ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

Transkript

1 ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 24. maj 2005 via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: M0 2005/01511 Ref.: TTH Fælles sundhedsordninger i Århus Kommune 1. Resume Generelt er der i samfundet stigende fokus på sundhed og sundhedsfremme. Regeringen vedtog i 2002 et sundhedsprogram, der skulle sikre flere gode leveår for alle - i alle aldre. Regeringen har ønsket at sætte fokus på de store folkesygdomme, hvor bl.a. rygning, alkohol, kost, svær overvægt, manglende fysisk aktivitet og arbejdsmiljø nævnes som risikofaktorer. Sundhedsprogrammet nævner videre, at indsatsen skal foregå på tværs af alle niveauer fra det politiske til det lokale netværk. Arbejdspladsen er en del af den fælles indsats og en naturlig tilgang til at forbedre befolkningens sundhed. Som led i evalueringen og revisionen af den fælles personalepolitik for Århus Kommune, er der udformet udkast til en ny fælles personalepolitik. Der henvises til særskilt byrådsindstilling herom, som er fremsendt sideløbende med nærværende indstilling. Et af de områder i den nye fælles personalepolitik, som er fremhævet som værende karakteristisk for den gode arbejdsplads er et godt og udviklende arbejdsmiljø både fysisk og psykisk, herunder sundhed på arbejdspladsen som en del af arbejdet med arbejdsmiljøet. Sundhedsinitiativer er en af flere faktorer, som er med til at sikre et godt og udviklende arbejdsmiljø, og som vil medvirke til at øge medarbejdertilfredsheden og trivsel på arbejdspladserne. Med baggrund i personalepolitikkens definition af den gode arbejdsplads og med henblik på at opprioritere samt styrke arbejdet med sundhed på arbejdspladserne indeholder nærværende indstilling forslag om en fælles ramme for sundhedsordninger i Århus Kommune. Ordningerne er tænkt som en vifte af tilbud, hvorfra man decentralt efter drøftelse i de lokale MED-udvalg kan beslutte hvilke ordninger, der måtte ønskes anvendt og i hvilket omfang. Der er således mulighed for en lokal tilpasning af sundhedstilbud til medarbejderne. Det indstilles, at følgende ordninger kan tages i anvendelse i Århus Kommune: Fysioterapi, kiropraktik, zoneterapi, akupunktur, massage m.v. til behandling og forebyggelse af arbejdsrelaterede skader i bevægeapparatet, udarbejdelse af sundhedsprofiler, sundhedstjek (herunder måling på sundhedsparametre såsom højde/vægt, fedtprocent, blodtryk, kolesterol, blodsukker o.lign.), stresshåndtering, forebyggelse af udbrændthed, og motionsfaciliteter på arbejdspladsen, herunder evt. aftale med private leverandører på området.

2 Endvidere kan der tilbydes psykologisk bistand ved arbejdsrelaterede hændelser som arbejdsulykker og skader, vold og trusler om vold, trivsel på arbejdspladsen, gives medicinrådgivning og/eller behandling i forbindelse med alkoholmisbrug og misbrug af medicin, gives tilbud om forebyggende vaccinationer, rygeafvænning, sund kost på arbejdspladsen (f.eks. frugtordninger) samt slankerådgivning. Endvidere er en rammeaftale under udarbejdelse i samarbejde med Århus 1900 om tilbud/arrangementer til medarbejdere i Århus Kommune om motion og bevægelse, herunder mulighed for opmåling af sundhedsparametre, fx måling af kondital ( MedarbejderVIGØR ). Ved eventuel anvendelse af alternative behandlingsformer indstilles det, at afdelingerne benytter sig af registrerede alternative behandlere (RAB) i henhold til Lov om brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere. Det indstilles endvidere, at området i lighed med de øvrige personalepolitiske områder afrapporteres i personaleredegørelsen. Indstillingen har været i høring i magistratsafdelingerne og Århus Havn. Der er i indstillingen redegjort for resultatet af høringen. 2. Tidligere beslutninger Byrådets beslutning af 9. oktober 2003 om vision for Århus samt et værdigrundlag for Århus Kommune. Magistratsbeslutninger af 14. februar 2000 og 3. juni 2002 om arbejdsgiverbetalte ydelser til alkoholafvænning. Byrådsbeslutning af 29. marts 1996 om udmøntning af Lov om røgfri miljøer i Århus kommune. Byrådsbeslutning af 5. december 2001 om bevilling af penge til et 2-årigt forsøg med forbyggende målrettet fysisk træning samt fysioterapi og zoneterapi mv. i Magistratens 3. Afdeling. Derudover er der indgået en aftale med Falck om psykologisk krisehjælp. Aftalen er tiltrådt af Magistratens 1. Afdeling, Magistratens 2. Afdeling, Magistratens 4. Afdeling og Århus Kommunale Værker. Desuden har Skolevæsenet, Magistratens 3. Afdeling og ASO (Århus Symfoniorkester) deres egne ordninger/aftaler på området. 3. Beskrivelse af indstillingen Generelt er der i samfundet stigende fokus på sundhed og sundhedsfremme. Regeringen vedtog bl.a. i 2002 et sundhedsprogram, der skulle sikre flere gode leveår for alle - i alle aldre, hvor de overordnede mål er: Middellevealderen skal øges markant, antallet af år med god livskvalitet skal øges og den sociale ulighed i sundhed skal reduceres. Regeringen har ønsket at sætte fokus på de store folkesygdomme, hvor bl.a. rygning, alkohol, kost, svær overvægt, manglende fysisk aktivitet og arbejdsmiljø nævnes som risikofaktorer. Sundhedsprogrammet nævner videre, at indsatsen skal foregå på tværs af alle niveauer fra det politiske til det lokale netværk. Arbejdspladsen er en del af den fælles indsats og en naturlig tilgang til at forbedre befolkningens sundhed. 2

3 Inden for de seneste år er der da også kommet meget fokus på sundhedsordninger på arbejdspladsen. På det private arbejdsmarked har sundhedsordninger vundet frem, og mange større virksomheder, bl.a. Lego og Tetra Pak Høyer tilbyder medarbejderne forskellige sundhedsordninger. Nogle kommuner har også tilbud om sundhedsordninger til medarbejderne, f.eks. har Ejby Kommune og Sallingsund Kommune oprettet sundhedsklinik i samarbejde med Falck Healthcare. I dag er der få fælles ordninger i kommunen. Magistraten har godkendt en ordning om arbejdsgiverbetalte ydelser til alkoholafvænning, og i en årrække har der via en rammeaftale med Falck Redningskorps været mulighed for psykologisk krisehjælp i relation til arbejdsrelaterede hændelser, som de fleste afdelinger benytter sig af. Med nærværende indstilling er det hensigten at udbygge den fælles ramme for ordninger, som afdelingerne kan benytte, og der vil i lighed med de øvrige personalepolitiske områder ske afrapportering af området i personaleredegørelsen. Som led i evalueringen og revisionen af den fælles personalepolitik for Århus Kommune, er der udformet udkast til en ny fælles personalepolitik. Der henvises til særskilt byrådsindstilling herom, som er fremsendt sideløbende med nærværende indstilling. Et af de områder i den nye fælles personalepolitik, som er fremhævet som værende karakteristisk for den gode arbejdsplads er et godt og udviklende arbejdsmiljø både fysisk og psykisk, herunder sundhed på arbejdspladsen som en del af arbejdet med arbejdsmiljøet. Med baggrund i personalepolitikken - den gode arbejdsplads - og med henblik på at opprioritere samt styrke arbejdet med sundhed på arbejdspladserne indeholder nærværende indstilling forslag om en fælles ramme for sundhedsordninger i Århus Kommune. Arbejdspladserne i Århus Kommune kan således arbejde videre med, og anvende de i indstillingen nævnte sundhedsordninger, efter lokal beslutning, herunder drøftelse i MED-systemet. Ved siden af de i indstillingen oplistede ordninger findes også andre alternativer til motion og fremme af sundhed. Arbejdspladsen kan eksempelvis vælge at støtte medarbejdernes deltagelse i lokale (fælles) idrætsarrangementer, fx DHL-stafetten og Marselisløbet, personaleforeninger o.lign. samt bidrage til fremme af motion ved at stille faciliteter til rådighed fx motionsrum på arbejdspladsen, gode badefaciliteter o.lign. Hele det frivillige foreningsliv rummer gode tilbud og muligheder til borgerne i lokalsamfundet. Århus Kommune har indledt et samarbejde med Århus 1900 om projekt MedarbejderVI- GØR. Hensigten med samarbejdet er, at der udarbejdes en rammeaftale indeholdende forskellige tilbud/arrangementer til medarbejdere i Århus Kommune. Med rammeaftalen sættes fokus på motion og bevægelse, herunder mulighed for opmåling af sundhedsparametre, fx måling af kondital. Det er tanken, at MedarbejderVIGØR-konceptet søsættes med en generel kampagne i forhold til kommunens arbejdspladser, hvor konceptet og mulighederne synliggøres. Det nærmere indhold af rammeaftalen og kampagnen vil blive udarbejdet i samarbejde mellem magistratsafdelingerne og Århus Endvidere oplyses det, at Magistratens 3. Afdeling igennem nogle år har haft partnerskabsaftaler med Århus 1900 om VIGØR. Århus Kommunes BST har udarbejdet forskellige pjecer til inspiration og afholder årlige sundhedsdage, hvor alle ansatte i Århus Kommune kan møde op og få gode råd indenfor sundhed. Pjecerne Personlige sundhedsprofiler og Når arbejdspladsen sætter sundhedsfremme på dagsordenen er vedlagt indstillingen som bilag 1. 3

4 Indenfor nogle områder er der via lovgivningen påbud om forskellige tiltag. Et eksempel er Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, hvorefter medarbejdere skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de påbegynder beskæftigelse med natarbejde og derefter indenfor regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år. Endvidere kan der inden for nogle områder være brancheaftaler, som regulerer tilbud til nogle medarbejdergrupper. Sådanne områder er ikke medtaget i nærværende indstilling, da disse iværksættes i overensstemmelse med lovgivningen. 3.a Sundhedsordninger - en ramme for det lokale arbejde Forslaget om fælles sundhedsordninger i Århus Kommune er med til at sætte fokus på sundhed, styrke arbejdet med sundhed på arbejdspladsen samt definere rammen for de muligheder de enkelte afdelinger i Århus Kommune kan implementere ved lokal beslutning, eventuelt via fastlæggelse af nærmere retningslinjer i de lokale MED-udvalg. Det er hensigten, at de sundhedsordninger, der fremadrettet vil være i Århus Kommune synliggøres således, at alle afdelinger får mulighed for, inden for de samme rammer at arbejde videre med sundhed efter lokal beslutning. Sundhedsordningerne er tænkt praktiseret derved, at nærværende indstilling opstiller en vifte af sundhedsordninger, som arbejdspladserne i Århus Kommune efter lokal beslutning, herunder drøftelse i MED-systemet kan tage i anvendelse. Afdelingerne gives derved lokal frihed til at agere inden for de af Byrådet givne rammer og tilpasse deres sundhedstiltag til lokale behov og ønsker. Det påhviler således den enkelte magistratsafdeling at sikre den fornødne kvalitet samt eventuelle autorisationer inden for de sundhedsordninger, man måtte implementere. Såfremt afdelingerne måtte ønske at gøre brug af alternative behandlingsformer/ordninger indstilles det, at afdelingerne benytter sig af registrerede alternative behandlere (RAB) i henhold til Lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere (trådt i kraft 1. juni 2004). En alternativ behandler, der har opnået registrering i en godkendt forening og dermed ret til at benytte titlen registreret alternativ behandler (RAB) opfylder nogle basale uddannelseskrav i relation til sundhedsmæssig uddannelse med både teori og praksis. Registreringsordningen gælder for alternative behandlere, der udøver sundhedsmæssig virksomhed uden for det offentligt finansieret sundhedsvæsen, og som ikke er autoriseret til at udøve den pågældende virksomhed eller omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn med den sundhedsfaglige behandling, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside oplysninger om, hvilke foreninger Sundhedsstyrelsen har godkendt til at registrere alternative behandlere. Baggrunden for de typer af ordninger der indstilles er, at sundhed på arbejdspladsen som udgangspunkt omhandler de typer af sundhedsordninger, som kan karakteriseres som hørende til arbejdslivet modsat privatsfæren. Generelt hører arbejdsskadeforebyggende og behandlende initiativer til i arbejdspladsregi. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor der er brug for de mere livsstilsprægede ordninger, der sigter på livsstilsforandringer omkring motion, kost, rygning, alkohol o.lign. Sådanne områder kan også påvirke arbejdslivet og arbejdsmiljøet og kan i yderste konsekvens påvirke arbejdsevnen inden for visse arbejdsområder samt hvor længe medarbejdere forbliver arbejdsdygtige. 4

5 Arbejdet med sundhed på arbejdspladsen kan medføre behov for forskellige overvejelser, eksempelvis etiske overvejelser; hvor meget eller hvor lidt skal/bør arbejdspladsen blande sig, frivillighed osv. Det skal understreges, at deltagelse i de forskellige ordninger er frivilligt for medarbejderne. Som inspiration til at komme godt i gang med arbejdet med sundhed er pjecer udarbejdet af Århus Kommunes BST vedlagt som bilag nr. 1. Det forudsættes at magistratsafdelingerne prioriterer sundhedsområdet, herunder tager skridt til udmøntning af ordninger lokalt. Indsatsen vurderes lokalt med hensyn til mål og nytteværdi, og den samlede udgiftsvirkning afholdes indenfor magistratsafdelingernes eksisterende budgetter. Skattemæssige aspekter Opmærksomheden henledes på, at nogle arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger vil være skattepligtige for medarbejderen. Inden ordningerne iværksættes i afdelingerne, anbefales det, at de skattemæssige konsekvenser for medarbejderne afklares. Da den skattemæssige behandling af arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter vil være meget konkret, indstilles det, at de enkelte afdelinger afklarer de skattemæssige aspekter forinden, ordningerne implementeres. Det foreslås i relation hertil, at principafgørelser formidles via Personaleportalen ved henvendelse til Personaleafdelingen i Borgmesterens Afdeling. Som bilag 2 er der vedlagt et generelt notat om de skattemæssige forhold ved arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter udarbejdet af Skatteforvaltningen i Århus Kommune. 3.b Nuværende ordninger samt praksis i kommunen I dag er der få fælles sundhedsordninger i Århus Kommune. Magistraten har senest 3. juni 2002 godkendt en ordning om arbejdsgiverbetalte ydelser til alkoholafvænning. Ordningen bygger på Ligningslovens bestemmelser om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning. Efter ordningen kan magistratsafdelingerne tilbyde medarbejderne behandling for alkoholmisbrug. Der er ikke krav om bestemte behandlingsmetoder, men det forudsættes, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for en alkoholafvænningsbehandling. Det er således ikke et krav, at den praktiserende læge har henvist til behandlingen. Der er indgået en aftale med Falck Redningskorps om psykologisk krisehjælp. Efter aftalen kan medarbejdere i de afdelinger, der har tiltrådt aftalen få tilbudt psykologisk krisehjælp i henhold til aftalen. De situationer der er omfattet af aftalen er psykologisk krisehjælp i relation til arbejdsulykker, vold og trusler om vold på arbejdspladsen, arbejdsrelaterede pludselige dødsfald og alvorlige arbejdsrelaterede hændelser, der har indflydelse på medarbejderens daglige arbejdsliv. Ved siden af disse ordninger har der i kommunen udviklet sig en forskelligartet praksis. Magistratens 3. Afdeling har bl.a. ved Byrådets beslutning af 5. december 2001 fået bevilget penge til en forsøgsordning med forebyggende målrettet fysisk træning samt fysioterapi og zoneterapi mv. Magistratens 3. Afdeling har også igennem nogle år haft partnerskabsaftaler med Århus 1900 om VIGØR-konceptet. 5

6 Endvidere har Magistratens 1. og 3. Afdeling indgået aftale med Falck Healthcare om God Bedring-ordningen. Ordningerne er igangsat som 1-årige forsøgsordninger på et mindre antal institutioner. God Bedring-ordningen indebærer, at medarbejderne ringer og sygemelder sig til Falck Healthcare i stedet for til arbejdsstedet. Falck Healthcare registrerer sygemeldingen og giver medarbejderen et tilbud om at blive kontaktet af en sygeplejerske. Der kan gives tilbud om råd og vejledning samt mulighed for hjælp fx i form af fysioterapi med henblik på, at medarbejderen så hurtigt som muligt bliver rask og møder på arbejde igen. Derudover anvender afdelingerne forskellige sundhedstiltag, fx influenzavaccination, motionsrum på arbejdspladsen, fysioterapeutisk undersøgelse, kostvejledning og massør. Disse sundhedsinitiativer ligger i høj grad på linje med en del af de sundhedsområder, der i nærværende indstilling er oplistet. 3.c Praksis i andre kommuner og 6-byerne Ejby Kommune oprettede i 2003 en sundhedsklinik i samarbejde med Falck Healtcare. Medarbejderne tilbydes mulighed for fysioterapi, kiropraktik, massage, psykologisk bistand og zoneterapi. Sallingsund Kommune har også indgået en lignende ordning i samarbejde med Falck Healthcare. Desuden er der i en række øvrige kommuner taget initiativer på sundhedsområdet. Randers Kommune Randers Kommune har ikke en samlet central sundhedsordning. Kommunen har et motionscenter, som er foreningsdrevet med kommunens ansatte som målgruppe. Enkeltinsitutioner har forskellige ordninger, som fysioterapi og afspændning. Randers Kommune har endvidere oplyst, at arbejdet med sygefravær sandsynligvis kan munde ud i en sundhedsordning/-politik. Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune har ikke en særskilt sundhedspolitik, men har indarbejdet sundhed i den overordnede personalepolitik. De konkrete ordninger varierer fra afdeling til afdeling. Som eksempler på aktiviteter i Esbjerg Kommune kan nævnes, at der er 3 motionscentre, der er kursustilbud om positiv stressstyring, fysioterapiordning efter indstilling fra medarbejderens nærmeste leder, udbud af en række livsstilskurser om kost og motion, rygestop, sundhedsprofil mv. I kommunens ældresektor er en institution - Sund i Arbejde -, som er bemandet med en fysioterapeut og en læge, og som har egne konsultationslokaler. Efter henvisning typisk fra områdelederne kontaktes de pågældende medarbejdere med henblik på at foretage en objektiv undersøgelse af kropsholdning, psyke, muskulatur mv. Efterfølgende planlægges en træningsstruktur og forløbet for medarbejderen. Træningen foregår i et af kommunens motionscentre, som er udlejet til Sund i Arbejde og i varmtvandsbassin udlejet af Ribe Amt. Endvidere har kommunen kørt nogle projekter for forskellige personalegrupper. I 2002 kørte et projekt om trivsel i rengøringen, hvor medarbejderne fik tilbud om aktiviteter som fx vandgymnastik, motion og styrketræning og udarbejdelse af sundhedsprofiler. I 2003 kørte et projekt for dagplejere, hvor dagplejere fik tilbud om vandaktiviteter, afholdelse af motionsinspirations-arrangement og opfordring til at få lavet en personlig sundhedsprofil. 6

7 Aalborg Kommune Aalborg Kommune har oplyst, at de i deres fælles personalepolitik har et afsnit omhandlende sundhed, og at de enkelte forvaltninger har mulighed for at præcisere denne gennem egne politikker, herunder udmøntning i diverse ordninger og tiltag. Endvidere har kommunen i 2003 udarbejdet et idékatalog med forvaltningernes forskellige sundhedsfremmende ordninger og politikker. Kataloget beskriver udvalgte eksempler indenfor sundhedsområdet, som forvaltningerne har taget i brug/eller planlagt at tage i brug. Det fremgår heraf, at medarbejderne bl.a. tilbydes rygeafvænning/rygestopkurser, motionscenter, frugt på arbejdspladsen, fælles gymnastik i pauser, fælles motion efter arbejdet, slankeprojekt, sundhedsprofiler og sund mad i kantinerne. Københavns Kommune Københavns Kommune har ikke en egentlig fælles overordnet sundhedspolitik, men det fremgår bl.a. af kommunens værdigrundlag, at kommunen som arbejdsplads skal være kendetegnet ved et udfordrende og sundt arbejdsmiljø. Lokalt i forvaltningerne findes en række tilbud. Eksempelvis har kommunens Økonomiforvaltning massageordning, fitnessordning og afhjælpning af personlige problemer gennem rådgivning fra Nordic Mental Corporation. Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning har fysioterapi for hjemmeplejen, der har smerter/skader samt et sygdomsforebyggelseskontor, der henvender sig til hjemmeplejen, pensions- og omsorgskontorer, plejehjem og træningscentre. Endvidere har sygdomsforebyggelseskontoret kursustilbud til medarbejdere med højt sygefravær eller risiko herfor. Kursustilbuddet er et gruppeterapeutisk forløb, som omfatter både det fysiske og det psykiske aspekt. Endvidere har kommunen Trekanten, som er et psykologtilbud, som bruges til medarbejdere i akut krise, fx medarbejdere der har været udsat for vold eller medarbejdere med stress. Odense Kommune Odense Kommune har oplyst, at de i øjeblikket har sundhedsfremme på dagsordenen. Hovedudvalget i kommunen har besluttet, at emnet skal være et indsatsområde i Det er hensigten at igangsætte initiativer på kort og lang sigt. På kort sigt er der indgået aftaler med 2 motionscentre for ansatte i kommunen og med de kommunale svømmehaller om motionstilbud (motionsrum og svømning). Endvidere er der udsendt inspirationskatalog over sundhedsfremmetilbud til 24 afdelingsudvalg (MED-udvalg) med anmodning om at drøfte og igangsætte lokale initiativer på sundhedsfremmeområdet. På lang sigt er der via Hovedudvalget i Odense Kommune drøftet forslag om pilotprojekter for afgrænsede enheder i kommunen. I projekterne indgår elementerne rygning, misbrug, sundhedsfremme for gravide samt kost og motion. 3.d De konkrete sundhedsordninger På baggrund af ovenstående indstilles følgende ramme for sundhedsordninger i Århus Kommune: Fysioterapi, kiropraktik, zoneterapi, akupunktur, massage m.fl.: Til behandling og forebyggelse af af arbejdsrelaterede skader i bevægeapparatet. 7

8 Udarbejdelse af sundhedsprofiler fx via indledende sundhedssamtaler, sundhedstjek, herunder måling på sundhedsparametre såsom BMI (højde/vægt), fedtprocent, blodtryk, kolesterol, blodsukker o.lign. Stresshåndtering, forebyggelse af udbrændthed, øget stressbevidsthed og motivation til at ændre vaner på jobbet: Kurser, coaching, psykologbistand o.lign. Motionsfaciliteter på arbejdspladsen, herunder evt. aftale med private leverandører. Psykologisk bistand ved arbejdsrelaterede hændelser: Arbejdsulykker og skader, vold og trusler om vold, trivsel på arbejdspladsen (arbejdsrelateret stress, mobning, chikane, udbrændthed og omstrukturering). Misbrugsrådgivning: Rådgivning og/eller behandling i forbindelse med alkoholmisbrug og misbrug af medicin. Med hensyn til alkoholafvænning henvises til Magistratsbeslutning af 3. juni 2002 om arbejdsgiverbetalte ydelser til alkoholafvænning. Forebyggende vaccinationer. Rygeafvænning. Sund kost på arbejdspladsen, fx frugtordninger. Slankerådgivning. MedarbejderVIGØR - rammeaftale er under udarbejdelse i samarbejde med Århus 1900 om tilbud / arrangementer til medarbejdere i Århus Kommune om motion og bevægelse, herunder mulighed for opmåling af sundhedsparametre, fx måling af kondital. 4. Høringssvar Byrådsindstillingen har været sendt i høring i magistratsafdelingerne, herunder i MED-systemet. Høringssvarene fra magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMEDudvalget vedlægges som bilag 3. Magistratens 1. Afdeling Magistratens 1. Afdeling tilslutter sig ønsket om at sætte mere fælles fokus på sundhed på arbejdspladserne gennem fælles sundhedsordninger. Magistratens 1. Afdeling finder dog, at der er en ubalance mellem de foreslåede ordninger og de økonomiske muligheder for at realisere dem. Magistratens 1. Afdeling tilslutter sig som udgangspunkt forslaget om nye sundhedsordninger. Det er dog vigtigt, at der først og fremmest arbejdes på et godt og sikkert arbejdsmiljø generelt, da et godt arbejdsmiljø i dagligdagen formodentlig vil kunne mindske et behandlingsbehov, altså satse på forebyggelse frem for behandling. Magistratens 1. Afdeling er betænkelig ved forslaget om støtte til alternativ behandling, også selv om det kun er behandlinger, der er registreret via brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere via Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at en registrering ikke er en blåstempling af behandlere eller behandlingsformer. Sundhedsstyrelsen tager ikke stilling til den eller de behandlingsformer, som foreningernes ansøgninger omfatter, eller de behandlere, som foreningerne registrerer. 8

9 Der er derfor ingen dokumenteret viden om effekt af en evt. behandling. Da der ydermere ikke ydes støtte til kommunens borgere til alternative behandlingsformer, ud fra begrundelsen om manglende dokumenteret viden om effekt af en alternativ behandling, kan det fremstå som en uheldig forskelsbehandling, at der medtages alternative behandlingsformer i en sundhedspolitik for kommunens ansatte. I forslaget til fælles sundhedsordninger mangler der forslag til finansiering af de arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter. Samtidig er de skattemæssige konsekvenser for medarbejderne uklare. Personaleafdelingen i Borgmesterens Afdeling bør skabe et fælles overblik over de skattemæssige konsekvenser for medarbejderne så det undgåes, at hver afdeling bruger ressourcer på at undersøge det samme. Magistratens 2. Afdeling HovedMEDudvalget i Magistratens 2. Afdeling betragter etableringen af sundhedsordninger som et af flere midler til at kunne fastholde og videreudvikle afdelingen som en moderne og attraktiv arbejdsplads. Afdelingen finder det positivt, at der etableres en fælles ramme for sundhedsordningerne i Århus Kommune og afgørende, at den konkrete sammensætning af sundhedsordningerne aftales decentralt. Endvidere gav medlemmerne af Magistratens 2. Afdelings HovedMEDudvalg udtryk for, at den bedste sundhedsordning er et godt arbejdsmiljø med tryghed og trivsel. HovedMEDudvalget bemærker i relation til stress, at det rigtige vil være at forebygge, hvilket vil sige, at der sikres en balance mellem opgaver og ressourcer. Magistratens 2. Afdeling kan med disse bemærkninger støtte forslaget til fælles ramme for sundhedsordninger i Århus Kommune. Magistratens 3. Afdeling Det er HovedMEDudvalgets vurdering, at forslaget til en fælles ramme for sundhedsordninger i realiteten bygger på ordninger, der afprøves - eller har været afprøvet - i Magistratens 3. Afdeling. HovedMEDudvalget anbefaler, at det overvejes at indskrive nogle af formuleringerne i udkastet til den nye personalepolitik, således at der sendes et kraftigt signal - både indadtil og udadtil - om, at Århus Kommune vil gøre noget særligt på sundhedsområdet, og at der i øvrigt afsættes fælles midler til at opprioritere udmøntningen af sundhedsordningerne. I forhold til indstillingen har HovedMEDudvalget følgende bemærkninger: Afsnit 2, tidligere beslutninger, side 2: Det bør tilføjes, at Magistratens 3. Afdeling også har indgået en ordning om psykologisk krisehjælp (Psykologhuset, nu Falck). Afsnit 3, beskrivelse af indstillingen, side 3 samt 3b, nuværende ordninger samt praksis i kommunen, side 5. I tilknytning til beskrivelsen om, at Århus Kommune har indledt et samarbejde med Århus 1900 om projekt MedarbejderVigør, kan det oplyses, at Magistratens 3. Afdeling igennem nogle år har haft partnerskabsaftaler med Århus 1900 om tilsvarende projekter. De konkrete ændringsforslag om tilføjelser i afsnit 2 og 3 er indarbejdet i indstillingen. 9

10 Magistratens 4. Afdeling Magistratens 4. Afdelings HovedMEDudvalg kan tilslutte sig formål og principper i forslaget om sundhedsordninger. Den konkrete implementeringsproces bør ses i sammenhæng med magistratsomlægningen. Konkret i forhold til listen over sundhedsordninger skal det bemærkes, at det kan være uheldigt, hvis listen anvendes som en udtømmende bruttoliste i forhold til konkrete behandlingsformer og konkrete aktiviteter. Fx medtages zoneterapi i oversigten over behandlingsformer, mens akupunktur, som kan anvendes i forhold til mange af de samme lidelser, ikke medtages. Afslutningsvis bemærker udvalget, at sundhedsfremmeordninger uden økonomiske konsekvenser, som det hedder i indstillingen, ikke kan gennemføres. Magistratens 5. Afdeling HovedMEDudvalget har ingen bemærkninger til indstillingen. Århus Havn Århus Havn finder formålet med indstillingen særdeles relevant. Sundhedsordninger bør være en helt naturlig del af ansættelsespakken. Århus Havn skal bemærke, at muligheden for at tegne forsikring således, at medarbejdere kan komme hurtigst muligt i behandling, bør indgå i sundhedsordningerne. Endvidere udtaler Århus Havn, at nogle af ordningerne, så som frugtordninger, forebyggende vaccinationer og støtte til fx motionsløb ikke bør fremgå af listen, da disse i skattemæssig forstand betragtes som almindelig personalepleje, og at det bør være helt naturligt, at medarbejdere tilbydes disse vilkår, hvis ledelsen finder det hensigtsmæssigt. Endvidere udtaler Århus Havn, at der er uoverensstemmelse mellem indstillingens anbefaling af skattemæssig afklaring inden ordningerne iværksættes, og notatet fra Skatteforvaltningen, hvor det fremgår, at rygeafvænning og slankerådgivning medfører skattepligt for medarbejderne. Ligeledes bemærker Havnen, at det et er krav i skattemæssig henseende, at ordningerne skal være generelle og tilbydes alle ansatte, hvorfor der ikke er mulighed for at lave lokale ordninger. Århus Havn må derfor forudsætte, at de skattemæssige forhold afklares inden Byrådets vedtagelse. Århus Havn efterspørger i den forbindelse, at det afklares om Århus Havn i skattemæssig forstand regnes som samme arbejdsplads som Århus Kommune. Borgmesterens Afdeling Borgmesterens Afdeling og HovedMEDudvalget har ingen bemærkninger til indstillingen. Fælles MEDudvalget FællesMEDudvalget kan tilslutte sig indstillingen, men medarbejdersiden anførte, at der bør afsættes en fælles økonomi til sundhedsordninger. 10

11 4. Bemærkninger til høringssvar Det fremgår af de modtagne høringssvar at samtlige magistratsafdelinger og Århus Havn kan tilslutte sig indstillingen. Der er fra nogle af afdelingerne kommet udtalelser omkring de skatteretlige aspekter. I forhold hertil bemærkes generelt, at den skatteretlige behandling af sundhedsordningerne ikke er bestemmende for kommunens sundhedspolitik. Da en del af ordningerne må vurderes konkret rent skatteretlig, anbefales det, at den skattemæssige behandling i forhold til de konkrete ordninger afklares lokalt. Dette fremgår af indstillingen, ligesom der åbnes mulighed for at publicere principafgørelser via Personaleportalen. I forhold til udtalelser omkring de økonomiske aspekter henvises til, at ordningerne forudsættes finansieret indenfor afdelingernes gældende økonomiske rammer. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at afdelingerne i dag i et vist omfang anvender midler til sundhedsordninger. Herudover eksisterer der en central sundheds- og sygefraværspulje i Borgmesterens Afdeling på ca.1,4 mio kr. årligt. Desuden bemærkes, at sundhedsordninger udmøntes lokalt inden for de eksisterende budgetmæssige rammer og med de frihedsgrader til lokale prioriteringer, som eksisterende decentraliseringsordninger giver mulighed for. Vedrørende udtalelsen fra Magistratens 1. Afdeling om alternative behandlingsformer bemærkes, at der generelt i samfundet samt som led i virksomhedernes sundhedsordninger har været en stigende anvendelse af alternative behandlingsformer. I indstillingen er der indført et krav om, at man alene benytter alternative behandlere, som er registreret i henhold til Lov om brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere. Hensigten hermed er at sikre et vist niveau af uddannelse inden for det sundhedsmæssige område. En registrering er betinget af, at nogle basale uddannelseskrav er opfyldt. Sundhedsstyrelsen tilkendegiver, at formålet med registreringsordningen er at give brugerne af alternative behandlinger en bedre mulighed for at kunne identificere alternative behandlere, der opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav. De foreninger, der kan registrere alternative behandlere, skal opfylde en række krav og godkendes af Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af alternative behandlingsformer er medtaget som en mulighed, da udviklingen i samfundet viser, at en del af befolkningen og en række virksomheder og afdelinger i kommunen anvender alternative behandlingsformer, selv om disse ikke er en del af det konventionelle sundhedsvæsen. Af høringssvaret fra Århus Havn fremgår det, at man ønsker en udvidelse af listen over sundhedsordninger til at omfatte behandlingsforsikringer. Det er ikke muligt at imødekomme ønsket, da afklaringen heraf afventer Kommunernes Landsforening. Endvidere drager Århus Havn i deres høringssvar en parallel til skattebegrebet almindelig personalepleje. En skattemæssig klassifikation af nogle af ordningerne som værende almindelig personalepleje er ikke ensbetydende med, at Århus Kommune automatisk kan/politisk ønsker at tilbyde medarbejderne sådanne ordninger. Kommunens sundhedspolitik er uafhængig af, hvorledes ordningerne behandles rent skattemæssigt. Dog er oplysning om den skattemæssige behandling interessant i forhold til den enkelte medarbejder. Med baggrund heri opretholdes ordningerne på listen over sundhedsordninger i Århus Kommune. Med hen- 11

12 syn til de øvrige bemærkninger fra Århus Havn omkring de skattemæssige forhold, vil Borgmesterens Afdeling tage en drøftelse med Århus Havn. 5. Økonomiske konsekvenser Indsatsen indenfor sundhedsordningerne vurderes lokalt med hensyn til både mål og nytteværdi. Indsatsernes samlede udgiftsvirkning afholdes indenfor magistratsafdelingernes eksisterende budgetter. 6. Konsekvenser i forhold til mål Som led i opfyldelsen af Byrådets beslutning af 9. oktober 2003 om vision for Århus og et værdigrundlag for Århus Kommune samt den sideløbende indstilling om den ny fælles personalepolitik for Århus Kommunen indstilles en række sundhedsordninger, som kan tages i anvendelse på Århus Kommunes arbejdspladser. Sundhedsinitiativerne er en af flere faktorer, som er med til at sikre et godt og udviklende arbejdsmiljø og dermed sætte fokus på et af de områder, som er karakteristisk for den gode arbejdsplads. Endvidere vil sundhedsinitiativer kunne medvirke til at øge medarbejdertilfredshed og trivsel på arbejdspladserne og derved understøtte visionen om attraktive arbejdspladser således, at kommunen fortsat kan tiltrække og fastholde dygtige og kompetente medarbejdere. Det bemærkes, at en række undersøgelser har vist, at trivsel er en af de faktorer, som har en sammenhæng med sygefravær. 7. Beslutningspunkter Det indstilles, 1) at Byrådet vedtager de i indstillingen nævnte sundhedsordninger som ramme for det lokale arbejde med sundhed på arbejdspladserne. 2) at Byrådet vedtager, at ved eventuel anvendelse af alternative behandlingsformer, at afdelingerne benytter sig af registrerede alternative behandlere (RAB) i henhold til Lov om brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere, 3) at Byrådet vedtager, at området i lighed med de øvrige personalepolitiske områder afrapporteres i personaleredegørelsen. Louise Gade / Niels Vad Sørensen Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Pjecer udarbejdet af Århus Kommunes BST, Når arbejdspladsen sætter sundhedsfremme på dagsordenen og Personlige sundhedsprofiler. (Vedlagt til alle/+ elektronisk). Bilag 2: Notat om skattemæssige forhold udarbejdet af Skatteforvaltningen i Århus Kommune. (Vedlagt til alle/+ elektronisk). 12

13 Bilag 3: Høringssvar fra magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-Udvalget. (Vedlagt til alle/+ elektronisk). 13