Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler"

Transkript

1 Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye måder og om udskolingslinjerne har skabt/ skaber øget motivation for læring hos eleverne. Derfor vil elevperspektivet være centralt i denne evaluering. Evalueringen har fokus på effekt, og har samtidig et fremadrettet sigte med fokus på, om der er behov for eventuelle justeringer i det fremtidige arbejde med udskolingslinjerne. Datagrundlag Rapporten bygger på selvevalueringer gennemført på skolerne, med deltagelse af udskolingsleder/skoleleder, trivselscoach samt minimum en lærer fra udskolingen. Tre af de fem distriktsskoler har indsendt selvevalueringer. Derudover har elevrådene på skolerne drøftet linjemodellen som et punkt på elevrådsmødet, referater fra møderne indgår som data. Tre af de fem elevråd har indsendt referater. Endelig har Det Fælles Elevråd drøftet linjemodellen og referat herfra indgår også. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i januar 2016 rapporten Linjer og hold i udskolingen, og dele af denne undersøgelse inddrages, også i forhold til yderligere at kvalificere Vordingborg Kommunes skolers arbejde med udskolingslinjer fremadrettet. Selvevalueringsguide og dagsordenspunkt er vedlagt som bilag. Arbejdet med udskolingslinjer I forbindelse med Fokus på Folkeskolen blev det besluttet, at undervisningen i udskolingen ( klassetrin) skulle organiseres i linjer, startende fra skoleåret 2012/2013 med 7. klassetrin. Fra skoleåret 2013/2014 omfattede linjerne 7. og 8. klassetrin, og i skoleår 2014/2015 er den fulde indfasning klassetrin trådt i kraft. Linjerne skal være med til at styrke elevernes motivation for læring og give eleverne et billede af, hvilke muligheder de har i deres videre uddannelsesforløb. Valget af linjer tager udgangspunkt i elevernes interesser uden at låse dem fast til en bestemt ungdomsuddannelse, men for at kvalificere de valg, de tager efter folkeskolen. Tilrettelæggelse af linjerne/linjeundervisningen De fem skoler har valgt forskellige måder at organisere udskolingslinjerne på. Møn Skole og Præstø Skole har på alle årgange (7., 8. og 9.) dannet klasser ud fra linjerne. Møn Skole har linjeundervisning 6 timer om ugen, og på Præstø Skole er 1/5 af undervisningen linjebaseret. På Kulsbjerg Skole har 9. årgang kurser der kører 4 uger ad gangen, og eleverne skal vælge kursus hver 4. uge, og klassedannelsen er dermed ikke linjebaseret. 7. og 8. årgang har linjeundervisning 1,5 time om ugen samt 10 hele linjedage om året, her er klassedannelse sket ud fra linjen. På Gåsetårnskolen har 9. årgang linjer frem til jul, fordelt på 2 timer om ugen samt 8 linjedage. På 7. og 8. årgang har eleverne 2,5 timer linjeundervisning om ugen samt en projektuge. Her er klassedannelse ikke sket ud fra linjerne, så linjeundervisning er på tværs af årgangen/skolen. 1

2 Udbud og oprettelse af linjer Generelt oprettes/udbydes linjerne på skolerne efter lærernes kompetencer, og uden meget elevindflydelse. Nogle af skolerne udbyder flere linjer end der bliver oprettet, og det er så elevernes ønsker der afgør hvilke linjer, der bliver oprettet. Flere af skolerne og elevrådene giver udtryk for, at det er svært at udbyde linjer der rammer alle elevers interesser, så nogle valg af linjer egentlig mere bliver udtryk for fravalg af andre linjer. To af skolerne har som klar strategi, at de udbyder linjer efter lærernes kompetencer, og svarer på den baggrund, at de ikke oplever udfordringer i forhold til match mellem lærernes kompetencer og linjernes profil. Møn Skole udtrykker det således: Man kan kun være lærer på overbygningen, hvis man også kan gå ind i en af linjerne. Kulsbjerg Skole oplever nogle gange udfordringer på dette punkt, som løses ved at justere undervisningen på linjen i forhold til lærerens kompetencer. Kontinuitet og kvalitetsudvikling af linjerne er et vigtigt parameter for skolerne, som også har indflydelse på hvilke linjer der udbydes. Fælles Elevrådet er blevet spurgt til hvad der skal til for at linjerne fungerer, og opsummerer det således: Engagerede lærere der brænder for linjen, og som gider at lave et ekstra arbejde og som vil fordybe sig i faget. Opsøgende og nysgerrig i at finde muligheder og nye veje ind i linjen. Skolernes erfaringer stemmer godt overens med EVAs undersøgelse som viser, at nye organiseringer af udskolingen forudsætter, at lærerene påtager sig en særlig rolle og anvender særlige kompetencer: det er afgørende, at lærernes faglige kompetencer svarer til den pågældende linjes profil, da de tegner linjen over for eleverne. Samtidig er der en vis skrøbelighed ved linjemodellen, man skal være bevidst om, som EVA påpeger: Der kan være en fare for, at man på linjerne bliver meget afhængig af konkrete lærerprofiler, og det kan være en udfordring at tilgodese behovet for kompetenceudvikling i tilfælde af lærerudskiftning. (s ). Elevernes valg af linjer Skolerne er opmærksomme på, at elevernes valg af linje påvirkes af flere faktorer. Eleverne skal vælge hvilken linje de ønsker i foråret på 6. klassetrin, og op til holder skolerne informationsmøder for forældre og elever. På flere af skolerne præsenterer nuværende linjeelever de forskellige linjer for 6. klasserne, og lærerne har derefter vejledt eleverne i forhold til linjevalg. Fælles Elevrådet understreger, at det er vigtigt, at eleverne kan fortælle de kommende elever hvordan undervisningen kommer til at foregå. Præstø Skole giver også forældrene mulighed for at komme med forslag til temaer i linjerne. Det ekstra fokus på forældreinddragelse kan være med til at øge forældrenes engagement i deres børns linjevalg. Skolerne oplever, at elevernes valg af linje påvirkes af egne interesser, kammeraternes valg og forældrenes vejledning. Kulsbjerg Skole nævner, at læreren også kan have indflydelse på elevens valg. Møn Skole oplever ikke, at der er klar sammenhæng mellem linjevalg og faglig styrke. Klassedannelse Som tidligere nævnt har nogle skoler linjeklasser, mens andre har linjefag på tværs af klasser. På de skoler med linjeklasser oplever de at mange eleverne er rigtig glade for de nye klasser, da de har fælles interesser med klassekammeraterne. 2

3 To af skolerne påpeger, at der i nogle tilfælde er mærkbar forskel på elevernes faglige niveau på de forskellige linjer: Det kan ende med at være en kultur af kloge-klassen og dumme-klassen ved tilvalgsog fravalgsmetoden. Fælles elevrådet har flere refleksioner over fordele og ulemper ved linjeklasser; Møn Skole oplever, at det giver godt sammenhold også i forhold til ture og rejser med linjeklassen. På Gåsetårnskolen er eleverne glade for linjer på tværs af klasserne, da det giver flere og bedre relationer det kan give et afbræk fra klassen og evt. dårlige relationer. Eleverne på Kulsbjerg Skole var på 7. og 8. klassetrin linjeopdelt men er i 9. klasse gået over til kurser på tværs af klasser. Eleverne her anbefaler, at kursusmodellen følges fra 7. klassetrin med stort fokus på at ryste klasserne sammen i den første periode. Disse oplevelser ligger i tråd med EVAs undersøgelse; en af skolerne i rapporten (Pilegårdsskolen i Tårnby) har derfor stort fokus på klassedannelsen. Skolen har som præmis, at linjerne skal være fagligt ligeværdige og derfor ønsker man en ligelig fordeling mellem elever med faglige vanskeligheder og fagligt stærke elever. Når eleverne vælger linje skal de angive 1., 2. og 3. prioritet samt en begrundelse for deres ønsker. Herefter dannes klasserne i samarbejde mellem 6. klasselærerne, skoleledelsen og inklusionsvejleder. Eleverne får enten deres første eller anden prioritet, og fordeles ud fra: Jævn kønsfordeling Fordeling af elever med faglige udfordringer Sikre at der er fagligt dygtige elever på alle linjer Sociale relationer (hvis der er relationer der står i vejen for læring, kommer de pågældende elever i forskellige klasser) Disse erfaringer vil være relevante at inddrage i den fremtidige planlægning af udskolingslinjerne i Vordingborg Kommune. Linjemodellen og motivation for læring I selvevalueringen er skolerne blevet spurgt til linjerne som motivationsfaktor. De oplever generelt, at eleverne er meget motiverede og glæder sig til linjefagsundervisningen, men det er ikke alle steder man oplever at motivationen er den samme i de øvrige fag. Af referatet fra Det Fælles Elevråd fremgår det flere gange at eleverne ønsker varierede undervisningsformer og at linjerne skal være et afbræk fra den normale skoledag. Ud fra lærere/ledelse og elevers oplevelse af linjerne som noget der skaber motivation og et positivt afbræk, vil det være relevant at se på, hvordan man kan bruge erfaringer fra linjetimerne til at skabe øget motivation i den øvrige undervisning om undervisningsformer/temaer etc. kan overføres. Pilegårdsskolen (Tårnby) har valgt at linjernes fokus er temaer og ikke snævert knyttet til enkelte fag, hvilket gør det muligt at arbejde tværfagligt det vil også være relevant at sætte større fokus på i Vordingborg Kommune. I selvevalueringsguiden har skolerne sammenfattet, hvad de oplever som de vigtigste faktorer for at øge elevernes motivation: Valgmulighed 3

4 Fagligt fællesskab Interessebetonet fordybelse Interessen og oplevelsen af at tingene er vedkommende De spændende udfordringer som linjerne giver Opgaver der giver passende udfordringer Ikke et prøvefag Læreren for den enkelte linje EVAs undersøgelse peger overordnet på fire aspekter ved skolernes praksis, som motiverer eleverne, og som arbejdet med linjer og hold på forskellige måder understøtter: Tage udgangspunkt i elevernes interesser Udfordre eleverne på forskellig vis alt efter deres forudsætninger Understøtte elevernes muligheder for at etablere nye relationer Give eleverne indflydelse på udviklingen af deres skoledag Ny forskning på skoleområdet peger på motivation som noget der skabes i mødet mellem en elevs erfaringer og måder at orientere sig på og skolens sociale og faglige rammer (Unges motivation i udskolingen Pless et al. 2015). Motivation skal forstås som noget, der eksisterer i relationen mellem elevernes og skolen, og som den rette organisering og undervisning kan være med til at skabe. Motivation kan antage mange former, og eleverne har forskellige forudsætninger og præferencer de bringer med sig det der motiverer én elev, motiverer ikke nødvendigvis en anden. Derfor introducerer forfatterne til Unges motivation i udskolingen begrebet motivationsorienteringer og fem former for motivation som en metode til at skelne mellem forskellige former for motivation (EVA s. 82): Vidensmotivation at tage udgangspunkt i elevernes interesser Mestringsmotivation at udfordre eleverne på forskellig vis alt efter deres forudsætninger Relationsmotivation at understøtte elevernes muligheder for at etablere nye relationer Involveringsmotivation at give eleverne indflydelse på udviklingen af deres skoledag Præstationsmotivation brug af karakterer i udskolingen Det fremgår tydeligt af selvevalueringer og elevrådsdrøftelser at flere af disse motivationsformer ses som succeskriterier for linjeundervisningen. De steder hvor man oplever at undervisningen lykkes og øger elevernes motivation er det ofte vidensmotivation eller mestringsmotivation der gives som begrundelse, og de steder hvor eksempelvis eleverne ønsker ændringer, som vil gøre undervisningen bedre, er det bl.a. involveringsmotivation og vidensmotivation der beskrives som faktorer, der vil skabe positive forandringer. En systematisk anvendelse af denne teori i den fremadrettede planlægning og evaluering af arbejdet med udskolingslinjer på kommunens skoler, vil give et andet blik på undervisningen og kunne bidrage til en øget kvalificering af arbejdet med linjerne. 4

5 Linjemodellen og nye former for undervisning og læring I selvevalueringen er skolerne blevet spurgt om arbejdet med linjerne har ført til nye former for undervisning og læring, og alle tre skoler der har lavet selvevalueringen oplever, at det har ført til positive ændringer: linjerne har i høj grad gjort det legalt at arbejde med megen fleksibilitet og andre undervisningsformer. På alle tre skoler kobles linjeundervisningen sammen med aktiviteter ud af huset, praktiske aktiviteter og emneundervisning. Og de samme ting anbefales af Det Fælles Elevråd: Man bør komme meget ud af huset i linjerne. Mere praksis, oplevelsesbaseret og mulighed for fordybelse. EVAs undersøgelse konkluderer også at praktiske og selvstændige arbejdsformer og aktiviteter væk fra skolen har positiv indvirkning på elevernes motivation og glæde ved undervisningen (s ). Disse er også elementer i den nye skolereform i form af åben skole og varieret skoledag, og det vil være interessant at se, om man kan bruge erfaringerne fra linjeundervisningen som inspiration til andre undervisningsformer på de øvrige klassetrin. Linjemodellen og ungdomsuddannelse Skolerne er blevet spurgt om linjerne er med til at øge elevernes standpunkt, og skolerne har en forventning om, at især de elever der har valgt linje efter interesse vil blive bedre til de fag deres linje indeholder. Skolerne oplever generelt at linjerne kun i lille omfang eller slet ikke er med til at gøre eleverne mere uddannelsesparate. En skole finder at linjen kan være med til at afklare og kvalificere elevens uddannelsesvalg, men igen kun hvis eleven går på en linje, der imødekommer hendes/hans faglige interesser. Skolerne har sammenfattet, hvad de oplever som de vigtigste faktorer til at styrke elevernes uddannelsesparathed: Valg på grundlag af faglig interesse Mulighed for faglig fordybelse i et interessebaseret læringsmiljø Forældrebevidsthed Elevens bevidsthed om egne kompetencer At man kommer til tiden og er klar til undervisningen Det er interessant, at der fremkommer to forskellige vinkler på hvad der skal til for at styrke uddannelsesparatheden; de to første faktorer kan kategoriseres som ydre faktorer og elementer der skal være til stede i skolen, og har et fremadrettet perspektiv. Mens de tre sidste kan kategoriseres som indre faktorer eller forudsætninger med et mere statisk perspektiv som skal være til stede hos elev og forældre uden direkte tilknytning til undervisningen og skolen. Arbejdet med at styrke elevernes uddannelsesparathed er ikke direkte knyttet op på linjemodellen, men det anbefales at dette arbejde fremadrettet kobles sammen med planlægningen af udskolingslinjerne i en helhedsorienteret indsats. 5

6 Konklusion Skolernes arbejde med udskolingslinjer er stadig i en fase, hvor de ikke har fundet deres endelige form. Skolerne er generelt glade for arbejdet med linjerne, og de har afprøvet forskellige rammer og former på arbejdet, for at finde den bedste lokale løsning. De oplever nogle udfordringer i forhold til at kunne ramme alle elevers interesser, og dette kan især gøre sig gældende på de mindre skoler, som ikke kan oprette mange forskellige linjer. Da Vordingborg Kommune har et faldende børnetal, er det vigtigt, at have fokus på denne udfordring som i de kommende år forventes at blive større på nogle skoler. En anden udfordring er forskelle på elevernes faglige niveau på linjerne, og de sociale relationer i klasserne. Det vil derfor være relevant at have større fokus på processen med klassedannelse bl.a. ud fra Pilegårdskolens erfaringer. Eleverne giver udtryk for at de gerne vil inddrages mere måde i udformning af linjerne, men også i formidling om linjerne til de kommende udskolingselever dette kan ses i relation til motivationsfaktorerne og det anbefales, at skolerne fremadrettet systematisk anvender et motivationsorienteret perspektiv i deres planlægning og evaluering af arbejdet med udskolingslinjerne. 6

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

Notat Vedrørende udskolingslinjer

Notat Vedrørende udskolingslinjer Vedrørende udskolingslinjer Kontakt Mette Rønø Skolekonsulent mero@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 5278 Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling Grundlag: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen

Læs mere

Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017

Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017 er ikke bare noget man har eller ikke har Program for elevløft Viden og netværksdag November 2018 Hvad forstår jeg ved begrebet motivation? Mål for dette oplæg Med udgangspunkt i et afgrænset vidensgrundlag

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker: Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Valg af profillinjer

Valg af profillinjer Præsentation for forældre til 6. kl. 1. Velkomst og præsentation 2. Profillinjer udskolingen på Pilegårdsskolen 3. Timefordeling (generelt om profildage) 4. Præsentation af de 4 linjer: Kommunikations-

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Skolens samlede evaluering

Skolens samlede evaluering Skolens samlede evaluering Som friskole er vi forpligtet til at foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgningen på evalueringen. Skolen beslutter selv, hvordan

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 21 Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet fokusgruppeinterviews med elever

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune.

En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune. En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune. Processen frem mod en endnu bedre udskoling er skudt godt i gang og der iværksættes forskellige tiltag på de enkelte overbygningsskoler i løbet af de kommende

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Temamøde 3. Fleksible læringsmiljøer en forudsætning for en varieret og motiverende skoledag

Temamøde 3. Fleksible læringsmiljøer en forudsætning for en varieret og motiverende skoledag Temamøde 3 Fleksible læringsmiljøer en forudsætning for en varieret og motiverende skoledag Kort om temaet Skolen skal skabe læringsmiljøer, der sikrer alle elever en varieret og motiverende skoledag Skolen

Læs mere

Topmotivation i uddannelsessystemet?

Topmotivation i uddannelsessystemet? Topmotivation i uddannelsessystemet? Udfordringer og veje videre til mere motiverende læringsmiljøer v. Niels Ulrik Sørensen og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Motivation skabes i samspil

Læs mere

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Motivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København

Motivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Motivation og læringsmiljø i udskolingen Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

1. Indledning 2 2. Proces 3 3. Organisering og indfasning af udskolingslinjer 4

1. Indledning 2 2. Proces 3 3. Organisering og indfasning af udskolingslinjer 4 Notat Sagsnr.: 2014/0004924 Dato: 7. november 2014 Titel: Organisering af udskolingslinjer i Halsnæs skolevæsen Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent 1. Indledning 2 2. Proces 3 3. Organisering

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen 2016 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Linjer og hold i udskolingen 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

Workshop 5. Finn Holst

Workshop 5. Finn Holst FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN, 18 AUGUST 2015 Workshop 5 Er målstyret dannelse mulig? om formålsparagraffen, de forenklede Fælles Mål og spørgsmålet om dannelse fra et fagdidaktisk perspektiv Finn Holst

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Understøttende undervisning og dansk som andetsprog. Praksis fra Strandgårdskolen i Ishøj

Understøttende undervisning og dansk som andetsprog. Praksis fra Strandgårdskolen i Ishøj Understøttende undervisning og dansk som andetsprog Praksis fra Strandgårdskolen i Ishøj Fokus Et bud på hvordan skolens organisering, kan støtte tosprogede elevers læring. Strandgårdskolen 85 % tosprogede

Læs mere

Lyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger

Lyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger Lyst til Laering Skolepolitiske målsætninger 2O16-2O18 Dialogkæden - kort fortalt Vi arbejder med 4 niveauer i dialogkæden, som hver især er med til at give viden om, hvordan vi lykkes med at gøre målene

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Referat af møde i Opgaveudvalg for Skolereformen

Referat af møde i Opgaveudvalg for Skolereformen GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg for Skolereformen Mødetidspunkt 15-06-2016 17:00 Mødeafholdelse Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 21.00 Tilstede: Irene Lütken, Marie-Louise Andreassen,

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Studieunit på plejecenter Kristiansminde

Studieunit på plejecenter Kristiansminde Studieunit på plejecenter Kristiansminde Nærvær hver dag Roskilde Kommune 83.137 borgere 6.068 årsværk 1.270 årsværk i ældre og pleje 150 SSH og SSA elever 45 Sygeplejestuderende 5 huse med i alt 100 boliger

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE

LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE Nordskolen Nordskolen og Sydskolen LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE INDHOLD VALG AF LINJEFAG 3 RAMMER OG ORGANISERING 4 SPORT OG SUNDHED 5 INTERNATIONAL 6 SCIENCE OG INNOVATION 7 KOMMUNIKATION OG LITTERATUR

Læs mere

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til

Læs mere