REHABILITERING I PRAKSIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REHABILITERING I PRAKSIS"

Transkript

1 Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om rehabiliteringsforløb, 2009 REHABILITERING I PRAKSIS Rehabiliteringssygeplejerske Karin Birtø Kommunikationsmedarbejder Line Wadum Centerchef Jette Vibe-Petersen og med bidrag fra øvrige medarbejdere Sundhedscenter for Kræftramte Ryesgade København N Tlf

2 Indholdsfortegnelse 1. Udgangspunkt Hvad er rehabilitering? Lovgivning Videngrundlag Kom godt i gang Målgruppen De fysiske rammer Kommunal setting Forløbsbeskrivelser Rehabiliteringsforløbet Henvisning Kontaktperson Visitation og handleplan Aktivitetstilbud Afslutning af forløb Case Kvinde, 35 år Case Mand, 63 år Den daglige drift Organisation Personalets faglige kompetencer Tværsektorielt samarbejde Synlighed Økonomi IT Evaluering Forskning og udviklingsområder

3 REHABILITERING I PRAKSIS 1. Udgangspunkt I Danmark lever omkring 1,5 million borgere med en eller flere kroniske sygdomme, og antallet er stigende 1. En borger med kronisk sygdom kan i forskellige faser af sygdoms- og behandlingsforløbet identificeres som særligt udsat og sårbar, hvorfor en individuelt tilrettelagt rehabiliteringsplan kan understøtte den enkeltes handlekompetencer. Borgeren er den vigtigste og mest centrale aktør og er med til selv at planlægge sit rehabiliteringsforløb. Det kan handle om større viden om sygdom og behandling, om fokus på handlemuligheder, om hjælp og støtte og om udnyttelse af egne ressourcer i forhold til ønsker og muligheder. Rehabiliteringsbegrebet og rehabilitering i praksis har i Danmark en stigende interesse både blandt borgere, fagfolk og politikere. Interessen er især vakt, fordi en god og effektiv rehabiliteringsindsats kan give menneskelige og formentlig også samfundsøkonomiske gevinster. Rehabilitering er aktuel for mange nydiagnosticerede patienter. Det skønnes, at ca borgere i Danmark hvert år har brug for at få vurderet behovet for hjerte-karrehabilitering 2. Det tilsvarende volumen for type 2-diabetes er borgere 3 og for kræft borgere 4. Endelig vurderer Sundhedsstyrelsen, at over mennesker i dag lever med KOL. Rehabilitering kan således ses som en vigtig national opgave, der med fordel kan løses i kommunalt regi i treenighed med almen praksis og hospitalerne. Når man skal beskrive en model for det ideelle rehabiliteringsforløb til borgere med kronisk sygdom, er det nødvendigt at konkretisere den samlede indsats ved at tage afsæt i behovene hos en veldefineret målgruppe. Denne besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave omhandler en kommunal indsats over for borgere med kræft, men kunne lige så vel tage afsæt i type 2-diabetes, KOL etc.. Der er i besvarelsen taget højde for, at rehabilitering også skal tilbydes i kommuner med et begrænset befolkningsunderlag, og der er fokus på praktiske råd om, hvordan man kan komme godt fra start. I opgaven bruges ordet borger om en person med erkendt sygdom, som vurderes at have behov for rehabilitering. Det jeg har været allermest glad for ved rehabiliteringscentret er nok, at det er et sted, hvor jeg, uden for hospitalsregi, har mødt andre mennesker, der har været igennem det samme som mig selv. Selv om man møder nok så megen interesse og støtte fra ens omgivelser, så er det noget helt andet at snakke med andre, der selv har været igennem det Mand, 30 år. 1 Kronisk Sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætningen for det gode forløb, Sundhedsstyrelsen Hjerte-karrehabilitering efter strukturreformen København: Sekretariat for netværk af forebyggende sygehuse i Danmark og Hjerteforeningen. 3 Det Nationale Diabetesregister Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, 2009:3. 3

4 2. Hvad er rehabilitering? Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats 5. Rehabilitering handler således om at fremme muligheden for at leve et meningsfuldt hverdags- og arbejdsliv med størst mulig livskvalitet på trods af den forandring, sygdommen medfører. Under hensyntagen til borgerens parathed starter rehabilitering så tidligt som muligt i sygdomsforløbet Lovgivning Ansvaret for den borgerrettede forebyggelse ligger i de enkelte kommuner 6. Rehabilitering er tertiær forebyggelse rettet mod borgere med erkendt sygdom 7 og har til hensigt både at bremse tilbagefald og at begrænse komplikationer til og forværring af sygdom og behandling. Rehabiliteringsopgaven kan varetages i et sundheds- eller rehabiliteringscenter, hvor de lovpligtige genoptræningsplaner 8 kan tjene som en del af en samlet rehabiliteringsplan Videngrundlag Når man planlægger rehabiliteringsforløb, er det vigtigt at indsamle forskellige typer af viden: Den forskningsbaserede, den erfaringsbaserede og borgerens præferencer. Samtidigt skal forløbene planlægges i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger, der behandler de borgere, man ønsker at tilbyde rehabilitering. Et sammenhængende og koordineret rehabiliteringstilbud på tværs af sektorer og fag er et forholdsvis nyt begreb. Der findes kun få forskningsresultater baseret på effekten af en samlet indsats, og man bør derfor allerede fra start overveje, hvorledes man dokumenterer effekten af forløbet. 3. Kom godt i gang Det er vigtigt at kende størrelsen af den målgruppe, man vil arbejde med, ligesom det bør gennemtænkes, hvor rehabiliteringscentret placeres bedst muligt, og hvordan det skal indgå i det kommunale regi. Man sikrer en kvalificeret rehabiliteringsindsats ved at udarbejde forløbsbeskrivelser og ved at lave en organisationsplan 9 for centrets opbygning og drift Målgruppen Elementerne i rehabiliteringsforløbene vil være forskellige afhængigt af patientgruppen. Oplagte store målgrupper er borgere med kræft, type 2-diabetes, hjerte-karsygdom og KOL. I den indledende fase vurderes målgruppens størrelse, og der kan evt. tages udgangspunkt i kommunale sundhedsprofiler. Som eksempel vil der i en kommune med indbyggere hvert år være brug for at vurdere behovet for rehabilitering hos 310 nydiagnosticerede borgere med kræft 10, 230 med type 2- diabetes 11, 230 med hjerte-karsygdom 12 og et større antal med KOL Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentret Kommunalreformen og Sundhedsloven pr. 1. januar Sundhedsstyrelsen. Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed Sundhedsloven. Lov nr. 546 af Læs mere om organisation i afsnit

5 3.2. De fysiske rammer Et rehabiliteringscenter for borgere med kræft kan med fordel placeres i gå-afstand fra det behandlende hospital. Det vil gøre det lettere for borgeren, når han/hun f.eks. skal til gentagne behandlinger og samtidigt deltager i et rehabiliteringsforløb. Man er fuldstændig blæst og i chok i de timer, hvor operationen skal foregå. Men bagefter var det virkelig rart at vide, at der fandtes et sted tæt på, hvor de står klar til at hjælpe, når man træder ind ad døren - Kvinde, 40 år. En optimal placering af et center er tæt på grønne områder, som indbyder til optimisme, ro og håb. Centret må ikke ligne en institution og må gerne give oplevelsen af glæde, tænksomhed, tværfaglighed, aktivitet og fleksibilitet. Lad centret have et naturligt samlingssted f.eks. et cafémiljø, hvor borgere kan mødes uforpligtende før og efter træning, undervisning eller samtaler. Det skal være et lyst, levende og inspirerende center, som henvender sig til alle borgere, uanset alder, køn, etnisk - og social baggrund. Jeg føler, at når man går ind ad døren og ind i cafeen, er man det rigtige sted, hvor man kan komme ud med sine spørgsmål og får beroligende svar og forklaringer. Man møder også altid ligestillede, som man kan få en sludder med over en kop kaffe. Kvinde, 71 år 3.3. Kommunal setting For at opnå et tilstrækkeligt borgervolumen kan mindre kommuner slå sig sammen om at udvikle og tilbyde rehabiliteringsforløb. Hvis man vælger en samlet løsning for borgere med kronisk sygdom (f.eks. type 2-diabetes, hjerte-karsygdom, KOL og kræft), vil et underlag på borgere sikre et flow, der muliggør en struktureret sammenhængende indsats målrettet alle fire patientkategorier. Vil man alene tilbyde rehabilitering til borgere med kræft, bør populationen udgøres af min borgere. De mindre kommuner kan med fordel tilbyde fysisk træning, kostvejledning, rygestop og alkoholafvænning som en samlet indsats til borgere med kronisk sygdom. For kræftpatienter bør dette suppleres med diagnosespecifik undervisning og psykosocial rehabilitering, hvor der gives mulighed for erfaringsudveksling og netværksdannelse samt systematisk inddragelse af pårørende Forløbsbeskrivelser For at sikre evidensbaseret kvalitet i indsatsen er det nødvendigt at udarbejde patientforløbsbeskrivelser. Disse er retningsgivende for det daglige arbejde og fungerer som 11 Det Nationale Diabetesregister Sundhedsstyrelsen Hjerte-karrehabilitering efter strukturreformen København: Sekretariat for netværk af forebyggende sygehuse i Danmark og Hjerteforeningen. 13 Der findes ikke eksakte tal for incidens af KOL. 5

6 dokumentation og standarder for kommunens tilbud. Forløbsbeskrivelserne kan deles op i en generel og en diagnosespecifik del. Den generelle del kan beskrive sundhedscentrets formål, værdigrundlag og de tilbud, som er gennemgående uanset diagnose. Den specifikke del kan indeholde information om sygdom, behandling og relevante problemstillinger af fysisk og psykosocial karakter. Det er en god idé at udpege fagpersoner, som gøres ansvarlige for udarbejdelsen af de enkelte diagnosespecifikke forløbsbeskrivelser. Fagpersonerne skal løbende holde sig opdateret med området og være i dialog med de behandlende afdelinger om det faglige indhold. Forløbsbeskrivelserne justeres i takt med ny viden og erfaringer. Forløbsbeskrivelser skal relateres til nationale kliniske retningslinjer og kan for kræftpatienters vedkommende ligge i forlængelse af Sundhedsstyrelsens Kræftpakker. 4. Rehabiliteringsforløbet Rehabilitering er en helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i borgerens samlede livssituation. Borgeren deltager ligeværdigt i planlægningen af forløbet og får dermed ejerskab til processen. Udover borgeren er pårørende og fagfolk vigtige aktører i rehabiliteringsprocessen. Pårørende kan inddrages i samtaler og deltage i arrangementer, evt. specifikt målrettet pårørende. Opbygning af et rehabiliteringsforløb Henvisning Visitation Aktiviteter og opfølgning Afslutning Aktører i processen er borgeren, pårørende og fagfolk Gennem forløbet er borgeren tilknyttet en kontaktperson 4.1. Henvisning Tilbud om rehabilitering starter, når diagnosen stilles, og borgeren skal kunne henvises af både den behandlende afdeling og den praktiserende læge. Det er vigtigt, at der lokalt skabes tydelighed omkring henvisningsproceduren, og der skal afsættes ressourcer til en indsats for at gøre arbejdsgangen kendt i begge sektorer Kontaktperson For at sikre det bedst mulige sammenhængende forløb i et sundheds- eller rehabiliteringscenter tilknyttes borgeren en fast kontaktperson. Kontaktpersonen kan være en fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, klinisk diætist eller sygeplejerske. Kontaktpersonen står for visitationssamtalen og sørger for at følge op på rehabiliteringsforløbet ved enten telefonkontakt eller opfølgningssamtaler og afslutter forløbet sammen med borgeren Visitation og handleplan 6

7 Formålet med en visitationssamtale er at identificere og afklare borgerens behov for rehabilitering. Visitationssamtalen tager afsæt i borgerens følger til sygdom og behandling og i psykosociale forhold. Desuden afdækkes livsstilsfaktorerne (KRAM). I løbet af samtalen udarbejder borger og kontaktperson sammen en handleplan med mål og tidsplan for rehabiliteringsforløbet. Et mål kan f.eks. være at styrke egenomsorg, fastholde fysisk træning, lægge kostvaner om eller forsætte med at arbejde. Handleplanen bliver vurderet og justeret af borgeren og kontaktpersonen til opfølgningssamtalerne, og ved afslutningen af forløbet udarbejdes en langsigtet plan Aktivitetstilbud Et rehabiliteringsforløb for borgere med kræft kan indeholde: Fysisk træning holdtræning med individuel tilpasning Specifikke tilbud som arvævsbehandling og lymfødemundervisning Anden fysisk træning som Tai Chi, Pilates, Salsa Kostvejledning, på hold eller individuelt Socialrådgiverbistand Patientundervisning Samtalegrupper Sociale aktiviteter, f.eks. friluftsaktiviteter, madlavningsgrupper, wellness mv. Tilbud målrettet den mandlige borger Individuelle samtaler med fagpersoner Rygestopvejledning Tilbud oprettet sammen med private patientforeninger eller organisationer Sundhedsfaglige foredrag 4.5. Afslutning af forløb Længde og indhold af et rehabiliteringsforløb vil være forskelligt fra borger til borger afhængigt af sygdomsforløb, behov og problemstillinger. Ved den afsluttende samtale evalueres forløbet, og det er vigtigt at støtte og vejlede borgeren i valg af alternative aktiviteter som opfølgning på det gennemførte rehabiliteringsforløb. Som kommune må man forholde sig til udslusning af borgeren fra rehabilitering til andre lettilgængelige aktiviteter. Nogle borgere skaber selv netværk, hvor de sammen fastholder eller forbedrer det opnåede aktivitetsniveau. Andre har brug for støtte til at finde en aktivitet Case Kvinde, 35 år Katrine er 35 år, gift og har 3 små børn. Hun er henvist til rehabiliteringscentret efter at have fået konstateret brystkræft. Hun er blevet opereret og har fået fjernet et bryst og en del lymfeknuder i venstre armhule. Hun er i gang med den forebyggende efterbehandling med kemoterapi og skal have strålebehandling og antihormonel tabletbehandling i 5 år. Da Katrine kommer til visitationssamtale, er hun stadig chokeret over sin diagnose og har problemer i form af smerter i sin venstre arm og stramning omkring arvæv. Hun har mange bivirkninger til kemoterapien, føler sig træt, og får ikke rørt sig så meget, hvilket er medvirkende til en stor vægtøgning. Hun ryger og har problemer i ægteskabet. I øjeblikket er hun sygemeldt. 7

8 Katrine og kontaktpersonen udarbejder en handleplan, og Katrine tilbydes følgende aktiviteter: Samtaler med socialrådgiver for at få afklaret spørgsmål om arbejdet Samtaler med diætist for at få hjælp til at tabe sig Parsamtale med psykolog for at bedre kommunikationen i parforholdet Samtalegruppe med yngre kvinder med kræft for at møde andre i samme situation Holdtræning i centrets træningslokale for at komme i gang med motion Lymfødemundervisning for at lære at takle problemstillinger i den forbindelse Patientundervisning for at lære mere om det at være kræftpatient og danne netværk med ligestillede Rygestopkursus 4.7. Case Mand, 63 år Bo er 63 år og har prostatacancer, er nyligt separeret. Han skal opereres og efterfølgende have stråle- og hormonbehandling. Han arbejder på et kontor, hvor han har et godt netværk. Bo er henvist til rehabiliteringscentret og kommer med en forventning om at blive endnu klogere på sin sygdom, samt at komme stærk ud på den anden side af behandlingsforløbet. Desuden ønsker han at arbejde gennem hele forløbet og vil som minimum vedligeholde sin kondition. Kontaktpersonen og Bo udarbejder en handleplan, som løbende justeres. Bo tilbydes følgende aktiviteter: Samtale med sygeplejerske for at få mere viden om det kommende behandlingsforløb og forventede bivirkninger Samtale med socialrådgiver for at høre hvad der er af muligheder for at fastholde en arbejdsstatus evt. på nedsat tid Holdtræning i centrets træningslokale Individuel instruktion i bækkenbundstræning for at styrke bækkenbunden efter behandlingen Desuden tilbydes Bo tilbagevendende aktiviteter for mænd, f.eks. klatring, cykelture og fisketure for at være fysisk aktiv og møde andre i samme situation. 5. Den daglige drift 5.1. Organisation Der udarbejdes en organisationsplan for centrets struktur og drift, og denne justeres løbende. Et rehabiliteringscenter af en vis størrelse kan typisk have en daglig ledelse bestående af en centerleder og en souschef. For at sikre integration med kommunens øvrige forvaltninger, afdelinger eller sekretariater (afhængigt af kommunens opbygning) kan lederen være ansat direkte under direktøren eller lederen af sundhedsområdet. Afhængig af målgruppens behov ansættes det relevante fagpersonale samt en administrativ medarbejder til varetagelse af telefonbetjening, opdatering af hjemmeside, økonomi mv. Personalegruppen kan organiseres i teams, der varetager forløbene med de forskellige patientgrupper. Hvert team ledes af en teamkoordinator, der er ansvarlig for kontakten til de kliniske afdelinger og for koordinering af opgaverne på tværs i centret. Faglige møder og patientkonferencer kan planlægges på tværs af teamene, så man sikrer en bred videnformidling og en tværfaglig opgaveløsning. 8

9 5.2. Personalets faglige kompetencer I rehabiliteringsarbejdet med kronisk og alvorligt syge mennesker er det vigtigt, at personalet har en almen sundhedspædagogisk viden om motivationsskabende - og sundhedsfremmende adfærd. Derudover bør der være kliniske, administrative og udviklings og forskningskompetencer til rådighed. Den sundhedspædagogiske tilgang sikrer, at borgeren lærer at håndtere sin kroniske sygdom ansvarligt og handlingsorienteret ud fra den grundtanke, at borgeren er ekspert på sit eget liv. Tværfaglighed i kræftrehabilitering dækkes af diætister, fysioterapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker, rygestopinstruktører, ergoterapeuter og psykologer. Det er en kontinuerlig opgave at vurdere de eksisterende fagkompetencer i relation til udvikling af tilbud. Ved rekruttering af medarbejdere er det vigtigt at forholde sig til det tværsektorielle aspekt. Det kan f.eks. anbefales at målrette sin rekrutteringsstrategi mod sygeplejersker med speciale i kræftbehandling og flere års tilknytning til en samarbejdende afdeling. Dette sikrer samme sprog og samme forståelsesramme. Samtidigt er den personlige relation et ikke uvæsentligt bidrag til et godt samarbejde de to sektorer imellem. Der kan udarbejdes specifikke og generelle kompetencebeskrivelser for centrets personale, som styrende for den daglige kompetenceudvikling og retningsgivende ved nyansættelser og personalenormering. Samarbejde og netværksdannelse med de behandlende afdelinger og andre samarbejdspartnere er væsentlig for den løbende ajourføring af viden og for at sikre de faglige kompetencer. Regelmæssig faglig supervision kan anbefales Tværsektorielt samarbejde Da tilbud om rehabilitering starter den dag, borgeren får sin kræftdiagnose, vil behandling og rehabilitering gå hånd i hånd. Det er derfor vigtigt for borgeren, at der er koordination mellem de kommunale sundhedsfaglige tilbud, almen praksis og hospitalerne. Det sammenhængende forløb bygger på et struktureret samarbejde med tydelighed i opgavefordeling og respekt parterne imellem. Kommuner Almen praksis Hospitaler Rehabilitering foregår i treenighed med borgeren i centrum Overgangen fra det kommunale tilbud til almen praksis og hospitalerne kan f.eks. lettes ved, at medarbejdere fra rehabiliteringscentret jævnligt har sin gang i de henvisende afdelinger. Der kan medbringes nyhedsbreve, diverse opslag om aktiviteter i centret etc.. Kontaktfladen med de praktiserende læger aftales lokalt. 9

10 Erfaringsudveksling og videndeling over sektorgrænsen kan sikres ved at etablere mono- eller tværfaglige netværk, hvor den praktiserende læge indtænkes. Der kan desuden arrangeres temadage eller seminarer med fokus på den faglige debat. Et ideelt rehabiliteringsforløb for den erhvervsaktive borger fordrer ligeledes et tæt samarbejde mellem det kommunale rehabiliteringscenter og jobcentret. Man kan arbejde på, at jobcentret opfordrer borgeren til at blive henvist til rehabilitering, hvis der ikke allerede er etableret en kontakt. Jobcentret kan regelmæssigt have en medarbejder placeret i centret for at skabe sammenhæng i indsatsen. Patientforeningerne er vigtige aktører, som på grund af et stort kendskab til målgruppen kan være med til at sikre et praktisk gennemførligt og implementerbart rehabiliteringsforløb. Dette kan sikres ved brugerdeltagelse i planlægningsfasen. I forhold til kræftpatienter kan man etablere et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, som har årelang erfaring med psykosocial støtte (rådgivning, grupper for patienter, pårørende og efterladte, selvhjælpsgrupper etc.). Nytænkning i forhold til samarbejdspartnere kan føre til spændende udviklingsprojekter. Man kan f.eks. etablere fælles aktiviteter med den lokale afdeling af Skov- og Naturstyrelsen og på den måde tilbyde aktiviteter som fysisk aktivitet, naturoplevelser og netværksdannelse i nærmiljøet Synlighed Det er vigtigt, at et rehabiliteringscenter er kendt lokalt af borgere, primærsektor og de behandlende hospitalsafdelinger. Det kan f.eks. gøres ved at: Afholde seminarer i samarbejde med henvisende afdelinger Etablere videndelingsmøder med de samarbejdende afdelinger Deltage i faglige selskaber, sammenslutninger og netværk Modtage besøgende (studiebesøg) og afholde kurser Lave PR-arbejde målrettet et bredt udvalg af medier (aviser, blade, fjernsyn etc.) Have kontakt til uddannelsesinstitutioner (undervisning) 5.5. Økonomi Kræftens Bekæmpelse har beregnet, at rehabilitering af borgere med kræft i kommunalt regi vil kunne gennemføres for ca kr. for 12 patienter 14. I beløbet er der ikke taget højde for behovet for individuelle behandlinger eller instruktion samt hele den psykosociale indsats. Et rehabiliteringsforløb vil derfor koste ca kr. i gennemsnit IT Til at understøtte og dokumentere rehabiliteringsindsatsen er det helt afgørende at have et velfungerende og brugervenligt IT-system. Systemet skal kunne indeholde data om borgerne, handleplaner, noter fra samtaler og mulighed for at booke aktiviteter, undervisning og samtaler. Desuden skal der kunne udtrækkes data til brug ved evaluering

11 5.7. Evaluering Jævnlige evalueringer og effektmålinger er vigtige for at sikre, at borgeren tilbydes et kvalificeret rehabiliteringsforløb. Evaluering og effektmåling omfatter dokumentation af borgerens deltagelse i samtaler og aktiviteter, og ved kvantitative parametre måles muskelstyrke, kondition, vægt etc. Endvidere er det meget anvendt at monitorere en indsats ved borgerens oplevelse af egen livskvalitet, suppleret med kvalitative interviews Forskning og udviklingsområder Der er et markant behov for mere viden om og større udbredelse af rehabilitering over for kronisk syge borgere i Danmark. Derfor bør rehabiliteringsenheder deltage i forskningsprojekter, hvor og når det er muligt. Forskningstemaerne bør tage udgangspunkt i et nuanceret rehabiliteringsbegreb, som omfatter både fysiske, psykiske og sociale aspekter af borgerens funktionsevne. På nationalt plan bør forskning omfatte patientperspektivet, det sundhedsfaglige - og det organisatoriske perspektiv. 11

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom Rehabilitering og rådgivning Hvad tilbyder sundhedscentret? Sundhedscenter for Kræftramte er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse og

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune Sundhedsgruppen Dato: 1. november 2012 Sagsbeh.: Tina Asmussen og Rita Bonke Sagsnr.: Rehabilitering Følger

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Reumatologisk rehabilitering

Reumatologisk rehabilitering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår. Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.

Læs mere

ET ANDET LIV. Dette er en kort projektbeskrivelse; en udbygget projektbeskrivelse er under udarbejdelse af Frises sekretariat.

ET ANDET LIV. Dette er en kort projektbeskrivelse; en udbygget projektbeskrivelse er under udarbejdelse af Frises sekretariat. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 584 Offentligt 1 FRISE. LANDSFORENING FOR FRIVILLIGCENTRE OG SELVHJÆLP Østeraagade 2,2 9000 Aalborg www.frise.dk Tlf 98 122424 27. juni 2006 ET ANDET LIV En rehabiliterings-

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

CENTER FOR KRÆFT & SUNDHED KØBENHAVN HANDLEPLAN

CENTER FOR KRÆFT & SUNDHED KØBENHAVN HANDLEPLAN www.kraeftcenter-kbh.dk 1 HANDLEPLAN 2013 Udarbejdet af Jette Vibe-Petersen, Karen Trier, Kasper Høgh og Line Wadum. INDLEDNING Center for Kræft og Sundhed København har nu været i de nye rammer på Nørre

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008

Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Tina Drud Due Cand. Scient. San. Publ. Statens Institut for Folkesundhed, SDU tdu@si-folkesundhed.dk

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Helsingør Kommune Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse)

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde  Margit Thomsen Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

SAMMENFATNING SAMMENFATNING

SAMMENFATNING SAMMENFATNING SAMMENFATNING SAMMENFATNING Evaluering af rehabili tering i Sundhedscenter for Kræftramte Kommunal indsats 2007 2009 1 Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte Evaluering af rehabilitering

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere