REHABILITERING I PRAKSIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REHABILITERING I PRAKSIS"

Transkript

1 Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om rehabiliteringsforløb, 2009 REHABILITERING I PRAKSIS Rehabiliteringssygeplejerske Karin Birtø Kommunikationsmedarbejder Line Wadum Centerchef Jette Vibe-Petersen og med bidrag fra øvrige medarbejdere Sundhedscenter for Kræftramte Ryesgade København N Tlf

2 Indholdsfortegnelse 1. Udgangspunkt Hvad er rehabilitering? Lovgivning Videngrundlag Kom godt i gang Målgruppen De fysiske rammer Kommunal setting Forløbsbeskrivelser Rehabiliteringsforløbet Henvisning Kontaktperson Visitation og handleplan Aktivitetstilbud Afslutning af forløb Case Kvinde, 35 år Case Mand, 63 år Den daglige drift Organisation Personalets faglige kompetencer Tværsektorielt samarbejde Synlighed Økonomi IT Evaluering Forskning og udviklingsområder

3 REHABILITERING I PRAKSIS 1. Udgangspunkt I Danmark lever omkring 1,5 million borgere med en eller flere kroniske sygdomme, og antallet er stigende 1. En borger med kronisk sygdom kan i forskellige faser af sygdoms- og behandlingsforløbet identificeres som særligt udsat og sårbar, hvorfor en individuelt tilrettelagt rehabiliteringsplan kan understøtte den enkeltes handlekompetencer. Borgeren er den vigtigste og mest centrale aktør og er med til selv at planlægge sit rehabiliteringsforløb. Det kan handle om større viden om sygdom og behandling, om fokus på handlemuligheder, om hjælp og støtte og om udnyttelse af egne ressourcer i forhold til ønsker og muligheder. Rehabiliteringsbegrebet og rehabilitering i praksis har i Danmark en stigende interesse både blandt borgere, fagfolk og politikere. Interessen er især vakt, fordi en god og effektiv rehabiliteringsindsats kan give menneskelige og formentlig også samfundsøkonomiske gevinster. Rehabilitering er aktuel for mange nydiagnosticerede patienter. Det skønnes, at ca borgere i Danmark hvert år har brug for at få vurderet behovet for hjerte-karrehabilitering 2. Det tilsvarende volumen for type 2-diabetes er borgere 3 og for kræft borgere 4. Endelig vurderer Sundhedsstyrelsen, at over mennesker i dag lever med KOL. Rehabilitering kan således ses som en vigtig national opgave, der med fordel kan løses i kommunalt regi i treenighed med almen praksis og hospitalerne. Når man skal beskrive en model for det ideelle rehabiliteringsforløb til borgere med kronisk sygdom, er det nødvendigt at konkretisere den samlede indsats ved at tage afsæt i behovene hos en veldefineret målgruppe. Denne besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave omhandler en kommunal indsats over for borgere med kræft, men kunne lige så vel tage afsæt i type 2-diabetes, KOL etc.. Der er i besvarelsen taget højde for, at rehabilitering også skal tilbydes i kommuner med et begrænset befolkningsunderlag, og der er fokus på praktiske råd om, hvordan man kan komme godt fra start. I opgaven bruges ordet borger om en person med erkendt sygdom, som vurderes at have behov for rehabilitering. Det jeg har været allermest glad for ved rehabiliteringscentret er nok, at det er et sted, hvor jeg, uden for hospitalsregi, har mødt andre mennesker, der har været igennem det samme som mig selv. Selv om man møder nok så megen interesse og støtte fra ens omgivelser, så er det noget helt andet at snakke med andre, der selv har været igennem det Mand, 30 år. 1 Kronisk Sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætningen for det gode forløb, Sundhedsstyrelsen Hjerte-karrehabilitering efter strukturreformen København: Sekretariat for netværk af forebyggende sygehuse i Danmark og Hjerteforeningen. 3 Det Nationale Diabetesregister Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, 2009:3. 3

4 2. Hvad er rehabilitering? Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats 5. Rehabilitering handler således om at fremme muligheden for at leve et meningsfuldt hverdags- og arbejdsliv med størst mulig livskvalitet på trods af den forandring, sygdommen medfører. Under hensyntagen til borgerens parathed starter rehabilitering så tidligt som muligt i sygdomsforløbet Lovgivning Ansvaret for den borgerrettede forebyggelse ligger i de enkelte kommuner 6. Rehabilitering er tertiær forebyggelse rettet mod borgere med erkendt sygdom 7 og har til hensigt både at bremse tilbagefald og at begrænse komplikationer til og forværring af sygdom og behandling. Rehabiliteringsopgaven kan varetages i et sundheds- eller rehabiliteringscenter, hvor de lovpligtige genoptræningsplaner 8 kan tjene som en del af en samlet rehabiliteringsplan Videngrundlag Når man planlægger rehabiliteringsforløb, er det vigtigt at indsamle forskellige typer af viden: Den forskningsbaserede, den erfaringsbaserede og borgerens præferencer. Samtidigt skal forløbene planlægges i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger, der behandler de borgere, man ønsker at tilbyde rehabilitering. Et sammenhængende og koordineret rehabiliteringstilbud på tværs af sektorer og fag er et forholdsvis nyt begreb. Der findes kun få forskningsresultater baseret på effekten af en samlet indsats, og man bør derfor allerede fra start overveje, hvorledes man dokumenterer effekten af forløbet. 3. Kom godt i gang Det er vigtigt at kende størrelsen af den målgruppe, man vil arbejde med, ligesom det bør gennemtænkes, hvor rehabiliteringscentret placeres bedst muligt, og hvordan det skal indgå i det kommunale regi. Man sikrer en kvalificeret rehabiliteringsindsats ved at udarbejde forløbsbeskrivelser og ved at lave en organisationsplan 9 for centrets opbygning og drift Målgruppen Elementerne i rehabiliteringsforløbene vil være forskellige afhængigt af patientgruppen. Oplagte store målgrupper er borgere med kræft, type 2-diabetes, hjerte-karsygdom og KOL. I den indledende fase vurderes målgruppens størrelse, og der kan evt. tages udgangspunkt i kommunale sundhedsprofiler. Som eksempel vil der i en kommune med indbyggere hvert år være brug for at vurdere behovet for rehabilitering hos 310 nydiagnosticerede borgere med kræft 10, 230 med type 2- diabetes 11, 230 med hjerte-karsygdom 12 og et større antal med KOL Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentret Kommunalreformen og Sundhedsloven pr. 1. januar Sundhedsstyrelsen. Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed Sundhedsloven. Lov nr. 546 af Læs mere om organisation i afsnit

5 3.2. De fysiske rammer Et rehabiliteringscenter for borgere med kræft kan med fordel placeres i gå-afstand fra det behandlende hospital. Det vil gøre det lettere for borgeren, når han/hun f.eks. skal til gentagne behandlinger og samtidigt deltager i et rehabiliteringsforløb. Man er fuldstændig blæst og i chok i de timer, hvor operationen skal foregå. Men bagefter var det virkelig rart at vide, at der fandtes et sted tæt på, hvor de står klar til at hjælpe, når man træder ind ad døren - Kvinde, 40 år. En optimal placering af et center er tæt på grønne områder, som indbyder til optimisme, ro og håb. Centret må ikke ligne en institution og må gerne give oplevelsen af glæde, tænksomhed, tværfaglighed, aktivitet og fleksibilitet. Lad centret have et naturligt samlingssted f.eks. et cafémiljø, hvor borgere kan mødes uforpligtende før og efter træning, undervisning eller samtaler. Det skal være et lyst, levende og inspirerende center, som henvender sig til alle borgere, uanset alder, køn, etnisk - og social baggrund. Jeg føler, at når man går ind ad døren og ind i cafeen, er man det rigtige sted, hvor man kan komme ud med sine spørgsmål og får beroligende svar og forklaringer. Man møder også altid ligestillede, som man kan få en sludder med over en kop kaffe. Kvinde, 71 år 3.3. Kommunal setting For at opnå et tilstrækkeligt borgervolumen kan mindre kommuner slå sig sammen om at udvikle og tilbyde rehabiliteringsforløb. Hvis man vælger en samlet løsning for borgere med kronisk sygdom (f.eks. type 2-diabetes, hjerte-karsygdom, KOL og kræft), vil et underlag på borgere sikre et flow, der muliggør en struktureret sammenhængende indsats målrettet alle fire patientkategorier. Vil man alene tilbyde rehabilitering til borgere med kræft, bør populationen udgøres af min borgere. De mindre kommuner kan med fordel tilbyde fysisk træning, kostvejledning, rygestop og alkoholafvænning som en samlet indsats til borgere med kronisk sygdom. For kræftpatienter bør dette suppleres med diagnosespecifik undervisning og psykosocial rehabilitering, hvor der gives mulighed for erfaringsudveksling og netværksdannelse samt systematisk inddragelse af pårørende Forløbsbeskrivelser For at sikre evidensbaseret kvalitet i indsatsen er det nødvendigt at udarbejde patientforløbsbeskrivelser. Disse er retningsgivende for det daglige arbejde og fungerer som 11 Det Nationale Diabetesregister Sundhedsstyrelsen Hjerte-karrehabilitering efter strukturreformen København: Sekretariat for netværk af forebyggende sygehuse i Danmark og Hjerteforeningen. 13 Der findes ikke eksakte tal for incidens af KOL. 5

6 dokumentation og standarder for kommunens tilbud. Forløbsbeskrivelserne kan deles op i en generel og en diagnosespecifik del. Den generelle del kan beskrive sundhedscentrets formål, værdigrundlag og de tilbud, som er gennemgående uanset diagnose. Den specifikke del kan indeholde information om sygdom, behandling og relevante problemstillinger af fysisk og psykosocial karakter. Det er en god idé at udpege fagpersoner, som gøres ansvarlige for udarbejdelsen af de enkelte diagnosespecifikke forløbsbeskrivelser. Fagpersonerne skal løbende holde sig opdateret med området og være i dialog med de behandlende afdelinger om det faglige indhold. Forløbsbeskrivelserne justeres i takt med ny viden og erfaringer. Forløbsbeskrivelser skal relateres til nationale kliniske retningslinjer og kan for kræftpatienters vedkommende ligge i forlængelse af Sundhedsstyrelsens Kræftpakker. 4. Rehabiliteringsforløbet Rehabilitering er en helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i borgerens samlede livssituation. Borgeren deltager ligeværdigt i planlægningen af forløbet og får dermed ejerskab til processen. Udover borgeren er pårørende og fagfolk vigtige aktører i rehabiliteringsprocessen. Pårørende kan inddrages i samtaler og deltage i arrangementer, evt. specifikt målrettet pårørende. Opbygning af et rehabiliteringsforløb Henvisning Visitation Aktiviteter og opfølgning Afslutning Aktører i processen er borgeren, pårørende og fagfolk Gennem forløbet er borgeren tilknyttet en kontaktperson 4.1. Henvisning Tilbud om rehabilitering starter, når diagnosen stilles, og borgeren skal kunne henvises af både den behandlende afdeling og den praktiserende læge. Det er vigtigt, at der lokalt skabes tydelighed omkring henvisningsproceduren, og der skal afsættes ressourcer til en indsats for at gøre arbejdsgangen kendt i begge sektorer Kontaktperson For at sikre det bedst mulige sammenhængende forløb i et sundheds- eller rehabiliteringscenter tilknyttes borgeren en fast kontaktperson. Kontaktpersonen kan være en fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, klinisk diætist eller sygeplejerske. Kontaktpersonen står for visitationssamtalen og sørger for at følge op på rehabiliteringsforløbet ved enten telefonkontakt eller opfølgningssamtaler og afslutter forløbet sammen med borgeren Visitation og handleplan 6

7 Formålet med en visitationssamtale er at identificere og afklare borgerens behov for rehabilitering. Visitationssamtalen tager afsæt i borgerens følger til sygdom og behandling og i psykosociale forhold. Desuden afdækkes livsstilsfaktorerne (KRAM). I løbet af samtalen udarbejder borger og kontaktperson sammen en handleplan med mål og tidsplan for rehabiliteringsforløbet. Et mål kan f.eks. være at styrke egenomsorg, fastholde fysisk træning, lægge kostvaner om eller forsætte med at arbejde. Handleplanen bliver vurderet og justeret af borgeren og kontaktpersonen til opfølgningssamtalerne, og ved afslutningen af forløbet udarbejdes en langsigtet plan Aktivitetstilbud Et rehabiliteringsforløb for borgere med kræft kan indeholde: Fysisk træning holdtræning med individuel tilpasning Specifikke tilbud som arvævsbehandling og lymfødemundervisning Anden fysisk træning som Tai Chi, Pilates, Salsa Kostvejledning, på hold eller individuelt Socialrådgiverbistand Patientundervisning Samtalegrupper Sociale aktiviteter, f.eks. friluftsaktiviteter, madlavningsgrupper, wellness mv. Tilbud målrettet den mandlige borger Individuelle samtaler med fagpersoner Rygestopvejledning Tilbud oprettet sammen med private patientforeninger eller organisationer Sundhedsfaglige foredrag 4.5. Afslutning af forløb Længde og indhold af et rehabiliteringsforløb vil være forskelligt fra borger til borger afhængigt af sygdomsforløb, behov og problemstillinger. Ved den afsluttende samtale evalueres forløbet, og det er vigtigt at støtte og vejlede borgeren i valg af alternative aktiviteter som opfølgning på det gennemførte rehabiliteringsforløb. Som kommune må man forholde sig til udslusning af borgeren fra rehabilitering til andre lettilgængelige aktiviteter. Nogle borgere skaber selv netværk, hvor de sammen fastholder eller forbedrer det opnåede aktivitetsniveau. Andre har brug for støtte til at finde en aktivitet Case Kvinde, 35 år Katrine er 35 år, gift og har 3 små børn. Hun er henvist til rehabiliteringscentret efter at have fået konstateret brystkræft. Hun er blevet opereret og har fået fjernet et bryst og en del lymfeknuder i venstre armhule. Hun er i gang med den forebyggende efterbehandling med kemoterapi og skal have strålebehandling og antihormonel tabletbehandling i 5 år. Da Katrine kommer til visitationssamtale, er hun stadig chokeret over sin diagnose og har problemer i form af smerter i sin venstre arm og stramning omkring arvæv. Hun har mange bivirkninger til kemoterapien, føler sig træt, og får ikke rørt sig så meget, hvilket er medvirkende til en stor vægtøgning. Hun ryger og har problemer i ægteskabet. I øjeblikket er hun sygemeldt. 7

8 Katrine og kontaktpersonen udarbejder en handleplan, og Katrine tilbydes følgende aktiviteter: Samtaler med socialrådgiver for at få afklaret spørgsmål om arbejdet Samtaler med diætist for at få hjælp til at tabe sig Parsamtale med psykolog for at bedre kommunikationen i parforholdet Samtalegruppe med yngre kvinder med kræft for at møde andre i samme situation Holdtræning i centrets træningslokale for at komme i gang med motion Lymfødemundervisning for at lære at takle problemstillinger i den forbindelse Patientundervisning for at lære mere om det at være kræftpatient og danne netværk med ligestillede Rygestopkursus 4.7. Case Mand, 63 år Bo er 63 år og har prostatacancer, er nyligt separeret. Han skal opereres og efterfølgende have stråle- og hormonbehandling. Han arbejder på et kontor, hvor han har et godt netværk. Bo er henvist til rehabiliteringscentret og kommer med en forventning om at blive endnu klogere på sin sygdom, samt at komme stærk ud på den anden side af behandlingsforløbet. Desuden ønsker han at arbejde gennem hele forløbet og vil som minimum vedligeholde sin kondition. Kontaktpersonen og Bo udarbejder en handleplan, som løbende justeres. Bo tilbydes følgende aktiviteter: Samtale med sygeplejerske for at få mere viden om det kommende behandlingsforløb og forventede bivirkninger Samtale med socialrådgiver for at høre hvad der er af muligheder for at fastholde en arbejdsstatus evt. på nedsat tid Holdtræning i centrets træningslokale Individuel instruktion i bækkenbundstræning for at styrke bækkenbunden efter behandlingen Desuden tilbydes Bo tilbagevendende aktiviteter for mænd, f.eks. klatring, cykelture og fisketure for at være fysisk aktiv og møde andre i samme situation. 5. Den daglige drift 5.1. Organisation Der udarbejdes en organisationsplan for centrets struktur og drift, og denne justeres løbende. Et rehabiliteringscenter af en vis størrelse kan typisk have en daglig ledelse bestående af en centerleder og en souschef. For at sikre integration med kommunens øvrige forvaltninger, afdelinger eller sekretariater (afhængigt af kommunens opbygning) kan lederen være ansat direkte under direktøren eller lederen af sundhedsområdet. Afhængig af målgruppens behov ansættes det relevante fagpersonale samt en administrativ medarbejder til varetagelse af telefonbetjening, opdatering af hjemmeside, økonomi mv. Personalegruppen kan organiseres i teams, der varetager forløbene med de forskellige patientgrupper. Hvert team ledes af en teamkoordinator, der er ansvarlig for kontakten til de kliniske afdelinger og for koordinering af opgaverne på tværs i centret. Faglige møder og patientkonferencer kan planlægges på tværs af teamene, så man sikrer en bred videnformidling og en tværfaglig opgaveløsning. 8

9 5.2. Personalets faglige kompetencer I rehabiliteringsarbejdet med kronisk og alvorligt syge mennesker er det vigtigt, at personalet har en almen sundhedspædagogisk viden om motivationsskabende - og sundhedsfremmende adfærd. Derudover bør der være kliniske, administrative og udviklings og forskningskompetencer til rådighed. Den sundhedspædagogiske tilgang sikrer, at borgeren lærer at håndtere sin kroniske sygdom ansvarligt og handlingsorienteret ud fra den grundtanke, at borgeren er ekspert på sit eget liv. Tværfaglighed i kræftrehabilitering dækkes af diætister, fysioterapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker, rygestopinstruktører, ergoterapeuter og psykologer. Det er en kontinuerlig opgave at vurdere de eksisterende fagkompetencer i relation til udvikling af tilbud. Ved rekruttering af medarbejdere er det vigtigt at forholde sig til det tværsektorielle aspekt. Det kan f.eks. anbefales at målrette sin rekrutteringsstrategi mod sygeplejersker med speciale i kræftbehandling og flere års tilknytning til en samarbejdende afdeling. Dette sikrer samme sprog og samme forståelsesramme. Samtidigt er den personlige relation et ikke uvæsentligt bidrag til et godt samarbejde de to sektorer imellem. Der kan udarbejdes specifikke og generelle kompetencebeskrivelser for centrets personale, som styrende for den daglige kompetenceudvikling og retningsgivende ved nyansættelser og personalenormering. Samarbejde og netværksdannelse med de behandlende afdelinger og andre samarbejdspartnere er væsentlig for den løbende ajourføring af viden og for at sikre de faglige kompetencer. Regelmæssig faglig supervision kan anbefales Tværsektorielt samarbejde Da tilbud om rehabilitering starter den dag, borgeren får sin kræftdiagnose, vil behandling og rehabilitering gå hånd i hånd. Det er derfor vigtigt for borgeren, at der er koordination mellem de kommunale sundhedsfaglige tilbud, almen praksis og hospitalerne. Det sammenhængende forløb bygger på et struktureret samarbejde med tydelighed i opgavefordeling og respekt parterne imellem. Kommuner Almen praksis Hospitaler Rehabilitering foregår i treenighed med borgeren i centrum Overgangen fra det kommunale tilbud til almen praksis og hospitalerne kan f.eks. lettes ved, at medarbejdere fra rehabiliteringscentret jævnligt har sin gang i de henvisende afdelinger. Der kan medbringes nyhedsbreve, diverse opslag om aktiviteter i centret etc.. Kontaktfladen med de praktiserende læger aftales lokalt. 9

10 Erfaringsudveksling og videndeling over sektorgrænsen kan sikres ved at etablere mono- eller tværfaglige netværk, hvor den praktiserende læge indtænkes. Der kan desuden arrangeres temadage eller seminarer med fokus på den faglige debat. Et ideelt rehabiliteringsforløb for den erhvervsaktive borger fordrer ligeledes et tæt samarbejde mellem det kommunale rehabiliteringscenter og jobcentret. Man kan arbejde på, at jobcentret opfordrer borgeren til at blive henvist til rehabilitering, hvis der ikke allerede er etableret en kontakt. Jobcentret kan regelmæssigt have en medarbejder placeret i centret for at skabe sammenhæng i indsatsen. Patientforeningerne er vigtige aktører, som på grund af et stort kendskab til målgruppen kan være med til at sikre et praktisk gennemførligt og implementerbart rehabiliteringsforløb. Dette kan sikres ved brugerdeltagelse i planlægningsfasen. I forhold til kræftpatienter kan man etablere et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, som har årelang erfaring med psykosocial støtte (rådgivning, grupper for patienter, pårørende og efterladte, selvhjælpsgrupper etc.). Nytænkning i forhold til samarbejdspartnere kan føre til spændende udviklingsprojekter. Man kan f.eks. etablere fælles aktiviteter med den lokale afdeling af Skov- og Naturstyrelsen og på den måde tilbyde aktiviteter som fysisk aktivitet, naturoplevelser og netværksdannelse i nærmiljøet Synlighed Det er vigtigt, at et rehabiliteringscenter er kendt lokalt af borgere, primærsektor og de behandlende hospitalsafdelinger. Det kan f.eks. gøres ved at: Afholde seminarer i samarbejde med henvisende afdelinger Etablere videndelingsmøder med de samarbejdende afdelinger Deltage i faglige selskaber, sammenslutninger og netværk Modtage besøgende (studiebesøg) og afholde kurser Lave PR-arbejde målrettet et bredt udvalg af medier (aviser, blade, fjernsyn etc.) Have kontakt til uddannelsesinstitutioner (undervisning) 5.5. Økonomi Kræftens Bekæmpelse har beregnet, at rehabilitering af borgere med kræft i kommunalt regi vil kunne gennemføres for ca kr. for 12 patienter 14. I beløbet er der ikke taget højde for behovet for individuelle behandlinger eller instruktion samt hele den psykosociale indsats. Et rehabiliteringsforløb vil derfor koste ca kr. i gennemsnit IT Til at understøtte og dokumentere rehabiliteringsindsatsen er det helt afgørende at have et velfungerende og brugervenligt IT-system. Systemet skal kunne indeholde data om borgerne, handleplaner, noter fra samtaler og mulighed for at booke aktiviteter, undervisning og samtaler. Desuden skal der kunne udtrækkes data til brug ved evaluering

11 5.7. Evaluering Jævnlige evalueringer og effektmålinger er vigtige for at sikre, at borgeren tilbydes et kvalificeret rehabiliteringsforløb. Evaluering og effektmåling omfatter dokumentation af borgerens deltagelse i samtaler og aktiviteter, og ved kvantitative parametre måles muskelstyrke, kondition, vægt etc. Endvidere er det meget anvendt at monitorere en indsats ved borgerens oplevelse af egen livskvalitet, suppleret med kvalitative interviews Forskning og udviklingsområder Der er et markant behov for mere viden om og større udbredelse af rehabilitering over for kronisk syge borgere i Danmark. Derfor bør rehabiliteringsenheder deltage i forskningsprojekter, hvor og når det er muligt. Forskningstemaerne bør tage udgangspunkt i et nuanceret rehabiliteringsbegreb, som omfatter både fysiske, psykiske og sociale aspekter af borgerens funktionsevne. På nationalt plan bør forskning omfatte patientperspektivet, det sundhedsfaglige - og det organisatoriske perspektiv. 11

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

SAMMENFATNING SAMMENFATNING

SAMMENFATNING SAMMENFATNING SAMMENFATNING SAMMENFATNING Evaluering af rehabili tering i Sundhedscenter for Kræftramte Kommunal indsats 2007 2009 1 Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte Evaluering af rehabilitering

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Kommunal Rehabilitering

Kommunal Rehabilitering Kommunal Rehabilitering En introduktion til projektet Det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb - for borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune Indhold Forord...............................

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Forår 2015 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010. Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø

Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010. Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010 Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010 Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Forfattere

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Ansøgning fra Svendborg Kommune

Ansøgning fra Svendborg Kommune Svendborg Kommunes ansøgning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om økonomisk tilskud fra puljen til forstærket indsats overfor patienter med kronisk sygdom i 2010-2013 Sags nr. 0905670 Ansøger:

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Patientstøtte og Lokal indsats Kræftens Bekæmpelse Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Rapport fra en national arbejdsgruppe Sammenfatning Kræftens Bekæmpelse Februar

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2014

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2014 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2014 2 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald,

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte 1 INDHOLD SIDE 1. Indledning 3 2. Projekt "Kom til Kræfter" - et led i rehabilitering af kræftramte 4 3. Målgruppe 4 4. Formidling af aktiviteten 5 5.

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

Frivillig. Lungekræftlinien 7021 0104 Vi håber også at kommunerne efterhånden kommer i gang med rehabilitering. www.lungekraeft.dk

Frivillig. Lungekræftlinien 7021 0104 Vi håber også at kommunerne efterhånden kommer i gang med rehabilitering. www.lungekraeft.dk april 2007 Nr. 2, 3 årgang Køb støttearmbåndet 20 kr. Kære Medlem, Foråret så sagte kommer! www.lunglife.dk eller på tlf. 4649 1067 Frivillig til foreningsarbejde? Kontakt sekretariatet. Og hvor er det

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere