Foto: Mikal Schlosser/Statens Naturhistoriske Museum ÅRSBERETNING

Transkript

1 ÅRSBERETNING Foto: Mikal Schlosser/Statens Naturhistoriske Museum

2 2 Skoletjenestens bestyrelse og direktørkreds pr. 1. april 2013: Anne Vang (formand), Borgmester, Børne- og Ungdomsudvalget, Københavns Kommune Margit Ørsted, Formand for Undervisningsudvalget, Frederiksberg Kommune Henrik Zimino, Borgmester, Tårnby Kommune / KKR Hovedstaden Birgit Lund Terp, Næstformand for Kulturudvalget, Næstved Kommune / KKR Sjælland Else Sommer, Adm. direktør, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune Mikala Jørgensen, Kontorchef, Pædagogisk Service, Københavns Kommune Inger Andersen, Børne- og Ungedirektør, Frederiksberg Kommune Flemming Olsen, Børne- og kulturdirektør, Herlev Kommune / BKF Hovedstaden Bjarne Voigt Hansen, Skolesektorchef, Lolland Kommune / BKF Sjælland Morten Meldgaard, Direktør, Statens Naturhistoriske Museum Tinna Damgaard-Sørensen, Direktør, Vikingeskibsmuseet Stig Miss, Direktør, Thorvaldsens Museum Poul Vestergaard, Leder af Skoletjenesten Skoletjenestens faste medarbejdere pr. 1. april 2013: Marie Damsgaard Andersen Linda Nørgaard Andersen Jane Bendix Nana Bernhardt Mikkel Broe Marianne Bomgren Mads Danker Danielsen Jutta Eberhards Laura Dolberg Elkjær Line Esbjørn Louise Fischer Bente Garbers Michael Bo Gyldendal Rikke Rosenberg Hansen Kirsten Hegner Pernille Hjort Marie Broen Jensen Pernille Haugaard Jensen Pia Justesen Marlene Kramm Sissel Dreiøe Langkilde Steen Lomholt Hanne Lopdrup Vibeke Mader Ulla Margrethe Madsen Mia Lindegaard Pedersen Kim Hollesen Petersen Ulla Hahn Ranmar Kari Eggert Rysgaard Lise Sattrup Mette Liv Skovgaard Sidsel Risted Staun Ane Riis Svendsen Kit Lindved Sværke Katrine Noes Sørensen Sara Tougaard Karsten Elmose Vad Hilde Østergaard

3 3 INDHOLD Skoleåret 2011/ Arbejdermuseet ARKEN Museum for Moderne Kunst Danmarks Akvarium Danmarks Tekniske Museum Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot FILM-X / Det Danske Filminstitut Københavns Befæstning Københavns Museum KØS Museum for kunst i det offentlige rum Museet for Samtidskunst Nationalmuseet Nikolaj Kunsthal Sagnlandet Lejre Skoletjenesten Musik Skoletjenesten Öresund Statens Museum for Kunst Statens Naturhistoriske Museum Sydvestsjællands Museum Thorvaldsens Museum Vikingeskibsmuseet Zoologisk Have Besøgsstatistik 2010/ Besøgsstatistik 2011/

4 4 Skoleåret Skoletjenestens omfattende årsberetning afspejler traditionelt arbejdet i Skoletjenestens faste afdelinger og udviklingssamarbejder. I en forholdsvis kort og nøgtern form beskriver Skoletjenestens medarbejdere de mange pædagogiske aktiviteter og initiativer og giver dermed et indtryk af arbejdets mange facetter i form af udvikling, afprøvning og kvalitetssikring af tilbuddene i samarbejde med kulturinstitutionernes medarbejdere og ikke mindst brugerne. Hverdagens dynamik spiller i høj grad sammen med de fælles faciliteter og initiativer, som Skoletjenesten har bygget op for at understøtte og kvalitetssikre den enkelte medarbejders indsats. For at give et indtryk af aktiviteten i Skoletjenesten som helhed følger her en oversigt over nogle af de fælles værktøjer og initiativer, vi anvender og stiller til rådighed ikke kun for Skoletjenestens egne medarbejdere, men også for samarbejdspartnere og andre interesserede. Skoletjenesten generelt Nye samarbejder I skoleåret 2011/2012 har Skoletjenesten som tidligere modtaget en række henvendelser fra kulturinstitutioner, projekter/festivaler og andre, der har ønsket at samarbejde enten for at få sparring til et konkret pædagogisk udviklingsarbejde, for at benytte sig af Skoletjenestens kommunikationskanaler eller med et ønske om at indgå i Skoletjenestens netværk af pædagogiske medarbejdere. Skoletjenesten har imødekommet alle henvendelser i det omfang, det har været muligt. Rigsarkivet og Tivoli er to eksempler på kulturinstitutioner, der har kontaktet Skoletjenesten i forbindelse med udvikling af nye undervisningstilbud. På Rigsarkivet bistod Skoletjenesten med råd og vejledning i forbindelse med etablering af en undervisningsafdeling og med kontakt til lærere til kvalificering af nye undervisningsfaciliteter og udvikling af undervisningsaktiviteter; Rigsarkivet indgår nu i Skoletjenestens netværk, herunder studiegrupper. I Tivoli bidrog Skoletjenesten med rammesætning for og udvikling af undervisningsaktiviteter med det personlige møde i fokus, som resulterede i et pilotprojekt med helt nye tilbud til skolernes mellemtrin i forbindelse med Faglige Dage i foråret 2012; samarbejdet fortsætter i skoleåret 2012/2013. Naturcenter Amager Strandpark er et nyt udviklingsprojekt initieret af Amager Strandpark I/S og Amager Øst lokalråd i samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Teknikog Miljøforvaltningen i København samt Frederiksberg Kommune om udvikling og opførelse af nye undervisnings- og formidlingsfaciliteter. Skoletjenesten indgår i projektledelsen, der skal munde ud i daglig drift af undervisningsaktiviteter fra de nye faciliteter. Målgruppen er primært elever fra Frederiksberg og Københavns Kommune. Endelig har Skoletjenesten kunnet udvide kredsen af projektsamarbejdspartnere, som bl.a. benytter sig af muligheden for annoncering på Skoletjenestens hjemmeside, i nyhedsbrev og infohæfte, og som deltager i Skoletjenestens pædagogiske netværk af temadage, studiegrupper osv. De nye projektsamarbejdspartnere omfatter: Dansk Jødisk Museum, M/S Museet for Søfart, ZeBU, Sorø Kunstmuseum og Koldkrigsmuseum Stevnsfort.

5 5 Ud over nye samarbejder med kulturinstitutioner har også samarbejdet med andre centrale aktører på feltet været i fokus: De to centre for Museumsundervisning, der har afsluttet deres virke i sommeren 2012, har været dialogpartnere i forhold til udbud af kurser og lignende, Organisationen Danske Museer (ODM) har været samarbejdspartner på MuseumsUndervisningsUddannelsen og på at udbyde Skoletjenestens temadage i en bredere kreds, og endelig har Museumsformidlere i Danmark (MiD) været konkret samarbejdspartner på en temadag i september I oktober 2011 kunne Skoletjenesten lancere en flot, ny hjemmeside. Den nye hjemmeside har fået et visuelt ansigtsløft, hvor billeder fra institutionerne er blevet opprioriteret. I samme omgang blev også Skoletjenestens logo og visuelle identitet opdateret. Den vigtigste forandring på den nye hjemmeside er dog indførelsen af et databasesystem med elektronisk indberetning af undervisningstilbud, som kan varetages af medarbejderne ude på institutionerne selv. I takt med at stadig flere institutioner ønsker at være en del af Skoletjenestens elektroniske platform, er datamængden på hjemmesiden vokset så betragteligt, at et nyt system var nødvendigt. I første omgang giver det nye system mulighed for effektivisering i forbindelse med indberetning af undervisningstilbud og genbrug af stamdata. På sigt rummer det nye system muligheder for at lave forskellige udtræk af databasen, fx i forbindelse med portaler om forskellige emner samt en mere opdelt søgning i forhold til målgruppe, emner og geografi. Temadage Skoletjenesten besluttede fra 2011 at udbyde temadagene i et bredere forum, så pædagogiske medarbejdere fra kulturinstitutioner uden for kredsen af Skoletjenestens medarbejdere og projektsamarbejdspartnere fremover også får mulighed for at deltage mod et mindre gebyr til forplejning. Annoncering foregår gennem ODM eller MiD i det omfang, det er muligt. Initiativet skal ses som en del af et bredere landsdækkende samarbejde om museumsundervisning og som reaktion på den voksende interesse og henvendelserne fra nye institutioner, der ikke altid har mulighed for at indgå formelle samarbejdsaftaler, men dog kan deltage i enkeltarrangementer. Antallet af nye deltagere har varieret afhængigt af emnet, men har kun udgjort en mindre andel i forhold til de faste deltagere. Generelt har vi oplevet, at de nye grupper er meget glade for muligheden for at deltage og bidrager med relevante input i de faglige diskussioner. 5. september 2011 Applikationer til smartphones Temadagen blev afholdt i samarbejde med MiD i Skoletjenestens lokaler. På dagen præsenteredes en lang række konkrete eksempler på applikationer udviklet af eller til museer over hele Danmark. 27. oktober 2011 Førskolebørn og pædagogiske læreplaner Temadagen blev tilrettelagt af en studiegruppe, der har arbejdet med emnet i hele Med

6 6 udgangspunkt i deres arbejde bød dagen på diskussioner om læringsteori til målgruppen, hvilke pædagogiske metoder man med fordel kan bruge til førskolebørnene, samt hvordan daginstitutionernes praktiske rammer gør det muligt at bruge museerne. 19. januar 2012 Brugerinddragelse i praksis Også denne temadag trak på viden og erfaring, der blev genereret i en studiegruppe i 2011 i samspil med ressourcepersonen på området. Programmet omfattede bl.a. en række konkrete eksempler fra egen praksis samt et worklab, hvor deltagerne selv genererede metoder og værktøjer. 17. april 2012 Learning in Museums v/george Hein Denne temadag om George Heins konstruktivistiske læringsteori blev udbudt i samarbejde med Kulturstyrelsen som en masterclass under konferencen Unge og Museer, der foregik på Statens Museum for Kunst. Seminarer og arrangementer Som supplement til de bredt udbudte temadage afholdtes en række medarbejderarrangementer med fokus på såvel kompetenceudvikling som socialt samvær. 18. august 2011: Årets sommerudflugt, der bød på fotosafari med udgangspunkt i Væggen fra Københavns Museum samt introduktion til nye anlæg og undervisningsaktiviteter i Zoologisk Have. Dagen blev rundet af med deltagelse i DAC s arkitekturløb på Sluseholmen og fælles spisning. 30. august 2011: Traditionen tro stillede Skoletjenesten med to hold til DHL-stafetten i Fælledparken november 2011: Todelt seminar: Kursus i facilitering og studiebesøg i Århus. Seminaret indledtes med et todageskursus i facilitering ved virksomheden Facilitator. Formålet var at give alle medarbejdere nogle grundlæggende færdigheder og komme frem til en fælles forståelse af, hvad facilitering er (og ikke er), hvordan facilitering kan anvendes til at skabe mere inkluderende og dialogskabende processer i eget arbejde samt at kunne designe og lede workshops, projekter og læreprocesser i Skoletjenesten. De nye kompetencer i facilitering forventes at kunne bruges i studiegruppearbejdet, såvel som i projekter og møder med samarbejdspartnere. Seminaret afsluttedes med en studietur til Århus, arrangeret i samarbejde med Center for Museumsundervisning Midtnord, hvor vi besøgte kolleger på Naturhistorisk Museum, Den Gamle By og ARoS. 7. marts 2012: Kursus i stress-håndtering. Kurset blev planlagt i samarbejde med arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanterne som opfølgning på APV samt enkelte tilfælde af sygefravær på grund af stress og generelt højt arbejdsniveau. Kurset havde fokus på at give værktøjer til at afkode og forebygge stress samt at identificere handlemuligheder på flere niveauer. Underviserkurser Der blev afholdt to underviserkurser i efteråret 2011 med temaet Læring, motivation og klasseledelse. Underviseren var lektor Annette Hildebrand Jensen fra Læreruddannelsen Metropol. Der deltog i alt 45 undervisere fra 14 forskellige museer og kulturinstitutioner.

7 7 MuseumsUndervisningsUddannelsen MuseumsUndervisningsUddannelsen (MUU) blev i samarbejde med Organisationen Danske Museer (ODM) afholdt for tredje gang i perioden september 2011 januar For at holde prisen nede og øge muligheden for deltagelse fra også mindre institutioner blev MUU en denne gang afholdt i ODM s lokaler i København uden internat. Det gav foruden en besparelse på kost og logi en større mulighed for at trække på Skoletjenestens erfarne medarbejdere som oplægsholdere såvel som værter på egne kulturinstitutioner. Dette viste sig at være en stor gevinst for uddannelsen. Programmet var i mindre grad præget af kendte navne, men relevansen af de enkelte oplæg blev vurderet større fra deltagernes side. Der ligger en konstant udfordring i at kunne vinkle pædagogiske teorier og modeller til en undervisningskontekst uden for klasseværelset, og det har vist sig, at denne vinkling som Skoletjenesten har så stor erfaring med er af stor betydning for kursisternes mulighed for at omsætte deres viden til praksis. Igen i år blev holdet fuldtegnet, og på trods af flytningen fra Horsens til København var der stadig kursister, der kom fra Jylland og Fyn. Medarbejdere fra Skoletjenestens afdelinger og projektsamarbejdspartnere tegnede sig dog stadig for op mod halvdelen af pladserne. Studiegrupper 2011 var det første år med studiegrupper som den primære form for videns- og erfaringsdeling blandt medarbejdere og projektsamarbejdspartnere. Studiegrupperne afløste de tre faste faggrupper, der i en årrække havde fungeret godt som forum for fælles faglige indsatser, projekter og markedsføring samt som den faste ramme om videns- og erfaringsdeling og fordybelse i fagdidaktikken. Efterhånden som kredsen af medarbejdere og samarbejdspartnere voksede støt sammen med ønsket om at udforske de tværfaglige potentialer, blev det klart, at en anden struktur med mindre og mere fleksibelt organiserede videns- og erfaringsdelingsgrupper var hensigtsmæssig for at sikre fortsat pædagogisk innovation og kvalitet. På baggrund af ønsker fra medarbejderne etableredes studiegrupper inden for emnerne: Arkæologi i skolen AT-forløb Evaluering af undervisningstilbud Inquiry Based Science Education Mobile platforme Outreach Pædagogiske læreplaner Vision og praksis Workshops i udstillinger Æstetiske læreprocesser I alt 57 medarbejdere og samarbejdspartnere deltog i studiegrupperne. I december 2011 blev studiegrupperne evalueret på et seminar for alle, der havde deltaget i en eller flere grupper. Der var generelt udbredt tilfredshed med studiegrupperne. Det blev bl.a. fremhævet, at den mindre størrelse (typisk 3-8 medlemmer) giver mulighed for i en fortrolig ramme at komme tættere på praksis og dermed reelt lære af hinanden, samtidig med at der knyttes stærkere kollegiale bånd, som der også kan trækkes på i det daglige udviklingsarbejde. Af udfordringer blev det nævnt, at deltagerne i en studiegruppe kan være på meget forskellige erfaringsniveauer i forhold til det konkrete emne, hvilket giver forskellighed i det faglige udbytte, samt at gruppernes selvorganisering kan være tidskrævende og logistisk udfordrende.

8 8 Samtidig blev selvorganiseringen også fremhævet som en motivationsfaktor og garanten for den direkte relevans i forhold til eget arbejde, og forskellen i erfaring er jo netop en af styrkerne i Skoletjenestens pædagogiske netværk. På baggrund af evalueringerne blev rammerne om studiegrupperne fastholdt i 2012 med enkelte små justeringer identifikation af en fast tovholder inden opstart samt reservation af en række datoer i årskalenderen, som kan bruges af studiegrupperne. Decemberseminaret fungerede samtidig som arbejdsworkshop, hvor medarbejderne udarbejdede forslag til en række nye studiegrupper, som blev udbudt og etableret i løbet af januar Studiegrupperne for 2012 blev: Aktivering af elever Evaluering II Faglig læsning Før-under-efter Kropslig læring Lærer i rolle-formidling Matematikdidaktik Ny Nordisk Skole Outreach og inreach Samarbejder med seminarier Undervisningsmaterialer I alt 40 medarbejdere og samarbejdspartnere deltog i studiegrupperne i Medarbejderne deltager typisk i to studiegrupper hver; det varierer dog i forhold til emnernes relevans for afdelingernes arbejde. Også samarbejdspartnerne har vist sig meget glade for studiegrupperne, idet det giver dem mulighed for at bruge deres tid mere målrettet i forhold til de ansvarsområder, de sidder med. Vi oplever bl.a., at flere medarbejdere fra samme institution både faste afdelinger og projektsamarbejdsinstitutioner tilmelder sig forskellige studiegrupper og deltager med stort engagement til glæde for de øvrige medlemmer af studiegrupperne. De selvvalgte studiegrupper spiller fint sammen med behov og interesser i afdelingerne. Det fremgår bl.a. af de enkelte afdelingers årsberetninger, hvor studiegrupperne ofte prioriteres og indgår som en integreret del af det pædagogiske udviklingsarbejde. Ressourceområder Aftalen om ressourceområderne med tilknyttede ressourcepersoner følger kalenderåret, og i skoleåret 2011/2012 har der samlet været bemanding på flg. områder: Digital læring Brugerinddragelse og evaluering Naturfagsdidaktik Æstetiske læreprocesser Faglig læsning Pædagogiske læreplaner/dagtilbud Gymnasiale uddannelser Inklusion Ressourcepersonerne har arbejdet fleksibelt med områderne i forhold til deres forskelligartethed. På nogle områder (fx Brugerinddragelse og evaluering) har en vigtig opgave været råd-

9 9 givning og sparring med kolleger. På andre områder har fokus været på at undersøge et (nyt) relevant felt (fx Inklusion). Igen andre områder (fx Pædagogiske læreplaner) har haft kendskab til og kommunikation med særlige brugergrupper i fokus. Generelt har flere af ressourcepersonerne arbejdet med temadage og studiegrupper inden for deres område. De gennemgående områder, som har vist sig relevante at forny fra år til år, har været Digital læring og Evaluering og brugerinddragelse. På disse områder er der fortsat stor interesse fra bl.a. samarbejdspartnere og i forhold til nye projekter, hvor inddragelse af ressourcepersonerne er ofte forekommende. Tværgående projekter Turbodansk Turbodansk er oprindeligt et udviklingsprojekt søsat af Ministeriet for Børn og Undervisning ( ), der har til formål at forbedre læsefærdighederne hos bogligt svage elever. I Københavns Kommune udmøntes projektet som en række samarbejdsprojekter mellem skoler og kulturinstitutioner om fokuserede læseforløb, hvor læsning af faglige tekster kombineres med besøg på kulturinstitutionerne, der konkretiserer de faglige emner og motiverer den faglige læsning. Flere af Skoletjenestens afdelinger er involveret i projektet, der har vist rigtig gode resultater, og derfor er fortsat i skoleåret 2011/2012. Under de enkelte afdelinger kan man læse om de konkrete projekter. Learning Museum Learning Museum er et udviklings- og samarbejdsprojekt, der har til hensigt at styrke og udvikle samarbejdet mellem museumsverdenen, læreruddannelserne og skoleverdenen. Projektet er støttet og finansieret af Kulturstyrelsen og er forankret på Museet for Samtidskunst. Skoletjenesten har været sparringspartner i projektudviklingen og sidder i projektets styregruppe. Mange af Skoletjenestens medarbejdere indgår i projektet som en naturlig del af det daglige arbejde. For nogle er projektet en yderligere styrkelse af allerede etablerede samarbejder med seminarierne i form af praktikker og undervisning af linjefagshold; for andre er det en kærkommen lejlighed til at tage fat på et nyt og centralt arbejdsfelt. Ud over en samlet koordinering og synliggørelse af feltet er projektets store styrke de mange nye samarbejder mellem kulturinstitutioner, seminariestuderende og -lærere samt de konkrete undervisningsaktiviteter og -materialer, samarbejderne munder ud i. Konkret giver projektet en øget viden om hinandens verdner, som på længere sigt kan munde ud i en øget og mere kvalificeret brug af museernes læringsressourcer. Medborgerskab Museer og kulturinstitutioner som rum for medborgerskab ( ) er fase 2 af projektet Lige i medborgerskabet på kunstens mange måder ( ), begge finansieret af Kulturstyrelsen i samarbejde med de deltagende kulturinstitutioner. Hvor første del af projektet havde som mål gennem udvikling og afprøvning af en række undervisningsaktiviteter at undersøge, hvordan kulturinstitutioner kan fungere som alternative læringsrum, der fremmer medborgerskab, fokuserer anden del af projektet på udstillingsmediets mulighed for samme, samt hvordan kompetenceudvikling af underviserne kan sikres. Både første og anden del af projektet har i høj grad været båret af en række undervisningsog udviklingsansvarlige fra Skoletjenestens afdelinger og samarbejdsinstitutioner. Skoletjene-

10 10 sten er i den anden del inviteret med i projektets styregruppe, og der er indgået aftaler om samarbejde om underviserkurser for at sikre, at arbejdet med kompetenceudvikling af undervisere kan integreres i Skoletjenestens generelle arbejde efterfølgende. Dialogbaseret undervisning Første del af medborgerskabsprojektet, der blev afsluttet i 2011, havde en række undervisningscases som sit omdrejningspunkt. Den norske professor i pædagogik, Olga Dysthe, var i den forbindelse tilknyttet projektet og observerede, hvorledes dialogen kan udfolde sig på et kunstmuseum. På baggrund af observationerne og projektgruppens arbejde har undervisnings- og udviklingsansvarlig på Thorvaldsens Museum, Line Esbjørn, og undervisnings- og udviklingsansvarlig på Statens Museum for Kunst, Nana Bernhardt, i samarbejde med Olga Dysthe skrevet bogen Dialogbaseret undervisning. Kunstmuseet som læringsrum, der blev udgivet i Norge og Danmark af Skoletjenesten i samarbejde med Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke AS / Norge. I bogen viser forfatterne, hvordan erfarne museumsundervisere møder børn og unge på syv museer og udfordrer dem til nysgerrigt og kreativt at udforske temaer, udveksle synspunkter og udvikle nye tanker og idéer. Herved knyttes museernes demokratiske dannelsesrum til elevernes egen verden, samtidig med at den flerstemmighed, der ligger latent i alle klasser, udnyttes og øger læringspotentialet. I bogen beskrives syv undervisningsforløb, der giver læseren indsigt i, hvordan den dialogbaserede undervisning kan forløbe i praksis, og hvordan den rummer både udfordringer og muligheder. Gennem varierede undervisningsformer, aktiv elevdeltagelse og med udgangspunkt i kunsten ser vi, hvordan eleverne bliver engagerede i diskussioner om fx historie, bæredygtighed og identitet. Eksemplerne hentes fra kunstmuseernes verden, men undervisningsformen kan overføres til skolernes egne læringsrum i alle fag og på alle klassetrin. Besøgstal Det er fortsat mere end elever i gennemsnit, der hver skoledag året rundt deltager i Skoletjenestens mange undervisningstilbud. Således var det samlede antal, der deltog i undervisning på Skoletjenestens afdelinger og udviklingssamarbejder, i alt elever og lærere. Det er en lille tilbagegang fra skoleåret 2010/2011 på ca. 2,5 %, som på vanlig vis afspejler de skiftende udstillinger på kulturinstitutionerne, samt at prisen for besøg og undervisning spiller en rolle.

11 11 Arbejdermuseet I skoleåret 2011/2012 har elever besøgt Arbejdermuseet. Heraf deltog elever i et af Skoletjenestens undervisningstilbud. Dette er en stigning på henholdsvis elever i det samlede antal af besøg og en stigning på elever, der deltog i undervisningen. Museet har 17 faste forløb, og udbyder 2 byvandringer i sommerperioden og et juleforløb i ugerne op til juleferien. Forløbene er afstemt folkeskolens Fælles Mål II samt ungdomsuddannelsernes lære- og læseplaner. Skoletjenestens materiale og publikationer til før- og efterbehandling af undervisningsforløbene er blevet downloadet gange siden sidste år. Det er især hjemmesidens materialer til mellemtrinnet og udskolingen, der er blevet brugt. I denne statistik er ikke medregnet de kilder, som Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv stiller til rådighed for Skoletjenestens undervisningstilbud på Arbejdermuseet. foto: arbejdermuseet & aba. Daglig drift Fra oktober 2011 til oktober 2012 har Linda Nørgaard Andersen afholdt sin barsel, og barselsvikar Kathrine Noes Sørensen (27 timer) har sammen med Ane Riis Svendsen (10 timer) udgjort den faste bemanding. Underviserteamet på Arbejdermuseet består på nuværende tidspunkt af 10 undervisere, og i løbet af det forgangne år er der blevet ansat 6 nye i afdelingen. Dette har medført ekstra timer til oplæring og introduktionsmøder, samtidig med at der løbende er blevet afholdt personalemøder og supervision af undervisere. Herudover har den daglige drift blandt andet bestået i opfølgning på bookinger, henvendelser fra lærere og elever, opdatering af hjemmeside, sparring og vejledning af praktikanter. Online besøgsbestilling Den 1. februar gik museets nye online-besøgsbestilling i luften. I månederne op til havde der været et stort forberedelsesarbejde sammen med museets it-ansvarlige Hans Uwe Petersen i form af systemets opsætning, tekster til hjemmesiden, oplæring af besøgsbestillingens bookere samt generel information til museets øvrige ansatte og brugere af museets tilbud. Systemet havde to klare målsætninger: 1) At gøre tiden, hvor der kunne bookes et besøg, mere fleksibel. 2) At lette arbejdsbyrden for studentermedarbejderne i besøgsbestillingen, så de kunne varetage andre opgaver for Skoletjenesten. Det har vist sig, at især lærerne benytter sig af muligheden for at kunne bestille et besøg uden for besøgsbestillingens åbningstid. De bestiller som oftest deres besøg

12 12 sent om aftenen eller i skolernes formiddagspause. Ligeledes har det vist sig, at arbejdsbyrden i besøgsbestillingens åbningstid er lettet betragteligt. Afslutningsvis har systemet været med til at løse nogle af de pladsproblemer, som museet har oplevet på de dage, hvor der har været rigtig mange skoleklasser. Dette er gjort ved at indsætte faste tidsintervaller mellem de forskellige undervisningsforløb og gruppebesøg uden undervisning. I forbindelse med projektet er der blevet udfærdiget en rapport. foto: arbejdermuseet & aba. Learning Museum Som del af Learning Museum har Skoletjenesten i efteråret deltaget i to workshops med fokus på erfaringsudveksling og netværksdannelser inden for de deltagende institutioner. Vi har haft besøg af flere historiehold fra forskellige seminarier og etableret et fremadrettet samarbejde med geografilærer Ditte Marie Pagaard fra Zahle og hendes geografihold. Samarbejdet skal munde ud i idéer til geografiundervisning i udstillingen Industriarbejdet og danne platform for de studerendes indsamling af empiri til deres bacheloropgaver og deres «Praktik i andre skoleformer». Overskriften for Arbejdermuseets projekt er således konceptualisering af samarbejdet mellem museet, de studerende og deres lærere med fokus på museets læringspotentialer. Pædagogisk netværkssamarbejde Skoletjenestens medarbejdere har deltaget i studiegrupperne: Ny Nordisk Skole, Innovation og Læring samt Samarbejder med seminarier En medarbejder har deltaget i seminaret om industrikultur og undervisning af gymnasieelever i Herning En medarbejder har været oplægsholder på et seminar med Danmarks Kongers Kronologiske Samling om undervisning på sociale medier En medarbejder har holdt oplæg for studerende fra DPU (Materiel kultur)

13 Fanget bag aabne doere_arbejdermuseetskoletjenesten.indd 1 31/08/ Skoletjenestens årsberetning Afdelingen har afholdt workshop sammen med geografihold fra Zahles Seminarium om geografi i udstillingen Industriarbejdet Afdelingen har været i løbende kontakt med Københavns Tekniske Skole Afdelingen har løbende været i kontakt med Ungdommens Uddannelsesvejledning, Københavns Kommune En medarbejder har deltaget i Learning Museum En medarbejder har deltaget i Københavns kommunes Turbodansk 12/13 Nye tiltag i Skoletjenesten john kørner: kvinder til salg. john kørner. Fanget bag åbne døre om kvinder handlet til prostitution i Danmark 1 John Kørner: Kvinder til salg I efteråret 2011 blev der i forbindelse med særudstillingen JOHN KØRNER: Kvinder til salg udbudt forløb til folkeskolens udskoling. Undervisningen gav eleverne mulighed for at komme helt tæt på handlede kvinder i Danmark og inspirerede dem til debat om og stillingtagen til trafficking og misbrug af kvinder. I tilknytning til udstillingen udarbejdedes et undervisningshæfte, Fanget bag åbne døre om kvinder handlet til prostitution i Danmark, sammen med kunsthistoriker Connie Hansen, som i forbindelse med udstillingen og undervisning i udstillingen var projektansat museumsinspektør. 8. klasser fra Vesterbro Ny Skole, Krebs Skole samt Engelsborgskolen blev med støtte fra Kulturarvsstyrelsen inviteret til at deltage i et projekt om trafficking og prostitution. Projektet skulle munde ud i en oplysningskampagne om trafficking og prostitution i forbindelse med den obligatoriske projektopgave i 8. klasse. Eleverne fik mulighed for at deltage i workshops med forfatter Jens Høvsgaard og hjælpeorganisationen HopeNow på Arbejdermuseet. Målet med projektet var at sætte fokus på kulturinstitutionerne som rum for læring, der med deres ekspertviden kan fungere som supplement til uddannelsesinstitutionernes daglige arbejde. Projektet blev afsluttet med fremlæggelser og udstilling af elevernes kampagner på museet. Børnenes Arbejdermuseum I forbindelse med åbningen af Børnenes Arbejdermuseum i efteråret er der efterfølgende blevet udarbejdet et selvkørende forløb til børnehaver i samarbejde med museumsinspektør Helle Leilund og scenograf Marianne Hartvig. I foråret blev der afholdt en workshop for en række børnehaver, der ønskede at benytte museets tilbud til førskolebørn. Efter workshoppen blev pædagogerne udstyret med et kørekort, som giver dem mulighed for at bruge de temakasser, der er blevet udviklet til forløbet. Der er stor interesse for det nye børnemuseum, og det tiltænkes, at der også skal udvikles et forløb til SFO er.

14 Kanslergadeforliget_TRYK.indd 1 17/09/ Skoletjenestens årsberetning Golden Days I forbindelse med årets Golden Days festival har afdelingen udviklet en undervisningsblog til erindringsdagen på Frederiksberg Runddel. Her vil to af afdelingens medarbejdere introducere de besøgende til, hvordan det var at være børn i 1950 erne, og i denne forbindelse lege klassiske lege fra 1950 erne. foto: arbejdermuseet & aba. Arkivformidling om Kanslergadeforliget 1933 I forbindelse med flytningen af Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv til Tåstrup har museet iværksat et begyndende arbejde på at etablere et vidensrum på museet i Rømersgade, der har til hensigt at eksponere samlingerne i ABA. I forlængelse af dette projekt blev der i efteråret/foråret iværksat et pilotprojekt om arkivformidling. Projektet havde til hensigt at afdække mulighederne for at etablere et forløb i arkivet, der skulle understøtte gymnasieeleverne i eksamens- og projektsammenhænge. Ligesom ved udviklingen af tidligere projekter blev der taget afsæt i før, under og efter besøget på institutionen. Projektet mundede ud i et undervisningsforløb, der blev udviklet i tæt samarbejde med personalet ved ABA og gymnasielærer Lars Visti Hansen fra Frederiksborg Gymnasium og HF. Forløbet har fokus på Kanslergadeforliget og skal vise eleverne, hvordan man kan arbejde kildekritisk med arkivets og bibliotekets samlinger om 1930 erne. Erfaringerne er samlet i et notat, der skal ligge til grund for udviklingen af undervisningsforløb i arkivet. Kanslergadeforliget 1933 Arbejdsløshed, unge og demokrati Valget af 1930 erne som historisk periode er en del af et større arbejde, der har til hensigt at sætte fokus på 80-årsjubilæet for indgåelsen af Kanslergadeforliget i januar Der er i løbet af foråret udarbejdet et undervisningshæfte, «Kanslergadeforliget arbejdsløshed, unge og demokrati», til folkeskolens udskolingsklasser samt et online-materiale, «Kanslergadeforliget demokrati eller kaos», til ungdomsuddannelserne. 1 Arbejdsmiljø og erhvervsuddannelserne I løbet af efteråret/foråret er der blev arbejdet på et nyt undervisningsforløb henvendt til erhvervsuddannelsernes grundforløb. Forløbet foregår i udstillingen Industriarbejdet og handler om arbejdsmiljø. I den forbindelse har der løbende været kontakt med Bo Jürgensen fra Københavns Tekniske Skole og Jakob Hjuler Tamsmark fra Arbejdstilsynet. Det er meningen, at forløbet skal understøtte undervisningen i arbejdsmiljø på landets tekniske skoler. I løbet af september 2012 skal grundforløbshold ind på Arbejdermuseet for at efterprøve forløbet.

15 15 ARKEN Museum for moderne kunst foto: lars skaaning. På ARKEN har vi i skoleåret 2011/2012 fortsat vores arbejde med at styrke elevernes læring gennem samarbejdet mellem skole og museum. Vi har styrket sammenhængen gennem et nyt format på undervisningsmaterialet: Dels det trykte materiale, der udvikles til brug på ARKEN og efterfølgende på skolen, og dels det netbaserede materiale til brug før besøget. Materialerne er alle øvelsesbaserede, ligesom undervisningen på ARKEN. foto: treffpunkt berlin. Samarbejde Vi har sat fokus på samarbejde som en måde at styrke elevernes læring på. Samarbejdet er indgået med læreruddannelsen, skoler, børnehaver og gymnasier gennem forskellige pædagogiske udviklingsprojekter. Efter nogle år, hvor vi har lagt flere ressourcer i outreach, oplever vi nu, at skolerne rækker ud efter os til forskellige udviklingsprojekter alle med fokus på kreativitet. Læreruddannelsen Vi startede 2012 med et praksisfællesskab med studerende fra KDAS, hvor de studerende og vores undervisere sammen skulle udvikle tematiske forløb til samlingen. Kurset varede to dage og endte i en række gode bud på tematiske undervisningsforløb i samlingen. Samarbejdet mellem de lærerstuderende og vores undervisere styrkede begge parter, da det rejste flere spændende pædagogiske og kunstfaglige diskussioner og refleksioner. ARKEN undervisning er endvidere blevet projektdeltager i Learning Museum.

16 16 Skoler Med støtte fra Ishøj Kommune til 15 årlige kickstart-forløb (ugeforløb der udvikles, udføres og evalueres i samarbejde med lærere) for lokale skoler har vi skabt et tættere samarbejde med de lokale skoler. Skolerne har eksempelvis som Ishøj Skole indskrevet ugekurser som en del af årsplan for både 5. og 7. årgang. Vi har etableret et tættere samarbejde med Vejlebroskolen, der gennem pædagogisk udviklingsarbejde i samarbejde med ARKEN ønsker at stimulere kreativitet og innovation gennem læreprocesser. Børnehaver Udvikling af forløb til daginstitutioner sammen med en pædagogisk konsulent fra Ishøj Kommune samt sprogpædagoger og pædagoger fra udvalgte børnehaver. Gymnasier I 2011 var Gitte Vang ansat i en løntilskudsstilling med særlig fokus på samarbejde med gymnasier. Det førte til en række kickstart-forløb, særligt med afsæt i Olafur Eliassons Din blinde passager. Undervisningsmateriale På baggrund af medborgerskabsprojektet har vi styrket vores undervisning ved at anvende flerstemmighed, selvrefleksion og deltagelse som metode. Dette har ført til en udvikling i vores undervisningsmateriale, hvor vi bevæger os fra et trykt materiale, der bruges både før og efter besøget, til undervisningsmaterialer bestående af netbaseret lærervejledning netbaseret undervisningsmateriale til eleverne før besøget trykt materiale til brug på museet og efter besøget

17 17 Dette skift har styrket samarbejdet med lærerne, da vores intentioner er blevet mere tydelige. Ikke blot formen er ændret, også indholdsmæssigt er undervisningsmaterialerne og undervisningsforløbene baseret på vores erfaringer fra medborgerskabsprojektet. Materialer og forløb er derfor blevet mere øvelsesbaserede, så eleverne i endnu højere grad selv skal undersøge, analysere og tolke. Selve undervisningsforløbene er blevet skærpet gennem udvikling af undervisningsdesign og testforløb. Alle forløb er baseret på øvelser, så eleverne er aktive deltagere, og gennem arbejdet med forskellige blik er det vores mål at styrke elevernes refleksivitet. Undervisningsmaterialerne til særudstillingerne er blevet udviklet, så de i højere grad er dialogiske, som en slags logbog, som eleverne får på museet. Det er blevet mere tydeligt for lærerne, hvad vi anbefaler, der skal ske før og efter besøget. Derudover har det skabt et fælles afsæt for vores mange undervisere og derved sikret en øvelsesbaseret tilgang til værkerne. Kompetenceudvikling I skoleåret har vi arbejdet med undervisernes kompetenceudvikling via flere forskellige indsatser: Udvikling af dialogiske undervisningsmaterialer samt undervisningsdesign, der styrker en øvelsesbaseret tilgang til værkerne Styrkelse af partnerskaber mellem underviserne Studiekredse med fokus på deltagelse, flerstemmighed og selvrefleksion Styrkelse af samarbejde med lærere, gennem kickstart-forløb Styrkelse af underviserne gennem samarbejde med lærerstuderende De mange kickstart-forløb har styrket vores generelle undervisning. Disse forløb styrker vores kunstpædagogiske udvikling, dels gennem et styrket kendskab til lærer og elever, dels gennem udvikling af nye metoder til undervisning. Eksempelvis har disse forløb styrket vores fokus på elevernes kompetencer og derved evner til at trække viden og læring fra en museumssammenhæng ind i deres skole og hverdagsliv. foto: lars skaaning. Daginstitutioner nyt indsatsområde Ditte Jacobsen er ansat i løntilskud til at udvikle og afprøve forløb til daginstitutioner. Vi har i samarbejde med pædagoger, pædagogiske konsulenter og sprogpædagoger i Ishøj Kommune udviklet forløb til børnehaver. Vi har gennem et pilotprojekt udviklet nye forløb: Kickstart-forløb til daginstitutioner Korte forløb til daginstitutioner Pædagogkurser

18 Andy Warhol & Jean-Michel Basquiat, Apples and Lemons, Courtesy: Galerie Thaddaeus Ropac Paris, Salzburg, Ulrich Ghezzi Skoletjenestens årsberetning Kompetenceudviklingskurser for lærere Vi har gennem de seneste år intensiveret vores udbud af lærerkurser, så vi både afholder store introducerende kurser til forårs- og efterårsudstillinger og en række mindre workshops med særlig fokus på fx samtidskunst og visuelle kompetencer, interkulturelle kompetencer og digital læring. I år udviklede vi et nyt produkt: et længerevarende kompetenceudviklingskursus for lærere. 6 billedkunstlærere fra Ingrid Jespersens gymnasieskole deltog i et længere aktionslæringsforløb, hvor de både fik mulighed for at se og forholde sig til ARKENs undervisning samt udvikle og afprøve forløb hjemme på skolen. Flere af ARKENs undervisere blev på skift inddraget i kurset, som blev meget lærerigt for alle deltagende parter. Særudstillinger I forbindelse med alle særudstillinger producerer ARKEN undervisning undervisningsmateriale opdelt i fire niveauer: indskoling, mellemtrin, udskoling og gymnasier. Vi vurderer de enkelte udstillingers læringspotentiale og udvikler henholdsvis trykt og digitalt materiale til udvalgte niveauer. WARHOL & BASQUIAT 3. september januar 2012 Maleriet skal indeholde et eller flere af følgende elementer: Gruppearbejde: Billeder/motiver/tegn fra jeres hverdag. Lav et fælles maleri, der handler om jeres hverdag. Forskellige malemåder. Gentagelser. Arbejdsmåde: Overstregninger. Maleriet skal males som en dialog, hvor I skiftes til at male. WARHOL & BASQUIAT 3. september januar 2012 Undervisningsmateriale til alle fire niveauer. Inden besøget: Netbaseret materiale. Trykt undervisningsmateriale til brug på museet og efter besøget Fokus: Visuel dialog og iscenesættelse. DRONNING MARGRETHE II FARVENS SJÆL 28. januar 1. juli 2012 Undervisningsmateriale til indskoling og mellemtrin. Inden besøget: Netbaseret materiale indeholdende lærervejledning og elevopgaver. Trykt undervisningsmateriale udleveres på museet til anvendelse på ARKEN og efter besøget. Fokus: Stimulering af visuelle og sproglige kompetencer. TREFPUNKT BERLIN 12. maj 22. juli 2012 Et nyt omfattende E-museums-materiale til AT-forløb i gymnasiet med fokus på byer og magt tager afsæt i denne udstilling. Materialet udvikles i samarbejde med lærere og elever fra Ørestadens Gymnasium og CPH WEST.

19 19 DANMARKS AKVARIUM foto: martin macnaughton. Besøgstallet August 2011 blev årets mest bemærkelsesværdige måned, idet skolernes interesse for Danmarks Akvarium steg dramatisk. Årsagen var, at en målrettet økonomisk støtte fra Oticon Fonden til Akvariet gav skoler og daginstitutioner gratis adgang fra august 2011 og frem til oktober 2012, hvor Akvariet flytter ud. Undervisningsbesøget steg således i skoleåret 2011/2012 med 99 % og turbesøget med 137 %. Tallene skal ses på baggrund af et styrtdyk i turbesøget i de to foregående år og en tilsvarende moderat nedgang i undervisningsbesøget i samme periode. Antallet af underviste elever kunne faktisk have været meget større, men kapaciteten kunne ikke følge med den store efterspørgsel, som den gratis adgang gav. I de fleste uger var der kun ledige eftermiddagstider, som i udgangspunktet er en uheldig tid på dagen for skoler. foto: Stephen Maze. Erfaringen med den markante stigning i besøgstallet kan ses som en indikator på prisens betydning for skolernes mulighed for at bruge Skoletjenestens tilbud. Et andet aspekt er, at der i perioden med høj skolepris i forhold til årene forud viste sig en ændring i sammensætningen, således at der i denne periode var en væsentlig større andel af klasserne, der kom fra privatskoler eller fra kommuneskoler i de nærmest liggende kommuner omkring og nord for Charlottenlund, og desuden var der mange besøg af specialklasser med få elever.

20 20 Omvendt, da der blev gratis adgang, skete en forskydning, så typiske klasser fra Københavns og fra Vestegnens kommuneskoler igen udgjorde en stor andel. For så vidt kan man vælge at opfatte forløbet som et fuldskalaforsøg med skolepriser! Nye tilbud Oticon Fondens tilskud gjorde det også muligt at udvide aktivitetsmulighederne i et samarbejde med publikumsformidlingen. Skoletjenestens planer for korte skolebesøg i det nye Danmarks Akvarium blev rykket frem, og der blev hurtigt tilrettelagt tilbud om kort særoplæg i forlængelse af dagens publikumsdemonstration eller mulighed for en kort tur udendørs med en kyndig vejleder. De nye tilbud blev gjort til en del af publikumsformidlingen, som fik tilknyttet ekstra arbejdskraft, dels til denne opgave, dels til at kunne administrere et nyt elektronisk bestillingssystem. Ny samarbejdsaftale Danmarks Akvariums nært forestående lukning og flytning til Kastrup fra november 2012 til marts 2013 medfører store forandringer. Skolefoto: stephen maze. Hidtil har Akvariet givet adgang til alle mod entré, men den gratis adgang kunne øge tilstrømningen så meget, at det ville opleves som en ulempe for alle besøgende. Så for at undgå for store støjgener og trængsel var det nødvendigt at begrænse antallet af klasser pr. dag. Ved bestilling på hjemmesiden kan lærerne nu selv se, om der er plads, og selv udskrive en gratisbillet enten til besøg på egen hånd eller til kort særoplæg/udendørs tur. Undervisning bestilles fortsat telefonisk, idet det oftest er nødvendigt med en del dialog ved bestillingen for at indpasse Skoletjenestens tilbud i den enkelte klasses aktuelle undervisning.

21 21 tjenestens fremtidige arbejdsvilkår kom derfor i fokus allerede i efteråret Den hidtidige samarbejdsaftale mellem Skoletjenesten og Akvariet stammer fra 1983 og skulle af mange grunde genforhandles. Et afgørende moment i den forbindelse er, at Skoletjenesten i det nye akvarium får udvidede faciliteter og derfor større kapacitet til at modtage skoler, der ønsker undervisning. I 2012 blev der arbejdet intensivt med nybygningen af to forundringsrum med to sæt vandborde til undervisningsbrug og et fælles rum med plads til Skoletjenestens egne dyr. Rummene er indrettet med forlæg i det nuværende og velfungerende forundringsrum i Charlottenlund. Som noget nyt bliver der også indrettet et projektrum, foruden selvstændige basisfaciliteter til udendørs aktiviteter. I den nye aftale er det hidtidige gode interne samarbejde mellem Akvariet og Skoletjenesten videreført. Fx er tilladelsen til at gøre organiseret brug af udstillingsdyrene til undervisningsformål fastholdt, og udvikling af undervisningen sikres, idet Skoletjenesten vil indgå som en selvstændig enhed i Akvariets struktur. Der er desuden lagt vægt på at knytte forløbene tæt til udstillingen og de levende dyr. Ny bemanding Bemandingsforholdene skal også ændres meget. I alle funktioner kommer der flere medarbejdere i Akvariet, og også Skoletjenestens bemanding udvides. Tanken er, at der i højere grad skal tilknyttes faste undervisere i stedet for studenterundervisere, som i stigende grad har haft svært ved at kunne undervise tilstrækkeligt meget i løbet af en uge som følge af krav til mødepligt på studiet. Udviklingsmulighederne i det nye akvarium er skitseret og indebærer et arbejde med inddragelse af nye undervisningsformer og udbygning af tilbuddene med nye emner. Til at varetage denne store omlægning bliver der efter sommerferien 2012 tilknyttet en ny undervisnings- og udviklingsansvarlig, som også bliver hovedansvarlig for Skoletjenesten i Danmarks Akvarium.

22 22 Danmarks Tekniske Museum Generelt Der har i skoleåret 2011/2012 været et lille fald i besøgsstatistikken på cirka 200 elever. Det er ikke evident, hvad faldet skyldes, men det skal bemærkes, at transportmulighederne blev stærkt forringet pr. 1. januar 2012, da busserne i området blev omlagt. Efter en del indsigelser er det dog lykkedes fra 1. januar 2013 at få lagt flere buslinjer tilbage til museet. Der har i foråret 2012 været en del snak om at flytte museet til området ved det gamle Helsingør Værft, efter at Siemens har forladt området. Der forventes en afklaring af dette i løbet af efteråret foto: DTM. Hjem, kære hjem I forbindelse med museets 100-årsjubilæum i november 2011 fik vi en lokal 7. klasse fra Helsingør Lille Skole til at deltage i et større projekt, hvor klassen seks gange i løbet af tre uger besøgte museet, hvor de arbejdede med temaet innovation og fremtidens teknik. Efterfølgende udarbejdede klassen prototyper på deres opfindelser i fremtiden, som blev udstillet i et separat udstillingslokale i forbindelse med museets jubilæumsudstilling Hjem, kære hjem. En gruppe etnologistuderende fra Københavns Universitet har lavet formidlingsprojekt til udstillingen med emnet hvorledes kan man inddrage ipads i undervisningen?. Til den nye udstilling er der udarbejdet et undervisningsforløb, der ser på, hvordan hjemmets teknik har ændret sig i de sidste 100 år. Vi ser på de mere nære tekniske ting, vi omgiver os med til daglig, inden for temaerne husholdning, hygiejne, kommunikation og underholdning. Hvordan opbevarede man mad før køleskabet, og er det rigtigt,

23 23 at man i gamle dage genbrugte bleerne til de små børn? Hvorfor er den personlige hygiejne så vigtig, og er der en sammenhæng mellem at lugte godt og global opvarmning? Vi prøver Carmen Curlers og oplever, hvad det vil sige at tage højfjeldssol. Vi ser på, hvad teknikken har betydet for vores forbrug af elektricitet, og undersøger, hvor mange forskellige ting en moderne smartphone kan i forhold til en gammeldags telefon. Til sidst giver eleverne deres eget bud på fremtidens teknik i hjemmet. Hvordan tror eleverne, vi laver mad i fremtiden, er telefonen overhovedet et fysisk apparat til den tid, og kan det være, at vi går i bad, mens vi sover? Learning Museum Skoletjenesten har deltaget i projektet Learning Museum i samarbejde med læreruddannelsen Metropol, hvor vi har undervist lærerstuderende i museets arbejde. Efterfølgende har to af de lærerstuderende henlagt deres praktik til museet, hvor de blev inddraget i udarbejdelse af forløb til museets nye jubilæumsudstilling. foto: DTM. Trafikuge Museets trafikuger i samarbejde med Helsingør Kommune og Nordsjællands Politi var endnu en gang en stor succes. Der var i år afsat 10 dage til trafikundervisningen, og alle dage var fuldt besat. Helsingør Kommune er fortsat partner i projektet og ønsker til næste år at udvide trafikundervisningen på museet, således at vi evt. også udbyder et undervisningstilbud til 5. klasse i forbindelse med Den Store Cyklistprøve. Studiegrupper, ressourceområde og netværk Skoletjenestens medarbejder har deltaget i studiegruppen Mobil læring i 2011 og har i 2012 deltaget i studiegruppen Før, under, efter, hvor der er fokus på Skoletjenestens model med at udarbejde

24 24 foto: dtm. forberende undervisningsmateriale og lægge op til, at skolerne kan arbejde videre med museumsbesøget tilbage på skolen. Som ressourceperson for digital læring har medarbejderen forsøgt at holde sig ajour med, hvad der sker på området, ved at følge med i relevante fagblade samt deltage i seminarer og temadage. I samarbejde med Museumsformidlere i Danmark har medarbejderen været med til at planlægge en temadag om apps og museer for Skoletjenesten i september Efterfølgende blev der skrevet en artikel om Energikrisen på mobil til MiD magasin. Derudover er der blevet skrevet to artikler til et internetbaseret undervisningssite om natur/teknik til forlaget Clio Online. naturteknikfaget.dk/ Medarbejderen deltog i CECA s årsmøde i Zagreb og bidrog til programmet med et oplæg om digital læring og brug af ipads. Derudover har medarbejderen deltaget i Det internationale formidlingsseminar Nyborg, konferencen Kom ind i industrien og ud i undervisningen, Museum Midtjylland, konferencen Unge og Museer, SMK, og MUSUND-konferencen Helsingør om Museernes Relevans. Udviklingsarbejde 2011/2012 Et af de primære fokusområder for Skoletjenesten på Teknisk Museum vil fortsat være brugen af IKT i museumsundervisningen. Især vil der være fokus på, hvordan man kan etablere en model, hvor Skoletjenestens vision om forberedelsen til museumsbesøget, selve besøget og et efterfølgende arbejde kan integreres i en digital form. Dette udviklingsarbejde vil ske i samarbejde med tre lærere fra Nordvestskolen i Helsingør. De indledende møder blev afholdt i maj og juni, og i løbet af efteråret vil klasser fra skolen og de tre lærere sammen med Skoletjenestens medarbejder udvikle et nyt undervisningsforløb og et undervisningsmateriale tilpasset til Interactive White Boards. Besøg på museet I alt har elever og lærere besøgt museet, heraf har elever (162 klasser) deltaget i undervisningsforløb.