Paamiut Asasara Community mobilisering, livsglæde og deltagelse. 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Paamiut Asasara Community mobilisering, livsglæde og deltagelse. 2"

Transkript

1 Paamiut Asasara Community mobilisering, livsglæde og deltagelse. 2 Peter Berliner, Søren Lyberth, Maren Markussen, Silja Henderson, Line Natascha Larsen, Søren Vestergaard Mikkelsen 3 Piumassuseq isit aqqutaanni ingerlaffigiuminaatsumiippoq 4 1. Introduktion Aktuel forskning (Schnohr, Nielsen & Wulff, 2007) samt Unicef har påpeget et behov for at undersøge og styrke børns vilkår i Grønland. Tidligere undersøgelser har påvist en lang række problemer, bl.a. fattigdom, selvmord, kriminalitet, alkoholmisbrug, seksuelle overgreb og vold. På den baggrund har man i byen Paamiut i Grønland udarbejdet og igangsat et 5-årigt community mobiliserings projekt, der er påbegyndt i januar 2008 Paamiut Asasara. Paamiut Asasaras overordnede målsætning er mobilisering og styrkelse af samspillet i lokalsamfundet - mellem kommunalbestyrelse, erhvervsliv, institutioner og borgere, med henblik på at skabe øget trivsel og tilfredshed samt økonomisk og kulturel styrke i lokalsamfundet. Projektet er finansieret af Bikubenfonden, Kommuneqarfik Sermersooq og Grønlands Hjemmestyre. Budgettet er årligt 4,5 millioner kroner, heraf de kroner fra Bikubenfonden. 2 Denne artikel er et resultat af en fælles indsats udført af de mange deltagere i Paamiut Asasara s aktiviteter sommerhøjskole, mødregruppe, familiekurset, borgermøder, sportsarrangementer og kulturelle aktiviteter. En stor tak skal rettes til alle for dette. Endvidere vil vi gerne specielt rette en tak til Heidi Jeremisassen, Lars Sørensen Regine Poulsen, KunaK Lorenzen, Klara Hansen, Najaraq Olesen, Tom and Minna Petersen og Laila Jørgensen for at have bidraget meget væsentligt til denne artikel. Endvidere tak til Jimmie Gade Nielsen fra Bikubenfonden for gode kommentarer undervejs. 3 Peter Berliner er lektor i psykologi ved Københavns Universitet, Søren Lyberth er journalist og kulturmedarbejder ved Kommuneqarfik Sermersooq. Maren Markussen er med i gruppen af unge mødre I Paamiut og forskningsassistent. Silja Henderson er psykolog og Ph.D. studerende ved Københavns Universitet. Line Natascha Larsen er psykolog og Ph.D. studerende ved Københavns Universitet. Søren Vestergaard Mikkelsen er direktør i rådgivningsvirksomheden Eskimo Management og med i styregruppen af Paamiut Asasara. Artiklen er skrevet af Peter Berliner med tekst indputs fra Silja Henderson og Søren V. Mikkelsen samt kommentarer fra Søren Lyberth, Maren Markussen og Line Natascha Larsen. Kontaktadresser: Søren Lyberth og Peter Berliner 4 Viljen er i det uvejsomme. Fra digtet Tasama sermersuaq / over indlandsisen fra bogen Imod det blålige/tungujuaartumut af Kristian Olsen aaju, Forlaget Atuagkat, Nuuk. 1

2 Fra starten er der knyttet en dokumentations- og forskningskomponent til projektet, og projektets opbygning og gennemførelse følger internationale retningslinier for psykosociale interventioner (IASC, 2007), så vel som forskningsbaserede anbefalinger for community-interventioner (bl.a. ECIP, 2005; Sorensen et al., 1998; Israel et al., 1994). 2. Projekt Paamiut Asasara Som nævnt ovenfor har aktuel forskning og udredninger (Christensen, 2008; Schnoor, Nielsen & Wulff, 2007) peget på et behov for at undersøge og styrke børns vilkår i Grønland. Paamiut har gennem de sidste årtier kæmpet imod udbredt alkoholmisbrug, en høj voldsrate (især i hjemmene), en høj selvmordsrate og en række tilfælde af omsorgssvigt af børn, både gennem forsømmelse, seksuelle overgreb samt anden vold mod børnene. På den baggrund har man vedtaget og igangsat udviklingsprojektet Paamiut Asasara med følgende 5 specifikke del-målsætninger: 1. At udvikle landets bedste folkeskole 2. At skabe fem nye fiskeriuafhængige erhverv 3. At halvere selvmord, alkohol og hashmisbrug, samt voldstilfælde og anden kriminalitet. 4. At forenkle og omlægge kommunens administration, så den svarer til kommunens behov, interesser og indbyggertal. 5. At forebygge omsorgssvigt af børn. Projektet er opbygget ud fra fælles formuleringer af værdier og mål foretaget qua en række interview med borgere i Paamiut i 2004 og 2005, samt en række møder mellem borgmester, kommunalbestyrelse, borgerne samt repræsentanter for skole, politi, sundhedsvæsen og socialforvaltning. Interview og møder pegede på et behov for at samtænke erhvervsudvikling, boligsituation, uddannelsesbehov og støtte til særligt sårbare familier i en fælles plan. Aktiviteterne i Paamiut Asasara er iværksat for at gøre Paamiut til en endnu bedre by for alle borgere med særlig henblik på at fremme livskvalitet for børn og børnefamilier. Dette sker i overensstemmelse med FN s erklæring om børns rettigheder og WHO s principper om borgerdeltagelse. Der er allerede i 2008 iværksat en lang række målrettede aktiviteter, der har resulteret i mærkbare forandringer og forbedringer i byen. Folk føler sig generelt mere trygge, er aktivt deltagende i fælles 2

3 aktiviteter i byen og bakker i høj grad op om Paamiut Asasara. I 2009 vil man igangsætte endnu flere fælles støttende og udviklende aktiviteter og tiltag med det formål at begrænse og gerne fuldstændigt fjerne - omsorgssvigt af børn i byen. Da familier, der oplever at trives, udgør forudsætningen for et velfungerende lokalsamfund, har Paamiut Asasara en række procesmål (evt. procesuelle delmål) som skal muliggøre dette. Disse er; At inddrage så mange familier som muligt i en mangfoldighed af meningsfyldte sociale og kulturelle aktiviteter med henblik på at opbygge en stadig større tro på egne og fællesskabets evner og muligheder. At Paamiut borgere i alle aldre skal fastholde evnen og lysten til at lege, opleve, sanse, more sig, tænke, føle og deltage At man lærer at beruse sig på en berigende og morsom måde uden at forvolde skade på sig selv og andre At flere familier oplever større glæde, får det bedre og tager del i at løse de udfordringer fremtiden byder på med udgangspunkt i følgende lokalt formuleret værdi- og normsæt: - Evne til at kunne brødføde sig selv - Åbenhed, nysgerrighed og gæstfrihed - Ejerskab til projekter og udvikling - Respekt i omgang med mennesker, materiel og natur - At vold ikke accepteres under nogen omstændigheder - Udvikling frem for tilpasning - Samhørighed Der tages udgangspunkt i et værdi- og normsæt, der er lokalt defineret og forankret via de omfattende mødeaktiviteter og interviews som blev gennemført i Paamiut i 2004 og Endvidere blev der før projektets start formuleret en række operationelle delmål: At et familiecenter skal danne ramme for aktiviteter, der kan fremme udsatte familiers, børn og unges- samt enkeltpersoners livsglæde og tillid til egne og andres evner. At projektet på sigt kan eksportere viden og erfaring på børne- og familieområdet til andre kommuner i ind- og udland. 3

4 At projektet skal kunne fungere som praktikplads for studerende fra forskellige uddannelser samt kunne tiltrække studerende til at skrive afsluttende eksamensopgaver om de dele af det samlede projekt de har valgt at fokusere på. At deltagere fra Paamiut skal opnå topplaceringer ved fremtidige Grønlandsmesterskaber. At der skal være flere og bredere kulturtilbud. At der skal ske en bedre udnyttelse af de fritidsmuligheder, som naturen byder på. 2.1 Forskning- og evaluering I projektet indgår en vedvarende evaluering og forskning. Det er besluttet at lade projektet være bruger-, kultur- og forskningsbaseret og bidrage til udvikling af forskning i community mobilisering og livskvalitet. Formålet med forskningen er at; Undersøge virkningen af den communitypsykologiske indsats, der iværksættes med Paamiut Asasara for at forbedre udsatte børns og familiers situation Undersøge mulige sammenhænge mellem den direkte indsats for at forbedre børnenes og familiernes situation og de øvrige tiltag, der iværksættes i perioden (forbedring af erhvervssituation, boligforhold og kommunikation mellem borgere og kommune). Dokumentere ændringer på projektets fem hovedmål (se ovenfor) Bidrage til en mere overordnet udvikling af communitypsykologiske metoder og anvendelses- og interventionsformer inden for communitymobilisering og støtte af udsatte børn, familier og lokalsamfund i samarbejde med borgerne Forskningen vil omfatte både kvalitative og kvantitative metoder og vil benytte en systematisk triangulering af data, forskere, metoder og teori, for at sikre en høj grad af validitet, sandsynlighed, relevans og anvendelighed. 2.2 Community-principper Da projektet som nævnt følger internationale forskningsbaserede retningslinier for communityinterventioner (jf. bl.a. ECIP, 2005; Sorensen et al., 1998; Israel et al., 1994) er der formuleret følgende vigtige principper for projekt Paamiut Asasara : 4

5 - Anerkendelse af communitiet som en enhed. Indsatsen søger at identificere og arbejde med de eksisterende netværker og søger at styrke følelsen af fællesskab og stolthed over at bo i Paamiut via kollektivt engagement. - Indsatsen bygger på styrker og ressourcer i communitiet, og søger at støtte den resilience, der findes i social støtte, værdier og fællesskab. - Samarbejde, lighed og partnerskab i alle projektets faser. - Projektet fremmer en fælles, åben læringsproces i lokalsamfundet, og er opmærksom på samt søger at mindske sociale uligheder mht. deltagelse i denne. - Den viden, der skabes om udviklingen, anvendes med det samme i fokuseringen af den fortsatte udvikling. Paamiut Asasara sigter på at skabe en vedvarende mobilisering og styrkelse af eksisterende og nye ressourcer, således at man i fællesskab er i stand til at løse sine problemer, højne livskvalitet, og skabe udvikling og fremgang for lokalsamfundet og dets medlemmer. Paamiut Asasara blev opstartet da Paamiut stadig var èn kommune. Fra år 2009 er Paamiut nu blevet en del af storkommunen Sermersooq. Den ny borgmester, Asii Chemnitz Narup, gav i en pressemeddelelse i 2008 bl.a. udtryk for: Paamiut Asasara er på alle måder et spændende og forbilledligt projekt i sin målsætning, forberedelse og arbejdsform. Målet er blandt andet at gøre Paamiut til en glad og levende by for alle borgere. En by kendetegnet ved en befolkning, der hjælper hinanden. En by hvor kulturtilbuddene skal øges for at give positive oplevelser og på alle måder bidrage til at styrke individet, familierne og lokalsamfundet. I forberedelsesfasen er borgerne blevet inddraget med at klargøre de aktuelle problemer, ligesom de er kommet med mange idéer til, hvordan udviklingen i fællesskab skal vendes. Møder i forsamlingshuset med fællesspisning, debat og udveksling af drømme om fremtidens Paamiut har været en del af processen. Borgerinddragelse og fremme af demokratiet ikke bare som tomme ord, men ført ud i praksis. Der ligger en helhedsorienteret tankegang bag hele idéen. Alle offentlige myndigheder inddrages samt private og offentlige ejede virksomheder, interesseorganisationer og alle borgere. Mit håb er, at Paamiut Asasara vil kunne bidrage til videreudvikling af teorier om forandring i lokalsamfund i 5

6 Arktis. Der er tale om intet mindre end en milepæl i Hjemmestyrets historie. Paamiut Asasara vil blive inspirator og foregangsprojekt for resten af Grønland. 3. Projektets kontekst[l2] Befolkningen i Paamiut Kommunea er sammensat således: 0-14 år år 63 år og derover Mænd Kvinder I alt 2008 I alt 2007 Ændring i fht. året før I alt Paamiut by Arsuk (Grønlands Statistik, 2008). Politiets statistik for 2006 viser at anmeldelser af vold er meget højt i forhold til indbyggertal (indextal 222). Det øvrige kriminalitetsniveau er ikke specielt højt. Søren Vestergaard Mikkelsens interviewrække fra viser, at borgerne i Paamiut oplever en høj grad af glæde ved samvær og ved naturen samt et højt tryghedsniveau. Der er et stort ønske om en god skole samt om gode opvækstvilkår for børn/unge og endnu mere oplevet tryghed. Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse (SLICA) (2006) viste en høj grad af trivsel i Paamiut. Styrken af familierelationer og sociale netværk i lokalsamfundet er af stor betydning for den enkeltes livskvalitet. Flertallet af deltagerne i undersøgelsen svarer at de har meget stærke bånd til deres familiemedlemmer og vedligeholder en hyppig kontakt. Kun en meget lille andel af respondenterne føler sig ensomme eller marginaliserede. 14 % angiver at de har overvejet at begå selvmord på et eller andet tidspunkt i livet. Ud fra svarpersonernes opfattelse er alkohol- og stofmisbrug også et stort problem. 25 % oplever at de har alkoholproblemer i hjemmet, og hele 49 % svarer at de oplevede alkoholproblemer i deres barndomshjem. Ca. 8 % svarer at de har et dagligt hashforbrug. Med hensyn til tryghed udtrykker mere end 90 % af svarpersonerne at de er trygge eller meget trygge ved at færdes ude om natten. På Unicef Danmarks hjemmeside findes en artikel med titlen: Katastrofal mangel på data om grønlandske børns vilkår. I artiklen nævnes det, at FN s Børnekomité i 2005 anbefalede den danske regering at forholde sig til de store problemer, der er med blandt andet spædbarnsdødelighed, 6

7 fejlernæring og selvmord blandt børn og unge i Grønland. Overordnet påpeger FN s Børnekomité, at der er et meget begrænset omfang af data og viden om de grønlandske børns situation, og derved er det svært at vide, om FN s Børnekonvention reelt bliver efterlevet for børnene i Grønland. FN s Børnekomité anbefaler derfor myndighederne at styrke dataindsamling vedrørende børns vilkår og rettigheder. I de senere år har forskellige organisationer som f.eks. Red Barnet og Røde Kors oprettet væresteder for børn i flere byer i Grønland ligesom én af organisationerne er i færd med at opbygge undervisningsprogrammer for grønlandske forældre. Baggrunden for dette har været en øget opmærksomhed på omfanget af omsorgssvigt af børn i det grønlandske samfund de seneste år. I 2007 udsendte MIPI Videnscenter for børn og unge to rapporter om børns vilkår i Grønland (Wulff & Nielsen, 2007; Schnorr, Wulff & Nielsen, 2007). Disse viste blandt andet, at mere end 9 procent (1.416 børn) i dag lever under FN's tilladte grænse for fattigdom. Endvidere lever hvert tredje barn i en husstand, der har modtaget trangsvurderet tvangsvurderet hjælp fra det offentlige. Det beskrives i rapporterne, hvorledes dette på væsentlige områder kan vanskeliggøre barnets udvikling og udbytte af samfundets tilbud til børn (f.eks. vuggestue, børnehave, folkeskole, fritidsaktiviteter, uddannelse). I de nævnte rapporter påpeges det, at en tredjedel af de unge mellem 15 og 17 år alvorligt har overvejet selvmord. Incest og andre seksuelle krænkelser af børn i Grønland er et problem, der er blevet kortlagt i en række deskriptive rapporter (senest i Christensen, 2008) der dokumenterer, at en tredjedel af de grønlandske piger og 10 procent af drengene i Grønland har været udsat for seksuelle overgreb. Ved vores assessment i Paamiut i marts 2008 viste det sig, at sygehuspersonalet vurderede at ca. en tredjedel af en fødselsårgang på 30, bliver født ind i familier hvor der er risiko for omsorgssvigt, pga. en eller flere af nedenstående risikofaktorer. Institutionsledere fra 3 børneinstitutioner for børn i førskolealderen vurderede, at ca. 1/10 del af de børn som kommer i institutionerne udsættes for en eller anden form for omsorgssvigt. Lærerne i folkeskolen vurderer tilsvarende. Disse tal er estimerede på baggrund af de omfattende erfaringer, sygehuspersonalet, personalet i daginstitutionerne og folkeskolelærerne har indenfor feltet. Socialforvaltningen og politiet vurderede, at over 50% af børnene og deres familier kunne have gavn af en særlig støtte. Særlige risikofaktorer for familien omfatter: (1) alkoholisme eller hashmisbrug, (2) arbejdsløshed, dårlige boligforhold og dårlig økonomi, (3) vold eller kriminalitet, (4) at forældrene har været udsat for omsorgssvigt under 7

8 opvæksten, (5) enlig forsørger, (6) meget unge forældre, (7) psykiske problemer, samt at (8) barnet fødes med handicap. Der er et særligt afsnit om grønlandske børn i FN s konvention om Barnets Rettigheder Danmarks tredje rapport til FN s Børnekomite (august 2003) og der er kommet særlig fokus på overgreb mod børn med FN s offentliggørelse af en rapport om vold mod børn globalt (Pinheiro, 2006). Om end alkoholforbruget som helhed har været faldende fra begyndelsen af 1990erne, er en række sociale følgevirkninger af alkoholmisbrug ikke forsvundet. Der er stadig mange hjem, der er præget af massivt alkoholmisbrug. Igennem en årrække (fra 1970erne og frem) har der fundet en række voldsomme episoder sted i Grønland i form af overfald og drab på andre, i nogle tilfælde familiemedlemmer, i andre tilfælde venner. Aldersgrænsen for sådanne hændelser er blevet lavere de senere år, idet også ganske unge drenge ses at true med eller udøve farlig vold. I Grønland ses det at en stor gruppe af unge mænd har problemer med at finde en socialt accepteret position. De unge mænd står for en meget stor del af samfundets mængde af voldsudøvelse, misbrug og selvmord (Bjerregaard et al., 1995). Endvidere har unge mænd relativt set flest sindslidelser (Lynge, 2000). I årene blev der begået 527 selvmord i Grønland - heraf de 432 af mænd og de 95 af kvinder (Leineweber, Bjerregaard & Voestermans, 2001). Selvmordene hos de unge mænd viser sammenhæng med problemer i sociale relationer, i forhold til forældre (overvægt af opvækst i alkoholmisbrugende og konfliktfyldte hjem) og til partner (ved opløsning af en konfliktfyldt, ofte voldelig kæresterelation). En vigtig oplysning i denne sammenhæng er, at 28% af de mænd, der har haft alvorlige selvmordstanker, ikke har talt med andre om deres tanker. Marginalisering ses som en væsentlig årsag til selvmord. Leineweber et al. (2001) skriver: Being disconnected from community and family ties seems to increase the vulnerability of young people, especially when faced with a stressful experience, such as the loss of a significant relationship. In future studies the role of social networks and family life should be of central interest (p.287). Inge Lynge skriver i sin disputats fra 2000: De meget voldsomme forandringer af det grønlandske samfund efter 2. verdenskrig har medført dybtgående ændringer af den enkeltes livsbetingelser. ( ) Forebyggelse må ( ) sætte fokus på socialiseringsprocesser, på opbygning af social og kulturel kompetence, så de pågældende føler 8

9 sig som en del af samfundet og på handlingskompetence til løsning af tilværelsesproblemer, ikke mindst problemer i forhold til andre mennesker (Lynge, 2000, p.102). Der er endvidere foretaget en række epidemiologiske undersøgelser, der viser omfanget af udsathed for bestemte grupper (Curtis et al., 1997; Curtis et al., 2006; Dahl-Petersen, 2006) samt trivsel og problemer for børn i skolen (Pedersen, 1997). Ligeledes er der forskning vedrørende levevilkår og trivsel (Poppel, 2007). Poppels undersøgelse peger på, at mennesker i Grønland oplever, at der er et stort behov for at styrke børnenes opvækstmiljø og skabe trygge fællesskaber. Men undersøgelsen viser også, at der er stor tilslutning til værdier såsom solidaritet, respekt for naturen og omsorg for børn. Disse værdier sås som udbredte i samfundet, men respondenterne angav, at de skulle fremmes endnu mere. Der var en forskel på, hvor meget, man værdsatte disse værdier og hvor meget, man så dem praktiseret i samfundet, herunder lokalsamfundet. Værdierne udgør således en ressource. Dette kan ses som et supplerende billede i forhold til beskrivelserne af de ovennævnte problemer. At skabe forskellige billeder er i overensstemmelse med en deklaration fra First Nations i Canada. I denne skrives der, at man er trætte af forskere, der dokumenterer alt det, der er problemer i lokalsamfundene: ungdomsselvmord, omsorgssvigt, alkoholmisbrug, vold i familierne, dårlig ernæring, økonomiske problemer. Man ønsker at supplere dette med forskning i, hvordan lokalsamfundene faktisk har overlevet kolonitiden og dens virkninger, hvordan de har holdt børnene i live, har bevaret gamle fortællinger, har bevaret viden om, hvordan man overlever i naturen, bevaret ceremonier, og holdt ildstederne varme med håb for de følgende generationer. (Ball, 2005: 86[L3]). 4. Forandring og forskning I projektet Paamiut Asasara iværksætter man en række lokalt forankrede initiativer til at forbedre livskvaliteten for alle, også de udsatte grupper, i lokalsamfundet. Man gør dette på en måde, der er i overensstemmelse med det participatory approach, der anbefales i blandt andet den tidligere nævnte IASC guideline (se også Bolton et al., 2002; Bragin, 2005). Det betyder, at hele projektet gennemføres på en måde, så alle har indflydelse og muligheder for at deltage. Projektet handler netop om en lokal mobilisering og forebyggende indsats for at skabe gode muligheder for deltagelse og livskvalitet på måder, der modvirker marginalisering, eksklusion og ulige fordeling af muligheder. Den dokumentation og forskning, der indgår i projektet, skal derfor også tilrettelægges på en måde, der 9

10 fremmer muligheder for aktiv deltagelse, lokal kontrol over processen og resultaterne, at alle stemmer bliver hørt og at forskningsprocessen på den måde følger og fremmer respekt for almene menneskerettigheder (som de findes beskrevet i FN s deklaration, konventioner og redegørelser). Derfor blev det besluttet at tilrettelægge dokumentation og forskning ud fra community psykologiske metoder - operationaliseret i en deltagende aktionsforskning. Formålet[L4] med forskningen er ud over at bidrage til udviklingen og undersøgelsen af de metoder og interventionsformer, der iværksættes med projektet, at dokumentere ændringer på projektets fem hovedmål. Resultatindikatorerne for de fem delmålsætninger er foreløbigt definerede som følgende: - Mere end halvdelen af eleverne opnår et gennemsnit på 7 eller derover til folkeskolens afsluttende prøver, at fravær blandt lærere og elever reduceres, samt at andelen af uddannede lærere stiger. - Der skabes fem nye arbejdspladser / erhverv. - At der sker halveringen i antal af selvmord, alkoholmisbrug og voldstilfælde målt ud fra politirapporter og registreringer i social- og sundhedsvæsen. - Mere end 200 borgere i Paamiut har involveret sig og taget aktiv del i og medansvar for projekter indenfor Paamiut Asasara og at borgerne i interviews og spørgeskemaer giver udtryk for mærkbare forbedringer, samt at samarbejdet mellem politi, sundhedsvæsen og socialforvaltning styrkes. - Behovet for at anbringe børn udenfor hjemmet er halveret og at alle børn (i interviews tilrettelagt efter aldersgruppe) giver udtryk for en høj grad af trivsel. Procesindikatorerne for Paamiut Asasara består i at sikre at projektets opbygning og gennemførelse følger de forskningsbaserede internationale retningslinier for psykosociale interventioner (IASC, 2007), samt forskningsbaserede anbefalinger for community-interventioner (ECIP, 2005; Sorensen et al., 1998; Israel et al., 1998). Resultatevalueringen består i en kombination af kvantitative og kvalitative instrumenter såsom; - Offentlig statistik fra politi, skole, sundhedssektor og socialsektor. - Interview med nøglepersoner indenfor området - Interview med de samme 10 familier en gang årligt i projektets 5 år. - Fokusgruppeinterview med udvalgte grupper af deltagere 10

11 - Spørgeskemaer om livskvalitet - til alle voksne en gang årligt. - Undersøgelse af udviklingen af metoder i familiehuset og i projektet generelt I forskningen, der omfatter både kvalitative og kvantitative metoder vil der indgå en systematisk triangulering for at sikre en høj grad af validitet (Alvesson & Sköldberg, 2000; Denzin, 1978): Data triangulering: data fra registre, interviews og spørgeskemaundersøgelser; Forsker triangulering: forskere og medforskere analyserer data separat og derefter samlet. Metode triangulering: såvel kvantitative som kvalitative metoder. Teoretisk triangulering: der omfatter en række forskellige teoretiske forståelsesrammer, der søges anvendt til at give et helhedsbillede af det undersøgte (Bowling, 1991; Skeveington et al., 1997). Projektet er bygget op som en community mobilisering og evalueringen af det er ligeledes designet som community psykologisk forskning. I forbindelse med Paamiut Asasara er der etableret et forskningsråd i Paamiut. Dette råds opgave er at vurdere enhver forskning, der finder sted i forbindelse med projektet. Rådet tager stilling til relevansen af de foreslåede forskningsprojekter samt til de etiske aspekter ved disse. Endvidere fremlægges og diskuteres hvert forskningsprojekt i dets forskellige dele: forskningsspørgsmål, metode for dataindsamling, analyse og formidling af resultater. Hvis projektet godkendes bidrager forskningsrådet med ideer og refleksioner over metoden og indholdet. Det er et vigtigt kriterium for godkendelse af projekterne, at der er gennemskuelighed og tydelig relevans af forskningen for befolkningen som helhed. Dette har medført at inspirationen i forskningen hovedsagligt er hentet fra community psykologisk forskning. Community psykologien integrerer sociologiske, antropologiske og psykologiske forståelser hvor personer og grupper ses som handlende i en bestemt socio-økonomisk og kulturel/diskursiv kontekst, idet de ses som engagerede i fortløbende ændringsprocesser[l5], der retter sig mod problemer, som de oplever at have i deres daglige livspraksis (Orford, 1998; Lewis et al., 1998; Dalton et al., 2001; Das et al., 2001). Community psykologi drejer sig om sammenhængen mellem levevilkår og (mental) sundhed. I det anvendte perspektiv handler den om at bidrage til at skabe fællesskaber, der fremmer trivsel og sundhed. Dette gøres gennem deltagerstyrede processer, der anvender de ressourcer, der allerede findes 11

12 i et givet lokalsamfund på måder, der åbner for udvikling og nyskabelser (Anasarias & Berliner, 2008; Anasarias et al., 2007; Berliner & Mikkelsen, 2006). Både forskere og praktikere har advokeret for en øget opmærksomhed på de komplekse processer der bringer trivsel og sundhed i fare for mennesker, som lever i marginaliserede lokalsamfund. Endvidere har de påpeget vigtigheden af at integrere forskning og praksis gennem partnerskaber mellem akademiske institutioner, sektorer og civilsamfunds-organisationer (Williams, 1995; Clark & McLeroy, 1995, Israel et al., 1994 ). Mht. selve forskningen fremhæves betydningen af brug af både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i undersøgelser vedrørende sammenhænge mellem oplevet trivsel og sociale og økonomiske livsvilkår (Vega, 1992; Green et al., 1995; Davies et al., 1993). Community mobilisering har som mål at fremme ændringer, der bidrager til at øge lokale gruppers aktive deltagelse i beslutninger og aktiviteter. At arbejde community-orienteret består i at støtte en udvikling af det lokale miljø på en måde, så de mennesker, der lever i miljøet, får mulighed for at udvikle færdigheder, som de oplever at have brug for. Endvidere vil den community-baserede indfaldsvinkel søge at bidrage til at fjerne barrierer, der måtte forhindre deltagerne i at nå deres fulde potentiale som samfundsmedlemmer (Anasarias et al., 2007). Community-baserede interventioner på skoler, arbejdspladser og lokalsamfundsniveau, har bl.a. vist sig effektive til sænkning af forekomsten af hjertekarsygdomme samt kræftforekomst ved at formindske risikofaktorer såsom rygning, dårlig kost, manglende motion, mv. (se Sorensen et al., 1998). Skolebaserede interventioner med det formål at mindske alkohol- og stofmisbrug og/eller rygning blandt børn og unge, er gennemført med signifikante bedringer til følge (Perry et al., 1996), og community baserede mødregrupper og grupper for gravide har vist stor effekt på børnenes sundhed og udvikling (Margolis et al., 2001). Forskningsmæssigt er community psykologien kendetegnet ved at anlægge forskellige synsvinkler i samme undersøgelse og ved at bruge deltagende aktionsforskning for netop at styrke de berørte grupper også ind i selve forskningsprocessen (Boyden et al., 2006; Todd & Loewenthal, 2007). Der trækkes på en mangfoldighed af videnskabsteoretiske perspektiver og praktiske metoder, nemlig et positivistisk perspektiv (i den aktuelle post-positivistiske forståelse), et kritisk teoretisk, et fænomenologisk og et konstruktionistisk (Nelson & Prilleltensky, 2004). Disse ses ikke som hinanden udelukkende, men 12

13 derimod som supplerende, i nogle tilfælde parallelle, perspektiver i en fælles forskningsproces (Montero, 2000; Ahmed & Pretorius-Heuchert, 2001; Prilleltensky & Nelson, 2002) Der findes, os bekendt, ingen undersøgelser, der omfatter så mange forhold, som nævnt ovenfor under Paamiut Asasara, nemlig erhvervsudvikling (økonomi), skoleudvikling, boligudvikling, kriminalitetsforebyggelse, misbrugsforebyggelse, forbedrede kommunikationsveje mellem borger og system og øget indsats for børn, unge og familier. Der er et stort behov for denne form for helhedsanalyse da vi stadig har en mangel på konkret viden om, hvorledes vi kan forbedre forholdene for de udsatte familier. Endvidere mangler der viden om, hvorledes en lokalt defineret indsats mht. afskaffelse af omsorgssvigt af børn vil fungere. Forskningens formål i projekt Paamiut Asasara knytter sig tæt til hele projektets mål. Det er projektets vision at bygge på en øget følelse af medansvar blandt alle borgere i Paamiut og blandt de eksterne samarbejdspartnere i projektet. Det gælder om at få de fysiske og økonomiske forbedringer til at gå hånd i hånd med en psykisk, kulturel og spirituel mobilisering, som der står i projektbeskrivelsen. Forskningen kan blandt andet bidrage til at besvare spørgsmål som, hvor meget borgerne ser sig som inddragede, og hvordan de deltager i omsætningen af ideer til praksis. Den overordnede idé med projekt Paamiut Asasara er at udvikle en praksis-, kultur- og erfaringsbaseret model for inklusion af alle i den fælles udviklingsproces. Formen bidrager til en høj grad af inddragelse af borgerne og lægger op til samtidigt ansvar, fællesskab og anerkendelse. Det ser ud til at være en forudsætning for projektet, at målgruppen og nøgle aktørerne selv ønsker at deltage i projektaktiviteterne. Samtidig er det altafgørende for projektet, at alle betydningsfulde stemmer bliver hørt - og oplever sig hørt. På denne måde mobiliseres borgernes ressourcer og alle får mulighed for at bidrage med deres gode erfaringer og udvikle fælles lokale kundskaber og netværk sammen. Den gennemgående ramme er baseret på fælles videns- og erfaringsdeling, fælles læring og fælles handling. Her er der derfor fokus på, at viden og færdigheder er noget, der skal udvikles lokalt og at kompetenceudvikling drejer sig om at bruge de lokale kundskaber i ligeværdig kombination med inddragelse af eksterne videns-ressourcepersoner. Man udvikler sammen på en relevant og produktiv måde. Paamiut Asasara søger, i overensstemmelse med ovenstående derfor, i tæt samarbejde med communitiet og dets interne og eksterne ressourcer, at foreslå og udvikle evaluerings- og dokumentationsmetoder, 13

14 dokumentere effekten af de indsatser som gennemføres, formidle viden, resultater og metoder tilbage i lokalsamfundet og ud til relevante virksomheder og politiske organer I Paamiut Forskningsråd er retningslinierne for forskningen diskuteret og der er formuleret et antal principper for forskningen: 1. Valg af forskningsprojekter sker i fællesskab (forskere og repræsentanter for berørte parter i Paamiut samt eventuelle øvrige involverede partnere) 2. Valg af metoder træffes med udgangspunkt i hvad der ses som relevant/anvendeligt i Paamiut, 3. Der skal anvendes mindre ressourcer på deskriptiv forskning og flere på forskning, der undersøger forandringer, forbedringer og bæredygtighed, 4. Forskningen skal tilrettelægges, så den er gennemskuelig, forståelig og relevant for alle de deltagende i processen og den skal være direkte brugbar (jf. punkt 3 lige ovenfor), 5. Forskningen skal indeholde et væsentligt element af nytænkning mht. valg/udvikling af metode. Forskningen skal dokumentere hvorvidt, hvordan og i hvilket omfang de valgte strategier og interventionsmetoder er brugbare til at virkeliggøre de ønskede 5 mål, som er defineret ovenfor. I marts 2008 blev der foretaget en assessment af behov og ønsker. Dette fungerer som en baseline for projektet. I 2009 blev der endvidere startet et forskningsprojekts om unges (13-18 år) livsvilkår, ønsker og resourcer. Projektet udføres I tæt samarbejde med de unge i Paamiut af Sandrine Fanous and Laila Wattar fra Københavns Universitet. Undersøgelsen, der er godkendt og støttet af Paamiut Forskningsråd, undersøger hvorledes de unge kan bidrage endnu mere til udviklingen i Paamiut og hvorledes denne aktive deltagelse hænger sammen med graden af oplevet livskvalitet. Igennem undersøgelsen får de unge mulighed for at ytre deres synspunkter og visioner omkring den udviklingen i Paamiut. De unges ønsker omfatter blandt andet bedre sports- og fritidsfaciliteter mere samhørighed i byen og i familierne samt mellem de unge indbyrdes samt bedresamarbejde imellem de institutioner og foreninger, der beskæftiger sig med de unges situation. 5. Base-line, mål og behov. I marts måned 2008 blev der lavet en assessment med henblik på at vurderer byens behov og ressourcer og at diskutere, hvordan forskningen kunne blive relevant for udviklingen af projektet. Det var samtidigt vigtigt at få kortlagt de indsatser, der allerede var igangsat, og hvilke der forventedes igangsat. Assessment en omfattede statistiske oplysninger, gennemgang af de ovenfor nævnte 14

15 undersøgelser, interviewrækker og borgermødereferater, samt møder med en række nøglepersoner indenfor Paamiut Asasara s 5 målsætninger (stationslederen ved politiet; to sundhedsplejersker samt en afdelingssygeplejerske; to socialrådgivere; kommunaldirektøren; forvaltningschefen for børne- og ungeområdet; forebyggelseskonsulenten; den pædagogiske konsulent og tre ledere af daginstitutioner for børn; kommunens informationsmedarbejder; en ergoterapeut, en fysioterapeut, to sagsbehandlere og en revalident. I interviewene samt i baggrundsmaterialet blev der peget på en række ønsker, som vedrører de fem målsætninger i Paamiut Asasara. Disse er følgende; Det er et behov for, at børn og unge kan komme ud i naturen og lære fisker- og fangerfærdigheder samt de aktiviteter og værdier, der knytter sig hertil. Det skal derved sikres, at fisker-fanger traditionerne kan videregives og dermed bevares for kommende generationer. Dette vil samtidigt opfylde et behov for flere muligheder for aktiviteter for børn og skabe yderligere rammer for positivt socialt samvær blandt disse. Der arbejdes for, at området integreres i folkeskolens undervisning på samtlige 3 trin (yngste trin, mellemtrin og ældste trin) fra og med skoleåret 2009/2010. Der er et ønske om flere uddannede lærere/opkvalificering af undervisningen i skolen, idet det faglige niveau, inddragelse af lokalsamfund, skole-hjem samarbejde og kvaliteten af undervisningen og samværet ønskes udvidet og styrket.. Der er et ønske om at forebygge og fjerne mobning på skolen. Der er behov for livslang uddannelse/ undervisning og fælles tværfaglige temadage for personalet på daginstitutionerne, samt de tværfaglige samarbejdsgrupper i det hele taget med målrettet undervisning indenfor forebyggelse af omsorgssvigt, Asara[L6] værdier og metoder, konsekvenser af omsorgssvigt/svære kår og indsatsmuligheder i den forbindelse. Der er behov for adgang til afvænningstilbud for hash- og alkoholmisbrug samt ludomani og voldsudøvelse i byen. Der er behov for opfølgende støtte til dem der kommer ud af misbrug. Der er behov for forebyggende arbejde vedrørende generelle sundhedsproblematikker. Der er behov for at gøre Paamiuts ry mere positivt både i og uden for Grønland. Paamiuts borgere oplever at byen har et dårligt rygte, som slet ikke står mål med hvordan situationen i 15

16 byen virkelig er. Dette kan medføre at arbejdskraft siver ud af byen og at folk ikke i lige så høj grad søger hertil, og det har en dårlig virkning på selvfølelsen/stoltheden ved at bo i byen. Der er behov for flere aktiviteter/tilbud til børn og unge. De har ikke nok at lave, særligt i de sene eftermiddags- og aftentimer i vinterhalvåret. Der er behov for et værested for børn og unge, et sted hvor de kan gå hen og være sammen med andre børn og voksne på en positiv måde, og et sted hvor de kan gå hen hvis det brænder på derhjemme. Der er behov for en styrkelse af det lovpligtige tværfaglige samarbejde mellem de forskellige instanser politi, socialforvaltning, sygehus og skole. Der er et stort behov for støttende og terapeutiske samtaler, vist ved de mange henvendelser herom til sygehuset, socialforvaltningen, familiehuset og forebyggelseskonsulenten. Der er behov for støtte til nye forældre med særlige behov (særligt teenageforældre, eller unge forældre som har haft en svær opvækst), samt familiekursus/familiestøtte eller terapi til familier med problemer, sådan at trivselen i børnefamilierne støttes. Der er behov for støtte/undervisning/supervision til de eksisterende plejefamilier, og der er mangel på plejefamilier i det hele taget. Socialforvaltningen har behov for flere handlemuligheder i forhold til at handle på sociale problemer, bl.a. muligheder for at tilbyde afvænning, terapeutiske/svære samtaler, og skaffe plejefamilier/aflastning i byen, således at ventetiden kan forkortes. Selvhjælpsgrupper: der er behov for at opbygge selvhjælpsgrupper, bl.a. en for mænd, en for kvinder og en for unge, der har behov for samtaler med ligesindede. Andre eksempler på selvhjælpsgrupper der er behov for og som planlægges igangsat eller allerede er igangsat er med familier der har mistet et barn, mænd, kvinder og børn der har været/er udsat for vold og/eller trusler og/eller seksuelle overgreb, kvinder der får foretaget provokerede aborter samt efterladte familier og venner efter selvmord. Selvhjælpsgrupperne skal medvirke til at mindske social isolation, stigmatisering og meningsløshed. Disse ønsker og behov samlede sig i en række konkret operationelle forslag: 1) En fisker- og fangerhøjskole for alle interesserede. 16

17 2) Et familiecenter, der kan støtte familier igennem individuelle, par- og familiesamtaler. Endvidere vil et sådant center kunne varetage alkoholafvænnings- og familiekurser, samt kurser for unge mødre og gravide. 3) Kulturelle aktiviteter, omfattende koncerter, fælles spisninger og sportsaktiviteter 4) Paamiut Københavns Universitets Center for Deltagende Aktionsforskning i Paamiut. Dette center får lokaler i Paamiut og vil blive opbygget i tæt samarbejde med Ilimmarfik i Nuuk. I projekt Paamiut Asasara blev der opstillet en række indikatorer for de mål, der er beskrevet ovenfor: 1) For livskvalitet: Evaluering af om livskvaliteten er øget findes gennem en årlig spørgeskemaundersøgelse, der omfatter alle over 18 år i byen. Endvidere interviewes 10 familier én gang årligt. Der iværksættes en særlig undersøgelse af de unges (under 18 år) oplevede livskvalitet. 2) For familiehus: Proces-målene er, at huset etableres og fungerer samt at mindst 15 familier benytter dets tilbud hvert år. Resultats-målene er, at familierne giver udtryk for en forbedring af deres situation efter endt behandling/støtte. 3) Et godt liv for småbørnsfamilier: Proces-målene er at alle familier under graviditet får et tilbud om støtte i forlængelse af allerede eksisterende tilbud. Endvidere at der etableres en særlig gruppe for teenagemødre (og øvrige udsatte mødre) med inddragelse af hele familien og dennes netværk (som forebyggelse). Resultats-målene er, at mødrene og familierne samt de professionelle omkring familierne giver udtryk for at der er sket en styrkelse af børnenes situation gennem indsatsen. Dette vil blive belyst gennem interviews med møderne, familierne og de professionelle. 4) Gode tilbud til de unge: Der vil blive foretaget en undersøgelse af de unges ønsker til, mål for og muligheder for at bidrage til projektets udvikling. 5) Kulturelle og sociale arrangementer og aktiviteter: Afholdelse af en fisker-fanger sommerhøjskole ledet af den lokale fisker- og fangerforening med deltagelse af børn, unge, bedsteforældre og familier i Paamiut. Målet er at (1) give børn og voksne en række positive fælles oplevelser, (2) sætte børnene og de unge i stand til at skaffe egen føde, og (3) tilegne sig de færdigheder, som skal til for at kunne møde naturens udfordringer. Indikatorer er (ad 1) at dokumentere at børn og voksne har haft en række positive fælles oplevelser (fotos, video, interviews); (ad 2 og 3) at deltagerne i praksis viser, at de er i stand til at opfylde mål og selv vurderer, at de er blevet dygtige til at fungere i naturen med respekt for økologi og samvær. Proces-indikatorer er, at mindst 40 børn, unge 17

18 og voksne deltager i aktiviteten hvert år samt at der på sigt tilmelder sig minimum 10 deltagere fra andre lokaliteter i Grønland, Arktis, Norden eller resten af verden. Dokumentation/evaluering vil ske gennem et fælles møde med alle deltagere, hvor der reflekteres over resultaterne. 6) Erhvervsudvikling: vil blive målt ud fra etableringen af nye erhverv/nye arbejdspladser som supplement til de allerede eksisterende muligheder i tæt samarbejde med erhvervslivet. I 2008 er alle de konkrete mål, der er opstillet for dette år, blevet nået. 1) Projekt Paamiut Asasara har opnået en solid forankring i lokalsamfundet med deltagelse af en meget stor del af befolkningen 2) Der er gennemført mere end tre kultur- og idrætsarrangementer for byens børn og borgere i øvrigt. 3) Der er afholdt en temadag om videreudvikling af respekten for børns rettigheder i Paamiut med deltagelse af 100 borgere, der repræsenterede de forskellige sektorer og civil samfundsorganisationer i byen. 4) Der er startet et Ph.D. projekt om styrkelse af livskvalitet for udsatte familier og empowerment af disse gennem communitymobilisering. 5) Samtlige gravide i udsatte familier er nu inde i et program, der styrker deres livskvalitet på egne præmisser samt bidrager til empowerment af mødrene såvel i familierne som i lokalsamfundet. En lang række aktiviteter har bidraget til at disse mål er blevet opnået. Projektet har pga. dets kombination af aktiviteter (en bredspektret, helhedsorienteret indsats) indenfor støtte til udsatte grupper, kulturelle aktiviteter og erhvervsudvikling medført en stor borgerdeltagelse, både i enkelt aktiviteter og i et vedvarende engagement i aktiviteterne. Her vil vi fokusere på aktiviteterne indenfor det sociale område. I august startede familiehuset Tilioq, der tilbyder (1) individuel, par- og familierådgivning vedrørende følelsesmæssige problemer samt problemer i famielivet; (2) Rehabiliteringskurser vedr. alkoholmisbrug; (3) gruppeforløb/familiekurser vedrørende brug af ressourcerne i familien; (4) forebyggelse gennem etablering af selvhjælpsgrupper, der giver social støtte omkring konkrete problemstillinger, (5) empowerment af unge gravide og mødre til spædbørn. Et stort antal borgere har henvendt sig for at få rådgivning. I oktober havde ca. 25 henvendt sig siden husets start og ved årsskiftet var tallet oppe på cirka 80. Disse personer har alle fået rådgivning 18

19 og støtte. Der føres en logbog over henvendelserne, således at det er muligt at følge udviklingen i dem samt i de problemstillinger, folk henvender sig med. Det har vist sig, at henvendelserne samler sig i fem grupper: (1) vold og seksuelle overgreb, især i familien, (2) sorg efter tab af nærtstående personer, (3) selvmordstanker og nedsat livslyst, (4) misbrug af alkohol, hash og/eller spil (ludomani), (5) kommunikationsproblemer i familien. På baggrund af denne opgørelse af problemområder er der udarbejdet et program for udvikling af metoder for disse samtaler. Dette er sket igennem (a) erfaringsopsamling og supervision, (b) inspiration fra praktikere med erfaringer om metoder og indgange til at tackle disse problemstillinger og (3) dialog med brugerne. Ud fra et af de gennemgående principper i Paamiut Asasara er denne udvikling igangsat med henblik på at styrke lokalt forankrede, målrettede (og kost-effektive) metoder, der samtidigt kan udvikles til en viden, der kan formidles til andre kommuner og lokalsamfund med tilsvarende problemstillinger. Det er målet at udvikle en ekspertise på disse områder gennem fortsat udvikling af viden og erfaringer om, hvorledes udsatte familier bedst styrkes på en effektiv, deltagende og respektfuld måde. Udviklingen i metoderne i huset har vist, at der blandt brugerne er en åbenhed for at forholde sig til nogle af de nævnte problemområder igennem mere gruppeorienterede tilgange. Hele familier kommer nu for at få støtte til at løse interne problemer i modsætning til tidligere, hvor problemerne som oftest blev betragtet og behandlet isoleret for den enkelte person. I dag inviterer eksempelvis unge kvinder, der har været udsatte for seksuelle overgreb, andre i samme situation med til samtalerne. I huset er der gennemført et rehabiliteringsforløb vedrørende afvænning af alkoholmisbrug samt et forløb for at styrke brug af egne ressourcer i familier. I forbindelse med opbygningen af selvhjælpsgrupper indenfor den forebyggende indsats er der kommet gang i byens mandegruppe igen gennem et initiativ båret af frivillige. Denne gruppe er selvorganiseret og har som mål at give støtte til mænd, der har problemer og derigennem fremme en god faderrolle i familierne samt forebygge vold overfor koner/samlevere/kærester. Gruppen har givet udtryk for et behov for fagligt input omkring samtale-metoder og balancen mellem at spørge til problemer og at hjælpe den enkelte med at finde løsninger. I familiehuset har der været afholdt to kurser for gravide og nyblevne mødre. Indholdet drejer sig om at bidrage til en styrkelse af egne ressourcer gennem aktiviteter, der fokuserer på værdier omkring børnene og sig selv som mødre. Dette har ført til at gruppen af nyblevne mødre har opbygget et stærkt 19

20 socialt netværk indbyrdes og har igangsat en række aktiviteter omkring salg af babytøj, fællesspisning, fremskredne planer omkring etablering af en café samt planer om at invitere deres mænd til at deltage i disse aktiviteter. Denne gruppes udvikling følges gennem en deltagende aktionsforskning, hvor gruppen selv er med til at formulere hvad der skal undersøges, metoderne til at gøre det, og hvordan resultaterne bedst anvendes i det videre forløb. Der er startet et Ph.D. projekt om bl.a. dette undersøgelsesmetoden omfatter deltagende observationer og kvalitative interviews vedr. proces og resultater. REFERENCELISTE: AHMED, R., & PRETORIUS-HEUCHERT, J.W. (2001): Notions of social change in community psychology: issues and challenges. In Seedat, Mohamed (Ed.) Community Psychology: Theory, Method, and Practice. South African and Other Perspectives. Cape Town: Oxford University Press Southern Africa. ALVESSON, M & SKÖLDBERG, K (2000): Reflexive Methodology. London; Sage ANASARIAS, E. & BERLINER, P. (2008). Human Rights and Peacebuilding. In J.de Rivera (Ed.) Handbook of Peacebuilding. Springer Press. ANASARIAS, E., MIKKELSEN, E.N., BERLINER, P. & IANEV, P. (2007). Development of Practice. Moving from a curative approach to a comprehensive community-based response to survivors of armed conflict the case of the Balay Rehabilitation Centre in the Philippines. Community, Work & Family.10(3) BALL, J.: Restorative research partnerships in Indigenous communities. In Farrell, A. (Ed.) (2005): Ethical Research with Children. Maidenhead: Open University Press[L7]. BERLINER, P. & MIKKELSEN, E.N. (2006) Serving the Psychosocial Needs of Survivors of Torture and Organized Violence. In Gil Reyes & Jerry Jacobs (Eds.) Handbook of Disaster Management. Praeger Publishers. BJERREGAARD, P.; CURTIS, T.; SENDEROVITS, F.; CHRISTENSEN, U. & PARS, T. (1995): Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland. DIKEs Grønlandsskrifter nr. 4. BOLTON P. AND TANG A. M. (2002): An alternative approach to cross-cultural function assessment. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology. Vol 37: BOWLING A. (1991): Measuring health: a review of quality of life measurement scales. Open University Press. 20

PAAMIUT ASASARA COMMUNITYMOBILISERING, LIVSGLÆDE OG DELTAGELSE. 1

PAAMIUT ASASARA COMMUNITYMOBILISERING, LIVSGLÆDE OG DELTAGELSE. 1 103 Psyke & Logos, 2009, 30, 103-123 PAAMIUT ASASARA COMMUNITYMOBILISERING, LIVSGLÆDE OG DELTAGELSE. 1 Peter Berliner, Søren Lyberth, Maren Markussen, Silja Henderson, Line Natascha Larsen, Søren Vestergaard

Læs mere

Invitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning. 8. oktober 2012 kl.

Invitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning. 8. oktober 2012 kl. Invitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning 8. oktober 2012 kl. 13 16 Invitation til Konferencen Community resiliens og samhørighed

Læs mere

Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara

Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara 09/06/13 Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara FRIHED: At borgerne frit kan deltage og bidrage med deres egne ønsker og ressourcer 5l projektets ak5viteter, når de har lyst og mulighed for det 1 VISIONER

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Resiliensforskning i skolen

Resiliensforskning i skolen education forskning i skolen 16. april 2013 Individuel resiliens Fælles resiliens er en relation og en proces er en læringsproces Baggrunden: udfordringerne i uddannelsessystemet i dag. 2 Navigation (at

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne UCSJ tilbyder samarbejde 2 Som uddannelsesinstitution for professionelle på uddannelses- social- og sundhedsområdet

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

Rapport om projekt Paamiut Asasara 2011. Lokale værdier og social styrke

Rapport om projekt Paamiut Asasara 2011. Lokale værdier og social styrke Peter Berliner: Lokale værdier og social styrke Peter Berliner Lokale værdier og social styrke Rapport om projekt Paamiut Asasara 2011 Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, 2011 Titel:

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Peer støtte - Gevinster og udfordringer. Løn eller frivillighed? Agnete Neidel, Socialstyrelsen

Peer støtte - Gevinster og udfordringer. Løn eller frivillighed? Agnete Neidel, Socialstyrelsen Peer støtte - Gevinster og udfordringer. Løn eller frivillighed? Agnete Neidel, Socialstyrelsen Et par centrale begreber Levede erfaringer: Erfaringer med psykiske vanskeligheder, (evt) med livet som bruger

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Brug brugernes / patienternes ekspertise gevinster og læring fra peer-to-peer-arbejde i den kommunale og regionale psykiatri

Brug brugernes / patienternes ekspertise gevinster og læring fra peer-to-peer-arbejde i den kommunale og regionale psykiatri Brug brugernes / patienternes ekspertise gevinster og læring fra peer-to-peer-arbejde i den kommunale og regionale psykiatri Agnete Neidel, Socialstyrelsen WORKSHOP Hvad vil det sige at inddrage erfaringsekspertise

Læs mere

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Christina Viskum Lytken Larsen Forsker, Ph.d. Center for Sundhedsforskning i Grønland E-mail: cll@si-folkesundhed.dk SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Vigtige pointer fra professoren En global udfordring I London

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere