Tunge skyer eller muligheder?

Transkript

1 Forningrns frmtid som vntarrangørr Tung skyr llr mulighdr? IDAN-konfrnc dn 25. maj 2016 // Oplæg vd: Dirktør Dort Vibjrg, Sparta //

2 Motionsløbsmarkdt frm mod 2025 Out-sid-in tilgang l ro l nt Af ro ta nt g ko Konkurrntr Kundr l ro nt l ro nt Partnr ko nd Sociokultur nd ko g g Dmografi ta Af ta Lvrandørr Af Distributionskanalr Miljø og bærdygtighd Økonomi Substituttr Tknologi og forskning ko Intrssorganisationr nd nd Bhov Lovgivning g Hvordan kan Sparta som aktør på motionsløbsmarkdt rust sig til forskllig frmtidig scnarir? Massmdir Politik ARENA TRENDS ta Af Hvilk frmtidig mgatrnds og tndnsr i omvrdnn vil hav størst indflydls på motionsløbsmarkdts frmtid? Intrnationalt miljø DRIVKRÆFTER I OMVERDENEN Sundhd og livsstil

3 Kritisk usikkrhdr for frmtidns motionsløbsmarkd Blivr dt dansk markd n global markdsplads md fortsat stignd divrsitt og kamp om gografisk tilstdværls? Hvm vindr kampn om forbrugrns opmærksomhd og formår at bliv n intgrrt dl af danskrns motionsvanr? Hvilk ny mulighdr bringr dn tknologisk udvikling, og hvm formår at knækk kodn til ny disruptions? Fokus for analysn: Hvordan skabs konkurrncfordl på t prsst markd?

4 og tk no mu logis lig k dis udvi rup klin tion g s G n tra rl (Individualisring, kropsidal, immatrialisring) Ændrt idntittsbgrb (Li 7 nøgltmar, dr vil vær formgivnd for frmtidns motionsløbsmarkd vs n l f a s sfo sa ald ænd rm mf rsl ring at un i ø d ts s r, ac on sa c m fun lra r d ) tion, g o sk ning fi ra æt, g o ns ring m m nis r) d i am urba tion k Ry ial sdring, nra c (al y g o s n Dn af dt ingn Udvikl ntværks digital ssamfund n og vid Dn s amfun dsmæ sundh ssig dsda gsord n ll i rc t m ko rkd g o a m k i itis ssr l o P r t n i

5 Dn samfundsmæssig sundhdsdagsordn Dn samfundsmæssig sundhdsdagsordn ff Situation: Sundhdsdagsordnn har vært n af d væsntligst drivkræftr for markdts udvikling lig sidn først løbbølg. Sundhdskommunikationn og tknologin r bgyndt at smlt sammn. Forvntning til frmtidn: Sundhdsbølgn vil fortsætt, mn vi vil s t ryk i dns form. Sundhdsdagsordnn vil ikk nødvndigvis hav samm fokus i dt politisk billd, mn ansvart vil i stignd grad bliv lagt ovr på individt og drivs fra græsrøddrn. Afgørnd for sundhdsbølgn frmadrttt r, hvordan d ung flyttr sig i forhold til dn.

6 Politisk og komrcill intrssr i markdt Politisk og kommrcill intrssr i markdt Situation: Politisk incitamntr i forhold til sundhd og fokus på løbbølgn har inspirrt t væld at intrssntr til at tag dl i markdt. D politisk og konkurrncmæssig intrssr smltr sammn. Motivationn for at gå ind på markdt r mgt forsklligartt. Forvntning til frmtidn: Fortsat stor divrsitt og md tilstdværls af global aktørr i konkurrnclandskabt. Rlativt lav markdsbarrirr i kombination md t modnt markt vil vær argumntrn for at gå ind på markdt. Dr vil vær fokus på at opdyrk uudnyttt potntial og sprd tilstdværls.

7 Dn tknologisk udvikling og mulig disruptions Tknologisk udvikling og mulig disruptions ff Situation: Dn tknologisk udvikling har givt vntudbydr ny mulighdr for at produktudvikl og oprthold rlation til kundr. Samtidig r dr blomstrt t væld af substiturnd produktr op i form af apps og warabls. Forvntning til frmtidn: Dn tknologisk udvikling smltr i stignd grad sammn md sundhdskommunikationn, og tknologin vil vær md til at flytt på sundhdsbgrbt. Dt vil vær d stor spillr (Googl, Appl), dr kommr til at sætt dagsordnn. Mang ny og disruptiv forrtningsmodllr md fokus på at skab andrlds og ny produktr vil s dagns lys. Stort fokus på at opbygg konkurrncvn gnnm dataopsamling og analys (BIG data).

8 Udviklingn af dt digital ntværksog vidnssamfund Dt digital ntværksog vidnssamfund ff Situation: Intrnttt, smartphons og tablts har gjort forbrugrn mobil og har rvolutionrt mådn, dr forbrugs og kommunikrs på og har forskubbt magtbalancn ovr mod forbrugrn. Vrdn r blvt n global markdsplads md lt adgang til vidn. Forvntning til frmtidn: Dn digital rvolution vil i stignd grad rvolutionr markdt. Kommunikationn md forbrugrn vil sk via t væld af uformll onlin ntværk. Ny digital platform vil konstant ændr konkurrncforholdn, og forbrugrn får ny mulighdr for at dl, mål, rat og søg info. Dt gældr om at vær til std, dr hvor forbrugrn r, ntop når d har t bhov for dit produkt. Kampn kommr til at stå om forbrugrns opmærksomhd.

9 Gnrll samfundstransformationr (Livsfasændringr, acclration, aldrsløst samfund) Gnrll samfundstransformationr Situation: Dn gnnmsnitlig dansk motionsløbr bfindr sig i dag i først llr andn voksnfas i drs livsfasforløb. Motionsløb skal pr ind i n travl hvrdag md båd arbjd, studir, famili og fritid. Forvntning til frmtidn: Grænsrn mllm d nklt livsfasr vil bliv mr flydnd, og vi vil komm til at lv i t mr tidsløst samfund. Aldr vil btyd mindr, og dn ældr dl af bfolkningn vil s værdin i at vær aktiv ignnm hl livt. Mang vil få mod på at gnoptag motionsformr, d på t tidligr tidspunkt i drs liv har dyrkt. Endlig vil dr bliv rykkt på krnfamilin i sit nuværnd udtryk, og dr vil komm t nyt stort sgmnt af købstærk singlr, dr har tilvalgt singllivt.

10 Ændrt idntittsbgrb (Individualisring, kropsidal, immatrialisring) Ændrt idntittsbgrb Situation: Danskrns stignd bhov for slviscnsættls og individualitt har vært drvt af n gnrl individualisring. Valg af motionsform og kropssyn r på lig fod md folks påklædning og arbjdsliv blvt statussymbolr. Forvntning til frmtidn: Dr skr t ryk mod t mr afslappt forhold til sundhd og motion. Dt r ikk længr n trnd at vær sundhdsfrak. Mang brugr motionsløb til at hold vægtn og samtidig bibhold drs livsstil. Flksibl og tilgænglig motionstilbud blivr n måd at prss båd motion og socialt samvær ind i n travl hvrdag. Egntid og ro blivr frmtidns luksus. Dr blivr t størr markd for mikromarkdr og produkttilpasning. Individualisringn blivr stærkr og dn r stærkr nd modraktionn, som r fællsskabt.

11 Ryk i dmografisk og social sammnsætning (aldring, urbanisring, ny gnrationr) Dmografisk og social sammnsætning Situation: Vi har i dag t klart billd af dn gnnmsnitlig motionsløbr på dt dansk markd år, gnration X, tilhørr middlklassn llr dn højr middlklass, dltagr i 2-3 løb årligt. Uddannlssnivau r af afgørnd btydning for valg af løb som motionsform. Forvntning til frmtidn: Små gnrationr vil rsultr i, at sgmntt 40-49årig danskr vil fald frm mod Samtidig vil vi s n drastisk stigning i sgmntt 65+. Urbanisringn rsultrr i n bfolkningstilvækst i byrn, og dt vil i høj grad vær kvindrn, dr flyttr til byn. Ny gnrationr (Y, Z,?) vil komm til at tgn billdt af frmtidns forbrugr. Gnrationrns karaktrtræk vil vær formgivnd for frmtidns kommunikation og rlationsopbygning.

12 Hvor skal Sparta placr sig på frmtidns vntmarkd?