aktiviteter, der kan fremme udsatte familiers, børn og unges- samt enkeltpersoners livsglæde og tillid til egne og andres evner. At projektet på sigt kan eksportere viden og erfaring på børne- og familieområdet til andre kommuner i ind- og udland. 3

4 At projektet skal kunne fungere som praktikplads for studerende fra forskellige uddannelser samt kunne tiltrække studerende til at skrive afsluttende eksamensopgaver om de dele af det samlede projekt de har valgt at fokusere på. At deltagere fra Paamiut skal opnå topplaceringer ved fremtidige Grønlandsmesterskaber. At der skal være flere og bredere kulturtilbud. At der skal ske en bedre udnyttelse af de fritidsmuligheder, som naturen byder på. 2.1 Forskning- og evaluering I projektet indgår en vedvarende evaluering og forskning. Det er besluttet at lade projektet være bruger-, kultur- og forskningsbaseret og bidrage til udvikling af forskning i community mobilisering og livskvalitet. Formålet med forskningen er at; Undersøge virkningen af den communitypsykologiske indsats, der iværksættes med Paamiut Asasara for at forbedre udsatte børns og familiers situation Undersøge mulige sammenhænge mellem den direkte indsats for at forbedre børnenes og familiernes situation og de øvrige tiltag, der iværksættes i perioden (forbedring af erhvervssituation, boligforhold og kommunikation mellem borgere og kommune). Dokumentere ændringer på projektets fem hovedmål (se ovenfor) Bidrage til en mere overordnet udvikling af communitypsykologiske metoder og anvendelses- og interventionsformer inden for communitymobilisering og støtte af udsatte børn, familier og lokalsamfund i samarbejde med borgerne Forskningen vil omfatte både kvalitative og kvantitative metoder og vil benytte en systematisk triangulering af data, forskere, metoder og teori, for at sikre en høj grad af validitet, sandsynlighed, relevans og anvendelighed. 2.2 Community-principper Da projektet som nævnt følger internationale forskningsbaserede retningslinier for communityinterventioner (jf. bl.a. ECIP, 2005; Sorensen et al., 1998; Israel et al., 1994) er der formuleret følgende vigtige principper for projekt Paamiut Asasara : 4

5 - Anerkendelse af communitiet som en enhed. Indsatsen søger at identificere og arbejde med de eksisterende netværker og søger at styrke følelsen af fællesskab og stolthed over at bo i Paamiut via kollektivt engagement. - Indsatsen bygger på styrker og ressourcer i communitiet, og søger at støtte den resilience, der findes i social støtte, værdier og fællesskab. - Samarbejde, lighed og partnerskab i alle projektets faser. - Projektet fremmer en fælles, åben læringsproces i lokalsamfundet, og er opmærksom på samt søger at mindske sociale uligheder mht. deltagelse i denne. - Den viden, der skabes om udviklingen, anvendes med det samme i fokuseringen af den fortsatte udvikling. Paamiut Asasara sigter på at skabe en vedvarende mobilisering og styrkelse af eksisterende og nye ressourcer, således at man i fællesskab er i stand til at løse sine problemer, højne livskvalitet, og skabe udvikling og fremgang for lokalsamfundet og dets medlemmer. Paamiut Asasara blev opstartet da Paamiut stadig var èn kommune. Fra år 2009 er Paamiut nu blevet en del af storkommunen Sermersooq. Den ny borgmester, Asii Chemnitz Narup, gav i en pressemeddelelse i 2008 bl.a. udtryk for: Paamiut Asasara er på alle måder et spændende og forbilledligt projekt i sin målsætning, forberedelse og arbejdsform. Målet er blandt andet at gøre Paamiut til en glad og levende by for alle borgere. En by kendetegnet ved en befolkning, der hjælper hinanden. En by hvor kulturtilbuddene skal øges for at give positive oplevelser og på alle måder bidrage til at styrke individet, familierne og lokalsamfundet. I forberedelsesfasen er borgerne blevet inddraget med at klargøre de aktuelle problemer, ligesom de er kommet med mange idéer til, hvordan udviklingen i fællesskab skal vendes. Møder i forsamlingshuset med fællesspisning, debat og udveksling af drømme om fremtidens Paamiut har været en del af processen. Borgerinddragelse og fremme af demokratiet ikke bare som tomme ord, men ført ud i praksis. Der ligger en helhedsorienteret tankegang bag hele idéen. Alle offentlige myndigheder inddrages samt private og offentlige ejede virksomheder, interesseorganisationer og alle borgere. Mit håb er, at Paamiut Asasara vil kunne bidrage til videreudvikling af teorier om forandring i lokalsamfund i 5

6 Arktis. Der er tale om intet mindre end en milepæl i Hjemmestyrets historie. Paamiut Asasara vil blive inspirator og foregangsprojekt for resten af Grønland. 3. Projektets kontekst[l2] Befolkningen i Paamiut Kommunea er sammensat således: 0-14 år år 63 år og derover Mænd Kvinder I alt 2008 I alt 2007 Ændring i fht. året før I alt Paamiut by Arsuk (Grønlands Statistik, 2008). Politiets statistik for 2006 viser at anmeldelser af vold er meget højt i forhold til indbyggertal (indextal 222). Det øvrige kriminalitetsniveau er ikke specielt højt. Søren Vestergaard Mikkelsens interviewrække fra viser, at borgerne i Paamiut oplever en høj grad af glæde ved samvær og ved naturen samt et højt tryghedsniveau. Der er et stort ønske om en god skole samt om gode opvækstvilkår for børn/unge og endnu mere oplevet tryghed. Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse (SLICA) (2006) viste en høj grad af trivsel i Paamiut. Styrken af familierelationer og sociale netværk i lokalsamfundet er af stor betydning for den enkeltes livskvalitet. Flertallet af deltagerne i undersøgelsen svarer at de har meget stærke bånd til deres familiemedlemmer og vedligeholder en hyppig kontakt. Kun en meget lille andel af respondenterne føler sig ensomme eller marginaliserede. 14 % angiver at de har overvejet at begå selvmord på et eller andet tidspunkt i livet. Ud fra svarpersonernes opfattelse er alkohol- og stofmisbrug også et stort problem. 25 % oplever at de har alkoholproblemer i hjemmet, og hele 49 % svarer at de oplevede alkoholproblemer i deres barndomshjem. Ca. 8 % svarer at de har et dagligt hashforbrug. Med hensyn til tryghed udtrykker mere end 90 % af svarpersonerne at de er trygge eller meget trygge ved at færdes ude om natten. På Unicef Danmarks hjemmeside findes en artikel med titlen: Katastrofal mangel på data om grønlandske børns vilkår. I artiklen nævnes det, at FN s Børnekomité i 2005 anbefalede den danske regering at forholde sig til de store problemer, der er med blandt andet spædbarnsdødelighed, 6

7 fejlernæring og selvmord blandt børn og unge i Grønland. Overordnet påpeger FN s Børnekomité, at der er et meget begrænset omfang af data og viden om de grønlandske børns situation, og derved er det svært at vide, om FN s Børnekonvention reelt bliver efterlevet for børnene i Grønland. FN s Børnekomité anbefaler derfor myndighederne at styrke dataindsamling vedrørende børns vilkår og rettigheder. I de senere år har forskellige organisationer som f.eks. Red Barnet og Røde Kors oprettet væresteder for børn i flere byer i Grønland ligesom én af organisationerne er i færd med at opbygge undervisningsprogrammer for grønlandske forældre. Baggrunden for dette har været en øget opmærksomhed på omfanget af omsorgssvigt af børn i det grønlandske samfund de seneste år. I 2007 udsendte MIPI Videnscenter for børn og unge to rapporter om børns vilkår i Grønland (Wulff & Nielsen, 2007; Schnorr, Wulff & Nielsen, 2007). Disse viste blandt andet, at mere end 9 procent (1.416 børn) i dag lever under FN's tilladte grænse for fattigdom. Endvidere lever hvert tredje barn i en husstand, der har modtaget trangsvurderet tvangsvurderet hjælp fra det offentlige. Det beskrives i rapporterne, hvorledes dette på væsentlige områder kan vanskeliggøre barnets udvikling og udbytte af samfundets tilbud til børn (f.eks. vuggestue, børnehave, folkeskole, fritidsaktiviteter, uddannelse). I de nævnte rapporter påpeges det, at en tredjedel af de unge mellem 15 og 17 år alvorligt har overvejet selvmord. Incest og andre seksuelle krænkelser af børn i Grønland er et problem, der er blevet kortlagt i en række deskriptive rapporter (senest i Christensen, 2008) der dokumenterer, at en tredjedel af de grønlandske piger og 10 procent af drengene i Grønland har været udsat for seksuelle overgreb. Ved vores assessment i Paamiut i marts 2008 viste det sig, at sygehuspersonalet vurderede at ca. en tredjedel af en fødselsårgang på 30, bliver født ind i familier hvor der er risiko for omsorgssvigt, pga. en eller flere af nedenstående risikofaktorer. Institutionsledere fra 3 børneinstitutioner for børn i førskolealderen vurderede, at ca. 1/10 del af de børn som kommer i institutionerne udsættes for en eller anden form for omsorgssvigt. Lærerne i folkeskolen vurderer tilsvarende. Disse tal er estimerede på baggrund af de omfattende erfaringer, sygehuspersonalet, personalet i daginstitutionerne og folkeskolelærerne har indenfor feltet. Socialforvaltningen og politiet vurderede, at over 50% af børnene og deres familier kunne have gavn af en særlig støtte. Særlige risikofaktorer for familien omfatter: (1) alkoholisme eller hashmisbrug, (2) arbejdsløshed, dårlige boligforhold og dårlig økonomi, (3) vold eller kriminalitet, (4) at forældrene har været udsat for omsorgssvigt under 7

8 opvæksten, (5) enlig forsørger, (6) meget unge forældre, (7) psykiske problemer, samt at (8) barnet fødes med handicap. Der er et særligt afsnit om grønlandske børn i FN s konvention om Barnets Rettigheder Danmarks tredje rapport til FN s Børnekomite (august 2003) og der er kommet særlig fokus på overgreb mod børn med FN s offentliggørelse af en rapport om vold mod børn globalt (Pinheiro, 2006). Om end alkoholforbruget som helhed har været faldende fra begyndelsen af 1990erne, er en række sociale følgevirkninger af alkoholmisbrug ikke forsvundet. Der er stadig mange hjem, der er præget af massivt alkoholmisbrug. Igennem en årrække (fra 1970erne og frem) har der fundet en række voldsomme episoder sted i Grønland i form af overfald og drab på andre, i nogle tilfælde familiemedlemmer, i andre tilfælde venner. Aldersgrænsen for sådanne hændelser er blevet lavere de senere år, idet også ganske unge drenge ses at true med eller udøve farlig vold. I Grønland ses det at en stor gruppe af unge mænd har problemer med at finde en socialt accepteret position. De unge mænd står for en meget stor del af samfundets mængde af voldsudøvelse, misbrug og selvmord (Bjerregaard et al., 1995). Endvidere har unge mænd relativt set flest sindslidelser (Lynge, 2000). I årene blev der begået 527 selvmord i Grønland - heraf de 432 af mænd og de 95 af kvinder (Leineweber, Bjerregaard & Voestermans, 2001). Selvmordene hos de unge mænd viser sammenhæng med problemer i sociale relationer, i forhold til forældre (overvægt af opvækst i alkoholmisbrugende og konfliktfyldte hjem) og til partner (ved opløsning af en konfliktfyldt, ofte voldelig kæresterelation). En vigtig oplysning i denne sammenhæng er, at 28% af de mænd, der har haft alvorlige selvmordstanker, ikke har talt med andre om deres tanker. Marginalisering ses som en væsentlig årsag til selvmord. Leineweber et al. (2001) skriver: Being disconnected from community and family ties seems to increase the vulnerability of young people, especially when faced with a stressful experience, such as the loss of a significant relationship. In future studies the role of social networks and family life should be of central interest (p.287). Inge Lynge skriver i sin disputats fra 2000: De meget voldsomme forandringer af det grønlandske samfund efter 2. verdenskrig har medført dybtgående ændringer af den enkeltes livsbetingelser. ( ) Forebyggelse må ( ) sætte fokus på socialiseringsprocesser, på opbygning af social og kulturel kompetence, så de pågældende føler 8

9 sig som en del af samfundet og på handlingskompetence til løsning af tilværelsesproblemer, ikke mindst problemer i forhold til andre mennesker (Lynge, 2000, p.102). Der er endvidere foretaget en række epidemiologiske undersøgelser, der viser omfanget af udsathed for bestemte grupper (Curtis et al., 1997; Curtis et al., 2006; Dahl-Petersen, 2006) samt trivsel og problemer for børn i skolen (Pedersen, 1997). Ligeledes er der forskning vedrørende levevilkår og trivsel (Poppel, 2007). Poppels undersøgelse peger på, at mennesker i Grønland oplever, at der er et stort behov for at styrke børnenes opvækstmiljø og skabe trygge fællesskaber. Men undersøgelsen viser også, at der er stor tilslutning til værdier såsom solidaritet, respekt for naturen og omsorg for børn. Disse værdier sås som udbredte i samfundet, men respondenterne angav, at de skulle fremmes endnu mere. Der var en forskel på, hvor meget, man værdsatte disse værdier og hvor meget, man så dem praktiseret i samfundet, herunder lokalsamfundet. Værdierne udgør således en ressource. Dette kan ses som et supplerende billede i forhold til beskrivelserne af de ovennævnte problemer. At skabe forskellige billeder er i overensstemmelse med en deklaration fra First Nations i Canada. I denne skrives der, at man er trætte af forskere, der dokumenterer alt det, der er problemer i lokalsamfundene: ungdomsselvmord, omsorgssvigt, alkoholmisbrug, vold i familierne, dårlig ernæring, økonomiske problemer. Man ønsker at supplere dette med forskning i, hvordan lokalsamfundene faktisk har overlevet kolonitiden og dens virkninger, hvordan de har holdt børnene i live, har bevaret gamle fortællinger, har bevaret viden om, hvordan man overlever i naturen, bevaret ceremonier, og holdt ildstederne varme med håb for de følgende generationer. (Ball, 2005: 86[L3]). 4. Forandring og forskning I projektet Paamiut Asasara iværksætter man en række lokalt forankrede initiativer til at forbedre livskvaliteten for alle, også de udsatte grupper, i lokalsamfundet. Man gør dette på en måde, der er i overensstemmelse med det participatory approach, der anbefales i blandt andet den tidligere nævnte IASC guideline (se også Bolton et al., 2002; Bragin, 2005). Det betyder, at hele projektet gennemføres på en måde, så alle har indflydelse og muligheder for at deltage. Projektet handler netop om en lokal mobilisering og forebyggende indsats for at skabe gode muligheder for deltagelse og livskvalitet på måder, der modvirker marginalisering, eksklusion og ulige fordeling af muligheder. Den dokumentation og forskning, der indgår i projektet, skal derfor også tilrettelægges på en måde, der 9

10 fremmer muligheder for aktiv deltagelse, lokal kontrol over processen og resultaterne, at alle stemmer bliver hørt og at forskningsprocessen på den måde følger og fremmer respekt for almene menneskerettigheder (som de findes beskrevet i FN s deklaration, konventioner og redegørelser). Derfor blev det besluttet at tilrettelægge dokumentation og forskning ud fra community psykologiske metoder - operationaliseret i en deltagende aktionsforskning. Formålet[L4] med forskningen er ud over at bidrage til udviklingen og undersøgelsen af de metoder og interventionsformer, der iværksættes med projektet, at dokumentere ændringer på projektets fem hovedmål. Resultatindikatorerne for de fem delmålsætninger er foreløbigt definerede som følgende: - Mere end halvdelen af eleverne opnår et gennemsnit på 7 eller derover til folkeskolens afsluttende prøver, at fravær blandt lærere og elever reduceres, samt at andelen af uddannede lærere stiger. - Der skabes fem nye arbejdspladser / erhverv. - At der sker halveringen i antal af selvmord, alkoholmisbrug og voldstilfælde målt ud fra politirapporter og registreringer i social- og sundhedsvæsen. - Mere end 200 borgere i Paamiut har involveret sig og taget aktiv del i og medansvar for projekter indenfor Paamiut Asasara og at borgerne i interviews og spørgeskemaer giver udtryk for mærkbare forbedringer, samt at samarbejdet mellem politi, sundhedsvæsen og socialforvaltning styrkes. - Behovet for at anbringe børn udenfor hjemmet er halveret og at alle børn (i interviews tilrettelagt efter aldersgruppe) giver udtryk for en høj grad af trivsel. Procesindikatorerne for Paamiut Asasara består i at sikre at projektets opbygning og gennemførelse følger de forskningsbaserede internationale retningslinier for psykosociale interventioner (IASC, 2007), samt forskningsbaserede anbefalinger for community-interventioner (ECIP, 2005; Sorensen et al., 1998; Israel et al., 1998). Resultatevalueringen består i en kombination af kvantitative og kvalitative instrumenter såsom; - Offentlig statistik fra politi, skole, sundhedssektor og socialsektor. - Interview med nøglepersoner indenfor området - Interview med de samme 10 familier en gang årligt i projektets 5 år. - Fokusgruppeinterview med udvalgte grupper af deltagere 10

11 - Spørgeskemaer om livskvalitet - til alle voksne en gang årligt. - Undersøgelse af udviklingen af metoder i familiehuset og i projektet generelt I forskningen, der omfatter både kvalitative og kvantitative metoder vil der indgå en systematisk triangulering for at sikre en høj grad af validitet (Alvesson & Sköldberg, 2000; Denzin, 1978): Data triangulering: data fra registre, interviews og spørgeskemaundersøgelser; Forsker triangulering: forskere og medforskere analyserer data separat og derefter samlet. Metode triangulering: såvel kvantitative som kvalitative metoder. Teoretisk triangulering: der omfatter en række forskellige teoretiske forståelsesrammer, der søges anvendt til at give et helhedsbillede af det undersøgte (Bowling, 1991; Skeveington et al., 1997). Projektet er bygget op som en community mobilisering og evalueringen af det er ligeledes designet som community psykologisk forskning. I forbindelse med Paamiut Asasara er der etableret et forskningsråd i Paamiut. Dette råds opgave er at vurdere enhver forskning, der finder sted i forbindelse med projektet. Rådet tager stilling til relevansen af de foreslåede forskningsprojekter samt til de etiske aspekter ved disse. Endvidere fremlægges og diskuteres hvert forskningsprojekt i dets forskellige dele: forskningsspørgsmål, metode for dataindsamling, analyse og formidling af resultater. Hvis projektet godkendes bidrager forskningsrådet med ideer og refleksioner over metoden og indholdet. Det er et vigtigt kriterium for godkendelse af projekterne, at der er gennemskuelighed og tydelig relevans af forskningen for befolkningen som helhed. Dette har medført at inspirationen i forskningen hovedsagligt er hentet fra community psykologisk forskning. Community psykologien integrerer sociologiske, antropologiske og psykologiske forståelser hvor personer og grupper ses som handlende i en bestemt socio-økonomisk og kulturel/diskursiv kontekst, idet de ses som engagerede i fortløbende ændringsprocesser[l5], der retter sig mod problemer, som de oplever at have i deres daglige livspraksis (Orford, 1998; Lewis et al., 1998; Dalton et al., 2001; Das et al., 2001). Community psykologi drejer sig om sammenhængen mellem levevilkår og (mental) sundhed. I det anvendte perspektiv handler den om at bidrage til at skabe fællesskaber, der fremmer trivsel og sundhed. Dette gøres gennem deltagerstyrede processer, der anvender de ressourcer, der allerede findes 11

12 i et givet lokalsamfund på måder, der åbner for udvikling og nyskabelser (Anasarias & Berliner, 2008; Anasarias et al., 2007; Berliner & Mikkelsen, 2006). Både forskere og praktikere har advokeret for en øget opmærksomhed på de komplekse processer der bringer trivsel og sundhed i fare for mennesker, som lever i marginaliserede lokalsamfund. Endvidere har de påpeget vigtigheden af at integrere forskning og praksis gennem partnerskaber mellem akademiske institutioner, sektorer og civilsamfunds-organisationer (Williams, 1995; Clark & McLeroy, 1995, Israel et al., 1994 ). Mht. selve forskningen fremhæves betydningen af brug af både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i undersøgelser vedrørende sammenhænge mellem oplevet trivsel og sociale og økonomiske livsvilkår (Vega, 1992; Green et al., 1995; Davies et al., 1993). Community mobilisering har som mål at fremme ændringer, der bidrager til at øge lokale gruppers aktive deltagelse i beslutninger og aktiviteter. At arbejde community-orienteret består i at støtte en udvikling af det lokale miljø på en måde, så de mennesker, der lever i miljøet, får mulighed for at udvikle færdigheder, som de oplever at have brug for. Endvidere vil den community-baserede indfaldsvinkel søge at bidrage til at fjerne barrierer, der måtte forhindre deltagerne i at nå deres fulde potentiale som samfundsmedlemmer (Anasarias et al., 2007). Community-baserede interventioner på skoler, arbejdspladser og lokalsamfundsniveau, har bl.a. vist sig effektive til sænkning af forekomsten af hjertekarsygdomme samt kræftforekomst ved at formindske risikofaktorer såsom rygning, dårlig kost, manglende motion, mv. (se Sorensen et al., 1998). Skolebaserede interventioner med det formål at mindske alkohol- og stofmisbrug og/eller rygning blandt børn og unge, er gennemført med signifikante bedringer til følge (Perry et al., 1996), og community baserede mødregrupper og grupper for gravide har vist stor effekt på børnenes sundhed og udvikling (Margolis et al., 2001). Forskningsmæssigt er community psykologien kendetegnet ved at anlægge forskellige synsvinkler i samme undersøgelse og ved at bruge deltagende aktionsforskning for netop at styrke de berørte grupper også ind i selve forskningsprocessen (Boyden et al., 2006; Todd & Loewenthal, 2007). Der trækkes på en mangfoldighed af videnskabsteoretiske perspektiver og praktiske metoder, nemlig et positivistisk perspektiv (i den aktuelle post-positivistiske forståelse), et kritisk teoretisk, et fænomenologisk og et konstruktionistisk (Nelson & Prilleltensky, 2004). Disse ses ikke som hinanden udelukkende, men 12

13 derimod som supplerende, i nogle tilfælde parallelle, perspektiver i en fælles forskningsproces (Montero, 2000; Ahmed & Pretorius-Heuchert, 2001; Prilleltensky & Nelson, 2002) Der findes, os bekendt, ingen undersøgelser, der omfatter så mange forhold, som nævnt ovenfor under Paamiut Asasara, nemlig erhvervsudvikling (økonomi), skoleudvikling, boligudvikling, kriminalitetsforebyggelse, misbrugsforebyggelse, forbedrede kommunikationsveje mellem borger og system og øget indsats for børn, unge og familier. Der er et stort behov for denne form for helhedsanalyse da vi stadig har en mangel på konkret viden om, hvorledes vi kan forbedre forholdene for de udsatte familier. Endvidere mangler der viden om, hvorledes en lokalt defineret indsats mht. afskaffelse af omsorgssvigt af børn vil fungere. Forskningens formål i projekt Paamiut Asasara knytter sig tæt til hele projektets mål. Det er projektets vision at bygge på en øget følelse af medansvar blandt alle borgere i Paamiut og blandt de eksterne samarbejdspartnere i projektet. Det gælder om at få de fysiske og økonomiske forbedringer til at gå hånd i hånd med en psykisk, kulturel og spirituel mobilisering, som der står i projektbeskrivelsen. Forskningen kan blandt andet bidrage til at besvare spørgsmål som, hvor meget borgerne ser sig som inddragede, og hvordan de deltager i omsætningen af ideer til praksis. Den overordnede idé med projekt Paamiut Asasara er at udvikle en praksis-, kultur- og erfaringsbaseret model for inklusion af alle i den fælles udviklingsproces. Formen bidrager til en høj grad af inddragelse af borgerne og lægger op til samtidigt ansvar, fællesskab og anerkendelse. Det ser ud til at være en forudsætning for projektet, at målgruppen og nøgle aktørerne selv ønsker at deltage i projektaktiviteterne. Samtidig er det altafgørende for projektet, at alle betydningsfulde stemmer bliver hørt - og oplever sig hørt. På denne måde mobiliseres borgernes ressourcer og alle får mulighed for at bidrage med deres gode erfaringer og udvikle fælles lokale kundskaber og netværk sammen. Den gennemgående ramme er baseret på fælles videns- og erfaringsdeling, fælles læring og fælles handling. Her er der derfor fokus på, at viden og færdigheder er noget, der skal udvikles lokalt og at kompetenceudvikling drejer sig om at bruge de lokale kundskaber i ligeværdig kombination med inddragelse af eksterne videns-ressourcepersoner. Man udvikler sammen på en relevant og produktiv måde. Paamiut Asasara søger, i overensstemmelse med ovenstående derfor, i tæt samarbejde med communitiet og dets interne og eksterne ressourcer, at foreslå og udvikle evaluerings- og dokumentationsmetoder, 13

14 dokumentere effekten af de indsatser som gennemføres, formidle viden, resultater og metoder tilbage i lokalsamfundet og ud til relevante virksomheder og politiske organer I Paamiut Forskningsråd er retningslinierne for forskningen diskuteret og der er formuleret et antal principper for forskningen: 1. Valg af forskningsprojekter sker i fællesskab (forskere og repræsentanter for berørte parter i Paamiut samt eventuelle øvrige involverede partnere) 2. Valg af metoder træffes med udgangspunkt i hvad der ses som relevant/anvendeligt i Paamiut, 3. Der skal anvendes mindre ressourcer på deskriptiv forskning og flere på forskning, der undersøger forandringer, forbedringer og bæredygtighed, 4. Forskningen skal tilrettelægges, så den er gennemskuelig, forståelig og relevant for alle de deltagende i processen og den skal være direkte brugbar (jf. punkt 3 lige ovenfor), 5. Forskningen skal indeholde et væsentligt element af nytænkning mht. valg/udvikling af metode. Forskningen skal dokumentere hvorvidt, hvordan og i hvilket omfang de valgte strategier og interventionsmetoder er brugbare til at virkeliggøre de ønskede 5 mål, som er defineret ovenfor. I marts 2008 blev der foretaget en assessment af behov og ønsker. Dette fungerer som en baseline for projektet. I 2009 blev der endvidere startet et forskningsprojekts om unges (13-18 år) livsvilkår, ønsker og resourcer. Projektet udføres I tæt samarbejde med de unge i Paamiut af Sandrine Fanous and Laila Wattar fra Københavns Universitet. Undersøgelsen, der er godkendt og støttet af Paamiut Forskningsråd, undersøger hvorledes de unge kan bidrage endnu mere til udviklingen i Paamiut og hvorledes denne aktive deltagelse hænger sammen med graden af oplevet livskvalitet. Igennem undersøgelsen får de unge mulighed for at ytre deres synspunkter og visioner omkring den udviklingen i Paamiut. De unges ønsker omfatter blandt andet bedre sports- og fritidsfaciliteter mere samhørighed i byen og i familierne samt mellem de unge indbyrdes samt bedresamarbejde imellem de institutioner og foreninger, der beskæftiger sig med de unges situation. 5. Base-line, mål og behov. I marts måned 2008 blev der lavet en assessment med henblik på at vurderer byens behov og ressourcer og at diskutere, hvordan forskningen kunne blive relevant for udviklingen af projektet. Det var samtidigt vigtigt at få kortlagt de indsatser, der allerede var igangsat, og hvilke der forventedes igangsat. Assessment en omfattede statistiske oplysninger, gennemgang af de ovenfor nævnte 14

15 undersøgelser, interviewrækker og borgermødereferater, samt møder med en række nøglepersoner indenfor Paamiut Asasara s 5 målsætninger (stationslederen ved politiet; to sundhedsplejersker samt en afdelingssygeplejerske; to socialrådgivere; kommunaldirektøren; forvaltningschefen for børne- og ungeområdet; forebyggelseskonsulenten; den pædagogiske konsulent og tre ledere af daginstitutioner for børn; kommunens informationsmedarbejder; en ergoterapeut, en fysioterapeut, to sagsbehandlere og en revalident. I interviewene samt i baggrundsmaterialet blev der peget på en række ønsker, som vedrører de fem målsætninger i Paamiut Asasara. Disse er følgende; Det er et behov for, at børn og unge kan komme ud i naturen og lære fisker- og fangerfærdigheder samt de aktiviteter og værdier, der knytter sig hertil. Det skal derved sikres, at fisker-fanger traditionerne kan videregives og dermed bevares for kommende generationer. Dette vil samtidigt opfylde et behov for flere muligheder for aktiviteter for børn og skabe yderligere rammer for positivt socialt samvær blandt disse. Der arbejdes for, at området integreres i folkeskolens undervisning på samtlige 3 trin (yngste trin, mellemtrin og ældste trin) fra og med skoleåret 2009/2010. Der er et ønske om flere uddannede lærere/opkvalificering af undervisningen i skolen, idet det faglige niveau, inddragelse af lokalsamfund, skole-hjem samarbejde og kvaliteten af undervisningen og samværet ønskes udvidet og styrket.. Der er et ønske om at forebygge og fjerne mobning på skolen. Der er behov for livslang uddannelse/ undervisning og fælles tværfaglige temadage for personalet på daginstitutionerne, samt de tværfaglige samarbejdsgrupper i det hele taget med målrettet undervisning indenfor forebyggelse af omsorgssvigt, Asara[L6] værdier og metoder, konsekvenser af omsorgssvigt/svære kår og indsatsmuligheder i den forbindelse. Der er behov for adgang til afvænningstilbud for hash- og alkoholmisbrug samt ludomani og voldsudøvelse i byen. Der er behov for opfølgende støtte til dem der kommer ud af misbrug. Der er behov for forebyggende arbejde vedrørende generelle sundhedsproblematikker. Der er behov for at gøre Paamiuts ry mere positivt både i og uden for Grønland. Paamiuts borgere oplever at byen har et dårligt rygte, som slet ikke står mål med hvordan situationen i 15

16 byen virkelig er. Dette kan medføre at arbejdskraft siver ud af byen og at folk ikke i lige så høj grad søger hertil, og det har en dårlig virkning på selvfølelsen/stoltheden ved at bo i byen. Der er behov for flere aktiviteter/tilbud til børn og unge. De har ikke nok at lave, særligt i de sene eftermiddags- og aftentimer i vinterhalvåret. Der er behov for et værested for børn og unge, et sted hvor de kan gå hen og være sammen med andre børn og voksne på en positiv måde, og et sted hvor de kan gå hen hvis det brænder på derhjemme. Der er behov for en styrkelse af det lovpligtige tværfaglige samarbejde mellem de forskellige instanser politi, socialforvaltning, sygehus og skole. Der er et stort behov for støttende og terapeutiske samtaler, vist ved de mange henvendelser herom til sygehuset, socialforvaltningen, familiehuset og forebyggelseskonsulenten. Der er behov for støtte til nye forældre med særlige behov (særligt teenageforældre, eller unge forældre som har haft en svær opvækst), samt familiekursus/familiestøtte eller terapi til familier med problemer, sådan at trivselen i børnefamilierne støttes. Der er behov for støtte/undervisning/supervision til de eksisterende plejefamilier, og der er mangel på plejefamilier i det hele taget. Socialforvaltningen har behov for flere handlemuligheder i forhold til at handle på sociale problemer, bl.a. muligheder for at tilbyde afvænning, terapeutiske/svære samtaler, og skaffe plejefamilier/aflastning i byen, således at ventetiden kan forkortes. Selvhjælpsgrupper: der er behov for at opbygge selvhjælpsgrupper, bl.a. en for mænd, en for kvinder og en for unge, der har behov for samtaler med ligesindede. Andre eksempler på selvhjælpsgrupper der er behov for og som planlægges igangsat eller allerede er igangsat er med familier der har mistet et barn, mænd, kvinder og børn der har været/er udsat for vold og/eller trusler og/eller seksuelle overgreb, kvinder der får foretaget provokerede aborter samt efterladte familier og venner efter selvmord. Selvhjælpsgrupperne skal medvirke til at mindske social isolation, stigmatisering og meningsløshed. Disse ønsker og behov samlede sig i en række konkret operationelle forslag: 1) En fisker- og fangerhøjskole for alle interesserede. 16

17 2) Et familiecenter, der kan støtte familier igennem individuelle, par- og familiesamtaler. Endvidere vil et sådant center kunne varetage alkoholafvænnings- og familiekurser, samt kurser for unge mødre og gravide. 3) Kulturelle aktiviteter, omfattende koncerter, fælles spisninger og sportsaktiviteter 4) Paamiut Københavns Universitets Center for Deltagende Aktionsforskning i Paamiut. Dette center får lokaler i Paamiut og vil blive opbygget i tæt samarbejde med Ilimmarfik i Nuuk. I projekt Paamiut Asasara blev der opstillet en række indikatorer for de mål, der er beskrevet ovenfor: 1) For livskvalitet: Evaluering af om livskvaliteten er øget findes gennem en årlig spørgeskemaundersøgelse, der omfatter alle over 18 år i byen. Endvidere interviewes 10 familier én gang årligt. Der iværksættes en særlig undersøgelse af de unges (under 18 år) oplevede livskvalitet. 2) For familiehus: Proces-målene er, at huset etableres og fungerer samt at mindst 15 familier benytter dets tilbud hvert år. Resultats-målene er, at familierne giver udtryk for en forbedring af deres situation efter endt behandling/støtte. 3) Et godt liv for småbørnsfamilier: Proces-målene er at alle familier under graviditet får et tilbud om støtte i forlængelse af allerede eksisterende tilbud. Endvidere at der etableres en særlig gruppe for teenagemødre (og øvrige udsatte mødre) med inddragelse af hele familien og dennes netværk (som forebyggelse). Resultats-målene er, at mødrene og familierne samt de professionelle omkring familierne giver udtryk for at der er sket en styrkelse af børnenes situation gennem indsatsen. Dette vil blive belyst gennem interviews med møderne, familierne og de professionelle. 4) Gode tilbud til de unge: Der vil blive foretaget en undersøgelse af de unges ønsker til, mål for og muligheder for at bidrage til projektets udvikling. 5) Kulturelle og sociale arrangementer og aktiviteter: Afholdelse af en fisker-fanger sommerhøjskole ledet af den lokale fisker- og fangerforening med deltagelse af børn, unge, bedsteforældre og familier i Paamiut. Målet er at (1) give børn og voksne en række positive fælles oplevelser, (2) sætte børnene og de unge i stand til at skaffe egen føde, og (3) tilegne sig de færdigheder, som skal til for at kunne møde naturens udfordringer. Indikatorer er (ad 1) at dokumentere at børn og voksne har haft en række positive fælles oplevelser (fotos, video, interviews); (ad 2 og 3) at deltagerne i praksis viser, at de er i stand til at opfylde mål og selv vurderer, at de er blevet dygtige til at fungere i naturen med respekt for økologi og samvær. Proces-indikatorer er, at mindst 40 børn, unge 17

18 og voksne deltager i aktiviteten hvert år samt at der på sigt tilmelder sig minimum 10 deltagere fra andre lokaliteter i Grønland, Arktis, Norden eller resten af verden. Dokumentation/evaluering vil ske gennem et fælles møde med alle deltagere, hvor der reflekteres over resultaterne. 6) Erhvervsudvikling: vil blive målt ud fra etableringen af nye erhverv/nye arbejdspladser som supplement til de allerede eksisterende muligheder i tæt samarbejde med erhvervslivet. I 2008 er alle de konkrete mål, der er opstillet for dette år, blevet nået. 1) Projekt Paamiut Asasara har opnået en solid forankring i lokalsamfundet med deltagelse af en meget stor del af befolkningen 2) Der er gennemført mere end tre kultur- og idrætsarrangementer for byens børn og borgere i øvrigt. 3) Der er afholdt en temadag om videreudvikling af respekten for børns rettigheder i Paamiut med deltagelse af 100 borgere, der repræsenterede de forskellige sektorer og civil samfundsorganisationer i byen. 4) Der er startet et Ph.D. projekt om styrkelse af livskvalitet for udsatte familier og empowerment af disse gennem communitymobilisering. 5) Samtlige gravide i udsatte familier er nu inde i et program, der styrker deres livskvalitet på egne præmisser samt bidrager til empowerment af mødrene såvel i familierne som i lokalsamfundet. En lang række aktiviteter har bidraget til at disse mål er blevet opnået. Projektet har pga. dets kombination af aktiviteter (en bredspektret, helhedsorienteret indsats) indenfor støtte til udsatte grupper, kulturelle aktiviteter og erhvervsudvikling medført en stor borgerdeltagelse, både i enkelt aktiviteter og i et vedvarende engagement i aktiviteterne. Her vil vi fokusere på aktiviteterne indenfor det sociale område. I august startede familiehuset Tilioq, der tilbyder (1) individuel, par- og familierådgivning vedrørende følelsesmæssige problemer samt problemer i famielivet; (2) Rehabiliteringskurser vedr. alkoholmisbrug; (3) gruppeforløb/familiekurser vedrørende brug af ressourcerne i familien; (4) forebyggelse gennem etablering af selvhjælpsgrupper, der giver social støtte omkring konkrete problemstillinger, (5) empowerment af unge gravide og mødre til spædbørn. Et stort antal borgere har henvendt sig for at få rådgivning. I oktober havde ca. 25 henvendt sig siden husets start og ved årsskiftet var tallet oppe på cirka 80. Disse personer har alle fået rådgivning 18

19 og støtte. Der føres en logbog over henvendelserne, således at det er muligt at følge udviklingen i dem samt i de problemstillinger, folk henvender sig med. Det har vist sig, at henvendelserne samler sig i fem grupper: (1) vold og seksuelle overgreb, især i familien, (2) sorg efter tab af nærtstående personer, (3) selvmordstanker og nedsat livslyst, (4) misbrug af alkohol, hash og/eller spil (ludomani), (5) kommunikationsproblemer i familien. På baggrund af denne opgørelse af problemområder er der udarbejdet et program for udvikling af metoder for disse samtaler. Dette er sket igennem (a) erfaringsopsamling og supervision, (b) inspiration fra praktikere med erfaringer om metoder og indgange til at tackle disse problemstillinger og (3) dialog med brugerne. Ud fra et af de gennemgående principper i Paamiut Asasara er denne udvikling igangsat med henblik på at styrke lokalt forankrede, målrettede (og kost-effektive) metoder, der samtidigt kan udvikles til en viden, der kan formidles til andre kommuner og lokalsamfund med tilsvarende problemstillinger. Det er målet at udvikle en ekspertise på disse områder gennem fortsat udvikling af viden og erfaringer om, hvorledes udsatte familier bedst styrkes på en effektiv, deltagende og respektfuld måde. Udviklingen i metoderne i huset har vist, at der blandt brugerne er en åbenhed for at forholde sig til nogle af de nævnte problemområder igennem mere gruppeorienterede tilgange. Hele familier kommer nu for at få støtte til at løse interne problemer i modsætning til tidligere, hvor problemerne som oftest blev betragtet og behandlet isoleret for den enkelte person. I dag inviterer eksempelvis unge kvinder, der har været udsatte for seksuelle overgreb, andre i samme situation med til samtalerne. I huset er der gennemført et rehabiliteringsforløb vedrørende afvænning af alkoholmisbrug samt et forløb for at styrke brug af egne ressourcer i familier. I forbindelse med opbygningen af selvhjælpsgrupper indenfor den forebyggende indsats er der kommet gang i byens mandegruppe igen gennem et initiativ båret af frivillige. Denne gruppe er selvorganiseret og har som mål at give støtte til mænd, der har problemer og derigennem fremme en god faderrolle i familierne samt forebygge vold overfor koner/samlevere/kærester. Gruppen har givet udtryk for et behov for fagligt input omkring samtale-metoder og balancen mellem at spørge til problemer og at hjælpe den enkelte med at finde løsninger. I familiehuset har der været afholdt to kurser for gravide og nyblevne mødre. Indholdet drejer sig om at bidrage til en styrkelse af egne ressourcer gennem aktiviteter, der fokuserer på værdier omkring børnene og sig selv som mødre. Dette har ført til at gruppen af nyblevne mødre har opbygget et stærkt 19

20 socialt netværk indbyrdes og har igangsat en række aktiviteter omkring salg af babytøj, fællesspisning, fremskredne planer omkring etablering af en café samt planer om at invitere deres mænd til at deltage i disse aktiviteter. Denne gruppes udvikling følges gennem en deltagende aktionsforskning, hvor gruppen selv er med til at formulere hvad der skal undersøges, metoderne til at gøre det, og hvordan resultaterne bedst anvendes i det videre forløb. Der er startet et Ph.D. projekt om bl.a. dette undersøgelsesmetoden omfatter deltagende observationer og kvalitative interviews vedr. proces og resultater. REFERENCELISTE: AHMED, R., & PRETORIUS-HEUCHERT, J.W. (2001): Notions of social change in community psychology: issues and challenges. In Seedat, Mohamed (Ed.) Community Psychology: Theory, Method, and Practice. South African and Other Perspectives. Cape Town: Oxford University Press Southern Africa. ALVESSON, M & SKÖLDBERG, K (2000): Reflexive Methodology. London; Sage ANASARIAS, E. & BERLINER, P. (2008). Human Rights and Peacebuilding. In J.de Rivera (Ed.) Handbook of Peacebuilding. Springer Press. ANASARIAS, E., MIKKELSEN, E.N., BERLINER, P. & IANEV, P. (2007). Development of Practice. Moving from a curative approach to a comprehensive community-based response to survivors of armed conflict the case of the Balay Rehabilitation Centre in the Philippines. Community, Work & Family.10(3) BALL, J.: Restorative research partnerships in Indigenous communities. In Farrell, A. (Ed.) (2005): Ethical Research with Children. Maidenhead: Open University Press[L7]. BERLINER, P. & MIKKELSEN, E.N. (2006) Serving the Psychosocial Needs of Survivors of Torture and Organized Violence. In Gil Reyes & Jerry Jacobs (Eds.) Handbook of Disaster Management. Praeger Publishers. BJERREGAARD, P.; CURTIS, T.; SENDEROVITS, F.; CHRISTENSEN, U. & PARS, T. (1995): Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland. DIKEs Grønlandsskrifter nr. 4. BOLTON P. AND TANG A. M. (2002): An alternative approach to cross-cultural function assessment. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology. Vol 37: BOWLING A. (1991): Measuring health: a review of quality of life measurement scales. Open University Press. 20

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

ÅRGANG 1995. SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen

ÅRGANG 1995. SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen ÅRGANG 1995 SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen FORLØBSUNDERSØGELSERNE BESTÅR AF BFU: Børneforløbsundersøgelsen (børn af danske mødre) EFU: Forløbsundersøgelsen af etniske

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland MIPI Videnscenter om børn og unge Paarisa Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Cecilia Petrine Pedersen Inger Dahl-Petersen

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Tema om boligsocialt arbejde TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer]

Tema om boligsocialt arbejde TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer] 20 Tema om boligsocialt arbejde D A N S K S O C I A L R Å D G I V E R F O R E N I N G TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG NR. 20. 2010 uden for [nummer] uden for nummer, nr.

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan?

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? Almannastovens 40 års jubilæum Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 8. maj 2015 Hvad vil jeg sige noget om? 1. Socialsektoren og dens betydning

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Evaluering af familiecentre. Formål, baggrund og hovedresultater. af Christina Warrer Schnohr, cand.scient., ph.d.

Evaluering af familiecentre. Formål, baggrund og hovedresultater. af Christina Warrer Schnohr, cand.scient., ph.d. Evaluering af familiecentre Formål, baggrund og hovedresultater af Christina Warrer Schnohr, cand.scient., ph.d. Præsentation af Baggrund for undersøgelsen Et initiativ fra departementet Kommissoriet Feltarbejde

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere